Årsberetning 2006 - Psykiatrien - Region Nordjylland

- En del af Psykiatrien i Region Nordjylland
Årsberetning 2006

Denne årsrapport er udformet af
Center for Selvmordsforebyggelse
Aalborg Psykiatriske Sygehus, Afdeling S
Mølleparkvej 10
9000 Aalborg
Tlf. 9631 16 54
Lone.rytter.larsen@rn.dk
www.selvmordsforebyggelse.rn.dk
Layout sekretær Lone Rytter Larsen
Trykt i Regionshuset August 2007
Årsrapporten kan rekvireres i Center for Selvmordsforebyggelse og downloades fra
centrets hjemmeside.
- 2 -

Indholdsfortegnelse
1. Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
2. Alment om selvmord – artikel om selvmord . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
3. Organisation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
4. Centrets aktiviteter 2006 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
4.1 Introduktion til arbejdet i Center for Selvmordsforebyggelse . . .
4.2 Patientbehandling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
4.3 Patientaktivitetsopgørelse 2006 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
4.4 Pårørende og efterladte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
4.5 Nøglepersonsuddannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
4.6 Formidling . . . . . . . . . . . . .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
4.7 Koordination, metodeudvikling og projekter . . . . . . . . . . . . . . . .
4.8 Efter- og videreuddannelse af Centrets personale . . . . . . . . . . .
5. Ældreprojektet: Indsats til forebyggelse af selvmord blandt ældre i
Region Nordjylland 2006 – 2008 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
6. Centrets netværk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
7. Visioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
8. Bilag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
- 3 -
4
5
8
9
9
10
11
15
16
19
19
21
27
28
29

1. Forord
Det er med fornøjelse, at vi i Center for Selvmordsforebyggelse kan præsentere vores
første Årsskrift for det forløbne år 2006.
Året har været præget af travlhed med at få etableret Centret.
Centret skulle først etablere sig i lokaler i afdeling Syd, Aalborg Psykiatriske Sygehus,
Psykiatrien i Nordjyllands Amt. Dernæst skulle det nye sammenbragte personale arbejde
sig ind på den opgave, der var givet i forbindelse med den udarbejdede strategi for selvmordsforebyggelse
for Nordjyllands Amt og Amtsrådets vedtagelse af budget til Centret i
Psykiatrien i Nordjyllands Amt.
Der skulle etableres et samarbejde med øvrige afdelinger i Psykiatrien og Somatikken og
med de praktiserende læger og med kommunerne. Der skulle opnås et samarbejde med
de øvrige centre for selvmordsforebyggelse for, at Centret kunne placeres i denne sammenhæng
og for at kunne drage nytte af de erfaringer, andre allerede havde opnået i
forbindelse med det selvmordsforebyggende arbejde.
Patientarbejdet er Centret kommet godt i gang med, nemlig patienter, der har forsøgt
selvmord, eller som har vedvarende selvmordstanker, og som ikke allerede har et behandlingstilbud
eller har en sindslidelse, der først og fremmest skal behandles i de øvrige
psykiatriske behandlingstilbud. Centret har skelet til erfaringer med selvmordsforebyggende
behandlingsarbejde i USA, og det kan der læses nærmere om i tekst og bilag.
Som noget særligt i forhold til de øvrige centre i Danmark har vi en opgave over for pårørende
og efterladte til personer efter et selvmord. Det har vi foreløbigt løst ved altid at tilbyde,
at de pårørende kan være med ved de indledende samtaler og ved gennemførelse
af et særligt aftenarrangement for efterladte i første omgang.
Centret er påbegyndt opgaven med undervisning af nøglepersoner i forbindelse med
selvmordsforebyggelse i såvel Psykiatrien som i Somatikken. Dette arbejde intensiveres,
når strategi for implementering af selvmordsforebyggelse på sygehuse slår igennem i
2007, efter at Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark har fremlagt deres rapport.
Som noget særligt har Centret fra dets start haft puljemidler til en forebyggende indsats
målrettet ældre over 65 år. Centret er godt i gang med denne opgave ikke mindst takket
være, at Centret har kunnet rekruttere en særdeles kompetent projektleder til opgaven.
Med dette korte forord med introduktion af Centrets aktiviteter håber vi også at have givet
en appetitvækker til at læse nærmere om alle de spændende tiltag, Centrets personale
har nået at sætte i værk i året 2006.
- 4 -

2. Alment om selvmord
På opfordring skrev overlæge Jonna Jacobsen i begyndelsen af året en artikel til Aalborg
Stiftsavis om selvmord og selvmordsforebyggelse og med kort præsentation af det nye
center.
Artiklen gengives her let redigeret som indledning til Center for Selvmordsforebyggelses
Årsskrift for 2006.
At genfinde håb og tro på livet
Nyt Center for Selvmordsforebyggelse tilbyder hjælp til selvmordstruede samt pårørende
og efterladte. I dagens Danmark er der hver dag 2-3 mennesker, der begår selvmord, og
6 gange flere der forsøger. Som sundhedspersonale må vi have den holdning, at vi må
gøre, hvad vi kan for at forhindre, at en person tager sit eget liv, siger overlæge Jonna
Jacobsen, leder af et nyt Center for Selvmordsforebyggelse, etableret af Psykiatrien i
Nordjyllands Amt.
"Centrets medarbejdere har overordnet tre hovedopgaver. Som det primære tilbyder vi
behandling til personer, der har forsøgt selvmord, eller som vedvarende går med selvmordstanker.
Desuden yder vi i et vist omfang hjælp til pårørende og efterladte. Endelig,
som den tredje vigtige opgave, tager vi ud for at undervise fagpersoner i det nordjyske
sundhedsvæsen, f.eks. de ansatte på amtets skadestuer. For det er jo ofte dem, der
kommer helt tæt på i forbindelse med selvmord og selvmordsforsøg. Det har derfor stor
betydning, at de får en større viden om, hvad der skal til for at forebygge - og klædes
bedst muligt på til at tage vare på selvmordstruede, pårørende og efterladte."
Holdninger til selvmord
Selvmord er for mange et tabuemne. Der har til alle tider været personer, der har taget
sig selv af dage, og der har hersket forskellige holdninger hertil op gennem tiderne og i
forskellige kulturer.
Inden for den kirkelige verden har det engang været sådan, at en person, der havde begået
selvmord, ikke kunne begraves i indviet jord. I andre sammenhænge har selvmordet
været en forventet handling af en person, der ikke længere var i stand til at yde tilstrækkeligt
til et samfund, - og som derfor ville komme til at ligge samfundet til byrde.
Retten til selv at bestemme?
Der kan være nogle, der mener, at den enkelte selv bestemmer over sit liv og dermed
også sin død. Stiller man imidlertid hertil det mere konkrete spørgsmål: Gælder det også
for din mor? Eller for din broder? Eller din datter? Så vakler den faste holdning. Som
sundhedspersonale må vi have den holdning, at vi må gøre, hvad vi kan for at forhindre
et menneske i at tage sit liv og til at indgyde håb for det liv, der kommer efter et foretaget
- 5 -

selvmordsforsøg, og det liv, der findes, når tankerne herom forsvinder. Imidlertid må vi
også være så rummelige og professionelle, at vi kan være hjælpere til efterladte til en
person, for hvem, det er lykkedes at tage sit eget liv.
Hjælp fra de nærmeste
Foruden tabuet knytter der sig også forskellige myter til emnet selvmord, - myter som ofte
intet har på sig. Det gælder f.eks. påstanden om, at den, der taler om selvmord, ikke
gør alvor af det. Flere undersøgelser har vist, at det ikke forholder sig sådan. Derfor er
det vigtigt, at vi alle tør gå i dialog med den person, der røber selvmordstanker og sørge
for, at den pågældende får hjælp. Hjælpen er i første omgang bedst fra den, der er nærmest,
det være sig et familiemedlem, præsten, lægen eller andre, og hjælpen består i at
lytte og spørge til tanker og planer om selvmord og vinde tid. Hertil kommer så den professionelle
hjælp, som bl.a. Center for Selvmordsforebyggelse kan tilbyde. Her håber vi
at kunne bidrage til at øge livskvaliteten for dem, der har forsøgt selvmord - og til at reducere
antallet af selvmordsforsøg og gennemførte selvmord.
Revurdering af egne tanker
De personer, der via en læge bliver henvist til Center for Selvmordsforebyggelse, vil først
få tilbudt én til to afklarende samtaler, og herefter påbegyndes eventuelt et egentligt behandlingsforløb
bestående af et antal samtaler med Centrets fagpersonale.
Et menneske, der har forsøgt selvmord, - eller som vedvarende har tanker om at tage sit
eget liv - har brug for hjælp til at genfinde håb og tro på livet. I behandlingsforløbet arbejder
vi derfor systematisk med at ændre de negative tankemønstre, som den selvmordstruede
ofte er indfanget i. I fagsproget taler vi om "automatiske tanker", der gang på gang
bekræfter et menneske i, at han eller hun ikke dur, ikke slår til - eller hvad det nu måtte
være, der til sidst kan ende med, at man forsøger at undslippe livet. Gennem vores behandling
vil vi gerne "slå automatikken fra" og få det enkelte menneske til at stoppe op
og revurdere sin situation, så han eller hun indser, at de automatiske og negative tanker
faktisk har ført til mange fejlslutninger.
Fokus på det positive
Det handler primært om, at patienten skal hjælpes til at se andre muligheder end selvmordet.
Det taler vi med patienten om, og efterfølgende får patienten forskellige hjemmeopgaver,
der skal hjælpe ham eller hende til at ændre sit fastlåste og negative livssyn.
F.eks. kan en patient få til opgave, at han hver dag skal registrere to positive ting, der er
sket i løbet af dagen. Disse positive oplevelser anvender vi så konstruktivt i den efterfølgende
terapisession.
Hjælp til pårørende og efterladte
De nære pårørende har mulighed for at deltage i den eller de indledende samtaler, som
Centrets medarbejdere har med patienten. Efterfølgende får de tilbud om at deltage i et
- 6 -

aftenarrangement, hvor Centrets personale orienterer om selvmord og selvmordsfore-
byggelse - specielt med henblik på, hvad de pårørende kan gøre. Noget lignende tilbydes
efterladte. Her fortæller vi bl.a. om kriser og krisebehandling, og samme aften tilbyder
vi en samtale til dem, der ønsker det - med henblik på at vurdere et eventuelt behov
for yderligere professionel hjælp, som der herefter henvises til via egen læge. Også sygehuspræsten
inddrages i aftenmøderne for efterladte.
Selvmord blandt ældre
Til Center for Selvmordsforebyggelse er der knyttet et projekt, der gennem en målrettet
indsats skal medvirke til forebyggelse af selvmord blandt ældre. Når der fokuseres særligt
på denne aldersgruppe, hænger det sammen med, at hvert tredje selvmord i Danmark
begås af en borger, der er over 65 år. I projektet vil der bl.a. blive tilbudt undervisning
til de praktiserende læger og kommunernes hjemmepleje - herunder den opsøgende
sundhedsperson, så de fagpersoner, der typisk er i kontakt med de ældre, bliver bedre
til at få øje på eventuelle advarselstegn - og rustes til at tale med de ældre medborgere
om de svære tanker, de eventuelt tumler med.
Særlige risikofaktorer
Særligt i følgende situationer er der øget risiko for selvmord:
Udskrivelse fra psykiatrisk afdeling inden for de seneste uger
Tidligere selvmordsforsøg
Aktuel psykisk lidelse, herunder misbrug
Nyligt tab af nærtstående, specielt ved selvmord i familien
Nydiagnosticeret alvorlig fysisk sygdom
Enlig civilstand
Detaljerede planer for selvmord
Fakta om selvmord
I Danmark er der i gennemsnit 2-3 personer, der begår selvmord hver dag - og seks
gange så mange, der forsøger
For hvert selvmord berøres 5 nære personer
For hver kvinde, der begår selvmord, er der 2,7 mænd, der gør det
I år 2000 begik 533 mænd og 194 kvinder selvmord
De fleste selvmord begås om foråret - i månederne marts, april og maj
En tredjedel af selvmordene begås af ældre mennesker over 65 år
- 7 -

3. Organisation
Center for Selvmordsforebyggelse er et ambulatorium i Afdeling Syd, Aalborg Psykiatriske
Sygehus, Psykiatrien i Region Nordjylland. Centret råder over 5 lokaler på lægegang
A på 1. sal i Højhuset, Mølleparkvej 10 i Aalborg og har desuden adgang til afdelingens
øvrige faciliteter, mødelokaler, kantine osv. Der skal henvises til bilag A, Center for selvmordsforebyggelse,
Psykiatrien i Nordjyllands Amt, Notat fra 24. marts 2006, et notat,
der har udgjort Centrets ”virksomhedsgrundlag” for året 2006.
Der er fem ansatte i Centret, en specialeansvarlig overlæge, der er leder, en psykolog,
en socialrådgiver med psykoterapikompetence, en sekretær, der betjener Centret i dets
opgaver og tillige projektlederen for det til Centret knyttede ældreprojekt:
Overlæge Jonna Jacobsen
Psykolog Maria Holmgaard Secher
Socialrådgiver Trygve Johansen
Sekretær Lone Rytter Larsen
Projektleder Elene Fleischer
Centret har dækket Nordjyllands Amt og efter 01.01.07 hele Region Nordjylland.
Ældreprojektet er et projekt med en særlig indsats til ældre over 65 år og omtales nærmere
i kapitel 5.
Centrets opgaver
Centret har fået en række opgaver af forskellig karakter og bredt dækkende det selvmordsforebyggende
arbejde.
Centret skal således behandle patienter, der har forsøgt selvmord eller har vedvarende
selvmordstanker og støtte og rådgive pårørende herunder efterladte.
Centret skal undervise nøglepersoner i primær- og sekundærsektoren samt netværkspersoner.
Centret skal medvirke til koordinering af Regionens selvmordsforebyggende indsats.
Centret skal metodeudvikle, opsamle viden og formidle vedrørende selvmordsforebyggelse.
Centret skal til stadighed være opmærksom på særlige risikogrupper og gennemføre
projekter i forhold hertil.
Opgavernes varetagelse vil blive nærmere beskrevet i kapitel 4 om Centrets aktiviteter i
2006 og opnåede resultater.
- 8 -

