Kvalitetsrapport 2010-11 - Bakkevejens Skole

Indhold
Indledning ....................................................................................................................................... 5
Sammenfatning .............................................................................................................................. 6
Indsatser, centralt
Opfølgning på kvalitetsrapport 2009/2010 ...................................................................................... 8
Pædagogisk Udvikling. ................................................................................................................. 10
Skoletjenesten .............................................................................................................................. 11
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. (PPR) ................................................................................ 13
Evaluering af Læseindsats for Esbjerg Skolevæsen ..................................................................... 14
Ændringer i kommunens skolestruktur. ......................................................................................... 15
Skolerne: Pædagogiske processer
Bakkeskolen ................................................................................................................................. 17
Bakkevejens Skole ....................................................................................................................... 20
Blåbjerggårdskolen ....................................................................................................................... 24
Boldesager Skole ......................................................................................................................... 27
Bryndum Skole ............................................................................................................................. 30
Danmarksgades skole .................................................................................................................. 34
Darum Skole ................................................................................................................................. 38
Egekratskolen ............................................................................................................................... 41
Fourfeldtskolen ............................................................................................................................. 43
Guldager Skole ............................................................................................................................. 49
Gørding Skole .............................................................................................................................. 51
Hjerting Skole ............................................................................................................................... 54
Kvaglundskolen ............................................................................................................................ 57
Nordre Skole ................................................................................................................................ 60
Nordvangskolen............................................................................................................................. 63
Nørremarkskolen .......................................................................................................................... 65
Præstegårdsskolen ....................................................................................................................... 69
Rørkjær Skole .............................................................................................................................. 72
Skads Skole ................................................................................................................................. 76
Spangsbjergskolen ....................................................................................................................... 80
Sønderrisskolen............................................................................................................................ 83
Tjæreborg Skole ........................................................................................................................... 86
Vadehavsskolen ........................................................................................................................... 90
Valdemarskolen ............................................................................................................................ 93
Vejrup Skole ................................................................................................................................. 97
Vester Nebel Skole ..................................................................................................................... 100
Vestervangskolen ....................................................................................................................... 103
Vittenbergskolen og Spandet Roager Skole ............................................................................... 107
Ådalskolen .................................................................................................................................. 111
3

Rammer og Resultater
Antal elever ................................................................................................................................ 115
Klassekvotient ............................................................................................................................ 116
Antal spor ................................................................................................................................... 117
Elever i SFO ............................................................................................................................... 118
Elevfravær .................................................................................................................................. 119
Aflyste lektioner .......................................................................................................................... 122
Karakterer................................................................................................................................... 124
Overgangsfrekvenser. ................................................................................................................ 127
Udgifter pr. elev .......................................................................................................................... 128
Undervisningsandel .................................................................................................................... 129
Elever pr. lærer ........................................................................................................................... 130
Antal planlagte timer ................................................................................................................... 131
Ressourcer til undervisningsmidler og antal elever pr. PC .......................................................... 132
Udgifter til kompetenceudvikling ................................................................................................. 133
Den løbende evaluering .............................................................................................................. 134
Inddragelse af eleven i undervisningens tilrettelæggelse ............................................................ 135
Skole-hjem-samarbejdet ............................................................................................................. 136
Linjefagskompetencer, dækningsprocent. .................................................................................. 138
Specialundervisning
Ressourcer til specialpædagogisk bistand .................................................................................. 141
Tilrettelæggelsen af specialpædagogisk bistand......................................................................... 143
Elever visiteret til centrale specialforanstaltninger ....................................................................... 144
Tilrettelæggelsen af den specialpædagogiske bistand i specialklasser/centerklasser ................. 145
Lærerkompetencer og trivsel i specialklasser/centerklasser ....................................................... 147
Dansk som andetsprog
Antal tosprogede elever ………………………………………………….………………………………149
lærerkompetencer - dansk som andetsprog som dimension i undervisningen ….…………………149
Karaktergennemsnit, indvandrere og efterkommere ................................................................... 150
Ressourcer til tosprogede ........................................................................................................... 151
Dansk som andetsprog som supplerende undervisning .............................................................. 152
Modtageklasser .......................................................................................................................... 158
Bilag
Bekendtgørelsen og noter vedr. opfyldelse af bekendtgørelsens krav. ....................................... 161
4

Indledning
Hermed følger Esbjerg Kommunes kvalitetsrapport for skoleåret 2010/2011.
Rapporten har sin baggrund i Folkeskolelovens § 40.a af 01.08.2006 og Bekendtgørelse nr. 162 af
22.02.2006, som pålægger kommunerne at udarbejde en årlig kvalitetsrapport, der har til formål at:
- styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage deres ansvar for folkeskolen,
- give kommunalbestyrelsen grundlag for at tage stilling til og beslutte opfølgning på skolernes faglige
niveau,
- fremme dialog og systematisere samarbejdet om skolevæsenet,
- bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvalitet.
Pædagogisk Udvikling har påtaget sig arbejdet med at udarbejde materialet til indhentning af de oplysninger,
som skal danne grundlaget for rapporten, samt at udfærdige den endelige rapport.
Skolerne har leveret en stor mængde forskellige oplysninger, hvilket forvaltningen hermed vil takke skolelederne
for. Ligeledes takker forvaltningen skolebestyrelserne, der gennem høring har bidraget med deres
arbejde og kommentarer.
Forvaltningen håber i øvrigt, at skolebestyrelser, forældre og andre interesserede kan bruge rapporten som
et frugtbart udgangspunkt for dialog og handling i den fortsatte udvikling af kvaliteten på de enkelte skoler og
skolevæsenet som helhed i Esbjerg Kommune.
September 2011
Skolechef Preben Jensen
5

Sammenfatning
Sammenfatning af de pædagogiske processer.
Skolerne er blevet bedt om at beskrive deres styrkeområde og mindst èt skolepolitisk indsatsområde. Skolerne
har hvert deres særpræg og eget fokus på indsats- og styrkeområderne, samtidig med at der fremstår
en fælles profil for Esbjerg Kommunes Skolevæsen. Næsten halvdelen af skolerne angiver at de som indsatsområder
arbejder under overskriften inklusion. Andre indsatsområder, der nævnes af flere skoler er
Læsning, Cooperative Learning og Innovativ Skole. Ofte beskriver skolerne, hvordan deres styrke kort fortalt
er at forene trivsel og faglighed.
Det viser, at Esbjerg Kommunes skoler arbejder med de udfordringer, der er sat fokus på både kommunalt
og på landsplan, nemlig at den enkelte skole skal være en inkluderende skole, der inkluderer eleverne i faglige,
kulturelle og sociale fællesskaber.
På baggrund af beskrivelserne af de pædagogiske processer, rammer og resultater kan det konkluderes, at
det faglige niveau på skolerne er tilfredsstillende.
Udvalgte dele af Rammer og Resultater:
Antal elever: Der går 12.544 elever i kommunens 31 skoler. Der går 83 elever på den mindste skole og 754
elever på den største.
Klassekvotienten er gennemsnitligt 19,3, og det højeste gennemsnit for en skole er 22,9.
SFO: 64 % går i SFO, og tallet varierer fra 22 % på èn skole og 88 % på en anden.
Fravær: En elev er gennemsnitligt fraværende 11,7 dage om året. 7,8 dag pga. sygdom, 1,1 dag pga. ulovligt
fravær og 2,9 dage pga. ekstraordinær frihed.
Aflysninger: Der aflyses gennemsnitligt 3,1 timer pr. klasse. Langt de fleste aflysninger sker i overbygningen.
Karakterer: Karaktergennemsnittet for Esbjerg Kommunes folkeskoler er præcist som landsgennemsnittet.
Bedst ser det ud i Dansk orden (0,4 over), Dansk retskrivning, skriftligt Dansk og Historie (alle 0,1 over). Dårligst
ser det ud i mundtligt Dansk (0,4 under), Geografi og Biologi (begge 0,2 under).
Videre uddannelse: 10 måneder efter, de gik ud af 9. klasse, var 40 % af eleverne i gang med 10. klasse og
50 % i gang med ungdomsuddannelse. Langt de fleste af resten er under vejledning af Ungdommens Uddannelsesvejledning
(UU).
Udgift: Skolernes samlede udgifter pr. elev er kr. 60.500,-. Heri er indregnet specialklasser, specialgrupper
og modtageklasser, som det (på grund af den decentrale økonomistyring) ikke er muligt at udspecificere.
Undervisningsandel: Lærerne underviser 41,4 % af deres arbejdstid, og tallet varierer fra 37,2 til 46,5 på
skolerne.
Undervisningsmidler: Skolerne bruger gennemsnitligt kr. 1937,- pr. elev.
PC: Der er 3,6 elev for hver nyere PC med internet.
Kompetenceudvikling: Skolerne bruger kr. 17.395,- pr. lærer til kompetenceudvikling, herunder udviklingsarbejde
på skolen.
Evaluering: Så godt som alle skoler har principper og/eller metoder vedr. den løbende evaluering, og de
fleste er tilgængelige på skolens hjemmeside.
Elevinddragelse: På de fleste skoler afgør den enkelte lærer selv sin måde at inddrage eleven i undervisningens
tilrettelæggelse, dvs. at der ikke findes principper/metoder på skoleniveau.
Skole-hjem: Alle skoler har et veludbygget skole-hjem-samarbejde.
Linjefagskompetencer: De fleste skoler har langt over 90 % af deres timer dækket af lærere med linjefagskompetence
eller tilsvarende kompetencer.
6

Indsatser, centralt
7

Opfølgning på kvalitetsrapport 2009/2010
Indtryk efter samtale med 27 skoler i Esbjerg skolevæsen med afsæt i kvalitetsrapport.
Opfølgende samtale om kvalitetsrapport blev i 2011 gennemført på 27 skoler. Der gennemførtes ikke samtaler
på de af Byrådet pr. august 2011 lukkede skoler.
Tre hovedpunkter var sat på dagsordenen:
1. Inklusionsstrategi
2. Læseindsats
3. Elevfravær
4. Ønskede emner fra skolernes side (der fremkom ingen ønsker)
Inklusionsstrategi: Alle skoler er forpligtede til at udforme inklusionsstrategi, derfor var det naturligt at bede
skolerne italesætte deres arbejde hermed. Alle skoler fremlagde eller præsenterede dele af deres inklusionsstrategi
og dermed deres tanker og overvejelser over hvad der er nyttige indsatser på deres skole.
Der ligger fra alle skolers side et kæmpe arbejde med at løfte inklusionsopgaven, og der ligger et stort engagement
og en stor ansvarlighed i forhold til at lykkes i feltet.
Kendetegnende mange af skolernes indsats er, at man har lagt vægt på:
Klasseledelse, relationskompetence, AI (appreciative inquiry) og CL (cooperative learning)
o Klasseledelse og relationsarbejdet er som evidens kategoriseret som 2 af 3 hovedfaktorer i
det professionelle lærerarbejde (3. faktor er faglighed)
Forældresamarbejdet, som fremstår tydeligere og tydeligere for flere og flere skoler, som en central
hjørnesten i inklusionsarbejdet. Dermed er også sagt at mange skoler har stort fokus på om forældresamarbejdet
kan udvikles.
Holddeling
Fleksibel organisering af ressourcerne
Teamsamarbejde har fået nyt liv i skolevæsenet
o Her har LP-arbejdet gjort en forskel – LP-arbejdet kvalificerer Special Centersamarbejdet,
som igen kvalificerer samarbejdet med forældre og fagpersoner = god spiral
AKT-indsatsen. Organisatorisk fylder det på mange skoler at få skabt rammer for AKT-indsatsen, således
at denne er gennemsigtig for alle og fleksibel tilrettelagt.
Det har fra forvaltningens side været meget berigende, oplysende og interessant at lytte til det store engagement,
der lægges i at finde nye og bedre veje ind i inklusionsudfordringen. Det er en fornøjelse at opleve
hvorledes alle skoleledelser tager deres del af denne udfordring meget alvorligt og lader sig udfordre også på
dette felt. Esbjerg skolevæsen er kendetegnet ved at inklusionsindsatsen er veludviklet og ved at vi er fortsat
på vej.
Læseindsats: alle skoler fremlagde og præsenterede deres handleplaner i relation til de i skolevæsenets
formulerede kvalitetsmål for læsning.
Kendetegnende for samtalerne var at mange skoler havde inviteret deres læsevejleder med til mødet. Dette
gjorde at indholdet var præget af vejledernes store faglige indsigt.
Kendetegnede var også at vi i samtalen kunne afdække at der ikke er sammenhæng mellem social-indeks
og læsepræstationer. Det er også vanskeligt at afdække mønstre i hvorfor nogle skoler overpræsterer og
andre ikke.
Det var en sand fornøjelse at opleve også på læseindsatsen er der stor –og vigtig ledelsesmæssig opmærksomhed.
I denne sammenhæng var der igen anledning til at diskutere vigtigheden af at vejledere, i dette tilfælde læsevejledere,
har de fornødne rammer for at virke som vejledere:
klare aftaler om deres opgave, veldefinerede rammer også i forhold til kollegaer og både legitimering
og legitimitet fra ledelsens side.
8

Elevfravær: et fokuspunkt som var ønsket italesat fra politisk niveau.
Samtalerne afdækkede nogle problemfelter i opgørelsesmetoderne, som har affødt meget skæve opgørelser.
Samtalerne skabte også en opmærksomhed, som skærper et yderligere ledelsesmæssigt fokus på at tilstedeværelse
er meget centralt for udbyttet af skolegangen.
Generelt omkring samtalerne om kvalitetsrapport kan vi konkludere, at det set fra forvaltningsperspektiv giver
indsigt i skolernes hverdag og udfordringer, og det har været en fornøjelse at få dette indblik, som samlet set
kan kvalificere forvaltningens tilgang til samlede indsatser i skolevæsenet. Der skabes samtidig et indblik i
skolevæsenets samlede potentialer og dialogen karakteriseres af alle aktører som givtig fremadrettet.
9

Pædagogisk Udvikling.
Pædagogisk Udvikling er et konsulentteam af otte konsulenter
og en chef, der understøtter skolerne i deres udvikling.
Årets fokus: ”At forankre”
PU vil gøre en forskel. Det betyder at PU er meget bevidste
om at få overført viden og erkendelser til praksis. Derfor arbejder
PU meget tæt sammen med ledelsen og medarbejderne
når nye udviklingsprocesser skal sættes i gang på
skolerne. PU kalder denne form for udvikling ”Skoleprocesser”.
Processerne er kendetegnet ved, at der tages udgangspunkt
i skolernes behov, at hele, eller større grupper i skolen
involveres, og at der er vægt på at forankre praksis. Processerne
forankres bedst hvis det opleves meningsfuldt for de
deltagende og hvis de får tid og rum til at arbejde med
spørgsmålet: Hvordan omsætter vi dette til praksis? Det kan
eksempelvis være, at hvert enkelt team coaches særskilt for
at de kan finde deres måde at omsætte det nye til praksis.
Det er også vigtigt for PU at samarbejde med skolen i længere
tid for at være behjælpelig med at følge op, støtte og justere
undervejs. Skolens medarbejdere skal have tid til at ”prøve
af” og gøre sig erfaringer, hvorefter disse erfaringer kan gøres
til genstand for refleksion og indbyrdes vidensdeling og
slutteligt blive til ny og forbedret praksis.
PU samarbejder gerne med andre.
I 2010/2011 har PU bla. igangsat et omfattende 4årigt
samarbejdsprojekt med Fredericia Kommune
i ønsket om at skabe mere innovative skoler.
Fra EK deltager Bakkevejens Skole, Egekratskolen, Sønderrisskolen
og Rørkjær Skole.
Opstartsåret har omfattet kurser, konferencer, uddannelse
af et PD-korps i innovativ didaktik samt kommunal og
tværkommunal mødevirksomhed.
Udover ”skoleprocesser” laver PU også oplæg og konsulentarbejde,
der har mindre målgrupper.
Desuden afholder PU kurser: PU har afholdt 49 kurser med
1055 deltagere.
PU har arbejdet på skolerne
med bl.a:
Samarbejde om læring/
Cooperative Learning
Bakkevejens Skole, Bryndum
Skole, Guldager Skole, Hjerting
Skole, Nordvangskolen,
Præstegårdsskolen, Vejrup
Skole, Vester Nebel Skole,
Vittenbergskolen/Spandet
Roager Skole.
Klasseledelse og relationskompetencer
Bakkevejens Skole, Danmarksgades
Skole, Gredstedbro
Skole, Gørding Skole,
Kvaglundskolen, Nørremarkskolen,
Skads Skole,
Tjæreborg Skole, Vestervangskolen,
Ådalskolen.
Værdiproces
Danmarksgades Skole, Vejrup
Skole, Valdemarskolen.
Teamudvikling
Bakkeskolen, Sønderrisskolen,Vittenbergskolen/Spandet-Roager
Skole.
Læsning
Bryndum Skole, Gørding
Skole, Valdemarskolen.
IT/IKT
Gredstedbro Skole, Guldager
Skole, Vejrup Skole.
Udeskole
Danmarksgades Skole, Gredstedbro
Skole, Gørding Skole
Præstegårdskolens lærere, pædagoger og ledelse har i år haft samarbejde om læring - Cooperative Learning -
som fokus med en opstartsdag i august, afprøvning i det daglige arbejde og to opfølgende møder.
10

Skoletjenesten
40 års jubilæum i Guldager Naturskole og Jernalderlandsbyen
Den 23. september 1970 blev staldlængen ved skovløberboligen i Guldager Plantage officielt indviet til naturskolelokale
og det blev begyndelsen til oprettelsen af Danmarks første Naturskole ved et samarbejde mellem
skov- og skolefolk.
Samme år opstod ideen om at opføre et Historisk Værksted, og året efter begyndte lærere og andre frivillige
at opføre en rekonstruktion af et Jernalderhus, som så blev til Jernalderlandsbyen i Guldager Plantage.
40 årsdagen: Mange gæster var mødt op på jubilæums dagen i Guldager Plantage. Her havde 9. klasse fra Sønderrisskolen
gennemført et forsøg med Jernudvinding – et forløb i Fysik og Kemi undervisningen.
Herfra udviklede det sig de næste 40 år. Erfaringer fra Jernalderlandsbyen og Naturskolen blev brugt til oprettelsen
af mange andre skoletjenestetilbud og med samarbejdet med Natur- og Kulturformidlingscentret
Myrthuegård samt Børn, Natur og Bevægelse og mange andre formidlingssteder, er der nu en bred vifte at
natur- og kulturformidlings tilbud for børn og unge i Esbjerg Kommune.
Stifter af Naturvejledningen i Danmark, Arne Bondo Andersen, holdt festtalen og fastslog at Esbjerg Kommune
altid havde været et mønstereksempel for udvikling af naturvejledning for børnegrupper, og at det er det
gode samarbejde mellem skov og skolefolk, har været drivkraften for succesen.
Udvalgsformand Hans Erik Møller for Børn & Familieudvalget nævnte i sin tale, at
”Grundlaget for at forstå samfundslivets komplekse forhold er, at eleverne får primære og
selvoplevede oplevelser, som inspirerer dem til at tilegne sig ny viden om natur- og kulturforhold.
Man kan også sige, at vi vil give livsvarige stemningserindringer, og vi ser det som både
en vision og en mission, at natur- og kulturoplevelser skal bruges til at gøre vores unge mennesker
til de bedste ambassadører for vores egn, også når de flytter herfra.”
Esbjerg er Danmarks Friluftskommune 2010-11
”Den pris skal vi altså have”, blev vi enige om, da Friluftsrådet forrige år oprettede en ny pris til den kommune,
som havde gjort en særlig indsats for at fremme friluftslivet. Ved et godt samarbejde mellem mange afdelinger
og forvaltninger fik vi sendt en ansøgning afsted, men blev slået på målstregen af Vejle Kommune.
Hvert år har et specifikt tema. Så da temaet for 2010 blev meldt ud og det var ”Formidling af friluftsliv og naturoplevelser”,
lå det lige til højrebenet og sammen med kommunens kommunikationsafdeling blev der sendt
en ny ansøgning afsted.
Skoletjenesten, Myrthuegård og Børn, Natur og Bevægelse deltog aktivt i dette arbejde, og glæden var stor
da Friluftsrådet bekendtgjorde at Esbjerg Kommune blev Danmarks Friluftskommune 2010-11.
11

I sin begrundelse for at kåre Esbjerg som vinder, skriver juryen følgende:
Esbjerg Kommune har på forbilledlig vis formidlet natur og friluftsliv i det forgangne år, og vi
fornemmer, at kommunens mange spændende formidlingstiltag har haft en stor bredde og er
nået ud til mange brugergrupper.
Kommunen har en vision om, at alle der vokser op i kommunen skal have livsvarige stemningserindringer
gennem friluftsliv og naturoplevelser. Det synes vi er en flot vision, og vi glæder
os over at se, at kommunen vil forsøge at leve op til visionen gennem en konkret strategi
for nye formidlingstiltag. Således vil der i de kommende år komme endnu flere formidlingstilbud
i kommunen.
Borgmester Johnny Søtrup modtog beskeden med stor glæde og en vis portion selvsikkerhed.
- Vi tillod os faktisk at skrive i ansøgningen, at vi betragter os selv som danmarksmestre i friluftsformidling. I
Esbjerg Kommune har vi i mange år haft stor fokus på vores enestående natur og mulighederne for at dyrke
et friluftsliv, som kombinerer både natur og kultur. Der er gjort et stort arbejde med at skabe forskellige tilbud,
som taler til alle borgere i kommunen, uanset om det er familier, skolebørn, børnehaver eller aktive sportsfolk,
siger Johnny Søtrup.
Selve overrækkelsen foregik på Vaden lige ud fra Myrthuegård, hvor Johnny Søtrup fik overdraget prisen af
Friluftsrådets næstformand Jeppe Jørgensen. Ud over æren, fik vi også 250.000 kr. som bliver brugt til grejbank
til børnehavebørn ved Digehytten, shelter og samlingssted ved Naturskolen ved Kratskellet samt en
lommeguide ”52 gode søndagsture”.
Mange delegationer fra andre kommuner har besøgt Esbjerg i den seneste tid, for at se på hvordan vi har
opbygget de mange naturtilbud specielt for børn og unge. En af forklaringerne er, at der er tale om 40 års
udvikling, som begyndte med oprettelsen af Guldager Naturskole som var den første naturskole i Danmark.
Vidste du at..
Natur- og Kulturformidlingscentret ligger i Nationalpark Vadehavet
Skoletjenesten og Myrthuegård er med i Vadehavets Formidlerforum
I 2010 havde Skoletjenesten og Børn, Natur og Bevægelse omkring 20.000
besøgende og ved Natur og Formidlingscentret Myrthuegård havde man
17.254 gæster.
Som udløber af Friluftsprisen er der er oprettet et Friluftsnetværk, som et
koordinerende led mellem flere forvaltninger, som har til opgave at styrke
Friluftslivet i Esbjerg Kommune.
12

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. (PPR)
Specialcenteret (SC.)
Specialcenteret er et afgørende omdrejningspunkt for samarbejdet mellem PPR og de enkelte skoler. Beslutningen
er, at alle sager, hvor elever giver anledning til bekymring, skal behandles i et Specialcentermøde.
Formålet med Specialcentermødet er med fokus på elever i vanskeligheder at understøtte skolens inklusionsproces
og sikre kvaliteten både i den specialpædagogiske og den almindelige undervisning med henblik
på, at elever i vanskeligheder modtager undervisning på egen skole.
I samarbejde med skolerne tager PPR løbende initiativer til at kvalificere samarbejdet i Specialcentret. Bl.a.
har vi sat særligt fokus på netværksdannelse og kompetenceudvikling af Specialcenterformændene, og PPR
er ansvarlig for at afholde såvel to årlige temadage og dialogmøder med Specialcenterformændene.
Ligeledes har PPR udarbejdet en vejledning vedr. samarbejdet i Specialcentret mellem skolen og PPR. Vejledningen
har titlen ”Hvidbog 2 – bevægelsen mod en inkluderende skole i Esbjerg Kommune. Vejledning
vedrørende Specialcentermødet. Samarbejdet mellem skolen og PPR.” Vejledningen beskriver formål, mål
og delmål for samarbejdet, og PPR har taget flere initiativer for at sikre implementeringen af Hvidbog 2.
Børnefokus.
Børnefokus er Specialcenterets pendant på småbørneområdet. Målet er at sikre en tidlig, forbyggende og
kvalificeret indsats, så ekskluderende foranstaltninger minimeres. Dette sker gennem faste møder i daginstitutionerne.
PPR er en central samarbejdspartner i Børnefokusmødet.
AKT.
Skolernes AKT-vejledere er meget vigtige medspillere i kommunens inklusionsudviklingsproces. For at understøtte
dette arbejde bidrager PPR med etablering af forskellige former for uddannelsesmæssige tiltag,
herunder netværksdannelse, kurser og efteruddannelse. Det sidste i samarbejde med PU. For skoleåret
2011-12 afvikler de to afdelinger i fællesskab et omfattende uddannelsesforløb for skolernes AKT-vejledere.
Med virkning fra august 2011 blev PPRs tilbud udvidet med et centralt AKT-team. AKT-teamet er sammensat
af to erfarne AKT-vejledere og to af PPRs ligeledes erfarne psykologer. Tilbagemeldingerne fra skolerne og
teamets egne erfaringer er ovenud positive, og der er ingen tvivl, om vi traf den rigtige beslutning, da vi valgte
at etablere det centrale AKT-team.
Formålet med AKT-teamet er
at bidrage til læring, trivsel og udvikling for de involverede aktører i den skolemæssige sammenhæng,
at bidrage til, at eleverne indgår i udviklende fællesskaber på egen skole, og
at kvalificere skolens egen indsats på AKT-området.
Det er klart, at en afgørende årsag til den store succes er, at det centrale AKT-team kan bidrage med væsentligt
andre kompetencer og en viden, som ikke er tilstede på skolerne.
LP-modellen.
Implementering af LP-modellen er fortsat et vigtigt indsatsområde for PPR. LP-modellen er en systematisk
systemanalyse til at afdække de faktorer, som medvirker til at opretholde problemer i skolen. Analysen af
problemadfærd sker med udgangspunkt i det enkelte teams samarbejde om eleverne.
En del af implementeringen af LP-modellen omfatter et e-learingsforløb for alle involverede team, hvor skolens
PPR-psykolog er vejleder i læringsforløbet.
På initiativ af LP-skolelederne har PPR formuleret et særligt lokalt kursusforløb over 2 dage for tovholderne.
Kursusforløbet med ekstern oplægsholder afholdes for andet år i træk.
De centrale specialpædagogiske foranstaltninger.
PPR vil i samarbejde med Det Centrale Visitationsudvalg i det kommende år have fokus på udvikling af de
segregerede foranstaltninger. Formålet er, at flere elever end hidtil skal sættes i stand til at vende tilbage til
de almindelige fællesskaber.
13

Evaluering af Læseindsats for Esbjerg Skolevæsen
Alle skoler i Esbjerg Skolevæsen har beskrevet deres læsehandleplan og lagt den ud på skolens hjemmeside.
Det betyder, at der nu med en beskrevet handleplan for læsning på alle skoler er klarhed og åbenhed
omkring skolens mål og handlinger i forhold til læsning og – ikke mindst – hvem, der udfører de forskellige
opgaver.
Alle kommunens skoler har læsevejledere med en funktionsbeskrivelse – på 23 skoler er der læsevejledere,
der er uddannede efter den gældende bekendtgørelse fra 2007.
Det er de kvalitetskrav, der blev stillet til skolerne i den Læseindsats for Esbjerg Skolevæsen, som blev vedtaget
i 2009. Læseindsatsen er nu blevet evalueret med henblik på, at der kan sættes nye kvalitetsmål for de
kommende to år, 2012-14.
Læseindsatsens overordnede mål er blevet evalueret i et spørgeskema af skoleledere og læsevejledere, for
at vurdere i hvor høj grad det har haft betydning i hverdagen på den enkelte skole.
Ligesom der er mål for skolerne, så er der også sat kommunale kvalitetsmål for kompetenceudvikling, vidensdeling,
evaluering og udvikling af kommunens læseindsats. Kvalitetsmålene for kompetenceudvikling er
blevet opfyldt igennem en lang række kommunale kurser til lærere og læsevejledere samt skoleprocesser
udbudt af læsekonsulenterne fra PPR og konsulenter fra PU.
Læsevejlederne har haft sparring og vidensdeling på 5 årlige netværksmøder med læsekonsulenterne som
tovholdere. Det ene af disse møder var et fælles møde med skolelederne, hvor temaet var implementering af
handleplanen for læsning på skolerne. I foråret blev det fulgt op af dialogmøder på den enkelte skole med
læsekonsulenten, skolelederen og skolens læsevejledere.
For den eksterne læseevaluering, OS og SL-prøver i 2., 3. og 4. kl., er kvalitetsmålet at nå op i den bedste ¼
på landsplan – det er opnået for 2. og 3. klasses vedkommende og er tæt på for 4. kl.
Der har været nedsat 3 arbejdsgrupper med kommissorium til at afdække og iværksætte handlinger på områderne:
0-6 år, It og læsning samt overgangen til ungdomsuddannelserne. Alle 3 arbejdsgrupper har nu
afsluttet deres arbejde og er kommet med forslag til videre initiativer.
Set i et udviklingsperspektiv er det skelsættende, at Esbjerg Skolevæsen nu har en politisk godkendt læseindsats,
og det opleves som en frugtbar og givende proces for skolerne at formulere og implementere skolens
handleplan for læsning. Den kommunale læseindsats er et vigtigt styreredskab, der løbende udvikles og
dermed skaber rammen for den kommende læseudvikling på skolen og i hele kommunen.
14

Ændringer i kommunens skolestruktur.
I skoleåret 2010/11 er der truffet politisk beslutning om ændringer i den kommunale skolestruktur.
Baggrunden for ændringerne var, at elevprognoserne for de kommende mange år viste et stort fald, med
deraf følgende mindre behov for skolelokaler.
Alt i alt viste prognoserne et mindre behov - alene på antallet af klasselokaler på op til 150 lokaler. Hertil
kommer holdrum, fællesarealer osv.
De konkrete beslutninger som blev godkendt på Byrådets møde den 21. februar 2011 var følgende:
Nordvangskolen nedlægges pr. 31/7 2011 og henlægges under Hjerting skoles skoledistrikt.
Vester Nebel Skole nedlægges pr. 31/7 2011 og henlægges under Bryndum Skoles skoledistrikt.
Guldager Skole nedlægges pr. 31/7 2011 og skoledistriktet deles mellem Hjerting Skole og Sønderrisskolen.
Spandet-Roager Skole nedlægges pr. 31/7 2011 og skoledistriktet henlægges under Vadehavsskolens
skoledistrikt.
Hunderup Helhedsskole overføres til Bakkevejens Skole pr. 31/7 2011.
Ådalskolen reduceres til at omfatte 0.-6. klassetrin fra 1/8 2013. Eleverne overflyttes efter 6. klasse til
Fourfeldtskolen.
Blåbjerggårdskolen reduceres til at omfatte 0.-6. klassetrin fra 1/8 2016. Eleverne overflyttes efter 6.
klasse til Vestervangskolen.
15

