MURERFAGET I BEVÆGELSE - Murerfagets Oplysningsråd, MURO

MURERFAGET 

I BEVÆGELSE 

– et innovationsprojekt 

FORLAGET TEGL

Erik Fog 

MURERFAGET I BEVÆGELSE 

– et innovationsprojekt 

FORLAGET TEGL

MURERFAGET I BEVÆGELSE – ET INNOVATIONSPROJEKT 

1. udgave, 1. oplag, april 2007 

Udgivet af: Det faglige Fællesudvalg for murer-, stenhugger- 

og stukkaturfaget 

Redaktion og produktion: Forlaget Tegl 

Oplag: 3.500 stk. 

Tryk: P.J. Schmidt A/S 

ISBN: 87-88925-625

INDHOLD 

INDLEDNING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 

PROJEKTBESKRIVELSE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 

FORMÅL OG MÅLSÆTNING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 

STRUKTUR OG AKTIVITETER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 

GENNEMFØRELSE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 

INDERVÆGGE – EUC-NORD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 

BADEVÆRELSER – EUC-SJÆLLAND . . . . . . . . . . . . . . . 41 

SAMLET EVALUERING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 

PROJEKTDELTAGERE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59

MURERFAGET 

– et fag i bevægelse

Som formand for Det faglige Fællesudvalg for murer-, stenhugger- 

og stukkaturfaget glæder jeg mig over, at murerfaget nu 

ser fremad, og at arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer i 

samarbejde med producenter, arkitekter og erhvervsskoler finder 

nye muligheder for faget. 

Murerfaget skal kunne efterkomme bygherrernes stigende interesse 

for individuelle løsninger og være i stand til at levere høj kvalitet 

inden for en nærmere fastlagt tidsplan. 

Det kræver tæt samarbejde indbyrdes og på tværs af faggrænserne, 

men især betyder det, at murersvende og murervirksomheder skal 

kunne levere varen. Bygherrer og arkitekter forventer kvalitet og 

ikke mindst, at tidsplaner overholdes. 

For at kunne være med i konkurrencen skal vi løbende holde os 

ajour med det nyeste inden for udviklingen og projektet ‘Murerfaget 

i bevægelse’ har bevist, at vi vil og kan være i front. 

Jeg vil gerne her takke alle projektets sponsorer samt alle, der har 

deltaget i gennemførelsen af ’Murerfaget i bevægelse’ og som med 

stor entusiasme har gjort projektet til en succes – et projekt, som nu 

nærmer sig sin afslutning, men som vil blive videreført i takt med 

den hastige udvikling i byggebranchen. 

Hans-Ulrik Jensen 

murerfaget i bevægelse · 7

INDLEDNING

I århundreder har håndværkere løst opgaver med stor dygtighed og 

samtidig videregivet deres viden gennem såkaldt sidemandsoplæring. 

Sidemandsoplæring kender vi heldigvis også i dag, men nu suppleres 

undervisningen på landets tekniske skoler med baggrund i en bred 

faglig, pædagogisk viden. Men desværre sker det alt for ofte, at gode 

projekter ikke kommer til andres kendskab. Det forekommer endda, 

at man på den enkelte skole ikke ved, hvad der foregår på de andre 

afdelinger. Murerfaget – og sandsynligvis også en række andre fag i 

byggebranchen – mangler simpelthen at dele viden med hinanden. 

Når så dertil lægges, at mange gode forskningsresultater ender i uforståelige 

rapporter på forskningsinstitutionernes hylder uden at 

komme håndværkerne til gode, er det vel ikke underligt, at mange 

finder det uheldigt, at al den viden, som åbenbart findes, ikke finder 

vej til byggepladserne, hvor der ofte opføres huse med så mange fejl 

og mangler, at de knap kan holde natten over. 


10 · murerfaget i bevægelse 

PROJEKTBESKRIVELSE

Projektet ‘Murerfaget i bevægelse’ har til formål at opsamle viden og 

gode ideer og sikre fornuftig indlæring og formidling, således at 

dagens byggeri kan opnå det højest mulige kvalitetsniveau. 

Projektet har udgangspunkt i et fællesskab/samarbejde mellem 

murersvende, murermestre, producenter, arkitekter, forskere og 

uddannelsesinstitutioner med fokus på læring, videndeling og det 

færdige produkt. 

Den langsigtede vision er at skabe forandring i murerfagets virksomheder 

hos medarbejderne og på murerfagskolerne. Målet er at fremme 

en stærk lærings- og innovationspraksis i virksomhederne for at 

forbedre kvaliteten, fremme konkurrencedygtige ydelser og reducere 

fejl og mangler. 

Ved at etablere lokale innovationsnetværk, der er centreret omkring 

murerfagskolerne, vil udviklingsorienterede lærlinge, svende, 

mestre, arkitekter og lærere kunne samarbejde om en specifik udvikling 

og grundlægge en branchespecifik innovationskultur. 

Det første skridt til projektet blev taget i 2004 på møder mellem Det 

Faglige Fællesudvalg for Murer-, Stenhugger og Stukkaturfaget 

(Fællesudvalget), Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) og repræsentanter 

fra murerfagskolerne. Her var alle enige om, at projektet 

’Murerfaget i bevægelse’ kan sikre en fortsat udvikling i murerfaget. 

Samtidig var man overbevist om, at det er et projekt, der nok aldrig 

bliver afsluttet, idet murerfaget bliver ved med at udvikle sig til gavn 

for dem, der skal bo i husene og til glæde for det danske samfund. 

I det indledende forløb faldt der en ’appelsin i turbanen’ i form af 

byggeriet på Bispebjerg Bakke. Her var innovation kodeordet under 

hele murerprocessen, og en af foregangsmændene var murerformanden 

Kim Cordsen. Byggeriet blev et demoprojekt for ’Murerfaget i 

bevægelse’, idet de tanker og ideer, der blev demonstreret under byggeprocessen, 

kom til at fungere som forbilleder i projektet. 

Naturligvis er murerfaget ikke det eneste fag, der tænker i innovation, 

men for at begrænse projektet – og i første omgang af hensyn 

til overskueligheden – er udgangspunktet taget her. Når projektet så 

er i gang og viser sig bæredygtigt, er det indlysende at inddrage 

andre fag, og i øjeblikket arbejdes der på at inddrage tømrerfaget og 

VVS-faget. 


12 · murerfaget i bevægelse


FORMÅL OG MÅLSÆTNING

Projektet lægger op til videndeling, som samlet styrker faget og 

afprøver nye undervisningstilbud på murerfagets grund- og efteruddannelse. 

Innovative fagskoler skal gennem et målrettet samarbejde 

med forskere, producenter, virksomheder og uddannelsessteder levere 

gode eksempler og være til inspiration for andre. 

Projektet skal etablere lokale innovationsnetværk, som skal styrke 

den nødvendige fornyelse i murerfirmaerne. Disse innovationsnetværk 

skal kvalificere ’udviklingssvende’ og træne ’lærersvende’. 

Det forventes, at erfaringerne fra de første innovationsnetværk vil 

bidrage til, at der bliver dannet innovationsnetværk på andre fagskoler, 

og at flere murerfirmaer og svende samt andre fagområder inddrages. 

Det er projektets strategi at styrke de innovative parter i uddannelsessystemet 

og i virksomhederne og at give dem støtte i et resultat - 

orienteret samarbejde med forskere og udviklere. 

Projektets formål kan samles i følgende målsætninger: 

De fysiske mål 

– at udvikle konkurrencedygtige murerydelser 

– at afprøve uddannelsestilbud og undervisningsformer til fornyelse 

af murerfaget 

Samarbejdsmålene 

– at træne lærlinge, svende, konduktører, mestre og lærere 

i innovation 

– at styrke samarbejdet mellem forskningen, erhvervet 

og uddannelsen 

– at sprede de gode eksempler fra de første netværk til andre fag - 

skoler, virksomheder og fagområder

STRUKTUR OG AKTIVITETER

Projektet ledes af en styregruppe med repræsentanter fra Fælles - 

udvalget, Byggeriets Uddannelser, SBi – Statens Bygge forsk nings - 

institut og MURO – Murerfagets Oplysningsråd. Styregruppen fordeler 

projektets aktiviteter til kompetencecentre og arbejdsgrupper og 

sørger for den overordnede ledelse og fremdrift i projektet. 