4. Centrets aktiviteter 2006
4.1 Introduktion til arbejdet
Det var nødvendigt at bruge længere tid som introduktion til Centrets virke, hvilket kom til
at strække sig over de første tre måneder af 2006. Der blev lavet et introduktionsprogram,
som det fremgår af bilag B for de første par måneder.
De to største og længst fungerende centre for selvmordsforebyggelse blev besøgt i Århus
og Odense. Desuden blev der aflagt besøg på Amager Hospital, Psykiatrisk Afdeling
og hos den landsdækkende telefoniske rådgivning, Livslinien.
Programmet indeholdt også møder med nære samarbejdsparter med indgåelse af samarbejdsaftaler.
Udover de møder, der fremgår af introduktionsprogrammet, blev der afholdt
møde med koordinerende læge Jørgen Peter Ærthøj og indledende drøftelser om
samarbejde med de praktiserende læger, ligesom der blev afholdt nøglepersonsundervisning.
Der blev holdt møde med Forskningsenheden ved Psykiatrien i Nordjylland og drøftet
assessmentredskaber i relation til senere opgørelser af behandlingsarbejdet i Centret.
Der blev indgået aftale om samarbejde med konsulent og forsker Elene Fleischer vedrørende
Centrets ældreprojekt, idet Elene Fleischer lod sig ansætte på deltid som projektleder.
Det betød, at der blev skabt kontakt med ældreforskningsgruppen og afholdt møde
i Aalborg.
Centrets behandlere modtog undervisning i kognitiv terapi, målrettet suicidal adfærd ved
ledende psykolog Peter Kragh Jørgensen, Brønderslev Psykiatriske Sygehus. Endvidere
deltog behandlerne i 1. kvartal i psykoterapeutisk seminar med psykologiprofessor David
A. Jobes, Washington DC og symposium ved psykologiprofessor Wies van den Bosch,
Holland og psykiater og psykoanalytiker Anthony Bateman, London. Herefter var behandlerne
i stand til at opstille et behandlingsprogram til patienterne med beskrivelse af
assessmentredskaber og interventionsmanual ved behandling af suicidal adfærd, hvor
Centrets psykolog har været primus motor.
Nøglepersonsundervisning blev planlagt, og den første nøglepersonsuddannelse, strækkende
sig over 2 dage, blev afholdt i marts måned for nøglepersoner på Aalborg Sygehus
og Aalborg Psykiatriske Sygehus.
Derudover gennemgik sekretær Lone Rytter Larsen et praktisk uddannelsesforløb i lægesekretærfunktionen
i den Psykiatriske Skadestue.
- 9 -

Psykolog Maria Holmgaard Secher deltog i krisearbejdet i forbindelse med drab på Hasseris
Gymnasium.
4.2 Patientbehandling
Målgruppe
Centrets målgrupper for patientarbejdet er patienter, der har forsøgt selvmord, og som
har vedvarende selvmordstanker. Selvmordstruede personer, der har en psykiatrisk lidelse,
behandles som hidtil for deres grundlidelse i Psykiatrien, ligesom patienter med en
misbrugsproblematik behandles i misbrugsbehandlings regi. Patienter, der allerede har
et behandlingstilbud i andet regi, skal fortsætte deres behandling der, f.eks. hos psykolog,
praktiserende psykiater eller andre.
Henvisning til Center for Selvmordsforebyggelse
For at komme til Centret kræves lægehenvisning. Henvisningen kan sendes direkte til
Centret fra lægen. Fra starten visiteredes patienter via den centrale visitation for Afdeling
Syd. Det viste sig mindre hensigtsmæssigt, idet patienterne oftest havde påbegyndt
kontakten til Centret inden den centrale visitation, hvorfor det kom til at dreje sig mere
om orientering end om en egentlig visitation. Centret visiterer som hovedregel selv, idet
Centret tilstræber at have første samtale med patienten inden for 5 arbejdsdage efter
modtagelse af henvisningen. Der er indgået en aftale med den Psykiatriske Skadestue
om, at den kan disponere over tre akutte tider i Centret ugentligt, så patienten kan gives
en tid i vagten uden for dagarbejdstiden.
Behandlingstilbud
Behandlingen af patienter efter selvmordsforsøg eller med vedvarende selvmordstanker
består af 8-10 psykoterapisessioner.
Behandlingen er forudgået af 2 til 3 indledende udredningssamtaler med optagelse af
anamnese, patientens sygehistorie og aftale om en behandlingsplan, målrettet patientens
selvmordsadfærd med henblik på ændring. Til disse indledende samtaler opfordres
patienten til at tage pårørende med.
I behandlingen inddrages det materiale, der er fremkommet ved de indledende samtaler i
et terapiforløb, hvor der benyttes kognitive terapeutiske redskaber særligt egnede i forbindelse
med behandlingen af selvmordsadfærd. Behandlingen er tilrettelagt, så den kan
foregå individuelt eller i gruppe, hvilket vurderes i forbindelse med, at behandlingsplanen
lægges.
- 10 -

Ved afslutningen af behandlingen vil patientens tilstand påny blive vurderet ved testning,
så resultater af behandlingen er synlige, således at behovet for yderligere behandling for
psykisk lidelse kan vurderes, og patienten eventuelt henvises til anden behandlende instans.
Ved behov kan medicinsk behandling iværksættes af Centrets overlæge, og en allerede
påbegyndt behandling videreføres.
Der bliver i udredningssamtalerne benyttet et standardiseret undersøgelsesprogram bestående
af:
- SCL90 (Standard Symptom Checklist)
- HAM–d (Hamilton depressions skala)
- PSE (Present State Examination)
- SSF 1 (Collaborative Assessment of Managing Suicidal behaviour, CAMS, i en dansk
udgave fra Glostrup Hospital)
Der oprettes sædvanlig sygehuspatientjournal, og hermed lægges behandlingsplan for
den enkelte patient, ligesom registreringskrav efterleves til det psykiatriske patientregistreringssystem
og ydelsesregistrering. I bilag C er vores assessmentredskaber og den
kognitive terapi, der gennemføres med vores patienter ved 8-10 terapisessioner nærmere
beskrevet i notat ved Centrets psykolog.
4.3 Patientaktivitetsopgørelse 2006
Patientaktivitetsopgørelsen dækker over patientarbejdet i perioden fra 1. april til 31. december
2006, da Centret først modtog patienter til behandling fra 2. kvartal. Udtræk fra
Psykiatriens Patient Administrative System ses i bilag D.
Der er i alt henvist 170 personer til Centret efter et selvmordsforsøg eller med vedvarende
tanker herom.
- 11 -

Henvisninger til Center for Selvmordsforebyggelse (i alt 170 henvisninger)
44
67
2
30
27
Praktiserende læger
Somatisk Sygehusafdeling
Psykiatrisk Skadestue
Psykiatrisk Sygehusafdeling
Andet
Hovedparten af patienterne henvises fra den Psykiatriske Skadestue. Mange henvises
fra anden psykiatrisk afdeling og den sidste tredjedel henvises omtrent ligeligt fra somatisk
sygehusafdeling og fra praktiserende læger.
Når så mange henvises fra den Psykiatriske Skadestue hænger det måske sammen
med, at mange patienter, der har været i kontakt med Aalborg Sygehus i forbindelse med
suicidal adfærd stadig henvises direkte til den Psykiatriske Skadestue.
Afslutning af henvisninger (i alt 170 henvisninger)
3
27
1
116
20
3
Praktiserende læger
Indlæggelse i psyk.
Sengeafsnit
Ambulant behandling i Center
for Selvmordsforebyggelse
Annulleret
Uafsluttede (venteliste, Cfs)
Uoplyst
Langt hovedparten af henviste patienter møder op og modtager ambulant behandling i
Centret. Hos enkelte patienter kan det findes nødvendigt at indlægge patienten i psykiatrisk
afdeling, og enkelte henvisninger bliver annulleret. Nogle henvises til den praktiserende
læge, da de måske fortryder henvisningen eller mener, at kontakten til egen læge
er tilstrækkelig. Der er således i 2006 135 indskrevne patienter i Centret.
- 12 -

Indskrevne patienters alder og køn (i alt 135 patienter)
Alder Mænd Kvinder I alt
19 år og derunder 6 20 26
20-29 år 14 25 39
30-39 år 17 10 27
40-49 år 9 19 28
50-59 år 6 4 10
60 år og derover 2 3 5
I alt
Antal
40
35
30
25
20
15
10
5
0
54
81
Indskrevne patienters alder og køn
135
0 - 19 20 - 29 30 - 39 40 - 49 50 - 59 60 - År
I alt Mænd Kvinder
Der har været flest kvinder 60% mod 40% mænd blandt de indskrevne patienter. De fleste
(88%) har været under 50 år. Der har i alt været flest kvinder i tyverne, mens den
største gruppe for mændene er 30-39 år. Tallene er små, så der skal afstås fra yderligere
analyse, idet tilfældigheder i forbindelse med henvisning af patienter til Centret fortsat
råder.
- 13 -

Indskrevne patienters bopælskommune (i alt 135 patienter)
70
60
50
40
30
20
10
0
Brønderslev
Frederikshavn
Hjørring
Jammerbugt
Mariagerfjord
Antal patienter
Rebild
Vesthimmerland
Aalborg
Anden region/
udenlands
Der har været henvisninger af borgere fra næsten alle kommuner, dog undtaget Aabybro,
Hirtshals, Skagen, Sæby og Læsø. Der har været flest henvisninger fra Aalborg
Kommune, nemlig 57 ud af de 135 (42%). Det har været ventet, at de fleste henvisninger
ville komme fra Aalborg Kommune. For det første er Aalborg langt den største kommune
med næsten en tredjedel af Nordjyllands befolkning, og for det andet er det en storby
kommune, og Centret er placeret her, så borgerne i Aalborg Kommune har lettest adgang
til Centret. Det skal bemærkes, at der kun har været 1 henvist fra det nordøstlige
område, Skagen, Frederikshavn, Sæby og Læsø.
Centret har haft 711 ambulante besøg og nåede dermed næsten det antal besøg, der
var budgetteret for hele året, hvilket var 750. Kurven afspejler ferieperioder med nedgang
i juli og december måneder.
- 14 -

120
100
80
60
40
20
0
April
Maj
Juni
Ambulant aktivitet pr. måned i
Center for Selvmordsforebyggelse
Juli
August
September
Antal patientydelser
4.4 Pårørende og efterladte
Center for Selvmordsforebyggelse har fået en opgave i forhold til pårørende og efterladte.
I denne sammenhæng skelnes på den måde, at der med efterladte menes efterladte
efter en person, der har begået selvmord, hvorimod der med pårørende menes pårørende
til personer, der har forsøgt selvmord eller har vedvarende selvmordstanker. Grunden
til denne skelnen er, at tilbuddet til de to grupper er væsensforskellige.
Da Centret er en behandlingsinstitution i sygehusregi under Psykiatrien, er den primære
behandlingsindsats over for patienter, der har forsøgt selvmord eller har vedvarende
selvmordstanker. Indsatsen over for efterladte og pårørende må ses som sekundære
hertil. For en personlig ydelse, må en efterladt henvises til praktiserende læge, der har
- 15 -
Oktober
November
December

mulighed for at henvise til praktiserende psykolog, hvis det er ønskeligt, hvilket indebærer
en vis egenbetaling.
Centrets tilbud til pårørende er et tilbud om at være med ved 1. og evt. 2. samtale, hvis
den henviste patient tillader det. Desuden planlægges afholdt pårørendeaften 3-4 gange
årligt. I 2006 er der ikke afholdt pårørendeaften, men den første aften er planlagt til at finde
sted i april 2007.
Centrets tilbud til efterladte er aftener for efterladte, hvor der gennemgås kriser og kriseforløb
i almindelighed og erfaringer for kriseforløb blandt efterladte efter et selvmord.
Derudover holdes indlæg om, hvad man skal sige til børnene. Der gives tilbud om snak
ved caféborde med Centrets personale, der til lejligheden supplerer sig med sygehusets
præst. Centrets projektleder af ældreprojektet har erfaring med arrangementer for efterladte
og deltager ligeledes i aftenen. Der har været afholdt en enkelt aften for efterladte i
2006 med succes, og i 2007 planlægges der afholdt 3 aftener efter det udviklede koncept.
Programmet er vedlagt som bilag E.
4.5 Nøglepersonsuddannelse
Center for Selvmordsforebyggelse har udformet et 2-dages uddannelsesprogram for
nøglepersonsuddannelsen af sygehuspersonale, der arbejder i afsnit, der har selvmordstruede
personer i behandling. Uddannelsen tager udgangspunkt i den vejledning, som
Sundhedsstyrelsen udgav i 2004: ”Vurdering og visitation af selvmordstruede. Vejledning
til sundhedspersonale”. Derudover undervises i selvmordsrisikovurdering og i selvmordsforebyggende
tiltag i afsnittene under indlæggelse. Der tages fat i holdninger til selvmord,
samfundsmæssigt, men også den enkelte kursists egen holdning. Endelig gennemgås
og drøftes årsager og risici for selvmord. Modeluddannelsesprogrammet findes
som bilag F.
Nøglepersonsuddannelse på sygehuse
Uddannelsen har været tilbudt til alle sygehuse og sektorer i Nordjyllands Amt. Der er
undervist på Aalborg Sygehus, Somatisk Skadestue og AMA, Akut Medicinsk Afdeling,
sammen med Aalborg Psykiatriske Sygehus og i Sygehus Vendsyssel sammen med
Brønderslev Psykiatriske Sygehus. Det er ikke lykkedes at kunne gennemføre uddannelsen
i Sygehus Himmerland, selv om interessen fra ledelsen har været til stede.
Centret har lagt en plan for den løbende undervisning for nøglepersoner på sygehusene
bestående af et indledende 2-dages kursus og opfølgende ½-1-dags kursus 2 gange årligt
efterfølgende. Se bilag G.
- 16 -