Skolerne:
Pædagogiske Processer
16

Bakkeskolen
Skolens skolepolitiske indsatsområde i 2010/2011
Indsatsområde
Mål
Handleplan
Evalueringsplan
Tegn
(tegn på, at skolen
er på rette
vej.)
Implementering af vejlederteam og vejlederkultur
Målet er i løbet af skoleåret at samle samtlige skolens vejlederfunktioner i et nyt
Vejlederteam.
Vejlederteamet skal herefter kunne koordinere den samlede, særlige indsats for
både klasser og enkeltelever, samt yde vejledning, inspiration, sparring og støtte
til alle kolleger.
Teamet skal desuden danne ramme for kollegial sparring, faglig udvikling for de
enkelte vejledere, bl.a. med henblik på fortsat udvikling af vejledningskompetencer.
Konkret er i skoleåret gennemført følgende:
- De fleste vejledere på skolen har fået vejledningsopgaven som deres primære
beskæftigelse.
- Der er vejledere indenfor områderne Matematik, Dansk, DSA, specialundervisning(støttecenter)
AKT og pædagogisk servicecenter. I alt er 9 vejledere
tilknyttet teamet.
- Teamet afholder, i lighed med alle andre af skolens teams, ugentlige teammøder.
- Teamet er opsøgende i forhold til skolens øvrige teams, og tilbyder sparring,
testning, oplæg, facilitering af undervisning, planlægning af længere
forløb mm.
- Der udgives et katalog over vejledningsfunktioner på skolen.
- Centrale personer fra vejlederteamet (koordinatorerne fra de enkelte vejledningsområder)
er faste deltagere på skolens specialcenter, og således
med til at sikre en fortløbende, koordineret indsats omkring den enkelte
elev.
- En lang række forløb for klasser, hold og enkelt elever er gennemført i
samarbejde mellem vejlederteamet og de øvrige lærerteams. Vejlederteamet
– og vejlederkulturen – er således fremmet gennem konkrete oplevelser
for alle.
- Vejlederteamet, teamets betydning og muligheder for den enkelte lærer
italesættes kontinuerligt af ledelse og vejlederteamet legaliseres herved.
Der er gennemført en første evaluering af indsatsområdet i forbindelse med
planlægning af skoleåret 11/12.
Evaluering er gennemført af skolens ledelsesteam, som en del af den årlige
evaluering af alle indsatsområder.
Evalueringen baserer sig på samtaler med skolens lærere, vejlederteamet selv
samt ledelsens egne oplevelser.
- Vejlederteamet omtales blandt kolleger på skolen, og anerkendes derved
som en aktiv samarbejdspartner
- Ledelsen oplever langt større entydighed i forhold til at indgå aftaler omkring
indsatser i for hold til enkelt elever.
- Lærere oplever størreentydighed og mere sammenhæng i indsatsen omkring
enkelt elever.
Slutevaluering Der er ikke gennemført nogen slutevaluering, og området forventes at være et
indsatsområde i gennem flere skoleår før det kan betragtes som endeligt implementeret,
og før man kan tale om en egentlig kulturforandring.
17

Skolens styrkeområde
Styrke(r)
Hvordan kan det
”ses”?
Indsats over år
Indsats i
2010/2011
En af skolens styrker, er lærernes evne til at mestre balancen mellem på den ene
side i meget høj grad at være en inkluderende skole, der er åben over for alle
børn, uanset deres situation, og på den anden side kontinuerligt i undervisningen
at fastholde et markant fagligt fokus.
Det ses tydeligt ved at skolen rummer og inkluderer rigtig mange forskellige børn,
og samtidig opnår gode faglige resultater (jf. diverse karaktersammenligninger)
Styrken er et resultat af et årelangt arbejde med skolens særlige elevgruppe, og af
en fortsat høj faglig ambition på elevernes vegne.
Samtidig eksperimenteres løbende med nye måde at kvalificere og kvalitetssikre
den almene undervisning på – seneste eksempel arbejdet mod en vejlederkultur.
Se ovenstående.
- Andre aktiviteter
- Der renoveres løbende lokaler for at bringe skolen i bedre stand.
- Skolen arbejder med elevpauserne som indsatsområde, herunder at højne elevernes
aktivitetsniveau i pauserne
- Der er stort udviklingsforløb i gang i forhold til klasseledelse i hele indskolingen.
- Klasseformeringen i skolestarten er udsat og børnehaveklasseeleverne starter således
på forskellige hold.
- Skolen er en del af Fodboldprojektet sammen med SSP. Et projekt der sigter på skolefastholdelse
af udsatte elever.
Vidste du at ….
Bakkeskolen har fastansat to skolehjemvejledere. De arbejder med at lette samarbejdet mellem
forældre og skole.
18

Forvaltningens sammenfattende vurdering vedr. Bakkeskolen.
Indsatsområdet Implementering af vejlederteam og vejlederkultur.
Indsatsområdet har klar målsætning samt konkret og omfattende handleplan. Der er
tegn på, at skolen er på rette vej. Der er god sammenhæng mellem mål, handlinger
og evaluering. Evalueringen synes omfattende om end systematikken i evalueringen
kunne fremstå tydeligere.
Karakterer set i forhold til landsgennemsnittet.
Skolens samlede gennemsnit er 1,2 lavere end landsgennemsnittet.
Bedst ser det ud i skriftligt Engelsk (0,2 over) og Fysik/kemi (0,1 under).
Dårligst ser det ud i Geografi (3,5 under) og Dansk læsning (1,7 under).
I forhold til de andre skoler i Skolevæsnet har Bakkeskolen:
Lavere klassekvotient.
En mindre del af deres elever i SFO.
Et højere elevfravær.
Lavere karakterer.
Mindre andel i gang med ungdomsuddannelse eller 10.kl.
Flere lektioner (undervisning).
Brugt flere penge på undervisningsmidler.
Brugt flere midler på ansattes kompetenceudvikling.
Højere socialt indeks.
”I forhold til…” vil sige, at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel blandt skolerne.
19

Bakkevejens Skole
Skolens skolepolitiske indsatsområde i 2010/2011
Indsatsområde
Mål
Handleplan
Evalueringsplan
Tegn
(Tegn på, at skolen er på
rette vej)
Slutevaluering
Læsning i alle fag / faglig læsning
At give hele skolen en fælles forståelse af læsning, læseforståelse,
læseformål og grunde til eventuelle læsevan-
skeligheder.
På fire pædagogiske rådsmøder var der fællesoplæg ved
læsevejlederne omkring aktuelle læseemner.
Efterfulgt af gruppearbejde, så alle fik et ejerskab.
Stemningen var utrolig positiv, og det var en god ”øjenåbner”
for mange.
Der blev og bliver løbende evalueret i de forskellige klasseteam,
da læsning er blevet et obligatorisk punkt på
klasseteammøderne.
Vi har derudover evalueret forløbet på et dialogmøde,
hvor læsevejlederne, læsekonsulenten og skolens ledelse
deltog.
Vi taler samme sprog omkring læsning.
Vi har forskellige projekter, der skal hjælpe os videre med
læsning, blandt andet deltager vi i projekt ”Læs for livet”.
Målet var at sætte fokus på læsning i alle fag, det er opnået.
Der er tale om en løbende proces.
Forløbet 2010/11 suppleres med ekstern foredragsholder
omkring emnet ”faglig læsning” i 2011/12
Vidste du at ….
- Bakkevejens Skole arbejder med G.U.F., og det betyder Glæde, Udvikling og
Fællesskab
- Bakkevejens Skole har flere centrale tilbud for elever med særlige behov
- Der er 150 elever i 10. årgang
- Både elev og personale- APV viser, at der er god trivsel på skolen
20

Indsatsområde
Mål
Handleplan
Evalueringsplan
Tegn
(Tegn på, at skolen
er på rette vej)
Slutevaluering
Den innovative skole
At styrke den kreative og innovative tilgang til fagene og den daglige undervisning.
At styrke rummelighed og inklusion.
Bakkevejens Skole er en LP skole og arbejder i den forbindelse med årgangsteam.
I projekt ”Den innovative skole” har vi taget udgangspunkt i denne struktur, og
der er placeret et ”forstyrrende element” i form af en innovationstovholder i
hvert årgangsteam.
Alle innovationstovholderne deltager i projektet og er gennem kursusdage og
en camp blevet styrket til at bringe – ”Hvad nu hvis ?” – med ind i respektive
team.
Projektgruppen har udarbejdet en råskitse for nye tiltag, der skal være med til
at udvikle skolen i retning af det overordnede mål.
Som et led i at styrke kreativitet og fællesskab har gruppen det overordnede
ansvar for koordinering af en innovativ uge i efteråret.
Processen med at gøre Bakkevejens Skole til en innovativ skole er begyndt,
der er lagt trædesten for det videre forløb.
Evaluering af det 1. år i projektgruppen har vist glæde ved forløbet og ny-
tænkning om egne fag og muligheder.
Vi har i hele personalet opnået en forforståelse for den forestående proces
med at blive en innovativ skole.
Forforståelsen er blandt andet skabt gennem en kursusdag med enneagramtyper,
hvor der blev arbejdet kreativt, og hvor vi blev udfordret i forhold til
omstillingsparathed
Projektgruppen har lavet præsentation for det samlede personale, og modtagelsen
tyder på, at paratheden til at afprøve nyt er tilstede.
Ved skoleårets slutning havde vi besluttet at foretage en fysisk flytning af
stort set hele skolen, denne konkrete handling for både i ord og handling at
flytte ”rum og rammer”.
Projektet er et fireårigt forløb i samarbejde med PU Esbjerg og PU Fredericia.
Der vil naturligt komme en samlet evaluering omkring forløbet.
For Bakkevejens Skole er GUF – glæde, udvikling og fællesskab – det faste
værdisæt. Projekt innovativ skole forventes at øge GUF.
Andre aktiviteter
Bakkevejens Skole er LP skole, se evt . www.lp-modellen.dk
Vi har egen kantine
Bakkevejens Skole arbejder med Innovation som eget indsatsområde
Der er et selvstændigt center for elever i 10. årgang – Linje 10
21

Skolens styrkeområde
Styrke(r)
Hvordan kan det ”ses”?
Indsats over år
Indsats i 2010/2011
Situationsbillede fra Linje 10.
Inklusion: Vi inkluderer i vores specialklasserække et barn, der er Infantil
autist. Vore elever i specialklasser inkluderes med eller uden støtte i de
almindelige klasser i det omfang, de magter.
Trivsel: Vi trives, både personale og elever
Ressourceudnyttelse: Se tidligere kvalitetsrapport
Dokumentation findes blandt andet gennem arbejdet med LP og den gennemførte
skoleanalyse. Personale og elev-APV.
Siden 2004 har personalet bevidst arbejdet med inklusion. Skolen har
ønsket strategier for at kunne fastholde elever i tiltag med tilknytning til
skolen. For at styrke inklusionen har det været ønsket at støtte teamstruk-
turen, og til det har skolen valgt LP-metoden.
Bakkevejens Skole valgte i 2008 at arbejde målrettet med LP-metoden.
I 2009 gennemførte hele personalet E-learningsforløbet, og alle team
påbegyndte arbejdet med implementering af metoden.
Der er i 2010 udarbejdet en inklusionsstrategi.
22

Forvaltningens sammenfattende vurdering vedr. Bakkevejens
Skole.
Indsatsområdet Læsning i alle fag.
Indsatsområdet er klart beskrevet og har god sammenhæng mellem mål, handlinger
og evaluering. Indsatsområdet er omfattende og særligt den løbende evaluering i
klasseteammøderne kan i den forbindelse fremhæves. Det kunne være tydeligere beskrevet
hvordan de enkelte klasseteams evaluering samles til en systematisk fælles
evaluering. Der er tegn på, at skolen er på rette vej.
Indsatsområdet Den innovative skole.
Indsatsområdet er meget omfattende der er mange handlinger og tegn, der viser at
skolen er på rette vej. Projektgruppens arbejde er sammenhængende beskrevet,
mens andre dele af indsatsområdet kunne være beskrevet mere sammenhængende.
Karakterer set i forhold til landsgennemsnittet.
Skolens samlede gennemsnit er 0,2 højere end landsgennemsnittet.
Bedst ser det ud i Matematik (0,9 over) skriftlig Engelsk og Fysik/kemi (0,7 over).
Dårligst ser det ud i Kristendomskundskab (1,9 under) og Samfundsfag (1,4 under).
I forhold til de andre skoler i Skolevæsnet har Bakkevejens Skole:
Flere elever.
”I forhold til…” vil sige, at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel blandt skolerne.
23

Blåbjerggårdskolen
Skolens skolepolitiske indsatsområde i 2010/2011
Indsatsområde
Mål
Handleplan
Evalueringsplan
Tegn
(Tegn på, at skolen
er på rette vej)
Slutevaluering.
Skolepolitikkens målsætning for den inkluderende skole
At integrere nedenstående 2 områder i skolens virksomhed:
a) Skolens specialcenter for bl.a. ADHD elever
b) Da Vinci-Linjen
Vi udvikler organisationen på følgende områder:
Ledelsen
Personalet
Evalueringen
Feedback systemerne
Indholdet
Med hensyn til specialcentret (ADHD-gruppen) afholdes årlige børnemøder,
hvor samtlige involverede: personale, forældre, ledelse, PPR, socialforvaltningen,
sundhedsplejen m.fl. vurderer samtlige forhold om hver
enkelt elev. Hertil kommer årlige evalueringsmøder med deltagelse af
personale, ledelse og PPR.
Til Da Vinci Linjen er tilknyttet 2 forskere fra DPU, som beskriver og evaluerer
elementer fra Da Vinci –projektet.
Elev- og forældredialogen herunder opbakningen, giver derudover den
ultimative evaluering.
Fra samtlige samarbejdspartnere omkring specialcentret skal udtrykkes
tillid og anerkendelse.
Det forventes, at specialcentret grundet sine resultater vil blive udbygget
yderligere ved udgangen af skoleåret.
Da Vinci Linjen er udbygget med 3 klasser med en gennemsnitlig klassekvotient
på 24.
Slutevaluering med målepunkter:
Specialcentret bliver yderligere udvidet.
Da Vinci Linjen fastholder sin elev- og forældreopbakning, således at
klassekvotienten gennemsnitlig er på 24 elever.
ADHD gruppen – besøg af undervisningsminister Troels Lund, Ulla Tørnæs og borgmester Johnny Søtrup
24

Skolens styrkeområde
Styrke(r)
Hvordan kan
det ”ses”?
Indsats over år
Indsats i
2010/2011
Skolen definerer sig selv som udviklingsorienteret, og personalet identificerer sig
med denne opfattelse. Det indebærer, at man som ansat på skolen også påtager
sig udviklingsbegrebet som en forpligtigelse og som et særligt kendetegn.
Eksempler på udviklingsprojekter:
Midtgård, Tusindårsskoven, Den internationale dimension, Fællesråd/lokalråd,
Lokalbibliotek.
Lokale åndehuller:
Skateboardramper, Multibaner, Petangbaner, Beachvolley.
Evalueringssystemer:
Skolestart/Skolefritidshjem
Skolekantine
Inklusion herunder specialpædagogisk område, LP metoden.
ADHD
Da Vinci Linjen
Arbejde og fokus, arbejde og fokus samt konstant italesættelse, dialog og kurser.
Arbejde og fokus, arbejde og fokus arbejde og italesættelse, dialog, kurser og opdagelsesrejser.
Blåbjerggårdskolens kantine
Kantinen har åbent hver dag fra kl. 9.30-
10.00 og kl. 11.30-12.00.
Her er der mulighed for at købe:
Frugt, rosiner, yoghurt, pålægsboller, flutes
og osteboller, ”gnave” grovbrød uden pålæg,
toast, pølsehorn, salat m/brød.
Drikkevarer: Kildevand, sukkerfri og fedtfattigkakaomælk,
appelsinjuice, æblejuice og
multijuice. Desuden gratis vand fra vandkøler.
Vidste du at ….
…alle elever på Blåbjerggårdskolen deltager i 4 lejrskoleophold?
…alle elever tilbydes studietur til et engelsk- eller tysktalende land?
…Blåbjerggårdskolen har 3 linjer:
C-linjen: en linje for elever med tilpasningsvanskeligheder , som forventes udbygget
A-linjen: en linje fortrinsvis for distriktseleverne
D-linjen: Da Vinci Linjen som til stadighed udbygges
25

Forvaltningens sammenfattende vurdering vedr. Blåbjerggårdskolen.
Indsatsområdet Den inkluderende skole.
Indsatsområdet er omfattende og især handleplanens områder og evalueringen er
bredt dækkende. Der er tegn på, at skolen er på rette vej. Målet er at integrere, men
det beskrives ikke helt tydeligt hvad der forstås ved dette begreb.
Karakterer set i forhold til landsgennemsnittet.
Skolens samlede gennemsnit er 0,8 lavere end landsgennemsnittet.
Bedst ser det ud i Kristendomskundskab (1,8 over) og Biologi (0,7 over).
Dårligst ser det ud i mundtligt Engelsk (2,4 under) og Matematisk problemløsning
(2,5 under).
I forhold til de andre skoler i Skolevæsnet har Blåbjerggårdskolen:
Lavere karakterer.
En lavere andel af lærernes arbejdstid, der anvendes på undervisning.
Brugt flere penge på undervisningsmidler.
”I forhold til…” vil sige, at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel blandt skolerne.
26

Boldesager Skole
Skolens skolepolitiske indsatsområde i 2010/2011
Indsatsområde
Mål
Handleplan
Evalueringsplan
Tegn
(tegn på, at skolen er
på rette vej.)
Slutevaluering
Undervisning
Der opstilles 10 teser for god undervisning. Alle lærere/pædagoger føler ejerskab
for disse teser og de efterleves i praksis.
På et pædagogisk temamøde foråret 2011 giver ledelsen et oplæg omkring
baggrunden for opstilling af de 10 teser, og giver et oplæg til diskussion
i efterfølgende gruppearbejde.
Grupperne afleverer skriftligt materiale til videre diskussion i Udviklingsrådet.
De 10 teser for god undervisning opstilles og kommunikeres ud via Lærer-Intra
og skolens hjemmeside – Juni 2011. Endelig implementering i
skoleåret 2011/2012.
I skoleåret 2011/2012 bliver de 10 teser et centralt punkt ved ledelsen
rundgang og de efterfølgende klassesamtaler.
De 10 teser evalueres på Pædagogisk Rådsmøde i foråret 2012.
De 10 teser ligger på LærerIntra og skolens hjemmeside.
De 10 teser er på dagsordenen til teamsamtaler med ledelsen.
De 10 teser efterleves i praksis.
Endelig vurdering af virkning vil kunne vurderes i skoleåret 2012/2013.
27

Indsatsområde
Mål
Handleplan
Evalueringsplan
Tegn
(tegn på, at skolen er
på rette vej.)
Slutevaluering
Skolens styrkeområde
Styrke(r)
Hvordan kan det ”ses”?
Indsats over år
Indsats i 2010/2011
Sundhed, tryghed og trivsel. Fokus på: Gruppen af utilpassede elever
og/eller skoletrætte elever og/eller elever med meget fravær
Disse elever trives bedre, er mere aktive og sunde. De er generelt mere
motiverede og har fokus på deres skolearbejde og deres fremtid. Deres fravær
mindskes.
I 2010-11 arbejder en udviklingsgruppe (AKT teamet) med emnet:
o Hvordan øges disse elevers motivation?
o Hvad stiller vi op med skoletræthed og pjæk?
o Hvordan øger vi disse elevers trivsel?
o Hvordan øger vi disse elevers fokus på skolearbejdet og
fremtiden?
Fra 2011-12 og frem indarbejdes relevante forslag fra gruppen i et
AKT kursustilbud til denne målgruppe.
Pædagogisk Råd forår 2011: Udviklingsgruppen
2011-12 og frem: Pædagogisk Råd , specialcenteret/AKT, klassesamtaler
med ledelsen, UMV
Der etableres AKT kursustilbud til målgruppen
Elever, der har haft et kursus, trives bedre, kommer til tiden, færre
pjækker
Elever, der har haft et kursus, bliver bedre til at holde fokus på skolen
og deres fremtid
Skolens UMV 2011 og især 2014: Eleverne udtrykker større tilfredshed
med: Trivsel
Mindre elevfravær
Boldesager Skole har for 5.-7.årgang en P-fagsordning. En styrkelse af de
praktisk/musiske fag.
Eleverne vælger for det kommende skoleår P-fag. Eleverne undervises på
mindre hold i de kreative fag: Musik, håndarbejde, hjemkundskab, sløjd
billedkunst, drama, idræt.
P-fagsordningen er løbende blevet evalueret i Pædagogisk Råd. Der udarbejdes
hvert år informationsmateriale til elever og forældre.
Eleverne har mulighed for at vælge forskellige P-fag i 1. og 2. semester.
28

Vidste du at ….
Boldesager Skole efterhånden er ved at blive en 2-sporet skole, som netop passer til den omfattende
ombygning/renovering, som blev afsluttet i 2008.
Andre aktiviteter
I skoleåret 2010/2011 har vi brugt meget tid på Boldesager Skoles Inklusionsstrategi.
I skoleåret 2010/2011, 2011/2012 arbejder vi med en ny model for Børnehaveklassen,
hvor vi har flere lærertimer i børnehaveklassen. Dette bl.a. for at styrke
læseindlæringen og generelt gøre overgangen til 1. klasse endnu bedre.
Forvaltningens sammenfattende vurdering vedr. Boldesager
Skole.
Indsatsområdet Undervisning.
Indsatsområdet har klare mål, handlinger og evalueringsplan ligesom der er god
sammenhæng i beskrivelsen. Der er tegn på, at skolen er på rette vej.
Indsatsområdet Sundhed, tryghed og trivsel.
Indsatsområdet har klare mål, handlinger og evalueringsplan ligesom der er god
sammenhæng i beskrivelsen.
Karakterer set i forhold til landsgennemsnittet.
Skolens samlede gennemsnit er 0,5 højere end landsgennemsnittet.
Bedst ser det ud i Engelsk (1,3 over) og Dansk retskrivning (1,2 over).
Dårligst ser det ud i Tysk (0,7 under) og Samfundsfag (1,2 under).
I forhold til de andre skoler i Skolevæsnet har Boldesager Skole:
Højere klassekvotient.
En større del af deres elever i SFO.
Færre PC’er ifht. antal elever.
Haft færre udgifter til ansattes kompetenceudvikling.
”I forhold til…” vil sige, at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel blandt skolerne.
29

Bryndum Skole
Skolens skolepolitiske indsatsområde i 2010/2011
Indsatsområde
Mål
Handleplan
Evalueringsplan
Tegn
(tegn på, at skolen
er på rette vej.)
Slutevaluering
INKLUSIONSSTRATEGI
Med udgangspunkt i skolepolitikkens vision og målsætning for ”INKLUSION”
At nå frem til en definition og beskrivelse af forståelsen af Inklusion på Bryndum
Skole.
Nedenstående niveauer i organisationen inddrages med henblik på udarbejdelse
af en inklusionstrategi.
Det blev af skolebestyrelsen aftalt, at skolen udarbejder et udkast til drøftelse
og efterfølgende godkendelse som skolens inklusionsstrategi.
1. Skolens ledelse er styre- og arbejdsgruppe – PPR inddrages til
sparring og rådgivning. Gruppen formulerer udkastet til strategien
2. Skolens specialcenter inddrages for perspektiver, refleksioner og
yderligere kvalificering
3. Pædagogisk Råd inddrages for perspektiver, kommentarer og kvalificering.
4. Skolebestyrelsen inddrages for perspektiver og kommentarer.
”vejen gennem organisationen” skal sikre, at der er såvel kendskab
til som indflydelse på inklusionsstrategien fra alle niveauer i organisationen.
Sluttelig vil der ske en inddragelse og ajourføring i forhold til de indkomne
kommentarer og refleksioner.
I løbet af efteråret 2011 sættes inklusionsstrategien på dagsordenen
på alle niveauer, da der er kommet såvel nye medarbejdere som ny
skolebestyrelse.
Drøftelserne gennem de 4 trin har været meget nyttige, og også dannet
grundlag for kommende temamøde for skolens specialcenter. Dette afholdes
hurtigst muligt i det kommende skoleår.
Det blev i løbet af året klart, at Bryndum Skole skal sammenlægges med
Vester Nebel Skole med virkning fra det kommende skoleår. På den baggrund
er det væsentligt, at sikre forankring i såvel medarbejder-gruppen,
hvor nye er kommet såvel som i den nyvalgte skolebestyrelse.
Perioden for indsatsområdet er derfor nødt til at række ind i det kommende
skoleår, hvorfor indsatsområdet endnu ikke er slutevalueret.
Undervisningen kan foregå både inde og
ude. En gå-tur med tal og tabeller giver
talforståelse på en ny måde.
30

Indsatsområde
Mål
Handleplan
Evalueringsplan
Tegn
(tegn på, at skolen
er på rette vej.)
Slutevaluering
Læringsmiljø og Pædagogisk analyse (LP)
Med udgangspunkt i skolepolitikkens vision og målsætning for ”KOMPE-
TENCEUDVIKLING” sættes i særlig grad fokus på Medarbejderen samt
Ledelsen.
Alle medarbejdere med undervisningsmæssige og øvrige pædagogiske opgaver
forholder sig undersøgende, evaluerende og reflekterende over egen
praksis.
Teamet styrkes i sit samarbejde gennem refleksion over egen og
teamets faglige- og pædagogiske praksis
Teamet og den enkelte agerer og håndterer vanskelige situationer
og elever i vanskeligheder proaktivt
Skolebestyrelsen orienteres
Inden opstart afholdes 4 timers introduktion for det pædagogiske
personale (aug.-september)
I efteråret 2009 gennemfører personalet et e-learning forløb.
I øvrigt følges handleplanen som den beskrives og forudsættes af
UCN
Tovholdere sikres den fornødne efteruddannelse
Der vil løbende være evaluering i form af LP-styregruppens evaluering i
samarbejde med PPR og UCN
E-learning forløbet evalueres særskilt
Årgangsmøderne/LP-møder evalueres fortløbende samt tilkobles
vejledning fra PPR
Der evalueres fælles på PR-møder
Der refereres til terminologien fra LP i teamets arbejde med og drøftelse af
elever og klasser.
Analysemodeller fra LP er inddraget i skole-hjemsamtalerne.
Drøftelse af elever på specialcenteret sker med udgangspunkt i LPbeskrivelser
af eleverne
Tovholderne melder tilbage fra LP-grupperne, at der fortsat arbejdes godt og
udbytterigt med LP i grupperne.
Indsatsområdet løber fra 2009 – 2012 og er således endnu ikke slutevalueret
Vi kalder os ”byskolen
på landet”.
Med knap 550 elever
har vi byskolens størrelse,
og de fordele det
giver. Samtidig er vi
meget tæt på lokal- og
foreningslivet – omgivet
af dejlige grønne
områder
31

Skolens styrkeområde
Styrke(r)
Hvordan kan det ”ses”?
Indsats over år
Indsats i 2010/2011
Vidste du at ….
Bryndum Skole som ”et godt sted at lære og et godt sted at være” står
stærkt i bevidstheden hos alle skolens ansatte.
Skolen vægter et højt fagligt niveau i undervisningen med stor opmærksomhed
på den enkelte elevs tryghed og trivsel.
Spørgeskemaanalyse i forbindelse med LP viser, at skolens elever trives
på skolen såvel i forhold til kammerater som til de voksne på skolen.
Der arbejdes målrettet med nye og anderledes metoder til organisering af
undervisningen samt af teamsamarbejdet.
Fokus på god omgangstone kaldet ”Takt og Tone”.
Med særligt fokus på den faglige fundering på skolen, er der arbejdet med
udvikling af endnu bedre teamstrukturer og mødeformer.
Andre aktiviteter
Bryndum Skole arbejder med Coorperative Learning (CL) for at udvikle
og forny undervisningen og dens organisering. Sundhedsfremme og
styrkelse af idræt, leg og bevægelse i både undervisning og frikvartererne
er også et kendetegn. Eksempelvis via legepatruljer i frikvartererne.
Bryndum skole fra august 2011 sammenlægges med Vester Nebel Skole og får tilført en
dejlig flok at dejlige elever og kompetente medarbejdere.
Skolen både har musikalsk forskole, kor, eget band og deltager hvert år i både skolefodbold
og volleyturneringer.
Skolens indsats for gode læseresultater fortsat vægtes højt og med gode resultater til følge.
32

Forvaltningens sammenfattende vurdering vedr. Bryndum Skole.
Indsatsområdet Inklusionsstrategi.
Indsatsområdet har klare mål, handlinger og evalueringsplan ligesom der er god
sammenhæng i beskrivelsen. Det kunne fremstå tydeligere hvor omfattende indsatsområdet
er, herunder i hvilken grad de forskellige parter inddrages.
Indsatsområdet Læringsmiljø og Pædagogisk analyse(LP).
Indsatsområdet har klare mål, handlinger og evalueringsplan ligesom der er god
sammenhæng i beskrivelsen. Der gøres en omfattende indsats og Der er tegn på, at
skolen er på rette vej.
Karakterer set i forhold til landsgennemsnittet.
Skolens samlede gennemsnit er præcist som landsgennemsnittet.
Bedst ser det ud i Dansk orden (0,7 over) og Biologi (0,6 over).
Dårligst ser det ud i mundtlig Engelsk (0,6 under) og Geografi (0,6 under).
I forhold til de andre skoler i Skolevæsnet har Bryndum Skole:
Større andel i gang med ungdomsuddannelse eller 10.kl.
”I forhold til…” vil sige, at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel blandt skolerne.
33

Danmarksgades skole
Skolens skolepolitiske indsatsområder i 2010/11
Indsatsområde Læsning i alle fag på alle klassetrin
Mål
Handleplan
Evalueringsplan
Tegn
(tegn på, at skolen
er på rette vej.)
Slutevaluering
Vi arbejder videre med, at Danmarksgades Skole skal være en ”Læsefremmende
skole”, hvor læsning er en central og synlig del af skolens hverdag for
elever, forældre og medarbejdere.
I indeværende skoleår arbejder vi med følgende:
Læsevejlederne kan deltage i fagudvalgsmøder
Læseprojekt (2.og 3. årgang)
IT som værktøj i forbindelse med læsning. Læsevejlederne deltager i udarbejdelsen
af skolens medieplan.
Forældreinformation, læsevejlederne kan holde oplæg ved forældremøder
Højtlæsning (ældre elever læser højt for yngre i december måned, ”Julelæsning”)
Læsebånd for alle skolens elever (undtagen 9. klassetrin)
Klasselæsekonferencer (herunder vejledning af kolleger og gennemgang
af børn med særlige behov med deltagelse af dansklærere samt evt. støttelærere)
Vi har udvidet vores læseaftale på biblioteket, så der nu arbejdes med
ugentlige læsekontrakter fra 4. til 7. klassetrin.
Læsevejleder under uddannelse.
I forbindelse med skolens interne kursus i Cooperative Learning arbejdes
der bl.a. med læsefremmende aktiviteter og strukturer.
Vi evaluerer i overensstemmelse med trinmål og slutmål på de enkelte
klassetrin på klasse-læsekonferencerne.
Skolens læsebånd er evalueret med elever og på pæd. råd. Indstillingen
er, at initiativet fortsætter
Klasserne testes efter særlig plan
Nationale læsetest og afgangsprøve
Foreløbige resultater og tegn:
Gode læseprøveresultater
Hyppig brug af læsevejlederne
Øget læselyst og øget udlån på biblioteket i forbindelse med Læsebånd
Vi ser tegn og resultater, der viser, at vi er godt på vej med indsatsområdet
”Læsning i alle fag på alle klassetrin”.
Vi mærker større interesse for læsning generelt både blandt ledelse, kolleger,
børn og forældre. Eleverne har opnået gode resultater ved de kommunale
læseprøver og de nationale læsetest.
Vidste du at ….
Personale, elever og forældre arbejder med skolens værdigrundlag ud fra værdiordene : Professionalisme,
anerkendelse og trivsel….. som skoleudvikling.
34

