au@au.dk iwr@adm.au.dk Akkredite - Akkrediteringsrådet

Aarhus Universitet 

Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen 

Iben Westergaard Rasmussen 

Sendt pr. e-mail: 

au@au.dk 

iwr@adm.au.dk 

Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i 

kinastudier. 

Bacheloruddannelsen i kinastudier (herefter uddannelsen) godkendes hermed i 

henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser 

ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder § 14, stk. 

1. 

Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 5. marts 2010 behandlet Aarhus Universitets 

(herefter universitetet) anmodning om akkreditering og godkendelse af 

uddannelsen. 

Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. § 7 i Lov nr. 294 

af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser 

(akkrediteringsloven). Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 

år. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten 

er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af 

vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. 

Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for 

uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. 

Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier 

for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr. 1030 af 22. august 2007 om 

kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved 

godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt 

Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser 

, 2. reviderede udgave, januar 2009. 

Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen 

Akkrediteringsrådet har den 12. marts indsendt indstilling til Universitets- og 

Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. 

Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 

1. uddannelsens titel/betegnelse, 

2. bacheloruddannelsens specifikke adgangskrav, 

3. uddannelsens normerede studietid, 

4. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 

Akkrediteringsrådet 

26. marts 2010 

ACE Denmark - 

Akkrediteringsinstitutionen 

Studiestræde 5 

1455 København K 

Telefon 3392 6900 

Telefax 3392 6901 

E-post acedenmark@acedenmark.dk 

Netsted www.acedenmark.dk 

CVR-nr. 30603907 

Sagsbehandler 

Malene Hyldekrog 

Telefon 3392 6908 

Telefax 3395 1300 

E-post mahy@acedenmark.dk 

Sagsnr. 09-054948 

Dok nr. 1281728 

Side 1/3

5. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, 

jf. brev af 23. marts 2010 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark 

med kopi til universitetet. 

Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte 

brev: 

Titel 

Dansk: Bachelor (BA) i kinastudier 

Engelsk: Bachelor of Arts (BA) in China Studies 

Styrelsen gør opmærksom på, at bacheloruddannelser, der består af ét centralt fag, 

skal indeholde et tilvalg på mindst 30 ECTS-point og højst 60 ECTS-point, og dette 

skal ligge uden for det centrale fag, jf. uddannelsesbekendtgørelsens § 17, stk. 2. 

Adgangskrav 

Uddannelsens hovedvægt ligger på det humanistiske hovedområde, og dermed er 

uddannelsen kategoriseret som en humanistisk bacheloruddannelse i bilag 1 til 

Bekendtgørelse nr. 181 af 23. februar 2010 om adgang m.v. ved bachelor- og 

kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen). 

Områdespecifikke adgangskrav: Gymnasial uddannelse med fagene 

- Dansk A 

- Engelsk B 

- Historie B eller 

- idehistorie B eller 

- samtidshistorie B 

- Kinesisk A 

Kinesisk A kan også opnås ved propædeutisk undervisning i tilknytning til bacheloruddannelsen. 

Uddannelsens normerede studietid 

Uddannelsens normerede studietid er 180 ECTS. 

Styrelsen har noteret sig, at der i tillæg til den normerede studietid kan være propædeutisk 

undervisning på højst 60 ECTS-point. 

Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering 

Bacheloruddannelsen er indplaceret på heltidstakst 1. 

Aktivitetsgruppekoden er 7670 

Til brug for indberetning til Danmarks Statistik og den Koordinerede Tilmelding 

(KOT) er der fastsat følgende koder: 

Danmarks Statistik: UDD 6561 AUDD 6561 

KOT: 22285 

Evt. fastsættelse af maksimumrammer 

Der er ikke maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen. 

ACE Denmark - 


Side 2/3

Tilknytning til censorkorps 

Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for kinastudier. 

Akkrediteringsrådets godkendelse 

På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og 

Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fem ovennævnte forhold godkendes 

uddannelsen, jf. § 3 i lovbekendtgørelse nr. 1368 af 7. december 2007 (universitetsloven). 

Akkrediteringen er gældende til og med den 1. april 2016 jf. akkrediteringslovens 

§ 7, stk. 2, svarende til en periode på 6 år, som er den af Akkrediteringsrådet vedtagne 

standardperiode. 

Udbudssted 

Uddannelsen udbydes i Aarhus. 

Forudsætning for godkendelsen 

Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder 

særligt bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser 

ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). 

Uddannelsen er dansksproget og udbydes også på Københavns Universitet. 

Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Jette Frederiksen på e-mail: 

jef@acedenmark.dk eller telefon: 40 75 19 97, såfremt der er spørgsmål eller behov 

for yderligere information. 

Med venlig hilsen 

Søren Barlebo Rasmussen Jette Frederiksen 

Formand Direktør 

Akkrediteringsrådet ACE Denmark 

Bilag: 

Kopi af akkrediteringsrapport 

Kopi af dette brev er sendt til: 

Undervisningsministeriet 

Danmarks Statistik samt 

Universitets- og Bygningsstyrelsen 

ACE Denmark - 


Side 3/3

Bachelor- og kandidatuddannelse i kinastudier 

Århus Universitet 

Turnusakkreditering, efterår 2009

Turnusakkreditering, efterår 2009 

Publikationen er udgivet elektronisk på 

www.acedenmark.dk 

2

Indholdsfortegnelse 

Indledning .......................................................................................................................................................... 4 

Sagsbehandling .................................................................................................................................................. 5 

Indstilling for bacheloruddannelsen................................................................................................................... 7 

Indstilling for kandidatuddannelsen................................................................................................................... 8 

Resumé af kriterievurderingerne........................................................................................................................ 9 

Juridiske opmærksomhedspunkter............................................................. Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 

Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen ............................................................................... 10 

Bacheloruddannelsens kompetenceprofil ........................................................................................................ 11 

Kandidatuddannelsens kompetenceprofil ........................................................................................................ 12 

Bacheloruddannelsens struktur ........................................................................................................................ 13 

Kandidatuddannelsens struktur........................................................................................................................ 14 

Kandidatuddannelsens struktur........................................................................................................................ 14 

Kriterium 1: Behov for uddannelsen............................................................................................................ 15 

Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation................................................................................. 19 

Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret........................................................................................... 21 

Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø............................................................... 24 

Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø ................................................ 26 

Kriterium 6: Uddannelsesstruktur ................................................................................................................ 28 

Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen ................................................................................ 38 

Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil..................................................................................................... 41 

Tilskudsmæssig indplacering ....................................................................................................................... 46 

Titel .............................................................................................................................................................. 46 

Specifikke adgangskrav for bacheloruddannelser........................................................................................ 46 

Den normerede studietid .............................................................................................................................. 47 

Eventuel maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen.......................................................................... 47 

Legalitetskontrol .............................................................................................................................................. 47 

Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af?................................................................................... 47 

Censorkorps.................................................................................................................................................. 47 

Sprog ............................................................................................................................................................ 48 

Adgang ......................................................................................................................................................... 48 

De faglige mindstekrav ................................................................................................................................ 48 

Parallelforløb og fællesuddannelser ............................................................................................................. 49 

Adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen........................................................................................... 49 

Andre forhold............................................................................................................................................... 49 

3

Indledning 

Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse 

af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. 

Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af 

akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har 

akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten 

er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af 

akkrediteringspanelets faglige vurdering. 

Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten 

under de relevante kriterier. 

Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers 

relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr. 1030 af 22. august 2007 (akkrediteringsbekendtgørelsen) 

samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. 

Akkrediteringsrapporten består af fem dele: 

- ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet 

- Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur 

- Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen 

- Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen 

- Legalitetskontrol 

Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets 

indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige 

indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede 

studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 

4

Sagsbehandling 

Akkrediteringspanelets medlemmer 

Kernefaglig ekspert: 

Professor Rune Svarverud, Oslo Universitet 

Aftagerrepræsentant: 

Fagkonsulent Christoph Schepers, Studieskolen 

Studerende: 

Stud.mag. Michael S. Christensen, idehistorie og klassisk græsk, Københavns Universitet 

Akkrediteringspanelet er sammensat, så det har viden om og erfaring med: 

- Uddannelse inden for hovedområdet 

- Forskning inden for kinesisk sprog og kultur 

- Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for kinastudier 

- Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området 

Dokumentationsrapport modtaget 

28. september 2009 

Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 

5. november 2009 

Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 

18. januar 2010 

Høringssvar modtaget 

1. februar 2010 

Sagsbehandling afsluttet 

12. februar 2010 

Bemærkninger 

29/10 - indhentet supplerende dokumentation ang. beskæftigelsestal og VIP/STUD-ratio 

26/11 - indhentet supplerende dokumentation ang. frafaldsopgørelse 

21/12 - indhentet supplerende dokumentation om afklaring af STÅ-opgørelse 

Ang. den propædeutiske undervisnings rolle i akkrediteringen 

Det er UBST, der træffer afgørelse om propædeutisk undervisning i tilknytning til en bacheloruddannelse. 

Propædeutik er hjemlet i universitetslovens § 4, stk. 3, mens ACE s godkendelseskompetence alene omfatter 

uddannelser efter § 4, stk. 1, jf. universitetslovens § 3, stk. 1. 

Afgørende for, at UBST kan træffe denne afgørelse er, at universitetet i sin ansøgning om akkreditering og 

godkendelse af en (ny) bacheloruddannelse til ACE også ansøger om propædeutik, og at ACE medtager dette 

i sin indstilling. Baggrunden er, at omfanget af propædeutisk undervisning forlænger den normerede studietid 

(antallet af ECTS-point), jf. uddannelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 2. Normeringen er et af de forhold, 

som UBST skal forholde sig til, jf. akkrediteringslovens § 10, stk. 2. 

Problemstillingen vedrørende propædeutik skal også ses på baggrund af, hvordan spørgsmålet om specifikke 

adgangskrav til bacheloruddannelsen er løst. Adgangskrav indstilles til UBST. ACE foretager ikke en direkte 

faglig vurdering af adgangskravene i forbindelse med akkrediteringen, men vurderer i hvilken kategori uddannelsen 

mest hensigtsmæssigt tilhører, jf. bilag 1 til adgangsbekendtgørelsen. 

5

ACE skal altså ikke foretage en faglig vurdering af tilrettelæggelsen af den propædeutiske undervisning, men 

indstille dette til UBST (sammen med UBST-forholdene) (mail fra Universitets- og Bygningsstyrelsen 

modtaget 19. juni 2009) 

6

Indstilling for bacheloruddannelsen 

ACE Denmark indstiller bacheloruddannelsen i kinastudier til 

Positiv akkreditering 

Betinget positiv akkreditering 

Afslag på akkreditering 

Begrundelse 

Bacheloruddannelsen i kinastudier på Århus Universitet indstilles til positiv akkreditering. 

Samlet set vurderes uddannelsen at opfylde de væsentligste akkrediteringskriterier. 

Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om 

- dimittendernes arbejdsmarkedssituation (kriterium 2) 

- uddannelsen er forskningsbaseret (kriterium 3) 

- uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø (kriterium 4) 

- kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø (kriterium 5) 

- uddannelsens struktur (kriterium 6) 

- undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer (kriterium 7) 

- løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 8) 

- uddannelsens faglige profil (kriterium 9) 

- uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte (kriterium 10) 

Uddannelsen vurderes på delvis tilfredsstillende vis at leve op til kriteriet om 

- behov for uddannelsen (kriterium 1). Der vurderes i mindre grad at være en uddannelsesnær dialog 

mellem kinastudier og aftagerpanelet for det humanistiske fakultet. Ved den øvrige kontakt med aftagerrepræsentanter 

via censorinstitutionen og foredragsvirksomhed vurderes det, at dialogen i nogen 

grad anvendes til sikring af uddannelsens kvalitet og relevans. Kontakten med dimittender/alumner 

vurderes at være etableret, men det vurderes at være uklart, i hvilket omfang Østasiatisk Netværk 

anvendes af studerende og dimittender fra kinastudier. 

Uddannelsen vurderes generelt at have en løbende og omfattende dialog med relevante aftagerrepræsentanter. 

Dialogen med censorkorpset vurderes i nogen grad at kompensere for den manglende uddannelsesspecifikke 

dialog med aftagerpanelet, og i forhold til uddannelsens dimittender vurderes 

der at være en god uformel kontakt mellem disse og underviserne. 

7

Indstilling for kandidatuddannelsen 

ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen i kinastudier til 

Positiv akkreditering 

Betinget positiv akkreditering 

Afslag på akkreditering 

Begrundelse 

Kandidatuddannelsen i kinastudier på Århus Universitet indstilles til positiv akkreditering. 

Samlet set vurderes uddannelsen at opfylde de væsentligste akkrediteringskriterier. 

Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om 

- dimittendernes arbejdsmarkedssituation (kriterium 2) 

- uddannelsen er forskningsbaseret (kriterium 3) 

- uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø (kriterium 4) 

- kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø (kriterium 5) 

- uddannelsens struktur (kriterium 6), 

- undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer (kriterium 7) 

- løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 8) 

- uddannelsens faglige profil (kriterium 9) 

- uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte (kriterium 10) 

Uddannelsen vurderes på delvis tilfredsstillende vis at leve op til kriteriet om 

- behov for uddannelsen (kriterium 1). Der vurderes i mindre grad at være en uddannelsesnær dialog 

mellem kinastudier og aftagerpanelet for det humanistiske fakultet. Ved den øvrige kontakt med aftagerrepræsentanter 

via censorinstitutionen og foredragsvirksomhed vurderes det, at dialogen i nogen 

grad anvendes til sikring af uddannelsens kvalitet og relevans. Kontakten med dimittender/alumner 

vurderes at være etableret, men det vurderes at være uklart, i hvilket omfang Østasiatisk Netværk 

anvendes af studerende og dimittender fra kinastudier. 



dialog med aftagerpanelet, og i forhold til uddannelsens dimittender vurderes 

der at være en god uformel kontakt mellem disse og underviserne. 