Det forventes, at der vil opnås større opbakning og forståelse for gennemførelse af
Centrets nøglepersonsuddannelse, efterhånden som implementering af selvmordsforebyggelse
på sygehuse gennemføres, som det er beskrevet i Rapporten fra Netværk af
forebyggende sygehuse i Danmark: Selvmordsforebyggelse på sygehus. Strategi for implementering.
Nøglepersonsuddannelse til praktiserende læger
Der er skabt kontakt til de praktiserende læger vedrørende nøglepersonsuddannelse i
selvmordsforebyggelse, og tilrettelæggelsen sker i nær kontakt med praksiskoordinator i
Afdeling Syd, Aalborg Psykiatriske Sygehus, idet uddannelsen målrettes de praktiserende
læger, der stiller særlige krav til deres uddannelse, som de i høj grad ønsker netbaseret.
I 2006 har der været afholdt møder med de praktiserende læger ved praksiskoordinatorer,
og der er indledt samarbejde omkring målrettet uddannelse til de praktiserende læger
i 2007.
Nøglepersonsuddannelse til kommunernes hjemmepleje
På grund af strukturreformen er nøglepersonsuddannelsen i kommunerne prioriteret nederst
i forhold til anden nøglepersonsuddannelse. Center for Selvmordsforebyggelse læner
sig i forhold til kommunerne op ad Centrets ældreprojekt, der også har indbygget en
nøglepersonsuddannelse i sig, og som i 2006 har planlagt denne undervisning, som
Centret lægger sig i slipstrømmen heraf ved at deltage i mindre omfang for at skabe kontakten
og få indtryk af behov og ønsker.
4.6 Formidling
Center for Selvmordsforebyggelse har overvejet sin formidlingsopgave. Der er i 2006
udgivet en generel folder om Center for Selvmordsforebyggelse. Derudover har Centret
udarbejdet en instruks til selvmordsrisikovurdering, som ses i bilag H. Den er udsendt til
alle sygehuse og sektorer.
Center for Selvmordsforebyggelse er kommet frem til, at formidlingsopgaven hovedsagelig
skal løses ved at gøre Centrets hjemmeside til omdrejningspunktet herfor. Centret har
en hjemmeside www.selvmordsforebyggelse.rn.dk, der i 2007 udbygges yderligere og
redigeres samstemmende med Centrets opgaver.
- 17 -

Aktiviteter
Center for Selvmordsforebyggelse har deltaget i mange aktiviteter, hvor Centret har haft
en aktiv rolle, ved oplæg om selvmordsforebyggelse og oplysning om Centrets virke på
forskellig vis. Se bilag L.
Centret blev først præsenteret for politikere og presse, Styregruppen for gruppen, der
stod bag rapporten: Strategi for selvmordsforebyggelse i Nordjyllands Amt, samarbejdspartnere
i Somatikken og Psykiatrien, ledelser i Psykiatrien og dens planlægningsafdeling
samt daglige samarbejdspartnere, Aalborg Psykiatriske Sygehus ikke mindst i afdeling
Syd. Præsentationen fandt sted ved en reception mandag den 6. februar 2006 i
Centret.
Centret deltog ved et teenagemarked i Nørager Kommune i april måned specielt vedrørende
selvmordsforebyggelse blandt unge.
Center for Selvmordsforebyggelse var arrangør af en temadag om mænds sundhed, afholdt
i forbindelse med Mens Health Week i ugen 12. til 18. juni. Dette emne var valgt af
arrangørerne, der repræsenterede mange lande blandt andet på basis af, at mænd har
en særlig høj rate af selvmord samtidig med, at mænds psykiske problemer synes underbehandlet.
Centret var med på Psykiatrimarked på Nytorv i Aalborg en lørdag formiddag med en
stand og to medarbejdere til stede.
Centret bidrog med en forelæsning vedrørende selvmord og selvmordsforebyggelse i
forbindelse med afholdelse af forelæsningsrække for Psykiatriens medarbejdere i Psykiatriens
Uddannelsesafdeling.
Centret har bidraget med indlæg vedrørende selvmord og selvmordsforebyggelse i:
Aalborg Stiftsavis (Nr. 2, 2006)
Lægekredsforeningen for Nordjylland NOLK (Nr. 2, 2006)
Psykiatriens personaleblad Psykiatrien NETOP NU (Nr. 2, maj 2006)
Personalebladet for Sygehus Vendsyssel Nordkalotten (Nr. 2, 2006)
Centret har leveret undervisning internt for forskellige personalegrupper herunder læger
og psykologer både i Aalborg og Brønderslev.
Center for Selvmordsforebyggelse arrangerede en temadag mandag den 11. december i
Festsalen, Aalborg Psykiatriske Sygehus, hvor målgruppen var kommunale ældrechefer,
praktiserende læger, ledende hjemmesygeplejersker, områdeledere og personale, der
- 18 -

udfører forebyggende hjemmebesøg, de daglige ledere på plejehjemmene, nøglepersoner
ansat i sundheds- og sygehussektoren samt netværket omkring Center for Selvmordsforebyggelse.
Temadagen blev afholdt i forbindelse med ældreprojektet og havde
titlen: Ældre og selvmordsforebyggelse. Der var 37 deltagere.
4.7 Koordination, metodeudvikling, projekter
Center for Selvmordsforebyggelse har fået tildelt en koordinerende rolle i forholdet til
Nordjyllands Amts, nu Region Nordjyllands selvmordforebyggende indsats. Centret har
holdt sig ajour med de spæde tiltag, der er gjort i amtet i 2006. Centret har fået sig placeret
som en vigtig samarbejdspartner i forhold til sygehusenes indsats for selvmordsforebyggelse,
som det er beskrevet i rapporten fra Netværk af forebyggende sygehuse i
Danmark. Strategi for implementering.
Fra starten opsøgte Centret viden om selvmordsforebyggende behandling. Centret fik
ubeskrivelig stor hjælp fra de øvrige selvmordsforebyggende centre i Danmark. Centrets
behandlere deltog i starten i et seminar og symposium, der i høj grad inspirerede og gav
anledning til udarbejdelse af den kognitive invterventionsmanual, der benyttes i Centret,
se bilag C. Center for Selvmordsforebyggelse har herefter videreudviklet metoden, så
den passer til behandlingsindsatsen her. Centret ajourfører jævnligt, hvert halve år som
minimum, sit behandlingsprogram, idet der til stadighed inddrages nye idéer og resultater
i denne evaluering og ajourføring. Også inden for Centrets øvrige opgaver tilstræbes til
stadighed en metodeudvikling, hvor der aktuelt er fokus på selvmordsrisikovurdering, der
står over for en yderligere nuancering.
Center for Selvmordsforebyggelse har øje for risikogrupper og har specielt aktuelt øje på
de unge, hvor der er det største antal selvmordsforsøg blandt pigerne i ungealderen under
20 år, men i de senere år også kvinder op i 20 års alderen. Bemærkelsesværdigt er
det dog også, at der er overvægt af drenge under 20 år, der rent faktisk begår selvmord
nemlig 17 drenge i år 2001 mod 2 piger samme år. Centret er derfor parat med et selvmordsforebyggelsesprojekt
specielt målrettet unge.
4.8 Efter- og videreuddannelse af personalet i Center for Selvmordsforebyggelse
Det faste personale i Centret gennemgik i Centrets første 3 måneder efteruddannelse på
forskellig vis, som det er nærmere beskrevet i afsnit 4.1 med henblik på at kunne løse
Centrets mange forskelligartede opgaver vedrørende selvmordsforebyggelse.
Alle tre behandlere har deltaget i efteruddannelse målrettet patientbehandlingen i
Centret, som det fremgår af bilag I.
- 19 -

Overlæge Jonna Jacobsen og psykolog Maria Holmgaard Secher er påbegyndt uddannelse
i kognitiv terapi september 2006, 1-årig bifagsuddannelse for læger og psykologer
ved Psykiatrien i Nordjyllands Amt.
Overlæge Jonna Jacobsen har deltaget i 2 x 2-dages efteruddannelse for speciallæger i
Uddannelsesregion Nord i psykofarmakologi afholdt i Viborg.
Socialrådgiver Trygve Johansen og overlæge Jonna Jacobsen har deltaget i The 11’ th
European Symposium on Suicide and Suicidal Behaviour med emnet: Suicideprevention
– from Greenland to Caucasus, from Urals to Iberia, afholdt i perioden 09.09.06 til
12.09.06 i Portoroz, Slovenien.
Centrets behandlerpersonale modtager supervision månedligt ved Psykoterapeutisk Klinik,
Aalborg Psykiatriske Sygehus, Afdeling S.
- 20 -

5. Indsats til forebyggelse af selvmord blandt ældre i Region
Nordjylland 2006 – 2008
Af projektleder Elene Fleischer
Elene Fleischer, ph.d.
Projektleder
Fra Socialministeriets satspuljemidler er der bevilget økonomiske midler til følgende projekt:
Indsats til forebyggelse af selvmord blandt ældre.
Projektet er forankret i Center for Selvmordsforebyggelse, Aalborg Psykiatriske Sygehus,
Afdeling S, Århus Universitetshospital, Psykiatrien i Nordjyllands Amt.
Forsker og konsulent Elene Fleischer er ansat som projektleder for projektet. Projektperioden
er fra 01.01.2006 til 31.12.2008. Målgruppen for indsatsen er ældre over 65 år.
Hovedformålet med indsatsen er reduktion af antal selvmord og selvmordsforsøg blandt
ældre i Nordjyllands Amt. En række delmål er gjort til indsatsområder.
Indsatsen består i faglig opkvalificering af personer, der har kontakt med ældre mennesker
både professionelle og frivillige, formalisering af tværsektorielt samarbejde, netværksdannelse
og udformning af et e-læringsprogram let tilgængeligt på Internettet.
Opkvalificering af personale og frivillige
Der gennemføres en række målrettede uddannelsestilbud i samarbejde mellem personalet
i Center for Selvmordsforebyggelse og projektlederen. Uddannelses- eller opkvalificeringstilbudet
målrettes til:
nøglepersoner i den kommunale sektor
nøglepersoner i sygehussektoren
den frivillige sektor
praktiserende læger
- 21 -

Der gennemføres temadage og konferencer undervejs i projektperioden, og der afholdes
en afslutningskonference ultimo 2008.
Der udarbejdes et e-læringsprogram med information, vejledningsmateriale, casebeskrivelser
mv.
Formalisering af samarbejde
Der er til projektet nedsat en tværsektorielt sammensat følgegruppe, bestående af repræsentant/er
fra kommunerne, Aalborg Kommune, Psykiatrisk og Somatisk Sygehus,
praktiserende læger, Embedslægeinstitutionen, Ældreråd og den frivillige sektor. Med
støtte fra følgegruppen og gruppens arbejde udspringer i projektperioden forslag til
kommunale samarbejdsfora, samarbejdsaftaler og optimering af det eksisterende samarbejde.
Netværksdannelse
I forbindelse med projektets gennemførelse vil der være fokus på og opfordring til dannelse
af netværk, dels blandt fagpersonale i form af ERFA-grupper og dels i form af tilrettelæggelse
af tilbagevendende temadage. De frivillige tænkes at kunne udgøre et værdifuldt
supplement til den offentlige indsats, og de bør indgå i netværket.
Baggrund for projektet
I Danmark sker der årligt ca. 700 selvmord, og de 200 begås af ældre over 65 år. Siden
midten af 1980’erne har der været et fald i selvmordshyppigheden, dog ikke for de ældste
over 80 år, hvor hyppigheden har været svagt stigende. De sidste tal fra Sundhedsstyrelsen
viser, at mænds selvmordshyppighed næsten er tre gange så høj som kvinders,
når vi taler om ældre over 75 år.
Ældre mennesker udgør den aldersgruppe, som har den højeste selvmordsrate. Det er
især ældre mænd, som begår selvmord. Mens mænd fyldt 80 år eller derover i 2001 havde
en selvmordsrate på 82 pr. 100.000, havde hele befolkningen til sammenligning en
selvmordsrate på 16 pr. 100.000. Generelt udføres ældre menneskers selvmordshandling
med en højere selvmordsintention end yngre menneskers. De ældre benytter typisk
voldsommere selvmordsmetoder, som er uden fortrydelsesmuligheder, hvorfor chancerne
for overlevelse er små. Forebyggende tiltag over for selvmord blandt de ældste aldersgrupper
er derfor særdeles nødvendige.
- 22 -

Fig.1: Antal selvmord fordelt på køn og alder. (2001)
Tallene angiver antal selvmord i år 2001 og viser, at antal selvmord blandt mænd i alle
aldre er højere end blandt kvinderne. Bemærkelsesværdigt er antallet af selvmord blandt
de unge mænd mellem 15 og 19 år og de mange selvmord blandt mænd over 70 år.
Risikofaktorer og belastninger i ældrelivet
Flere undersøgelser har påvist risikofaktorer som depressive lidelser, svære legemlige
sygdomme og ensomhed i forbindelse med ældres selvmordshandlinger. Nyere undersøgelser
viser imidlertid, at selvmord blandt ældre også må ses på baggrund af den enkeltes
evne til at håndtere de mange tab, som uundgåeligt hører alderdommen til herunder
adgangen til sociale og offentlige ressourcer. For eksempel kan stolte mænd, der tidligere
i livet har klaret sig ved egen hjælp, få svært ved at blive afhængige af andres
hjælp. For nogen vil afhængighed af andres hjælp føre til følelser af uværdighed og håbløshed,
der i værste fald kan føre til depression og selvmordstanker. Endvidere har man
fundet, at præparatvalg ved antidepressiv behandling og adgang til gerontopsykiatriske
tilbud tilsyneladende har en betydning for ældres selvmordsrisiko.
- 23 -

