Kliniske retningslinier for uroteliale tumorer i øvre urinveje
Kliniske retningslinier for uroteliale tumorer i øvre urinveje Kliniske retningslinier for uroteliale tumorer i øvre urinveje
Ved beslutning om valg af teknik er det en væsentlig faktor, at 80 – 95% af patienter, som henvises med hæmaturi ikke har urinvejscancer. Dette betyder, at f.eks. FDG-PET i tillæg til CT ikke tillægges nogen betydning ved den primære diagnostik pga. den betydelige stigning i stråleeksponering, som derved ville ske i populationen. Billeddiagnostisk stadieinddeling af urinvejscancer FDG-PET har en meget lavere sensitivitet for tumorer i selve urinvejene end CT og MR. Dette skyldes, at FDG udskilles i urinen, som derfor får et meget højt signal. I kombination med CT-skanning burde FDG-PET kunne få mindst den samme sensitivitet og specificitet som CT alene, ligesom man kunne formode at FDG-PET ville være bedre til påvisning af fjernmetastaser fra urinvejscancere. Det foreliggende videnskabelige materiale er imidlertid ikke tilstrækkeligt til at kunne afgøre, om der er en signifikant fordel ved at supplere CT- eller MR-skanninger med FDG-PET for eventuelt at kunne detektere fjernmetastaser bedre. Ved stadieinddeling af urinvejscancer, vil der i de fleste tilfælde allerede foreligge en CT- eller MR- urografi, som anses som en tilstrækkelig undersøgelse for metastatisk sygdom i abdomen, hvis dens venefase er udført med en tilstrækkelig mængde kontraststof og dækker hele abdomen eller for MR- skanninger, hvis de dækker de abdominale organer tilstrækkeligt. Det vil i dette tilfælde være tilstrækkeligt at supplere stadieinddelingen med en CT-skanning af thorax. Hvis patienten af en eller anden grund ikke kan gives intravenøst kontraststof, kan denne screening for lungemetastaser udføres uden anvendelse af kontraststof. I de tilfælde hvor basisundersøgelserne ikke er tilstrækkelige, udføres en komplet undersøgelse af thorax og abdomen med anvendelse af intravenøst og oralt kontraststof. Hvis dette ikke er muligt anvendes CT-skanning til undersøgelse af thorax som tidligere anført og andre teknikker, f.eks. MR, til undersøgelse af abdominalorganerne. Stadieinddelingen bør ikke være mere end fire uger gammel ved behandlingsstart. Knoglemetastaser fra urinvejscancer Knoglemetastaser fra urinvejscancer forekommer. De patienter, som har dem, vil som regel fremtræde i en klinisk værre tilstand end normalt. Det anbefales derfor ikke, at der gøres særlige foranstaltninger til påvisning af knoglemetastaser, med mindre der er klinisk mistanke.
Billediagnostisk kontrol af urinvejscancer Efter succesfuld behandling af invasive tumorer ved nefroureterektomi, hvor tumoren formodes komplet elimineret, kan patienten kontrolleres med CT-skanning af thorax og abdomen. Patienter, som har en høj risiko for nye tumorer i urotel uden for det sted, hvor primærtumoren var lokaliseret, kan kontrolleres ved CT-urografi kombineret med CT-skanning af thorax. Hvis CT-skanning ikke kan gennemføres, kan kontroller foregå ved MR-skanning af nyrer og urinveje og CT af thorax. Ved kontroller af patienter i kemoterapi med resttumor er CT-skanning af thorax og abdomen tilstrækkelig til kontrol. Se endvidere under afsnit vedr. kontrol efter hhv. lokalbehandling og kirurgisk behandling. Billeddiagnostiske undersøgelser ved øvre uroteltumorer Diagnostik Stadieinddeling Kontrol CT-urografi MR-urografi (dårligere) MR-hydrografi (endnu dårligere) CT-thorax (evt abdomen) CT-thorax – MRabdomen (hvis nødvendigt) Lokalbehandling af øvre uroteltumorer CT-thorax og abdomen (standard) CT-urografi + CT-thorax (ved tumorer med hyppige urotelrecidiver og højt malignitetspotentiale) På grund af urotelcarcinomets multifokalitet og høje recidivfrekvens kombineret med vanskelige forhold ved undersøgelse og kontrol er nefroureterektomi standardbehandling af