Projektet omfatter foreløbig følgende 5 aktiviteter: 

Projektledelse styregruppen 

– Projektplanlægning 

– Projektstyring 

– Koordinering med fællesudvalg og byggeuddannelser 

– Formidling til fagskoler og andre i byggeriet 

– Administration samt afrapportering 

Indervægge kompetencecenter i EUC-Nord, Hjørring 

– Etablering og drift af innovationsnetværk 

– Udvikling af murerydelser og afprøvning af nye uddannelsestilbud 

og undervisningsformer 

– Formidling i lokalområdet 

– Udstilling på Herningmessen i 2006 

Badeværelser kompetencecenter i EUC-Sjælland, Haslev 

– Etablering og drift af innovationsnetværk 

– Udvikling af murerydelser og afprøvning af nye uddannelsestilbud 

og undervisningsformer 

– Formidling i lokalområdet 

– Evt. udstilling på Herningmessen i 2007 

Fælles vejledninger SBi 

– Vejledning i etablering og drift af lokale innovationsnetværk 

– Vejledning i udvikling af murerydelser 

– Vejledning i byggestyring af fagentrepriser 

– Beskrivelse af projektet ’Indervægge’ 

– Beskrivelse af projektet ’Badeværelser’ 

Formidling, udstilling MURO 

– Udarbejdelse af fælles identitet 

– Etablering og vedligeholdelse af hjemmeside 

– Udarbejdelse af nyhedsbreve 

– Redigering og udarbejdelse af rapporter og fælles vejledninger 

– Koordinering af eventuelle udstillinger 



Hvert kompetencecenter har ansvar for innovationsnetværkets etablering, 

fremdrift og resultater og skal gennemføre projektet sammen 

med 1-3 kvalificerede murerfirmaer, svende, lærlinge, arbejdsmænd, 

konduktører og producenter samt med forskere og undervisere fra 

andre uddannelsessteder. Innovationsnetværkerne skal målrettes den 

aftalte bygningsdel, og undervisningen skal tilrettelægges ud fra de 

specifikke ønsker og krav, den enkelte skole og murerfirmaerne har 

med hensyn til indhold og resultat.


GENNEMFØRELSE

De første ideer og arbejdsgrundlaget for projektet blev præsenteret 

for Murerfagets Lærebogsudvalg i august 2004 og efterfølgende på 

faglærerkonferencerne for murere i Vejle i november 2004, i april 

2005 og i november 2005. 

Der var stor opbakning til både projekt og arbejdsgrundlag, og det 

blev accepteret, at de skoler, der deltager bliver rollemodeller for de 

øvrige. Der blev herudover lagt op til, at de foreløbige resultater 

løbende vil blive præsenteret på fremtidige faglærerkonferencer. 

Detailplanlægning af de to første kompetencecentre blev gennemført 

i 2005, og da finansieringen af projektet var faldet på plads med en 

samlet bevilling på ca. 2.6 mio. kr., blev projektet påbegyndt. 

I september 2006 blev resultaterne af projektet på EUC-Nord præsenteret 

på en udstilling i Herning, og i september 2007 gennemføres 

endnu en præsentation i Herning – denne gang med resultaterne fra 

projektet på EUC-Sjælland. Ved den lejlighed er det planen at uddele 

’Murer fagets Innovationspris’. 

Projektet forventes afsluttet delvist i sin nuværende form i 2007. Det 

er dog allerede besluttet at videreføre projektet, idet der lægges op 

til at etablere flere lokale og tværfaglige innovationsnetværk. 

I 2005 gennemførte styregruppen følgende: 

– Udarbejdelse af projektbeskrivelse og ansøgninger til fonde mv. 

– Indlæg på og deltagelse i faglærerkonferencer i Vejle 

– Planlægnings- og opstartsmøder i Hjørring og Haslev 

– Afholdelse af styregruppemøder og gennemførelse af planlægning 

Odense Tekniske Skole var på et tidspunkt en potentiel deltager i 

projektet, men efter de indledende møder valgte skolen at takke nej 

på grund af ressourcemangel. Skolen er dog indstillet på at indgå i 

projektet på et senere tidspunkt, hvis situationen i medarbejderstaben 

ændrer sig. 


INDERVÆGGE 

EUC-NORD

I begyndelsen af 2006 blev ‘Murerfaget i bevægelse’ med særlig fokus 

på indvendige vægges overflader påbegyndt, og murerafdelingen på 

EUC-Nord blev udpeget som kompetencecenter med særlig fokus på 

følgende emner: 

– Innovation 

– Kvalitetsløft 

– Netværk 

– Skolen som kompetencecenter/partner 

– Faglæreren som katalysator 

Til at løse den konkrete opgave, som skolen havde formuleret, blev 

der etableret et netværk bestående af leverandører, virksomheder 

(mestre/svende), arkitekter/designere og skolen. I det indledende 

arbejde bestræbte man sig på at finde en overskrift, der kunne fænge 

og skabe interesse hos alle deltagerne – ejerskabstanken var det afgørende 

princip. 

Overskriften blev ‘Indvendige vægge’, og det betød en konkretisering 

af det færdige produkt, men først blev der givet mulighed for, at deltagerne 

kunne behandle flere forskellige delemner. Resultatet blev til 

i alt fire emner, som først tegnede sig klart i den tredje uge af det 

eksperimentarium, der dannede rammen om processen. 

Emnerne var følgende: 

– Flensborgstenens muligheder 

– Moler som materiale 

– De nyeste teglprodukter 

– Kalkbaseret overfladebehandling 

Den eneste leverandør, som var med fra begyndelsen, kunne desværre 

ikke levere alle materialer til aftalt tid, så det blev nødvendigt at 

inddrage en ny i projektet. 

Netværksdannelsen 

De tre virksomheder blev valgt blandt de virksomheder, som skolen i 

forvejen havde et tæt samarbejde med, og som havde en størrelse, 

der gjorde det muligt at undvære tre mand i to gange to uger. Der 

blev her set på, om de enkelte virksomheder også var indstillet på 

udvikling, og kunne og ville overholde indgåede aftaler. 



Organisering af sjak 

Man valgte svende efter virksomhed, dels fordi svendene ønskede det 

dels for at sikre produktivitet og ejerskab for projektet og ud fra en 

vurdering om vigtigheden af forankring i den enkelte virksomhed. 

Det ansås for mindre vigtigt, at man straks lærte hinanden at kende 

og fik nedbrudt forskelle/fordomme. 

Undervisningsplanlægning 

Undervisningen blev tilrettelagt med størst mulig deltagerstyring 

med skolen som ’facilitator’, hvor man bruger skolens værksteder, 

maskiner, materialer, viden, lærere og kontakter samt værktøj til at 

nå målet. 

Eksperimentariet 

For at understøtte den innovative tilgang og for at understrege den 

mere frie form blev det besluttet at formulere den praktiske del af 

projektet som et eksperimentarium, så det var muligt for alle parter 

i et lige forhold at komme med ideer og løsningsforslag til problemstillinger 

og forslag til de delemner, der skulle arbejdes med. 

Dette betød, at rollefordelingen ikke var fuldstændig fastlåst – arkitekter 

og designere havde ikke nødvendigvis vetoret på alt omkring 

udformning. 

Eksperimentariet skulle være et frit rum, hvor nye muligheder og 

andre samarbejdsformer kunne afprøves af netværksdeltagerne. 

Her viste der sig en tendens til, at arkitekterne fortrinsvis valgte at 

bruge faglæreren som mellemled i stedet for at gå direkte til svende-

ne. Dette blev diskuteret undervejs og er afgjort et af de områder, 

der skal arbejdes med, idet både svende og arkitekter efterfølgende 

udtrykte ønske om at have et tættere samarbejde og en mere direkte 

dialog. Det er et spørgsmål om, hvordan vante mønstre fra byggepladsen 

bruges og giver plads for en anden og mere dialogbaseret og 

konstruktiv samarbejdsform. Den forandringsproces er nødvendig 

for den fremtidige udvikling, da innovative processer, ud over en 

klart formuleret samarbejdsform, kræver forståelse for og accept af 

ligeværdige roller. 