Tab & belastninger
i det sociale netværk
Svækket handleevne,
få personlige ressourcer
& vanskeligheder i kommunikationsformen
Somatiske lidelser
& funktionsnedsættelse
Få eller begrænset brug
af offentlige ressourcer
Psykiske lidelser - depression
Formålet
Det er formålet at reducere antal selvmord og selvmordsforsøg blandt ældre over 65 år i
Nordjyllands Amt, nu Region Nordjylland. Det gøres ved at støtte ”hjælperne” i det faglige
og frivillige netværk gennem faglig opkvalificering og vejledning. Det gøres ved en
målrettet og formaliseret samarbejdsstrategi mellem Center for Selvmordsforebyggelse
og naturlige samarbejdspartnere, såsom praktiserende læger, de kommunale ansvarlige
og de somatiske sygehuse samt præster, der udgør et tværsektorielt netværk. Det gøres
ved at etablere hjælp til selvmordstruede ældre efter det støttende og ledsagende princip,
således at den pågældende selvmordstruede ældre ikke slippes, før en anden tager
over.
Målgruppe
Projektets primære gruppe er de ældre over 65 år, der er kendetegnet ved:
- Sociale belastninger og tab af ægtefælle og børn (emotionel ensomhed)
- Uopdagede eller ikke tilstrækkelig behandlet depression (isolation)
- Somatiske lidelser og funktions-nedsættelser
- Svækket handleevne og få personlige ressourcer (mestringsevne forringet)
Selvmord er en kompleks problemstilling i den forstand, at selvmordshandlinger udspringer
af flere forskellige forhold og årsagsfaktorer. En forebyggende indsats skal derfor
ydes på flere forskellige niveauer fra det samfundsmæssige og institutionelle niveau,
som for eksempel opkvalificering af sundheds- og omsorgspersonale og ændring af ruti-
- 24 -

ner på somatiske sygehuse og i den kommunale ældrepleje til det individuelle niveau,
der omfatter identificering af ældre, som mistrives eller er selvmordstruede.
Der arbejdes efter Sundhedsstyrelses anbefalinger: Vurdering og visitation af selvmordstruede.
Derfor er det hensigten:
- at opkvalificere 2 nøglepersoner på samtlige somatiske og psykiatriske afdelinger, der
har kontakt med ældre medborgere over 65 år
- at uddanne nøglepersoner i den kommunale sektor. Den allerede implementerede model
i Vejle Amt ønskes anvendt. (En del af dette kursus er udvikling af introduktionskursus
for andre faggrupper i Hjemmeplejen – eks. social- og sundhedshjælpere og socialog
sundhedsassistenter
- at udvikle et E-læringsprogram målrettet lægegruppen
Dét at kunne inddrage den Frivillige Sektor i forebyggelsen forudsætter, at de frivillige
deltager i mindst 2 dages kursus
Foreløbige resultater i 2006
Der er udarbejdet en godkendt og yderst detaljeret protokol samt kommissorium for følgegruppens
arbejde. Et udkast til evalueringsskemaer til at måle nytteværdien af de faglige
input er udarbejdet.
Der er i 2006 afholdt to ”spark i gang” temadagsmøder den 13. juni og den 11. december
2006. I alt deltog ca. 100 personer. Invitation blev sendt bredt ud til de fremtidige samarbejdspartnere
i kommunal regi og til Sundhedssektoren.
Der har været stor åbenhed i forhold til medieverdenen, dvs., at ældreprojektet har været
omtalt 4-6 gange i det første år.
Ældreprojektet er synliggjort på diverse hjemmesider.
Der er etableret samarbejde med forskergruppen Ældre og selvmord.
Der er afholdt planlægnings møder med De Frivilliges Hus i Aalborg. Der er planlagt afholdelse
af 4 offentlige arrangementer for ældre og deres familiære og frivillige netværk
(februar-marts 2007).
- 25 -

Desuden er der i samarbejde med De Frivilliges Hus foreløbig planlagt 3 kurser for frivillige
(afholdes april - maj 2007).
Der har været indledende møde med Sygehus Vendsyssel om tilbud i Sygehussektoren
og de kommuner, der har patienter indlagt på Sygehus Vendsyssel (nøglepersonuddannelse).
Der har været flere indledende møder med Aalborg Kommune om nært samarbejde.
Implementering
Det er i projektansøgningen præciseret, at det er behandlingspersonalet ansat ved Center
for Selvmordsforebyggelse, der på sigt skal varetage og vedligeholde undervisningen
i det selvmordsforebyggende arbejde. Centret skal ligeledes være det koordinerende led
mellem alle nøglepersoner både i sygehus- og i den kommunale sektor. Det er Centrets
ansvar som projektansvarlig at udarbejde et e-læringsprogram for praktiserende læger
og fagligt at vedligeholde dette.
Ansvaret for de tværsektorielle og tværfaglige samarbejdsinitiativer ligger ligeledes i
Centrets regi.
Der er i projektet indtænkt, at alle behandlerne skal gennemgå en af de neden for nævnte
60 timers uddannelser for nøglepersoner i den kommunale hjemmepleje. Efterfølgende
vil det være hensigtsmæssigt, at hver enkelt af behandlingsteamet afholder et tilsvarende
kursus med supervision af de fagpersoner, der skal varetage og gennemføre den
første ”nøgleperson-uddannelse”.
- 26 -

6. Centrets netværk
Af socialrådgiver Trygve Johansen
Der har siden begyndelsen af 1990’erne været en interesse blandt forskellige faggrupper,
i såvel primær kommunalt som amtsligt regi, for forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg.
Dette førte til, at der i 1992 blev etableret et tværsektorielt og tværfagligt
samarbejde, hvor repræsentanter fra Aalborg Kommune, Nordjyllands Amts Socialcenter,
Foldbjergcentret, Aalborg Sygehus og Aalborg Psykiatriske Sygehus, Børne- og
Ungdomspsykiatrien satte sig for at bringe fokus på selvmords-forebyggelsesområdet i
Nordjylland. Der blev efterfølgende afholdt en række temadage, hvor emnet blev belyst
fra forskellige sider. Udover de oven for nævnte behandlingsinstitutioner og centre blev
gruppen udvidet til at omfatte flere områder, hvor man på forskellig vis kom i kontakt med
mennesker, der udviste suicidal adfærd. Der blev således etableret et egentligt netværk,
som yderligere kom til at omfatte Kriminalforsorgen, psykologer og studievejledere ved
ungdomsuddannelserne, Aalborg Kommunes Ungdomscenter, Forsorgshjemmene og
Pædagogisk Psykologisk Rådgivninger.
Den lille kernegruppe, der i sin tid igangsatte samarbejdet, er fortsat aktiv og består i dag
af socialrådgiver Bente Kragh, Jammerbugt Kommune, socialrådgiver Helle Hedelund
Hansen, Aalborg Sygehus og socialrådgiver Trygve Johansen, Center for Selvmordsforebyggelse,
Aalborg Psykiatriske Sygehus, Psykiatrien i Region Nordjylland.
Der har ikke i 2006 været udadgående aktiviteter, men udelukkende aktiviteter i arbejdsgruppen
med henblik på planlægning af temadag i 2007 samt drøftelse af den fortsatte
organisering af netværket i Region Nordjylland og i nær relation til Center for Selvmordsforebyggelse.
Netværket vil medvirke ved afholdelse af fremtidige temadage, der afholdes minimum én
gang årligt. Det er tanken, at der ved disse temadage vil blive tale om en udvidelse af
deltagerkredsen, idet det er nærliggende at tænke på uddannede nøglepersoner og på
ledere med ansvar for selvmordsforebyggelse på sygehuse og i kommunerne.
- 27 -

7. Visioner
I Centret er vi tilfredse med det arbejde, vi har udført i 2006, og vi finder det meget meningsfuldt
med de behandlingsmetoder og de assessmentredskaber, vi benytter os af, og
det forekommer centralt i mødet med vore patienter.
I december måned deltog vi i to temadage med psykologiprofessor Mark Williams med
titlen Mindfulness approaches and suicidal behavior. Det gav os alle tre behandlere en
fornemmelse af, at der i Mindfulness-based kognitiv terapi er noget, hvor vi yderligere
kan dygtiggøre os for dermed at kunne bidrage til vore patienters behandling og recovery
- det at komme sig.
I Centret er man opmærksom på de problemer, der er specielt i de unge år, hvor mange,
og flere og flere unge piger, laver selvmordsforsøg. Imidlertid er det også drengene her,
for hvem det lykkes, i 2001 begik 17 drenge mellem 15 – 19 år selvmord og 2 piger i
samme alder. Centret ønsker at kunne gøre en særlig selvmordsforebyggende indsats
over for de unge. Centret ønsker sig herunder en aftale om samarbejde vedrørende børn
og unges selvmordsadfærd med Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, hvilket der arbejdes
videre med i 2007.
Centret ønsker sig bedre fysiske forhold og gerne tættere på flere øvrige klinikker i Psykiatrien,
så forholdene forbedres, og der bliver en større grad af samling også i forhold til
at udnytte supervisions- og undervisningsfaciliteter. Centret ønsker sig en stærk tilknytning,
eventuelt også fysisk, til Somatikken.
Centret indsamler et vægtigt undersøgelses- og behandlingsmateriale, som Centret ønsker
sig ressourcer til at kunne udnytte i forskningsøjemed. Centret, der beskæftiger sig
med faget suicidologi, har et påtrængende ønske om at bidrage til fagets udvikling i
Danmark.
- 28 -

Bilag:
Bilag A: Center for Selvmordsforebyggelse, Psykiatrien i Nordjyllands Amt:
Center for Selvmordsforebyggelse, 24. marts 2006. Notat
Bilag B: Introduktionsprogram for januar og februar 2006
Bilag C: Kognitiv interventionsmanual ved behandling af suicidal adfærd
Bilag D: Opgørelser vedrørende Center for Selvmordsforebyggelse
Bilag E: Program for arrangement for efterladte efter selvmord
Bilag F: Undervisning af nøglepersoner
Bilag G: Undervisningsplan for nøglepersonsundervisning
Bilag H: Instruks i forbindelse med suicidal adfærd
Bilag I: Mødekalender for Center for Selvmordsforebyggelse
Bilag J: Aktiviteter udover patientbehandling og nøglepersonsuddannelse i 2006
- 29 -

Bilag A
Center for Selvmordsforebyggelse
Psykiatrien i Nordjyllands
Amt
Center for
Selvmordsforebyggelse
Jr.nr. 3-16-1-0004-05
JJ
24. marts 2006
Pr. 1. januar 2006 er der etableret en amtslig funktion, Center for Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i
Nordjyllands Amt. Centrets optageområde er Nordjyllands Amt og er åben for patienter, der henvises på
grund af selvmordsforsøg eller har vedvarende selvmordstanker samt pårørende og efterladte til personer,
der har begået selvmord.
Organisering
Center for Selvmordsforebyggelse er en ambulant funktion under Psykiatrien i Nordjyllands Amt, Ålborg
psykiatriske Sygehus, afdeling Syd fysisk placeret i højhuset 1. sal på Mølleparkvej 10. Center for Selvmordsforebyggelse
skal have et tæt samarbejde med andre sektorer.
Centrets formål
Centerets formål er at styrke såvel den behandlingsmæssige som den forebyggende indsats over for mennesker,
der har forsøgt at begå selvmord, eller som har vedvarende selvmordstanker, med henblik på at
begrænse antallet af selvmordsforsøg og gennemførte selvmord blandt nordjyske borgere.
Centrets opgaver:
- visitation og behandling af personer som har forsøgt selvmord
- forestå støtte og rådgivning til efterladte og pårørende
- fremme forebyggelse af selvmord gennem metodeudvikling, vidensopsamling, formidling
og udarbejdelse af informationsmateriale
- gennemføre en målrettet rådgivning, vejledning samt undervisning af behandlere og
frontmedarbejdere i primær og sekundær sundhedstjeneste samt netværkspersoner, som
er i kontakt med selvmordstruede mennesker med henblik på forebyggelse af selvmord
- medvirke til koordinering af indsatsen i Nordjyllands Amt i samarbejde med behandlingsog
rådgivningsinstitutioner, som er i kontakt med forebyggelsescentrets målgruppe, herunder
oprettelse af et korps af nøglepersoner fra de enkelte institutioner
- til stadighed at være opmærksom på særlige risikogrupper og planlægge og gennemføre
projekter i forhold hertil. Således gennemføres fra centrets start: ”Indsats til forebyggelse
af selvmord blandt ældre”. Der er givet tilskud til formidling, efteruddannelse, undervisning
og etablering af e-læringsprogram.
- 30 -

Målgruppe
Centrets behandlingsmæssige målgruppe omfatter personer i Nordjyllands Amt, som har forsøgt selvmord
eller har vedvarende selvmordstanker. Derudover tilbyder centret hjælp til pårørende og efterladte. Målgruppen
er alle uanset alder.
De patienter, der har et behandlingstilbud hos andre instanser, så som praktiserende psykolog
psykiater eller andetsteds, henvises til at fortsætte den igangværende behandling.
Den akutte behandling foregår andetsteds, f.eks. de direkte følger efter selvskadende handling, behandling
af forgiftning, sårbehandling o.a. Det betyder endvidere, at behandling af patienter med alvorlige psykiske
lidelser eksempelvis skizofreni, svære affektive lidelser eller alvorlige personlighedsforstyrrelser, svært alkohol-
og stofmisbrug, alvorlig spiseforstyrrelse, ikke vil få et tilbud i centret.
Henvisning
Patienter kan henvises fra:
- praktiserende læger herunder vagtlæger
- Psykiatrisk Skadestue
- Somatisk Skadestue
- psykiatriske afdelinger
- somatiske afdelinger
- praktiserende speciallæger
Henvisning sendes direkte til Center for Selvmordsforebyggelse Afdeling Syd, Aalborg Psykiatriske Sygehus,
Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg.
Der kræves lægehenvisning, der kan have form af skadekort eller en henvisning efter gældende retningslinier
for afdeling Syd. Center for Selvmordsforebyggelse handler på enhver henvendelse, indenfor målgruppen.
For den Psykiatriske Skadestue gælder, at der kan disponeres over en akuttid tre af ugens dage ved direkte
booking, foreløbigt aftalt i en tre måneders periode med start den 1. april 2006.
Centrets overlæge deltager i lægernes morgen- og middagskonference, hvor der kan aftales henvisning af
patienter til og fra centret.
Om: Det støttende og ledsagende princip
Det støttende og ledsagende princip indebærer, at man sørger for, at den person, der har forsøgt selvmord
eller går med vedvarende tanker herom hurtigt visiteres til et relevant behandlingstilbud. Det er vigtigt at
sørge for, at patienten når frem til det foreslåede og accepterede behandlingstilbud, og det kan være nødvendigt
at ledsage personen til den første kontakt eventuelt ved at træffe aftale med en person i patientens
netværk herom.
Det er ligeledes vigtigt, at den modtagende instans er helt klar over den trufne aftale og er oplyst om,
hvordan det er muligt at komme i kontakt med den pågældende person.
- 31 -