8

Resumé af kriterievurderingerne 

Bacheloruddannelsen 

Tilfredsstillende 

Delvist tilfredsstillende 

Ikke tilfredsstillende 

Kandidatuddannelsen 

Tilfredsstillende 

Delvist tilfredsstillende 

Ikke tilfredsstillende 

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 

9

Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen 

Udbudssted 

Århus 

Sprog 

Uddannelsen udbydes på dansk 

Hovedområde 

Humaniora 

Antal nye studerende opgjort som antal personer, som er indskrevne på uddannelsen 1/10 i opgørelsesåret 

Bacheloruddannelsen: 18 

Kandidatuddannelsen: 8 

Den samlede studenterbestand på uddannelsen som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret 



Antal fuldførte grader på uddannelsen som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret (antal dimittender fra uddannelsen) 



Andel eller antal af tilvalgs-/sidefagsstuderende som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret 

Bacheloruddannelsen: 

Kandidatuddannelsen: 

10

Bacheloruddannelsens kompetenceprofil 

Uddannelsens faglige retning og vigtigste fagområder 

Formålet med bacheloruddannelsen er at 

1. indføre den studerende i et eller flere fagområders videnskabelige discipliner, herunder fagområdets/fagområdernes 

teori og metode teori og metode, så den studerende opnår en bred faglig viden 

og kunnen, 

2. give den studerende den faglige viden og de teoretiske og metodiske kvalifikationer, så den studerende 

bliver i stand til selvstændigt at identificere, formulere og løse komplekse problemstillinger 

inden for fagområdets/fagområdernes relevante bestanddele, og 

3. give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere til optagelse på en 

kandidatuddannelse. 

Akademiske kompetencer og kvalifikationer 

En bacheloruddannelse med centralt fag i Kinastudier giver den studerende følgende kvalifikationer og kompetencer: 

Kvalifikationer 

Den studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder: 

- Færdigheder i at læse, skrive, tale og forstå moderne standardkinesisk. 

- Forståelse for grundlæggende sprogvidenskabelige problemstillinger og metoder. 

- Forståelse for centrale problemstillinger indenfor kinesisk historie, kultur og samfundsforhold. 

- Evne til selvstændigt at finde informationer om problemstillinger med relation til det moderne Kina, 

samt til at kunne analysere disse problemstillinger og indplacere dem i deres kontekst såvel synkront 

som diakront. 

- En grundlæggende forståelse for, hvad videnskabelighed er, samt en basal evne til selv at kunne anvende 

forskellige videnskabelige metoder. 

Kompetencer: 

Gennem arbejdet med den faglige substans skal den studerende erhverve sig følgende faglige og sociale 

kompetencer: 

- Evne til at analysere komplekse problemstillinger af tværfaglig karakter og formidle sin indsigt 

skriftligt og mundtligt. 

- Evne til at overskue et område, til at skelne væsentligt fra mindre væsentligt, til at strukturere sin 

egen læring, og til at søge og bearbejde ny information på en hensigtsmæssig måde. 

- Evne til at arbejde metodisk, selvstændigt og kritisk og til at afstemme den metode, som bringes i 

anvendelse, med arten af det felt, som skal behandles. 

- Evne til at indgå i faglige og sociale sammenhænge på tværs af kulturelle forskelle og til at forstå 

andres virkelighedsopfattelser. 

- Evne til at indgå i fagligt samarbejde med andre, herunder at give og modtage kritik. 

11

Kandidatuddannelsens kompetenceprofil 

Formålet med kandidatuddannelserne er at 

1. udbygge den studerendes faglige viden og kunnen og øge de teoretiske og metodiske kvalifikationer 

samt selvstændigheden i forhold til bachelorniveauet, 

2. give den studerende en faglig fordybelse gennem anvendelse af videregående elementer i fagområdets/fagområdernes 

discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode, der 

videreudvikler den studerendes kompetence til at bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner 

samt til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde, og 

3. kvalificere den studerende til videreuddannelse, herunder til ph.d.-uddannelse, jf. bekendtgørelse om 

ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden (ph.d.-bekendtgørelsen). 

Akademiske kompetencer og kvalifikationer 

Den studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder: 

- sikre færdigheder i at læse, skrive, tale og forstå moderne standardkinesisk 

- forståelse af væsentlige kultur- og samfundsvidenskabelige tilgange til studiet af moderne kinesisk 

historie, kultur og samfundsforhold 

- færdighed i at anvende generelle kultur- og samfundsvidenskabelige teorier på kinesiske problemstillinger 

- færdighed i selvstændigt og kritisk at analysere centrale problemstillinger inden for moderne kinesisk 

historie, kultur og samfundsforhold 

- færdighed i at finde, vurdere og kritisk analysere informationer med relation til det moderne Kina, 

herunder især kinesisksproget kildemateriale 

- færdighed i skriftlig og mundtlig formidling til forskellige målgrupper 

Gennem arbejdet med den faglige substans skal den studerende blive i stand til: 

- at kommunikere mundtligt og skriftligt på kinesisk i forskellige sammenhænge 

- at agere kompetent og selvstændigt i forskellige sociale og kulturelle sammenhænge i Kina 

- at arbejde metodisk, selvstændigt, tværdisciplinært og kritisk med komplekse problemstillinger 

- at planlægge, organisere, og gennemføre projektforløb 

- at formidle forskningsresultater mundtligt og skriftligt i både akademiske og ikke-akademiske kontekster 

12

Bacheloruddannelsens struktur 

A-linjen, 120 ECTS centralt fag og 60 ECTS propædeutik 

1. semester 2.semester 3. semester 4.semester 

Kinesisk 1 

Kinesisk 2 

Kinesisk 3 

Skriftlig kinesisk 

25 ECTS 

20 ECTS 

15 ECTS 

20 ECTS 

Introduktion til Kinas Introduktion til Kinas Kultur: emneområde Feltrapport 

historie 

kultur og samfund 5 ECTS 

10 ECTS 

5 ECTS 

10 ECTS 

Studium generale 

10 ECTS 

5. semester 6.semester 7.semester 8. semester 

Mundtlig kinesisk Oversættelse fra kinesisk Tilvalg 

Tilvalg 

20 ECTS 

10 ECTS 

30 ECTS 

ECTS 

Historie: emneområde Tekstanalyse 

10 ECTS 

10 ECTS 

Samfund: emneområde 

10 ECTS 

B-linjen, 135 ECTS centralt fag og 60 ECTS propædeutik 

1. semester 2.semester 3. semester 4.semester 

Kinesisk 1 

Kinesisk 2 

Kinesisk 3 


25 ECTS 

20 ECTS 

15 ECTS 

20 ECTS 

Introduktion til Kinas Introduktion til Kinas Kultur: emneområde Feltrapport 

historie 

kultur og samfund 5 ECTS 

10 ECTS 

5 ECTS 

10 ECTS 

Studium generale 

10 ECTS 

5. semester 6.semester 7.semester 8. semester 

Mundtlig kinesisk Oversættelse fra kinesisk Bachelorprojekt Tilvalg 

20 ECTS 

10 ECTS 

15 ECTS 

30 ECTS 

Historie: emneområde Tekstanalyse 

Tilvalg 

10 ECTS 

10 ECTS 


10 ECTS 

15 ECTS 

13

Kandidatuddannelsens struktur 

A-linjen 

1. semester 2. semester 3. semester 4. semester 

Oversættelse fra kinesisk 

2 

10 ECTS 

Mundtlig sprogfærdighed 

2 

20 ECTS 

B-linjen 

Analyse og kommentar 

20 ECTS 

Projekt 2 

10 ECTS 

Valgfag 10 

ECTS/praktik 10-30 

ECTS 

Speciale 

30 ECTS 


C-linjen 


2 

10 ECTS 


10 ECTS 

Valgfag/praktik 

10 ECTS 

Speciale 

30 ECTS 


Mundtlig kinesisk Tekstanalyse 

Speciale 

10 ECTS 

10ECTS 

30 ECTS 

Oversættelse fra kinesisk Projekt 1 

10 ECTS 

10 ECTS 

Emneområde 1 

10 ECTS 

D-linjen 

Emneområde 2 

10 ECTS 


10 ECTS 


Valgfag 

Oversættelse fra kinesisk 2 Speciale 

15 ECTS 

10 ECTS 

Mundtlig sprogfærdighed 2 

10 ECTS 

30 ECTS 


10 ECTS 

14

Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet 

Kriterium 1: Behov for uddannelsen 


Kriterium 1 vurderes at være opfyldt 

tilfredsstillende 

delvist tilfredsstillende 

ikke tilfredsstillende 

Akkrediteringspanelets begrundelse 

Aftagerpanel 






Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen 

Akkrediteringspanelet vurderer, at bachelor- og kandidatuddannelsen i kinastudier har en løbende dialog med 

det humanistiske fakultets aftagerpanel, der blev nedsat i 2005 og udvidet i 2009. 

Aftagerpanelet omfatter ca. 50 eksterne medlemmer, heriblandt repræsentanter fra undervisningssektoren, 

eksportvirksomheder og konsulentbranchen, og 22 interne medlemmer. De interne medlemmer er 3 repræsentanter 

fra hvert af de 7 studienævn, herunder studielederen og næstformanden (studerende) samt fakultetets 

prodekan for uddannelser. 

En gang årligt afholder aftagerpanelet en halvdagskonference med deltagelse af alle medlemmer. Den første 

konference blev afholdt i januar 2009, hvor Institut for Historie og Områdestudiers (herefter IHO) repræsentanter 

i panelet bl.a. drøftede karrierevejledning og vægtningen af kernefaglige kompetencer i forhold til 

generelle humanistiske kompetencer med en gruppe af de eksterne medlemmer. 

Foruden den årlige konference afholdes løbende temamøder med en mindre kreds af aftagerrepræsentanter. 

Eksempelvis blev der afholdt møde i maj 2009 i forbindelse med udarbejdelse af en ny studiestruktur på det 

humanistiske fakultet. Her diskuterede fakultetet undervisningssektorens interesse i et øget fokus på fagdidaktik 

og formidling i de tofaglige kandidatuddannelser med en række gymnasierektorer. Resultatet er blevet, 

at fakultetet fra 2011 udbyder en 30 ECTS underviserprofil som et tilbud til alle fakultetets kandidatstuderende 

bestående af bl.a. projektorienteret forløb i gymnasieskolen og fagdidaktik (for kinastudiers vedkommende 

fremmedsprogsdidaktik) (dokumentationsrapport, s.3f). 

Akkrediteringspanelet vurderer, at resultaterne af dialogen med aftagerpanelet i nogen grad anvendes til at 

udvikle kinastudiers relevans og kvalitet. Det vurderes dog samtidig, at aftagerpanelet ikke er uddannelsesnært. 

Det fremgik af mødet med underviserne, at der sidder en tidligere kandidatstuderende i aftagerpanelet, 

og at en underviser har holdt oplæg om kinastudier for aftagerpanelet. Akkrediteringspanelet vurderer 

dog også på baggrund af besøget, at uddannelsen ikke har modtaget uddannelsesspecifik feedback fra aftagerpanelet, 

og at uddannelsen således i mindre grad har gavn af aftagerpanelet. 

Universitetet har kommenteret dette i sit høringssvar: 

15

Aarhus Universitet bemærker, at det ikke er hensigten med det rådgivende aftagerpanel på Det Humanistiske 

Fakultet at dublere eller erstatte dén uddannelsesnære dialog med aftagere, som uddannelserne har bl.a. 

via censorkorps og alumnenetværk. Diskussionerne i Det Humanistiske Fakultets aftagerpanel drejer sig om 

mere generelle og fælleshumanistiske temaer fx om modeller for forskningssamarbejder, overgang fra uddannelse 

til job, behovet for humanistiske kompetencer på arbejdsmarkedet, osv. Desuden inddrages panelet 

i udvikling af nye og eksisterende uddannelser jf. universitetslovens § 13 A. Således har drøftelserne med 

aftagerpanelet i 2009 blandt andet inspireret til indførelsen af en ny studiestruktur tiltag som også får direkte 

indflydelse på ordningerne for kinastudier og japanstudier (både bacheloruddannelsen og kandidatuddannelsen). 

Der kan tilsvarende gives flere andre eksempler på, at drøftelserne med aftagerpanelet har haft og vil 

få en direkte afsmittende effekt på uddannelserne i kinastudier og japanstudier blandt andet øget fokus på 

karrierevejledning (2007), udvikling af tværfaglige valgfag (2010), justering af bachelor- og kandidatbeviser 

(2010/11) . (høringssvar af 1. februar 2010). 

Aftagere 


Underviserne er i løbende dialog med aftagere gennem censorkorpset for kinastudier, hvor bl.a. Udenrigsministeriets 

kinakontor, MacGregor Group (multinational shippingvirksomhed med aktiviteter i Kina) og en 

cheftolk i EU er repræsenteret. I dialogen med aftagerrepræsentanterne i censorkorpset får uddannelsen ifølge 

universitetet feedback på, hvordan uddannelsens form og indhold står i forhold til aktuelle aftagerbehov 

(dokumentationsrapport, s.3). Censorkorpset høres desuden altid ved større ændringer af studieordninger (se 

under kriterium 8), og kontakten med aftagere gennem censorkorpset vurderes at være etableret og at ske 

løbende. Dialogen med censorkorpset bemærkes positivt at kompensere for en del af den vurderede manglende 

uddannelsesspecifikke dialog med aftagerpanelet. 