Indsatsområde
Mål
Handleplan
Evalueringsplan
Tegn
(tegn på, at skolen er
på rette vej.)
Slutevaluering
Fordybelse i læsning
UDESKOLE
Fokus på UDESKOLE med afsæt i Vision for læringsmiljø inde og ude
I stort omfang anvender medarbejderne læringsmiljøer uden for klasselokalet,
der tilgodeser mange måder at lære på
Medarbejderne inddrager skoletjenestens tilbud
Medarbejderne inddrager det omgivende samfunds natur- og kulturtilbud
Mange klasser deltager i aktiviteter under Dansk Skoleidræt
Ledelsen indgår aktivt i pædagogisk sparring
Ledelsen skaber rum og er med til at sikre gode rammer for udeskole, bl. a.
ved skemalægning og budgetlægning
Skolebestyrelsen og alle forældreråd på skolen har kendskab til og støtter
skolens udeskoleprojekt
Løbende intern vidensdeling bl.a. på skolens intranet
Alle team udarbejder, gennemfører og evaluerer mindst ét udeskoleforløb og
lægger det på personaleintra
Udeskole indgår i PLUS-samtalen
Evaluering af udeskoleforløbene i teamene
Alle team skal anvende planlægningsværktøj indeholdende mål og evaluering.
Evaluering og vidensdeling bl.a. på møder i helhedsskolen
Løbende evaluering af handleplaner og den videre proces i skolens udeskolegruppe
Flittig brug af kolonihaven til undervisning
Flere og flere henlægger undervisningen uden for skolens rammer
Flere benytter Skoletjenestens tilbud
Nye læringsmiljøer udvikles
Større netværk i nærmiljøet giver mulighed for at bruge lokaliteter uden for
klasselokalet
Eleverne udtrykker større motivation, når teori prøves af i praksis
Udeskolegruppen evaluerer i foråret 2012 i samarbejde med PU
Der er ikke fastsat en slutdato, da processen stadig er i udvikling.
35

Andre aktiviteter
Et AKT- bånd på 15 ugentlige lektioner er med til at styrke mulighederne for
inklusion af elever i vanskeligheder
Udeskole i Østskoven (Indianerdag)
Skolens styrkeområde
Styrke(r)
Hvordan kan det ”ses”?
Indsats over år
Indsats i 2010/2011
På Danmarksgades Skole udvikles fortsat mange dygtige læsere.
Dette fremgår både af de kommunale læsetest samt af karaktererne i
afgangsprøven i læsning.(Se endvidere UVM´s ranking af skoler samt
KREVI-undersøgelsen)
På Danmarksgades Skole er der tradition for høj faglighed. Der har i mange
år været et særligt fokus på læsning.
Her henvises venligst til beskrivelsen af læsning som et af skolens indsatsområder.
36

Forvaltningens sammenfattende vurdering vedr. Danmarksgades Skole.
Indsatsområdet Læsning i alle fag på alle klassetrin.
Indsatsområdet har klare mål, handlinger og evalueringsplan ligesom der er god sammenhæng
i beskrivelsen. Der gøres en omfattende indsats og Der er tegn på, at skolen
er på rette vej.
Indsatsområdet Udeskole.
Indsatsområdet er klart beskrevet ligesom der er god sammenhæng i beskrivelsen. Der
tages afsæt i skolepolitikkens visioner men skolens egne mål kunne fremstå tydeligere.
Der gøres en omfattende indsats og især evalueringsplanen er omfattende. Der er tegn
på, at skolen er på rette vej.
Karakterer set i forhold til landsgennemsnittet.
Skolens samlede gennemsnit er 1,2 højere end landsgennemsnittet.
Bedst ser det ud i Geografi (2,1 over) og Historie(1,9 over).
Dårligst ser det ud i Dansk orden (1,0 under) og skriftligt Dansk (0,7 over).
I forhold til de andre skoler i Skolevæsnet har Danmarksgades Skole:
Et højere elevfravær.
Flere aflyste lektioner.
Højere karakterer.
Større andel i gang med ungdomsuddannelse eller 10.kl.
Højere socialt indeks.
”I forhold til…” vil sige, at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel blandt skolerne.
37

Darum Skole
Skolens skolepolitiske indsatsområde i 2010/2011
Indsatsområde
Mål
Handleplan
Evalueringsplan
Tegn
(tegn på, at skolen
er på rette vej.)
Slutevaluering
Den inkluderende skole.
At skabe en tryg og sammenhængende barndom ved tæt samarbejde mellem
Darums institutioner.
Vi arbejder ud fra en fælles værdi om at sætte det enkelte barn i fokus og skabe de
bedst mulige betingelser for trygge overgange og sammenhænge i børnenes institutions-liv.
Det gør vi med en anerkendende tilgang og en filosofi om, at alle børn skal
føle sig værdsatte og trives. Vi ønsker med vores samarbejde at skabe de bedste
muligheder for det enkelte barn i forhold til at udvikle de sociale og faglige kompetencer.
Vi har igennem et fælles værdiarbejde mellem børnehave, skole, SFO og klub udarbejdet
fælles visioner og værdier for følgende
Visioner for god ledelse på tværs af institutionerne.
Visioner for kollegialt samarbejde på tværs af institutionerne.
Vision og værdier for det gode forældre/lærer og pædagog samarbejde.
Vi har desuden formaliseret og beskrevet brobygningen mellem de enkelte institutioner.
Vi har i skoleåret 2010/11 især været optaget af overgangen mellem børnehave
og skole. Der arbejdes i børnehavens førskolegruppe ud fra fælles målsætning,
som er lavet i samarbejde med personalet i skolens førskolegruppe og børnehaveklasselederen.
I november 2010 inviterede børnehave og skole til fællesmøde
om skolestart, krav og forventninger. Skolen har afsat tid og ressourcer til at deltage
i de forældresamtaler børnehaven afholder med kommende skolebørns forældre,
hvis dette skønnes nødvendigt. Der har været et tæt samarbejde mellem børnehave
og skole i perioden op til start i førskolegruppen 1/4 2011. Førskolegruppen fra børnehaven
har kontinuerligt besøgt skolen med henblik på at skabe tryghed og tillid
omkring kommende skolestart. Der har i november 2010 været afholdt fællesmøde
med alt personalet fra Darums institutioner med henblik på at styrke og forankre
fællesskabet og de udarbejdede værdier og visioner.
Der afholdes 8 formaliserede ledelsesmøder mellem skole og børnehave – vi har
løbende evalueret på processen og vores fælles samarbejde. I maj blev der afholdt
et fælles møde med impliceret personale fra børnehavens og skolens førskolegrupper
samt børnehaveklasseleder - formålet var at evaluere indsatsen i skoleåret
2010/11 og justere og korrigere brobygningen, hvor det blev fundet nødvendigt.
Brobygningen mellem Darums institutioner er beskrevet og formaliseret.
Skolen har deltaget i de planlagte forældremøder for kommende skolebørn i
børnehaven.
Der har været tæt samarbejde omkring de nye førskolebørn.
Der har været afholdt de planlagte ledelsesmøder på tværs af vores institutioner
og relevante personer omkring brobygningen har løbende været en
del af disse møder.
Der har været afholdt fælles møde for institutioners personale.
Der er afsat ressourcer til samarbejdet.
Der er nedsat en arbejdsgruppe som skal synliggøre brobygningen i form af
udarbejdelse af skriftligt materiale til forældrene. Arbejdet forventes færdiggjort
oktober 2011.
Brobygningen mellem Darums institutioner er en del af skolens dagsorden
på fælles møder, og vi evaluere løbende på vores fælles samarbejde.
Skolen har opfyldt sine mål med undtagelse af brobygning omhandlende dagplejen
– Dagplejen er tænkt som en del af den samlede brobygning mellem Darums institutioner,
men samarbejdet er ikke beskrevet og formaliseret. Dette arbejde tænkes
påbegyndt i skoleåret 2011/12 i tæt samarbejde med børnehaven.
38

Skolens styrkeområde
Styrke(r)
Hvordan
kan det
”ses”?
Indsats
over år
Indsats i
2010/2011
Samarbejde og tryghed.
På Darum Skole udviser alle ansatte omsorg og ansvar for hinanden.
Der er et tæt og godt forældresamarbejde.
Der er stort fremmøde og opbakning til forældremøder og klassearrangementer.
Skolens størrelse gør at alle elever kender hinanden. Det gør skolen til et trygt
miljø at færdes i.
Meget nært samarbejde med lokalsamfundet eksempelvis Idrætsforeningen,
FDF og kirken.
Det nære samarbejde mellem børnehave og skole skaber en tryg overgang for
børnene ved skolestart.
Skolens placering nær skov, vadehav og åbent land i øvrigt giver gode muligheder
i undervisningen.
Der er en god omgangstone på skolen.
Ledelsen på Darum Skole foranlediger forskellige personalefremmende tiltag
som skal styrke den enkeltes arbejdsglæde og trivsel.
På Darum Skole udviser personalet dagligt interesse for hinanden både fagligt
og personligt. Der er stor samhørighedsfølelse blandt alle på tværs af faggrænser.
Der et stort fremmøde til alle arrangementer på skolen. Der er altid en god
stemning og megen snak.
Præsten og øvrige personer fra lokalsamfundet kommer på skolen som en naturlig
del.
Eleverne er vant til at arbejde sammen på tværs af årgange.
Børnehaven tager del i skolens liv eksempelvis idrætsdage, skolekomedie, juleafslutning,
børne- centerdag mm.
Nærområdet bruges tit i undervisningen.
Skolebestyrelsen har udarbejdet en kontakt forældremappe til vejledning af kontaktforældrene
i deres arbejde for at højne niveauet af skole/hjem samarbejdet. Der er lagt
vægt på forebyggende arbejde for at fremme trivslen blandt forældre og børn – samt
klassens trivsel. Der har i skoleåret 2010-11 været afholdt trivselsuge for hele skolen.
Skolebestyrelsen har ved samtlige forældremøder deltaget med indlæg om trivsel og for
at forebygge mobning.
Der er i alle klasser blevet arbejdet med trivsel og omgangstone.
Der er igennem længere tid arbejdet med at skabe trygge overgange og kontinuitet i
børnenes hverdag.
Der er gjort det samme som hidtil med udgangspunkt i god og tydelig kommunikation.
Herunder tydeliggørelse af børnenes hverdag med billeder på skolens hjemmeside.
Trivselsuge – være gode ved hinanden. Fælles idrætsdag med børnehave og dagpleje.
39

Vidste du at ….
Vidste du, at Darum Skole har fået bygget helt ny klub på skolen til stor gavn og glæde for Darums
børn og unge. Klubbens gode faciliteter og lokaler kan frit benyttes af Darum Skole.
Andre aktiviteter
- Skolen er blevet LP-skole.
- Skolen har udarbejdet og implementeret inklusionsstrategi.
- Skolen er optaget af læsning som indsatsområde.
- Skolen har evalueringer som indsatsområde.
- Skolen arbejder med ny mødestruktur for at højne vidensdeling og tid til pædagogisk
sparring.
- Skolen er i gang med et arbejde om skolens fælles værdier og trivsel.
- Skolen arbejder på endnu højere informationsniveau via Intra både i form af nyhedsbreve
og billeder, som levendegører skolens liv og hverdag.
- Skolen er optaget af at styrke relationerne til lokalsamfundet.
Forvaltningens sammenfattende vurdering vedr. Darum Skole.
Indsatsområdet Den inkluderende skole.
Indsatsområdet har klare mål, handlinger og evalueringsplan ligesom der er god
sammenhæng i beskrivelsen. Der er tegn på at skolen er på rette vej, blandt andet
arbejdes der både i børnehave og skole efter fælles mål. Det kunne fremstå tydeligere
hvordan børn og forældre inddrages i evalueringen.
I forhold til de andre skoler i Skolevæsnet har Darum Skole:
Færre elever.
En større del af deres elever i SFO.
Et lavere elevfravær.
En lavere andel af lærernes arbejdstid, der anvendes på undervisning.
Færre PC’er ifht. antal elever.
Brugt flere midler på medarbejdernes kompetenceudvikling.
Lavere socialt indeks.
”I forhold til…” vil sige, at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel blandt skolerne.
40

Egekratskolen
Skolens skolepolitiske indsatsområde 2010/2011
Indsatsområde
Mål
Handleplan
Evalueringsplan
Tegn
(tegn på, at skolen er på
rette vej.)
Slutevaluering
Skolens styrkeområde
Styrke(r)
Hvordan kan det
”ses”?
Indsats over år
Indsats i 2010/2011
Den innovative skole – et 4 årigt projekt
Målet for år 1 var at skabe en fælles vision for hele skolen og at fastsætte
og planlægge, hvordan målene kan realiseres i år 2, 3 og 4
I projektets 1. år er der arbejdet med bla. følgende:
a) Visionsarbejde i skolebestyrelsen
b) Visionsarbejde i pæd. og lærergruppen
c) Lærer/pæd. deltagelse i kurser/konferencer
d) Pæd.arr. på skolen vedr. den innovative skole
Resultatet af årets forberedelser er, at der er stillet følgende konkret
fælles mål op:
- at skolen har udviklet en fælles vision for den pæd. udvikling på
Egekratskolen, som alle er engagerede i og ønsker at realisere
- at der i skoleåret 2011/12 iværksættes 4x3 ugers Fordybelsesuger
for alle elever på tværs af fag og klasser
- at den totale uv.diff./holddannelse iværksættes i fagene dansk, matematik
og engelsk (-begynderengelsk 3kl.) fra august 2012
- at en anderledes indskolingsmodel iværksættes fra august 2013
1) velorganiseret Udeskole, hvor alle eleverne fra 0. – 6. klasse
modtager uv. i det udvidede læringsrum i alle fag 3 t. ugentlig året
rundt.
2) Halvdelen af lærerpersonalet har en spec. pæd. uddannelse
Tidlig spec. og Akt indsats overfor elever og klasser.
Procentuelt færre indstillede elever end gennemsnitligt
a) Uddannelse af speciallærer
b) Nyansættelse af speciallærer
Lærer på spec. udd.
41

Forvaltningens sammenfattende vurdering vedr. Egekratskolen.
Indsatsområdet Den innovative skole.
Indsatsområdet har klart mål og handleplan. Der er tegn og resultater der viser at
arbejdet er omfattende. Det fremgår ikke tydeligt hvorfor man ønsker at være innovativ
skole.
I forhold til de andre skoler i Skolevæsnet har Egekratskolen:
Færre elever.
Lavere klassekvotient.
Et lavere elevfravær.
Ingen aflyste lektioner.
En lavere andel af lærernes arbejdstid, der anvendes på undervisning.
Brugt flere penge på undervisningsmidler.
Flere PC’er ifht. antal elever.
Brugt flere midler på medarbejdernes kompetenceudvikling.
Lavere socialt indeks.
”I forhold til…” vil sige, at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel blandt skolerne.
42

Fourfeldtskolen
Skolens skolepolitiske indsatsområde i 2010/2011
Indsatsområde
Mål
Handleplan
Evalueringsplan
Tegn
(tegn på, at skolen er på
rette vej.)
Slutevaluering
Der er fart over feltet på Fourfeldt!
Den inkluderende skole
Se skolepolitikken 2008/2011
Fourfeldtskolen skal være en skole med skabende læringsrum / miljø
for alle børn.
Skolens elever modtager et kvalificeret undervisningstilbud på egen
skole. Skolens værdigrundlag:
Åbenhed, Engagement, Trivsel og Faglighed er nøgleord, der bliver
praktiseret på hele skolen af medarbejdere, ledelse mv. .
Gennem et styrket og forpligtende teamsamarbejde/klasseledelse samt
pædagogiske udviklingstiltag vil vi sørge for at give et spændende,
udfordrende og kvalificeret undervisningstilbud til alle børn
Vi har i en periode over 1 ½ år løbende evalueringssamarbejde med
PU og ledelsen.
PU er konsulenter på hele udviklingsprocessen.
Herunder udarbejdes en APV for eleverne med henblik på at måle
trivslen (Fagligt/socialt)
Undervisningen er præget af glæde og kendte arbejdsformer/ struktur.
At eleverne trives, udvikles og acceptere hinandens forskelligheder.
Medarbejderne tager hensyn til børn med særlige behov, og der udvises
omsorg
Skole/hjem samarbejdet er positivt og åbent.
Forældrenes holdning er præget af forståelse for inklusion frem for
eksklusion.
I forbindelse med vores udviklings projekt/ Det forpligtende teamsamarbejde/Klasseledelse
laver skolen en brugerundersøgelse på forældre
og lærere.
43

Skolens styrkeområde
Styrke(r)
Hvordan kan det ”ses”?
Indsats over år
Indsats i 2010/2011
Andre aktiviteter
Skolen er kendt for at børnene værdsætter deres skole, er glade for at
være på skolen. Godt miljø/god trivsel. Børnene føler sig trygge, et skole/hjemsamarbejde,
der er præget af gensidig tillid og respekt.
Det ses af vores APV-undersøgelse, at børnene trives på Fourfeldtskolen.
Skolens intensive læseindsats siden 2004 kan ses af de gode resultater
fra læsetest igennem årene. Udviklingen bliver fortsat vedligeholdt/understøttet
bla. med faglig læsekursus DLF ”Læs for livet” i 2011.
Målrettet indsats gennem pæd.udvikling, sammenlægning af AKT- og
den faglige indsats i et specialcenter, ændret struktur på skolen (årgangsinddelt)
samt forpligtende teamsamarbejde/klasseledelse.
- Fourfeldtskolen har indrettet en udskolingspavillon - ungdomsmiljø
- Forpligtende teamsamarbejde/klasseledelse i samarbejde med PU
- Alle pædagoger og lærere deltager i kursusaktiviteter om cooperativelearning
- Dynamisk holddeling i to fag på 8. årgang
- Kursusaktivitet i faglig læsning
44

Vidste du at:
- Skoleleder Lars-Erik Rønn efter 26 år som leder er gået på pension.
- Fourfeldtskolen inden for en meget kort periode har fået udskiftet hele ledelsesteamet, som nu
består af: skoleleder Mogens Falk, pædagogisk leder Pernille Plantener, SFO-leder Torben Vesti
Jørgensen,
- at der på Fourfeldtskolen er etableret en madordning med sund mad, salatbar m.m.
Forvaltningens sammenfattende vurdering vedr. Fourfeldtskolen.
Indsatsområdet Den inkluderende skole.
Indsatsområdets evalueringsplan og slutevaluering er omfattende og dækker både
medarbejdere, børn og forældre. Beskrivelsen af indsatsområdet er bred og det kunne
fremgå tydeligere hvad indsatsen konkret dækker over, herunder det styrkede og
forpligtende teamsamarbejde.
Karakterer set i forhold til landsgennemsnittet.
Skolens samlede gennemsnit er præcist som landsgennemsnittet.
Bedst ser det ud i Dansk orden (0,9 over) og Kristendomskundskab (0,7 over).
Dårligst ser det ud i Matematisk problemløsning (0,6 under) og Tysk (0,6 under).
I forhold til de andre skoler i Skolevæsnet har Fourfeldtskolen:
Flere elever.
Flere aflyste lektioner.
Flere elever pr. lærer.
”I forhold til…” vil sige, at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel blandt skolerne.
45

Gredstedbro Skole
Skolens skolepolitiske indsatsområde i 2010/2011
Indsatsområde
Mål
Handleplan
Evalueringsplan
Tegn
(tegn på, at skolen er på
rette vej.)
Slutevaluering
Den inkluderende skole
Undervisningen tilrettelægges så alle elever i fællesskaber har mulighed
for at deltage aktivt gennem forskellige undervisningsformer og læringsmiljøer
for derved at blive udfordret optimalt fagligt og socialt.
Har opstillet en klar handlestrategi på klasseniveau ved bekymrende
adfærd/forhold.
Personalet er uddannet i klasseledelse og relationspædagogik.
Udeskole som alternativ til alm. klasseundervisning når det er
relevant. Lærernetværk på skolen.
Smily ordning i enkelte klasser.
Tiltag med Samarbejde om Læring – udvides i 11/12.
Legepatrulje for styrkelse af trivsel i pauserne.
Etablering af flere udendørs lege- og læringsrum.
Forældreaftener om forældres store betydning for den inkluderende
skole – Aktiv skolebestyrelse.
Plan for forældreinddragelse/samarbejde.
Vi opfordrer til at SSP´s ”Forældre Backup” benyttes.
Evaluering foregår primært ved fase og årgangssamtaler med ledelsen,
hvor mål og handleplaner på fase og årgangsniveau bliver omdrejningspunktet
for samtalen.
DCUM systemet vil i efteråret blive brugt som en kvantitativ måling på,
hvad eleverne mener om henholdsvis deres faglige udbytte og trivsel.
Jævnligt at udarbejde APV for at sikre de optimale undervisningsforhold.
At kun ganske få elever ca. 1.5 % ikke kan følge den daglige undervisning
i deres respektive klasser fuldt ud.
Få konflikter, aktiv konfliktmægling, omgående kontakt til forældrene.
Da vi fortsat har 1.5 % af eleverne, der ikke kan følge den daglige undervisning
fuldt ud i deres respektive klasser, er vi ikke kommet helt i
mål.
Måske skal vi se på om det er hensigtsmæssigt, at alle elever skal følge
deres respektive klasser fuldt ud? Vil det være bedre for eleven, hvis der
gives nogle ”frihedsgrader” om ikke i hele skoleforløbet, men så i perioder
– dog uden at eleven føler sig ”uden for” fællesskabet??
Andre aktiviteter:
- Skolens ombygning/renovering er nu afsluttet.
- Der tages nu igen fat på udearealerne, for at gøre dem til endnu mere attraktive
lærings- og aktivitetsområder.
46

Skolens styrkeområde
Hvad er skolens styrke?
Hvordan kan det ”ses”?
Indsats over år
Indsats i 2010/2011
At der ydes en god undervisning med klar struktur og gennemskuelige
forventninger og stimulerende omgivelser.
At der bliver taget hånd om elever og medarbejdere i vanskelige situatio-
ner.
At eleverne klarer sig godt i diverse sammenlignelige undersøgelser.
At eleverne er glade for deres skole
At medarbejderne føler sig godt tilpas på skolen og med arbejdet.
Ses også i APV’en.
Vi har haft fokus på, hvad der skal til for at skabe en god undervisning.
Vi har arbejdet målrettet for god trivsel på alle niveauer i hele organisationen.
Fælles weekendtur for alle medarbejdere.
Fælles uddannelsesinitiativer på skolen.
Ledelsens ”Rundgang”.
Fællesspisning når lejlighed byder sig for personalet, men også sammen
med forældre og elever.
En fortjent frokostpause på en Her vises indgangen til skolens
udeskolekursusdag. legeplads for fase 1 og 2.
Vidste du at ….
Gredstedbro Skole har modtaget flere anerkendende priser inden for naturvidenskab?
6. B har for andet år i træk været blandt de tre bedste i Unge Forskere - en organisation under
Dansk Naturvidenskabsformidling. Eleverne modtog priserne af Hans Kongelige Højhed prins Joachim
på Københavns Universitet den 11/04-11.
8. B vandt finalen og førstepræmien på 20.000 kr. i konkurrencen Future City, som blev afholdt i
Danfoss Univers den 12/05–11.
47

Forvaltningens sammenfattende vurdering vedr. Gredstedbro Skole.
Indsatsområdet Den inkluderende skole.
Indsatsområdet har klare mål, handlingsplaner og evaluering. Indsatsen er omfattende
og især er evalueringsplanen bredt dækkende. Der er god sammenhæng i beskrivelsen
af indsatsområdet, dog kunne tegn og slutevaluering fokusere tydeligere på
målet om at alle skal udfordres optimalt. Der er tegn på, at skolen er på rette vej.
Karakterer set i forhold til landsgennemsnittet.
Skolens samlede gennemsnit er 0,1 lavere end landsgennemsnittet.
Bedst ser det ud i Tysk (0,7 over) og skriftligt Dansk (0,4 over).
Dårligst ser det ud i Dansk orden (0,7 under) og Geografi (0,8 under).
I forhold til de andre skoler i Skolevæsnet har Gredstedbro Skole:
En mindre del af deres elever i SFO.
Større andel i gang med ungdomsuddannelse eller 10.kl.
En højere andel af lærernes arbejdstid, der anvendes på undervisning.
Flere elever pr. lærer.
”I forhold til…” vil sige, at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel blandt skolerne.
48

Guldager Skole
(nedlagt 1/8 2011)
Skolens skolepolitiske indsatsområde 2010/2011
Indsatsområde
Mål
Handleplan
Evalueringsplan
Tegn
(på, at skolen er på
rette vej.)
Slutevaluering
Cooperative learning
At eleverne i højere grad inddrages i undervisningen.
Som et supplement til LP-modellen, som nu kører på 3. år, følges det udarbejdede
koncept, som er lavet i samarbejde med PU.
Lærerne og pædagogerne fremlægger dokumentation ved projektets afslutning.
Desuden er der erfaringsudveksling på pæd.råds- og teammøder.
Et øget engagement hos de involverede.
Projektet var planlagt som et forløb med afslutning i skoleåret 2011-12 og måtte
afbrydes undervejs p.g.a. skolelukningen.
Særlig indsats for trivsel Særlig indsats for at bevare skolen
Skolens styrkeområde
Styrke(r)
Hvordan kan det ”ses”?
Indsats over år
Indsats i 2010/2011
Skolens størrelse
Et godt skole-hjem-samarbejde
Den anerkendende kultur
Både elever og personale oplever en forbedring.
Der er en god stemning på skolen.
Skolen omtales positivt.
Der er sat særligt fokus på udvalgte elementer i forlængelse af arbejdet
med LP-modellen.
Skolen har siden starten af skoleåret 2008-09 arbejdet med LPmodellen.
49

Andre aktiviteter
Skolens legeplads er blevet renoveret og udbygget med ny rutsjebane
Et SmartBoard er installeret i børnehaveklassen
Forvaltningens sammenfattende vurdering vedr. Guldager Skole.
Indsatsområdet Cooperative learning.
Der arbejdedes angiveligt efter et udarbejdet koncept, men det fremgår ikke tydeligt
hvad det indebærer.
I forhold til de andre skoler i Skolevæsnet har Guldager Skole:
En større del af deres elever i SFO.
Ingen aflyste lektioner.
Flere elever pr. lærer.
Brugt flere penge på undervisningsmidler.
”I forhold til…” vil sige, at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel blandt skolerne.
50

Gørding Skole
Skolens skolepolitiske indsatsområde i 2010/2011
Indsatsområde
Mål
Handleplan
Evalueringsplan
Tegn
(tegn på, at skolen
er på rette vej.)
Slutevaluering
Sundhed, tryghed og trivsel.
1. Fælles klasseledelsesrutiner giver eleverne tryghed og oplevelsen af at være
en del af et større fællesskab.
2. Udarbejdelse af nye fysiske uderum skal give øget sundhed og trivsel gennem
bevægelsesaktiviteter for elever og børn.
Sammen med Pædagogisk udvikling har vi afholdt kursusforløb for lærerne, således
lærerne i afdelingerne får fælles grundlag i form af viden, holdninger og rutiner
i udmøntningen af klasseledelsen.
Som deltager i det sundhedsforebyggende projekt Space – rum til fysisk aktivitet,
har vi udarbejdet egne anlægsprojekter, der skaber rammer for elever og børns
bevægelsesmuligheder.
Samtidig understøtter lærere elevaktiviteter i frikvartererne.
På afdelingsmøder og i pædagogisk råd diskuteres måden at udmønte klasseledelse.
Der skal udarbejdes og besluttes et skriftligt grundlag for, hvordan vi udmønter
klasseledelse på Gørding skole i foråret 2011.
Der skal udføres anlægsarbejde foråret 2011, som udvikler skolens udendørs
aktivitets- og bevægelsesanlæg.
Lærernes pædagogiske indsats mht. forøgelse af elevaktiviteter gennemføres ½
time dagligt for 7. – 9. klasse.
Hver afdeling og pædagogisk råd har arbejdet fælles rutiner som grundlag. Klasseledelsen
udmøntes tydeligt i klasserne og ved fællesmøder i hver afdeling indskoling,
mellemtrin og udskoling. Indskoling har daglige morgenmøder, hvor forældre
er til stede. Mellemtrin og udskoling har lavet afdelingsmøder efter behov.
Anlægsarbejdet med bevægelsesanlægget er færdiggjort juni 2011 og eleverne er
meget aktive i – og udenfor skoletiden.
Arbejdet med klasseledelse har gennem skoleåret udviklet sig til, at skolen med
baggrund i pædagogisk råds anbefaling og bestyrelsens godkendelse i skoleåret
2011/12 har sat en proces i gang i alle afdelinger, som skal beskrive og implementere
KASA modellen på Gørding i løbet af skoleåret 11/12.
PU understøtter skolen med Malene Birgertoft som proceskonsulent.
Vi har nået resultatet med udarbejdelsen af det nye bevægelsesområde og lærernes
understøtning af elevaktiviteter i frikvartererne.
Udvikling i elevernes bevægelsesaktiviteter og sundhedstilstanden for elever på 7.
og 8. årgang måles af forskere fra SDU maj 2012. Derefter udarbejdes en rapport
til offentliggørelse.
Andre aktiviteter
Elever i 5. klasse på Gørding skole afvikler hvert år en teaterforestilling.
Forældre bakker fantastisk godt op om arrangementet, så der er normalt tilmeldt
ca. 500 tilskuere til spisning før teaterforestillingen.
51

Aktive børn i bevægelse.
Skolens styrkeområde
Styrke(r)
Hvordan
kan det
”ses”?
Indsats
over år
Indsats i
2010/2011
Gørding skole har en meget klar profil som en bevægelsesskole, hvor elevernes sundhed,
tryghed og trivsel prioriteres højt såvel økonomisk som pædagogisk.
Denne fokusering har vi haft gennem mange år.
Skolen tilbyder eleverne gode muligheder for at købe sund mad på skolen.
Skolen har gennem de sidste 2½ år fornyet lege- og bevægelsesområder, så vi med
disse rammer styrker elevernes bevægelsesmuligheder.
Gørding skole har fantastisk gode fysiske rammer i alle skolens lokaler.
Der er store nyrenoverede lyse faglokaler, klasse- og grupperum der er udstyret med
nutidens teknologi, samt egne toiletter til samtlige klasselokaler.
I forældrekredsen er der et stærkt fællesskab, der understøtter klasserne og skolen.
Gørding skole har en beskrivende hjemmeside, hvor billedarkivet tydeligt beskriver alle
faciliteter og glade aktive børn.
På Gørding skole har vi gennem flere år haft fokus på at bringe eleverne ud af klasselokalerne
i undervisningen. Det har naturligt medført et øget bevægelsesmønster for eleverne.
Det er udviklet sig gennem tid til at fokusere mere på bevægelse i form idræt, og vi har
budt ind på at blive en af Esbjerg kommunes 5 idrætsskoler.
Gørding skole deltager i et sundhedsfremmende Space projekt, som nu har afkastet en
bevægelses– og sundhedspolitik samt nyt bevægelsesområde.
Vi har i skoleåret 10/11 bevæget os på vej mod at anvende udeskolepædagogikken i
den daglige undervisning, således undervisning og bevægelse spiller sammen i alle fag.
52

Udsnit af nyt Parkourområde.
Vidste du at:
Gørding Skole har holdt 100 års jubilæum i år, og hele skolen er færdigrenoveret før jubilæet.
Forvaltningens sammenfattende vurdering vedr. Gørding Skole.
Indsatsområdet Sundhed, tryghed og trivsel.
Indsatsområdet har klare mål og der er god sammenhæng i beskrivelsen af indsatsen.
Indsatsen er omfattende, blandt andet findes der fælles rutiner vedrørende klasseledelse.
Der er tegn på, at skolen er på rette vej. Evalueringsplanen kunne med fordel
udbygges eller tydeliggøres fx omkring eleverne inddrages.
Karakterer set i forhold til landsgennemsnittet.
Skolens samlede gennemsnit er 1,3 lavere end landsgennemsnittet.
Bedst ser det ud i Fysik/kemi (0,4 under) og Samfundsfag (0,5 under).
Dårligst ser det ud i mundtligt Dansk (2,4 under) og Dansk orden (1,9 under).
I forhold til de andre skoler i Skolevæsnet har Gørding Skole:
En højere andel af lærernes arbejdstid, der anvendes på undervisning.
Lavere karakterer.
Haft færre udgifter på undervisningsmidler.
”I forhold til…” vil sige, at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel blandt skolerne.
53