Visitation
Alle henvisninger til Center for Selvmordsforebyggelse indgår i den centrale, ugentlige visitation i afdeling
Syd.
Ved visitationsmødet vil der være henvisninger, hvor der allerede er etableret kontakt til den pågældende
patient, idet der har været rettet direkte henvendelse til centret.
Overlægen i Centret er ansvarlig for at henvisninger indgår i den centrale visitation.
Der foretages en visitation af henviste med henblik på at sikre, at nødvendig akut behandling iværksættes,
idet den akutte behandling foretages i andet regi, eksempelvis behandling af svær psykisk sygdom.
Der vil være tilbud om udredningssamtaler, idet ventetiden til første samtale ikke må overstige 1 uge.
Behandlingstilbud
Behandlingen af patienter efter selvmordsforsøg eller med vedvarende selvmordstanker består af 8-10
samtalesessioner.
Behandlingen er forudgået af 1 til 2 indledende udredningssamtaler med optagelse af anamnese, patientens
sygehistorie og aftale om en behandlingsplan, målrettet patientens selvmordsadfærd, med henblik på
ændring. Til disse indledende samtaler opfordres patienten til at tage pårørende med. Der vil i udredningssamtalerne
indgå standardiserede tests til vurdering af patientens tilstand ved behandlingens start.
I behandlingen inddrages det materiale, der er fremkommet ved de indledende samtaler i et terapiforløb,
hvor der benyttes kognitive terapeutiske redskaber særligt egnede i forbindelse med behandlingen af
selvmordsadfærd. Behandlingen er tilrettelagt, så den kan foregå individuelt eller i gruppe, hvilket vurderes
i forbindelse med, at behandlingsplanen lægges.
Ved afslutningen af behandlingen vil patientens tilstand påny blive vurderet ved testning, så resultater af
behandlingen er synlige og således at behovet for yderligere behandling for psykisk lidelse kan vurderes og
patienten eventuelt henvises til anden behandlende instans.
Ved behov kan medicinsk behandling iværksættes af centrets overlæge og en allerede påbegyndt behandling
videreføres.
Pårørende og efterladte
Der tilbydes 1- 4 aftenarrangementer til pårørende og efterladte særligt målrettet enten pårørende til patienter,
der har foretaget selvmordsforsøg eller går med vedvarende selvmordstanker eller til efterladte efter
selvmord.
Indholdet er psykoedukation vedrørende selvmord og selvmordsadfærd, kriser og krisebehandling samt en
orientering om centret og dets funktion. Der vil være flere personalemedlemmer tilstede, så eventuelle påtrængende
problemstillinger blandt deltagerne kan fanges op med henblik på opfølgning i form af henvisning
til anden hjælpeinstans.
Netværk
Center for Selvmordsforebyggelses netværk består af:
- nøglepersoner, udpeget i de relevante somatiske sygehusafdelinger i amtet, samt i psykiatrien,
Ålborg og Brønderslev psykiatriske sygehuse
- repræsentanter for de praktiserende læger
- kommunale repræsentanter for kommunernes hjemmepleje herunder den person, der forestår
de forebyggende hjemmebesøg blandt ældre
- 32 -

Center for Selvmordsforebyggelse fortsætter samarbejdet med Nordjysk Netværk vedrørende selvmordsadfærd.
Nordjyske Netværk består af repræsentanter for Kriminalforsorgen og politi, Psykologerne ved
ungdomsuddannelserne, Sundhedsfremmekonsulenterne, Aalborg kommunes ungdomscenter, Amtets
Børne- og Ungeafdeling, Den Sociale Skadestue, PPR, Forsorgshjemmet Svenstrupgård og Varmestuerne.
Centret for Selvmordsforebyggelse samarbejder med præsten ved Ålborg psykiatriske Sygehus, der indgår
i præsternes særlige netværk for forebyggelse af selvmord.
Tilbud til netværket
Center for Selvmordsforebyggelse gennemfører en målrettet undervisning samt efterfølgende rådgivning
og vejledning til centrets netværkspersoner. Undervisning tilbydes kontinuerligt halv- eller helårligt efter
aftale herom.
Der er i centrets åbningstid mulighed for rådgivning og vejledning.
Særlige aftaler
Center for Selvmordsforebyggelse indgår særlige aftaler med det somatiske Sygehusvæsen. I forbindelse
med Strategi til forebyggelse af Selvmordsforsøg og selvmord i Nordjyllands Amt er der præsenteret en
ramme for samarbejdet i forbindelse med beskrivelse af et Center for Selvmordsforebyggelse.
Der indgås en særlig aftale om samarbejde med Den Psykiatriske Skadestue, Ålborg Psykiatriske Sygehus,
der foreløbig for en tre måneders periode får mulighed for direkte at booke centrets akuttider. Der evalueres
ved udgangen af juni måned.
Der er indgået mundtlig aftale med Den Sociale Skadestue i Ålborg med mulighed for et smidigt samarbejde
så der direkte kan henvises til centret via en klients praktiserende læge eller eventuelt Ålborg kommunes
sociallæge.
Nordjyllands Amts Børne- og Ungeafdelings tilbud: ”Gruppeforløb til unge i alderen 13-17 år med identitetsproblemer
og selvmordstanker” er under afvikling i forbindelse med den nye strukturreform 2007.
Centret indgår i et samarbejde med Børne- og Ungeafdelingen med henblik på at udnytte erfaringer i forbindelse
med ansøgning om projektmidler til et særligt forebyggende projekt for unge.
Centrets funktion indgår i de aftaler Psykiatrien indgår med kommunerne i Nordjyllands Amt.
Center for Selvmordsforebyggelse har kontakt med Foreningen af Efterladte i Nordjyllands Amt
Indsats til forebyggelse af selvmord blandt ældre
Center for Selvmordsforebyggelse er projektansvarlig for projektet: Indsats til forebyggelse af selvmord
blandt ældre. Der er til dette projekt bevilget økonomiske midler fra satspuljen til gennemførelse af projektet
i perioden 1. januar 2006 til 31. december 2008.
Målgruppen for indsatsen er ældre over 65 år.
Indsatsen består i opkvalificering af fagpersoner, der har kontakt med ældre mennesker i form af efteruddannelse.
Efteruddannelsen skal give fagpersoner:
- teoretisk viden om symptomer på begyndende demens og sammenhæng med selvmord
- teoretisk viden om symptomer på depression, maskeret depression, alkoholmisbrug og
selvmordsadfærd
- viden om, hvilke tilbud, der er tilgængelige
- 33 -

Der tilbydes undervisning på flere niveauer:
- der afholdes åbne informationsmøder
- kurser og e-læring for fagpersoner, der foretager forebyggende hjemmebesøg
- for de praktiserende læger vil der være tilbud om efteruddannelse og e-læring, som udarbejdes
i samarbejde med praksiskonsulent og/eller Nordjyllands Lægekredsforenin
Projektets E-læringsdel vil omfatte udvikling af læringsprogrammer til kompetenceudvikling af medarbejdere,
der har kontakt til ældre, således at der er hurtig elektronisk adgang til: Information, vejledningsmateriale,
casebeskrivelser mv.
Evaluering
I forbindelse med at projektet: Modelprojekt i forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord – en selvmordsforebyggende
strategi for Nordjyllands Amt, skal der gennemføres en endelig evaluering med afslutning
31. juli 2006. Evaluering gennemføres af projektansvarlige i Sygehus Vendsyssel.
Center for Selvmordsforebyggelse vil indgå i psykiatriens generelle arbejde med selvevalueringer, registrering
af aktiviteter mv.
Det forventes, at der udarbejdes en årsrapport om centrets aktiviteter og resultater.
Social- og Psykiatriudvalget har i forbindelse med forelæggelse af notat af 23. november 2005 ønsket evaluering
af centrets virke efter et halvt år.
I forbindelse med projektet ”Forebyggelse af selvmord blandt ældre” skal der foretages løbende intern
evaluering ud fra opstillede mål og succeskriterier. Desuden skal der foretages evaluering ved projektets
afslutning.
Forskning
Center for Selvmordsforebyggelse vil i samarbejde med Forskningsenheden i Psykiatrien i Nordjyllands
Amt gennemføre forskningsprojekter.
Der vil straks fra start blive indsamlet et materiale i form af basisoplysninger om den enkelte patient og
resultater af standardiserede tests gennemførte ved behandlings start og -afslutning.
Efteruddannelse af personale
Der har været afholdt introduktionsundervisning i januar 2006 samt aflagt besøg i 4 selvmordsforebyggende
institutioner i Danmark.
Behandlere har deltaget i Psykoterapeutisk heldagsseminar om selvmordsadfærd og -forebyggelse med
emnet: The Colloborative Assessment and Management of Suicidality, afholdt Psykiatrisk Center Glostrup
Behandlere har deltaget i symposium med emnet: DBT og mentaliseringsbaseret psykoterapi af borderline
patienter, der afholdes over to dage Psykiatrisk Hospital i Arhus 30-31 marts 2006
To Personalemedlemmer deltager i international kongres: 11’th European Symposium on Suicide and Suicidal
Behaviour, Portoroz, Slovenia. 9. 12. september 2006.
To personalemedlemmer deltager i internt tilrettelagt temadag med emnet: Selvskadende adfærd hos unge.
Der er aftalt supervision månedligt med psykolog ved psykoterapeutisk afsnit.
Personalet deltager løbende i nødvendig efteruddannelse eksempelvis undervisning i notatmodul i den
elektroniske patientjournal.
- 34 -

Budget
I forbindelse med budget 2006 har psykiatrien fået tilført 1 mio. kr. til etablering af et Center for Selvmordsforebyggelse.
Psykiatrien skal endvidere dække ca. 0,7 mio. kr. af eget budget. Dette giver et samlet
budget på 1,7 mio. kr.
Psykiatrien har endvidere fået puljemidler til et projekt til forebyggelse af selvmord blandt ældre i en treårig
periode fra 1. januar 2006 – i alt 1,9 mio. kr. – heraf ca. 0,3 mio. kr. årligt til lønudgifter. Dette sammenkædes
med Center for Selvmordsforebyggelse. Den økonomiske ramme for Center for Selvmordsforebyggelse
er dermed følgende i 2006:
Budget Pulje I alt
Lønninger 1.550.000 295.000 1.845.000
Overhead/andre udgifter 150.000 25.500 175.500
Projektpenge til information og E-læring 340.000 340.000
Projektadministration og projektevaluering 22.000 22.000
Etablering (projektpenge) 40.000 40.000
I alt 1.700.000 722.500 2.422.500
I forbindelse med videreførelse af Modelprojekt i forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord – en selvmordsforebyggende
strategi for Nordjyllands Amt, afslutning 31. juli 2006, overføres der til Center for
Selvmordsforebyggelse 175.000 kr. til projektledelse i 2006 fra Sygehus Vendsyssel.
Personale
Centret bemandes med 1 overlæge, 1 psykolog, 1 socialrådgiver og en deltidsansat sekretær/projektmedarbejder.
Der er pr. 1. januar 2006 følgende personer ansat i Center for Selvmordsforebyggelse:
- Overlæge
- Socialrådgiver
- Psykolog
- Sekretær
I forbindelse med projektet: Indsats til forebyggelse af selvmord blandt ældre er der 1. februar 2006 ansat
en medarbejder, magister, på 1/3 tid, foreløbigt i 2006, idet funktionstiden vurderes år for år i
projektperioden.
Aktiviteter/produktion
Jævnfør ovenstående beskrivelse vil centret have såvel direkte patientkontakter i forbindelse med ambulant
behandling som indirekte opgaver og formidling og undervisning. Det forventes, at klinikken bruger
ca. halvdelen af tiden til direkte patientkontakter (bilag: ugeskema). Centrets ambulante aktivitet vil blive
gradvis opbygget i 2006. Før centret kommer i gang er det svært at give et bud på, hvor mange besøg/ydelser
der bliver. Center for Selvmordsforebyggelse forpligter sig til i 2006 at varetage ca. 750 ambulante
besøg/ydelser.
- 35 -

Mandag den 9. januar 2006
Tirsdag den 10. januar 2006
Onsdag den 11. januar 2006
Torsdag den 12. januar 2006
Fredag den 13. januar 2006
Mandag den 16. januar 2006
Tirsdag den 17. januar 2006
Bilag B
Introduktionsprogram for januar og februar 2006
i Center for Selvmordsforebyggelse
Kl. 10.00 Møde på den Somatiske Skadestue
- Beskrivelse af det ambulante tilbud til patienter med selvmordsadfærd
- Drøftelse af eventuelt fremtidigt samarbejde
- Afgrænsning af patientgrupper
Kl. 09.30 – 14.30 Temadag
- Historik bag Center for Selvmordsforebyggelse
- Det forberedende arbejde til åbning af Center for Selvmordsforebyggelse
- Delrapport til det 3. Sundhedspolitiske Handlingsprogram 2000 – 2008
- Udkast og redigeret strategi til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i
Nordjyllands Amt
- Forslag til handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i
Danmark 1998
- Vurdering og visitation af selvmordstruede 2004
- Specialistteam
- Målgrupper, Opgaver, Henvisning, Det støttende og ledsagende princip, behandlingstilbud,
forskning, undervisning og rådgivning, produktion og evaluering
- Indholdsbeskrivelse februar 2006
- Evaluering efter ½ år
- Den selvmordsforebyggende indsats
- Budget
- Film og diskussion
Kl. 09.30 – 14.30 Temadag
Præsentation af definitioner og begreber på suicidier
- Definitioner på selvmord, selvmordsforsøg og selvskade
- Fællestræk ved selvmordsforsøg
- Risikofaktorer og signaler
- Fakta om selvmord og selvmordsforsøg
- Generelt om kognitiv og psykodynamisk terapi
- Eksempler på behandling
- Statistiske data
Film og diskussion
Kl. 09.30 – 14.30 Kommunale samarbejdsrelationer samt gennemgang
Film og opfølgning herpå
kl. 10.30 - Besøg af Charlotte Humphries fra Foreningen af Efterladte
Opfølgning på temadagene
Kl. 08.30 – 11.00 Forberedelse til besøg på Odense Sygehus samt København
kl. 11.00 – 12.00 - Besøg af Kjersti Lien fra Psykoterapeutisk Afsnit
kl. 13.00 – 15.00 - Utilsigtede hændelser v/afdelingssygeplejerske Helle Jacobsen
Kl. 08.30 – 14.30 Udarbejdelse af informationsmateriale
Onsdag den 18. januar 2006 Kl. 08.30 – 14.30 Udarbejdelse af informationsmateriale
Torsdag den 19. januar 2006 Studiebesøg på Center for Forebyggelse af Selvmordsadfærd i Odense v/Anna Knudsen og
- 36 -