Underviserne afholder desuden løbende foredrag og kurser, fx foredrag om kinesiske forhold for ansatte på 

B&O i regi af AU Outreach og foredrag på institutioner, der formidler kinesisk kultur, fx Louisiana. Alle 

undervisere holder desuden løbende foredrag og kurser på gymnasier og på Folkeuniversitetet (dokumentationsrapport, 

s.3). Det vurderes, at underviserne holder sig orienteret om videns- og kompetencebehovene i 

relevante aftagerbrancher via formidlingsaktiviteterne, og at uddannelsen udvikles på baggrund af kontakten. 

Herunder kom det frem ved besøget, at det er et resultat af den mere uformelle aftagerkontakt, at der ikke 

undervises i skønlitteratur i særlig udstrækning, idet dette ikke vurderes hensigtsmæssigt for uddannelsens 

relevans på arbejdsmarkedet. Det bemærkes dog, at der ikke er en formaliseret opfølgningsprocedure i forhold 

til denne kontakt med censorinstitutionen og øvrige aftagere, hvilket universitetet har kommenteret i sit 

høringssvar: 

Det fremgår, at akkrediteringspanelet noterer sig, at dialogen faktisk anvendes, og universitetet opfatter 

derfor, at uklarheden drejer sig om systematikken i opfølgningen. Opfølgningen er systematisk for så vidt, at 

alle indtryk fra aftagerkontakt drøftes på afdelingsmøder. Desuden foregår rapporteringen fra og møderne 

med censorkorpset systematisk, jf. censorbekendtgørelsens § 7. Universitetet finder ikke, at det er hensigtsmæssigt 

at implementere mere systematik i et så lille miljø. (høringssvar af 1. februar 2010). 

Gælder kun for kandidatuddannelsen 

Endelig fremhæver universitetet muligheden for projektorienteret forløb som en væsentlig aftagerkontakt. De 

fleste kandidatstuderende vælger det projektorienterede forløb, der afsluttes med en feltrapport, hvor de studerende 

bl.a. skal reflektere over egne kompetencer i forhold til virksomheden. Undervisernes kontakt med 

de tilknyttede virksomheder i forbindelse med planlægning og evaluering af det projektorienterede forløb 

giver ifølge universitetet sammen med feltrapporterne interessante vinkler på, hvordan uddannelsen kan anvendes 

i praksis (dokumentationsrapport, s.3). 

16

Kontakten med aftagere via det projektorienterede forløb vurderes at være etableret og at foregå løbende, og 

det vurderes med feltrapporterne, at der sker en opsamling på dialogen med aftagerrepræsentanterne. 

Gælder kun for bacheloruddannelsen 

I sammenhæng med kriterium 2 vurderes det, at mere end 75 % af dimittenderne fortsætter i videreuddannelse 

på institutionen. Det vurderes at være uklart, i hvilket omfang der finder en løbende dialog sted med studieledere 

eller andre repræsentanter for relevante kandidatuddannelser. 

Dimittender/alumner 


Østasiatisk Netværk er et netværk for alumner, studerende og undervisere (i alt 148 medlemmer). Netværket, 

som har eksisteret siden 2005, arrangerer faglige og sociale arrangementer, og desuden udveksles via hjemmesiden 

(www.ostasiatisk.dk) viden om stillingsopslag, udstillinger, bøger, foredrag mv. (dokumentationsrapport, 

s.3). 

Den uformelle kontakt mellem undervisere og dimittender vurderes at være god, ikke mindst i kraft af det 

relativt lave antal dimittender. Det vurderes også på baggrund af høringssvaret nedenfor, at der er etableret 

en formaliseret og systematisk kontakt med dimittender gennem dimittendundersøgelser. Akkrediteringspanelet 

bemærker dog på baggrund af mødet med de studerende, at Østasiatisk Netværk i ringe grad anvendes 

og er kendt af dem. 

Aarhus Universitet ønsker at påpege, at der gennemføres systematiske kandidatundersøgelser, idet der indsamles 

data om beskæftigelsessituationen for kandidater i kina- og japanstudier årligt. Dette gælder for alle 

universitetets kandidatuddannelser, og der indsamles data om kandidater, som er dimitteret ½-1½ år før undersøgelsestidspunktet 

og 4½-5½ år før undersøgelses-tidspunktet. Hver kandidat indgår således to gange i 

dataindsamlingen i løbet af sit liv. Pga. den lave population udgives der imidlertid ikke årlige rapporter om 

beskæftigelsessituationen for kandidater i kina- og japanstudier. Rapporterne udgives med et passende interval 

(dvs. når der er et tilstrækkeligt antal besvarelser). Aarhus Universitet skal beklage, at dette ikke fremgik 

tilstrækkeligt tydeligt af akkrediteringsrapporterne. (høringssvar af 1. februar 2010). 

Universitetet har kommenteret anvendelsen af Østasiatisk Netværk: 

Østasiatisk Netværk er et af de bedst fungerende alumnenetværk ved Det Humanistiske Fakultet. Det er 

normen, at alle alumner melder sig ind. Netværkets arrangementer er velbesøgte, og normalt er cirka halvdelen 

af de besøgende studerende ved afdelingen. Universitetet finder således, at netværket er aktivt, og indfrier 

formålet om at bidrage til at etablere kontakt mellem studerende og alumner. 

Opfølgningsproceduren og ansvarsfordelingen er formaliseret på den måde, at en fast VIP fra hvert studium 

er repræsenteret i bestyrelsen for Østasiatisk Netværk (pt. Stig Thøgersen og Anemone Platz). I kraft af bestyrelseshvervet 

deltager medarbejderne i planlægning af netværkets arrangementer og varetager afdelingens 

opfølgning på tiltag og feedback fra netværket. (høringssvar af 1. februar 2010). 

Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen 

Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er opfyldt delvist tilfredsstillende. Der vurderes i 

mindre grad at være en uddannelsesnær dialog mellem kinastudier og aftagerpanelet for det humanistiske 

fakultet. Ved den øvrige kontakt med aftagerrepræsentanter via censorinstitutionen og foredragsvirksomhed 

vurderes det, at dialogen i nogen grad anvendes til sikring af uddannelsens kvalitet og relevans. Kontakten 

med dimittender/alumner vurderes at være etableret, men det vurderes at være uklart, i hvilket omfang Østasiatisk 

Netværk anvendes af studerende og dimittender fra kinastudier. 

17



dialog med aftagerpanelet, og i forhold til uddannelsens dimittender vurderes der at være en god uformel 

kontakt mellem disse og underviserne. 

Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen 

Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er opfyldt delvist tilfredsstillende. Der vurderes i 

mindre grad at være en uddannelsesnær dialog mellem kinastudier og aftagerpanelet for det humanistiske 

fakultet. Ved den øvrige kontakt med aftagerrepræsentanter via censorinstitutionen og foredragsvirksomhed 

vurderes det at dialogen i nogen grad anvendes til sikring af uddannelsens kvalitet og relevans. Kontakten 

med dimittender/alumner vurderes at være etableret, men det vurderes at være uklart, i hvilket omfang Østasiatisk 

Netværk anvendes af studerende og dimittender fra kinastudier. 



dialog med aftagerpanelet, og i forhold til uddannelsens dimittender vurderes der at være en god uformel 

kontakt mellem disse og underviserne. 

Dokumentation: 

Dokumentationsrapport, s. 3-4 

Bilag 3: Notat vedr. ny studiestruktur på Det Humanistiske Fakultet 

Bilag 8: Kommissorium for Det Humanistiske Fakultets aftagerpanel 

Bilag 9: Oversigt over medlemmer af Det Humanistiske Fakultets aftagerpanel 

Bilag 10: Nyhedsbrev fra Det Humanistiske Fakultets aftagerpanel, april 2009 

Bilag 11: Kursusmateriale fra AU Outreach kurset for B&O 

Høringssvar af 1. februar 2010 

18

Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation 













Kinastudier har indtil videre uddannet så få bachelorer og kandidater, at uddannelsen hverken figurerer i 

Videnskabsministeriets beskæftigelsestal eller i universitetets egne beskæftigelsesundersøgelser (dokumentationsrapport, 

s.5). I forbindelse med akkrediteringen har IHO gennemført en webbaseret spørgeskemaundersøgelse 

af dimittender fra henholdsvis bacheloruddannelsen og kandidatuddannelsen. 

Det fremgår af universitetets undersøgelse, at 14 af 32 bachelorer, der dimitterede i perioden 2005-2009, 

fortsatte på kandidatuddannelsen i kinastudier. Af de resterende 18 bachelorer har 13 besvaret spørgeskemaet, 

og alle 13 er enten fortsat i videre uddannelse (11) eller i beskæftigelse (2) (dokumentationsrapport, s.5). 

Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af undersøgelsen, at det er sandsynliggjort, at minimum 90% af 

dimittenderne fortsætter i enten videreuddannelse, beskæftigelse eller ophold i udlandet. Det bemærkes dog, 

at personerne i undersøgelsen er dimitteret inden for de sidste 4 år, og at det ikke fremgår, hvad beskæftigelsessituationen 

er for nyuddannede (4-19 måneder efter fuldførelsen) jf. Vejledning om akkreditering og godkendelse 

af eksisterende uddannelser. 


Af de 28 personer, der har gennemført kandidatuddannelsen i kinastudier i perioden 2000-2009 har 21 deltaget 

i undersøgelsen. Heraf har 20 angivet at være i fuldtidsbeskæftigelse, mens 1 er ledig. De 20 beskæftigede 

vurderes i overvejende grad at have relevant beskæftigelse, dvs. beskæftigelse, der svarer til uddannelsesniveauet. 

Således omfatter de konkrete stillingsbetegnelser eksempelvis: 

- post.doc 

- uddannelseskonsulent 

- manager of international relations 

- receptionist 

- projektleder 

- undervisningskonsulent 

- gymnasielærer (Bilag 6). 

I supplerende dokumentation af 29. oktober 2009 oplyser universitetet, at 8 af de 28 kandidater hører under 

kategorien nyuddannede, idet de er dimitteret 4-19 måneder før undersøgelsestidspunktet (juni 2009). Heraf 

har 6 besvaret spørgeskemaet, hvor 5 angiver at være i fuldtidsbeskæftigelse, mens 1 er ledig. Således er det 

oplyst, at 5 af 8 nyuddannede (63%) er i beskæftigelse, og at 1 af de 8 nyuddannede dimitterede 4½ måned 

før undersøgelsestidspunktet. Til sammenligning med hovedområdet på landsplan var 85% af de nyuddannede 

fra humanistiske uddannelser i beskæftigelse i 2007 jf. Universitets- og Bygningsstyrelsens statistik for 

nyuddannedes aktivitet. Akkrediteringspanelet vurderer, at datagrundlaget ikke kan danne baggrund for en 

egentlig vurdering af, hvordan dimittendernes ledighed forholder sig til ledigheden for hovedområdet på 

landsplan, men bemærker positivt beskæftigelsessituationen for dimittenderne fra kandidatuddannelsen. 

Det fremgår af dokumentationsrapporten, at det humanistiske fakultet siden 2002 har arbejdet med at højne 

de studerendes kompetence- og jobbevidsthed. Som konkrete tiltag ved IHO er følgende nævnt: 

19

- Inddragelse af rollemodeller i form af alumner. Alumnerne er tilgængelige for de studerende via 

Østasiatisk Netværk og ved et årligt karrierearrangement, hvor alumner inviteres til at fortælle om 

deres beskæftigelse. 

- Projektorienterede forløb, som de kandidatstuderende ifølge universitetet normalt benytter sig af i 

forbindelse med ophold i Kina. 

- Indføjelse af kompetenceprofiler i studieordninger i 2005, der ekspliciterer de enkelte fags kompetencemål. 

- Oprettelse af en karrierevejleder-stilling i 2007 og videreuddannelse i 2008 af karrierevejlederen i 

karrierecoaching ved Mercuri Urval. 

- Årgangsmøde for bacheloruddannelsens 2. årgang om valg af side- eller suppleringsfag samt de uddannelses- 

og jobmæssige konsekvenser heraf (dokumentationsrapport, s.7). 

IHO´s strategi for at øge de studerendes kompetence- og jobbevidsthed med henblik på bl.a. at mindske ledigheden 

blandt dimittender vurderes positivt af akkrediteringspanelet. Som nævnt under kriterium 1 vurderes 

Østasiatisk Netværk dog i ringe grad at blive anvendt af de studerende, og det fremgik desuden af mødet, 

at de studerende ikke havde oplevet inddragelse af rollemodeller i form af alumner fra kinastudier. De studerende 

gav udtryk for, at de mente, inddragelsen af rollemodeller tidligere er foregået, og de efterspurgte arrangementet. 

Det fremgik dog også af mødet, at de studerende havde en god uformel kontakt til dimittender. 


Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er opfyldt tilfredsstillende. 





Bilag 5: Dimittendundersøgelse juni 2009: spørgeskemaer 

Bilag 6: Dimittendundersøgelse juni 2009: besvarelser 

Bilag 7: Oversigt over karrierevejledningstilbud på fakultets- og universitetsniveau 

Supplerende dokumentation af 29. oktober 2009 

20

Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) 

Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret 







Forskningsmæssig dækning for uddannelsens fagområder 


Følgende VIP underviser ved kinastudier: 

- Professor Stig Thøgersen 

- Professor Anne Wedell-Wedellsborg 

- Adjunkt Ane Bislev 

- Adjunkt Andreas Steen 

- Studielektor Bing Qi (barselsvikar for studielektor Chun Zhang) 

- Lektor Søren Clausen (netop pensioneret) 






Forskningen ved kinastudier fokuserer på det moderne Kinas historie, kultur og samfund. Akkrediteringspanelet 

vurderer på baggrund af de vedlagte CVér og publikationslister (bilag 21), at undervisningen i disse 

fagområder er dækket af IHO ved ovennævnte undervisere. Eksempelvis forsker Stig Thøgersen i den samfundsmæssige 

udvikling i Kinas landområder, og Anne Wedell-Wedellsborg forsker bl.a. i globalisering og 

vesternisering af Kina. 