UNDERVISNINGENS RAMMER 

Skurvognen 

Som undervisningslokale blev skurvognen valgt af flere grunde. En 

skurvogn er svendenes hjemmebane og som sådan en fordel, fordi 

rammerne skaber tryghed. I skurvognen foregår dialogen friere. Der - 

udover har en skurvogn med plads til ni personer en god størrelse 

som grupperum. 

Skurvognen blev placeret lige ved arbejdsstedet (et telt), så det var 

muligt at færdes i arbejdstøj og arbejdsfodtøj uden at tænke på omgivelserne 

(rengøring m.m.), og den fungerede som grupperum, mødelokale, 

foredragssal, klasseværelse, kaffestue m.m. 

Undervejs i forløbet blev det almindeligt at ‘gå i skuret’ hver morgen 

i kortere eller længere tid efter behov, samt ved fælles information 

og i forbindelse med besøg. Herudover blev skuret anvendt ved diskussioner, 

ved sjakkenes fremlægning og ved gennemgang af problemer 

og løsninger. 

Skuret indeholdt følgende: et bord med de anvendte mursten, en 

tavle, en flipover med ternet og blankt papir, en bærbar computer, et 

lærred og en projektor. 

Teltet 

Det var et ønske, at eksperimentariet skulle have sit eget rum, så der 

var en klart defineret ramme, men dette rum skulle være i direkte 

forbindelse med skolens praktiklokaler for at skabe sammenhæng 

med den øvrige undervisning: grundforløb, hovedforløb, efteruddannelse, 

folkeskoleintroduktion m.m. 

Da skolen på grund af pladsmangel ikke kunne afse så store lokaler, 

blev det besluttet at investere i et telt placeret i tilknytning til afdelingens 

praktiklokaler, så alle skolens faciliteter var direkte tilgængelige. 

Teltet har også fungeret som showroom gennem hele projektet.

UNDERVISNINGEN 

Valg af metode 

Der er anvendt en bred palet af undervisningsmetoder gennem hele 

projektet bl.a. en variation af selvstændigt eksperimenterende arbejde, 

lærerstyret undervisning, instruktioner, gruppearbejde, små foredrag 

i skuret, dialog med arkitekter, samtale med besøgende og 

andre fx. lærere og elever. Valgt ud fra det aktuelle behov og fra en 

tanke om, at variation understøtter engagement og motivation. 

Oplæg fra arkitekter 

Ud over at præsentere tegninger og skitser holdt arkitekterne også et 

oplæg, hvor de redegjorde for de mere generelle betragtninger 

omkring deres forslag. 

Her viste skurvognen sig meget velegnet til at skabe den tætte og 

direkte dialog. 

De første små mure som eksempler 

Først blev der opmuret små mure for at komme i gang og lære hinanden, 

materialerne og omgivelserne at kende. 

Da det var vigtigt, at svendenes energi blev drivkraften i eksperimentariet, 

blev der lagt vægt på, at de havde den højeste grad af indfly- 



delse. Derfor blev der lagt op til, at svendene kunne udføre mindre 

prøvemure med alle emner, for herefter i dialog med arkitekterne at 

vælge hvilke emner, der skulle skaleres op. 

Valg af mure i fuld skala 

Valget af hvilke mure, der skulle mures i fuld skala, blev foretaget af 

svende, arkitekter og faglærere ud fra kriterier som æstetik, produktionseffektivisering 

og salgbarhed. 

Produkterne blev defineret af de arkitekter, der deltog, og på seks 

vægstykker på hver tre en halv meter i længden og to en halv meter 

i højden blev de tematiserede behandlinger afprøvet. Begge sider af 

vægstykkerne blev bragt i anvendelse. 

Der blev arbejdet med de nyeste teglprodukter, blandt andet en specialsten, 

som blev udviklet til projektet: en vinkelsten designet af 

Danmarks Designskole og produceret af Randers Tegl. 

Vægstykkernes størrelse blev valgt ud fra et formål om, at associere 

til en endevæg i et parcelhus.


Valg af notatføring som kvalitetssikringsværktøj 

Man valgte at tage notater undervejs dels for at beskrive og sikre 

kvaliteten, men også for at udarbejde en udførlig beskrivelse og registrere 

væsentlige situationer og knudepunkter for udførelsen. 

Notatføringen skulle også sikre svendenes refleksion over egen deltagelse 

og eget arbejde. Svendene tog notater, som derefter blev skrevet 

ind på en bærbar PC. Udover notater, blev der også taget en del 

billeder. 

Værktøj 

Skolens værktøj stod til rådighed. Det var både enkelt og praktisk, og 

et godt argument for at lade netværket være tilknyttet skolen. 

Skolen er opdateret med værktøj af høj kvalitet og har den fornødne 

viden om anvendelse og instruktion i korrekt anvendelse. 

Lærerrollen i eksperimentariet 

Det var meget vigtigt, at faglæreren/underviseren var indstillet på 

stor variation i undervisningsmetoderne, og det var vigtigt at have og 

vælge det rigtige ‘værktøj’ i enhver situation. Det centrale var innovation, 

og det kræver bevægelse. Undervisningen kunne derfor ikke 

planlægges lang tid i forvejen, og derfor var det vigtigt at kunne 

navigere efter de behov, der opstod og de bidrag, svendene kom med.

Valg af gæstelærere 

Undervejs i forløbet besluttede man at have gæsteunder visere til 

instruktion i anvendelse af maskiner, materiale lære – herunder foredrag 

om moler. 

Salg, mersalg og kommunikation 

Undervisningen i salg blev lagt hver tirsdag i de fire første lektioner. 

Begrundelsen var, at man ønskede at have maksimalt fokus på denne 

del, og placerede den derfor så tidligt i ugen som muligt, idet mandag 

ville gå med praktiske ting: gennemgang af tegninger, organisere 

arbejdet m.m. For at give kontinuitet og sikre at emnet blev en integreret 

del af forløbet, blev tirsdag formiddag fastholdt. De fire moduler 

blev valgt for at få en jævn fordeling over forløbets fire uger. 

Omfanget af hver ‘session’ blev valgt til fire lektioner for at give 

mulighed for en varieret undervisning, og for at kunne have flere 

aktiviteter hver gang. Det stod dog klart fra starten, at hvis der skulle 

være et massivt fokus på salgssituationen, måtte der afsættes et stort 

antal lektioner. Det blev til i alt 20 lektioner ud af 128. 

Valg af samarbejdspartner og underviser 

Murerafdelingen besidder ikke selv de fornødne kompetencer til at 

varetage opgaven omkring undervisning i salg og kommunikation på 

det niveau, man ønskede i denne sammenhæng. 

Det blev derfor besluttet, at søge i EUC-Nords egen organisation efter 

disse kompetencer. Valget faldt på kursusafdelingen og specielt på 

Niels Abildgaard, som man tidligere havde haft et samarbejde med 

og derfor kendte hans gode evner til at kommunikere med svendene 

om vanskelige emner. 

Niels Abildgaard lagde i sit oplæg vægt på, at det er vigtigt at fokusere 

på virksomheders og svendes salg og svendens rolle som sælger. 

Dette skulle vise, hvordan det kan gøre en forskel, når der er fokus 

på ‘det gode eksempel.’ 

Formål 

– At sætte fokus på murersvendens rolle som sælger i den sælgende 

organisation 

– At beskrive hvordan murersvendens position, nærmest kunden, 

giver ganske særlig mulighed for salg/mersalg 

– At fokusere på kommunikation med kunden 

– At synliggøre dialogen med kunden som et værktøj til at undgå 

fejl og mangler samt at afstemme forventningerne 



– At arbejde med kommunikationsværktøjer til fremme af 

salg/mersalg 

Mål 

– At svenden får viden om egen rolle i den sælgende organisation 

– At svenden får viden om kommunikation som et redskab til at 

undgå fejl og mangler samt forventningsafstemning med kunden 

– At svenden får kendskab til kommunikation med henblik på 

salg/mersalg 

Niels Abildgaard havde gjort sig nogle tanker omkring forløbet, men 

var indstillet på at justere undervejs. 

Undervisningens fire moduler: 

Modul 1: 

‘Salg, mersalg med i et virksomhedsperspektiv – ' Murerfirmaet og salg' 

Undervisningen blev evalueret ved en samtale mellem Søren Beikes 

og svendene i skuret, her blev man enige om, at det var vigtigt at 

fokusere på svendens situation, hvor kommunikation med kunden 

er meget central. Her så svendene deres rolle! 