Fredag den 20. januar 2006
Mandag den 23. januar 2006
Tirsdag den 24. januar 2006
Onsdag den 25. januar 2006
Torsdag den 26. januar 2006
Fredag den 27. januar 2006
Mandag den 30. januar 2006
Tirsdag den 31. januar 2006
Onsdag den 1. februar 2006
Torsdag den 2. februar 2006
Fredag den 3. februar 2006
Mandag den 6. februar 2006
Tirsdag den 7. februar 2006
Onsdag den 8. februar 2006
Torsdag den 9. februar 2006
Fredag den 10. februar 2006
Ann Birgit Paarup
Studiebesøg på Livslinien, København
Rejseplan
Afrejse Aalborg - kl. 07.25
Ankomst Odense - kl. 10.45
Afrejse Odense - kl. 13.14
Ankomst Kbh. - kl. 15.19
Afrejse Kbh. - Kl. 13.00
Ankomst Aalborg - kl. 17.43
Studiebesøg i København på Amager Sygehus
Studiebesøg på Center for Selvmordsforebyggelse i Århus
v/Bente Hjorth Madsen
Kl. 09.30 – 14.30 Etik i forbindelse med selvmordsforebyggelse
Besøg af sygehuspræst Henriette Petersen
Kl. 09.30 – 14.30 Udarbejdelse af internt program og procedure samt udarbejdelse af materiale
-
-
Kl. 09.30 – 18.00 Møde hos Jonna Jacobsen
Kl. 09.30 – 14.30 Ældreprojektet
Besøg af Elene Fleischer
-
-
-
kl. 14.00 Reception i Center for Selvmordsforebyggelse
Forplejning er bestilt af Vibeke Stavad. Center for Selvmordsforebyggelse forestår selv
opdækning osv.
-
-
-
kl. 08.30 – 12.00 Undervisning i kognitiv terapi v/Peter Kragh
kl. 12.30 – 14.30 Projektgruppemøde
Ovennævnte møder afholdes i grupperummet på 1. sal med mindre andet er anført.
- 37 -

Bilag C
Kognitiv interventionsmanual ved behandling af suicidal adfærd
Assessment:
Varighed: 1-2 sessioner
Assessmentredskaber:
Kilde: Center for Selvmordsforebyggelse, juni, 2006
• SCL-90-R (Symptom Check List, Revised version)
• Ham-d (Hamiltons depressionsskala)
• CAMS (The Collaborative Assessment and Management of Suicidality)
• PSE (Present State Examination)
SCL-90-R: En psykologisk symptom tjeckliste, der primært er designet til at belyse psykologiske symptommønstre
i forhold til psykiatriske og medicinske patienter. Der er tale om et selvrapporteringsskema,
der foregår via 5-punktsskala rangerende fra ’slet ikke’ til ’særdeles meget’. Der måles indenfor emnerne:
Somatisering, Obsessiv-kompulsiv sygdom, Interpersonel sensitivitet, Depression, Angst, Fjendtlighed, Fobisk
angst, Paranoid tænkning og Psykotisk tænkning.
CAMS: Den del der anvendes i Center for Selvmordsforebyggelse af denne manual er assessment-delen
bestående af et struktureret og fokuseret skema, der udfyldes af patienten i samarbejde med terapeuten,
og som ikke er afhængig af en specifik teoretisk referenceramme. Den består af såvel kvantitative som
kvalitative delelementer og fokuserer bl.a. på emner som Psykisk smerte, Stress, Indre uro, Håbløshed og
Selvhad samt grunde til at leve og dø. Oversat til dansk af Glostrup Hospital.
Varighed: 2-3 sessioner
- Samtykkeerklæring udfyldes
- SCL 90 udleveres til pt. v. første assessmentsamtale og udfyldes af pt. til næste samtale.
- CAMS 1 udarbejdes i den første assessmentsamtale.
- Der laves PSE på alle pt. i assessmentforløbet af overlæge Jonna Jacobsen.
- Hamiltons depressionsskala udføres i løbet af de 2-3 assessmentsamtaler.
Ved den afsluttende assessmentsession præsenteres pt. for behandlingsplanen og oplyses om behandlingens
karakter, varighed osv. I fald pt. indgår aftale om behandling i vort regi, aftales tidspunkter for de
kommende 8 terapisessioner. Der kan yderligere tilbydes 2 terapisessioner, hvis dette vurderes nødvendig.
Terapeutisk forløb:
Overordnede metode i terapien:
• Generelt fokus på den negative automatiske tænkning og dysfunktionelle antagelser.
• Sokratisk dialog/bevisførelse.
• Løbende brug af diverse kognitive skemaer udvalgt ud fra den enkelte pt.’s individuelle problematik
samt evt. brug af teknikker som visualisering, rollespil osv.
- 38 -

Struktur for den enkelte session, dagsorden:
- Hvordan er det gået siden sidst? Pt. Fortæller i korte træk (ca. 5-10 min.), og hjemmearbejde
gennemgås.
- Det aftales, hvilke emner, der skal arbejdes med i sessionen. Emner fra punkt 1 kan
sættes på dagsordnen, ex. en uventet hændelse, men der bør altid indgå emner relateret
til den overordnede målsætning.
- Hovedparten af sessionen udgøres af bearbejdning af de udvalgte problemer. T. kan tage
noter, som pt. kan få med sig hjem med henblik på at øge effekten af terapien.
- Den følgende periodes hjemmeopgaver fastlægges, og relevante skemaer afprøves og
udleveres.
- Afslutningsvis evalueres sessionen.
Sessionens struktur og indhold afhænger naturligvis af, hvilken fase terapien er i, grad af psykopatologi og
pt.’s fremskridt.
Forslag til løbende hjemmearbejde:
• Aftenterapi (Nævn to positive ting, der er sket i dag).
• Brug af kolonne-teknikken (Skema 22a og senere 22b).
Terapi-forløb
Session 1 (evt. sidste del af nr. 2 assessment-time + 1. session):
• Psykoedukation og Socialisering (Skema 1 og 2).
• Den ovenfor skitserede dagsorden anvendes.
Session 2-7:
• Den ovenfor skitserede dagsorden anvendes.
• Gennemgang af hjemmearbejde.
• Adfærds- og opmærksomhedsteknikker.
• Analyse og omstrukturering (evt. Skema 22, 24, 29, 32).
• Bearbejdning af leveregler og skemata (evt. skema 34, 35, 36, 37).
• Introduktion til problemløsningsmodeller (evt. Skema 46, 39).
Session 8:
• Den ovenfor skitserede dagsorden anvendes.
• Gennemgang af hjemmearbejde.
• Tilbagefaldsforebyggelse og afslutning: Særlige risikosituationer og den kognitive sårbarhed, som
udtrykkes i antagelser og skemaer, opridses. Pt. Mindes om, at de anvendte teknikker i terapien
kan bruges igen, hvis suicidal-impulser skulle opstå igen (evt. Skema 44 og 58).
• Tilbageblik – hvilke mål er nået, ubearbejdede vanskeligheder og resterende problemer identificeres
og drøftes.
• Der laves CAMS 1, som sammenlignes med CAMS 1 fra 1. assessmentsession.
• Drøfte den givne diagnose med pt.
- 39 -

Skemaer, der kan bruges/inspirere i sessionerne:
- Skema 4: Kognitiv model for depression (depression kan slettes og i stedet indsættes ”selvmordsadfærd”).
- Skema 18: Caseformulering (kan evt. bruges som en slags tjekliste).
- Skema 22: Problemsituation, analyse og omstrukturering.
- Skema 24: Beviser for og imod katastrofetanker.
- Skema 29: Udforskende og forandrende spørgsmål.
- Skema 31: Kædeanalyse af problemadfærd, trin for trin (kan evt. bruges til gennemgang af
hj.arb. (kolonneskemaer)).
- Skema 32: Reattribuering.
- Skema 34: Leveregler/arbejdsskema.
- Skema 35: Ny leveregel og adfærdseksperiment.
- Skema 36: Analyse af skemata.
- Skema 37: Refortolkninger af hændelser, spejlteknik.
- Skema 38: Undersøgelse af fordele og ulemper ved at leve og dø.
- Skema 39: Hvordan har jeg det? Hvad hjælper?
- Skema 43: Idéliste over lystbetonede aktiviteter.
- Skema 44: Højrisikosituationer.
- Skema 46: Arbejdsblad til problemløsning.
- Skema 58: Tilbagefaldsforebyggelse.
- 40 -

Bilag D
Tabel 1
Henvisninger til Center for Selvmordsforebyggelse (i alt 170 henvisninger)
Praktiserende Somatisk Psykiatrisk Anden psykia- Andet
læge sygehusafdeling Skadestue trisk afd.
30 27 67 44 2
(kilde: PAS, januar 2007)
Tabel 2
Afslutning af henvisninger (i alt 170 henvisninger)
Praktiserende Indlæggelse Ambulant Annulleret Uafsluttede Uoplyst
læge
i behandling i
(venteliste,
psyk. sengeafsnit
CfS
CfS)
20 3 116 3 27 1
(kilde: PAS, januar, 2007)
Tabel 3
Indskrevne patienters alder og køn (i alt 135 patienter)
Alder Mænd Kvinder I alt
19 år og derunder 6 20 26
20-29 år 14 25 39
30-39 år 17 10 27
40-49 år 9 19 28
50-59 år 6 4 10
60 år og derover 2 3 5
(kilde: PAS, januar, 2007)
(Yngste patient er 13 år. Ældste patient er 66.)
- 41 -

Tabel 4
Indskrevne patienters bopælskommune (i alt 135 patienter)
Aalborg 57
Aalestrup 1
Aars 6
Arden 7
Brovst 1
Brønderslev 4
Dronninglund 3
Farsø 4
Fjerritslev 1
Frederikshavn 1
Hadsund 3
Hals 4
Hjørring 8
Hobro 7
Løgstør 6
Løkken-Vrå 2
Nibe 2
Nørager 5
Pandrup 3
Sejlflod 3
Sindal 1
Skørping 1
Støvring 3
Andre lande 1
Udenamts 1
(kilde: PAS, januar, 2007)
Tabel 5
Afsluttede indskrivninger (i alt 95 afsluttede indskrivninger)
Afsluttet til praktiserende Afsluttet til indlæggelse på
Speciallæge
læge
Psykiatrisk døgnafsnit
83 11
(kilde: PAS, januar, 2007)
1
- 42 -

Bilag E
Program:
Bilag E
fffffddProg for arra
Program for arrangement for
efterladte ent efter for selvmord
19.00: Velkomst og præsentation af Center for Selvmordsforebyggelse
v/overlæge Jonna Jacobsen
19.10: Den normale krise og kriseforløb
v/overlæge Jonna Jacobsen
20.00: Pause
Erfaringsbaseret viden om kriseforløbet ved selvmord
v/forsker og konsulent Elene Fleischer
20.15: Hvad skal vi sige til børnene?
Oplæg til samtaleaktivitet ved cafébordene
v/forsker og konsulent Elene Fleischer
20.50 Pause
21.00 Mulighed for samtale ved caféborde
21.40 Sjælesorg til efterladte efter selvmord
v/sygehuspræst Henriette Pedersen
21.55 Afslutning
Der vil blive serveret kaffe/te og kage under cafébordssnakken.
Der er valgfri deltagelse til cafebordene.
Med venlig hilsen
Center for Selvmordsforebyggelse
Jonna Jacobsen, Trygve Johansen, Elene Fleischer og Maria H. Secher
- 43 -

Bilag F
Undervisning af nøglepersoner
Program
Dag 1
08.30 – 09.20 Velkomst
09.20 – 10.15 Historie
10.15 – 10.35
Gensidig præsentation
Center for Selvmordsforebyggelse
Undervisningsforløbet
Teorier om selvmord
Kaffepause
10.35 – 11.30 Selvmordsprocessen
11.30 – 12.15 Middagspause
12.15 – 13.30 Film og diskussion
13.30 – 13.50 Kaffepause
- Det Tavse Råb
13.50 – 15.15 Faktuel viden om selvmord
- Statistik
- Antal
- Aldersgrupper
Myter og fakta om selvmordsadfærd
15.15 – 15.30 Opsamling – afrunding af dagen
- 44 -

Dag 2
08.30 – 10.00 Vurdering og visitation af selvmordstruede
10.00 – 10.20 Kaffepause
Vejledning til Sundhedspersonale
Tjekliste udgivet af Sundhedsstyrelsen
10.20 – 11.30 Vurdering af selvmordsrisiko
- Instruks
- CAMS
11.30 – 12.15 Middagspause
- Kognitiv terapi
12.15 – 13.30 Selvmordsforebyggelse på sygehuse
13.30 – 13.45 Kaffepause
13.45 – 15.00 Interventionsprocessen – at gribe ind
Gruppearbejde - rollespil mv.
15.00 – 15.30 Opsamling, evaluering og afslutning
- 45 -

Sygehusene
Bilag G
Undervisningsplan for nøglepersonsundervisning 2007
2-dages undervisning
Der tilbydes førstegangsundervisning á 2 dage til Sygehus Himmerland, Sygehus Thy-Mors og
Ortopædkirurgien og Anæstesien.
Sygehus Himmerland ønsker undervisningen opdelt i mindre moduler, og 3-4 moduler er under
planlægning til erstatning af 2-dages undervisning.
Ortopædkirurgien har ikke i 2006 haft et behov for denne uddannelse. Tilbuddet bliver givet igen i
2007.
Anæstesien har ikke i 2006 udtrykt ønske om at modtage denne uddannelse. Tilbuddet bliver givet
igen i 2007.
Brønderslev Psykiatriske Sygehus ønsker 2-dages undervisning af nøglepersoner, der er under
planlægning.
4-timers opfølgningsuddannelse
Der tilbydes opfølgningsuddannelse á 4 timers varighed til de sygehuse og sektorer, hvor der er
gennemført 2-dages undervisning. For de sygehuse, hvor undervisningen er gennemført i 2006,
tilbydes opfølgningsundervisning 2 gange i løbet af 2007. For de sygehuse og sektorer, hvor 2dages
undervisning gennemføres 2007, tilbydes en enkelt 4-timers opfølgningsuddannelse i efteråret
2007.
Praktiserende læger
Der vil blive arbejdet med instrukser og information, der får en sådan karakter, at de er målrettede
den praktiserende læges behov i konsultationen og dermed er egnede til at ligge på hjemmesiden
målrettet almen praksis.
Der vil blive tilbudt fyraftensmøder tilrettelagt i et samarbejde med de praktiserende læger via
praksiskonsulent.
Kommunernes sundhedspersonale
Der vil blive tilbudt undervisning til kommunerne.
I første omgang etableres kontakten til kommunerne via centrets ældreprojekt, der gennemfører
undervisning specielt vedrørende forebyggelse af selvmord blandt ældre over 65 år.
Kommunernes ønsker og behov vil blive gjort til genstand for en drøftelse blandt udvalgte kommuners
forvaltninger for sundhed.
Center for Selvmordsforebyggelse
Januar 2007 JJ/lrl
- 46 -

