au@au.dk iwr@adm.au.dk Akkredite - Akkrediteringsrådet

Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens struktur understøtter kompetenceprofilen (bilag 1), og at der
er sammenhæng mellem uddannelsens fagelementer på tværs, hvor de studerende opnår den bredde, der tiltænkes
med uddannelsen som et områdestudium. Vurderingen bygger på oversigten ovenfor og denne redegørelse:
Bacheloruddannelsens discipliner er organiseret således, at undervisningen i sprog foregår i konstant vekselvirkning
med undervisningen i kultur, samfund og historie. De to hovedmoduler støtter gensidigt hinanden:
Uden et solidt kendskab til Kina vil mange sproglige udtryk være uforståelige, og uden sproglige færdigheder
er mange kilder til viden om landet lukkede. En tilsvarende positiv feedbackmekanisme fungerer i
forhold til studiemotivation: Jo mere kinesisk man lærer, jo bedre kan man sætte sig ind i kinesiske forhold,
og jo mere man lærer om Kina, jo mere motivation får man til at lære sproget. (dokumentationsrapport,
s.25).
Det propædeutiske forløb, som næsten alle studerende følger, vurderes naturligt at skabe en sammenhæng
mellem adgangskravene og de første to semestre. Gennem den ordinære del af uddannelsen vurderes der at
ske en progression inden for både sprog- og samfundsdelen af uddannelsen. De studerende gav på mødet
udtryk for, at det er realistisk at gennemføre uddannelsen på normeret tid og at nå det tilsigtede sproglige
niveau. Samtidig fremgik det, at det sproglige niveau vanskeligt vil kunne indfris, hvis man ikke tager på
studieophold på 4. semester. Studieopholdet er ikke obligatorisk, men både undervisere og studerende gav
udtryk for, at udlandsopholdet reelt er en forudsætning for at lære sproget. Der er ikke planlagt undervisning
for det tilfælde, at en studerende ikke ønsker et udlandsophold, men ledelsen gav klart udtryk for, at der vil
blive skræddersyet et undervisningsprogram, hvis det skulle blive aktuelt. Det bemærkes kritisk, at det ikke
fremgår af studieordningen, at de studerende har denne mulighed.
I dokumentationsrapporten er redegjort på følgende måde for progressionen fra første til sidste semester for
modulet kultur, samfund og historie, som vurderingen af progressionen desuden knytter sig til:
Der lægges ud med brede introduktioner til Kinas historie, kultur og samfund, hvorefter man i emneområderne
arbejder mere i dybden med afgrænsede problemstillinger. Tilsammen dækker de tre hovedområder
den grundlæggende viden, som alle studerende har brug for. Udover at sikre bredden i de studerendes kendskab
til Kina, sikrer denne model en udvikling fra oversigtsviden frem mod en mere kritisk og videnskabelig
tilgang. I den sidste disciplin, Samfund: emneområde, er der krav om brug af kinesisksprogede kilder. Dermed
opsummeres uddannelsens sproglige, tekstanalytiske og samfundsfaglige kompetencer, og der lægges et
metodemæssigt grundlag for bachelorprojektet. (dokumentationsrapport, s.26).
Gælder kun for kandidatuddannelsen
Kandidatuddannelsen i kinastudier er opdelt i en almen linje (A-linjen) og tre gymnasierettede linjer (B, C og
D-linjerne). A-linjen består af 120 ECTS på kinastudier. Adgangskravet er en bestået bacheloruddannelse
med kinastudier som centralt fag.
B-linjen består af 60 ECTS på kinastudier i kombination med 2. del af et sidefag/tilvalg i et andet fag inden
for gymnasieskolens fagrække. B-linjen er målrettet studerende, som læser sidefag inden for fakultetet, hvor
et samlet sidefag vægter 105 ECTS.
C- og D-linjen er indskrivningstekniske variationer af B-linjen på den måde, at:
C-linjen giver studerende, som læser sidefag i kinesisk, mulighed for at fortsætte på kandidatuddannelsen i
kinastudier efter afslutning af 2. del af sidefaget.
D-linjen er målrettet studerende, som læser sidefag ved et andet fakultet (hvor sidefaget samlet vægter 120
ECTS) eller ved humaniora på et andet universitet (hvor sidefaget samlet vægter 90 ECTS).
A-linjen er opbygget sådan:
29