En væsentlig del af uddannelsen handler derudover om det kinesiske sprog, hvor det eksempelvis fremgår af 

bacheloruddannelsens kompetenceprofil, at de studerende forventes at opnå følgende: 

- Færdigheder i at læse, skrive, tale og forstå moderne standardkinesisk. 

- Forståelse for grundlæggende sprogvidenskabelige problemstillinger og metoder (bilag 1). 

Af kompetenceprofilen for kandidatuddannelsen fremgår det, at de studerende forventes at opnå sikre færdigheder 

i at læse, skrive, tale og forstå moderne standardkinesisk (bilag 2). 

Studielektorerne taler kinesisk som modersmål og er uddannet i fremmedsprogspædagogik. Studielektorerne 

defineres som VIP, men de har ikke forskningsforpligtelser. Det fremgik af besøget, at sprogdelen af uddannelsen 

betragtes som en række redskabsfag og som sådan underordnet den del, der handler om Kinas historie, 

kultur og samfund. Akkrediteringspanelet vurderer, at sprogdelen med omlægningen til et områdestudium 

kan betragtes som redskabsfag, men bemærker, at sprogdelen udgør en væsentlig del af uddannelsen, 

både i forhold til ECTS (se s.10-11) og de beskrevne mål i kompetenceprofilen. Derfor bemærkes det kritisk, 

at undervisningen i sprog i mindre grad er forskningsdækket. 

Uddannelsens kompetenceprofil og fagelementernes læringsmål 


Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens overordnede kompetenceprofil generelt understøttes af de 

enkelte fagelementers læringsmål. Til grund for vurderingen ligger fagbeskrivelserne i bilag 1 og dokumentationsrapportens 

oversigt over sammenhængen mellem læringsmålene, der er beskrevet i kompetenceprofilen, 

og uddannelsens moduler (dokumentationsrapport, s.11f). 

21


Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens overordnede kompetenceprofil generelt understøttes af de 

enkelte fagelementers læringsmål. Til grund for vurderingen ligger fagbeskrivelserne i bilag 2 og dokumentationsrapportens 

oversigt over sammenhængen mellem læringsmålene, der er beskrevet i kompetenceprofilen, 

og uddannelsens moduler (dokumentationsrapport, s.13f). 

Akkrediteringspanelet vurderer dog, at det er uklart, hvordan kompetenceprofilens mål om at kunne formidle 

til forskellige målgrupper understøttes af et fagelement. 

Fagområdets videnskabelige teorier og metoder 


De studerende stifter bekendtskab med a) tekstanalytiske teorier og metoder, herunder litterære, lingvistiske 

og diskursanalytiske, b) historieanalytiske teorier og metoder, fx informationssøgning og kildekritik, samt c) 

samfunds- og kulturanalytiske tilgange, fx antropologi, sociologi og politologi. Universitetet anfører i den 

forbindelse: 

- I modulet Sprog arbejdes der i disciplinen tekstanalyse med forskellige tekstanalytiske teorier og 

metoder samt med den sprogteori, som er nødvendig for beherskelse af det kinesiske sprog. 

- I modulet Kultur, samfund, historie gives der i disciplinerne Introduktion til Kinas historie, og Introduktion 

til Kinas kultur og samfund, udover den konkrete faktuelle viden, en basal indføring i forskellige 

metoder og teorier via den udleverede videnskabelige litteratur og arbejdet med analyse af 

de udleverede primære tekster. 

- I emnedisciplinerne inden for de tre områder, samt i bachelorprojektet, hvor der arbejdes med et afgrænset 

emne, kobles viden om dette med øvelse og færdighed i at anvende relevante teorier og metoder. 

(dokumentationsrapport, s.15). 

Det fremgår af fagbeskrivelsen for studium generale, at fagelementet sigter på en grundlæggende forståelse 

af, hvad videnskabelighed er, og hvordan det praktiseres, samt en evne til at vurdere anvendeligheden af 

forskellige teoretiske og metodiske tilgange over for en konkret problemstilling. 

Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at uddannelsen giver de studerende viden om fagområdets 

videnskabelige teorier og metoder og færdigheder i at vurdere og anvende fagområdets metoder. 


I dokumentationsrapporten fremhæves særligt disciplinerne Analyse og kommentar og Projekt 2 som tilrettelagt 

med henblik på at give de studerende erfaring med at arbejde med fagområdets teorier og metoder. Analyse 

og kommentar omfatter tekstanalytiske teorier og metoder, mens der i Projekt 2 i bredere forstand er tale 

om at udvælge og vurdere relevante teorier og metoder i relation til det konkrete emne, suppleret med tekstanalytiske 

færdigheder, som anvendes på kinesisksproget materiale. Dermed opøves de tekstanalytiske kompetencer, 

som yderligere udfoldes og understøttes af specialet (dokumentationsrapport, s.16). 

Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at de studerende opnår viden om fagområdets videnskabelige 

teorier, erfaring med kritisk at vurdere og vælge blandt fagområdets metoder og teorier samt færdigheder 

i at anvende videnskabelige metoder. Særligt i relation til specialet vurderes det desuden, at de studerende 

opnår forskningsmetodiske kompetencer, hvor de studerende vejledes individuelt i mulige tilgange og afgrænsninger 

af både teoretisk og metodisk art. 

22







Bilag 1: Studieordning for bacheloruddannelsen i kinastudier, 2008 

Bilag 2: Studieordning for kandidatuddannelsen i kinastudier, 2007 

Bilag 21: CV er og publikationslister for uddannelsens tilrettelæggere 

23

Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø 







Uddannelsens tilrettelæggere 







Følgende videnskabelige medarbejdere har ansvar for tilrettelæggelsen af uddannelsen: 

- Alle VIP på kinastudier (se under kriterium 3) 

- Studieleder Søren Hein 

- Fagansvarlig for asienstudier, medlem af studienævnet, lektor Anemone Platz 

Studielederen har ansvar for tilrettelæggelsens gennemførelse. Afdeling for Asienstudier besætter en VIPplads 

ud af seks i studienævnet (dokumentationsrapport, s.18). 

Akkrediteringspanelet vurderer, at en væsentlig andel af de medarbejdere, der har ansvaret for tilrettelæggelsen 

af uddannelsen er VIP, og at de er placeret centralt i det relevante forskningsmiljø. 

Antal studerende pr. VIP 


Nedenfor ses forholdet mellem antal studerende og VIP: 

Bacheloruddannelsen i kinastudier 2006 2007 2008 

Antal faste VIP 5 5 5 

Studenterbestand 1/10-indskrevne 111 112 106 

VIP/STUD-ratio 22,2 22,4 21,2 

(dokumentationsrapport, s.19) 


Nedenfor ses tilsvarende forholdet mellem studerende og VIP på kandidatuddannelsen: 

Kandidatuddannelsen i kinastudier 2006 2007 2008 

Antal faste VIP 5 5 5 

Studenterbestand 1/10-indskrevne 15 19 21 

VIP/STUD-ratio 3 3,8 4,2 

(dokumentationsrapport, s.19) 


Akkrediteringspanelet vurderer, at forholdet mellem antal VIP og studerende sandsynliggør, at de studerende 

kan have en tæt kontakt til et aktivt forskningsmiljø. Det ses, at VIP/STUD-ratioen er meget lav for kandidatuddannelsen, 

og det fremgik tydeligt af besøget, at de kandidatstuderende oplevede at have en tæt og god 

kontakt til VIPérne. For bacheloruddannelsen er ratioen noget højere, hvor det dog fremgik af besøget, at en 

del indskrevne studerende reelt ikke er aktive. De studerende gav udtryk for, at de havde en god kontakt til 

uddannelsens VIPér, og at der var en god kultur for dialog. 

24

VIP/DVIP-ratio 


I studieåret 2008/9 underviste 5 VIP og 2 DVIP (undervisningsassistenterne Margrethe Ellegaard Hansen og 

Susanne Posborg Vestergaard) ved bacheloruddannelsen. DVIPérne stod for 0,28 undervisningsværk til 

sammen og VIPérne 2,65. I samme periode underviste på kandidatuddannelsen alene VIPér (dokumentationsrapport, 

s.18f). 

Universitetet har præciseret anvendelsen af DVIP i sit høringssvar: 

Al undervisning på den ordinære del af uddannelsen (dvs. ikke propædeutikken) varetages af faste VIP. 

DVIP anvendes kun i undtagelsestilfælde, fx i forbindelse med sygdom, og i så tilfælde kun i korte perioder. 

Anvendelsen af DVIP er således meget begrænset. I de tilfælde hvor DVIP underviser på uddannelsen, tilrettelægges 

deres undervisning i samarbejde med en fast VIP. (høringssvar af 1. februar 2010). 

Akkrediteringspanelet vurderer, at anvendelsen af DVIP er meget begrænset, og at det er sandsynliggjort, at 

forskningsbaseringen sikres på DVIP-kurser. 








25

Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø 













Universitetet har opregnet den forskningsmæssige produktion for følgende videnskabelige medarbejdere: 

- Professor Anne Wedell-Wedellsborg 

- Professor Stig Thøgersen 

- Adjunkt Ane Bislev 

- Adjunkt Andreas Steen 

- Studielektor Qi Wang 

- Studielektor Chung Zhang 

- Studielektor Qi Bing 

- Ph.d.-studerende Moren Laugesen (tilknyttet forskerskolen for historie, som har hjemsted på IHO) 

I dokumentationsrapporten er anført, at uddannelsen i kinastudier er baseret på et aktivt forskningsmiljø, der 

er forankret i Afdeling for Asienstudier og Institut for Historie og Områdestudier. Universitetet har redegjort 

for de anførte forskeres tilknytning til kinastudier på følgende måde: 

De forskere, der er tilknyttet uddannelsen, er alle uddannet inden for Kinastudier/kinesisk, men med forskellig 

forskningsmæssig baggrund. Tilsammen dækker de Kinastudiers primære fagområder, historie, kultur 

og samfund, og indgår hver især i tværdisciplinære forskningsprojekter om Kina-relaterede emner. Således 

understøttes undervisningen i Kinas historie især af Andreas Steens forskning i byen Shanghais historie og i 

interkulturelle og historiske aspekter af forholdet mellem Tyskland og Kina, samt af Stig Thøgersens forskning 

i de kinesiske landområders historiske udvikling. Undervisningen i kultur understøttes af Anne Wedell- 

Wedellsborgs forskning i kinesisk litteratur, sino-europæiske kulturelle relationer og samtidskunst, og af 

Andreas Steens forskning i populærkultur og i den kinesiske musikindustri. På samfundsområdet indgår Ane 

Bislevs forskning i den sociale og økonomiske udvikling i landområderne og Stig Thøgersens forskning i den 

sociale organisering i byer og landområder samt i globaliseringens indvirkning på Kina. Det sproglige område 

dækkes forskningsmæssigt dels af studielektorens deltagelse i internationalt samarbejde omkring kinesisk 

sprogindlæring, dels af de øvrige forskeres analytiske arbejde med sproget i forbindelse med deres projekter, 

hvor diskursanalyse ofte indgår som et vigtigt element. (dokumentationsrapport, s. 21). 

Nedenfor ses den samlede forskningsmæssige produktion for perioden 2006-2008: 

2006 2007 2008 

Peer-reviewed artikler 1 0 4 

Ikke-peer reviewed artikler 3 4 1 

Bidrag til antologier 4 1 6 

Videnskabelige anmeldelser/reviews 4 2 1 

Videnskabelig bog/monografi 2 0 2 

Publikationer i alt 14 7 14 

26

Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet bag uddannelsen har en høj kvalitet med en stabil 

forskningsmæssig produktion. Akkrediteringspanelet vurderer yderligere, at forskningsmiljøet deltager aktivt 

i internationalt samarbejde. Til grund for vurderingen ligger oplysningen om, at forskningen ved kinastudier 

for alle forskeres vedkommende foregår i samarbejde med udenlandske forskere, deriblandt mange kinesiske 

kolleger (dokumentationsrapport, s.21), samt dokumentationsrapportens oversigt over forskernes internationale 

netværk, deltagelse i internationale konferencer mv. I et uddrag af oversigten ses eksempelvis følgende 

internationale aktivitet: 

Liste over forskernetværk, som medarbejderne på kinastudier har deltaget i i perioden 2006-2008 

- BRIK en i globaliseringsspillet. Brasilien, Rusland, Indien og Kina som globaliseringsomgivelser for 

Danmark i fremtiden, ledet af lektor Mette Skak, Institut for Statskundskab, AU. Stig Thøgersen. 

- Creative Dissonances: Music in a Global Perspective, led by Prof. Dorothea Redepenning and Prof. 

Barbara Mittler, Heidelberg University (2008-2012). Andreas Steen. 

- Germany and China, 1842-1911: Intercultural Modes of Interaction and International History, initiated 

at the Seminar of East Asian Studies, Berlin, by Prof. Dr. Dr. M. Leutner, in cooperation with 

the Prussian Archives, Berlin, Beijing University and Beijing No. 1 Historical Archives (2006- 

2010). Andreas Steen. 

- Social and Political Organization in Rural China, ledet af Stig Thøgersen, samarbejde med Huadong 

Normal University, Wuhan, og forskere i hele Skandinavien, se (www.ruralchina.au.dk). Ane Bislev, 

Morten Laugesen og Stig Thøgersen 

- The Chinese Individual, ledet af Mette Halskov Hansen og Rune Svarverud, Universitetet i Oslo, se 

(www.hf.uio.no/ikos/forskning/forskningsprosjekter/chineseindividual). Stig Thøgersen, Anne Wedell-Wedellsborg. 