Hjerting Skole
Skolens skolepolitiske indsatsområde i 2010/2011
Indsatsområde
Mål
Handleplan
Evalueringsplan
Tegn
(tegn på, at skolen er på
rette vej.)
Slutevaluering
Konfliktløsning
At have fokus på børnenes sociale relationer i frikvartererne ved at etablere
elevmægling på Hjerting skole
Et udvalg udarbejdede et oplæg til pædagogisk Råd.
Gennemarbejdet på Pædagogisk råds møde januar 2011.
”Ansættelse” af elevmæglere.
Kursusdag for elevmæglere.
Indkøb af jakker og kasketter.
Opstarten april 2011.
Ordningen evalueres juni 2011
- af elever og kontaktlærere.
- kontaktlærere og ledelse.
- på pædagogisk rådsmøde.
Har etableringen af elevmæglere mindsket konflikt i frikvartererne.
Vi skal have en længere periode for at kunne iagttage tegn.
Da skolen nu er på 2 matrikler vil opgaven i skoleåret 2011/12 være at
etablere elevmægling og legepatrulje på den Nye skole
54

Skolens styrkeområde
Styrke(r)
Hvordan kan det
”ses”?
Indsats over år
Indsats i 2010/2011
Fokus på elevernes faglighed, udvikling og trivsel. Det er værdifuldt, at børnene
møder omsorg og respekt, føler sig trygge, udvikler sig i et sundt miljø.
Eleverne oplever voksne, der vil børnene deres bedste.
Et skole-hjemsamarbejde i gensidig tillid og respekt, og at såvel personale,
forældre som elever påtager sig et ansvar for elevernes udbytte af under-
visningen.
Trivselsundersøgelse årligt på 4. og 7. årgang. Elevernes undervisningsmiljøvurdering
(foråret 2009). APV for skolens ansatte (foråret 2009).
Arbejde bevidst med arbejdsmiljøet.
Sundhedsfremmende skole.
Bevidst arbejde med elevrådet.
Legepatrulje.
Elevmægling.
Se beskrivelse af Indsatsområderne
Andre aktiviteter
Implementering af læseindsatsen.
Elevmægling og legepatrulje.
Sammenlægningen af 2 skoler til en skole med undervisning på 2 matrikler.
Vidste du at ….
Hjerting Skole pr.1. august 2011 har 1031 elever fordelt på 2 matrikler.
55

Forvaltningens sammenfattende vurdering vedr. Hjerting Skole.
Indsatsområdet konfliktløsning.
Indsatsområdet har klar målsætning, handleplan og evaluering. Det er god sammenhæng
i beskrivelsen og handleplanen har været fulgt, men der kræves angiveligt mere
tid for at kunne iagttage tegn på om mæglerne lykkes.
Karakterer set i forhold til landsgennemsnittet.
Skolens samlede gennemsnit er 1,0 højere end landsgennemsnittet.
Bedst ser det ud i Historie (1,3 over) og Biologi, Dansk orden, Fysik/kemi, Kristendomskundskab,
Matematisk problemløsning (alle 1,2 over).
Dårligst ser det ud i Geografi (0,1 over) og Tysk (0,1 under).
I forhold til de andre skoler i Skolevæsnet har Hjerting Skole:
Ingen aflyste lektioner.
Højere karakterer.
Større andel i gang med ungdomsuddannelse eller 10.kl.
Lavere socialt indeks.
”I forhold til…” vil sige, at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel blandt skolerne.
56

Kvaglundskolen
Skolens skolepolitiske indsatsområde i 2010/2011
Indsatsområde
Klasseledelse 2010-2012
Mål: Skabe bedre læringsfællesskaber og læringsrum.
Handleplan
Uddanner alle medarbejdere gennem internt kursusforløb.
Evalueringsplan
Tegn
(tegn på, at skolen er på rette vej.)
Slutevaluering
Skolens styrkeområde
Styrke(r)?
.
Hvordan kan det ”ses”?
Indsats over år
Indsats i 2010/2011
I skolens team foregår vidensdeling og udveksling af erfaringer
som vil være den væsentligste evaluering.
Ledelsesmæssig i forbindelse med teamsamtalerne – den
gode historie – hvad har virket hos jer. Samles til inspirati-
onshæfte ”hvad der virker”.
Uformelle medarbejdersamtaler om hvad der virker – lyst til
at prøve nye tiltag.
Foreligger først i forbindelse med afslutning af kommende
skoleår.
Kvaglund er en landsby, hvor alle hjælper alle.
Det betyder hurtig støtte/indgriben hele vejen
rundt om den enkelte.
Langt færre konflikter og færre sociale sager
end forventet…
SSP - Klub – 3i1 – Nærpolitiet – Kvaglund
indenom - KiF
Styrket SSP koordination
”Når læreren løfter hånden, gør vi det også - og så skal man være stille!”
57

Vidste du at …
vi er rigtig gode til inklusion…
de endelig klasser først sammensættes langt inde i 0. klasse – dette for at skabe de
bedste kombinationer…
Andre aktiviteter
vi har uddannede skole/hjemvejledere som støtter forældre og medarbejder i
samarbejdet…
alle elever på 6. årgang får medieundervisning der styrker kompetencerne inden
for IT og digitale medier…
Børnehaveklassen samlet på en Udeskoledag
58

Forvaltningens sammenfattende vurdering vedr. Kvaglundskolen.
Indsatsområdet Klasseledelse.
Indsatsområdet er sammenhængende beskrevet og indsatsen er omfattende i det alle
medarbejdere har gennemgået internt kursusforløb. I handleplanen kunne det fremgå
tydeligere hvordan viden fra kursus omsættes til praksis.
Karakterer set i forhold til landsgennemsnittet.
Skolens samlede gennemsnit er 1,2 lavere end landsgennemsnittet.
Bedst ser det ud i Dansk orden (0,1 over), skriftligt Dansk og Geografi (0,3 under).
Dårligst ser det ud i skriftligt Engelsk (3,7 under) og Tysk (2,6 under).
I forhold til de andre skoler i Skolevæsnet har Kvaglundskolen:
Højere klassekvotient.
Et højere elevfravær.
Flere aflyste lektioner.
Lavere karakterer.
Haft færre udgifter til medarbejdernes kompetenceudvikling.
Højere socialt indeks.
”I forhold til…” vil sige, at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel blandt skolerne.
59

Nordre Skole
Skolens skolepolitiske indsatsområde 2010/2011
Indsatsområde
Mål
Handleplan
Evalueringsplan
Tegn
(tegn på, at skolen er
på rette vej.)
Slutevaluering
Den inkluderende skole.
At børn og voksne på Nordre Skole får en hurtigere adgang til den bedst mulige og
mest effektive pædagogiske bistand i hverdagen.
Skoleåret starter med fælles drøftelse vedr. inklusion. Der arbejdes med kontekstafklaring,
bevidsthed, forståelse og synliggørelse af, hvad Nordre allerede gør i forhold
til inklusion. Dette følges op på en pædagogisk weekend, hvor oplægsholderne
Jens Andersen og Bodil Gaarsmand kommer med deres bud på inklusion i folkeskolen.
Der udarbejdes efterfølgende beskrivelse af de områder, der på Nordre tilgodeser
inklusion. Beskrivelserne lægges som link på skolens intra samt skolens hjemmeside
til information, daglig brug og vidensdeling.
Arbejdet skal løbende evalueres både blandt de ansatte og skolens forældre. Linket
er aktivt, så man løbende i forbindelse med evalueringerne kan lave eventuelle
ændringer og justeringer. Dette er for os vigtigt, da vi er klar over, at ændrede problemstillinger
løbende vil kræve ændrede aktioner.
Processen har for alle på skolen været rigtig god og givende. Allerede i den afklarende
fase oplevede vi vigtigheden og behovet for at gå i dybden med området.
Kontekstafklaringen og synliggørelsen gør, at arbejdet med de forskellige indsatser
bliver optimeret og iværksat væsentlig hurtigere.
En endelig slutevaluering vil finde sted ultimo næste skoleår.
60

Skolens styrkeområde
Styrke(r)
Hvordan kan det
”ses”?
Indsats over år
Indsats i 2010/2011
Andre aktiviteter
Nordre Skoles ”Rasteplads”, der arbejder med AKT indsatser og giver voksentid
til børn, der synes det er svært i hverdagen. Der arbejdes ud fra en
anerkendende tilgang til børnenes problemer.
Børn der er ”presset” i hverdagen kan vha. ”Rastepladsen” fastholdes i deres
skolegang, med fokus på fastholdelse til klassens arbejde og sociale liv. Dette
kan ses i kraft af væsentligt mindre fravær hos disse unge.
Siden ”Rastepladsens” start for fem år siden, har der været løbende evalueringer
omkring arbejdet. Personalet har gennem kursusvirksomhed formået at
optimere de forskellige indsatser.
Personalet er meldt til kommunens akt uddannelse. Der er lavet handleplaner
i forhold til hvordan vi bedst muligt får kompetencerne ud som redskaber i de
forskellige klasser. Der arbejdes med større synlighed og vidensdeling på
området.
- Nordre Skole har i skoleåret implementeret LUS (læseudviklingsskemaet)
som en fast del af læseevalueringen på alle indskolingsklasser.
Vidste du at ….
Nordre Skole har i skoleåret fået installeret interaktive projektorer i alle lokaler. Dette skoleår
blev dermed et farvel til gamle tavlekort og kridttavler.
61

Forvaltningens sammenfattende vurdering vedr. Nordre Skole.
Indsatsområdet Den inkluderende skole.
Indsatsområdet er omfattende, bl.a. har alle medarbejderne været på pædagogisk
weekend. Skolen er angiveligt på rette vej. Det fremgår ikke tydeligt/konkret her,
hvilke inklusionsområder man har beskrevet og hvordan praksis optimeres på baggrund
af disse, men informationerne findes/angives at være på skolens hjemmeside.
Karakterer set i forhold til landsgennemsnittet.
Skolens samlede gennemsnit er 0,7 højere end landsgennemsnittet.
Bedst ser det ud i Dansk orden (2,0 over) og Kristendomskundskab (1,5 over).
Dårligst ser det ud i Biologi (0,3 under) og skriftligt Engelsk (0,9 under).
I forhold til de andre skoler i Skolevæsnet har Nordre Skole:
Flere elever.
Højere klassekvotient.
Højere karakterer.
Større andel i gang med ungdomsuddannelse eller 10.kl.
Flere elever pr. lærer.
Færre lektioner (undervisning).
Færre PC’er ifht. antal elever.
”I forhold til…” vil sige, at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel blandt skolerne.
62

Nordvangskolen
Skolens skolepolitiske indsatsområde i 2010/2011
Indsatsområde
Mål
Handleplan
Evalueringsplan
Tegn
(Tegn på, at skolen er på
rette vej)
Slutevaluering
Teamsamarbejde
Skolens styrkeområde
Styrke(r) ?
Hvordan kan det ”ses”?
Indsats over år
Indsats i 2010/2011
Styrke det refleksive samarbejde
Lærernes samarbejde var organiseret i tre team, klasse-, årgangs-, og
storteam med en særlig beskrivelse at teamenes arbejdsområder og
forventningen til de enkelte teams.
1. Hvordan og om hvad mødes teamet?
2. Ledelsen deltager i storteam møderne med henblik på at vurdere
retning og indhold
3. Teamsamtale – lever forventningsbeskrivelse op til det faktisk
skete.
Skolen blev besluttet lukket på et byrådsmøde d. 21. februar 2011 og
derfor kan spøgsmålet ikke besvares.
Skolen blev besluttet lukket på et byrådsmøde d. 21. februar 2011 og
derfor kan spøgsmålet ikke besvares
Høj faglighed
På karaktergennemsnittet ved FAP (blandt en af landets højeste)
Differentieret undervisning gennem dynamisk holddeling på 7. og 8.
årgang
Har trods besparelser fastholdt holddelingen.
Andre aktiviteter
Etablering af koordineringsgruppe med henblik på at optimere inklusion og særlig indsats for
børn med særlige behov.
63

Forvaltningens sammenfattende vurdering vedr. Nordvangskolen.
Indsatsområdet teamsamarbejde.
Indsatsområdet har klare mål, handlinger og evalueringsplan. Indsatsområdet er omfattende
i det det indbefatter alle medarbejdere og der er beskrevne forventninger til
disse. Det fremgår dog ikke tydeligt hvad forventningerne var og hvordan det skulle
understøtte det refleksive arbejde.
Karakterer set i forhold til landsgennemsnittet.
Skolens samlede gennemsnit er 1,3 højere end landsgennemsnittet.
Bedst ser det ud i mundtligt Engelsk (2,2 over) og Tysk (1,9 over).
Dårligst ser det ud i Samfundsfag (0,3 over) og Dansk orden (0,4 under).
I forhold til de andre skoler i Skolevæsnet har Nordvangskolen:
Et lavere elevfravær.
Flere aflyste lektioner.
Højere karakterer.
Mindre andel i gang med ungdomsuddannelse eller 10.kl.
En højere andel af lærernes arbejdstid, der anvendes på undervisning.
Flere elever pr. lærer.
Haft færre udgifter på undervisningsmidler.
”I forhold til…” vil sige, at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel blandt skolerne.
64

Nørremarkskolen
Skolens skolepolitiske indsatsområde 2010/2011
Indsatsområde
Mål
Handleplan
Evalueringsplan
Tegn
(Tegn på, at skolen
er på rette vej)
Slutevaluering
Den inkluderende skole
”Anerkendelse – en paraply”
At handle og tale ud fra et fælles teoretisk, didaktisk pædagogisk fundament
At skabe tydelig sammenhæng mellem samtlige pædagogiske indsatsområder
med Anerkendelse som paraply
At bære den anerkendende tilgang ind i arbejdspladsen Nørremarkskolen.
At eleverne og kollegaerne skal mærke en positiv forandring.
I tæt samarbejde med PU/Esbjerg har vi arbejdet i veksling mellem fælles
oplæg og team-coaching. Overskrifter i arbejdet:
”De 8 samspilstemaer”/ICDP.
Refleksionsrum/ forholde sig kritisk/konstruktivt til egne handlemåder/vaner.
Anerkendende kommunikation/feedback.
Oplæggene organiseret via Cooperative Learning.
1. Opsamling på hvad den enkelte forstod ved begrebet anerkendelse samt
hvordan dette kom til udtryk i relationen med eleverne, forældrene og kollegaerne.
Eleverne blev også spurgt om deres oplevelser.
2. Undervejs i forløbet drøftede vi i fællesskab, hvad arbejdet med anerkendelse
indtil videre havde rykket ved.
3. Afslutningsvis lavede vi de samme øvelser som i opstarten, dog 3-delt i
”Det gør vi”, ”Det er vi på vej med at gøre” og ”Her er udfordringerne”.
4. Skoleåret sluttede i arbejdsgrupperne med formulering af sætninger som
opsummerede årets arbejde.
Parallelt hermed afholdes PLUS med udgangspunkt i Walk-though og der
udarbejdes psykisk APV, samt ”Danmarks bedste arbejdsplads – for mig”.
Bestyrelsen orienteres om udfaldet af de 2 sidst nævnte.
Sætningerne fra pkt. 4 var meget enslydende til trods for udarbejdelse
var i 6 uafhængige grupper.
Stor italesat fokus på den voksnes egen rolle i samtlige professionelle
relationer, hvilket kommer til udtryk i generelle dialog mellem kollegaer og
i dialogen med ledelsen herunder ved PLUS.
Meget positiv udvikling af elevernes generelle oplevelse af anerkendelse
mellem elev/elev og elev/voksen.
Psykisk APV samt ”Danmarks bedste arbejdsplads – for mig” viste godt
arbejdsklima, fin trivsel og stor medarbejdertilfredshed generelt.
Færre elevsager på kontoret i hverdagen.
Indsatsområdet har sit udspring i skolens Kompas, hvor a repræsenterer
Anerkendelse. Samtlige teams giver udtryk for at arbejdsformen har været
yderst givtig - har givet fællesskab og samhørighed. Desuden har personalet
generelt en oplevelse af at der er sammenhæng mellem indsatserne på skolen.
65

Førskolen
Indsatsområde
Mål
Handleplan
Evalueringsplan
Tegn
(Tegn på, at skolen
er på rette vej)
Slutevaluering
Undervisning
”Før-skolen” – samarbejde med områdets børnehaver
At skabe sammenhæng og tryghed omkring det enkelte barn
At styrke samarbejdet mellem institutioner og skole med fokus på at
give det enkelte barn det rette tilbud, samt at skabe rammerne for god
inklusion.
Dialog for at få fælles viden, sprog og udgangspunkt – både i forhold til
pædagogiske og faglige indhold i de 3 institutionsområder.
Begrebet ”skoleparathed” samt overleveringssamtalen, der finder sted
mellem børnehaver og skoler før 1. april skal ensartes.
Derfor blev der nedsat en arbejdsgruppe med det kommissorium, at
finde sammenhængene i børnehavernes læreplaner og 0. klassernes
faghæfte, samt herfra at sætte ord på, hvad der bør arbejdes med i førskolen.
Bestyrelsen orienteres og bidrager med tanker og egne oplevelser.
Første udgave af strategi for samarbejdet ”Overgang fra børnehave til før-skole
og skole” skal træde i kraft 1. april 2011.
Efter samtlige møder/arrangementer opfordres deltagerne til at komme
med deres oplevelser ris/ros.
I efteråret 2011 vil vi i fællesskab med de involverede børnehaver evaluere
forløbet fra foråret 2011 og lave evt. justeringer.
Forældrene giver generelt udtryk for at være glade for forløbet med
indskrivning, info-møde, besøgsdage, overlevering samt opstart.
Tilkendegivelser fra forældre, pædagoger, lærere på en generel god
overlevering fra før-skolen til 0. klasselærerne, samt fra 0. klasse til 1.
klasse.
Samarbejdet mellem skolen og institutionerne er præget af positiv indstilling
og fælles mål
Indsatsen er pt. ikke afsluttet og derfor ikke evalueret.
66

Skolens styrkeområder
Styrke(r)?
Hvordan kan det
”ses”?
Indsats over år
Indsats i 2010/2011
1. Engageret bestyrelse.
2. God arbejdsplads for et dygtigt personale.
3. Et velfungerende specialcenter.
4. IT i undervisningen.
5. Evaluering på alle niveauer.
6. Systemisk tilgang - herunder LP.
1. God sparring og dialog mellem skolens bestyrelse og skolens ledelse.
2. Positive og konstruktive medarbejdere.
3. Godt samarbejde med PPR samt tydeligere arbejdsfordeling mellem
ledelsen og de forskellige vejledere.
4. Eleverne og personalet er generelt gode til at bruge IT som værktøj.
5. Der målfastsættes og derved bedres muligheden for opfølgning og
evaluering.
6. Fokus på relationer på alle niveauer f.eks. at der siges godmorgen til
de børn og voksne man møder samt at lytte upartisk ved konflikter.
1. Højt informationsniveau samt konstruktiv dialog.
2. Indsats på ledelse, teamorganisationen, mødestruktur samt trivsel generelt.
3. Arbejde med at sikre arbejdsgange er en fortløbende proces som vi er
godt i gang med.
4. Investeringsplan har givet mulighed for interaktive tavler i samtlige lokaler.
5. Etablering af en evalueringskultur, hvilket vil blive evalueret i foråret
2012 i samarbejde med PU.
6. Strategi for pædagogisk udvikling på skolen.
Generelt for 2010/2011 er, at der er arbejdet med at optimere arbejdsgange,
skabe overblik og ikke mindst at få sammenhæng mellem ord og handling på
alle niveauer i organisationen.
Vidste du at …
Der på Nørremarkskolen arbejdes med aktiv læring og Cooperative Learning i mange klasser?
Vi på Nørremarkskolen forsat dyrker morgenmotion hver dag året rundt?
Eleverne på 5. og 6. årgang har stor indflydelse på hvilke p.-fag (praktisk/musiske) de bliver
tilbudt?
Trivselsuge IT
67

Andre aktiviteter
AKT-teamet får supervision fra PPR
Lege-patruljen udvider arbejdet
Samarbejde med Døgninstitutionen Sydstjernen
Læsehandleplanens arbejde spreder ringe i vandet
LP arbejdet fortsætter for fuld kraft
Forvaltningens sammenfattende vurdering vedr. Nørremarkskolen.
Indsatsområdet Den inkluderende skole.
Indsatsområdet har klare mål, handlinger og evaluering og der er god sammenhæng i
beskrivelsen af indsatsområdet. Indsatsen er omfattende og særligt evalueringsplanen
er konkret og bredt dækkende.
Indsatsområdet Undervisning - Førskolen.
Indsatsområdet har klare mål og handlinger og der er god sammenhæng i beskrivelsen.
Der er tegn på, at skolen er på rette vej.
I forhold til de andre skoler i Skolevæsnet har Nørremarkskolen:
Brugt flere penge på undervisningsmidler.
Flere PC’er ifht. antal elever.
”I forhold til…” vil sige, at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel blandt skolerne.
68

Præstegårdsskolen
Skolens skolepolitiske indsatsområde i 2010/2011
Indsatsområde
Mål
Handleplan
Evalueringsplan
Tegn
(tegn på, at skolen er
på rette vej.)
Slutevaluering.
Undervisning med fokus på Cooperative Learning
Målet er:
- at medarbejderne får viden om og redskaber til at kunne arbejde med Cooperative
Learning.
- at Cooperative Learning indgår som en del af skolens inkluderende undervisning
- at Cooperative learning anvendes bredt i skolens arbejdsområder
I samarbejde med PU gennemførte vi et uddannelsesforløb for hele skoledelens
personalegruppe. Forløbet har været bygget op omkring en hel kursusdag
og efterfølgende opfølgningsforløb. Der har været lagt vægt på både teoretisk
tilgang og afprøvning af strukturer i Cooperative Learning.
Status og evaluering har været faste punkter på pædagogiske udvalgsmøder,
teammøder, skolestartsmøder og afdelingsmøder.
Ledelsen har ført sparringssamtaler med konsulenterne fra PU.
Cooperative Learning har været et fast punkt til udviklingssamtalerne.
Cooperative Learning er iagttagelsesfokus ved ledelsens Walkthrough.
Cooperative Learning anvendes i undervisning på alle årgange.
Cooperative Learning anvendes ved forældremøder.
Cooperative Learning anvendes ved skolens interne ledelsesstyrede møder.
Cooperative Learning indgår som en naturlig del i skolens liv og ved pædagogiske
debatter.
Skolen modtager positive tilbagemeldinger fra elever og forældre omkring anvendelse
af Cooperative Learning.
Målet er nået.
Alle lærere undervises i arbejdet med CL
69

Skolens styrkeområde
Styrke(r)
Hvordan kan det ”ses”?
Indsats over år
Indsats i 2010/2011
Andre aktiviteter
Et velfungerende ledelsesteam.
Personale og brugere oplever tydelighed i fordelingen af opgaver. Især
medarbejderne giver udtryk for, at de ser en klar, entydig, kendt organisationsplan,
som også er anerkendt. Teamet oplever sig som en gruppe,
hvor den enkelte oplever anerkendelse og indflydelse.
Et konstant arbejde med organisationsplan, opgavefordeling og indflydelse.
Skabt grundlag for fleksibilitet i arbejdsdagen.
Et team coachingsforløb over 3 seancer med hjemmearbejde i fællesskab
mellem seancerne. Bl. a. blev der arbejdet med teamets styrker og svagheder.
Der blev lavet handleplaner på svaghederne.
Vi har matematik på 8. årgang som indsatsområde med en ekstra
lærer tilknyttet og holddeling ud fra 4 forskellige kriterier.
Vi har et forsøg på 9. årgang med en lektielæsningstime i dansk,
matematik og engelsk – timerne varetages af de respektive faglærere
SFO forventes at vokse betydeligt efter lukning af Sct. Georggårdens
legecenter.
Skolens personaleforening tilrettelægger et varieret antal arrangementer
for hele skolens personalegruppe.
Vidste du at ….
Præstegårdsskolen indgår i et forskningsprojekt omkring undervisningen af tosprogede sammen
med 5 andre skoler i Danmark og 6 skoler i Sverige.
Personalet på Præstegårdsskolen er fordelt på 8 overenskomstaftaler.
70

1. skoledag, vi tager imod de nye elever
Forvaltningens sammenfattende vurdering vedr. Præstegårdsskolen.
Indsatsområdet Undervisning med fokus på Cooperative Learning.
Indsatsområdet har klare mål, handlinger og evaluering. Indsatsen er omfattende og
særligt er evalueringen bredt dækkende. Der er god sammenhæng i beskrivelsen og
målet er nået.
Karakterer set i forhold til landsgennemsnittet.
Skolens samlede gennemsnit er 1,1 lavere end landsgennemsnittet.
Bedst ser det ud i Dansk orden (0,2 over) og Biologi (0,6 under).
Dårligst ser det ud i Kristendomskundskab (1,9 under) og Matematisk problemløsning
(1,9 under).
I forhold til de andre skoler i Skolevæsnet har Præstegårdsskolen:
En mindre del af deres elever i SFO.
Et højere elevfravær.
Lavere karakterer.
Mindre andel i gang med ungdomsuddannelse eller 10.kl.
Færre PC’er ifht. antal elever.
Højere socialt indeks.
”I forhold til…” vil sige, at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel blandt skolerne.
71

Rørkjær Skole
Skolens skolepolitiske indsatsområder i 2010/2011
Indsatsområde
Mål
Handleplan
Evalueringsplan
Tegn
(Tegn på, at skolen er på
rette vej)
Slutevaluering
Den innovative skole
At gøre hele medarbejderstaben parat til at tænke og arbejde med
innovation i forhold til de konkrete projekter, der efterfølgende skal
igangsættes.
At give deltagerne en indsigt i innovation som en platform for
organisationsudvikling i skolen og innovation som platform for udvikling
af det pædagogiske læringsrum.
At lærere og pædagoger opnår kompetencer i at planlægge og
gennemføre løbende og sammenhængende udvikling af innovations- og
entreprenørkompetencer hos eleverne.
1 kursusforløb med kommunalt samarbejde med udvalgte skoler i
Fredericia og Esbjerg kommune.
2 kursusforløb med mellemliggende arbejde i skolens årgangs- og
klasseteam. Kursusforløbet planlægges i samarbejde med COK.
Imellem de to kurser vil deltagerne arbejde videre med at modne idéer
og afprøve dele af idéerne.
I Temauge 10 gennemføres forskellige innovative projekter
3 lærere uddannes med Pæd.diplom i innovation i jan.-feb. 2011 og
bliver efterfølgende tovholdere i projektet
Projektevalueringen: Registrering af konkrete forslag - beskrivelse –
billeddokumentation.
På den sidste kursusgang vil forløbet blive evalueret med udgangspunkt
i deltagernes logbøger.
COK vil efterfølgende give en samlet, kort evaluering, der skal ligge til
grund for udformningen af et fremtidigt koncept.
Undervejs vil blive udviklet og afprøvet konkrete idéer og prototyper. Ved
2. kursusgang vil det blive opgjort, hvor mange aktiviteter, der er
gennemført i den mellemliggende periode.
Konkrete projekter udarbejdes efter en udvælgelse blandt de mange
forslag projektet vil medføre.
Umiddelbare effekter: At medarbejderstaben får en nysgerrighed i
forhold til at tænke innovativt.
Langsigtede effekter som skal slutevalueres 2014:
At kendskabet til begrebet innovation danner basis for tænkningen i det
pædagogiske personales hverdag.
Inspiration til nytænkning inden for en række områder i skolens hverdag.
Evalueringsformerne er endnu ikke fastlagt, men vil være afpasset efter
modtagergruppe og evalueringsformål. Interviewskemaer –
Fokusgruppeinterview – Beskrivelse af faktiske projekter med basis i
indsatsen.
72

Indsatsområde
Mål
Handleplan
Evalueringsplan
Tegn
(Tegn på, at skolen
er på rette
vej)
Slutevaluering
Rørkjær skole – i bevægelse
At Rørkjær skole gennem arbejdet med bevægelse i undervisningen bliver en
dynamisk skole, præget af glæden ved aktivitet og bevægelse.
Øget parathed og koncentration i undervisningen.
August 2010: Kursus med praksisforløb for hele personalegruppen i samarbejde
med skoletjenesten.
August – oktober: Den nedsatte udviklingsgruppe udarbejder inspirationsmateriale
til ”Bevægelse i undervisningen”.
Bevægelsesbånd (periode på skemaet med daglig indlagt bevægelse i lektionerne)
gennemføres efterår 2010 og forår 2011.
Evaluering af bevægelsesbånd i forbindelse med pæd.råds møde i dec. og maj.
Spørgsmål til organisation og til fagligt udbytte. Der arbejdes med udsagn på
”Post It” og en efterfølgende plenumdrøftelse.
Delevaluering med forældre/elever: Spørgeskema og fokusgruppeinterview.
I teamsamtalerne tager ledelsen initiativ til at temaet indgår i samtalen.
Skolens udviklingsudvalg: ”Bevægelse i undervisningen” arbejder aktivt: Samler
og inspirerer hele personalegruppen (SFO og Skole) til bevægelse i undervisningen.
At eleverne oplever ”bevægende undervisning”.
At vi fastholder initiativerne fra tidligere år:
Åben hal for 5. - 9.årgang – 2/2 dage om ugen. Lærere som igangsættere.
Morgenløb/aktiviteter: 1 til 2 gange ugentlig.
Idræt som P-fag i 7. årgang.
Øget idræt i 4. - 6. årgang.
Der er tale om et igangværende projekt, som først skal slutevalueres i 2013.
Slutevalueringen vil blive på samme måde som den løbende evaluering hvor
personale, forældre og elever medvirker: Spørgeskema, fokusgruppeinterview.
Udviklingsgruppen er ansvarlig for at udforme evalueringen og beskrive projektforløbet.
Bevægelse i undervisningen: En leg er altid godt..
73

Andre aktiviteter
- Skolen er meget aktiv i samarbejdet med institutioner i området: Rørkjær
Spas med bl.a. fælles kursus for personale.
Skolens styrkeområde
Styrke(r) ?
Hvordan kan det
”ses”?
Indsats over år
Indsats i
2010/2011
- Skolens arbejde med inklusion betyder bl.a fælles aften for 0. årgangs
forældre med overskriften: Hvorledes får vi fællesskabet til at fungere..
Skolen er bl.a. kendetegnet af:
Plads til forskellighed. Med 36 klasser er der på Rørkjær skole rig mulighed for
at initiativer kan sættes i gang og fortsætte over tid.
Ansvar for hinanden – ansvar for fællesskabet, som medtænkes i såvel faglig
aktivitet som sociale aktiviteter. Skolen har et aktivt sundhedsråd og vi arbejder
med et bredt sundhedsbegreb på skolen. Kost, men også trivsel og velvære. Initiativer,
hvor elever har relationer med andre: Morgenløb 0. årg. – Ven-ordninger
mellem klasserne – legepatrulje – åben hal – læsevenner. Internationalt samarbejde:
Projekt Cirius med elevudveksling i Europa.
Skolens arbejde med inklusion begynder i skolestarten, hvor INKA projektet betyder
en samlet handleplan for at skabe et godt undervisnings- og klassemiljø. Indholdet,
herunder forældreinddragelse er beskrevet i INKA arbejdet.
Faglig nytænkning: Skolen er medlem af netværk for innovative skoler i Danmark:
NEIS. Deltager 2010 - i nyt initiativ i Pædagogisk Udvikling omkring den
innovative skole. Innovative projekter p.t.: Opfinderspirene 3. årgang – Edison 7.
årgang – Businessclass 10. årgang – Struktureret indsats for bedre læsere: Reading
Recovery inspireret kursustilbud i skolestarten – Læsebånd – Læsevenprojekt
i samarbejde med 6 andre skoler i DK.
Billeder og små artikler i dagspressen/ på skolens hjemmeside fortæller om forløbene.
Mange af projekterne er beskrevet i små foldere henvendt til forældre og
netværksdeltagere. Skolens infohæfte indeholder ligeledes beskrivelser.
I skoleårets planlægning afsættes der tid til aktiviteterne og til arbejdet i planlægningsfasen.
Skolebestyrelsen støtter arbejdet.
Vi har udbygget aktiviteter, der støtter:
Bevægelse i undervisningen
Udvidet åben hal
Sundhedsprojekt vedr. rygning XIT
Vidste du at ….
På Rørkjær Skole skal alle elever have et godt frikvarter og vi har voksne, der hjælper til. Vi
kalder det ”Frirummet”
På Rørkjær Skole har vi 2 trivselsdage, hvor alle arbejder med trivsel og på at skabe et godt
miljø i klassen og på skolen.
74