uroteltumorer i øvre urinveje. Det er et problem at sikre den korrekte diagnose, da de biopsier, der tages fra de øvre urinveje er små og oftest fragmenterede. Flere retrospektive opgørelser har vist, at der er en tendens til, at biopsier taget ureteroskopisk underdiagnosticerer tumorstadiet 30, 32, 34-37 . Lokalbehandling kan overvejes hos patienter med unifokal noninvasiv tumor af lav malignitetsgrad, ved bilateral sygdom, nyreinsufficiens samt hos ennyrede patienter og patienter, der på grund af komorbiditet, ikke kan tåle større kirurgi. På grund af høj risiko for gentagne recidiver som
- Page 1 and 2: Kliniske retningslinier for uroteli
- Page 3 and 4: Uroteltumorer i øvre urinveje udg
- Page 5 and 6: Planocellulært carcinom er den næ
- Page 7: Større tumorer, der ikke kan behan
- Page 11 and 12: Patienter, der er lokalbehandlet af
- Page 13 and 14: Kontrolcystoskopi anbefales minimum
- Page 15 and 16: (9) Novara G, De M, V, Gottardo F,
- Page 17 and 18: (38) Krambeck AE, Thompson RH, Lohs
- Page 19: (64) Bellmunt J, von der MH, Mead G
Ved beslutning om valg af teknik er det en væsentlig faktor, at 80 – 95% af patienter, som henvises<br />
med hæmaturi ikke har urinvejscancer. Dette betyder, at f.eks. FDG-PET i tillæg til CT ikke tillægges<br />
nogen betydning ved den primære diagnostik pga. den betydelige stigning i stråleeksponering, som<br />
derved ville ske i populationen.<br />
Billeddiagnostisk stadieinddeling af urinvejscancer<br />
FDG-PET har en meget lavere sensitivitet <strong>for</strong> <strong>tumorer</strong> i selve <strong>urinveje</strong>ne end CT og MR. Dette skyldes,<br />
at FDG udskilles i urinen, som der<strong>for</strong> får et meget højt signal. I kombination med CT-skanning burde<br />
FDG-PET kunne få mindst den samme sensitivitet og specificitet som CT alene, ligesom man kunne<br />
<strong>for</strong>mode at FDG-PET ville være bedre til påvisning af fjernmetastaser fra urinvejscancere. Det<br />
<strong>for</strong>eliggende videnskabelige materiale er imidlertid ikke tilstrækkeligt til at kunne afgøre, om der er en<br />
signifikant <strong>for</strong>del ved at supplere CT- eller MR-skanninger med FDG-PET <strong>for</strong> eventuelt at kunne<br />
detektere fjernmetastaser bedre.<br />
Ved stadieinddeling af urinvejscancer, vil der i de fleste tilfælde allerede <strong>for</strong>eligge en CT- eller MR-<br />
urografi, som anses som en tilstrækkelig undersøgelse <strong>for</strong> metastatisk sygdom i abdomen, hvis dens<br />
venefase er udført med en tilstrækkelig mængde kontraststof og dækker hele abdomen eller <strong>for</strong> MR-<br />
skanninger, hvis de dækker de abdominale organer tilstrækkeligt.<br />
Det vil i dette tilfælde være tilstrækkeligt at supplere stadieinddelingen med en CT-skanning af thorax.<br />
Hvis patienten af en eller anden grund ikke kan gives intravenøst kontraststof, kan denne screening <strong>for</strong><br />
lungemetastaser udføres uden anvendelse af kontraststof.<br />
I de tilfælde hvor basisundersøgelserne ikke er tilstrækkelige, udføres en komplet undersøgelse af<br />
thorax og abdomen med anvendelse af intravenøst og oralt kontraststof. Hvis dette ikke er muligt<br />
anvendes CT-skanning til undersøgelse af thorax som tidligere anført og andre teknikker, f.eks. MR, til<br />
undersøgelse af abdominalorganerne.<br />
Stadieinddelingen bør ikke være mere end fire uger gammel ved behandlingsstart.<br />
Knoglemetastaser fra urinvejscancer<br />
Knoglemetastaser fra urinvejscancer <strong>for</strong>ekommer. De patienter, som har dem, vil som regel fremtræde<br />
i en klinisk værre tilstand end normalt. Det anbefales der<strong>for</strong> ikke, at der gøres særlige <strong>for</strong>anstaltninger<br />
til påvisning af knoglemetastaser, med mindre der er klinisk mistanke.
Change language