Modul 2: 

'Murersvende og salg' 

Kort evaluering i skuret, enighed om god relevans og om at Niels 

Abildgaard har valgt den rigtige retning. 

Modul 3: 

'Murersvende og kommunikation med kunder m.m.' 

Evaluering i skuret: undervisningen fungerede rigtigt godt og dynamisk, 

svendene brød ind med erfaringer som Niels Abildgaard kunne 

bruge. 

Modul 4: 

'Murersvende og kommunikation med kunder m.m.' 

Forløbet blev afrundet og evalueret med Niels Abildgaard, og alle var 

enige om, at det var et svært, men interessant emne, der gav stof til 

eftertanke. Alle i virksomheden har en rolle i forbindelse med kundebetjening, 

hvad enten det er salg, mersalg eller kommunikation – 

det at yde god service er overordentligt vigtigt.

Midtvejsevaluering 

Alle parter omkring ’Murerfaget i bevægelse’ blev 

i maj 2006 inviteret til EUC-Nord for at gøre status 

over projektet. Det vil sige de involverede svende, 

mestre, arkitekter, faglærere, ledere på skolen, 

med lemmer af styregruppen samt re præsentanter 

fra ministeriet var til stede. 

Der blev evalueret på alle områder med indlæg af 

de deltagende parter. 



MESSEN ‘BOLIGDRØMME FOR ALLE’ 

Messen i Herning blev målet for projektet – her skulle produkterne 

testes af markedet! 

Transport af vægge og opstilling af messestand var et logistisk problem, 

der blev håndteret af skolen. 

I forbindelse med præsentationen på messen var det funktionærleddet 

i virksomheden, der overtog ansvaret, fordi de udgør virksomhedernes 

salgsled. 

Især for den ene virksomhed var det krævende at definere salgsleddets 

ejerskab af projektet, da nye folk tog over og skulle videreføre 

salgsprocessen. De havde ikke meget kendskab til dét, der var gået 

forud. Det gik, men krævede ressourcer! 

Det var et godt eksempel på, at netværksdeltagerne ikke må skiftes 

for meget ud undervejs, fordi det kræver ressourcer at inddrage nye 

deltagere, selvom de kommer fra den samme virksomhed. 

Opfølgning 

Der var overvældende tilfredshed, men også et ønske om afklaring 

af, hvilke muligheder der er, for at projektet kan leve videre, og 

hvordan succes med salg af produkterne opnås. 

Virksomhederne har individuelt valgt at arbejde videre med forløbet 

og gå egne veje mht. udvikling og markedsføring. Det er derfor 

besluttet at følge op på hver enkelt virksomhed og deres salg i forbindelse 

med messen.



EVALUERING 

Svendenes påvirkning af processen 

Undervejs var det svendene, der valgte hvilke produkter, der var 

mest anvendelige. Det betød, at der blev fravalgt nogle meget tidskrævende 

og besværlig elementer. 

Der var stor tilfredshed med det udførte og de emner, der blev 

undervist i samt formen og faktisk også underviserne. Svendene gav 

desuden udtryk for et behov for mere dialog med arkitekter. 

Midtvejsmødet med alle aktører i ’Murerfaget i bevægelse’ blev også 

arrangeret som svendenes afrapportering, hvor oplevelser, tanker og 

foreløbige produkter blev præsenteret. Svendenes evaluering blev 

fremlagt, og ønsket om yderligere dialog med arkitekter og mulighederne 

for en fremtidig gentagelse af eksperimentariet blev diskuteret 

i et bredere forum. Men der blev også gjort opmærksom på, at gode 

ideer har det med at forsvinde i de indledende arbejdsprocesser, når 

svendene skal vende sig til en anden samarbejdsform med virksomhedernes 

funktionærer. 

Der ligger en udfordring i at flytte ejerskabet til produktet fra svendene, 

der har haft dialogen med arkitekterne, til funktionærerne i 

virksomhederne, som har det direkte salgsarbejde. 

Virksomhedernes deltagelse 

Virksomhederne har deltaget meget aktivt og helhjertet gennem 

hele projektet, og i betragtning af et meget stort arbejdspres var der 

et meget fint engagement og en udtrykt visionær politik. Aftaler blev 

overholdt til stor gavn og nødvendighed for, at det samlede projekt 

har kunnet gennemføres. 

Netværksdannelsen 

Det var primært de i forvejen kendte virksomheder, man henvendte 

sig til, og det var skolens inspektør Hans Ulrik Møller, der tog kontakten. 

Det var vigtigt, at de indledende kontakter foregik på lederniveau 

for at signalere, at det var noget, skolen tog alvorligt. 

Fastholdelse af netværket er en vigtig del af projektet. Det kræver 

imidlertid store ressourcer fra skolen at servicere netværket, og det 

er en balancegang at finde det rigtige informations- og kommunikationsniveau.

Lærersvende/udviklingssvende 

Forløbet omkring eksperimentariet har givet en afklaring, der gør 

det muligt at komme tættere på definitionen af en udviklingssvend. 

Andre kursisters besøg i eksperimentariet 

Eksperimentariet og produkterne har været præsenteret for alle 

efteruddannelseskursister på bygge og anlæg. 

I forbindelse med fagmetodisk kursus for murerfaglærere blev der 

optaget en film for Københavns Murerlaug. 

Der har været en helsides artikel i Nordjyske Stiftstidendes erhvervssektion 

og omtaler i forskellige fagblade. På projektets hjemmeside 

www.murerfag.dk kan man følge processen. 

Påvirkning af elever og undervisning 

Eksperimentariet og produkterne har været præsenteret for alle elever 

på murerafdelingen. 

Aktiviteter og emner undervejs og efter eksperimentariet 

Der er udarbejdet en simpel model for behandling af emner og 

undervisning med innovativt sigte, og notater, billeder og beskrivelse 

er blevet fremlagt på faglærerkonference i Vejle. Modellen skal afprøves 

i forbindelse med faget: stil, form og farve samt valgfri specialefag 

på tredje hovedforløb. 

Afdelingen har i anden sammenhæng afholdt et lærersvendekursus 

for firmaet Hans Ulrik Jensen, og det har bidraget til en foreløbig 

definition af en lærersvend. 



Bispebjerg Bakke 

Kontakten til Bispebjerg Bakkeprojektet ved murerformand Kim 

Cordsen førte til et fyraftensmøde, hvor de lokale svende og mestre 

blev præsenteret for efteruddannelse som åbent værksted efter eksperimentariets 

model og med inspiration fra Kims Cordsen. 

På baggrund af mødet på Bispebjerg Bakke og Kim Cordsens foredrag, 

afholdes der nu efteruddannelse inden for området. 

Konkrete videreførelser af netværket 

Der arbejdes nu sammen med murermester Ole Johansen om et projekt 

i forbindelse med renovering af en kirke, hvor EUC-Nord skal 

bidrage med viden om kalkning og beskrive arbejdet i forbindelse 

med renoveringen. Efterfølgende udarbejdes et materiale, som virksomheden 

kan bruge dels som kvalitetssikring dels som udførelsesteknisk 

håndbog ved andre tilsvarende arbejder. 

HP-Huset ønsker at arbejde videre med produkterne som en del af 

varesortimentet i deres nybygningsafdeling. 

Skolen er blevet kontaktet af Lundgaard Teglværk, der ønsker et 

samarbejde i forbindelse med udvikling af produkter i teglværkets 

sortiment.


BADEVÆRELSER 

EUC-SJÆLLAND

Projektet med at etablere et kompetencecenter på EUC-Sjælland blev 

påbegyndt i efteråret 2006 på baggrund af projektbeskrivelsen for 

‘Murerfaget i bevægelse’, og efter nogenlunde de samme principper, 

som er anvendt i projektet på EUC-Nord og med særligt fokus på følgende 

emner: 

– Innovation 

– Kvalitetssikring 

– Netværksdannelse 

– Skolen som kompetencecenter/partner 

– Faglæreren som inspirator 

Deltagerne var imidlertid ikke tilfredse med de første møder og aktiviteter. 