Dyb koncentration og samarbejde…
Forvaltningens sammenfattende vurdering vedr. Rørkjær Skole.
Indsatsområdet Den innovative skole.
Indsatsområdet er omfattende og har klare mål og handlinger. Særligt handleplanen
er omfattende med stor kursusaktivitet og afprøvning af ideer og projekter. Det fremgår
ikke tydeligt om der er tegn eller andre resultater fra afprøvningerne og projekterne.
Indsatsområdet Rørkjær Skole – i bevægelse.
Indsatsområdet er omfattende og har klare mål, handlinger og evalueringsplaner. Der
er tegn på, at skolen er på rette vej.
Karakterer set i forhold til landsgennemsnittet.
Skolens samlede gennemsnit er 0,2 lavere end landsgennemsnittet.
Bedst ser det ud i skriftlig Engelsk, Geografi (begge 0,4 over) og Samfundsfag (1,0
over).
Dårligst ser det ud i Biologi (1,6 under) og Dansk læsning (0,8 under).
I forhold til de andre skoler i Skolevæsnet har Rørkjær Skole:
Flere elever.
”I forhold til…” vil sige, at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel blandt skolerne.
75

Skads Skole
Skolens skolepolitiske indsatsområder i 2010/2011
Indsatsområde
Mål
Handleplan
Evalueringsplan
Tegn
(tegn på, at skolen er på
rette vej.)
Slutevaluering
Undervisningen varieres
Vision for den inkluderende skole.
At inklusion bliver sikret gennem fortsat udvikling af skolens teamstruktur,
skolens læringsmiljø, og AKT arbejde.
At skolen stadig udvikler sig som LP skole (år 3).
At LP metoden bliver en del af den tænkning, man angriber dagligda-
gens opgaver på.
At der arbejdes med LP metoden i skolens årgangs-, fase- og fagteams,
således at der skabes mest mulig fortrolighed med metoden.
At LP metoden bliver en del af specialcentrets arbejdsmetode.
At den 2. LP kortlægningsundersøgelse (3. LP år) gennemføres i 4. - 9.
årgang, samt hos 4. - 9. årgangs klasselærere.
At resultaterne af 2. LP kortlægningsundersøgelse sammenholdes statistisk
med 1. LP kortlægningsundersøgelse (1. LP år) for hele skolen og
de enkelte klasser for at udlede viden af undersøgelsen.
Skolens udviklingsudvalg behandler og evaluerer resultaterne fra 2. LP
undersøgelse for skolen som helhed, sammenholdt med 1. LP undersøgelse.
Skolens Årgangs-/LP teams behandler og evaluerer resultaterne fra 2.
LP undersøgelse, sammenholdt 1. LP undersøgelse for deres klasser.
At evaluering i udviklingsudvalget og pæd. råd viser, at der er en forståelse
af, at arbejde med LP-metoden er en del af den måde vi tænker på.
At evalueringen i udviklingsudvalget og pæd. råd. viser, at medarbejderne
er bevidste om og føler sig som ”En LP skole”. Men der er stadig
behov for at øve sig i metoden.
Årgangs teams`ene har brugt kortlægningsundersøgelsens resultater
som ny viden, mod at udvikle klassernes læringsmiljø.
Resultaterne for skolens 2. LP kortlægningsundersøgelse danner grundlag
for at skolen har valgt at arbejde med værktøjet Cooperative Learning
i 2011-2012, for at variere undervisningen.
Skolens specialcenter har udarbejdet en procedure for indstillinger til
spec. og AKT, som forudsætter arbejde med LP metoden.
76

Indsatsområde
Mål
Handleplan
Evalueringsplan
Tegn
(tegn på, at skolen er
på rette vej.)
Slutevaluering
Andre aktiviteter
Der er etableret en flot multibane i samarbejde med de lokale foreninger.
Biologilokalet er blevet moderniseret.
Der arbejdes på at få Grønt Flag.
Der er etableret legepatrulje og ”frikvartersvenner”.
Der er øget fokus på bevægelse i Helhedsskolen.
Skolen er involveret i forberedelsen af Den nye Multihal.
Hele skolen arbejder med LP-modellen.
Vision for kompetenceudvikling.
At medarbejderne samarbejder med skoleledelsen om løbende at lære nyt,
udvikle nye kompetencer og at dygtiggøre sig.
At kompetenceudvikling er i overensstemmelse med LP modellens forankring
på skolen.
At indsatsen er understøttende for skolens samlede strategiske udvikling mod
at mestre inklusionsopgaven.
At der bliver skabt grobund for fuld implementering af KASA i oktober 2011.
At få skabt forståelse for at implementering af LP modellens tankegang og
indførelse af KASA er en komplimenterende proces.
At arbejde med begrebet.
”Anerkendende kommunikation”
At arbejde med begrebet.
”Klasserumsledelse”.
1. nov. 2010.
Fælles opstartsarrangement om ”Anerkendende kommunikation”, og ”Klasserumsledelse”
ved Malene Birgertoft.
Januar 2011.
Arbejde i faseteam 1, faseteam 2, faseteam 3 med de 2 begreber.
Primo februar 2011.
Teamsparring med Malene Birgertoft i fase 1, fase 2 og fase 3.
Marts - april 2011.
Fortsat arbejde i faserne.
16. maj 2011.
Opfølgning og evaluering med Malene Birgertoft.
Skolens udviklingsudvalg har valgt, at indstille, at der arbejdes frem mod implementering
af KASA på hele skolen.
Skolen har på evalueringsmødet 16.05. 2011 besluttet, at arbejde videre frem
mod en fuld implementering af KASA på alle skolens årgang.
At der er en overvejende grad af koncensus blandt medarbejderne om at arbejde
videre med KASA i 2011-2012.
K klasserumsledelse er et kendt begreb som er blevet styrket.
A anerkendende kommunikation er et kendt begreb og en del af samtlige
medarbejderes viden og bevidsthed.
S sammenhæng er en del af arbejdet i 2011-2012.
A arbejdsmiljø en del af arbejdet i 2011-2012.
77

Skolens styrkeområde
Styrke(r)
Hvordan kan det
’ses’?
Indsats over år
Indsats i 2010/2011
Vidste du at ….
Velfungerende Helhedsskole.
Godt kollegialt samarbejde.
Fagligheden er højt prioriteret.
Trivsel blandt elever og medarbejdere.
IT-inddragelse i undervisningen.
I 2. LP-kortlægningsundersøgelse.
APV understøtter dette.
Faseopdeling af skolen.
Mobbepolitikken anvendes mest forebyggende.
Stor forældreopbakning.
IT hardware har høj udnyttelsesgrad.
Sammenhæng i den strategiske og pædagogiske ledelse.
Bevidst ansættelsesstrategi.
Opdeling af skolen i 3 faser.
Stor fokus på skolens kompetenceregnskab.
Ledelsen gennefører Walk Through med efterfølgende opfølgningssamtaler.
Ledelsen fører samtaler med diverse koordinatorer.
Teamudviklingssamtaler med årgangs-/LP teams.
Skads Skole har ”Danmarksrekord” i lejrskoler.
På Skads Skole er fagligheden blevet styrket ved, at skolen er faseopdelt.
På Skads Skole er elevernes trivsel styrket fordi medarbejderne har arbejdet med
”Anerkendende kommunikation”.
78

Forvaltningens sammenfattende vurdering vedr. Skads Skole.
Indsatsområdet Den inkluderende skole.
Indsatsområdet er omfattende og har klare mål, handlinger og evaluering. Særligt
evalueringsplanen er omfattende og systematisk. Der er tegn på, at skolen er på rette
vej.
Indsatsområdet Kompetenceudvikling.
Indsatsområdet har klare mål og handlinger. Særligt målene er uddybede og sat i
relation til skolens øvrige arbejde. Handleplanen viser at arbejdet har været klart
rammesat af de to centrale begreber og via konsulentbistand, om end det ikke fremgår
helt tydeligt hvad det vil sige at ’arbejde med begreberne’. Der er tegn på at skolen
er på rette vej.
Karakterer set i forhold til landsgennemsnittet.
Skolens samlede gennemsnit er 0,1 lavere end landsgennemsnittet.
Bedst ser det ud i Dansk orden (1,0 over) og Historie (1,2 over).
Dårligst ser det ud i mundtlig Dansk (0,9 under) og Matematisk problemløsning (0,9
under).
I forhold til de andre skoler i Skolevæsnet har Skads Skole:
Ingen aflyste lektioner.
Større andel i gang med ungdomsuddannelse eller 10.kl.
En højere andel af lærernes arbejdstid, der anvendes på undervisning.
Lavere socialt indeks.
”I forhold til…” vil sige, at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel blandt skolerne.
79

Spangsbjergskolen
Skolens skolepolitiske indsatsområde i 2010/2011
Indsatsområde
Mål
Handleplan
Evalueringsplan
Tegn
(tegn på, at skolen er
på rette vej.)
Slutevaluering
Cooperative Learning
Cooperative Learning (CL)
(Skolepolitikkens vision for undervisning)
Teamene får fælles ”værktøjskasse” indenfor CL
Fremme elevernes faglige læring via anderledes organisations- og undervisningsformer.
Fremme teamenes vidensdeling og refleksion over egen praksis mht
organisations- og undervisningsformer.
Drøftelse i Pædagogisk Råd af mål og indsats.
6 timers pædagogisk arrangement om CL – ide og strukturer - afholdt
af Cooperative Learning DK.
Periode med afprøvning af CL-strukturer i klasserne sideløbende med
refleksion i teamene.
Opfølgende 3 timers pædagogisk arrangement med refleksion over
indhøstede erfaringer og inspiration til det videre arbejde - afholdt af
Pædagogisk Udvikling.
Undersøge (på arrangement med PU) i hvor høj grad teamene har
brugt CL og om det har fremmet vidensdeling og refleksion.
Drøfte på Pædagogisk Råds møde om der blandt teamene er en oplevelse
af, at elevernes læring fremmes.
CL bruges i pædagogiske drøftelser.
Ved ledelsens besøg i klasser iagttages anvendelse af CL-strukturer.
Der indkøbes materialer, der lægger op til anvendelse af CL.
CL-strukturer er kendt værktøj blandt lærere og pædagoger.
CL anvendes i undervisningen.
CL opleves blandt medarbejderne at fremme elevernes engagement.
Teamene drøfter organisationsformer.
80

Skolens styrkeområde
Styrke(r) ?
Hvordan kan det ”ses”?
Indsats over år
Indsats i 2010/2011
Andre aktiviteter
Udvikling af læsestrategi
Udvikling af inklusionsstrategi
Indledende oplæg om klasserumsledelse-
og relationspædagogik
v/PU
50 års jubilæums- arrangementer
Ny motionssdag: Flere, længere
og mere varierede aktiviteter.
Fælles videndatabase i naturfag.
Skolen vandt konkurrence ”Skriv
til avisen”
Skolen arbejder med værdiregelsæt.
Skolebestyrelsesinternat om
status og udviklinger.
Vidste du at ….
Faglig og kompetent undervisning samtidig med, at der tages hånd om
den enkelte elev og medarbejder.
Prøver i relation til social profil (UVM).
Forældre oplever at skolen reagerer på elever i problemer.
Dokumenteres i sagsbehandling.
DBA.
Focus på indkøb af tidssvarende undervisningsmidler.
Focus på trivsel i klasserne.
Elevmæglere.
Focus på personalepolitik i MED-udvalg.
Læsebånd
CL-læring
Interaktive tavler i udskolingen
Jubilæumsarrangementer
Undervisning
alle klasser hvert år sammen med skolens akt-team arbejder systematisk
med at optimere klassens trivsel?
at alle specialklasser hver uge har en udeskoledag?
81

Forvaltningens sammenfattende vurdering vedr. Spangsbjergskolen.
Indsatsområdet Cooperative Learning.
Indsatsområdet er omfattende og har klare mål og handlinger. Skolen har opnået gode
resultater. Det kunne fremstå tydeligere hvordan eleverne er inddraget i evalueringen.
Karakterer set i forhold til landsgennemsnittet.
Skolens samlede gennemsnit er 0,4 højere end landsgennemsnittet.
Bedst ser det ud i skriftlig Engelsk (1,4 over) og Dansk orden (1,1 over).
Dårligst ser det ud i mundtlig Dansk (1,1 under) og Geografi (0,9 under).
I forhold til de andre skoler i Skolevæsnet har Spangsbjergskolen:
Mindre andel i gang med ungdomsuddannelse eller 10.kl.
Flere PC’er ifht. antal elever.
Højere socialt indeks.
”I forhold til…” vil sige, at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel blandt skolerne.
82

Sønderrisskolen
Skolens skolepolitiske indsatsområde i 2010/2011
Sønderrisskolen har i sin 3 års plan for arbejdet med Skolepolitikken valgt ”Kompetenceudvikling”
som indsatsområdet i skoleåret 2010/11, tidligere er der blevet arbejdet
med Miljøbevidsthed og Kulturel bevidsthed.
Indsatsområde
Mål
Handleplan
Evalueringsplan
Tegn
(tegn på, at skolen er
på rette vej.)
Slutevaluering
Kompetenceudvikling
Teamet reflekterer over, udfordrer og udvikler fælles forståelse af den
pædagogiske praksis.
Medarbejderne samarbejder med ledelsen om at lære nyt, udvikle nye
kompetencer og dygtiggøre sig.
Ledelsesteamet skaber tid og rum til målrettet strategisk og pædagogisk
ledelse.
Alle teams (incl.lederteamet) deltager i coachingforløb (På vej mod den
innovative skole) med internat og 6 efterfølgende kursusgange.
Der er opfølgende træningsgange i de enkelte teams.
De enkelte kursusgange bliver straks evalueret ved kursusdagens
slutning.
Efterfølgende melder teamlederen tilbage til ledelsen, instruktøren
sender et ”konsulent brev” til teamenes arbejde inden næste kursus
gang.
Desuden justerer ledelse og instruktør løbende processen sammen
med skolens udviklingsgruppe.
Den måde skolens medarbejdere har taget imod nye kollegaer fra Guldager
skole på, har været eksemplarisk, og man ser synlige resultater
fra teamudviklingsprojektet med den anerkendende og coachende
kollegatilgang.
Vi ser stor åbenhed i forhold til at prøve nye veje, og bryde med det
herskende skoleparadigme.
Ledelsen har set nødvendigheden af meningsfyldte fællesmøder i ledergruppen,
og har derfor arbejdet med at udvikle møderne og lederteamet.
Der er synlig mere aktivitet og langt større åbenhed blandt
ledere.
Ved slutevaluering på kompetenceudviklingen i skoleåret 2010/11 efter
sidste kursusgang, ønskede alle medarbejdere en fortsættelse, for at
understøtte arbejdet hen mod ”Den innovative skole”. Coaching og
spørgeteknik skal mere ind under huden, og fastholdes som daglig
praksis i forhold til kollegaer og i det professionelle pædagogiske arbejde
med eleverne. Innovationstanken skal tydeliggøres i de enkelte
teams, understøttes med kurser og pædagogiske arrangementer.
Desuden udvikles coaching gennem opfølgende forløb for såvel afdelingsformænd
som årgangskoordinatorer, og for ledelsen.
83

Andre aktiviteter
Alle medarbejdere har været på teamudviklingsprojekt i samarbejde Pædagogisk
Udvikling: ”På vej til en innovativ skole”.
Skolen har arbejdet meget målrettet med læseindsats på alle skolens årgange.
Skolen har vedtaget princip for inklusionsarbejdet.
Sundhedsprofil af skolen er blevet udarbejdet som første step i et fireårigt udviklingsarbejde,
i samarbejde med CFU.
Skolen fik en ekstra opgave i skoleåret, at forberede sammensmeltning af 2
skolekulturer hos elever, forældre og medarbejdere i forbindelse med Guldager
skoles lukning. I ledelsen betragtede vi det ikke kun som en udfordring, men
også som en gave.
Sønderris Lokalråd er startet i 2010. Skolens bestyrelse er repræsenteret i
rådet, og sekretariatet er placeret på skolens kontor.
Sønderrisskolen har gjort forberedelse til det 10. grønne flag i juni 2011.
Skolen samarbejder i det kommende skoleår med Toyota om at nedbringe
papir og kopiforbruget.
Sønderrisskolen har fornyet praktikskoleaftalen, og er klar til et nyt hold studerende.
Vidste du….
I forbindelse med lukning af Guldager skole, er der overført 15 nye medarbejdere til Sønderrisskolen
og at 140 børn og deres forældre valgte Sønderrisskolen.
Sønderrisskolen er én af kommunens 4 innovationsskoler.
Skolen er faseopdelt, hvilket bl.a. afspejler sig i, at vi har en læsevejleder og AKT-vejleder i
hver af de 3 afdelinger.
En time på Sønderrisskolen varer 60 min.
”styrker”,
Skolen er god til at tage imod og rumme mange forskellige elever, forældre og medarbejdere.
Teamarbejdet i faserne er skolens varemærke på organisationsområdet.
Skolen modtog det 9. grønne flag.
Skolen har en klar profil på følge 3 områder: Miljø, Kultur og Sundhed.
Det frivillige musikarbejde står stærkt på skolen: ca. 125 sang i kor i 2010/11. Der har været
kortur til venskabskor i Sverige. Sigurd Barret har afholdt koncert, hvor skolens store kor deltog.
Desuden spiller mange elever i bands eller på forskellige instrumenter.
Skolen er sundhedsfremmende, og dette på mange forskellige niveauer.
84

Forvaltningens sammenfattende vurdering vedr. Sønderrisskolen.
Indsatsområdet kompetenceudvikling.
Indsatsområdet er omfattende bl.a. med omfattende kurser og træningsperioder. Der
er gode tegn på, at skolen er på rette vej og slutevalueringen viser medarbejderønske
om at fortsætte og udvikle arbejdet med indsatsområdet. Det kunne fremgå tydeligere
hvordan de forskellige elementer har sammenhæng, bl.a. lægges der tilsyneladende
vægt på forskellige elementer i henholdsvis mål, tegn og slutevaluering.
Karakterer set i forhold til landsgennemsnittet.
Skolens samlede gennemsnit er 0,4 lavere end landsgennemsnittet.
Bedst ser det ud i Historie (0,7 over) og mundtlig Engelsk (0,4 over).
Dårligst ser det ud i biologi (1,7 under) og Matematisk problemløsning (1,3 under).
I forhold til de andre skoler i Skolevæsnet har Sønderrisskolen:
En større del af deres elever i SFO.
Flere lektioner (undervisning).
Haft færre udgifter på undervisningsmidler.
Flere PC’er ifht. antal elever.
Brugt flere midler på medarbejdernes kompetenceudvikling.
”I forhold til…” vil sige, at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel blandt skolerne.
85

Tjæreborg Skole
Skolens skolepolitiske indsatsområde i 2010/2011
Indsatsområde
Mål
Handleplan
Evalueringsplan
Tegn
(tegn på, at skolen er
på rette vej.)
Slutevaluering
Kompetenceudvikling
At uddanne medarbejderne i brugen af undervisningsværktøjet Cooperative
Learning
- I samarbejde med PU er afholdt en pædagogisk dag den 30. oktober 2010.
Tema for dagen Cooperative Learning. Instruktør Søren Lohmann
- Kontrakt udarbejdes med PU
- Opfølgning v/ PU den 10. februar
- Indkøb af relevant kursusmateriale i form af plancher og opslagsbøger til alle
deltagere
- På Pædagogisk Rådsmøde den 29. marts 2012 evalueres indsatsområdet.
- Ved rundgang i klasserne ses CL anvendt i de boglige fag. I fase 3 især i
dansk og i sprogfagene
- Skolens lærere og pædagoger besluttede sig efter evalueringen i marts for
en ” dag to” v/ Søren Lohmann
- Fasevis evaluering efterfulgt af en slutevaluering, der foretages på Pædagogisk
Rådsmøde den 15. maj 2012.
I forbindelse med
SPACE-projektet er der
bl.a. projekteret en bevægelsesskulptur
ved
skolens indgang
86

Indsatsområde
Mål
Handleplan
Evalueringsplan
Tegn
(tegn på, at skolen er på
rette vej.)
Slutevaluering
Det skolepolitiske indsatsområde:
” Inklusion / ” Den inkluderende skole”
Målet er, at frikvartererne opleves som inkluderende, værdifulde og bevægelsesmotiverende
for alle elever
- I forbindelse med Space-projektet er der projekteret forskellige lege-
og bevægelsesmiljøer
- Lærere og elever uddannes som legepatrulje
- Legepatruljen er aktiv i pauserne i fase1
- Lærere uddannes til kickstartere
- Kickstartere igangsætter frikvartersaktiviteter for eleverne i fase 2 og
3 (4. – 9. kl.)
- I perioden fra efterårsferien og frem til påske tilbydes ”Åben Hal” til
eleverne i fase 2 og 3
- I vinterhalvåret afvikles i et samarbejde mellem ledelsen og elevrådet
diverse boldturneringer
- Fokus på tilstrækkeligt pausetilsyn
- Frikvartersaktiviteterne evalueres kvartalsvis på fasemøderne
- Der er udpeget en tovholder for kickstarterne og legepatruljen
- Ledelsen følger frikvartersaktiviteterne tæt
- Medarbejdere som gode rollemodeller for eleverne
- Aktive og glade børn, som får bevægelse og frisk luft
- Meget få konflikter i løbet af skoledagen
Som en spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med arbejdet med
”Elevernes undervisningsmiljø” ved udgangen 2012.
Andre aktiviteter
- Hele skolen arbejder med Cooperative Learning.
- Tæt samarbejde med aktører i lokalområdet
Vidste du at ….
Tjæreborg Skole, i samarbejde med lokalsamfundet, har projekteret og igangsat byggeriet af
en multihal. Samarbejdet startede i 2004 og indvielse af hallen forventes i efteråret 2011.
87

Skolens styrkeområde
Styrke(r)
Hvordan kan det
”ses”?
Indsats over år
Indsats i 2010/2011
Musikundervisning, obligatorisk og frivillig
- Skolens elever deltager i Kulturskolens tilbud
- Vellykket forårskoncert med deltagelse af ca. 100 musikinteresserede
børn. Koncerten havde stor forældreopbakning
- Vellykket sambadag for alle elever i 0. – 8. klasse med afsluttende optog
gennem byen med et stort sambaorkester i spidsen
- Koncertaktiviteter i forbindelse med julemessen
- Luciaoptog på plejehjemmet og til skolens nissefest
- Musikalsk indslag i forbindelse med den lokale gymnastikopvisning
- Sang og musikglæde på skolen
- Ansættelse af dygtige musiklærere
- Musiklærernes ønsker om faglige kurser prioriteres højt ved kursusfordeling
- Opgradering skolens musikfaciliteter,
herunder 2 musiklokaler
- Indførelse af fælles morgensang i fase 1 og 2
- Indkøb af sangbøger til hver elev
- Oprettelse af musikvalghold
- I planlægningen af skoleåret 11/12 er der indført musikundervisning i 0.
klasserne, samt en ekstra fælles musiktime for 1. klasserne
- Eleverne i Tjæreborggruppen har stor nytte af musikkens terapeutiske
muligheder i den ugentlige musiktime
- Skolen ”køber” mange kulturskoletimer
Sambadag - for alle elever i 0. – 8. klasse med afsluttende optog gennem byen med et stort sambaorkester
i spidsen
88

Forvaltningens sammenfattende vurdering vedr. Tjæreborg Skole.
Indsatsområdet Den inkluderende skole.
Indsatsområdet har klare mål, handlinger og evaluering, ligesom det er sammenhængende
beskrevet. Særligt handleplanen er bredt dækkende og konkret. Der er tegn på
at skolen er på rette vej. I det inkluderende perspektiv må det formodes at der lægges
særligt vægt på elever der ellers ikke inkluderes i frikvartererne, om end det ikke
fremstår helt tydeligt af beskrivelsen.
Indsatsområdet Kompetenceudvikling.
Indsatsområdet har klar målsætning og Der er tegn på, at skolen er på rette vej. I
handleplanen kunne det fremgå tydeligere, hvordan skolen arbejder mellem de pædagogiske
dage.
Karakterer set i forhold til landsgennemsnittet.
Skolens samlede gennemsnit er 1,5 højere end landsgennemsnittet.
Bedst ser det ud i Dansk orden, skriftlig Dansk (begge 2,3 over) og Geografi (2,5
over).
Dårligst ser det ud i Biologi (0,2 over) og Samfundsfag (0,8 under).
I forhold til de andre skoler i Skolevæsnet har Tjæreborg Skole:
Højere klassekvotient.
En større del af deres elever i SFO.
Højere karakterer.
Flere lektioner (undervisning).
Lavere socialt indeks.
”I forhold til…” vil sige, at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel blandt skolerne.
89

Vadehavsskolen
Skolepolitiske indsatsområde i skoleåret 2010/2011
Indsatsområde
Mål
Handleplan
Evalueringsplan
Tegn
(tegn på, at skolen
er på rette vej.)
Slutevaluering
Inkluderende Skole
At sikre de politiske visioner og målsætninger på området.
At skolen kan rumme alle elever fra nærmiljøet.
At alle medarbejdere har ejerskab til skolens værdisæt.
At der afsættes tidsmæssige og økonomiske ressourcer til opfyldelse af
målet ud fra det givne budget.
Fleksibel brug af tildelte ressourcer.
At ledelsen understøtter arbejdet med inklusionsprocessen.
At der er udarbejdet en inklusionsstrategi.
At medarbejdere, elever og forældre forstår og anerkender skolens inklusionsstrategi.
Løbende opfølgning og evaluering i de enkelte LP-team.
Løbende opfølgning og evaluering med skolens AKT medarbejdere.
Opfølgning i ledelsesteamet.
Element ved de årlige personale- og teamsamtaler.
At der hen over året gennemføres ”Walk Through” eller ”markvandringer”.
At personalegruppen aktivt går ind og understøtter elever, der kræver en
særlig opmærksomhed.
At henvisning til særlige foranstaltninger forbliver et ”særsyn”.
At skolens AKT medarbejder hovedsagelig udfører forebyggende arbejde.
Der forefindes intet slutresultat, da indsatsområdet anses som værende en
løbende proces
40 nye børn i 0. klasse er samlet i en klasse frem til efterårsferien
90

Skolens styrkeområde
Skolens styrke(r)
Hvordan kan det
”ses”?
Indsats over år
Indsats i
2010/2011
Andre aktiviteter
Skolen kunne fejre 10 års fødselsdag d. 1. jan. 2011.
I løbet af foråret 2011 har vi været meget optaget af, at skulle modtage 60
nye elever og 6 ansatte fra Spandet Roager Skole.
Skolen har udarbejdet en læsepolitik, som bliver fulgt op af konkrete tiltag
vedr. ”læsning i fagene”.
Det kendetegner Vadehavsskolen, at medarbejdernes efter- og videreuddannelse
i høj grad prioriteres som fælles kursusforløb, der munder
ud i en skolekultur.
CL har givet et fælles professionelt sprog omkring undervisningen.
LP-modellen har givet et fælles sprog omkring udfordringer og tiltag, der
arbejdes med i de enkelte team.
CL og LP metoderne professionaliserer samarbejds-relationerne på alle
niveauer.
Fælles efter- og videreuddannelse.
Løbende opfølgning på hvordan tiltagene implementeres i
undervisningen med eleverne.
Fastholdelse af den gode historie.
CL dag-1 med certificeret underviser.
CL opfølgning med PU.
LP e-learning for nyansatte med PPR som vejleder.
LP-modellen år 2 i tæt samarbejde med PPR.
LP-tovholdere efteruddannes v. UC-Nordjylland + PPR.
KASA vedligeholdes som fast punkt på PR-møder.
Skolen fejrer 10 års fødselsdag d. 1. januar 2011
91

Vidste du at ….
”Vidste du at klassedannelsen i 0. klasse, først sker op til efterårsferien.”
Forvaltningens sammenfattende vurdering vedr. Vadehavsskolen.
Indsatsområdet Den inkluderende skole
Indsatsområdet er sammenhængende beskrevet. Evalueringsplanen er konkret og
omfattende. Beskrivelsen kunne generelt være bedre konkretiseret, fx kunne det
fremstå tydeligere, hvad de politiske visioner betyder i praksis.
I forhold til de andre skoler i Skolevæsnet har Vadehavsskolen:
Brugt flere midler på medarbejdernes kompetenceudvikling.
”I forhold til…” vil sige, at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel blandt skolerne.
92

Valdemarskolen
Skolepolitisk indsatsområde i skoleåret 2010/2011
Indsatsområde
Mål
Handleplan
Evalueringsplan
Tegn
(tegn på, at skolen
er på rette vej.)
Slutevaluering
Vision for undervisning
Vision for inkluderende Skole
Udarbejdelse af nyt værdigrundlag for skolen. Overordnet set er målene:
At skabe en følelse af at arbejde sammen i retning af fælles, vedtagne
mål
At skabe en konkretisering af værdierne, således at der kommer
handling bag og således, at alle aktører kan se, at værdier også afspejles
i ´det man gør´.
At skabe en tydelig profil for skolen. Rettet mod børn og forældre
men også internt i personalegruppen.
Processen påbegyndt skoleåret 2010 / 11, forventes afsluttet efterår 2011.
Afvikles i samarbejde med Pædagogisk Udviklingsafd.
August 2010: Pædagogisk arrangement om teambuilding og om god kommunikation
som tilgang i interviews, feedback, mm
September: Der arbejdes i reflekterende teams med temaet: ”Den professionelle
lærer” – i relation til ovennævnte mål.
Oktober – december: Observationer af hinandens undervisning (i relation til
et af skolens andre indsatsområder – ”Aktionslæring”). Målet er at udvikle og
skabe foreløbige, fælles læresætninger.
Januar – marts: Der arbejdes i andre nye, reflekterende teams med de foreløbige
læresætninger.
April – maj. Formulering af endelige læringspointer.
Juni - . Der aftales og arbejdes med konkrete, fælles handlinger med afsæt
i vedtagne læringspointer.
Indsatsområdet videreføres i kommende skoleår. Er planlagt afsluttet efterår
2011.
Projektet er løbende planlagt, evalueret og justeret af følgegruppe (konsulenter,
ledelse, medarbejdere).
Evaluering på 3 Pæd.Råd møder i løbet af skoleåret.
Skolebestyrelsen løbende involveret.
Der er aftalt 4 læringspointer, som bliver væsentlige i formuleringen af de
endelige værdier for Valdemarskolen.
Der er aftalt handlinger ud fra læringspointerne
Der er sat fokus på lærersamarbejdets betydning.
Der er skabt en erkendelse af, at fælles handlinger er nødvendige for opfyldelse
af projektets mål.
Kan pt. ikke slutevalueres. Udsagn fra foreløbig evaluering er bl.a.:
”Vi er i en proces”
”Vi kan mærke, at der er noget vi gør anderledes”
”Vi er ved at arbejde i samme retning”
”Værdierne er gennemprøvede, de er ægte”
Vidste du at ….
Valdemarskolen har en sundhedspolitik, hvor målene er:
- At give eleverne redskaber til at fremme egen og andres sundhed
- At skolen har et sundhedsfremmende miljø, der understøtter trivsel og sunde vaner.
93