- Zero Hours : New Beginnings in the 20th and early 21st century. Global imaginations in Periods of 

Reconstruction after the First World War, the Second World War and the Cold War, organized by 

Assist. Prof. Hagen Schulz-Forberg, Deptm. Of International Studies, Aarhus University (2009- 

2013). Andreas Steen. 

- Mediasphere China: The Dynamics of Cultural Appropriation in a Globalizing Shanghai 1997- 

Present startet på University of Nottingham, samarbejde mellem engelske, svenske, finske og hollandske 

forskere. Anne Wedell-Wedellsborg. 

- Søren Kierkegaard i kinesisk oversættelse. Søren Kierkegaard Forskningscenter, Københavns Universitet 

og Chinese Academy of Social Sciences, Beijing. Anne Wedell-Wedellsborg (dokumentationsrapport, 

s.21-23). 




Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium samlet set er opfyldt tilfredsstillende. 



Bilag 20: PURE-rapport for Danske Universiteters nøgletal 1.1.A-1.1.D 

27

Kriteriesøjle III: 

Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) 

Kriterium 6: Uddannelsesstruktur 







Uddannelsens struktur, faglige progression og kompetenceprofil 







Bacheloruddannelsen i kinastudier er organiseret som et områdestudium, der både skal give den studerende 

færdigheder i moderne kinesisk sprog og en forståelse for kinesisk kultur, historie og samfundsforhold. 

Bacheloruddannelsen er opdelt i en A-linje og en B-linje. Forskellen er tilvalgets omfang (hhv. 45 og 60 

ECTS) og placeringen af bachelorprojektet, der på A-linjen indgår som en del af tilvalget, mens det på Blinjen 

foregår på kinastudier. For studerende på A-linjen aflægges bachelorprojektet på tilvalget, men omfatter 

teori og metoder fra kinastudier. 

Denne studiestruktur er under afvikling, idet der på fakultetet er truffet beslutning om fra 2010 at indfase en 

ny studiestruktur, hvor tilvalget for alle studerende vægter 45 ECTS, og hvor bachelorprojektet for alle studerende 

er placeret på 5. semester (7. semester på kinastudier pga. propædeutikken) på det centrale fag (dokumentationsrapport, 

s.24). 

Bacheloruddannelsen består af en række moduler, der er opdelt i discipliner. Hver disciplin afsluttes med en 

prøve. 

Modul Prøve/disciplin 

Propædeutik Kinesisk 1 

Kinesisk 2 

Kinesisk 3 

Sprog Skriftlig kinesisk 

Mundtlig kinesisk 


Tekstanalyse 

Feltrapport 

Kultur, samfund og historie Introduktion til Kinas historie 

Introduktion til Kinas kultur og samfund 

Kultur: emneområde 

Historie: emneområde 


Studium generale Studium generale 

Bachelorprojekt Bachelorprojekt (b-linjen) 

28

Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens struktur understøtter kompetenceprofilen (bilag 1), og at der 

er sammenhæng mellem uddannelsens fagelementer på tværs, hvor de studerende opnår den bredde, der tiltænkes 

med uddannelsen som et områdestudium. Vurderingen bygger på oversigten ovenfor og denne redegørelse: 

Bacheloruddannelsens discipliner er organiseret således, at undervisningen i sprog foregår i konstant vekselvirkning 

med undervisningen i kultur, samfund og historie. De to hovedmoduler støtter gensidigt hinanden: 

Uden et solidt kendskab til Kina vil mange sproglige udtryk være uforståelige, og uden sproglige færdigheder 

er mange kilder til viden om landet lukkede. En tilsvarende positiv feedbackmekanisme fungerer i 

forhold til studiemotivation: Jo mere kinesisk man lærer, jo bedre kan man sætte sig ind i kinesiske forhold, 

og jo mere man lærer om Kina, jo mere motivation får man til at lære sproget. (dokumentationsrapport, 

s.25). 

Det propædeutiske forløb, som næsten alle studerende følger, vurderes naturligt at skabe en sammenhæng 

mellem adgangskravene og de første to semestre. Gennem den ordinære del af uddannelsen vurderes der at 

ske en progression inden for både sprog- og samfundsdelen af uddannelsen. De studerende gav på mødet 

udtryk for, at det er realistisk at gennemføre uddannelsen på normeret tid og at nå det tilsigtede sproglige 

niveau. Samtidig fremgik det, at det sproglige niveau vanskeligt vil kunne indfris, hvis man ikke tager på 

studieophold på 4. semester. Studieopholdet er ikke obligatorisk, men både undervisere og studerende gav 

udtryk for, at udlandsopholdet reelt er en forudsætning for at lære sproget. Der er ikke planlagt undervisning 

for det tilfælde, at en studerende ikke ønsker et udlandsophold, men ledelsen gav klart udtryk for, at der vil 

blive skræddersyet et undervisningsprogram, hvis det skulle blive aktuelt. Det bemærkes kritisk, at det ikke 

fremgår af studieordningen, at de studerende har denne mulighed. 

I dokumentationsrapporten er redegjort på følgende måde for progressionen fra første til sidste semester for 

modulet kultur, samfund og historie, som vurderingen af progressionen desuden knytter sig til: 

Der lægges ud med brede introduktioner til Kinas historie, kultur og samfund, hvorefter man i emneområderne 

arbejder mere i dybden med afgrænsede problemstillinger. Tilsammen dækker de tre hovedområder 

den grundlæggende viden, som alle studerende har brug for. Udover at sikre bredden i de studerendes kendskab 

til Kina, sikrer denne model en udvikling fra oversigtsviden frem mod en mere kritisk og videnskabelig 

tilgang. I den sidste disciplin, Samfund: emneområde, er der krav om brug af kinesisksprogede kilder. Dermed 

opsummeres uddannelsens sproglige, tekstanalytiske og samfundsfaglige kompetencer, og der lægges et 

metodemæssigt grundlag for bachelorprojektet. (dokumentationsrapport, s.26). 


Kandidatuddannelsen i kinastudier er opdelt i en almen linje (A-linjen) og tre gymnasierettede linjer (B, C og 

D-linjerne). A-linjen består af 120 ECTS på kinastudier. Adgangskravet er en bestået bacheloruddannelse 

med kinastudier som centralt fag. 

B-linjen består af 60 ECTS på kinastudier i kombination med 2. del af et sidefag/tilvalg i et andet fag inden 

for gymnasieskolens fagrække. B-linjen er målrettet studerende, som læser sidefag inden for fakultetet, hvor 

et samlet sidefag vægter 105 ECTS. 

C- og D-linjen er indskrivningstekniske variationer af B-linjen på den måde, at: 

C-linjen giver studerende, som læser sidefag i kinesisk, mulighed for at fortsætte på kandidatuddannelsen i 

kinastudier efter afslutning af 2. del af sidefaget. 

D-linjen er målrettet studerende, som læser sidefag ved et andet fakultet (hvor sidefaget samlet vægter 120 

ECTS) eller ved humaniora på et andet universitet (hvor sidefaget samlet vægter 90 ECTS). 

A-linjen er opbygget sådan: 

29

4. semester Speciale 

30 ECTS 

3. semester Valgfag/praktik 

I alt 30 ECTS 

2. semester Analyse og kommentar 

20 ECTS 

1. semester Mundtlig sprogfærdighed 2 

20 ECTS 

B-, C- og D-linjen er opbygget sådan: 

4. semester 

3. semester 

2. semester 

1. semester 

Valgfag/ 

projektorienteret forløb 

10 ECTS 

Speciale 

30 ECTS 


2 

10 ECTS 

projekt 2 

10 ECTS 

Oversættelse fra kinesisk 2 

10 ECTS 


2 

10 ECTS 

Tilvalg 

B- og C-linjen: 60 ECTS 

(på D-linjen 45 ECTS eller 75 ECTS samt et valgfag på 15 ECTS) 

Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens struktur understøtter kompetenceprofilen for så vidt angår 

A-linjen. Det bemærkes at være mindre klart, hvordan B-, C- og D-linjen understøtter kompetenceprofilen, 

idet kun specialet og valgfaget/projektorienteret forløb understøtter de mål, der ikke angår det sproglige niveau. 

Der vurderes at ske en progression gennem kandidatuddannelsen i de sproglige discipliner, hvor de studerende 

lærer at mestre komplekse kinesiske tekster og større mængder af tekster samt have en dybere forståelse 

af konteksten (kompetencebeskrivelse for sprogmodulet, bilag 2). 

Det fremgår af dokumentationsrapporten, at de studerende selv vælger tekster i faget mundtlig sprogfærdighed, 

og at de dermed allerede her kan specialisere sig inden for et bestemt felt, som ofte vil være relateret til 

det senere specialeemne. I faget analyse og kommentar anvendes sprogfærdigheden til at analysere større 

tekstmængder på kinesisk. 

Projekt 2 fungerer for mange studerende som en afprøvning af emne og metode for specialet. Der 

er mulighed for at skrive denne opgave i forbindelse med deltagelse i et seminar, men mange vælger at skrive 

med individuel vejledning om et emne, de selv definerer. De fleste studerende vælger at bruge et helt semester 

på projektorienteret forløb i Kina inden specialet (dokumentationsrapport, s.28). 

Frafald 

Universitetet har oplyst følgende frafalds- og gennemførselstal for bacheloruddannelsen: 

Opgørelses 

-tidspunkt 

I alt 

optaget på 

ordinær 

uddannels 

e (efter 

propædeutik) 

Bestået på 

normeret 

tid 

Bestået på 

normeret 

tid + 1 år 

Fortsat 

indskrevne 

på 

opgørelsestidspun 

ktet 

Frafald Frafald, 

heraf 

inden for 

hovedområdet 

1.års 

frafald 

30

1.10.2006 6 33% (2) 67% (4) 33% (2) 0% 0% 0% 

1.10.2007 7 43% (3) 71% (5) 29% (2) 0% 0% 0% 

1.10.2008 11 55% (6) 82% (9) 9% (2) 9% (1) 0% 0% 

For humaniora på landsplan (2008) er frafaldsprocenten på bacheloruddannelsens første år 21%, og det samlede 

frafald på bacheloruddannelsen 35%. Akkrediteringspanelet vurderer, at bacheloruddannelsen i kinastudier 

ligger noget under dette niveau. Frafaldet på uddannelsen er koncentreret om propædeutikken, hvor det 

ses, at kun ca. halvdelen af de optagne fortsætter på den ordinære uddannelse (for optagelsesår 2001: 6 af 10, 

2002: 7 af 14, 2003: 11 af 22). 

(Det har været muligt for universitetet at adskille propædeutik og ordinær uddannelse i opgørelsen, idet propædeutikken 

for optagelsesårene 2001-2003, som statistikken dækker, blev afviklet før og ikke som nu 

sideløbende med den ordinære uddannelse.) 


Universitetet har oplyst følgende frafalds- og gennemførselstal for kandidatuddannelsen: 

Optagelsesår 

på 

kandidatuddannelsen 


kt 

I alt optaget 

Bestået på 

normeret 

tid 

Bestået på 

normeret 

tid + 1 år 

Fortsat 

indskrevne 

på 


ktet 

Frafald Frafald, 

heraf 

inden for 

hovedområdet 

2003 1.10.2006 4 2 (50%) 3 (75%) 1 (25%) 0% 0% 

2004 1.10.2007 5 1 (20%) 1 (20%) 4 (80%) 0% 0% 

2005 1.10.2008 4 0% 2 (50%) 2 (50%) 0% 0% 


Det fremgår, at kandidatuddannelsen ikke har haft frafald for de tre optagelsesår. For humaniora på landsplan 

(2008) er frafaldsprocenten på kandidatuddannelser 15%. 

Studieprogression 


På dokumentationsrapportens s.33 er studieprogressionen dokumenteret samlet for bachelor-, kandidat- og 

sidefagsstuderende: 

STÅ Antal ressourceudløsende/aktive 

studerende på ki- 

nastudier (BA, KA, sidefag) 

2006 68 76 0,89 

2007 80,75 87 0,93 

2008 81,42 101 0,81 

STÅ/Antal ressourceudløsende 

studerende 

31

Universitetet oplyser i supplerende dokumentation af 21. december 2009, at studieprogressionen ( ) er 

opgjort på baggrund af STÅ-indberetningen, og her skelner vi ikke mellem BA, KA, tilvalg mv. så vi har 

faktisk ikke mulighed for - umiddelbart - at bryde tallene længere ned. Universitetet anfører videre, at det 

ikke giver mening at skelne, ( ) da en del af kurserne fx på kina- og japanstudier på BA-niveau samlæses 

med sidefaget, både 1. og 2. del på hhv. BA- og KA-niveau. 

I tabellen ovenfor ses en noget højere ratio for progressionen i fjerde kolonne end for humaniora på landsplan 

(0,64 i 2008), men akkrediteringspanelet vurderer, at der ikke kan drages en endelig konklusion om 

studieprogressionen, idet uddannelserne er lagt sammen i dokumentationen. Det vurderes kun i nogen grad 

sandsynliggjort, at de studerende har en relativt høj studieprogression, idet det ikke er synligt, hvad ratioen er 

for de enkelte uddannelsesniveauer. 

Forsinkelse i studiet er et emne i den gennemførte dimittendundersøgelse, hvor 16 af 21 dimittender fra kandidatuddannelsen 

angiver, at de blev forsinkede. De angiver følgende årsager til forsinkelsen: 

- 8 angiver forsinkelse i forbindelse med specialeskrivning 

- 4 angiver personlige forhold (graviditet, udenlandske kærester, sygdom, osv.). 