Bilag H
Instruks i forbindelse med suicidal adfærd
Følgende materiale er en vejledning i forbindelse med det akutte arbejde med patienter
med suicidal adfærd, selvmordsforsøg og selvmordstanker til brug i såvel somatikken som
i psykiatrien i Nordjyllands Amt.
Vejledningen er udformet i forbindelse med øget fokus på den suicidale patient i forbindelse med
Sundhedsstyrelsens udgivelse i 2004: ”Vurdering og visitation af selvmordstruede, Vejledning
til sundhedspersonale”, der findes på adressen: www.sst.dk samt i forbindelse med åbning
af Center for Selvmordsforebyggelse i Nordjyllands Amt 2006.
Formål:
Formålet er at sikre, at fagpersoner, der møder den suicidale patient er vidende om risikofaktorer,
hvad der er gode spørgsmål til den suicidale patient, og hvad man kan og skal spørge om, og
hvor der kan/bør viderehenvises til.
Formålet er at sikre, at patienter med selvmordsadfærd, selvmordsforsøg og selvmordstanker bliver
identificerede og registrerede og tilbudt specifik hjælp til afhjælpning af selvmordsadfærd.
Fremgangsmåde:
Somatiske læger skal vurdere selvmordsrisikoen hos de patienter, der er kommet til skadestuen
eller er blevet indlagt efter et selvmordsforsøg med henblik på at vurdere behovet for psykiatrisk
hjælp.
Ved behov kan den psykiatriske bistand efter endt akut somatisk behandling bestå i:
• Et psykiatrisk tilsyn efter sædvanlige retningslinier
• Henvisning til Center for Selvmordsforebyggelse
• Henvisning til den psykiatriske skadestue
• Indlæggelse i en psykiatrisk afdeling
Ved Aalborg Sygehus foregår en opfølgning via skadestuens to socialrådgivere med særlig ekspertise
i hjælp til personer, der har forsøgt at begå selvmord.
Psykiatriske læger skal vurdere selvmordsrisikoen hos de patienter, der er kommet til skadestuen
med henblik på at sikre sig, at patienter i skadestuen får det rette individuelle behandlingstilbud.
De patienter, der har et behandlingstilbud hos andre instanser, så som praktiserende psykolog,
psykiater eller andetsteds, henvises til at fortsætte den igangværende behandling. Behandling af
patienter med sindslidelser, hvor der tillige er en suicidalproblematik behandles for den tilgrundliggende
lidelse som hidtil.
Faktorer ved vurdering af selvmordsrisiko:
Vurderingen af en patients risiko for at begå selvmord vurderes ved at afdække forskellige risikofaktorer
hos patienten.
- 47 -

De vigtigste risikofaktorer for selvmord er:
Baggrundsfaktorer
• Psykiatrisk sygelighed (især skizofreni, misbrug og depression)
• Tidligere selvmordsforsøg
• Selvmord eller selvmordsforsøg i familien eller netværket
• Psykisk sygdom i familien
• De første uger efter udskrivelse fra en psykiatrisk afdeling.
• Meddelelse om selvmordstanker
• Belastninger inden for den seneste tid (truende økonomiske/sociale problemer)
• Misbrug af f.eks. alkohol
Hvis en patient har forsøgt selvmord, er det vigtigt, at der foretages en vurdering af selvmordsforsøgets
intentitionsgrad
Jo mere følgende faktorer er til stede, des større er indikationen af patientens intention om
at dø:
Aktuelle faktorer
• Patienten har foretaget foranstaltninger om ikke at blive fundet
• Patienten har forberedt og planlagt selvmordsforsøget
• Patienten har skrevet afskedsbrev
• Patienten har bevidst anvendt en farlig metode
• Patienten ville dø og er ked af at overleve
Risikovurdering af patient:
Der kan gradueres efter følgende vejledende niveauinddeling, idet betydningen af den kliniske
vurdering ikke må undervurderes.
Niveau 1 Almindelig risiko
Niveau 2 Øget risiko
Niveau 3 Særligt øget risiko
Der skal maks. være 1 baggrundsfaktor og 1 aktuel
faktor til stede
Der skal maks. være 2 baggrundsfaktorer og 2 aktuelle
faktorer til stede
Der skal være flere end 2 baggrundsfaktorer og flere
end 2 aktuelle faktorer til stede
Almindelig risiko
Er der en almindelig risiko, undersøges det om patienten er i relevant samtaleterapi hos psykiater,
psykolog, praktiserende læge eller andet, idet patienten da henvises til fortsat behandling hos den
pågældende. Det påses, at den pågældende behandler bliver gjort opmærksom på den suicidale
adfærd. Som et minimum fremsendes epikrise til behandleren.
Er patienten ikke i behandling henvises som udgangspunkt altid til Center for Selvmordsforebyggelse,
hvis patienten indlægges i somatisk afdeling.
- 48 -

Er patienten ikke i behandling, og er indlæggelse i en somatisk afdeling ikke nødvendig, henvises
til Center for Selvmordsforebyggelse. Det aftales konkret, hvordan patienten kan komme til
centret, idet der om muligt træffes aftale om ledsagelse af patienten af person fra dennes sociale
netværk efter det støttende og ledsagende princip. Opholder patienten sig i den psykiatriske skadestue,
kan det være relevant at tilbyde patienten overnatning til næste dag.
Øget risiko
Er der en øget risiko, overnatter patienten på hospitalet/psykiatrisk skadestue, hvorefter der tages
stilling til det videre forløb den efterfølgende dag.
Særligt øget risiko
Er der en særlig øget risiko bør patienten indlægges på psykiatrisk afdeling efter endt somatisk
behandling.
Samtale med patienten:
I samtalen med en patient med suicidal adfærd er de grundlæggende elementer i samtalen:
• Vind tid
• Accepter aldrig selvmord som en løsning
• Styrk kommunikationen og den menneskelige kontakt
• Indgiv håb
• Modvirk tunnelsyn, hvor selvmordet ses som den eneste løsning
• Hjælp med løsningen af akutte problemer
Nedenstående liste med spørgsmål anvendes i samtalen med en patient med suicidal adfærd:
• Har du tænkt på døden, f.eks. at du ønskede at dø?
• Har du haft selvmordstanker? Har du det stadig?
• Er det noget, som du ofte har tænkt på? Hvor ofte? Gennem længere tid?
• Har du haft selvmordsplaner?
• Har du overvejet, hvor farlig den selvmordsmetode er?
• Har du forberedt et selvmord? Hvordan?
• Har du forsøgt at begå selvmord?
• Hvad har du gjort konkret?
• Handlede du efter en pludselig indskydelse?
• Ønsker du at dø? Eller vil du blot væk for en tid?
• Havde du drukket alkohol lige inden? Var du påvirket af alkohol eller andre stoffer?
• Tilkaldte du selv hjælp?
• Hvordan blev du fundet? Hvem fandt dig?
• Har du gjort noget for ikke at blive fundet?
• Havde du skrevet afskedsbrev? Til hvem?
• Hvordan ser du nu på, hvad du gjorde?
• Hvordan vil du selv forklare dit selvmordsforsøg?
- 49 -

Registreringspraksis:
På somatisk Skadestue: På psykiatrisk Skadestue:
Ved selvmordsforsøg/selvskadende handling
og selvmord skal kontaktårsagskode EUN 4 altid
anvendes samt en aktionsdiagnose inden
for intervallet DR00-DR999, DS00-DT799 eller
DZ00-DZ999 og komplet ulykkeskodning.
Ved selvmordsforsøg/selvskadende handling
og selvmord skal der anvendes en
aktionsdiagnose i intervallet DX60-DX84.
Som grunddiagnose og/eller bidiagnose
registreres ICD-10 koder for den underliggende
psykiatriske lidelse.
Henvendelse og kontakt:
Ved henvendelse til Center for Selvmordsforebyggelse er det nødvendigt med en henvisning
fra en læge. Det tilstræbes, at en henvist patient indkaldes til en samtale indenfor 5 arbejdsdage
efter henvisningen er modtaget. For at gøre indkaldelse af patienter så enkel som mulig, bør den
enkleste mulighed for at indkalde patienten fremgå af henvisningen. Det kan f.eks. være et mobiltelefonnummer
eller den adresse patienten opholder sig på, da patienter i denne situation ofte
opholder sig på en anden adresse end bopælsadressen.
Center for Selvmordsforebyggelse adresse er:
Center for Selvmordsforebyggelse
Aalborg Psykiatriske Sygehus
Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg
Tlf. 96 31 16 54
Fax 96 16 12 24
Åbningstider: Mandag til torsdag 9.00 – 14.00 og fredag 9.00 – 12.00
Er der akut brug for hjælp kan følgende instanser kontaktes:
Livslinien, 70 201 201
Praktiserende læge
Lægevagten 70 15 03 00
Den sociale skadestue i Aalborg, 98 12 32 92
Psykiatrisk skadestue, 98 13 42 02
august 2006
___________________________
Jonna Jacobsen
Overlæge
Center for Selvmordsforebyggelse
- 50 -

Bilag til ”Vejledning i forbindelse med suicidal adfærd”:
Definitioner:
Selvmordsforsøg: En handling uden dødelig udgang, hvor en person med vilje indtager en overdosis
medicin eller lignende eller udviser anden ikke-vanemæssig adfærd, der vil være skadevoldende,
hvis andre ikke griber ind, og hvor hensigten har været at fremme vedkommendes ønskede
forandringer via handlingens forventede konsekvenser (WHO).
Selvmordstanker: Selvmordstanker strækker sig fra forestillinger om at dø til vedvarende og påtrængende
overvejelser om at begå selvmord. Selvmordstanker defineres i denne forbindelse
som overvejelser om selvmord.
Selvmordsadfærd: Selvmordstanker og/eller selvmordsforsøg.
Det støttende og ledsagende princip: Udtryk for vigtigheden af at sørge for, at patienten når
frem til det foreslåede og af patienten accepterede behandlingstilbud. Har patienten fået en behandlingstid
direkte efter udskrivelse fra somatisk/psykiatrisk skadestue eller afdeling, bør det sikres,
at patienten møder op, eksempelvist ved at sørge for transport, følge med personale eller pårørende
kan inddrages.
Lovgivningsmæssige forhold:
Reglerne om sundhedspersoners tavshedspligt og videregivelse af helbredsoplysninger mv. i forbindelse
med behandling eller til andet formål findes i lov om patienters retsstilling. Patienten har
krav på beskyttelse af sit privatliv, og tavshedspligten er en afgørende forudsætning for, at der
kan etableres et tillidsforhold mellem patienten og sundhedspersonen og også for at skabe tillid i
befolkningen til sundhedsvæsenet. Dette gælder også i sammenhæng med selvmordstruede.
En oplysning om, at en person har begået selvmord, og en oplysning om, at en person er selvmordstruet,
er en tavshedsbelagt oplysning.
Det er patientretsstillingslovens klare udgangspunkt, at videregivelse af helbredsoplysninger mv.,
herunder oplysning om, at en patient er selvmordstruet, kræver patientens samtykke. Sundhedspersonen
kan altid med patientens samtykke videregive oplysninger til f.eks. andre sundhedspersoner,
private personer og myndigheder om patientens helbredsforhold, øvrige rent private forhold
og andre fortrolige oplysninger. I tilfælde, hvor det er relevant at videregive helbredsoplysninger
mv. om en patient, skal sundhedspersonalet derfor forsøge at opnå patientens samtykke til
videregivelsen. Dette vil i de fleste tilfælde let kunne opnås.
I nogle situationer er der mulighed for at videregive oplysninger til en anden sundhedsperson
uden patientens samtykke. I den forbindelse skal der ofte udøves et konkret skøn, der kan indebære
en vanskelig afvejning af patientens krav på tavshedspligt over for sundhedspersonalets
ønske om at videregive oplysninger samt eventuelle pårørendes ønske om at modtage oplysninger
for at hjælpe patienten gennem forløbet.
Aktuelt behandlingsforløb:
Med henblik på at sikre en mere smidig kommunikation omkring den enkelte patient i forbindelse
med et aktuelt behandlingsforløb fremgår det således af patientretsstillingsloven, at man kan videregive
oplysninger om patienten uden vedkommendes samtykke, når det er nødvendigt af hensyn
til et aktuelt behandlingsforløb og under forudsætning af, at videregivelsen sker ud fra patientens
interesser og behov. Et aktuelt behandlingsforløb er et samlet og kontinuerligt behandlingsforløb,
hvor der er tale om at fortsætte eller følge op på en behandling.
- 51 -