Skolens styrkeområde
Styrke(r)
Hvordan kan
det ”ses”?
Indsats over år
Indsats i
2010/2011
Velfungerende helhedsskole.
Udeskole.
Den musiske dimension.
Mange aktiviteter og oplevelser for eleverne, som supplerer den daglige undervisning.
Stor samhøringhed mellem eleverne – på tværs af udviklingstrin og alder.
Tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger.
En stor del af undervisningen foregår udendørs.
Mange aktiviteter, der især underbygger det musiske og det idrætslige.
Mange aktiviteter, hvor store og små elever gør noget sammen. Bl.a. venskabsklas-
ser.
Fokus på samarbejdet mellem lærere og pædagoger.
Der afsættes tid og resurser til aktiviteter ud over den almindelige undervisning.
Teamstrukturen underbygger og tilskynder tværgående aktiviteter for eleverne.
I skoleåret 2010/11 har hele skolen arbejdet med: Nyt værdigrundlag, Cooperative
Learning og Aktionslæring. Alle er områder, som fremmer det fælles ansvar, den
fælles struktur og det fælles grundlag for skolens undervisning, aktiviteter og hele
virksomhed.
94

Andre aktiviteter
Der er udarbejdet endelig plan for renovering af skolen. Der er afsat
40 mio. kr. til formålet, renoveringen påbegyndes april 2012.
Der er indkøbt nye møbler og aflåselige skabe til de ældste elever.
Den kommunale evaluering af Helhedsskolen viste stor tilfredshed
blandt Valdemarskolens forældre i 0. – 3. årgang.
I skoleåret 2010/11 afsluttedes kursus for alle medarbejdere i Cooperative
Learning.
Skoleåret 2010/11 afvikledes kursus i Aktionslæring for den resterende
del af skolens ansatte. Aktionslæring anvendes fremover i forbindelse
med nye klassedannelser.
95

Forvaltningens sammenfattende vurdering vedr. Valdemarskolen.
Indsatsområdet Den inkluderende skole og Undervisning.
Indsatsområdet er omfattende med klare mål, handlinger og evaluering. Der er god
sammenhæng i beskrivelsen. Især handleplanen er omfattende og konkret, idet det
fremgår tydeligt hvordan input og refleksion omsættes til handling. Der er tegn på, at
skolen er på rette vej.
Karakterer set i forhold til landsgennemsnittet.
Skolens samlede gennemsnit er 0,6 lavere end landsgennemsnittet.
Bedst ser det ud i Kristendomskundskab (0,4 over) og Dansk orden (som landsgennemsnittet).
Dårligst ser det ud i Fysik/kemi (1,7 under) og Historie (1,5 under).
I forhold til de andre skoler i Skolevæsnet har Valdemarskolen:
En mindre del af deres elever i SFO.
En lavere andel af lærernes arbejdstid, der anvendes på undervisning.
Færre lektioner (undervisning).
Haft færre udgifter til medarbejdernes kompetenceudvikling.
”I forhold til…” vil sige, at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel blandt skolerne.
96

Vejrup Skole
Skolepolitisk indsatsområde i skoleåret 2010/2011
Indsatsområde
Mål
Handleplan
Evalueringsplan
Tegn
(tegn på, at skolen er
på rette vej.)
Slutevaluering
IT i undervisningen
På besøg i jernalderlandsbyen
Forbedre lærernes forudsætninger for at benytte IT i undervisningen
Alle pædagogiske medarbejdere deltager i kursusforløb i Elevintra og filmbehandling.
Kurserne er gennemført i PU - regi.
1. Generel evaluering af kursusforløb på pædagogisk råds møde juni 2011.
2. Opfølgning på teamniveau skoleåret 2011-2012
3. Opfølgning for den enkelte i forbindelse med PLUS samtale 2011-2012.
Elevintra benyttes pt. af alle klasser fra 2. - 6. i stigende grad. Det ses af data i
Skoleintra.
Da uddannelsen har ligget sidst på året, forventes brugen af de nye elementer i
filmbehandling først at starte i næste skoleår.
En foreløbig vurdering af resultatet tyder på øget brug.
Vi forventer dog først at have et præcist billede af effekten efter afslutning af
evalueringsprocessen.
97

Indskolingens fortællebamse Qvik spiller til morgensang
Skolens styrkeområde
Styrke(r)
Hvordan kan det ”ses”?
Indsats over år
Indsats i 2010/2011
Andre aktiviteter
- Vision og målsætning – fælles proces skolebestyrelse
og personale
- Nye værdier: læring, samarbejde, trivsel, anerkendelse
- Renovering af Natur- og teknik lokale og hjemkundskab
Nærvær – tæt kontakt til alle – alle kender alle – hurtige ændringer –
ingen ”supertanker” – kendskab til familierne og deres forhold.
Gode muligheder for udendørs aktiviteter – kort afstand til sø, skov og
vandløb.
Udtalelser fra forældre – data i Undervisningsmiljøundersøgelse.
Fokus på relationer – lærer-elev, lærer- forældre og lærer-ledelse.
Fælles aktiviteter for hele skolen - sociale arrangementer i klasserne –
gode kontakter i lokalområdet – ”virksomhedsbesøg”.
Vidste du at ….
- Alle elever på Vejrup skole er på en fælles ekskursion 1 gang årligt.
98

Forvaltningens sammenfattende vurdering vedr. Vejrup Skole.
Indsatsområdet IT i undervisningen.
Indsatsområdet har klare mål og handlinger. Evalueringsplanen er omfattende, bl.a.
evalueres indsatsområdet i samtlige PLUSamtaler. Der er tegn på, at skolen er på
rette vej. Beskrivelsen kunne uddybes, fx fremgår det ikke tydeligt, hvorfor man vil
bruge IT og hvilke handlinger, der skal ske efter kurset.
I forhold til de andre skoler i Skolevæsnet har Vejrup Skole:
Færre elever.
Lavere klassekvotient.
En mindre del af deres elever i SFO.
Flere lektioner (undervisning).
Flere PC’er ifht. antal elever.
”I forhold til…” vil sige, at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel blandt skolerne.
99

Vester Nebel Skole
(nedlagt 1/8 2011)
Skolepolitisk indsatsområde i skoleåret 2010/2011
Indsatsområde
Mål
Handleplan
Evalueringsplan
Tegn
(tegn på, at skolen er
på rette vej.)
Slutevaluering
Den inkluderende skole.
Medarbejdere, forældre og elever forstår og anerkender skolens inklusionsstrategi.
Skabe klarhed over, hvad der skal til for at skabe tryghed for elever, ansatte og
forældre i Den Inkluderende Skole. At skabe et forum af kompetente undervisere,
der står inde for, at ethvert barn på Vester Nebel skole får et nødvendigt og tilstrækkeligt
tilbud, når det har faglige og tilpasningsmæssige vanskeligheder. At
skabe sammenhæng mellem SU og den almindelige undervisning. At indsatsen
sker med udgangspunkt i barnets behov og udviklingsmuligheder. At der skabes/sikres
rummelighed på skolen. At gøre udnyttelsen og koordineringen af ressourcerne
så effektiv som muligt
Skolen har i samarbejde med Pædagogisk Udvikling tilrettelagt et kursusforløb i
coorperativ learning, hvilket er et af delelementerne i handleplanen. I vores eget
pædagogiske udviklings regi nedsættes der arbejdsgrupper, der skal; Drøfte og
udarbejde forslag til inklusionsstrategi/fælles retningslinjer, bl.a. vedrørende: Hvordan
fremmer vi, at alle elever oplever skoledagen tryg og meningsfuld, hvor de oplever
sig som en del af skolens fællesskab? Hvordan fremmer vi, at alle elever udfordres
fagligt og socialt? Hvilke handlemuligheder er der i tilfælde, hvor der opstår
konflikter mellem elever eller mellem elever og lærer-pædagog. Hvilke sanktionsmuligheder
er der? Hvem handler i tilfælde af konflikter/klare ”kommandoveje”?
Hvilke grænser er der for rummeligheden? Hvordan får forældregruppen større
forståelse for Den Inkluderende Skole? Hvordan bliver de ansatte bedre til at tackle
opgaverne i Den Inkluderende Skole? Hvilken hjælp er der at hente i almindelighed,
og hvis ”alt går galt”? Endvidere følges arbejdsgruppernes anbefaling til det videre
arbejde med ”Den inkluderende skole”
Projektet opfølges på PR- 0g PU møderne gennem året!
Det kan ses i den daglige undervisning, at skolen er i gang endvidere er principperne
for den fysiske indretning i forhold til CL er foretaget.
Tja.. det gjorde vi. Men det var ikke fordi det kunne bruges til så meget her på skolen.
Men lærere og pædagoger fra Vester Nebel Skole er super motiveret til en
fremtidig inklusion. Både i forhold til den brede kommunale inklusionsforståelse,
men også til en indsigt direkte intrapersonelle forhold.
100

Skolens styrkeområde
Styrke(r)
Hvordan kan det ”ses”?
Indsats over år
Indsats i 2010/2011
Vidste du at ….
Vester Nebel Skole er lukket pr. 1. august 2011.
Nærhed.
På den lille skole er der ikke langt mellem mennesker. Alle kender alle, så
man er ikke alene. Uanset hvor stille og ubemærket man bevæger sig
rundt på skolen, er man set. Dette gælder fagligt, socialt samt menneskeligt.
Afstanden fra handling til beslutning er ikke lang. Eksempelvis da vi besluttede
at lave en brugerundersøgelse af hele skolens virksomhed eller
når vi ønsker at afprøve nye pædagogiske tiltag.
Vi har nu implementeret udeskolen. Udeskolen er under konstant udvikling
og læringstile og gode erfaringer videndeles meget hurtigt.
Skolebestyrelsen og skolens ansatte har over længere tid arbejdet med
værdisætninger. Dette arbejde implementeres over en fireårig periode. Vi
er nu halvvejs.
Der er i skoleåret, nedsat arbejdsgrupper, der analyserer de enkelte
indsatsområder. Disse er: Trivsel, fleksibilitet, professionalisme,
kommunikation, åbenhed, samarbejde og arbejdsglæde. Projektet vil
være implementeret endeligt i 2012.
101

Forvaltningens sammenfattende vurdering vedr. Vester Nebel Skole.
Indsatsområdet Den inkluderende skole.
Indsatsområdet har klare mål og handlinger, der desuden er omfattende og uddybede.
Især handleplanen er uddybet og konkretiseret bl.a. ved at klare spørgsmål, der
skulle besvares. Angiveligt nåede skolen sine mål. Det fremgår dog ikke tydeligt hvad
processen med at besvare spørgsmålene konkret resulterede i.
I forhold til de andre skoler i Skolevæsnet har Vester Nebel Skole:
Færre elever.
Lavere klassekvotient.
Et lavere elevfravær.
Ingen aflyste lektioner.
En lavere andel af lærernes arbejdstid, der anvendes på undervisning.
Haft færre udgifter på undervisningsmidler.
”I forhold til…” vil sige, at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel blandt skolerne.
102

Vestervangskolen
Skolepolitisk indsatsområde i skoleåret 2010/2011
Indsatsområde
Mål
Handleplan
Evalueringsplan
Tegn
(tegn på, at skolen
er på rette vej.)
Slutevaluering
Inklusion
At holde fokus på de elever, der befinder sig i sårbare situationer.
1. Etablering af ”Go´ morgen mandag” :
Tilbud om en god start på ugen – 2 lektioner mandag morgen. Her vil der
være mulighed for at få morgenmad, styr på lektier eller bare en snak om,
hvordan weekenden har været.
2. Mentorordning:
Nye elever, der indskrives i eksisterende klasser på Vestervangskolen, får
tilknyttet en fast kontaktperson fra AKT teamet. Mentorordningen er med til
at løse og opfange de udfordringer, som ofte opstår i forbindelse med et
skoleskift. Kontaktlæreren møder den nye elev den første dag og vil i den
første tid jævnligt opsøge eleven for at sikre sig, at eleven falder godt til på
skolen.
Ad 1:
Der evalueres løbende med de lærere, der har elever tilknyttet projektet.
Evalueringen er individuel, da det er meget forskellige aspekter, de enkelte
elever bringer med ind i projektet. Endvidere drøftes ordningen 2 gange
årligt med ledelsen og de øvrige involverede parter.
Ad 2:
Den nye elevs trivsel evalueres med klassens lærere. Såfremt eleven hurtigt
bliver en del af klassens fællesskab, træder kontaktlæreren i baggrun-
den. Der evalueres 2 gange årligt med ledelsen
Ad 1:
Der har været mærkbare ændringer at spore hos flere elever. Typisk:
Eleven møder forberedt
Eleven er mere modtagelig for undervisning.
Eleven bruger ikke så meget tid på snak om andet.
Ad 2:
Projektet er meget nyt, men de lærere, der har modtaget en ny elev, har
givet udtryk for, at det fungerer godt med en kontaktlærer, der ikke er en
del af klassens lærerteam.
Der evalueres igen med klassens lærere ved udgangen af skoleåret
2011/12. Hovedvægten vil bl.a. blive lagt på klassens trivsel. Endvidere vil
AKT teamet evaluere sammen med ledelsen.
De involverede elever vil blive inddraget i projektet.
Andre aktiviteter
- SFO og musiklokale er nyrenoveret
- Mange klasser arbejder med udeskole. Der er udegrupper i Marbæk for førskolebørn.
- Introdage for nye klasser før sommerferien
- Fortsat udvikling af skole/hjemsamarbejdet med en meget aktiv bestyrelse.
- Lektiecafe 4 gange om ugen.
103

Skolens skolepolitiske indsatsområde i 2010/2011.
Indsatsområde
Mål
Handleplan
Evalueringsplan
Tegn
(tegn på, at skolen er
på rette vej.)
Slutevaluering
Læsning
1. At faglig læsning bliver en integreret del af alle læreres undervisning,
og at der udarbejdes en handleplan for læsning i alle fag.
2. At give forældrene inspiration til, hvordan de kan støtte den første
læseindlæring.
Ad 1: Der er i skoleåret udarbejdet en handleplan for læsning og i den forbindelse
er der i samarbejde med PU forberedt et kursusforløb for alle skolens
lærere i ”faglig læsning”. Kurset løber over 4 eftermiddage i efteråret 2011. I
perioden mellem kursusgangene afprøves forskellige strategier.
Ad 2: I efteråret 2010 startede vi projekt ”læsende hjem” på 0. årgang. Læsevejlederne
holdt et oplæg for forældrene om læsning. Oplægget fulgtes op af
inspiration, som løbende blev sendt til forældrene på Intra.
Ad 1: I forbindelse med udarbejdelsen af læsehandleplanen evaluerede alle
team på skolen deres læseindsats.
Ad 2: Opfølgning af ”læsende hjem” på skole/hjemsamtaler.
Ad 1: Faglig læsning tænkes ind i alle læreres undervisning, og eleverne får
en bedre forståelse for det, de læser samt en mere aktiv indstilling til læsning.
Ad 2: Der har været meget positive tilbagemeldinger fra forældrene. Læsevejledere
er med på 1. forældremøde i 0. årgang
Ad 1: Kurset ”faglig læsning” evalueres december 2011. Vi forventer, at læsning
herefter er implementeret i alle fag.
Ad 2: I forbindelse med indførelse af NEM ID har vi desværre oplevet, at
mange forældre fravælger de hyppige besøg på Intra.
På Vestervangskolen læser vi meget i alle fag også når vi har udeskole.
104

På Vestervangskolen gør vi meget ud af trivsel og inklusion og har derfor mange glade børn.
Skolens styrkeområde
Styrke(r)
Hvordan kan
det ”ses”?
Indsats over år
Indsats i
2010/2011
1. Inklusion
2. Faglig bevidsthed og udvikling – herunder læsning.
3. Integration af nye elever
4. 10. klasse
5. Idrætsklasser
6. Trivsel
7. Praktikskole
Ad 1: Intenst arbejde med klassemiljø – herunder AKT dage med klasser og elever.
Ad 2: Læsehandleplan. Dokumentation i form af bl.a. tests og elevplaner.
Ad 3: Mentorordning. Møde på skolen med nye elever. SB holder møde med nye
børnehaveklasseforældre forud for skolestart.
Ad 4: Fastholder eleverne i uddannelsestilbud.
Ad 5: Idrætsklasserne har fået dispensation og har stor søgning. Tilfredshedsundersøgelse
underbygger succes.
Ad 6: Der afholdes trivsels- og eventdage.
Ad 7: VV er fast praktikskole. Mange studerende ønsker at afvikle 4. årspraktikken
på skolen, hvilket medfører stor interesse for senere ansættelse.
Ad 1: Projekt” mandag morgen” – ugestart for AKT elever. Uddannelse af AKT vejledere.
Ad 2: Læseuger, opbygning af læsestrategier, læsetests med efterfølgende handleplaner.
Ad3: Mentorordning.
Ad 4: Fast team.
Ad 5: Faste team omkring idrætsklasserne. Introture for nye klasser. Tæt samarbejde
med klubberne, herunder fælles skole/hjemsamtaler og årlige evalueringsmøder.
Ad 7: Vejlederuddannelse til alle lærere i forbindelse med praktik.
Videreudvikling af læsestrategier og opfølgning på handleplaner.
Planlægning af videreuddannelse, faglig læsning og cooperative learning.
Øget samarbejde omkring idrætsklasserne
Vidste du at ….
På VV tager vi særlig hånd om nye elever.
På VV vægter vi musikken, og skolen har sin egen sang.
105

Forvaltningens sammenfattende vurdering vedr. Vestervangskolen.
Indsatsområdet Inklusion.
Indsatsområdet har klare mål, handlinger og evaluering. Der er god sammenhæng i
beskrivelsen af indsatsområdet, ligesom især handleplanen er konkret og uddybet.
Der er tegn på, at skolen er på rette vej.
Indsatsområdet Læsning.
Indsatsområdet har klare mål, handlinger og evaluering ligesom det er sammenhængende
beskrevet. Der er tegn på, at skolen er på rette vej.
Karakterer set i forhold til landsgennemsnittet.
Skolens samlede gennemsnit er præcist som landsgennemsnittet.
Bedst ser det ud i skriftligt Engelsk (0,9 over) og Dansk orden (0,5 over).
Dårligst ser det ud i Tysk (1,1 under) og Historie (1,2 under).
I forhold til de andre skoler i Skolevæsnet har Vestervangskolen:
Flere elever.
Flere elever pr. lærer.
Færre PC’er ifht. antal elever.
Haft færre udgifter til medarbejdernes kompetenceudvikling.
”I forhold til…” vil sige, at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel blandt skolerne.
106

Vittenbergskolen og Spandet-Roager Skole
(Spandet-Roager skole er nedlagt 1/8 2011)
Skolernes skolepolitiske indsatsområde i 2010/2011
Indsatsområde
Mål
Handleplan
Evalueringsplan
Tegn
(tegn på, at skolen er på
rette vej.)
Slutevaluering
Læsning
Udarbejdelse af Vittenbergskolens læseplan.
En handleplan der kan bruges som styrings og arbejdsredskab for at
fremme elevernes læsefærdigheder.
Fra skoleårets start var der nedsat en styregruppe bestående af læsevejledere,
bibliotekar, dansk fagudvalgsformand og skolelederen.
Handleplanen bestod af 4 dele:
1. Teoridel
2. Handleplan for læsning
3. Læse-skrive skabeloner.
4. LUS
I løbet af efteråret skulle læseplanen være færdig.
November præsenteres i afdelingerne
Januar præsenteres for SB
Elevernes læsefærdigheder evalueres løbende, der er sikret en ensartethed,
ved at der er en klassetrin opdelt evalueringsplan.
Læsehandleplanen som redskab evalueres på afdelingsmøder næste
skoleår.
Både i forhold til indhold og systematik
Skolen har generelt gode læseresultater.
Der har været interesse omkring selve læseplanen ved skolens lærere.
Læseplanen er blevet inddraget i klasselæsemøderne
Handleplanen er udfærdiget nu, men skal løbende justeres og revideres
Der ønskes en tilbagemelding fra lærerne i forhold til handleplanens
brugbarhed i forhold til udarbejdelse af årsplaner og elevplaner.
107

Indsatsområde
Mål
Handleplan
Evalueringsplan
Tegn
(tegn på, at skolen er
på rette vej.)
Slutevaluering
Ny niende årgang
Vi ville gerne skabe en ny 9. årgang på Vittenbergskolen.
En 9. årgang med plads til alle.
En 9. årgang, der giver større faglighed.
En 9. årgang, der bliver ramme om de unge menneskers hverdag med fokus på
relationer og trivsel
I stedet for at formere tre traditionelle klasser, hvor vi havde fordelt de ca. 60
elever, der var ved skoleårets start, lavede vi en stor 9. klasse. Denne store
klasse blev så delt op i forskellige hold i perioder i løbet af skoleåret.
Vi ville have så få lærere på årgangen som muligt. For på den måde fik vi
tættere relationer mellem elever og lærer. Dette betød, at der kom tre lærere på
henholdsvis de humanistiske fag, de naturvidenskabelige fag og på
sprogfagene.
I stedet for den traditionelle klasselærerordning, indførte vi en
kontaktlærerordning. Dette betød at hovedlærerne på årgangen blev
kontaktlærer for 9-10 elever. Det var denne kontaktlærer der varetog kontakt til
såvel elev som hjemmet og andre opgaver, som klasselæreren tidligere varetog.
Hver morgen startede vi med morgensamling, hvor vi snakkede om dagens
program og hvad der ellers kunne være relevant.
Vi ønsker at måle på om eleverne:
1) Er blevet tilfredsstillende fagligt udfordret.
2) Er blevet bemærket og følt sig støttet af sin kontaktlærer.
3) Har haft gode relationerne i balndt hele elevgruppen på årgangen.
4) Er blevet mindre skoletrætte end forventet i løbet af 9. årgang.
Vi forventer at eleverne
1) Bliver gladere for at gå i skole.
2) Opnår bedre resultater.
3) Har nemmere ved at finde kammerater.
4) Oplever får større medansvar.
5) Bliver mere afklarede i fht. deres fremtidige uddannelse.
Vi evaluerede via et spørgeskema både elevernes tilfredshed med forløbet, forældrenes
tilfredshed med forløbet og medarbejderens tilfredshed med forløbet.
Hele vejen rundt var der tilfredshed, dog var det markant højere hos elever og
forældre end hos medarbejderne, dette skyldes bla., at der var nogle kommunikationsproblemer
i starten – dette rettede vi efterfølgende op på.
108

Skolens styrkeområde
Styrke(r)
Hvordan kan det ”ses”?
Indsats over år
Indsats i 2010/2011
Teamsamarbejde
Alle medarbejdere er medlem i et ”bæredygtigt” team.
Dette er beskrevet i vores teammanual. I det bæredygtige team laves en
teamudviklingsplan på 2 planer: Voksen og børne niveau.
Udviklingsplanen består af 4 områder:
Børn/elev, praktisk planlægning, samarbejdskultur, pædagogisk udvikling.
Der har gennem de sidste 3 år været arbejdet frem til det.
Først med en vision om at Vittenbergskolen i 2012 er en faceopdelt skole,
dernæst med et stort skoleudviklingsprojekt i skoleåret 2010-11.
Alle medarbejdere har deltaget i et skoleudviklingsprojekt, hvor fokus har
været udvikling af teamsamarbejde, samt udvikling af en teammanual.
Vidste du at ….
- Vi i centret møder meget imødekommende lærere i ”normalskolen”, når vi har elever, vi
gerne vil have inkluderet.
- Vittenbergskolen er i en rivende positiv udvikling
- Vittenbergskolen er en god skole for både elever og lærere.
Disse udsagn kommer fra et pædagogisk arrangement hvor lærerne på Vittenbergskolen formulerede ”vidste du at..” sætninger.
Andre aktiviteter
- Der søges dispensation til øget holddeling ud over 49% på 9. årgang.
- Der sættes øget fokus på læsning på mellemtrin og overbygning.
109

Forvaltningens sammenfattende vurdering vedr. Vittenbergskolen og
Spandet-Roager Skole.
Indsatsområdet Læsning.
Indsatsområdet har klare mål, handlinger og evaluering. Særligt handleplanens dele
er konkretiseret og Der er tegn på, at skolen er på rette vej.
Indsatsområdet Ny niende årgang.
Indsatsområdet har klare mål, handlinger og evaluering. Der er god sammenhæng i
beskrivelsen om end det kunne fremstå tydeligere, hvordan mål og handleplane hænger
sammen, fx hvordan man via få lærere opbygger både relationer og faglighed.
Slutevalueringen viste tilfredshed med indsatsen.
Karakterer set i forhold til landsgennemsnittet.
Vittenbergskolens samlede gennemsnit er 0,3 højere end landsgennemsnittet.
Bedst ser det ud i Biologi, Historie (begge 0,8 over) og Matematisk problemløsning
(1,2 over).
Dårligst ser det ud i mundtlig Dansk (0,5 under) og Tysk (0,3 under).
I forhold til de andre skoler i Skolevæsnet har Vittenbergskolen:
Højere klassekvotient.
Flere lektioner (undervisning).
I forhold til de andre skoler i Skolevæsnet har Spandet-Roager Skole:
Færre elever.
Lavere klassekvotient.
Et lavere elevfravær.
Ingen aflyste lektioner.
En højere andel af lærernes arbejdstid, der anvendes på undervisning.
Haft færre udgifter på undervisningsmidler.
”I forhold til…” vil sige, at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel blandt skolerne.
110

Ådalskolen
Skolens skolepolitiske indsatsområde i 2010/2011
Indsatsområde
Mål
Handleplan
Evalueringsplan
Tegn
(tegn på, at skolen
er på rette vej.)
Slutevaluering
Undervisning – faglighed
At skolen leverer høj faglighed.
Videreudvikling af skolens klasseteamstruktur med fokus på refleksion, læring
og udvikling.
Fastholdelse af indsatsen klasseledelse, anerkendende tilgang og relationer
gennem coach-samtale med PU-konsulenter samt ledelsens regelmæssige
besøg i klasseteamene.
Fortsat implementering og konsolidering af skolens inklusionsstrategi.
Tre forskellige lektiehjælpsmodeller skræddersyet til eleverne i henholdsvis
indskoling, mellemtrinnet og udskoling. Lektiemiljø på SFO for indskolingseleverne,
lektiecafedage på mellemtrinnet og skemalagt ”studieteknik” på 7.-9.
årgang.
Forberedelse af ny SC-struktur herunder et større fokus på AKT-teamets vejledende
og rådgivende funktion, skriftlighed, evaluering og gennemsigtighed.
Holddeling på udvalgte årgange i matematik, dansk og tysk.
Systematisk ledelsesmæssigt samarbejde med klasseteamene.
Socialt forældremøde med fokus på forældrerolle- og samarbejde.
Ledelsen har løbende dialog med klasseteam og faglærere vedrørende elevers
faglige resultater ved lokale test (matematik, læsning og stavning) terminsprøver,
nationale test og afgangsprøver.
Læsekursus for indskolingen.
Videreudvikling af skolens fælles fokus på ”læsning i alle fag”.
Nationale test, kommunale og lokale læse- og staveprøver, terminsprøver og
afgangsprøver.
Løbende opfølgning/evaluering gennem tæt samarbejde ledelse og klasseteam
i mellem.
Kvalitativ spørgeundersøgelse (maj) af SPUM (skolens udviklingsmøder).
At skolens elever leverer gode resultater ved prøver og test.
Kulturforandring og mentalitetsskift i personalegruppen – i måden vi taler og
”tager om” skolens faglige og pædagogiske udfordringer.
I fagene engelsk, fysik/kemi og matematik er gennemsnittet steget. Indsatsen
er fortløbende.
111

Skolens styrkeområde
Styrke(r)
Hvordan kan det
”ses”?
Indsats over år
Indsats i
2010/2011
At skolens personale er udviklingsorienteret og omstillingsparate.
At skolens personale samarbejder i velfungerende teams.
”Udviklingsmøder” (SPUM) for skolens personale.
Fælles indsats overfor faglighed.
At skolen arbejder målrettet med ”nye veje” til faglighed, inklusion og til det gode
teamsamarbejde.
At skolens personale udviser ansvar og forpligtigelse overfor skolens faglige og
pædagogiske udfordringer.
SPUM (skolens udviklingsmøder) – tid til fælles refleksion og koordinering af
handling.
Tydelig teamstruktur
Ny teamstruktur – en omstrukturering af ”team ressourcer” fra storteam til klasseteam.
Systematisk samarbejde klasseteam og ledelse imellem.
SPUM (skolens udviklingsmøder).
Vidste du at ….
- Ådalskolen bryster sig af at være en ”naturfaglig skole” - det betyder….
- at skolen gennem de sidste to år har kompetenceudviklet på naturfagsområdet indenfor
fagene matematik og fysik/kemi samt uddannet en naturvejleder
- at skolen om eftermiddagen har en Science Club, som er meget populær blandt skolens
elever
- at skolen udbyder spændende valgfag på naturfagsområdet som f.eks. ”Science Mate” og
”Naturfag for Piger”
- at skolen har tæt samarbejde og partnerskab med UC SYD
- at skolen har vundet 1. præmien i den nationale konkurrence ”De unge forskere”
- og at skolens samlede indsats på naturfagsområdet nu kan måles ved afgangs-prøverne i
f.eks. matematik og fysik/kemi
112

Andre aktiviteter
På flere årgange og i flere fag arbejdes der med cooperative learning.
Science Club – eftermiddagsklub for skolens elever på mellemtrinnet, der har en særlig
interesse for naturfag.
Go´start – et morgen tilbud for de af skolens elever, som har svært ved at komme op
om morgenen, spist morgenmad, lavet madpakke og/eller lavet lektier.
I uge 39 deltager hele skolen igen i den landsdækkende Naturfagsfestival.
Natursafari for kommende børnehaveklasseelever som varetages af 6. årgang – natursafarien
er et af flere arrangementer, som Ådalskolen afholder som en del af det tætte
samarbejde med de lokale børnehaver.
”Ådal på toppen” – et sundhedsprojekt for lokalområdet Sædding/Ådal.
Forvaltningens sammenfattende vurdering vedr. Ådalskolen.
Indsatsområdet Undervisning - faglighed.
Indsatsområdet har klar målsætning, handleplan og evaluering. Indsatsområdet er
omfattende og sammenhængende beskrevet. Særligt handleplanen er omfattende,
fordi mange forskelligartede elementer tænkes ind i indsatsområdet. Der er tegn på,
at skolen er på rette vej.
Karakterer set i forhold til landsgennemsnittet.
Skolens samlede gennemsnit er præcist som landsgennemsnittet.
Bedst ser det ud i Dansk orden og Kristendomskundskab (begge 1,3 over).
Dårligst ser det ud i Biologi (1,5 under) og Samfundsfag (1,6 under).
I forhold til de andre skoler i Skolevæsnet har Ådalskolen:
Flere aflyste lektioner.
Mindre andel i gang med ungdomsuddannelse eller 10.kl.
”I forhold til…” vil sige, at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel blandt skolerne.
113