- 3 angiver arbejde ved siden af studierne som væsentligste forsinkelsesårsag 

- 1 angiver forsinkelse på bacheloruddannelsen som årsag. 

Universitetet har kommenteret forsinkelserne på følgende måde: 

Det skal nævnes, at langt de fleste kandidatstuderende opholder sig i Kina som et led i kandidatuddannelsen 

blandt andet i forbindelse med praktik, speciale og udveksling. Se bilag 6 for en oversigt over kandidaternes 

vurdering af udbyttet af opholdet i Kina. En del studerende vælger at slå sig mere permanent ned i Kina, hvor 

de skriver speciale, samtidig med at de påtager sig lønnede arbejdsopgaver (rejseleder, konsulent, tolk) for 

danske eller udenlandske virksomheder. Dette medfører en forlængelse af studietiden, men kan på den anden 

side bane vej for senere beskæftigelse. (dokumentationsrapport, s.32). 

Som tiltag for at nedbringe studietiden er følgende nævnt i dokumentationsrapporten: 

- Studieordningen blev ændret i 2007, så specialets omfang nu er angivet til 60-80 sider. Tidligere 

var der nævnt et maksimum på 100 sider, som af mange også blev opfattet som den ideelle længde. 

- Indførelse af en stram praksis mht. specialeskrivning inden for seks måneder. Denne praksis er først 

blevet implementeret fra årgang 2007, men resultaterne er lovende, idet de tre specialeskrivende på 

kontrakt indtil nu har overholdt deres tidsfrister. 

- Vi har indført en meget fleksibel praksis for undervisning og vejledning af studerende, der opholder 

sig i udlandet. De kan fx deltage i kurserne i oversættelse og tekstanalyse og få kommentarer til deres 

opgaver og specialeudkast på e-mail via FirstClass, og underviserne har i nogle tilfælde afholdt 

opgave- og specialevejledning i Kina. 

- Desuden er der indført en række vejledningsmæssige tiltag se ovenfor under afsnittet om bacheloruddannelsen. 


Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen i overvejende grad har en strategi og en praksis i forhold til 

at håndtere langsom studieprogression. Vurderingen er baseret på ovenstående og oplysningen, at studievejledningen 

følger løbende de studerendes studieaktivitet i det studieadministrative system med efterfølgende 

tilbud om vejledning til forsinkede og dumpede. (dokumentationsrapport, s.31). I sammenhæng med opgørelsen 

af STÅ vurderes det dog at være uklart, i hvilket omfang strategien finder anvendelse. På baggrund af 

besøget vurderes det, at underviserne har et stort engagement i at støtte op om de studerendes progression. 

Inddragelse af praksis 


32

Akkrediteringspanelet vurderer, at inddragelsen af praksis understøtter uddannelsens kompetenceprofil. Inddragelsen 

af praksis sker fx ved studieopholdet på bacheloruddannelsen og det projektorienterede forløb på 

kandidatuddannelsen, hvor de studerende får en førstehåndsoplevelse af det kinesiske samfund og en direkte 

erfaring med autentisk kinesisk sprogbrug. Det projektorienterede forløb, som næsten alle vælger, afvikles 

bl.a. ved danske institutioner i Kina (Ambassaden, konsulaterne, Kulturinstituttet, Handelskammeret), men 

der kommer også studerende i projektorienterede forløb ved både danske og kinesiske virksomheder. Underviserne 

opholder sig desuden ofte i Kina i forbindelse med deres forskning og følger derfor med i de nyeste 

udviklinger i landet. 

De tekster, der inddrages til oversættelse og tekstanalyse, er aktuelle tekster, der ofte er hentet fra populære 

kinesiske websteder. De studerende opfordres desuden til at følge med på populære kinesiske blogs og nyhedssider 


Internationalt studiemiljø 


Akkrediteringspanelet vurderer i sammenhæng med det ovenstående, at uddannelsen giver de studerende 

mulighed for at indgå i et internationalt studiemiljø med studieophold og projektorienteret forløb. Det fremgik 

i den forbindelse af mødet med de studerende, at de ikke fandt vanskeligheder ved at finansiere opholdet. 









Bilag 3: Notat vedr. ny studiestruktur på Det Humanistiske Fakultet 

33

Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer 







Pædagogiske og didaktiske metoder 







Universitetet har redegjort for, at der på uddannelsen tilstræbes sammenhæng mellem prøve- og undervisningsformer 

(alignment). I dokumentationsrapporten er skematisk vist, hvordan der arbejdes med alignment 

eksempelvis for modulet kultur, samfund og historie: 

Modul Fagelement Undervisningsform prøveform 

Kultur, samfund 

og historie 

Introduktion til 

Kinas historie 

Introduktion til 

Kinas kultur og 

samfund 

Kultur: emneområde 

Historie: emneområde 


Undervisningen foregår i hold og i arbejdsgrupper 

og forbereder den 

studerende til at kunne danne sig et overblik 

over hovedlinjerne i Kinas historie og forstå de 

overordnede sammenhænge mellem sociale, 

kulturelle, økonomiske og politiske forhold. 

Der indgår i undervisningen en træning i 

mundtlig præsentation. 

Undervisningen foregår i hold og i arbejdsgrupper. 

Disciplinen består væsentligst i gennemgang 

og diskussion af hovedtræk i udviklingen 

af Kinas moderne samfund og kultur. 

Der indgår i undervisningen træning i littera- 

tursøgning og kildekritik. 

Undervisningen behandler et centralt tema i 

kinesisk kultur og forgår som holdundervisning 

med forelæsninger 

og deltageroplæg, der forberedes i grupper. 

Undervisningen behandler et centralt emne i 

Kinas historie og forgår som holdundervisning 

med forelæsninger og deltageroplæg. Der lægges 

vægt på anvendelsen af historisk metode til 

behandling af det valgte emne. 

Undervisningen former sig primært som et 

seminar om et afgrænset samfundsmæssigt 

emne på baggrund af materiale på vestlige 

sprog. Desuden inddrages kinesisksprogede 

kilder, som deltagerne lærer at vurdere teoretisk 

og metodisk. 

Bunden mundtlig 

Fri skriftlig 

hjemmeopgave 

Bunden skriftlig 

hjemmeopgave 

Bunden mundtlig 

Fri hjemmeopgave 

+ mundtlig 

(dokumentationsrapport s. 37). 

Akkrediteringspanelet vurderer, at der arbejdes systematisk med at skabe sammenhæng mellem undervisnings- 

og prøveformer. I forlængelse af oversigten for modulet kultur, samfund og historie, der er vist ovenfor, 

redegør universitetet for kompetencemålene, der er knyttet til modulet: 

34

Kvalifikationer: Den studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden 

for følgende områder: 

1. Grundlæggende kendskab til Kinas historie, kultur og samfundsforhold. 

2. Færdighed i søgning af relevant information om Kinas historie, kultur og samfundsforhold og anvendelse 

af kildekritik og videnskabelige metoder på materialet. 

3. Evne til afgrænsning og selvstændig analyse af en problemstilling 

4. Evne til skriftlig og mundtlig formidling 

Kompetencer: Gennem arbejdet med den faglige substans skal den studerende erhverve sig følgende faglige 

og sociale kompetencer: 

5. Kunne identificere, analysere og forholde sig til problemstillinger indenfor kinesisk historie, kultur 

og samfundsforhold. 

6. Kunne tilegne sig og vurdere ny viden 

7. Kunne anvende forståelsen af kinesisk kultur og samfund til at perspektivere europæisk kultur og 

samfundsforhold 

8. Kunne arbejde metodisk, selvstændigt og kritisk og afstemme den valgte metode med arten af det 

felt der behandles. 

9. Kunne formidle sin viden og resultater på klart og korrekt dansk både skriftligt og mundtligt. (dokumentationsrapport, 

s.38). 

Det vurderes på baggrund af sammenstillingen af undervisnings- og prøveformerne, kompetencemålene for 

de enkelte moduler og uddannelsens overordnede kompetenceprofil (se s. 8), at valget af pædagogiske og 

didaktiske metoder understøtter uddannelsens kompetenceprofil. 


Også ved kandidatuddannelsen er sammenhængen mellem prøve- og undervisningsformer vist i en oversigt; 

her eksempelvis for modulet sprog: 

Modul Fagelement Undervisningsform prøveform 

Kinesisk Oversættelse fra Undervisningen foregår på hold, primært som Bunden skriftlig 

sprog kinesisk 2 ugentlige øvelser i skriftlig oversættelse fra 

kinesisk til dansk 

Analyse og kom- Undervisningen foregår på hold. Der arbejdes Bunden hjemmentar 

med tekstanalyse af aktuelle litterære tekster meopgave + 

og fagprosa. Teksterne vælges bl.a. ud fra deres 

relevans for de studerendes projektopgaver 

mundtlig 

Mundtlig sprogfær- Undervisningen forgår som samtaleøvelser Bunden mundtdighed 

2 

med udgangspunkt i tekster om kinesisk kultur 

og samfund. De studerende kan selv vælge 

tekster, også individuelt. Udover evnen til at 

kommunikere mundtligt på kinesisk optrænes 

også færdigheden i at indgå i dialoger om faglige 

spørgsmål 

lig 

35

Akkrediteringspanelet vurderer, at der arbejdes systematisk med at skabe alignment på kandidatuddannelsen, 

og at valget af pædagogiske og didaktiske metoder understøtter uddannelsens kompetenceprofil. Som eksempel 

på, hvordan undervisningsformerne understøtter kompetencemålene, kan man sammenstille oversigten 

ovenfor med henholdsvis kompetencebeskrivelsen for modulet sprog, der er ses herunder, og uddannelsens 

overordnede kompetenceprofil (se s.9): 

- færdighed i at læse komplekse tekster på moderne standardkinesisk 

- færdighed i at kommunikere mundtligt på kinesisk, herunder færdighed i mundtlig præsentation af 

komplekse problemstillinger 

- færdighed i kritisk at overskue større mængder af tekster på kinesisk, analysere dem og placere dem i 

deres historiske og aktuelle kontekst 

- færdighed i at oversætte komplekse kinesiske tekster til korrekt dansk 

- at anvende relevante redskaber til sproglig problemløsning, herunder elektroniske hjælpemidler 

- at anvende relevante kommunikationsstrategier, der er tilpasset situation og emne 

- at analysere tekster på baggrund af en dybere forståelse af deres kontekst og af betingelserne for 

tekstproduktion i Kina 

Prøveformer 


Universitetet har redegjort for, hvordan de enkelte anvendte prøveformer er egnet til at indfri delmål i uddannelsens 

kompetenceprofil (dokumentationsrapport, s.40ff), og akkrediteringspanelet vurderer, at de valgte 

prøveformer understøtter de kompetencer, der er centrale i uddannelsens kompetenceprofil, og at der er en 

god variation i prøveformerne. 

Undervisernes pædagogiske kompetencer 


Uddannelsen er omfattet af Det Humanistiske Fakultets strategi for kompetenceudvikling, som er forankret 

hos Center for Undervisningsudvikling. Ifølge universitetet er der afsat 40 timer pr. medarbejder pr. tre år til 

deltagelse i pædagogisk udviklende kursusaktivitet, og denne pulje anvendes overvejende til deltagelse i 

kollegial supervision. Medarbejderne har desuden mulighed for deltagelse i yderlige universitetspædagogiske 

aktiviteter, hvilket sker efter aftale med studielederen (dokumentationsrapport s. 41). 

Det fremgår af dokumentationsrappporten, at undervisning i seminarer på kandidatuddannelsen udbydes på 

engelsk for at skabe et internationalt studiemiljø ved at tiltrække flere udenlandske studerende. Det er anført, 

at undervisernes engelskkundskaber hidtil ikke har givet anledning til negative tilbagemeldinger i studenterevalueringer. 

På mødet med de studerende blev der bekræftende givet udtryk for, at der ikke var nævneværdige 

udfordringer i forhold hertil. Fakultetet tilbyder sproglig revisionsbistand til publikationer, og medarbejderne 

kan tilbydes kurser i engelsk, hvis der er ønsker om eller anledning hertil (dokumentationsrapport, 

s.42). Akkrediteringspanelet bemærker, at det er uklart, i hvilket omfang der arbejdes systematisk med at 

sikre et højt niveau af engelsk for uddannelsens undervisere. 

Akkrediteringspanelet vurderer, at det generelt er uklart, hvilken procedure der er gældende for den del af 

kompetenceudviklingen, der ikke omfatter den kollegiale supervision. Det fremgik af besøget, at ingen af 

underviserne er blevet tilbudt eller har deltaget i kurser ved Center for Kompetenceudvikling eller anden 

form for pædagogisk udvikling/efteruddannelse. 

Universitetet har kommenteret en unøjagtighed i ovenstående i sit høringssvar: 

36

Det er ikke korrekt, at underviserne ikke er blevet tilbudt efteruddannelse ved Center for Undervisningsudvikling. 

Alle undervisere ved Det Humanistiske Fakultet modtager løbende tilbud om kurser og seminarer. 

Det er korrekt, at ingen ansatte ved kina- og japanstudier har deltaget i pædagogiske kompetenceudviklingsaktiviteter 

udover kollegial supervision. (høringssvar af 1. februar 2010). 

Fysiske forhold 


Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen kan gennemføres inden for de fysiske rammer, der er til rådighed 

på universitetet. Uddannelsen er fysisk samlet i to sammenhængende bygninger, hvor såvel undervisningslokaler, 

bibliotek og VIP-kontorer er placeret. Centrale undervisningslokaler er udstyret med tidssvarende 

AV-udstyr. Der findes mobilt udstyr til de øvrige lokaler, og kinastudier har desuden gavn af TVlicens 

til kinesisk satellitprogram (dokumentationsrapport, s.42). Vedlagt i bilag er en studiemiljørapport fra 

2007/8, der viser, at 82% af de studerende ved kinastudier er enige eller delvist enige i udsagnet jeg føler 

mig generelt rigtig godt tilpas på mit studium (bilag 15). 


Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kriterium 7 er tilfredsstillende opfyldt. 


Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kriterium 7 er tilfredsstillende opfyldt. 



Bilag 12: Pædagogiske kompetenceudviklingsaktiviteter ved fakultetets Center for Undervisningsudvikling 

Bilag 15: Studiemiljørapport, Institut for Historie og Områdestudier 


37

Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen 













Et nyt kvalitetssikringssystem forventes implementeret på universitetet i 2010 (bilag 13). Systemet er beskrevet 

i en kvalitetspolitik bestående af seks indsatsområder: 

- Rekruttering og optagelse 

- Studiestruktur 

- Undervisningsudvikling 

- Studiemiljø 

- Uddannelsesudvikling 

- Uddannelsernes relation til arbejdsmarkedet 

Systemet vurderes i overvejende grad at være implementeret og at understøtte kinastudier. I det følgende 

redegøres for de enkelte indsatsområder. 

Rekruttering og optagelse 

Universitetets centrale studieforvaltning er ansvarlig for vejledningsarrangementer og tiltag rettet mod potentielle 

studerende for at understøtte et kvalificeret valg af uddannelse. Tiltagene omfatter fx et årligt åbent 

hus-arrangement og studiepraktik, hvor potentielle studerende får mulighed for at følge undervisningen og 

generelt komme i praktik som studerende . Koordineringen af hovedområdernes bidrag foregår i en styregruppe, 

hvori alle hovedområder er repræsenteret. Der gennemføres systematisk deltagerevaluering af både 

åbent hus-arrangementet og studiepraktikken, og der gennemføres desuden en årlig undersøgelse blandt fakultetets 

1. årgang af studieinformationens effekt samt forventninger til studiet (bilag 16). 

Studienævnet ved IHO godkender og bidrager til udarbejdelsen af materiale til universitetets webbaserede 

studieguides, hvor der er fokus på, at uddannelsen fremstilles retvisende og fyldestgørende, så potentielle 

studerende vejledes korrekt. Studienævnet etablerer desuden hvert år en tutorordning i forbindelse med optagelse 

af nye bachelorstuderende. Tutorerne tager imod de studerende og arrangerer på studienævnets vegne 

rusintroduktionen. Der sker en afrapportering i studienævnet vedr. forløbet af rusintroduktionen og mere 

generelt i forhold til forløbet af den første tid for de nye studerende (dokumentationsrapport, s.44). Det bemærkes, 

at frafaldet på propædeutikken er højt trods tiltagene (mellem 30 og 50% for optagelsesårene 2001- 

2003 jf. dokumentationsrapportens s.30). 

Studiestruktur 

Studieordningerne for kinastudier godkendes efter denne procedure: 

- Medarbejderne på kinastudier udarbejder et forslag til studieordning. 

- Udkastet drøftes i studienævnet og på møder med fakultetet. 

- Det endelige forslag godkendes af Studienævnet. 

- Det endelige forslag sendes til godkendelse på Det Humanistiske Fakultet. 

- Det Humanistiske Fakultet sender studieordningsforslag til høring ved censorformandskabet. Evt. 

bemærkninger diskuteres og indarbejdes. 

- Dekanen godkender studieordningen. 

- Studieordningen oversættes til engelsk og sendes desuden til universitetets studieforvaltning til implementering 

i det studieadministrative system. 

38

- Studieordningen offentliggøres på www.au.dk (dokumentationsrapport, s.44). 

I forhold til gennemførsel og frafald monitorerer fakultetet løbende de studerende og afrapporterer til studienævnet, 

som har ansvar for opfølgning (bilag 19). Akkrediteringspanelet vurderer, at det er uklart, hvordan 

monitoreringen af frafald og gennemførsel anvendes af kinastudier. Det fremgik af mødet med underviserne, 

at de har et stort engagement i at fastholde og støtte de studerende, og at de kontakter de studerende personligt, 

når de gentagne gange ikke møder op til undervisningen. Akkrediteringspanelet vurderer, at underviserne 

systematisk følger op på de studerende med det store personlige engagement, men at der mangler en formel 

procedure, der sikrer, at der tages hånd om frafaldet - trods dets begrænsede omfang på den ordinære del 

af uddannelsen - uafhængigt af de enkelte undervisere. 

Undervisningsudvikling 

Der gennemføres studenterevalueringer af alle undervisningsforløb i form af obligatoriske midtvejs- og slutevalueringer. 

Via kursusevalueringerne indhentes de studerendes vurderinger af læringsudbyttet samt undervisnings- 

og arbejdsformerne. Midtvejsevalueringer er mundtlige, mens slutevalueringerne er skriftlige. Slutevalueringerne 

afrapporteres skriftligt af en underviser og en studenterrepræsentant til studieleder og studienævn, 

som behandler evalueringerne på studienævnsmøde, typisk en gang pr. semester. Studielederen laver 

herefter en samlet afrapportering til institutlederen, som en gang årligt publiceres på instituttets hjemmeside. 

Fakultetet orienteres om disse rapporter og kan på ethvert tidspunkt tage evt. forhold vedr. rapporterne op til 

diskussion, såvel i Uddannelsesudvalget som i institutlederkredsen og på separate møder mellem fakultet og 

institut. 

Ved besøget blev det bekræftet, at evalueringsproceduren gennemføres konsekvent. Det fremgik desuden, at 

der også mere uformelt sker tilbagemeldinger fra de studerende til underviserne, og at de studerende både 

føler, at de kan gå til underviserne, og at de bliver hørt, når de gør det. 

På baggrund af undervisningsevalueringer er der sket en omlægning af studium generale. Før 2008 blev undervisningen 

tilrettelagt og afviklet i samarbejde med mindre beslægtede fag som historie og lingvistik. Disciplinens 

indhold var derfor præget af disse fag, hvilket kinastudiers studerende klagede over, idet de oplevede 

undervisningen som irrelevant for deres uddannelse. Derfor har studienævnet omlagt undervisningen, 

således at den fokuserer særligt på de sprogbaserede områdestudiers videnskabsteori. Første gennemløb har 

været genstand for betydeligt bedre undervisningsevalueringer (dokumentationsrapport, s.44). Af mødet med 

de studerende fremgik tydeligt både deres utilfredshed med studium generales tidligere form, som de gav 

udtryk for at have kritiseret i evalueringerne, og tilfredshed med den nuværende form. 

Efteruddannelse af underviserne er beskrevet under kriterium 7. 

Studiemiljø 

Universitetet gennemførte 2007/08 en omfattende undersøgelse af de studerendes vurdering af det psykiske 

studiemiljø (bilag 15, se i øvrigt kriterium 7), og universitetet angiver studiemiljøet som et af de prioriterede 

områder. Det er planlagt, at undersøgelsen fremover skal gentages hvert tredje år. Ansvaret for opfølgning på 

resultaterne af undersøgelsen ligger primært hos institut- og studieleder (dokumentationsrapport, s.45). 

Uddannelsesevaluering 

Det fremgår af dokumentationsrapporten s. 45, at studienævnet og fakultetet er interesseret i at forskyde en 

del af evalueringsaktiviteten fra kursusevalueringerne til uddannelses- eller forløbsevalueringer, og at det 

aktuelt diskuteres, hvordan dette kan gøres mest hensigtsmæssigt. Som et led i universitetets kvalitetssystem 

er et koncept for behovs- og relevansstyret uddannelsesevaluering under udvikling, og formålet er at have et 

katalog over relevante uddannelsesevalueringsformer samt en centralt forankret administrativ og evalueringsfaglig 

bistand, som de faglige miljøer kan gøre brug af efter behov. 

39

Uddannelsernes relation til arbejdsmarkedet 

Her henviser universitetet til kriterium 1 og 2 for en beskrivelse af, hvordan der sikres relevans i forhold til 

kompetencekrav på arbejdsmarkedet via dialog med relevante aftagerrepræsentanter. 







Bilag 12: Oversigt over pædagogiske kompetenceudviklingsaktiviteter ved fakultetets Center for Undervisningsudvikling 

Bilag 13: Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet 

Bilag 14: Foreløbigt udkast til kvalitetssystem på uddannelsesområdet for Aarhus Universitet (ikke vedtaget) 

Bilag 15: Studiemiljøundersøgelsens resultater for IHO 

Bilag 16: Undersøgelse på Det Humanistiske Fakultet: Effekt af studieinformation intern rapport 

Bilag 17: Strategi for studie- og karrierevejledning på Aarhus Universitet 

Bilag 18: Undervisningsevalueringsrapport 

Bilag 19: Monitorerings- og opfølgningsstrategi 

40

Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte) 

Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil 







Titel 







Bacheloruddannelsen er omfattet af de generelle bestemmelser, §§ 13-18 fastsat i Uddannelsesbekendtgørelsen, 

BEK nr. 338 af 06/05/2004. Bacheloruddannelsen i kinastudier giver ret til titlen Bachelor (BA) i kinastudier 

/ Bachelor of Arts (BA) in China Studies. 


Kandidatuddannelsen i kinastudier er omfattet af de generelle bestemmelser, §§ 19-24 fastsat i Uddannelsesbekendtgørelsen, 

BEK nr. 338 af 06/05/2004. Derudover er kandidatuddannelsen i kinastudier omfattet af 

den konkrete bestemmelse, § 28, fastsat i Uddannelsesbekendtgørelsen, BEK nr. 338 af 06/05/2004. Kandidatuddannelsen 

i kinastudier giver ret til titlen cand.mag. i kinastudier / Master of Arts (MA) in China Studies. 


I dokumentationsrapporten er angivet følgende begrundelse for titelvalget: Som det fremgår af bl.a. kriterium 

1, 3 og 6 er uddannelsen tilrettelagt som et områdestudium, som både har fokus på det kinesiske sprog og 

på Kinas kultur, samfundsforhold og historie. I kompetenceprofilen for såvel bachelor- som kandidatuddannelsen 

står sprogfærdighed samt forståelse for centrale problemstillinger inden for Kinas historie, kultur og 

samfundsforhold således centralt. Dette afspejles i titlen kinastudier, i modsætning til den tidligere titel kinesisk, 

som snarere betegner et sprogstudium. (dokumentationsrapport, s.46). 

Akkrediteringspanelet vurderer, at både bachelor- og kandidatuddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens 

navn og titlen, der opnås. I sammenhæng med kriterium 6 vurderes det herunder afspejlet i titlen, 

at sprogfagene er redskabsfag, og at hovedfokus er på kinesisk kultur, samfund og historie. 

Niveau 


Det vurderes, at uddannelsen lever op til de krav, der er beskrevet i Kvalifikationsrammen, til en bachelorgrad. 

Herunder vurderes det eksempelvis sandsynliggjort, at personer, der opnår bachelorgraden i kinastudier: 

- har viden om teori, metoder og praksis inden for et eller flere fagområder 

- kan vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger og anvende relevante analyse- og løsningsmodeller 

- selvstændigt kan indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang. 

Uddannelsens kompetenceprofil vurderes at leve op til og desuden i sin opbygning følge typebeskrivelsen i 

Kvalifikationsrammen. 


41

Det vurderes, at uddannelsen lever op til de krav, der er beskrevet i Kvalifikationsrammen, til en kandidatgrad. 

Herunder vurderes det eksempelvis sandsynliggjort, at personer, der opnår kandidatgraden i kinastudier: 

- kan forstå og forholde sig kritisk til fagområdets viden samt identificere videnskabelige problemstillinger 

- kan vurdere og vælge blandt fagområdets videnskabelige metoder samt opstille nye analyse- og løsningsmodeller 

- selvstændigt kan igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt 

ansvar. 

Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens kompetenceprofil lever op til typebeskrivelsen for en kandidatgrad. 


Akkrediteringspanelet vurderer, at både bachelor- og kandidatuddannelsens kompetenceprofil understøttes af 

de enkelte fagelementers læringsmål og af uddannelsens struktur og adgangskrav (se under kriterium 6). 

Vurderingen er baseret på en sammenstilling af de kompetencebeskrivelser for hvert modul, der findes i studieordningerne, 

og som har en logisk sammenhæng til de overordnede kompetenceprofiler. 


Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 9 er opfyldt tilfredsstillende. 


Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 9 er opfyldt tilfredsstillende. 


Dokumentationsrapport, s.46-49 



42

Kriterium 10: 

Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte 













I spørgeskemaundersøgelsen, som er gennemført i forbindelse med akkrediteringen, er dimittenderne fra 

både bachelor- og kandidatuddannelsen blevet bedt om følgende: Beskriv med dine egne ord de væsentligste 

kompetencer, du har fået med fra uddannelsen i kinesisk/kinastudier. Besvarelserne omfatter eksempelvis 

disse: 

"Jeg har lært at arbejde dedikeret og målrettet. Jeg har fået en stor viden om den kinesiske kultur og det kinesiske 

sprog. Samtidig har jeg lært at omstille mig og kunne indgå i flere projekter på samme tid. Jeg har også 

fået store kompetencer indenfor det analytiske og undersøgende. Føler mig i stand til at kunne undersøge og 

formidle et hvilket som helst område jeg bliver pålagt." 

"Evnen til at forstå og analysere ikke-vestlige kulturer står for mig som noget helt centralt for at kunne begå 

sig i et globaliseret samfund. Kinesisk-studiet fordrer altid, at man skal se sit studieobjekt fra forskellige 

perspektiver og altid stille spørgsmål til sin egen vestlige forståelsesramme. Derudover vægter jeg kinesisk 

sprog og eksakt viden om Kinesisk historie, kultur og moderne samfund samt evnen til at formidle denne 

viden til forskellige målgrupper som vigtige kompetencer, studiet har givet mig." (dokumentationsrapport, 

s.50). 


