au@au.dk iwr@adm.au.dk Akkredite - Akkrediteringsrådet

Aarhus Universitet bemærker, at det ikke er hensigten med det rådgivende aftagerpanel på Det Humanistiske
Fakultet at dublere eller erstatte dén uddannelsesnære dialog med aftagere, som uddannelserne har bl.a.
via censorkorps og alumnenetværk. Diskussionerne i Det Humanistiske Fakultets aftagerpanel drejer sig om
mere generelle og fælleshumanistiske temaer fx om modeller for forskningssamarbejder, overgang fra uddannelse
til job, behovet for humanistiske kompetencer på arbejdsmarkedet, osv. Desuden inddrages panelet
i udvikling af nye og eksisterende uddannelser jf. universitetslovens § 13 A. Således har drøftelserne med
aftagerpanelet i 2009 blandt andet inspireret til indførelsen af en ny studiestruktur tiltag som også får direkte
indflydelse på ordningerne for kinastudier og japanstudier (både bacheloruddannelsen og kandidatuddannelsen).
Der kan tilsvarende gives flere andre eksempler på, at drøftelserne med aftagerpanelet har haft og vil
få en direkte afsmittende effekt på uddannelserne i kinastudier og japanstudier blandt andet øget fokus på
karrierevejledning (2007), udvikling af tværfaglige valgfag (2010), justering af bachelor- og kandidatbeviser
(2010/11) . (høringssvar af 1. februar 2010).
Aftagere
Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen
Underviserne er i løbende dialog med aftagere gennem censorkorpset for kinastudier, hvor bl.a. Udenrigsministeriets
kinakontor, MacGregor Group (multinational shippingvirksomhed med aktiviteter i Kina) og en
cheftolk i EU er repræsenteret. I dialogen med aftagerrepræsentanterne i censorkorpset får uddannelsen ifølge
universitetet feedback på, hvordan uddannelsens form og indhold står i forhold til aktuelle aftagerbehov
(dokumentationsrapport, s.3). Censorkorpset høres desuden altid ved større ændringer af studieordninger (se
under kriterium 8), og kontakten med aftagere gennem censorkorpset vurderes at være etableret og at ske
løbende. Dialogen med censorkorpset bemærkes positivt at kompensere for en del af den vurderede manglende
uddannelsesspecifikke dialog med aftagerpanelet.
Underviserne afholder desuden løbende foredrag og kurser, fx foredrag om kinesiske forhold for ansatte på
B&O i regi af AU Outreach og foredrag på institutioner, der formidler kinesisk kultur, fx Louisiana. Alle
undervisere holder desuden løbende foredrag og kurser på gymnasier og på Folkeuniversitetet (dokumentationsrapport,
s.3). Det vurderes, at underviserne holder sig orienteret om videns- og kompetencebehovene i
relevante aftagerbrancher via formidlingsaktiviteterne, og at uddannelsen udvikles på baggrund af kontakten.
Herunder kom det frem ved besøget, at det er et resultat af den mere uformelle aftagerkontakt, at der ikke
undervises i skønlitteratur i særlig udstrækning, idet dette ikke vurderes hensigtsmæssigt for uddannelsens
relevans på arbejdsmarkedet. Det bemærkes dog, at der ikke er en formaliseret opfølgningsprocedure i forhold
til denne kontakt med censorinstitutionen og øvrige aftagere, hvilket universitetet har kommenteret i sit
høringssvar:
Det fremgår, at akkrediteringspanelet noterer sig, at dialogen faktisk anvendes, og universitetet opfatter
derfor, at uklarheden drejer sig om systematikken i opfølgningen. Opfølgningen er systematisk for så vidt, at
alle indtryk fra aftagerkontakt drøftes på afdelingsmøder. Desuden foregår rapporteringen fra og møderne
med censorkorpset systematisk, jf. censorbekendtgørelsens § 7. Universitetet finder ikke, at det er hensigtsmæssigt
at implementere mere systematik i et så lille miljø. (høringssvar af 1. februar 2010).
Gælder kun for kandidatuddannelsen
Endelig fremhæver universitetet muligheden for projektorienteret forløb som en væsentlig aftagerkontakt. De
fleste kandidatstuderende vælger det projektorienterede forløb, der afsluttes med en feltrapport, hvor de studerende
bl.a. skal reflektere over egne kompetencer i forhold til virksomheden. Undervisernes kontakt med
de tilknyttede virksomheder i forbindelse med planlægning og evaluering af det projektorienterede forløb
giver ifølge universitetet sammen med feltrapporterne interessante vinkler på, hvordan uddannelsen kan anvendes
i praksis (dokumentationsrapport, s.3).
16