Mange af møderne førte ikke til de mål og intentioner, der 

var omfattet af projektet ‘Murerfaget i bevægelse’. Flere af møderne 

havde karakter af, at man begyndte helt forfra med projektet fra 

mødets start. 

I maj 2006 fastsatte en lille projektgruppe virksomhederne, producenterne 

og skolerne en ny målsætning med et mere begrænset 

omfang, end der var lagt op til i de første oplæg, og det blev aftalt at 

arbejde videre med følgende temaer: 

– Hvordan bringes et nyt produkt på markedet? Eksempelvis 

glasfliser 

– Fald på gulv 

– Nye værktøjer 

– Nye arbejdsprocesser/metoder 

– Design af en brusekabine i forbindelse med et wellness room 

Planlægningen 

De nye temaer omfattede indretning af bademiljøer efter brugernes 

behov og familiens sammensætning, eksempelvis: 

– Afprøvning af afløb placeret i hjørner eller langs væg 

– Nye vægplader som gør tilpasning nemmere og giver flere 

muligheder for skæve hjørner, buer m.m. 

– Kvalitetsløft og kvalitetssikring med fokus på fald på gulv 

og konstruktionsopbygning 

– Krav til kvalitet og beskrivelse af hvordan fejl undgås 

– Vægbehandling. Hvad kan bruges? Hvad må bruges? 

– Kundebetjening og salgsteknik 

– Nye undervisningsformer i forbindelse med grund- og efteruddannelse, 

hvor faglæreren er inspirator og igangsætter 



Etablering af netværk med deltagelse af 5-7 murermestre, som overvejende 

udfører badeværelser og flisearbejde i forbindelse med renovering 

og nybyggeri med direkte kontakt til kunderne både i vejledningsfasen 

og under opbygningen. 

Idéoplæg 

I september 2006 forelagde Arkitekt Claes Nordsted et idéoplæg til 

inspiration, hvor han beskrev, at udviklingen har medført, at baderummet 

har udviklet sig fra et toilet med én håndvask til i dag, hvor 

der er boblebad og brus samt flere toiletter og håndvaske i samme 

rum. 

Herudover præsenterede han tanker og idéer til en række af de skitserede 

forslag og beskrev ideen til ‘samtalebaderummet’, hvor der i 

midten af rummet anbringes en fontæne (håndvask) og en spejlflade 

med indlagt flise/naturstensinstallation. 

Ud over hans ideoplæg skulle der udvikles yderligere fem præsentationer 

af vægflader og inventar (vaske og armaturer). Der var i den 

forbindelse mange tanker om løsning af de problemer, der ofte 

opstår i forbindelse med vådrumssikring. 

Det blev aftalt, at kurset skulle planlægges og gennemføres på lokale 

flisecentre og byggemarkeder. Kurset blev herefter afholdt i Næstved 

Flisecenter i begyndelsen af 2007 med deltagelse af 5-6 murersvende 

i forretningens daglige åbningstid. Det betød, at kunderne kunne 

følge med i hele forløbet. 

Til bademiljøprojeket valgte gruppen følgende materialetyper: 

– Trædesten: Matrix – lether, 30 mm uglaseret 

– Bølger: Auriga, glasmosaik 

– Vægfliser: Bianco-B Levigato, blank – 300 × 300 mm 

– Gulv: Bianco-B, mat – 300 x 300 mm 

– Hjørne udv.: Glasbyggesten, 8 cm. Tykke, 2 stk. 450 

– Væg indv. Multiplader 

– Væg udv.: Gipsplader 

– Inventar: Se tegning 

– Gulvafløb: Unidrain

1. Hvid, oval porcelænshåndvask 

2. Bordplade i poleret gråblå granit 

3. Højskabe med låger af matteret glas 

4. Gulvbelægning i stiftmosaikglas i et mix af 

grønne og blå farver 

5. Granitplader i niveau med gulvfliser af 

samme type som bordplade og med ru 

overflade 

6. Boblebad 

7. Væghængt toilet 

8. 30 × 30 cm gulvfliser i knækket hvid med 

hvide fuger 

9. Facetslebet spejl i hele væggens bredde 

Gulvbelægning af stiftmosaik og gulvfliser føres op ad væggene efter samme princip 

som angivet for gulvet. Afslutninger for gulv og væg i bruse niche ved toilet og 

boblebad er afrundet som indadgående hjørner i brusenichen. Forkanten af boblebadet 

er ligeledes afrundet.


Evaluering af kursus afholdt i uge 5 og 6 2007 

Kurset blev afholdt i et samarbejde mellem murerafdelingerne på 

EUC-Sjælland og Selandia og gennemført af faglærerne Bent Hol - 

melin Andreasen og Arne Hansen. 

Det var på forhånd besluttet at tilbyde to murerlærlinge fra andet 

hovedforløb at være med på kurset. Dette blev gjort af hensyn til 

muligheden for at se på sidemandsoplæringen under et så koncentreret 

forløb. Interessen var meget stor blandt skolernes 19 lærlinge på 

andet hovedforløb, så en lodtrækning måtte finde sted. 

Holdet kom til at bestå af en murermester, fire murersvende og to 

murerlærlinge. Kursisternes individuelle faglige forudsætninger var 

meget forskellige, og det udmøntede sig i ikke alene et svende/lærlingeforhold, 

men også svende/svendelæreforhold. Kursisternes forskellige 

læringsmetoder var med til at forbedre mulighederne for at 

tilrettelægge et differentieret læringsmiljø. 

Der var trange forhold, og det var tæt samarbejde, men det lykkedes 

fint. En af grundene var, at kursisterne havde en fin indstilling til 

projektet, hvor der blev fokuseret på, at resultatet af arbejdet skulle 

blive stående i ét eller flere år. Man forestillede sig, at familie, venner 

eller kollegaer lagde vejen forbi centret og tog resultatet af kurset 

i øjesyn. 

Interessen for projektet var formidabel. Kursisternes skriftlige evaluering 

af forløbet var særdeles god. Alle syntes, at det havde været 

et meget lærerigt kursus og interessant at prøve at sætte materialerne 

sammen på en anderledes måde. Specielt deres egen medindflydelse 

på opgavernes udformning gav kursisterne en øget motivation 

og glæde over de færdige resultater. 

På hjemmesiden www.murerfag.dk blev der hver dag ført dagbog og 

lagt billeder ind, hvor kursisterne kunne se deres arbejde. 

Det er oplagt, at ‘kursus for åbne døre’ giver et helt andet kursusforløb. 

Interessen fra flisecenterets kunder blev dag for dag rimelig stor, 

og selv kollegaer, som kom og handlede, søgte i flere tilfælde gode 

råd. Også en lille snak med en gammel kollega blev det til, og nye 

kontakter blev etableret. 

Murersvende og -mestre har ofte en tendens til at foreslå det enkelte 

og det kendte – at eksperimentere er ikke lige det, der ligger for. 

Mange kunder kommer i flisecentre og byggemarkeder for at få råd 

og vejledning og kommer ofte med ideer, som ikke lige er de mest 

anvendte eller nemmeste at udføre. Det er ikke fordi kunden ikke vil 

betale, men de søger i reglen efter noget specielt til lige netop deres 

badeværelse.

Her er det desværre mere reglen end undtagelsen, at de svende og 

mestre, som flisecentre og byggemarkeder henviser til, rådgiver kunderne 

til at vælge de lette og gængse løsninger. Man kunne stille sig 

selv spørgsmålet, om det er fordi svendene og mestrene ikke magter 

opgaven eller frygter for ikke at kunne overholde tidsplaner m.m. 

Måske er der en helt anden årsag. 



Mersalg og kommunikation 

Økonom Niels Abildgaard fra EUC-Nord var inviteret til at undervise i 

salg og kommunikation, og hvordan man får ordren. 

Niels Abildgaard hævdede, at salg af håndværksydelser er en ny og 

uvant rolle for mange håndværkere. Han gjorde opmærksom på, at 

det handler om at interessere sig for kundens behov, at være aktiv 

lyttende, ’at være til stede’ – og ikke mindst den personlige adfærd. 