En videregivelse af oplysninger om en selvmordstruet patient til patientens egen læge kan derfor
ske uden patientens samtykke, hvis patienten i forbindelse med udskrivningen fra sygehuset henvises
til en fortsat behandling hos egen læge. For at varetage hensynet til patientens privatliv skal
patienten vide, at denne videregivelse finder sted, og patienten kan på ethvert tidspunkt frabede
sig, at oplysningen videregives, hvilket i givet fald skal respekteres.
Væsentlige hensyn til patienten eller andre:
En anden undtagelse er den situation, hvor patienten af den ene eller anden grund ikke selv er i
stand til at give samtykke, f.eks. på grund af bevidstløshed, og hvor det af hensyn til patienten
skønnes nødvendigt at videregive oplysninger til andre sundhedspersoner. De fleste af disse situationer
er allerede omfattet af bestemmelsen om videregivelse på grund af et aktuelt behandlingsforløb.
Videregivelse af oplysninger til pårørende:
Patientretsstillingsloven giver også mulighed for med patientens samtykke at videregive helbredsoplysninger
mv. til andre formål end behandling, f.eks. til patientens pårørende. I situationer, hvor
patienten ikke vil give samtykke, eller hvor patienten ikke er i stand til at give samtykke, må det
overvejes, om videregivelse om nødvendigt alligevel kan finde sted uden patientens samtykke.
Sådanne situationer kan kun rent undtagelsesvis komme på tale, idet det klare udgangspunkt
som nævnt er, at patienten selv træffer beslutning vedrørende videregivelse af helbredsoplysninger
mv.
Som udgangspunkt er en tilkendegivelse om at ville begå selvmord en tavshedsbelagt oplysning. I
en konkret sag har domstolene dog udtalt, at det ikke var brud på tavshedspligten, at læger underrettede
faderen, hos hvem en voksen datter boede, om at datteren ønskede sig udskrevet fra
sygehuset og havde fremsat selvmordstrusler. Ved afgørelsen af, hvorvidt hensynet til andres tarv
berettiger til brud på tavshedspligten, indgår et skøn. Landsretten udtalte, at det ved udøvelsen af
dette skøn må anses for berettiget blandt andet at tage hensyn til, at selvmord kan være en voldsom
begivenhed for omgivelserne. Landsretten lagde vægt på, at truslen var fremsat under omstændigheder,
der berettiget gav anledning til den opfattelse, at der var en nærliggende risiko for,
at truslen om selvmord ville blive realiseret.
Unge under 18 år:
Hvis der er tale om at videregive oplysninger om et barn eller en ung under 18 år, gælder der ikke
tavshedspligt over for forældrene (forældremyndighedens indehaver). Som udgangspunkt skal
forældrene aktivt informeres om deres børns forhold. Den 15 – 17-årige kan dog selv give samtykke
til behandling.
Efter loven om forældremyndighed og samvær, § 19, stk. 1 har den af forældrene, som ikke har
forældremyndigheden, ret til efter anmodning at få orientering om barnets forhold fra skoler, børneinstitutioner
samt social- og sundhedsvæsenet. Myndigheden eller institutionen kan nægte at
give oplysninger, hvis det er til skade for barnet. Der må ikke gives oplysninger om forældremyndighedsindehaverens
forhold.
Hvis der er tale om unge under 18 år med selvmordsadfærd, skal sundhedspersonalet vurdere,
om der er pligt til at underrette kommunen i medfør af lov om social service, hvis der er formodning
om, at den unge har brug for særlig støtte. Der er fastsat nærmere regler herom i bekendtgørelse
nr. 1092 af 8. december 2000 om underretningspligt over for kommunen efter lov om social
service. Hvis man vurderer, at der er behov for at underrette kommunen, bør det ske i samarbejde
med den unge og dennes forældre.
- 52 -

Samtykke fra patienten:
Et samtykke til videregivelse af helbredsoplysninger mv. til brug for behandling kan ske med patientens
mundtlige eller skriftlige samtykke. Samtykket kan gives til den sundhedsperson, der videregiver
oplysninger, eller til den sundhedsperson, der modtager oplysninger. Samtykket skal indføres
i patientjournalen.
Samtykke til videregivelse af helbredsoplysninger mv. til andre formål end behandling skal som
udgangspunkt være skriftlige.
Et samtykke til videregivelse af helbredsoplysninger mv. skal altid være konkret og basere sig på
den fornødne information. Det forudsættes således, at patienten orienteres om formålet med og
omfanget af videregivelsen. Samtykket skal gives i forbindelse med den aktuelle information.
Tvangsindlæggelse:
Som et led i behandlingen af patienter, der har foretaget selvmordsforsøg, bør der tages stilling til,
om der er behov for psykiatrisk behandling, eller om vedkommende bør tilbydes behandling uden
for psykiatrien.
Tvang må ikke benyttes, før der er gjort, hvad der er muligt for at opnå patientens frivillige medvirken,
men i nogle tilfælde er det ikke muligt at motivere patienten for behandling eller indlæggelse.
Hvis lægen skønner, at psykiatrilovens betingelser for frihedsberøvelse er opfyldt, har han eller
hun pligt til at tvangsindlægge en selvmordstruet patient. Betingelserne for at tvangsindlægge en
selvmordstruet patient er, at det vil være uforsvarligt ikke at indlægge den pågældende med henblik
på behandling, fordi personen frembyder en nærliggende og væsentlig fare for sig selv, og
lægen vurderer den pågældende til at være sindssyg eller i en tilstand, der ganske må ligestilles
hermed.
En læge kan ikke tvangsindlægge en patient på en afdeling, hvor lægen selv er ansat. Lægen afleverer
eller sender den udarbejdede lægeerklæring om tvangsindlæggelse til politiet, som afgør,
om patienten skal tvangsindlægges.
Ved tvangsindlæggelse af børn og unge bør indlæggelse så vidt muligt foregå på en børne- og
ungdomspsykiatrisk afdeling. I de områder af landet, hvor der ikke er en børne- og ungdomspsykiatrisk
afdeling, må det bero på en konkret vurdering, om det tjener barnets tarv bedst at indlægge
det på en voksenpsykiatrisk afdeling eller en børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling i en anden
del af landet.
- 53 -

08.00 –
08.30
08.30 –
09.00
09.00 –
09.30
09.30 –
10.00
10.00 –
10.30
10.30 –
11.00
11.00 –
11.30
11.30 –
12.00
12.00 –
12.30
12.30 –
13.00
13.00 –
13.30
13.30 –
14.00
14.00 –
14.30
14.30 –
15.00
15.00 –
15.30
15.30 –
16.00
16.00 –
16.30
Bilag I
Mødekalender for Center for Selvmordsforebyggelse 2006
Kilde: Center for Selvmordsforebyggelse, juni 2006
Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag
Konference Konference Mødeaktivitet Konference Konference
Terapitider Terapitider Terapitider Terapitider
Personalemøde/
Fagligt forum
9.45.10.45
Fælles frokost
Akuttid Akuttid Akuttid Terapitid
Terapitid Terapitid Terapitid
Behandlingskonference
Opfølgende aktiviteter
Undervisning
Øvrige mødeaktiviteter:
Overlæge Jonna Jacobsen Socialrådgiver Trygve Johansen Psykolog Maria Holmgaard Secher
Morgenkonference, kl. 08.10 – 08.30
Socialrådgivermøde,
Psykologmøde,
Visitation, tirsdag kl. 08.30 – 09.15
onsdag kl. 08.15 – 09.30
1. onsdag kl. 08.30 – 09.45
Speciallægegrp., onsdag kl. 13.00 – 14.00
Supervision, 2 gange månedlig
Supervision,
Afd.ledermøde, torsdage i ulige uger kl. 13.00 – 15.00 Deltage i torsdagsundervisning
hver 2. fredag kl. 13.00 – 15.00
Middagskonference, hver dag kl. 12.00 – 12.25
Supervision, 2 gange månedlig
Lægerådsmøder, 3. onsdag kl. 08.30 – 09.30
Overlægerådsmøder, 1. onsdag kl. 08.30 – 09.30
Supervision, 2 gange månedlig
Deltage i torsdagsundervisning
Deltage i torsdagsundervisning
- 54 -

Bilag J
Aktiviteter udover patientbehandling og nøglepersonsuddannelse i 2006
Kongresdeltagelse
The 11’ th European Symposium on Suicide and Suicidal Behaviour
Arrangør: Suicide Information Research and Evidence Netvork (SIREN)
Emne: Suicideprevention - From Greenland to Caucasus, From Urals to Iberia
Tid: Lørdag den 9. til tirsdag den 12. september 2006
Sted: Portoroz, Slovenien
Deltagere: Jonna Jacobsen og Trygve Johansen
Seminarer og symposium
Psykoterapeutisk seminar medpsykologiprofessor. David Jobes, Washington
DC, USA
Arrangør: Enhed for Psykoterapeutisk uddannelse og forskning v/overlæge Dr. Med.
Bent Rosenbaum
Emne: The Collaborative Assessment and Management of Suicidality (CAMS)
Tid: Mandag den 6. marts 2006
Sted: Psysikatrisk Center Glostrup, Festsalen
Deltagere: Jonna Jacobsen, Trygve Johansen og Maria Holmgaard Secher
Symposium med psykologiprofessor Wies van den Bosch, Holland og
psykiater og psykoanalytiker Antony Bateman, London
Arrangør: IPTP Iinstitut for personlighedsteori og psykopatologi) og Klinik for
Personlighedsforstyrrelser, Psykiatrisk Hospital i Århus
Emne: DBT (Dialectical Behavioral Therapi) og mentaliseringsbaseret psykoterapi af
borderline patienter
Tid: Torsdag den 30. og fredag den 31. marts 2006
Sted: Auditoriet, Psykiatrisk Hospital i Århus
Deltagere: Jonna Jacobsen, Trygve Johansen og Maria Holmgaard Secher
Seminar med professor J. Mark G. Williams, Oxford, England
Arrangør: Foreningen til Uddannelse og Forskning i Selvmordsforebygelse
Emne: Mindfulness and Suicide Prevention – Therapeutic Strategies in Practice
Tid: Onsdag den 13. og torsdag den 14. december 2006
Sted: Auditoriet, Psykiatrisk Hospital i Århus
Deltagere: Jonna Jacobsen, Trygve Johansen og Maria Holmgaard Secher
- 55 -

Temadage
Mens health week
Arrangør: Center for Selvmordsforebyggelse i Nordjyllands Amt
Emne: Mænds psykiske sundhed
Tid : Onsdag den 14. juni 2006
Sted : Festsalen, Aalborg Psykiatrisk Sygehus
Deltagere: Jonna Jacobsen, Trygve Johansen, Maria Holmgaard Secher og Elene
Fleischer
Elene Fleischer har planlagt og holdt oplæg på Men’s Health i Odense, Århus og
Aalborg den 12. – 18. juni 2006 og på konference om mænds livsmod:
25. september i Kolding og den 13. november 2006 på Christiansborg.
Temamøde om ældre og selvmordsforebyggelse
Arrangør: Center for Selvmordsforebyggelse
Emne: Ældre og selvmordsforebyggelse
Tid: Mandag den 11. december 2006
Sted: Aalborg Psykiatriske Sygehus
Deltagere: Trygve Johansen, Maria Holmgaard Secher, Jonna Jacobsen og Elene
Fleischer
Interviews, artikler og omtale i nordjyske medier 2006
Nordjyllands Amt indvier Center for Selvmordsforebyggelse, 03.02.06
Center for Selvmord, 06.02.06
Center for Selvmord, 07.02.06
Nyt center til selvmordstruede, 07.02.06
Tilbud til selvmordstruede, 07.02.06
Udvidelse af det ambulante behandlingstilbud i Psykiatrien, 08.03.06
Flest selvmord om foråret, 21.03.06
Nordjylland først med indsats for ældre mænd, 22.03.06
Unge skal fodres med nyttig information på messe, 19.04.06
Selvmord er tabu blandt Nøragers unge, april 06
Psykiatrien, Netop Nu, maj 06
Ældre enkemænd lever livet farligt, 12.06.06
Sundhedsuge stiller skarpt på mænds psyke, 13.06.06
Gamle mænd er selvmordstruede, 13.06.06
Pris til Forskergruppen Ældre og Selvmord, 05.07.06
Hver tredje selvmordspatient svigtes på hospital, 13.10.06
- 56 -

Øvrig omtale
”Efter Selvmordet, Psykolog Nyt nr. 6. 2006
Ældre mænd har rekord i selvmord. Berlingske Tidende 13. juni 2006
Selvmord blandt ældre er tabu. Kristeligt Dagblad 11. maj 2006
Det er ikke teeangerne, der begår selvmord,
Frie Skolers Lærerforening nr. 11 – August 2006
Udgivelser
Medvirken ved udgivelser: Elene Fleischer
Kommunepakke om ældre og selvmordsforebyggelse, 2006, udgivet af Center for
Selvmordsforskning, Odense indeholdende blandt andet erfaringer fra Ældre &
Selvmord i Vejle Amt herunder evalueringsrapporten.
Forebyggelse af selvmord - 9 TV-programmer i DR, 2006
I tre af de 9 Tv-programmer: ”Det gælder livet” omhandler film 4: Hjælp og
selvhjælp til ældre og film 6: Når gamle vil dø, de ældremenneskers selvmordshandlinger.
Projektleder Elene Fleischer deltager og har været konsulent også på dele af den
tilhørende webside www.stopselvmord.dk
Selvmordsforebyggelse på sygehus, Strategi for implementering. Netværk af
forebyggende sygehuse i Danmark. August 2006 Pårørende og efterladte. Kapitel 7 i
strategiplanen.
Evalueringsrapport
Center for Selvmordsforebyggelse, Psykiatrien i Nordjyllands Amt.
Ekstern evaluering med fokus på status og vurderinger.
Cand. Scient. Soc. Lise-Line maltha Nielsen for Sygehus Vendsyssel, Region
Nordjylland 2007
(Sygehus Vendsyssel har haft formandsskabet i et arbejde med udarbejdelse af en
amtslig selvmordsforebyggende indsats)
Forskning
Fremlæggelse af spæde tanker om forskningsprojekt i centret for Advisory Board ved
Forskningsenheden, Psykiatrien i Nordjylland 14. november ved Maria Holmgaard
Secher og Jonna Jacobsen.
- 57 -

Andre aktiviteter
Workshop for Teeagere
Arrangør: Nørager Kommune
Emne: Teenagemesse
Tid: Torsdag den 20. april 2006
Sted: Nøragerhallen
Deltagere: Trygve Johansen og Maria Homgaard Secher
Pris
Som hovedansvarlig for rapporten “Forebyggelse af gamle mænds selvmord –
Indsatsområder og anbefalinger” modtog Elene Fleischer prisen “Mens Health Award,
2006”. Prisen blev tildelt Forskergruppen Ældre og Selvmord for dens indsats.
Bag uddelingen af prisen stod Selskabet for mænds sundhed, Psykiatrifonden og
Sundhedsstyrelsen.
Prisen blev uddelt i “Mens Health Week”.
Tillidshverv
Overlæge Jonna Jacobsen er af Danske Regioner udpeget som medlem af bestyrelsen
for Center for Selvmordsforskning i Odense.
- 58 -

Fra venstre overlæge Jonna Jacobsen, socialrådgiver Trygve Johansen,
psykolog Maria Holmgaard Secher og sekretær Lone Rytter Larsen