au@au.dk iwr@adm.au.dk Akkredite - Akkrediteringsrådet

More documents

Recommendations

Info

Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens struktur understøtter kompetenceprofilen (bilag 1), og at der er sammenhæng mellem uddannelsens fagelementer på tværs, hvor de studerende opnår den bredde, der tiltænkes med uddannelsen som et områdestudium. Vurderingen bygger på oversigten ovenfor og denne redegørelse: Bacheloruddannelsens discipliner er organiseret således, at undervisningen i sprog foregår i konstant vekselvirkning med undervisningen i kultur, samfund og historie. De to hovedmoduler støtter gensidigt hinanden: Uden et solidt kendskab til Kina vil mange sproglige udtryk være uforståelige, og uden sproglige færdigheder er mange kilder til viden om landet lukkede. En tilsvarende positiv feedbackmekanisme fungerer i forhold til studiemotivation: Jo mere kinesisk man lærer, jo bedre kan man sætte sig ind i kinesiske forhold, og jo mere man lærer om Kina, jo mere motivation får man til at lære sproget. (dokumentationsrapport, s.25). Det propædeutiske forløb, som næsten alle studerende følger, vurderes naturligt at skabe en sammenhæng mellem adgangskravene og de første to semestre. Gennem den ordinære del af uddannelsen vurderes der at ske en progression inden for både sprog- og samfundsdelen af uddannelsen. De studerende gav på mødet udtryk for, at det er realistisk at gennemføre uddannelsen på normeret tid og at nå det tilsigtede sproglige niveau. Samtidig fremgik det, at det sproglige niveau vanskeligt vil kunne indfris, hvis man ikke tager på studieophold på 4. semester. Studieopholdet er ikke obligatorisk, men både undervisere og studerende gav udtryk for, at udlandsopholdet reelt er en forudsætning for at lære sproget. Der er ikke planlagt undervisning for det tilfælde, at en studerende ikke ønsker et udlandsophold, men ledelsen gav klart udtryk for, at der vil blive skræddersyet et undervisningsprogram, hvis det skulle blive aktuelt. Det bemærkes kritisk, at det ikke fremgår af studieordningen, at de studerende har denne mulighed. I dokumentationsrapporten er redegjort på følgende måde for progressionen fra første til sidste semester for modulet kultur, samfund og historie, som vurderingen af progressionen desuden knytter sig til: Der lægges ud med brede introduktioner til Kinas historie, kultur og samfund, hvorefter man i emneområderne arbejder mere i dybden med afgrænsede problemstillinger. Tilsammen dækker de tre hovedområder den grundlæggende viden, som alle studerende har brug for. Udover at sikre bredden i de studerendes kendskab til Kina, sikrer denne model en udvikling fra oversigtsviden frem mod en mere kritisk og videnskabelig tilgang. I den sidste disciplin, Samfund: emneområde, er der krav om brug af kinesisksprogede kilder. Dermed opsummeres uddannelsens sproglige, tekstanalytiske og samfundsfaglige kompetencer, og der lægges et metodemæssigt grundlag for bachelorprojektet. (dokumentationsrapport, s.26). Gælder kun for kandidatuddannelsen Kandidatuddannelsen i kinastudier er opdelt i en almen linje (A-linjen) og tre gymnasierettede linjer (B, C og D-linjerne). A-linjen består af 120 ECTS på kinastudier. Adgangskravet er en bestået bacheloruddannelse med kinastudier som centralt fag. B-linjen består af 60 ECTS på kinastudier i kombination med 2. del af et sidefag/tilvalg i et andet fag inden for gymnasieskolens fagrække. B-linjen er målrettet studerende, som læser sidefag inden for fakultetet, hvor et samlet sidefag vægter 105 ECTS. C- og D-linjen er indskrivningstekniske variationer af B-linjen på den måde, at: C-linjen giver studerende, som læser sidefag i kinesisk, mulighed for at fortsætte på kandidatuddannelsen i kinastudier efter afslutning af 2. del af sidefaget. D-linjen er målrettet studerende, som læser sidefag ved et andet fakultet (hvor sidefaget samlet vægter 120 ECTS) eller ved humaniora på et andet universitet (hvor sidefaget samlet vægter 90 ECTS). A-linjen er opbygget sådan: 29