Der var aktiv lytning og mange spørgsmål. Tiden, hvor håndværkeren 

’bare’ går på arbejde, er ved at rinde ud, kunderne forlanger 

noget mere, bl.a. interesse for deres ønsker, gode sagkyndige råd 

samt lejlighed til at gennemdrøfte og gennemarbejde de ønskede 

håndværksydelser med specialisten i en åben og uformel atmosfære. 

Der var stort bifald til Niels Abildgaard, og det var tydeligt, at kursisterne 

gjorde sig umage for at få alle guldkornene med. 

Under afsnittet om EUC-Nord, er Niels Abild gaards undervisning 

detaljeret beskrevet. 

Evaluering 

Bademiljøet blev ikke færdigt inden for den afsatte kursusperiode. 

Det resulterede i, at to murerlærlinge på tredje hovedforløb, som 

havde valgt avanceret flisearbejde som valgfrit specialefag, fik chancen 

for virkelig at opleve noget spændende. 

De to murerlærlinge har sammen med én instruktør arbejdet dybt 

seriøst med at få færdiggjort opgaverne. 

På fyraftensmøder op til kurset har det været svært at ’se lyset’. Der 

har været brugt mange ord fra byggebranchens involverede, men i 

betragtning af, at innovationsnetværket til syvende og sidst skal formidles 

af undervisere, der er almindelige håndværkere, kunne man 

godt ønske en mere håndgribelig formidling af den nye, påtænkte 

innovationskultur i murerfaget. 

Der er planlagt yderligere kurser på ’XL-Byg’ i Vordingborg samt på 

det lokale flisecenter i Næstved. Samtidig er det besluttet, at de to 

svende skulle med på udstillingen på ’Boligdrømme for alle’ i 

Herning i efteråret 2007. Her skal udstillingen vise nye former for 

bademiljøer, men også være en aktiv udstilling, hvor en del af produkterne 

fremstilles på stedet.

LÆRERSVENDEKURSUS FOR MURER - 

VIRKSOMHED I AUNING 

Som en del af projektet ’Murerfaget 

i bevægelse’ og resultatet af den netværksdannelse, 

som projektet også 

er en del af, blev der afholdt et to 

dages lærersvendekursus for virksomheden 

Hans Ulrik Jensen A/S på 

EUC-Nord i november 2006 med følgende 

program: 

Teambuilding 

Øvelse i problemløsning og tæt samarbejde, som samtidig medvirker 

til et fælles udgangspunkt for alle kursusdeltagere 

Præsentation af undervisningssituationen for henholdsvis 

tømrer og murer 

Indblik i hvordan undervisningen gribes an på skolen. Hvilke elementer 

kan anvendes i praktikken og hvilke kan ikke? 

Dialogbaseret oplæg – mentor for lærlinge 

Et potentiale til at forbedre praktikopholdet. Oplæg ved lektor Lene 

Tanggaard, Ålborg Universitet. 

Hvordan bliver man mentor? 

Muligheder for den enkelte i firmaet. Ved Lene Tanggaard. 

Hvad er coaching? 

En metode, som ‘kommitter’ din lærling til at tage mere ansvar for 

egen læring. 

Oplæg ved faglærerne Søren Beikes og Finn Petersen EUC-Nord: 

– Hvad er en logbog? 

– Hvordan bruges den, og hvad er formålet? 

– Introduktion til coachingøvelse 

– Gennemførelse af coaching med hinanden 

– Opfølgning på coaching? 

– Samarbejdet i firmaet 


48 

· murerfaget i bevægelse 

Gruppearbejde med deltagelse af tømrer, murer og kontorfunktionærer 

med besvarelse af følgende spørgsmål: 

– Hvad er det for typer lærlinge, vi har? 

– Hvordan har vores lærlinge det? Er de glade? 

– Kan vi forbedre forholdene for vores lærlinge? 

– Kan vi få mere ud af vores lærlinge? 

Fremlæggelse fra grupperne 

– Udarbejdelse af værdier for vores lærlinge 

– Fælles udgangspunkt for omgang med og ansvar for virksomhedens 

lærlinge 

– Fælles holdninger til og forståelse af virksomhedens lærlingepolitik 

– Samme ‘opdragelse’ af alle lærlinge 

– Omgangstone og sprog bør afspejle virksomhedens kundekontaktform 

Evaluering 

– Teambuilding er beregnet på at skabe et fælles udgangspunkt for 

det videre arbejde 

– Alle deltagere overværede en typisk skoleundervisningssituation 

– Mentorship med efterfølgende gruppearbejde. De tre grupper fik til 

opgave at opliste muligheder og problemer, som de så ved 

mentor–ship lige nu. (Oplæg ved Lene Tanggaard) 

Uddrag af de udsagn, der kom frem: 

Muligheder 

Vi får gode og selvstændige lærlinge, som arbejder i tryghed med 

godt humør og en positiv indstilling. Der skabes dygtige håndværkere, 

og derved sikres fremtiden. Der sker en videreudvikling gennem 

gensidig læring. Der skabes et bedre kendskab til lærlingene, som 

også vil blive dygtigere. Der skabes en mere varieret uddannelse. 

Mulighed for flere ansøgere, og derved kan de bedste og mest egnede 

udvælges. 

Problemer 

Måske får vi flere problemer med vore lærlinge, og det giver ekstra 

arbejde. Det giver et større ansvar, og det kræver mere tid og flere 

penge. Det vil blive svært at skabe et forum på alle niveauer, og ressourcerne 

skal prioriteres. Udarbejdelse af tidsplaner og arbejdsplaner, 

som kræver stor tålmodighed.

Efterfølgende blev udsagnene drøftet, og der var bred enighed om 

løsninger – især med hensyn til de oplistede problemer. Alle udsagn 

skal nu omhyggeligt bearbejdes i det videre arbejde i virksomheden. 

COACHING PÅ HÅNDVÆRKERNIVEAU 

Indlæg ved Søren Beikes og Bjarne Løth fra EUC-Nord. 

Vi gennemgik bekendtgørelse og vejledning for henholdsvis tømrer- 

og mureruddannelsen. Endvidere præsenterede vi logbogen 

for murerne og uddannelsesbogen for tømrerne. 

Vi må nok konstatere, at interessen for bekendtgørelserne og vejledningerne 

kun lå på et ’kendskabsniveau’, hvorimod logbogen 

og uddannelsesbogen vakte interesse, og flere af kursisterne gav 

udtryk for, at disse bøger er et værktøj, som fremover bør bruges 

mere i virksomheden. 

Efter eksempel fra underviserne gennemførte kursisterne coachingøvelser 

med hinanden (to og to). Man gav udtryk for vanskeligheden 

i coaching, men at værktøjet uden tvivl er anvendeligt 

ved arbejdet med lærlinge. 

Herefter skulle kursisterne vende blikket hjem mod virksomheden. 

Gennem gruppearbejde forsøgte man at karakterisere lærlingetyperne 

hjemme i Auning. 

Følgende spørgsmål gav inspiration: 

– Hvad er det for typer lærlinge, vi har? 

– Hvordan har vore lærlinge det? Er de glade? 

– Kan vi forbedre forholdene for vore lærlinge? 

– Kan vi få mere ud af vore lærlinge? 

– Funktionsbeskrivelse: Indhold og hvorfor? 

– Arbejdsbeskrivelse: Hvordan? 

– Mentormøder: Hvor tit/hvorhenne/tid? 

– Logbog 

Udsagn fra gruppearbejdet: 

– Firmaets lærlinge bliver udvalgt med omhu, og lærlingene er tilfredse 

og positiv-kritiske 

– Dette projekt vil forbedre forholdene for vore lærlinge og skabe 

sammenhold og medejerskab 

– Generelt er vore lærlinge flinke og ihærdige, men også meget 

forskellige, og det skal der tages højde for 



– Med dette projekt er vi bedre rustet til opgaven, og vi må være 

tålmodige og lydhøre 

– Hvis de får frihed under ansvar, bliver de formentlig tilfredse, 

selvstændige og modne 

– Vi skal give bedre oplysninger gennem flere samtaler (mentor) 

Kodeord er: trivsel – motivation – positiv ånd – arbejdsglæde 

Ud over ovenstående kom der også forslag om vejledning til mentor 

og lærling: 

Mentoren skal deltage i opstartsmødet, holde løbende kontakt 

med skolen, og fungere som kontakt mellem lærling og virksomhed 

samt sikre, at bekendtgørelsen overholdes. 