Rammer og
resultater
114

Antal elever
Antal elever pr. 5. september 2010 i normalundervisningen.
0. - 3. kl. 4. - 6. kl. 7. - 9. kl. 10. kl. I alt
Bakkeskolen 129 98 108 335
Bakkevejens Skole 193 161 206 140 700
Blåbjerggårdskolen 144 126 189 459
Boldesager Skole 180 163 161 504
Bryndum Skole 168 132 159 459
Danmarksgades Skole 139 93 67 299
Darum Skole 74 52 126
Egekratskolen 64 19 83
Fourfeldtskolen 270 194 170 65 699
Gredstedbro Skole 136 121 83 340
Guldager Skole 90 52 142
Gørding Skole 144 122 151 417
Hjerting Skole 198 188 178 564
Kvaglundskolen 165 146 124 435
Nordre Skole 250 189 219 658
Nordvangskolen 209 151 139 499
Nørremarkskolen 152 103 255
Præstegårdsskolen 130 127 120 377
Rørkjær Skole 305 204 190 54 753
Skads Skole 102 113 112 327
Spandet-Roager Skole 49 31 80
Spangsbjergskolen 183 134 120 437
Sønderrisskolen 196 151 155 502
Tjæreborg Skole 186 161 120 467
Vadehavsskolen 121 95 216
Valdemarskolen 130 134 203 42 509
Vejrup Skole 54 43 97
Vester Nebel Skole 52 32 84
Vestervangskolen 218 166 275 95 754
Vittenbergskolen 158 127 243 528
Ådalskolen 150 147 142 439
I alt 4.739 3.775 3.634 396 12.544
115

Klassekvotient
Antal elever pr. klasse, normalklasser, gennemsnitligt pr. 5. september 2010.
0. - 3. kl. 4. - 6. kl. 7. - 9. kl. 10. kl. 0. - 10. kl.
Bakkeskolen 21,5 16,3 15,4 17,6
Bakkevejens Skole 16,1 23,0 25,8 17,5 20,0
Blåbjerggårdskolen 18,0 21,0 21,0 20,0
Boldesager Skole 22,5 23,3 23,0 22,9
Bryndum Skole 21,0 22,0 19,9 20,9
Danmarksgades Skole 17,4 18,6 22,3 18,7
Darum Skole 18,5 17,3 18,0
Egekratskolen * 16,0 9,5 13,8
Fourfeldtskolen 22,5 21,6 21,3 21,7 21,8
Gredstedbro Skole 17,0 20,2 20,8 18,9
Guldager Skole 18,0 17,3 17,8
Gørding Skole 20,6 20,3 18,9 19,9
Hjerting Skole 22,0 20,9 19,8 20,9
Kvaglundskolen 23,6 24,3 20,7 22,9
Nordre Skole 20,8 23,6 21,9 21,9
Nordvangskolen 20,9 21,6 23,2 21,7
Nørremarkskolen 21,7 17,2 19,6
Præstegårdsskolen 16,3 21,2 20,0 18,9
Rørkjær Skole 21,8 22,7 21,1 18,0 21,5
Skads Skole 17,0 18,8 18,7 18,2
Spandet-Roager Skole * 12,3 10,3 11,4
Spangsbjergskolen 22,9 22,3 20,0 21,9
Sønderrisskolen 19,6 21,6 22,1 20,9
Tjæreborg Skole 23,3 23,0 24,0 23,4
Vadehavsskolen 20,2 15,8 18,0
Valdemarskolen 16,3 19,1 20,3 21,0 18,9
Vejrup Skole * 13,5 14,3 13,9
Vester Nebel Skole * 13,0 10,7 12,0
Vestervangskolen 19,8 20,8 22,9 23,8 21,5
Vittenbergskolen 19,8 21,2 24,3 22,0
Ådalskolen 21,4 21,0 17,8 20,0
Gennemsnit 19,2 19,4 21,1 20,4 19,3
** Egekratskolen har ingen 6. klasse i skoleåret 2010/2011
* Der foretages samlæsning på skolerne. Det medfører, at det reelle antal elever, der undervises
sammen, er højere end den angivne klassekvotient.
116

Antal spor
Gennemsnitligt antal spor pr. fase pr. 5. september 2010, normalklasser.
0. - 3. kl. 4. - 6. kl. 7. - 9. kl. 10. kl. (klasser)
Bakkeskolen 1,5 2,0 2,3
Bakkevejens Skole 3,0 2,3 2,7 8
Blåbjerggårdskolen 2,0 2,0 3,0
Boldesager Skole 2,0 2,3 2,3
Bryndum Skole 2,0 2,0 2,7
Danmarksgades Skole 2,0 1,7 1,0
Darum Skole 1,0 1,0
Egekratskolen * 1,0 1,0
Fourfeldtskolen 3,0 3,0 2,7 3
Gredstedbro Skole 2,0 2,0 1,3
Guldager Skole 1,3 1,0
Gørding Skole 1,8 2,0 2,7
Hjerting Skole 2,3 3,0 3,0
Kvaglundskolen 1,8 2,0 2,0
Nordre Skole 3,0 2,7 3,3
Nordvangskolen 2,5 2,3 2,0
Nørremarkskolen 1,8 2,0
Præstegårdsskolen 2,0 2,0 2,0
Rørkjær Skole 3,5 3,0 3,0 3
Skads Skole 1,5 2,0 2,0
Spandet-Roager Skole * 1,0 1,0
Spangsbjergskolen 2,0 2,0 2,0
Sønderrisskolen 2,5 2,3 2,3
Tjæreborg Skole 2,0 2,3 1,7
Vadehavsskolen 1,5 2,0
Valdemarskolen 2,0 2,3 3,3 2
Vejrup Skole * 1,0 1,0
Vester Nebel Skole * 1,0 1,0
Vestervangskolen 2,8 2,7 4,0 4
Vittenbergskolen 2,0 2,0 3,3
Ådalskolen 1,8 2,3 2,7
I alt klasser 241 186 172 20
* Der foretages samlæsning på skolerne.
** Egekratskolen har ingen 6. klasse i skoleåret 2010/2011.
117

Elever i SFO
Elever fra 0. - 3. kl. som er optaget i SFO pr. 5. september 2010.
Inkl. specialundervisning.
Antal
elever
fra 0.- 3.
kl.
indmeldt
i SFO
Antal
elever
i alt
i 0. - 3. kl.
Bakkeskolen* 28 129 22
Bakkevejens Skole (incl. Hunderup) 122 193 63
Blåbjerggårdskolen 95 144 66
Boldesager Skole 145 180 81
Bryndum Skole 101 168 60
Danmarksgades Skole 103 139 74
Darum Skole 65 74 88
Egekratskolen 48 64 75
Fourfeldtskolen 180 270 67
Gredstedbro Skole 63 136 46
Guldager Skole 76 90 84
Gørding Skole 90 144 63
Hjerting Skole 122 198 62
Kvaglundskolen 92 165 56
Nordre Skole 168 250 67
Nordvangskolen 121 209 58
Nørremarkskolen 88 152 58
Præstegårdsskolen 55 130 42
Rørkjær Skole 198 305 65
Skads Skole 68 102 67
Spandet-Roager Skole 25 49 51
Spangsbjergskolen 134 183 73
Sønderrisskolen 158 196 81
Tjæreborg Skole 163 186 88
Vadehavsskolen 89 121 74
Valdemarskolen 54 130 42
Vejrup Skole 24 54 44
Vester Nebel Skole 29 52 56
Vestervangskolen 133 218 61
Vittenbergskolen 106 158 67
Ådalskolen 99 150 66
I alt
*Bakkeskolen har heldagsskole til kl. 16:00.
3042 4739 64
% del af
elever i
3. kl.
i SFO
118

Elevfravær
Elevfravær fordelt på fraværsformer. Gennemsnitligt antal dage pr. elev.
2010/2011 Tidligere år
Sygdom Ekstraordinær
frihed
Ulovligt
fravær
Alle
fraværsformer
08/09
Alle fraværsformer
09/10
Alle fraværsformer
Bakkeskolen 7,6 3,9 3,7 15,3 12,4 14,9
Bakkevejens Skole 6,8 2,4 1,4 10,5 7,6 10,5
Blåbjerggårdskolen 8,2 2,8 3,0 14,0 11,7 12,7
Boldesager Skole 7,3 2,9 0,5 10,7 11,6 10,6
Bryndum Skole 6,3 2,5 0,7 9,5 7,6 9,1
Danmarksgades Skole
9,9 4,1 1,2 15,2
14,7 14,6
Darum Skole 5,3 2,6 0,3 8,2 5,4 8,0
Egekratskolen 5,9 1,3 0,1 7,3 3,9 5,6
Fourfeldtskolen 8,1 2,4 0,3 10,7 9,1 8,6
Gredstedbro Skole 7,2 2,2 0,6 9,9 8,5 9,5
Guldager Skole 5,8 3,3 0,0 9,1 7,1 8,4
Gørding Skole 6,7 2,6 1,9 11,2 8,9 11,0
Hjerting Skole 6,3 3,4 0,2 10,0 8,2 9,0
Kvaglundskolen 9,4 2,4 4,7 16,5 14,1 13,5
Nordre Skole 8,2 2,5 0,3 10,9 9,1 10,1
Nordvangskolen 5,6 3,2 0,0 8,9 8,3 8,9
Nørremarkskolen 6,6 3,0 0,5 10,0 7,7 10,2
Præstegårdsskolen 9,1 3,0 3,8 15,9 14,3 15,6
Rørkjær Skole 8,4 3,0 0,5 11,9 10,9 11,2
Skads Skole 6,9 2,3 0,6 9,9 7,5 8,6
Spandet-Roager skole
5,9 0,5 0,0 6,4
6,1 7,0
Spangsbjergskolen 10,9 4,3 1,4 16,5 14,2 15,0
Sønderrisskolen 7,7 2,2 0,6 10,6 9,4 9,2
Tjæreborg Skole 6,9 3,4 0,1 10,4 9,4 10,2
Vadehavsskolen 7,7 2,1 0,0 9,9 6,9 7,9
Valdemarskolen 7,8 2,5 2,1 12,4 8,7 11,4
Vejrup Skole 7,2 3,5 0,3 11,0 11,2 10,6
Vester Nebel Skole 3,6 1,6 0,1 5,3 5,8 4,6
Vestervangskolen 8,1 2,8 0,7 11,6 11,0 11,4
Vittenbergskolen 7,9 2,5 0,9 11,3 10,5 10,2
Ådalskolen 10,3 3,4 0,4 14,2 12,1 13,3
Gennemsnit 7,8 2,9 1,1 11,7 10,1 11,0
Fravær, alt i
alt: 153.477 dage.
Periode: 01.08.2010 til 31.07.2011.
Antal fraværsdage indberettet af skolerne august
2011.
Antal elever pr. 5 september 2010. Inklusive specialundervisning.
Faseopdeling er ikke mulig.
119

Elevfravær - ledelsesmæssige konsekvenser/vurdering.
Bakkeskolen
Bakkevejens Skole
Har fraværsoplysningerne givet anledning til nærmere ledelsesmæssige
dispositioner?
Blåbjerggårdskolen Ja. Elevfraværet drøftes til stadighed på de enkelte årgangsteam
for lærerne
Boldesager Skole Det har ikke givet anledning til ledelsesmæssige dispositioner
Bryndum Skole
Danmarksgades
Skole
Ja - elevfraværet på Danmarksgades Skole har givet anledning til
ledelsesmæssige dispositioner:
Klasselærerne har meget fokus på elevfravær og er i tæt kontakt med hjemmene
Elevfraværet tages op og drøftes på ledermøder og skolebestyrelsen har også
fokus på fraværet
Elevfraværet tages op i specialcenteret én gang om måneden, hvor det primært
er de ”truede” elever vi drøfter
Vi indberetter, underretter og holder tværfaglige møder om elever
med uhensigtsmæssigt fravær
Darum Skole Det anviste fravær har ikke givet anledning til ledelsesmæssige
dispositioner på Darum Skole.
Egekratskolen Ingen nye handlinger i forhold til fraværsprocenter på Egekratskolen.
Fourfeldtskolen
Gredstedbro Skole
Gørding Skole
Hjerting Skole Ja, ændret ”forretningsgang” ved ansøgning om frihed – kun skolelederen
kan give fri. Ligeledes sættes området på som et punkt
på et skolebestyrelsesmøde.
Kvaglundskolen Ja det har det: Skoleinspektøren fører nu ”fraværssamtaler” med
samtlige elever der har væsentlig fravær (>5%).
Nordre Skole Elevfraværet har i enkelte tilfælde givet anledning til ledelsesmæssige
tiltag ifht. den enkelte elev
Nørremarkskolen Ja, vi har, i samarbejde med bestyrelsen, i skoleåret 10/11 haft
fravær som indsatsområde på samtlige forældremøder. Derudover
er der strammet op på proceduren, hvis enkelte elever generelt
har for højt fravær. Hvis der bedes ekstraordinært fri, bliver forældrene
desuden gjort skriftligt opmærksomme på elevens samlede
fravær, samt hvorvidt skolen kan anbefale ekstra frihed eller ej.
Det understreges, at det er forældrenes ansvar at fylde evt. faglige
”huller” fraværet kan afstedkomme.
Præstegårdsskolen Vi forholder os til elevfravær løbende og mindst 1 gang om måneden.
Fraværet analyseres løbende og der justeres efter behov for
de værktøjer, vi betjener os af. Vi har holdninger til, hvornår der
bevilges ekstraordinær frihed, vi anvender sygesamtaler med forældre
og elever og bekymrende fravær indberettes.
Rørkjær Skole
Skads Skole
Spangsbjergskolen Skolen implementerer i 11/12 en sygefraværspolitik for elever.
Sønderrisskolen Fraværet giver ikke anledning til nye tiltag i forhold til de procedurer,
vi har omkring vigtigheden af at komme i skole hver dag.
Tjæreborg Skole Skolen følger de vedtagne regler for opfølgning i forbindelse med
syge-/anden fravær.
Sygdom: Ved længerevarende sygdom tilbydes hjemmeundervisning
eller enkeltmandsundervisning i skolens Støttecenter. Hjemundervisning
4- 6 lektioner pr uge. Enkeltmandsundervisning 8 –
10 lektioner pr uge. Aftaler desangående sker i et samarbejde mel-
120

lem hjemmet, skolens Støttecenter og skolens ledelse
Ekstraordinær frihed: Hvis anmodningen om ekstraordinær fritagelse
imødekommes, sker det på følgende vilkår. ”Ved ekstra ekstraordinær
fritagelse påhviler det alene forældrene at sørge for
undervisningen.
Mange af jer gør en stor indsats for dette. Oftest ved at prøve at
arbejde lidt foran.
Men i praksis vil det fungere bedst, hvis jeres barn, umiddelbart
efter at være kommet i skole igen, finder ud af, hvad der er undervist
i, om der er uddelt opgaveark m.m..- og herefter hurtigst
muligt får lært det samme, som de øvrige i klassen.”
En klassekammerat får til opgave at være ” lektiemakker” for den
fritagne elev. Efterfølgende eller løbende opdaterer lektiemakkeren
om undervisningen i klassen og tilhørende hjemmeopgaver.
Vadehavsskolen Selv om skolen har et lavere elevfravær end det kommunale gennemsnit,
har en stigning i det seneste år givet anledning til at undersøge
forholdene nærmere
Valdemarskolen Fra starten af skoleåret er iværksat flg. indsatser for at nedbringe
elevfravær:
1. I udvalgte uger indhenter skolens ledelse ”time for time”fraværsoversigter.
Ved ”påfaldende” fravær følges op overfor
elever og forældre. Opfølgende handlinger og indsatser aftales.
2. Skolens ledelse deltager i forældremøder i 7. – 9. årgang. Nedbringelse
af elevfravær er et af emnerne.
3. Skolebestyrelsen har sat elevfravær på dagsordenen.
Det indskærpes overfor forældrene, at der skal ”seddel med”, når
elever har været fraværende. (Manglende tilbagemeldinger fra
forældrene er den væsentligste grund til ”ulovligt fravær”)
Vejrup Skole Nej
Vestervangskolen Nej
Vittenbergskolen
Ådalskolen Ledelsen er opmærksom på, Ådalskolen ligger over gennemsnittet
i forhold til elevfravær. Vi har italesat problemet overfor personalet
og sat flere initiativer i gang. Eksempelvis kan det nævnes, at når
klasseteamene mødes med ledelsen (en – to gange om året), vendes
klassens fravær og evt. tiltag bliver sat i værk. Derudover har
vi vores ”GO’ START” – et morgenprojekt for udsatte børn. Endelig
har vi indført en ny ”fri-fra-skole-seddel”, som præciserer forældrenes
ansvar, når de beder om frihed for deres børn.
121

Aflyste lektioner
Antal lektioner der aflystes med den konsekvens, at eleverne fik fri fra skole.
Eksklusive specialklasserne.
0.- 3. kl. 4.- 6. kl. 7.- 9. kl. 10. kl. i alt
I alt pr
klasse gennemsnitligt
1,9
Bakkeskolen 0 0 36
36
Bakkevejens Skole 0 11 94 0 105 3,0
Blåbjerggårdskolen 2 6 49
57 2,4
Boldesager Skole 0 2 32
34 1,5
Bryndum Skole 0 6 104
110 5,0
Danmarksgades Skole 0 42 61
103 6,4
Darum Skole 0 15
15 2,1
Egekratskolen 0 0
0
0,0
Fourfeldtskolen 0 10 93 71 174 5,4
Gredstedbro Skole 0 9 18
27 1,5
Guldager Skole 0 0
0
0,0
Gørding Skole 0 0 4
4
0,2
Hjerting Skole 0 0 0
0
0,0
Kvaglundskolen 0 70 225
287 15,1
Nordre Skole 0 2 107
109 3,6
Nordvangskolen 0 129 70
199 8,7
Nørremarkskolen 0 26
26 2,0
Præstegårdsskolen 0 6 87
93 4,7
Rørkjær Skole 0 0 89 30 119 3,4
Skads Skole 0 0 0
0
0,0
Spandet-Roager Skole 0 0
0
0,0
Spangsbjergskolen 0 0 45
45 2,3
Sønderrisskolen 0 12 107
39 1,6
Tjæreborg Skole 0 30 27
57 2,9
Vadehavsskolen 0 1
1
0,1
Valdemarskolen 0 0 61 17 78 2,9
Vejrup Skole 0 6
6
0,9
Vester Nebel Skole 0 0
0
0,0
Vestervangskolen 0 0 25 0 25 0,7
Vittenbergskolen 2 4 21
Ådalskolen 0 8 137
I alt 2 395 1.380 118 1.897
Gennemsnit
27
121
1,0
5,5
3,1
122

Aflysninger og ledelsesmæssige konsekvenser
Har omfanget af antal lektioner der aflystes med den konsekvens, at
eleverne fik fri fra skole, givet anledning til nærmere ledelsesmæssige
dispositioner i relation til bestemte fag?
Bakkeskolen
Bakkevejens Skole
Blåbjerggårdskolen
Boldesager Skole
Bryndum Skole Spontane aflysninger kan være svære at dække med et forsvarligt fagligt indhold. Eksempelvis
fysik. Kendte aflysninger i ydertimer vil i størst muligt omfang blive fulgt op
at ”hjemmearbejde/opgaver” til eleverne. ”Hjemmearbejdet” følges der så op på. Ved
aflysninger i ydertimer tilbydes eleverne at være her på skolen, men vi accepterer
også, at de arbejder andetsteds.
Danmarksgades
Skole
Darum Skole Vi har ikke truffet ledelsesmæssige beslutninger for at imødegå problemet, da der stort
set ikke er noget problem.
Egekratskolen
Fourfeldtskolen
Gredstedbro Skole
Guldager Skole
Gørding Skole På Gørding skole er der klare procedurer, der har til formål at nedbringe elevfraværet.
Det er tydeliggjort hvilke roller lærere og ledelse har overfor den enkelte elev og forældre,
for derved at samarbejde om at minimere elevfraværet. Ved en elevs konstant
høje fravær drøftes dette med PPR på et specialcentermøde.
Hjerting Skole
Kvaglundskolen Vi har i ledelsen drøftet, hvilke lektioner det giver mest mening at aflyse i forbindelse
med fravær, og har derfor valgt følgende: Morgen og – eftermiddagsstimer timer, hvor
der undervises i tysk/engelsk. Det giver ikke mening med unge uuddannede vikarer i
Fysik/kemi, da det kræver faglærer.
Nordre Skole Der er opmærksomhed på tallet og vi følger skolens procedure omkring disse.
Nordvangskolen
Nørremarkskolen
Præstegårdsskolen
Rørkjær Skole Nej.
Skads Skole
Spandet-Roager
Skole
Spangsbjergskolen
Sønderrisskolen Ofte har eleverne haft bundne opgaver med hjem, når de har fået fri. Eksempelvis
opgaver – rapporter, stile, regneopgaver o.lign. der skal afleveres på et fastsat tidspunkt.
Tjæreborg Skole
Vadehavsskolen
Valdemarskolen
Vejrup Skole
Vester Nebel Skole
Vestervangskolen
Vittenbergskolen
Ådalskolen Aflyste timer er typisk ydertimer og ofte laves der aftaler om at klassen arbejder
hjemme med planlagt opgave.
Andre aflyste timer har som oftest været i fagene sløjd, fysik/kemi og/eller p- og valgfag,
som har været svære at dække da det kræver specielle kompetencer.
Yderligere har enkelte timer i ”studieteknik” været aflyst. Studieteknik er en slags skemalagt
lektietime, som Ådalskolen på forsøgsordning i dette skoleår har tilført alle
klasser fra 7. til 9. klasse og ligger derfor udover deres normale timetal.
123

Karakterer
Prøvefag, bundne og udtrukne, 9. kl. afgangsprøve (FSA) 2010.
Bakkeskolen
Bakkevejens Skole
Blåbjerggårdskolen
Boldesager Skole
Bryndum Skole
Danmarksgades
Skole
Fourfeldtskolen
Gredstedbro Skole
Gørding Skole
Hjerting Skole
Kvaglundskolen
Nordre Skole
Nordvangskolen
Præstegårdsskolen
Rørkjær Skole
Skads Skole
Spangsbjergskolen
Sønderrisskolen
Tjæreborg Skole
Valdemarskolen
Vestervangskolen
Vittenbergskolen
Ådalskolen
Kommunens skoler
Landsgennemsnit
(KGS) Kar., gns. (7-tr.)
Biologi Dansk
Skriftlig Læsning Mundtlig Orden Retskrivning Skriftlig
Drenge Piger Total Drenge Piger Total Drenge Piger Total Drenge Piger Total Drenge Piger Total Drenge Piger Total
Dansk
Total
9,3 6,5 8 4,6 4,1 4,4 5,4 5,8 5,6 4,2 3,6 3,9 5,8 4,5 5,2 5 4,1 4,6 4,7
9,3 9,5 9,4 6,4 6,1 6,3 6,4 7,5 7 4,8 5,6 5,2 5,6 6,2 6 5,4 6,5 6 6,1
10
9,5 5,9 5,3 5,7 7,2 6,6 7 5,4 5,7 5,5 6,4 6 6,3 5,5 6,6 5,9 6,1
9,6 9 9,2 5,5 6,9 6,3 6,4 8 7,3 5,6 6,9 6,3 7 7,8 7,4 5,1 7,1 6,2 6,7
10,2 8,4 9,4 6,1 5,3 5,7 7,4 7,2 7,3 6,2 6,1 6,2 6,3 6,4 6,3 5,8 6,4 6,1 6,3
7,3
7,9 7,7
8,3 4,3 4,8 4,5 7,1
7,9 6,8 6,6 6,8 7
9,9 8,1 9 5,7 7,3 6,5 5,8 8 6,9 5,8 7 6,4 6 7,6 6,8 4,9 7,4 6,1 6,5
6,7 5,2 5,8 8,8 7,8 8,2 4,1 5,3 4,8 6,4 6 6,2 6,3 6,6 6,5 6,3
7,3 6,9 7,1 4,5 5,9 5,2 2,4 7,4 4,8 2,8 4,3 3,6 2,8 6,1 4,4 3,1 6 4,5 4,5
10,1 10 10 6,8 7,5 7,1 7,3 8,8 8 6,7 6,7 6,7 6,4 7,5 6,9 6,1 7,4 6,7 7,1
7 6,3 6,6 4,4 4,9 4,7 4,8 5,4 5,1 5,3 5,9 5,6 5,3 5,4 5,3 5 6,7 5,8 5,3
8,9 8 8,5 5,6 7 6,2 6,8 9,5 8 7,5 7,5 7,5 5,6 7,5 6,5 6,6 8,2 7,3 7,1
9,8 9,6 9,7 7,2 8,3 7,9 6,6 8,7 7,8 4,5 5,6 5,1 7 8,4 7,9 7 7,9 7,5 7,2
8,2 8,1 8,2 4,9 4,3 4,6 4,7 6,1 5,4 5,4 6 5,7 5,6 5 5,3 4,2 5,9 5 5,2
7,6 6,9 7,2 4,6 5,8 5,3 5,9 7 6,6 5 5,7 5,4 5,4 7,1 6,4 4,4 6,6 5,6 5,9
8,6 10,8 9,4 5,4 7,1 6 5,4 7,9 6,3 5,9 7,5 6,5 5,3 5,8 5,4 5 7,4 5,9 6
8,9 9 8,9 6,5 6,3 6,4 5 6,9 6,1 6,1 7 6,6 5,7 7,3 6,6 5,4 7,7 6,7 6,5
5,6 8,3 7,1 5,2 6,6 5,9 5,2 9,1 7,2 4,7 6,2 5,4 5,1 6,8 5,9 4,8 7,6 6,2 6,1
9,3 8,9 9 6,4 7,7 7,1 6,9 9 8,1 6,9 8,6 7,8 7,3 8,4 7,9 7,6 9 8,4 7,9
8,6 7,3 7,9 5,6 5,5 5,6 7,2 6,1 6,6 5,7 5,2 5,5 5,8 5,9 5,8 5,3 5,8 5,5 5,8
6,6 9,9 8,3 5,8 6 5,9 5,4 7,6 6,5 5,1 6,9 6 5,4 7,1 6,2 5 7,8 6,4 6,2
9,4 9,9 9,6 5,7 6,5 6 6,8 6,5 6,7 5,5 5,3 5,4 6,4 6,8 6,5 5,7 6,3 5,9 6,1
8 6,7 7,3 5,4 6,6 6,1 7,9 7,1 7,5 7,8 6 6,8 6,6 5,3 5,9 6,8 5,9 6,3 6,5
8,7 8,4 8,6 5,7 6,3 6 6,2 7,5 6,8 5,6 6,2 5,9 5,9 6,7 6,3 5,4 6,9 6,2 6,2
8,9 8,7 8,8 5,8 6,3 6,1 6,5 7,8 7,2 5 5,9 5,5 5,7 6,7 6,2 5,3 6,9 6,1 6,2
Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer tomme, men indgår dog i totaler.
124

Karakterer - fortsat
Prøvefag, bundne og udtrukne, 9. kl. afgangsprøve (FSA) 2010.
Engelsk Fysik/kemi Geografi Historie
Mundtlig Skriftlig
Drenge Piger Total Drenge Piger Total
Eng
total
Mundtlig Skriftlig Mundtlig
Drenge Piger Total Drenge Piger Total Drenge Piger Total
Bakkeskolen
6,2 6,0 6,1 7,7 5,3 6,6 6,3 6,9 4,3 5,8 5,5 3,3 4,5
Bakkevejens Skole
7,0 7,8 7,4 6,6 7,6 7,1 7,3 6,5 6,8 6,6 8,8 7,2 8,0 7,5 7,8 7,7
Blåbjerggårdskolen
4,7 4,7 4,7 4,7 7,6 3,7 6,3 7,0 5,7
Boldesager Skole
8,1 8,9 8,5 8,3 6,9 7,6 8,2 5,3 6,1 5,7 8,6 8,1 8,3
Bryndum Skole
Danmarksgades
7,3 5,6 6,5 6,5 6,2 6,0 6,1 8,5 6,5 7,4 7,2 5,1 6,3
Skole
7,5 8,2 8,2 6,8 7,2 10 10,1 7,8 8,6
Fourfeldtskolen
6,9 7,4 7,1 7,1 5,1 6,1 5,6 7,3 8,2 7,7 5,6 6,3 5,9
Gredstedbro Skole
7,7 5,8 6,6 6,6 6,1 5,8 6,0 8,3 6,3 7,2
Gørding Skole
4,7 6,7 5,7 5,1 4,7 4,9 5,5 3,9 7,1 5,5 6,4 8,4 7,4
Hjerting Skole
8,3 8,1 8,2 8,2 6,9 7,4 7,1 8,8 7,3 8,1 6,9 9,9 8,0
Kvaglundskolen
5,2 5,8 5,5 2,8 2,7 5,2 6,6 3,8 5,2 8,5 6,6 7,7
Nordre Skole
6,7 8,5 7,5 5,1 6,0 5,5 7,0 5,9 6,4 6,1 8,3 6,8 7,7
Nordvangskolen
9,4 9,3 9,3 9,3 6,5 7,2 6,9
10,
5 8,5 9,3
Præstegårdsskolen
5,2 6,0 5,6 6,0 5,0 5,6 5,6 4,0 4,6 4,3 8,3 5,4 6,8
Rørkjær Skole
6,4 7,1 6,8 6,4 7,0 6,8 6,8 6,3 5,9 6,0 9,3 7,9 8,4 7,9 6,0 6,9
Skads Skole
6,0 8,2 6,8 6,9 6,1 5,3 5,8 8,4 7,5 8,1 6,8 9,8 7,9
Spangsbjergskolen
8,1 7,2 7,6 7,5 8,1 7,8 7,7 6,2 6,6 6,4 7,0 7,1 7,1
Sønderrisskolen
6,7 8,3 7,5 3,5 7,0 4,2 5,7 5,0 7,7 5,7 6,9 8,2 6,2 7,4
Tjæreborg Skole
7,3 8,0 7,7 7,8 8,1 8,0 7,8 7,8 7,6 7,7 10,5 10,4 10,5
Valdemarskolen
6,6 5,9 6,2 6,1 4,4 5,3 6,0 4,8 3,6 4,2 7,8 7,2 7,5 4,8 5,6 5,2
Vestervangskolen
6,4 6,9 6,7 7,8 6,5 7,3 6,8 5,1 6,0 5,5 9,0 7,6 8,3 3,8 6,7 5,5
Vittenbergskolen
7,9 6,4 7,3 7,3 5,7 7,4 6,3 8,8 8,0 8,5 6,8 8,6 7,5
Ådalskolen
7,1 5,9 6,5 6,3 6,2 5,2 5,7 7,6 8,3 8,0
Kommunens skoler
6,9 7,1 7,0 6,6 6,2 6,4 6,9 5,8 6,0 5,9 8,3 7,3 7,8 6,5 7,1 6,8
Landsgennemsnit
6,9 7,2 7,1 6,5 6,3 6,4 7 5,9 6 5,9 8,4 7,6 8 6,7 6,7 6,7
Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer tomme, men indgår dog i totaler.
125