Som svar på spørgsmålet om, hvad de væsentligste kompetencer, dimittenderne har fået med fra bacheloruddannelsen, 

indgår følgende: 

- Sprogfærdighed (nævnes i 7 besvarelser) 

- Viden om Kina (nævnes i 7 besvarelser) 

- Kulturforståelse (nævnes i 5 besvarelser) 

- Analytisk kompetence (nævnes i 4 besvarelser) 

- Selvstændighed (nævnes i 2 besvarelser) 

- Formidlingskompetence (nævnes i 1 besvarelse) 

På dokumentationsrapportens s.52 er dimittendernes besvarelser blevet forholdt til uddannelsens kompetenceprofil 

i en skematisk opstilling: 

Kompetence 

Sprogfærdig- 

hed 

Viden om 

Kina 

Indgår i 

antal besva- 

relser 

Studieordningens kompetencebeskrivelse 

7 Færdighed i at læse, skrive, tale og forstå moderne standardkinesisk. 

Forståelse for grundlæggende sprogvidenskabelige problemstillinger og meto- 

der. 

7 Evne til selvstændigt at finde informationer om problemstillinger med relation 

til det moderne Kina, samt til at kunne analysere disse problemstillinger og 

indplacere dem i deres kontekst såvel synkront som diakront. 

Kultur- 5 Forståelse for centrale problemstillinger indenfor historie, kultur og samfunds- 

43

forståelse forhold. 

Evne til at indgå i faglige og sociale sammenhænge på tværs af kulturelle for- 

Analytiskefærdigheder 

selvstændighedformidlingskom 

petence 

skelle og til at forstå andres virkelighedsopfattelser. 

4 Evne til at overskue et område, til at skelne væsentligt fra mindre væsentligt 

(...) og til at søge og bearbejde ny information på en hensigtsmæssig måde. 

Evne til at arbejde metodisk, selvstændigt og kritisk og til at afstemme den 

metode, der bringes i anvendelse, med arten af det felt, der skal behandles. 

2 Evne til ( .) at strukturere sin egen læring (...) 

1 Evne til at analysere komplekse problemstillinger af tværfaglig karakter og 

formidle sin indsigt skriftligt og mundtligt. 

(dokumentationsrapport, s.51 f, bilag 5) 

Akkrediteringspanelet vurderer, at det i overvejende grad er sandsynliggjort, at de studerendes realiserede 

læringsudbytte stemmer overens med uddannelsens kompetenceprofil. Skemaet ovenfor bygger på 12 besvarelser 

fra i alt 32 dimittender i perioden 2005-2009, og der vurderes at være en usikkerhed i undersøgelsen, 

særligt i forhold til de nederste rækker i skemaet, hvor få dimittender er repræsenteret. 


De fem væsentligste kompetencer, som kandidaterne nævner hyppigst, er: 

- Sprogfærdighed (nævnes i 14 besvarelser) 

- Analytisk kompetence (nævnes i 11 besvarelser) 

- Kulturforståelse (nævnes i 7 besvarelser) 

- Formidlingskompetence (nævnes i 7 besvarelser) 

- Viden om Kina (nævnes i 6 besvarelser) 

På dokumentationsrapportens s.50 er dimittendernes besvarelser blevet forholdt til uddannelsens kompetenceprofil 

i en skematisk opstilling: 

Kompetence 

Sprogfærdig- 

hed 

Analytiskefærdigheder 

Kulturforståelse 

Formidlingskom 

petence 

Viden om 

Kina 

Indgår i 

antal besva- 

relser 

Studieordningens kompetencebeskrivelse 

14 Sikre færdigheder i at læse, skrive, tale og forstå moderne standardkinesisk. 

Evne til at kommunikere mundtligt og skriftligt på kinesisk i forskellige sam- 

menhænge. 

11 Færdighed i at finde, vurdere og kritisk analysere informationer med relation til 

det moderne Kina, herunder især kinesisksproget kildemateriale. 

Færdighed i at anvende generelle kultur- og samfundsvidenskabelige 

teorier på kinesiske problemstillinger. 

Færdighed i selvstændigt og kritisk at analysere centrale problemstillinger in- 

den for moderne kinesisk historie, kultur og samfundsforhold. 

7 Forståelse af væsentlige kultur- og samfundsvidenskabelige tilgange til 

studiet af moderne kinesisk historie, kultur og samfundsforhold. 

Evne til at agere kompetent og selvstændigt i forskellige sociale og kulturelle 

sammenhænge i Kina. 

7 Færdighed i skriftlig og mundtlig formidling til forskellige målgrupper. 

Evne til at formidle forskningsresultater mundtligt og skriftligt i både 

akademiske og ikke-akademiske kontekster. 

6 

. 

44

Arbejde 

struktureretMålret- 

tethed 

Metodiskefær- 

digheder 

Selvstændig- 

hed 

Arbejde 

projekt- 

orienteret 

læringskompetence 

4 

3 

2 

2 

Evne til at arbejde metodisk, selvstændigt, tværdisciplinært og kritisk med 

komplekse problemstillinger 

3 Evne til at planlægge, organisere og gennemføre projektforløb. 

1 

(dokumentationsrapport, s.50 f, bilag 6) 

Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at det i overvejende grad er sandsynliggjort, at de studerendes 

realiserede læringsudbytte stemmer overens med uddannelsens kompetenceprofil. 






Dokumentationsrapport, s.50-52 



Bilag 5: Dimittendundersøgelse juni 2009: spørgeskemaer 

Bilag 6: Dimittendundersøgelse juni 2009: besvarelser 

45

Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen 

Tilskudsmæssig indplacering 

Bachelor- og kandidatuddannelsen er pt. godkendt til: 

Takst 1 

Universitetet indstiller: 

Takst 1 

ACE Denmarks vurdering: 

Ingen bemærkninger. 

Titel 

Bacheloruddannelsens danske titel er pt. godkendt til: 

Bachelor (BA) i kinastudier 


Ovenstående 

Bacheloruddannelsens engelske titel er pt. godkendt til: 

Bachelor of Arts (BA) in China Studies 


Ovenstående 

Kandidatuddannelsens danske titel er pt. godkendt til: 

Cand.mag. i kinastudier 

Cand.mag. i kinastudier og [tilvalg] 


Ovenstående. 

Kandidatuddannelsens engelske titel er pt. godkendt til: 

Master of Arts (MA) in China Studies 

Master of Arts (MA) in China Studies and [tilvalg på engelsk] 


Ovenstående 



Specifikke adgangskrav for bacheloruddannelser 

Uddannelsen er pt. godkendt til: 

Områdespecifikke adgangskrav: 

Dansk A 

Engelsk B 

Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B 

Kinesisk A* 

46

Kravet om yderligere et fremmedsprog / kinesisk på A-niveau kan erstattes af propædeutisk undervisning i 

tilknytning til uddannelsen. Adgangskravene følger af Bilag 1 i Adgangsbekendtgørelse nr. 52 af 28. januar 

2009 (dokumentationsrapport, s.55). 


Universitetet indstiller, at de pt. godkendte adgangskrav fastholdes (se ovenfor) 



Den normerede studietid 

Bacheloruddannelsen er pt. godkendt til: 

180 ECTS + 60 ECTS propædeutik 


Universitetet indstiller, at uddannelsens og propædeutikkens nuværende omfang fastholdes. 

Kandidatuddannelsen er pt. godkendt til: 

120 ECTS 


Universitetet indstiller, at uddannelsens nuværende omfang fastholdes. 


Ingen bemærkninger 

Eventuel maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen 

Har bachelor- og kandidatuddannelsen en ministerielt fastsat adgangsbegrænsning? 

Nej. 

Legalitetskontrol 

Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? 


Bacheloruddannelsen er omfattet af de generelle bestemmelser, §§ 13-18 fastsat i Uddannelsesbekendtgørelsen, 

BEK nr. 338 af 06/05/2004. Desuden er uddannelsen omfattet af den konkrete bestemmelse § 14, stk. 1 

fastsat i Uddannelsesbekendtgørelsen, BEK nr. 338 af 06/05/2004. 


Kandidatuddannelsen er omfattet af de generelle bestemmelser, §§ 19-24 fastsat i Uddannelsesbekendtgørelsen, 

BEK nr. 338 af 06/05/2004. Derudover er kandidatuddannelsen omfattet af den konkrete bestemmelse, § 

28, stk. 1-3, fastsat i Uddannelsesbekendtgørelsen, BEK nr. 338 af 06/05/2004. 



Censorkorps 

Bachelor- og kandidatuddannelsen: 

Censorkorpset for kinastudier. 

47



Sprog 

Bachelor- og kandidatuddannelsen: 

Dansk. 


Ingen bemærkninger 

Adgang 

Hvilke kandidatuddannelser giver bacheloruddannelsen direkte adgang til (minimum 2)? 

Uanset den studerendes tilvalg giver bacheloruddannelsen i kinastudier adgang til: 

- Kandidatuddannelsen i kinastudier ved Aarhus Universitet 

- Kandidatuddannelsen i it, B-linjen i informationsvidenskab ved Aarhus Universitet 

Hvilke bacheloruddannelser er direkte adgangsgivende til kandidatuddannelsen 

- bacheloruddannelsen i kinastudier (se uddybning nedenfor) 

Kandidatuddannelsens adgangskrav: 

Adgang til kandidatuddannelsen i kinastudier forudsætter en bestået bacheloruddannelse efter disse principper: 

- Adgangskravet til kandidatuddannelsens A-linje er en bestået bacheloruddannelse med kinastudier 

som centralt fag. 

- Adgangskravet til kandidatuddannelsens B-linje er en bestået bacheloruddannelse med kinastudier 

som centralt fag og 1. del af et sidefag (45 ECTS) i et andet fag inden for gymnasiets fagrække, hvor 

1. og 2. del af sidefaget tilsammen vægter 105 ECTS. 

- Adgangskravet til kandidatuddannelsens C-linje er en bestået bacheloruddannelse med centralt fag i 

et andet fag inden for gymnasiets fagrække og 1. del (45 ECTS) af et sidefag i med kinastudier. 

- Adgangskravet til kandidatuddannelsens D-linje er en bestået bacheloruddannelse med kinastudier 

som centralt fag og 1. del af et sidefag (45 ECTS) i et andet fag inden for gymnasiets fagrække, hvor 

1. og 2. del af sidefaget tilsammen vægter 90 eller 120 ECTS (dokumentationsrapport, s.58) 



De faglige mindstekrav 

Er bachelor- og kandidatuddannelsen rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler? 

Ja (B-, C- og D-linjen). 

Universitetets redegørelse for, at uddannelserne lever op til de faglige mindstekrav jf. vejledning nr. 5 af 18. 

januar 2006 om retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler: 

En bacheloruddannelse eller et sidefag i kinastudier giver den studerende faglig kompetence til at varetage 

undervisning i faget kinesisk i gymnasieskolen. Den faglige kompetence udbygges yderligere på kandidatuddannelsen. 

Nedenfor ses de faglige mindstekrav i relation til de centrale discipliner på bacheloruddannelsen i 

kinastudier, hvor de pågældende mindstekrav indfries (se faglige mål og kompetenceprofiler i studieordningen 

for en uddybning). 

48

Faglige mindstekrav Centrale discipliner på BAuddannelsen 

Sprog og kommunikation 


kunne kommunikere mundtligt og skriftligt i en varieret og situationstilpas- Feltrapport 

set form på fremmedsproget. 

Mundtlig kinesisk 

kunne analysere sproglige udsagn med henblik på at kunne give sproglig vej- Oversættelse fra kinesisk 

ledning på et systematisk grundlag (fonetik, grammatik, semantik og prag- Kinesisk 3 

matik). 

kunne oversætte en tekst fra fremmedsproget til dansk og fra dansk til fremmedsproget 

have viden om tværkulturel kommunikation og formidling samt betingelserne 

herfor. 

have viden om sprogvariation (regional, social, funktionel, historisk). 

have nogen indsigt i teorier om sprog og kommunikation med henblik på at 

kunne inddrage dem i analyser af sprogbrug i forskellige genrer, registre og 

kontekster. 

Kultur, medier og litteratur 

Tekstanalyse 

kunne analysere, fortolke, vurdere og perspektivere tekster (litterære og ikke- Introduktion til Kinas kultur 

litterære) i forskellige genrer og medier og fra forskellige perioder og kultur- og samfund 

områder på baggrund af tekstanalytiske og kulturanalytiske teorier og meto- Kultur emneområde 

der. 

have viden om centrale træk af sprogområdets kultur- og litteraturhistorie. 

have indsigt i et antal kulturhistorisk og æstetisk væsentlige tekster (i forskellige 

genrer og medier) inden for sprogområdet. 

Historie og samfund 

Introduktion til Kinas historie 

have viden om centrale træk af sprogområdets historie og samfundsforhold i Historie emneområde 

nyere tid. 

Samfund emneområde 

have kendskab til samfundsteori og kulturteori med henblik på at kunne ind- Studium generale 

dragerelevante teorier og metoder i analysen af samfunds- og kulturforhold. Kultur emneområde 




Parallelforløb og fællesuddannelser 

Er bachelor- og kandidatuddannelsen tilrettelagt som et parallelforløb eller en fællesuddannelse? 

Nej. 

Adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen 

Har universitetet fastsat adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen? 

Nej. 

Andre forhold 

Finder universitetet at der er andre forhold, der er relevante i forhold til legalitet? 

Nej. 

49

au@au.dk iwr@adm.au.dk Akkredite - Akkrediteringsrådet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?