Mentor sørger for, at lærlingen overholder skrevne og uskrevne 

regler i virksomheden, sikrer opfølgning på logbog og personalehåndbog 

og udfører byggeplads/medarbejderintroduktion. Men - 

tor gennemgår desuden firmaets arbejdsmiljøpolitik og fungerer 

i det hele taget som coach. 

Lærlingen skal deltage i opstartsmødet og skal udfylde logbogen 

korrekt og regelmæssigt. Han skal være loyal over for mentor og 

holde mentor orienteret om skoleforløbet. Desuden overholde ti - 

der samt firmaets og skolens reglement, være bevidst om, at 

men tor kan bruges i sociale og personlige sammenhænge og 

være villig til at deltage i lærlingeprojekter. 

Efter fremlæggelse af ovenstående fornemmedes enighed om, at 

man var kommet godt i gang med projektet, og at man var klar 

til at rejse hjem og ‘smøge ærmerne op’ . 

Det er en god fornemmelse, at mentorprojektet er godt forankret 

i gruppen af mentorer, og at der også er givet eksempler på forskellige 

værktøjer, som kan avendes i arbejdet med at have en 

lærling. 

Skolen står fortsat til rådighed med assistance ved en evt. opfølgning 

om ca. et halvt års tid og er selvfølgelig også interesseret i 

gensidig videreudvikling af denne type projekter. 

Anvendt materiale 

– Powerpointshow vedr. mentor. 

– Powerpointshow vedr. bekendtgørelse for murer og tømrer 

– Powerpointshow vedr. coaching 

– Diverse fotos

Efterskrift fra virksomheden 

Efter hjemkomsten fra kurset gik virksomheden straks i gang med at 

få struktur på de mange emner, der blev gennemgået på kurset. 

Firmaet har udarbejdet en ‘Mentor/Lærlingeaftale’, der tager 

udgangspunkt i udsagn fra kurset. 

Derefter blev mentorer og lærlinge indkaldt til møde med firmaets 

ledelse. Mødet fandt sted på den gård, firmaet har indkøbt til deres 

lærlingeprojekt. I mødet deltog 18 lærlinge, 9 mentorer og 4 ledere. 

Her blev blandt andet firmaets miljøpolitik gennemgået, kursets indhold 

blev gennemgået, og den udarbejdede ‘Mentor/Lærlingeaftale’ 

drøftet. Da alle kunne tilslutte sig aftalen, blev den underskrevet. 

Til slut skal det nævnes, at små konflikter, som tidligere var henlagt 

til ledelsen for en løsning, blev givet videre til mentorer og lærlinge 

mhp. en løsning. 

Firmaet gav afslutningsvis udtryk for, at de har en opfattelse af, at de 

går en ny og spændende tid i møde. 



ERFARINGER MED HOSPITANTTJENESTE PÅ EUC-NORD 

Hospitanttjeneste er inddraget i projektet for at synliggøre betydningen 

af den direkte kontakt mellem skolen, faglærerne og virksomhedernes 

ansatte. Hospitanttjeneste har været en mulighed i 

mange år, men er ikke særligt benyttet inden for faget. 

Faglærer Finn Pedersen giver her et helt personligt indtryk: 

Betydningen af ordet hospitanttjeneste er blevet drejet en smule. 

Jeg må indrømme, at jeg ikke kender den oprindelige forklaring 

på dette begreb, men hos os er det ensbetydende med nær kontakt 

til virksomheden iført arbejdstøj og medbringende værktøj. 

Selv har jeg opnået denne lykke flere gange og agter bestemt at 

gentage eller fortsætte. Efter min mening er der tre vigtige 

momenter i hospitanttjeneste, forhold, der styrker både underviser, 

virksomhed og uddannelsesinstitution. 

Når en underviser drager ud i felten med sit værktøj og deltager 

i arbejdet på stort set lige fod med medarbejderne i virksomheden, 

opnår man helt klart en større faglig kompetence. Det fag, 

man nu en gang har lært og udøvet – for flere underviseres vedkommende 

for år tilbage – bliver genopfrisket, og sandsynligvis 

også rettet lidt til i forhold til de nye teknikker, der er udviklet af 

svendene derude. 

Herude kan man få oplevelsen af at mure med eksempelvis tørmørtel 

i længere tid end forholdene på en fagskole kan tilbyde. 

Arbejdsgangene på større arbejder som puds- og klinkearbejde er 

der også bedre chancer for at opleve uden for skolen. Så man kan 

også sige, at man igen får indøvet lidt rutinepræget arbejde, som 

eleverne jo fremover vil blive budt. Og så er det jo godt at være 

opdateret på det felt. Kort sagt, man har frisk forbindelse med 

‘samfundet’. 

Hospitanttjeneste bør efter min mening give udbytte til både 

skole, underviser og virksomhed. Virksomhedens udbytte er selvfølgelig 

umiddelbart den ekstra arbejdskraft, men kan bestemt 

også udmøntes på anden vis. I flere af de tilfælde, hvor jeg selv 

har været i hospitanttjeneste, har jeg efter opholdet udarbejdet 

en rapport om virksomhedens og medarbejdernes evne til at 

kommunikere samt en afdækning af medarbejdernes faglige 

kom petencer. En sådan rapport kan helt klart være et godt redskab 

i forbindelse med en evt. efteruddannelsesplan for virksom-

heden. I de tilfælde, hvor der har været aftale om en sådan rapport, 

har det været vigtigt at planlægge besøget på en sådan 

måde, at der var mulighed for at arbejde sammen med stort set 

alle medarbejdere. Der har også været indlagt en dag, hvor jeg gik 

i hælene på virksomhedens formand eller projektleder. 

Det, jeg ser som den største fordel ved hospitanttjeneste, er kontakten 

mellem virksomhed og skole. Den tillid og forståelse, der 

opstår her, er unik. Man ankommer som faglærer og signalerer, 

at man stadig kan sit fag og ikke har udviklet en ‘akademisk’ tilgang 

til sit fag. Jeg tror, der mange steder er en stor kløft, der bør 

jævnes, og her er chancen virkelig til stede. 

Mange virksomhedsejere og deres medarbejdere har ikke den ringeste 

indsigt i hvilke problemer og strabadser, der findes ved at 

drive en erhvervsskole, men de er bestemt interesserede i at høre 

om dette. Jeg har oplevet mange positive stunder med diskussioner 

om lærlingenes faglige niveau, lektionsantal på skoler samt 

principper og teknikker. Hver gang er det endt med, at vi forstår 

hinanden. Som skolemand skal man blot i sådanne tilfælde være 

parat til at reflektere og lære for så at bringe denne viden med 

hjem til skolen. 

Når man omgås virksomhedernes medarbejdere på deres hjem - 

mebane, får man også indblik i, hvilke problemer der op står på 

deres jobs, og kan derefter bedre sammensætte evt. efteruddannelsesforløb 

for virksomheden. Min oplevelse er, at når man vender 

tilbage til virksomheder, hvor man har været i hospitanttjeneste, 

i form af opsøgende arbejde, ja så er kontakten til stede fra 

første fløjt. Det er således uproblematisk at drøfte, om virksomheden 

snart skal have en lærling mere, eller om der er basis for 

efteruddannelse af en eller anden art. 

Der kan være problemer ved hospitanttjeneste, når det gælder 

finansieringen. 

Ikke mange skoler har råd eller tid til hospitanttjeneste. På EUC- 

Nord har der været mulighed for at kunne gøre det i forbindelse 

med andre projekter, et par af virksomhederne har faktisk betalt 

for rapporterne i form af forbrugt tid. 


SAMLET EVALUERING

Projektet ‘Murerfaget i bevægelse’ har nu taget hul på problematikken 

med at tilpasse materialer og teknik til kundernes behov ved at 

føre alle involverede parter fra idé til det færdige produkt sammen 

og præsentere det for brugerne. 

Processen har været lang og med mange sidespring, men den har 

bevist, at når der etableres netværk bestående af designere, arkitekter, 

virksomhedsejere, svende, producenter og tekniske skoler, er det 

en brugbar proces til at skabe frugtbar innovation. 

Det har været tydeligt, at særligt murersvendene har ændret holdning 

og adfærd i forhold til deres rolle i den samlede proces, og deltagelse 

i kurserne har ændret deres tankegang, så de ikke er bange 

for at give deres ideer videre. 