4. semester Speciale 30 ECTS 3. semester Valgfag/praktik I alt 30 ECTS 2. semester Analyse og kommentar 20 ECTS 1. semester Mundtlig sprogfærdighed 2 20 ECTS B-, C- og D-linjen er opbygget sådan: 4. semester 3. semester 2. semester 1. semester Valgfag/ projektorienteret forløb 10 ECTS Speciale 30 ECTS Mundtlig sprogfærdighed 2 10 ECTS projekt 2 10 ECTS Oversættelse fra kinesisk 2 10 ECTS Oversættelse fra kinesisk 2 10 ECTS Tilvalg B- og C-linjen: 60 ECTS (på D-linjen 45 ECTS eller 75 ECTS samt et valgfag på 15 ECTS) Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens struktur understøtter kompetenceprofilen for så vidt angår A-linjen. Det bemærkes at være mindre klart, hvordan B-, C- og D-linjen understøtter kompetenceprofilen, idet kun specialet og valgfaget/projektorienteret forløb understøtter de mål, der ikke angår det sproglige niveau. Der vurderes at ske en progression gennem kandidatuddannelsen i de sproglige discipliner, hvor de studerende lærer at mestre komplekse kinesiske tekster og større mængder af tekster samt have en dybere forståelse af konteksten (kompetencebeskrivelse for sprogmodulet, bilag 2). Det fremgår af dokumentationsrapporten, at de studerende selv vælger tekster i faget mundtlig sprogfærdighed, og at de dermed allerede her kan specialisere sig inden for et bestemt felt, som ofte vil være relateret til det senere specialeemne. I faget analyse og kommentar anvendes sprogfærdigheden til at analysere større tekstmængder på kinesisk. Projekt 2 fungerer for mange studerende som en afprøvning af emne og metode for specialet. Der er mulighed for at skrive denne opgave i forbindelse med deltagelse i et seminar, men mange vælger at skrive med individuel vejledning om et emne, de selv definerer. De fleste studerende vælger at bruge et helt semester på projektorienteret forløb i Kina inden specialet (dokumentationsrapport, s.28). Frafald Universitetet har oplyst følgende frafalds- og gennemførselstal for bacheloruddannelsen: Opgørelses -tidspunkt I alt optaget på ordinær uddannels e (efter propædeutik) Bestået på normeret tid Bestået på normeret tid + 1 år Fortsat indskrevne på opgørelsestidspun ktet Frafald Frafald, heraf inden for hovedområdet 1.års frafald 30
Page 1 and 2: Aarhus Universitet Rektor Lauritz B
Page 3 and 4: Tilknytning til censorkorps Uddanne
Page 5 and 6: Turnusakkreditering, efterår 2009
Page 7 and 8: Indledning Akkrediteringsrapporten
Page 9 and 10: ACE skal altså ikke foretage en fa
Page 11 and 12: Indstilling for kandidatuddannelsen
Page 13 and 14: Grundoplysninger for bachelor- og k
Page 15 and 16: Kandidatuddannelsens kompetenceprof
Page 17 and 18: Kandidatuddannelsens struktur A-lin
Page 19 and 20: Aarhus Universitet bemærker, at de
Page 21 and 22: Uddannelsen vurderes generelt at ha
Page 23 and 24: - Inddragelse af rollemodeller i fo
Page 25 and 26: Gælder kun for kandidatuddannelsen
Page 27 and 28: Kriterium 4: Uddannelsen er baseret
Page 29 and 30: Kriterium 5: Kvaliteten og styrken
Page 31: Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybd
Page 35 and 36: Universitetet oplyser i supplerende
Page 37 and 38: Kriterium 7: Undervisningens tilret
Page 39 and 40: Akkrediteringspanelet vurderer, at
Page 41 and 42: Kriterium 8: Løbende kvalitetssikr
Page 43 and 44: Uddannelsernes relation til arbejds
Page 45 and 46: Det vurderes, at uddannelsen lever
Page 47 and 48: forståelse forhold. Evne til at in
Page 49 and 50: Indstilling til Universitets- og By
Page 51 and 52: ACE Denmarks vurdering: Ingen bemæ

au@au.dk iwr@adm.au.dk Akkredite - Akkrediteringsrådet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?