Svendene som medspillere og inspiratorer 

Fra at være passive modtagere af undervisning har de ændret holdning 

til at være medspillere og inspiratorer for de øvrige deltagere. 

Ideerne kom frem, og murersvende og arkitekter har arbejdet på lige 

fod med at skabe det færdige produkt. 

Murersvendenes optræden på ‘Boligdrømme for alle’ i Herning var et 

tydeligt bevis på den holdningsændring. Her optrådte de i sælgernes 

rolle og som eksperter, der øser af deres viden til kommende kunder. 

At virksomhederne er positive over for den udvikling, er i virkeligheden 

en yderligere gevinst, der kan give dem en tro på, at denne form 

for samarbejde er vejen frem. 

Siden 2000 er der på de tekniske skoler arbejdet med den nye lærerrolle, 

hvor læreren mere og mere indtager rollen som konsulent end 

som underviser. Denne rolle har for mange faglærere været svær at 

påtage sig, hvilket for de flestes vedkommende skyldes mange års 

arbejde som underviser i traditionel forstand. 

Nye tilbud og undervisningsformer 

‘Murerfaget i bevægelse’ har som et af sine mål at afprøve nye 

uddannelsestilbud og undervisningsformer til fornyelse af faget – for 

herigennem også at styrke den ’nye lærer’ i konsulentrollen. 

Projektet arbejder i hovedtræk med en bred palet af undervisningsmetoder 

valgt ud fra det aktuelle behov og ud fra et ønske om en 

variation, der understøtter engagement og motivation. Der har på 

forhånd ikke ligget en undervisningsmetode eller plan klar, den er 

blevet skabt undervejs med en høj grad af deltagernes inddragelse i 

processen, og det har ført til stor glæde og gensidig inspiration. At 

der på forhånd har ligget et klart mål, nemlig at præsentere produk- 



tet på messen ’Boligdrømme for alle’ i Herning har haft stor indflydelse 

på motivationen og lysten til at bidrage med det optimale. 

Forestiller vi os, at den udvikling, som ‘Murerfaget i bevægelse’ har 

sat i gang, er den rigtige udvikling for faget, ligger der i fremtiden et 

stort arbejde for de involverede parter med at synliggøre de innovative 

processer. Dette gøres blandt andet ved at inddrage flere skoler, 

virksomheder, svende, forskere, arkitekter, producenter og uddannelsessteder 

og samtidig inddrage andre fag og måske med tiden ændre 

titlen til ‘Byggebranchen i bevægelse’. 

Hele byggebranchen har brug for et løft omkring kvalitetsudvikling. 

De gode eksempler skal inspirere andre og få flere til at deltage. En 

god parameter er, at det ikke længere er nødvendigt at opfordre sko - 

lerne og virksomhederne til af deltage – de kommer i dag af sig selv 

og anmoder om at blive en del af projektet. 

Fremtidens lærerrolle 

Hvis vi forestiller os projektet ‘Murerfaget i bevægelse’ som omdrejningspunkt 

for den videre udvikling i murerfaget, vil faglærerernes 

rolle sandsynligvis blive ændret således, at de i fremtiden kommer til 

at arbejde mere selvstændigt og eksperimenterende. Lærestyret 

undervisning, instruktioner, gruppearbejde, små foredrag, dialog 

med arkitekter, samtaler med besøgende og andre lærere og elever 

vil i højere grad blive en del af deres dagligdag. 

Det kræver et kompetenceløft hos faglærerne. Både i form af kurser, 

men i høj grad også af en direkte kontakt til virksomheder, og her er 

hospitanttjeneste en god mulighed. 

Murerfaget har på baggrund af erfaringer fra projektet besluttet at 

afsætte penge til at hjælpe skolerne med at opkvalificere faglærerne, 

både generelt, men også gennem et projekt: ’mobilt faglærerkorps’, 

hvor det er hensigten at uddanne en slags specialister inden for særlige 

faglige områder. Disse faglærere skal det være muligt at ‘hyre’ til 

at undervise rundt om på landets murerafdelinger. 

Fastholdelse af netværket er en vigtig del af projektet. Det er her, de 

gode eksempler og de nye ideer skabes for de kommende kompetence- 

og videncentre. 

Det kræver store ressourcer for skolerne at servicere et netværk, og 

det er en balancegang at finde det rigtige informations- og kommunikationsniveau. 

Men det er fagets klare opfattelse, at den opgave kan 

skolerne løfte, og erfaringer fra ‘Murerfaget i bevægelse’ viser, at skolerne 

er villige og rede til opgaven.


PROJEKTDELTAGERE

STYREGRUPPENS MEDLEMMER: 

Erik Fog Larsen, projektleder 

Det faglige Fællesudvalg for murer-, 

stenhugger- og strukkaturfaget 

INNOVATIONSNETVÆRK A, ’INDERVÆGGE’, 

EUC-NORD, HJØRRING 

Ansvarlig: udd.leder Hans Ulrik Møller 

afdelingschef Henrik Petersen 

salgschef Christian Jeppesen 

projektleder Chresten Widt Christensen 

uddannelsesleder Hans Hother Poulsen 

murermester Ole Johansen 

murermester Torben Carlsen 

faglærer Peter F. Sørensen 

arkitekt Kjeld Bjerg 

salgsleder Peter Rune Mortensen 

arkitekt, designer Peter Mackeprang 

direktør Jens Piper 

arkitekt designer Snorre Stephensen 

adjunkt Niels Abildgaard 

faglærer Søren Beikes 

ledende faglærer Peter Lynge Kristensen 

faglærer Finn Pedersen 

arkitekt Mark Krebs 

sælger Torben Schmidt 

murerformand Jørgen Jensen 

murersvend Brian Jensen 

murersvend Palle E. Jørgensen 

murersvend Anders Klæstrup Svendsen 

murersvend Svend Bilgaard 

murersvend Brian Ehlers 

murersvend Tommy Calundan 

murerformand Henning Svensson 

murersvend Uffe Kaae 

Jesper Juul Sørensen, Dansk Byggeri 

Flemming Jensen, 3F 

Niels Haldor Bertelsen, SBi 

Søren Bøgh, MURO 

INNOVATIONSNETVÆRK B, ’BADEVÆRELSER’, 

EUC-SJÆLLAND, HASLEV 

Ansvarlig: teamchef Torben Jensen 

murermester Jan Nissen 

murersvend Martin Leonart Bruhn 

murersvend Peter Ditlevsen 

murersvend Ole Ejgil 

murersvend Rene Laugesen 

murersvend Mads Thorgild Dyhr Okking 

murersvend Erik Trans 

murerlærling Kenneth Skaarup Lundstedt, 

2.H 

murerlærling Steen Didrik Nielsen, 2.H 

murerlærling Kenan Berk, 3.H 

murerlærling Alec Stonor Krum-Møller 

Jørgensen, 3.H 

faglærer Bent Holmelin Andreasen 

faglærer Teddy Pilhøj 

faglærer Stig Jacobsen 

faglærer Arne Hansen 

økonom Niels Abildgaard 

arkitekt Lars Thomsen 

arkitekt Claes Nordsted 

Endvidere: 

Torben Jensen 

Peter Handberg 

Marianne H. Jakobsen 

Karsten Rolsted 

Sten B. Johansen 

Jørn Rasmussen

Projektet ‘Murerfaget i bevægelse’ har til formål 

at opsamle viden og gode ideer og sikre 

fornuftig indlæring og formidling, således at 

dagens byggeri kan få den absolut højeste 

kvalitet. 

For at sikre så stor en succes som muligt 

tager projektet sit udgangspunkt i et fællesskab/samarbejde 

mellem murersvende, 

murermestre, producenter, arkitekter, 

forskere og uddannelsesinstitutioner med 

fokus på læring, videndeling og det færdige 

produkt. 

DET FAGLIGE FÆLLESUDVALG FOR MURER-, 

STENHUGGER- OG STUKKATURFAGET 

Bygmestervej 5, 2. sal 

2400 København NV 

www.murerfag.dk 

info@dffumurer.dk

MURERFAGET I BEVÆGELSE - Murerfagets Oplysningsråd, MURO

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?