Karakterer - fortsat
Prøvefag, bundne og udtrukne, 9. kl. afgangsprøve (FSA) 2010.
Bakkeskolen
Bakkevejens Skole
Blåbjerggårdskolen 10,2
Boldesager Skole
Bryndum Skole
Danmarksgades
Skole
Fourfeldtskolen
Gredstedbro Skole
Gørding Skole
Hjerting Skole
Kvaglundskolen
Nordre Skole
Nordvangskolen
Præstegårdsskolen
Rørkjær Skole
Skads Skole
Spangsbjergskolen
Sønderrisskolen
Tjæreborg Skole
Valdemarskolen
Vestervangskolen
Vittenbergskolen
Ådalskolen
Kommunens skoler
Landssnit
Kristendomskundskab
Matematik Samfundsfag Tysk
Matematisk pro- Matematiske
Mundtlig
blemløsning færdigheder
Mat
total
Mundtlig Mundtlig
Drenge Piger Total Drenge Piger Total Drenge Piger Total Drenge Piger Total Drenge Piger Total
7,0 5,2 6,2 8,2 5,4 6,9 6,5 6,3
5,8 4,7 5,2 8,1 7,1 7,6 8,2 7,9 8,0 7,8 6,1 4,8 5,5
8,9 5,5 1,9 4,2 6,5 3,6 5,5 4,8
6,5 7,8 7,2 7,9 8,6 8,3 7,8 5,2 6,0 5,7 3,6 5,8 4,9
5,4 8,6 7,1 6,8 6,2 6,5 8,6 6,7 7,6 7,1 6,3 6,5 6,5
7,8 7,2 7,6 9,6 8,4 9,2 8,4
6,7 8,9 7,8 5,6 6,7 6,1 7,2 7,3 7,2 6,7
7,9 5,6 6,6 9,2 6,5 7,7 7,1
5,6
5,2 5,6 5,4 6,3 6,6 6,4 5,9 5,6 7,3 6,4
7,2 9,4 8,3 8,2 7,6 7,9 9,1 8,1 8,6 8,3
5,7 5,8 5,7 5,9 3,9 4,9 6,8 4,4 5,6 5,2
9,0 8,1 8,6 7,6 7,8 7,7 8,1 8,2 8,2 7,9 6,5 7,6 6,9
4,5
1,6
4,4
5,5 4,3 5,0
5,9 6,7 6,3
5,5 5,6 5,5
2,6 3,4 3,0
8,4 8,5 8,5 10,1 8,7 9,2 8,9 6,1 8,0 7,2 7,3 7,6 7,5
5,0 5,4 5,2 4,6 5,0 4,8 6,6 6,5 6,5 5,7
7,0 6,7 6,8 7,3 6,9 7,0 6,9 8,2 7,8 7,9
5,7 6,1 5,8 6,7 7,2 6,8 6,3
5,8 6,8 6,4 7,7 7,2 7,4 7,9 8,0 7,9 7,7
4,7 6,1 5,4 6,2 7,1 6,7 6,0
8,1 8,5 8,3 9,0 8,8 8,9 8,6 5,0 7,3 6,1
8,5 6,4 7,5 6,7 4,7 5,7 8,0 6,5 7,2 6,5
7,1 7,2 7,1 7,6 7,8 7,7 7,4
5,1 6,5 5,7
5,7 4,5
5,0 4,4 4,7
2,6 6,6 4,5
7,9 7,9 7,9 8,1 7,7 8,0 7,9 6,8 7,0 6,9 4,8 6,0 5,3
8,2 8,6 8,4 7,4 5,2 6,2 8,2 5,5 6,7 6,5 7,1 3,9 5,3
6,9 7,2 7,1 6,9 6,5 6,7 7,8 7,2 7,5 7,1 6,2 6,5 6,3 4,6 5,5 5,1
6,8 7,4 7,1 6,8 6,5 6,7 7,8 7,2 7,5 7,1 6,7 7 6,9 5 6,1 5,6
Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer tomme, men indgår dog i totaler.
Alle
prøvefag.
Udtræk
og
bundne
5,4
6,8
5,8
7,1
6,6
7,8
6,6
6,5
5,3
7,6
5,4
7,3
7,9
5,5
6,4
6,5
7,0
6,2
8,1
6,0
6,6
6,9
6,6
6,6
6,6
126

Overgangsfrekvenser
Elever gået ud af 9. klasse i juni 2010, inkl. specialklasser. Deres status primo maj 2011.
Skemaet er udtryk for personernes status det øjeblik statistikken blev trukket og ikke en
varig tilstand.
Antal
I gang
med
ungdomsudd.
Eller
10. kl.
I gang
med
10. kl.
I gang
med
Erhversudd.
I gang med
Gymnasial
udd.
Fremadrettede
aktiviteter
Afsluttet,
afbrudt,
tilmeldt,
ledig el.
midlertidige
aktiviteter
Bakkeskolen 41 80% 34% 17% 29% 10% 10%
Bakkevejens Skole 76 91% 66% 7% 18% 8% 1%
Blåbjerggårdskolen 18 89% 44% 17% 28% 0% 11%
Boldesager Skole 55 95% 22% 16% 56% 2% 4%
Bryndum Skole 49 96% 20% 24% 51% 2% 2%
Danmarksgades Skole 15 100% 53% 0% 47% 0% 0%
Fourfeldtskolen 68 90% 29% 9% 51% 4% 6%
Gredstedbro Skole 21 100% 43% 24% 33% 0% 0%
Gørding Skole 35 89% 69% 6% 14% 9% 3%
Hjerting Skole 68 97% 22% 9% 66% 3% 0%
Kvaglundskolen 46 91% 26% 15% 50% 4% 4%
Nordre Skole 52 96% 63% 6% 27% 4% 0%
Nordvangskolen 31 84% 10% 0% 74% 10% 6%
Præstegårdskolen 44 80% 23% 7% 50% 20% 0%
Rørkjær Skole 41 93% 34% 12% 46% 5% 2%
Skads Skole 33 97% 52% 30% 15% 3% 0%
Spangsbjergskolen 47 79% 32% 15% 32% 17% 4%
Sønderrisskolen 37 92% 43% 11% 38% 5% 3%
Tjæreborg Skole 42 95% 29% 10% 57% 2% 2%
Valdemarskolen 75 89% 61% 5% 23% 5% 5%
Vestervangskolen 68 94% 51% 7% 35% 3% 3%
Vittenbergskolen 66 86% 50% 12% 24% 12% 2%
Ådalskolen 41 76% 34% 17% 24% 20% 5%
Hovedtotal/Gennemsnit 1069 90% 40% 11% 39% 7% 3%
Fremadrettede aktiviteter dækker elever i 9. kl, specialundervisning eller forberedende og udviklende aktiviteter.
Forberedende og udviklende aktiviteter er: Ophold i udlandet, produktionsskole, VUC, arbejde, voksenspecialundervisning,
højskole og andre udviklende og forberedende aktiviteter aftalt med UU.
Afsluttet, afbrudt, tilmeldt, ledig, midlertidige aktiviteter. Afsluttet betyder ikke, at hele uddannelsen er afsluttet,
men kan fx dreje sig om et grundforløb i uddannelsen. Afbrudt betyder, at den unge er i vejledningsforløb. Tilmeldt
betyder at den unge er tilmeldt ungdomsuddannelse men ikke påbegyndt den endnu. Midlertidige aktiviteter dækker
over offentlig forsørgelse, orlov, sygdom, fritagelse for uddannelsespligt eller foranstaltning.
127

Udgifter pr. elev
Regnskab
Nettoudgift
2010
Netto (1.000
Elevtal
Bemærkninger
Sted
kr.) 2008/2010 pr. elev
Bakkeskolen 40.809 416 98.200 Incl. modtage- og specialklasser
Bakkevejens Skole inkl. afd.
Hunderup 41.443 734 56.500
Incl. modtage-, specialklasser
samt speciallgruppe
Blåbjerggårdskolen 33.704 436 77.400 Incl. specialgruppe
Boldesager Skole 24.660 513 48.000
Bryndum Skole 22.379 472 47.400
Danmarksgade Skole og Center
28.116 356 79.100
Incl. centerklasser, excl. tale-høre
lærere
Darum Skole 8.804 127 69.200
Egekratskolen 6.597 80 83.000
Fourfeldtskolen 35.999 720 50.000
Gredstedbro Skole 18.124 352 51.500 Incl. modtageklasse
Guldager Skole 8.240 140 58.800
Gørding Skole 20.813 422 49.400
Hjerting Skole 31.232 590 53.000 Incl. specialgruppe
Kvaglundskolen 27.514 443 62.100
Nordre Skole 29.962 648 46.200
Nordvangskolen 22.530 516 43.600
Nørremarkskolen 17.118 270 63.500 Incl. modtageklasser
105.40
Præstegårdsskolen 56.089 532 0 Incl. center - og modtageklasser
Rørkjær Skole 35.625 747 47.700
Skads Skole 18.721 325 57.600
Spangsbjergskolen 33.466 514 65.100 Incl. special- og modtageklasser
Sønderrisskolen 33.086 500 66.200 Incl. specialgruppe
Tjæreborg Skole 24.862 476 52.200 Incl. specialgruppe
Vadehavsskolen 12.001 214 56.200
Valdemarskolen 28.172 526 53.600
Vejrup Skole 6.817 96 71.100
Vester Nebel Skole 6.285 80 78.600
Vestervangskolen 36.943 730 50.600
Incl. center-, modtage- og speci-
Ådalskolen 34.321 496 69.200 alklasser
Skoler med fælles ledelse og
økonomi:
Spandet-Roager Skole 5.602 80 70.000
Vittenbergskolen 45.586 595 76.700
Ribe syd 51.188 708 72.300
Sum 795.620 13.142 60.500
HF 03.22.01 ekskl. fællesudgifter- og indtægter
Udgiften pr. elev varierer meget blandt andet på grund af følgende faktorer:
- Centerklasser, specialklasser, specialgrupper og modtageklasser har højere personalenormering end almindelige klasser.
- Gennemsnitslønnen for lærerpersonalet er afhængig af antal tjenestemandsansatte og overenskomstansatte på den enkelte skole.
- Mer-/mindreforbrug i fht. skolens ramme for Budget 2010 (Anvendelse af overførselsadgang/lånemulighed af kommende års budget).
- Der tildeles en særlig ressource til Bakkeskolen, Kvaglundskolen og Præstegårdsskolen på grund af et stort antal tosprogede elever.
- Social profil, hvor der tages hensyn til andel børn af enlige forsørgere, indvandrere og efterkommere ikke vestlige lande, 6-15 år, tilflytning 6-15 år,
beboere i lejeboliger og andel af befolkningen 18-67 år med grundskoleudd. og ikke fuldført uddannelse/uoplyst.
Eksempler på udgifter og indtægter, som ikke er medtaget:
SFO, Skoletjeneste, feriekoloni, PPR, PU, UU, befordring, mellemkommunale betalinger, lokaleleje og leasing, konsulenter inkl. tale-høre, skolescene,
sangerdyst, skolepatrulje, lederuddannelse, pensionsudgifter m.m.
Udgifterne kan ikke udspecificeres på specialundervisning eller faser p.g.a. af den decentrale økonomistyringsmodel.
128

Undervisningsandel
Lærernes arbejdstid brugt på undervisning.
Pr. 1.8.2010: Procent arbejdstid, anvendt
på undervisning (netto arbejdstid:
1694,6)
Antal lærere omregnet
til fuldtidsstillinger
2010/2011
Ugentlige undervisningslektioner
á 45
minutter
Bakkeskolen 40,6 55,2 22,9
Bakkevejens Skole 39,3 58,2 22,2
Blåbjerggårdskolen 38,9 38,0 22,0
Boldesager Skole 41,6 36,9 23,5
Bryndum Skole 41,8 32,4 23,6
Danmarksgades Skole 40,5 35,4 22,9
Darum Skole 39 9,1 22,0
Egekratskolen 37,2 7,0 21,0
Fourfeldtskolen 40,3 45,4 22,8
Gredstedbro Skole 46,5 20,9 26,3
Guldager Skole 42,9 8,7 24,2
Gørding Skole 43,8 26,8 24,7
Hjerting Skole 41,7 41,4 23,6
Kvaglundskolen 43,5 41,2 24,6
Nordre Skole 42,2 40,7 23,8
Nordvangskolen 44,8 29,2 25,3
Nørremarkskolen 43,7 19,1 24,7
Præstegårdsskolen 42,0 61,4 23,7
Rørkjær Skole 41,9 49,5 23,7
Skads Skole 43,8 22,1 24,7
Spandet-Roager Skole 43,9 5,4 24,8
Spangsbjergskolen 39,8 47,9 22,5
Sønderrisskolen 39,5 39,9 22,3
Tjæreborg Skole 43,1 30,9 24,3
Vadehavsskolen 39,5 14,1 22,3
Valdemarskolen 37,9 41,9 21,4
Vejrup Skole 41,6 8,0 23,5
Vester Nebel Skole 38,3 6,1 21,6
Vestervangskolen 41,9 49,0 23,7
Vittenbergskolen 40,4 54,5 22,8
Ådalskolen 40,9 43,3 23,1
Gennemsnit 41,4
I alt
1019,7
Tallene er beregnet på baggrund af indberetning til UNI-C, oktober 2010
23,4
129

Elever pr. lærer
Antal af elever pr. lærer og børnehaveklasseledere – gennemsnitlig.
Antal
lærere
2010/11
Antal
bhv.kl.
ledere
2010/11
I alt Elevtal
5/9 2010
Antal af elever
pr. lærer
og bhv.kl.l. -
gennemsnitlig
Bakkeskolen 55,2 3,0 58,2 428 7,4
Inkl. specialklasser og
modtageklasse
Inkl. specialklasser,
modtageklasse samt
Bakkevejens Skole 58,2 3,0 61,2 732 12,0 specialgruppe
Blåbjerggårdskolen 38,0 2,0 40,0 459 11,5 Inkl. specialgrupper
Boldesager Skole 36,9 1,0 37,9 504 13,3
Bryndum Skole
Danmarksgades
32,4 1,9 34,3 459 13,4
Skole 35,4 3,9 39,3 355 9,0 Inkl. center
Darum Skole 9,1 1,0 10,1 126 12,4
Egekratskolen 7,0 1,1 8,1 83 10,2
Fourfeldtskolen 45,4 2,8 48,1 699 14,5
Gredstedbro Skole 20,9 1,7 22,6 344 15,2 Inkl. modtageklasse
Guldager Skole 8,7 0,9 9,6 142 14,8
Gørding Skole 26,8 2,6 29,4 417 14,2
Hjerting Skole 41,4 2,0 43,4 564 13,0 Inkl. specialgruppe
Kvaglundskolen 41,2 1,9 43,2 435 10,1
Nordre Skole 40,7 3,0 43,7 658 15,1
Nordvangskolen 29,2 1,9 31,1 517 16,6
Nørremarkskolen 19,1 1,7 20,9 269 12,9 Inkl. modtageklasser
Inkl. center og modta-
Præstegårdsskolen 61,4 5,0 66,4 522 7,9 geklasser
Rørkjær Skole 49,5 4,0 53,5 753 14,1
Skads Skole
Spandet-Roager
22,1 1,6 23,8 327 13,8
Skole 5,4 1,0 6,3 80 12,6
Spangsbjergskolen 47,9 2,9 50,8 511 10,1
Inkl. special- og modtageklasser
Sønderrisskolen 39,9 3,0 42,9 502 11,7 Inkl. specialgruppe
Tjæreborg Skole 30,9 1,9 32,7 467 14,3 Inkl. specialgruppe
Vadehavsskolen 14,1 1,7 15,7 216 13,7
Valdemarskolen 41,9 1,0 42,9 509 11,9
Vejrup Skole 8,0 1,0 9,0 97 10,7
Vester Nebel Skole 6,1 1,0 7,1 84 11,9
Vestervangskolen 49,0 2,9 51,9 754 14,5 Inkl. modtageklasser
Inkl. center og special-
Vittenbergskolen 54,5 2,9 57,4 598 10,4 klasser
Inkl. center, specialklasser
og modtage-
Ådalskolen 43,3 2,6 45,8 477 10,4 klasse
I alt
1.019,7 67,6 1.087,3 13.088
Gennemsnit 12,0
Elevtal: Elever i bhv.kl. - 10. kl. (incl. specialklasser, centerklasser, modtageklasser).
Antal bhv.kl.ledere er beregnet på baggrund af indberetning til UNI-C , oktober
2010, vedr. skoleåret 2010/11 (fra skema "Ressourceforbrug")
Det er ikke muligt at faseopdele denne tabel.
130

Antal planlagte timer
Tallene er opgjort pr. 5. september 2010 på baggrund af indberetning til UNI-C i oktober
2010.
vedr. skoleåret 2010/11 (fra skema "Undervisningstid - elevernes planlagte klokketimer pr. år")
Bhv. – 3. kl.: Helhedsskole med undervisningstid kl. 8 - 14, hvorved samtlige elever modtager
undervisning, der ligger ud over det vejledende timetal.
4.- 6. kl. 7.- 9. kl. 10. kl. 4. - 9. kl.
Ministeriets minimumstimetal 2.290 2.520 840 4.810
Ministeriets vejledende timetal 2.475 2.790 5.265
Bakkeskolen 2.940 2.970 5.910
Bakkevejens Skole 2.675 2.880 840 5.555
Blåbjerggårdskolen 2.494 2.816 5.310
Boldesager Skole 2.580 2.820 5.400
Bryndum Skole 2.490 2.879 5.369
Danmarksgades Skole 2.640 2.760 5.400
Darum Skole 2.580 - 2.580
Egekratskolen *) 1.890 - 1.890
Fourfeldtskolen 2.530 3.090 960 5.620
Gredstedbro Skole 2.610 2.790 5.400
Guldager Skole 2.540 - 2.540
Gørding Skole 2.644 2.982 5.626
Hjerting Skole 2.490 2.790 5.280
Kvaglundskolen 2.490 2.850 5.340
Nordre Skole 2.524 2.735 5.259
Nordvangskolen 2.528 2.828 5.355
Nørremarkskolen 2.520 - 2.520
Præstegårdsskolen 2.550 2.790 5.340
Rørkjær Skole 2.560 2.940 1.020 5.500
Skads Skole 2.638 2.820 5.458
Spandet-Roager Skole 2.670 - 2.670
Spangsbjergskolen 2.610 2.850 5.460
Sønderrisskolen 2.900 2.890 5.790
Tjæreborg Skole 2.640 3.030 5.670
Vadehavsskolen 2.540 - 2.540
Valdemarskolen 2.460 2.760 930 5.220
Vejrup Skole 2.752 - 2.752
Vester Nebel Skole 2.670 - 2.670
Vestervangskolen 2.490 2.790 1.035 5.280
Vittenbergskolen 2.683 2.997 5.680
Ådalskolen 2.610 2.760 5.370
I alt 79.939 65.817 4.785
Simpelt gennemsnit 2.579 2.862 957
*) Egekratskolen har ikke en 6. klasse i skoleåret 2010/2011.
145.755
131

Ressourcer til undervisningsmidler og antal elever pr. PC
Antal
elever,
alle inklusive
Undervisningsmidler
Udgift: kr:
Undervisningsmidler
Udgift pr. elev
Antal
PC’er
Elever
pr. PC
Bakkeskolen 428 1.380.000 3.224 160 2,7
Bakkevejens Skole 732 1.616.900 2.209 175 4,2
Blåbjerggårdskolen 459 1.864.629 4.062 105 4,4
Boldesager Skole 504 977.000 1.938 113 4,5
Bryndum Skole
Danmarksgades
459 1.100.000 2.397 110 4,2
Skole 355
1.061.774 2.991
113 3,1
Darum Skole 126 270.000 2.143 10 12,6
Egekratskolen 83 325.000 3.916 40 2,1
Fourfeldtskolen 699 1.200.000 1.717 210 3,3
Gredstedbro Skole 344 653.900 1.901 92 3,7
Guldager Skole 142 519.800 3.661 40 3,6
Gørding Skole 417 452.000 1.084 99 4,2
Hjerting Skole 564 1.000.000 1.773 180 3,1
Kvaglundskolen 435 921.900 2.119 135 3,2
Nordre Skole 658 1.412.187 2.146 75 8,8
Nordvangskolen 517 601.198 1.163 145 3,6
Nørremarkskolen 269 1.086.646 4.040 126 2,1
Præstegårdsskolen 522 1.606.800 3.078 97 5,4
Rørkjær Skole 753 1.713.800 2.276 240 3,1
Skads Skole
Spandet-Roager
327 731.192 2.236 125 2,6
Skole 80
117.200 1.465
28 2,9
Spangsbjergskolen 511 1.125.000 2.202 220 2,3
Sønderrisskolen 502 850.000 1.693 220 2,3
Tjæreborg Skole 467 1.160.126 2.484 126 3,7
Vadehavsskolen 216 456.000 2.111 78 2,8
Valdemarskolen 509 1.310.000 2.574 118 4,3
Vejrup Skole 97 214.000 2.206 42 2,3
Vester Nebel Skole 84 2.232 27 25 3,4
Vestervangskolen 754 1.886.800 2.502 133 5,7
Vittenbergskolen 598 1.063.502 1.778 180 3,3
Ådalskolen 477 1.050.000 2.201 120 4,0
I alt
Gennemsnit
13.088
25.348.886
1.937
Skolens udgifter til undervisningsmidler: Dvs. udgifter til alt hvad der bruges på selve undervisningen fx bøger, kopier, papir,
redskaber/værktøj (fx PC’er), tavler, lejrskole, o.lign. Det dækker ikke over udgifter til møbler, løn, bygninger, administration,
kompetenceudvikling o. lign. Hele skoleårets samlede udgifter estimeret primo maj.
Antal PC’er: Antal nyere computere (under fem år gamle) med internetopkobling (som elever kan få adgang til).
3680
3,6
132

Udgifter til kompetenceudvikling
Kursusafgifter
og udgifter
til op-
lægsholdere.
Antal
kroner
Timer i
alt
Timer gange
kr. 200 Udgifter i alt
Udgifter i alt
pr. lærer og
bhv.kl. leder
Bakkeskolen 227.000 6.800 1.360.000 1.587.000 27.268
Bakkevejens Skole 190.000 5.704 1.140.800 1.330.800 21.745
Blåbjerggårdskolen 200.000 2.944 588.800 788.800 19.720
Boldesager Skole 40.000 1.358 271.600 311.600 8.222
Bryndum Skole 85.000 1.469 293.800 378.800 11.044
Danmarksgades
Skole 60.115 3.074 614.800 674.915 17.173
Darum Skole 35.000 1.190 238.000 273.000 27.030
Egekratskolen 0 1.117 223.400 223.400 27.580
Fourfeldtskolen 330.000 1.500 300.000 630.000 13.098
Gredstedbro Skole 76.250 1.038 207.600 283.850 12.560
Guldager Skole 0 840 168.000 168.000 17.500
Gørding Skole 50.100 2.947 589.400 639.500 21.752
Hjerting Skole 80.000 2.000 400.000 480.000 11.060
Kvaglundskolen 6.000 1.365 273.000 279.000 6.458
Nordre Skole 149.233 3.126 625.200 774.433 17.722
Nordvangskolen 127.600 1.827 365.400 493.000 15.852
Nørremarkskolen 101.849 1.869 373.800 475.649 22.758
Præstegårdsskolen 169.520 6.684 1.336.800 1.506.320 22.686
Rørkjær Skole 111.700 3.077 615.400 726.100 13.572
Skads Skole 71.940 1.711 342.200 414.140 17.401
Spandet Roager
Skole 49.184 537 107.400 156.584 24.855
Spangsbjergskolen 125.000 3.323 664.600 789.600 15.543
Sønderrisskolen 225.000 4.850 970.000 1.195.000 27.855
Tjæreborg Skole 55.444 3.219 643.800 699.244 21.384
Vadehavsskolen 89.000 1.797 359.400 448.400 28.561
Valdemarskolen 110.000 1.530 306.000 416.000 9.697
Vejrup Skole 20.000 637 127.400 147.400 16.378
Vester Nebel Skole 15.000 654 130.800 145.800 20.535
Vestervangskolen 88.000 2.194 438.800 526.800 10.150
Vittenbergskolen 228.215 5.054 1.010.800 1.239.015 21.586
Ådalskolen 175.000 2.680 536.000 711.000 15.524
I alt 3.291.150 78.115 15.623.000 18.913.150
Gennemsnit 17.395
Udvikling: Antal timer fra 155-timerspuljen brugt til kompetenceudvikling. For eksempel arbejde i udviklingsgrupper. Følgende
tæller ikke med: Timer brugt på individuel forberedelse (minimum 45 timer iflg. overenskomsten) og (team)samarbejde (minimum
40 timer iflg. overenskomsten).
133

Den løbende evaluering
Skolen har
principper
og/el metoder
vedr. den
løbende
evaluering.
Hvert team har
principper og/el
metoder til den
løbende evaluering.
Hver lærer afgør
selv sin måde at
foretage den
løbende evaluering.
Principperne er
tilgængelige på
skolens hjemmeside.
Principperne kan
udleveres på skolens
kontor.
Bakkeskolen Ja Nej Nej Nej Ja
Bakkevejens Skole Ja Ja Ja Ja Ja
Blåbjerggårdskolen Ja Ja Nej Ja Ja
Boldesager Skole Ja Ja Nej Ja Ja
Bryndum Skole Ja Nej Ja Ja Ja
Danmarksgades Skole Ja Ja Nej Ja -
Darum Skole Nej Nej Ja Nej Nej
Egekratskolen Ja Ja Ja Ja Ja
Fourfeldtskolen Ja Ja Nej Ja Ja
Gredstedbro Skole Nej Ja Nej - -
Guldager Skole Ja - - - Ja
Gørding Skole Ja Nej Nej Ja Ja
Hjerting Skole Ja Ja Nej Ja Nej
Kvaglundskolen Ja Nej Nej Ja Ja
Nordre Skole Ja Ja Nej Ja Ja
Nordvangskolen Ja Ja Nej Nej Nej
Nørremarkskolen Ja Ja Nej Nej Ja
Præstegårdsskolen Ja Nej Nej Nej Ja
Rørkjær Skole Ja Ja Ja Ja Ja
Skads Skole Ja Ja Nej Ja -
Spandet-Roager Skole Nej Ja Ja Nej Nej
Spangsbjergskolen Ja Ja Ja - -
Sønderrisskolen Ja Ja Nej Nej Ja
Tjæreborg Skole Ja Ja Nej Ja Nej
Vadehavsskolen Ja Ja Ja Nej Nej
Valdemarskolen Ja Ja Nej Ja Ja
Vejrup Skole Ja Ja Ja - -
Vester Nebel Skole Ja Nej Ja Nej Nej
Vestervangskolen Ja Ja Nej Nej Nej
Vittenbergskolen Ja Ja Ja Nej Nej
Ådalskolen Ja Ja Nej Ja Ja
134

Inddragelse af eleven i undervisningens tilrettelæggelse
Skolen har
principper og/el
metoder vedr.
inddragelse af
eleven i undervisningens
tilrettelæggelse.
Hvert team har
principper og/el
metoder vedr.
inddragelse af
eleven i undervisningens
tilrettelæggelse.
Hver lærer
afgør selv sin
måde at inddrage
eleven i
undervisningens
tilrettelæggelse.
Principperne
er tilgængelige
på skolenshjemmeside.
Principperne
kan udleveres
på skolens
kontor.
Bakkeskolen Nej Nej Ja Nej Nej
Bakkevejens Skole Nej Ja Ja Ja Ja
Blåbjerggårdskolen Ja Ja Nej Ja Ja
Boldesager Skole Nej Nej Ja Nej Nej
Bryndum Skole Nej Nej Ja Nej Nej
Danmarksgades Skole Nej Nej Ja Nej Nej
Darum Skole - - Ja Nej Nej
Egekratskolen Ja Ja - Ja Ja
Fourfeldtskolen Nej Nej Ja Nej Nej
Gredstedbro Skole - - Ja - -
Guldager Skole - - Ja - -
Gørding Skole Nej Nej Ja Nej Nej
Hjerting Skole Nej Nej Ja Nej Nej
Kvaglundskolen Nej Nej Ja - -
Nordre Skole Nej Ja Ja Nej Nej
Nordvangskolen Nej Nej Ja Nej Nej
Nørremarkskolen Nej Nej Ja - -
Præstegårdsskolen Nej Nej Ja - -
Rørkjær Skole Ja Ja Ja Ja Ja
Skads Skole Ja Ja Nej Ja -
Spandet-Roager Skole Nej Ja Ja Nej Nej
Spangsbjergskolen Nej Nej Ja - -
Sønderrisskolen Nej Nej Ja - -
Tjæreborg Skole Ja Ja Nej Nej Nej
Vadehavsskolen Ja Ja Ja Nej Nej
Valdemarskolen Nej Nej Ja Nej Nej
Vejrup Skole Ja Ja Ja - -
Vester Nebel Skole Ja Nej Ja Nej Nej
Vestervangskolen Nej Nej Ja Nej Nej
Vittenbergskolen Nej Nej Ja - -
Ådalskolen Nej Nej Ja - -
135

Skole-hjem-samarbejdet
Der oprettes
forældreråd/kontaktforældre
i hver
klasse.
Forældre er
velkomne til at
overvære/være
med i un-
dervisningen.
Forældre-intra
el. lign. nvendes.
Skolebestyrelsen
har fastsat
principper for
skolehjemsamarbejdet.
Bestyrelsen har
fastsat principper
for underretning
af
hjemmene om
elevernes
udbytte.
Principperne er
tilgængelige på
skolens hjemmeside.
Principperne
kan udleveres
på skolens
kontor.
Bakkeskolen Nej Ja Ja Ja Ja Nej Ja
Bakkevejens Skole Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja
Blåbjerggårdskolen Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja
Boldesager Skole Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja
Bryndum Skole Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja
Danmarksgades Skole Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja
Darum Skole Ja Ja Ja Ja Nej Ja Ja
Egekratskolen Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja
Fourfeldtskolen Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja
Gredstedbro Skole Ja Ja Ja Ja Ja Ja -
Guldager Skole Ja Ja Ja Ja - Ja -
Gørding Skole Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja
Hjerting Skole Ja Ja Ja Ja Ja Ja Nej
Kvaglundskolen Ja Ja Ja Nej Nej Ja Ja
Nordre Skole Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja
Nordvangskolen Ja Ja Ja Ja Ja Ja Nej
Nørremarkskolen Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja
Præstegårdsskolen Ja Ja Ja Ja Ja Nej Ja
Rørkjær Skole Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja
Skads Skole Ja Ja Ja Ja Ja Ja -
Spandet-Roager Skole Ja Ja Ja Ja Nej Nej Ja
Spangsbjergskolen Ja Ja Ja Ja Ja Ja -
Sønderrisskolen Ja Ja Ja Ja Nej - -
Tjæreborg Skole Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja
Vadehavsskolen Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja
Valdemarskolen Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja
Vejrup Skole Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja
Vester Nebel Skole Ja Ja Ja Ja Ja Ja Nej
Vestervangskolen Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja
Vittenbergskolen Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja
Ådalskolen Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja
136

Skole-hjem-samarbejdet – fortsat
Hvor mange gange om
året afholdes der forældremøder
for den
enkelte klasse?
Hvor mange gange om
året afholdes der skole-hjem
samtale (evt.
m. barn)?
Hvor mange sociale
arrangementer (for
bl.a. forældre) afholdes
i hver klasse om
året?
Bakkeskolen 1 2 1 -
Bakkevejens Skole min 1 2 min 1 min 1
Blåbjerggårdskolen 1-2 2 2-3 2
Boldesager Skole 1-2 2 2 1-2
Hvor mange gange om
året udarbejdes og
afleveres der elevplaner
til hjemmet?
Bryndum Skole mindst 1 gang 2 1-2 Mindst 1 gang
Danmarksgades
Skole 1-2 2 2 1
Darum Skole 1 2 2 1
Egekratskolen 1 2 1 -
Fourfeldtskolen 1 2 2 1 gang årligt
Gredstedbro Skole 1-2 2 2 2
Guldager Skole 2 2 2 2
Gørding Skole 2 2 1-3 1
Hjerting Skole 2 2 3 1
Kvaglundskolen 1 2 1 1
Nordre Skole 1-2 2 4-5 2
Nordvangskolen 1 2 2 2
Nørremarkskolen min. 1 2 1-2 min. 1 gang årligt
Præstegårdsskolen 1-2 2-? 2 2
Rørkjær Skole 1 til 2 2 2 1
Skads Skole 1 2 2 2
Spandet-Roager
Skole 1 2 2 1
Spangsbjergskolen 1 2 2 1
Sønderrisskolen 1-2 2-3 2-3
Elevportfolio: 2 pr. år
Elevplan 1 pr. år
Tjæreborg Skole 2-3 2-3 3 een gang
Vadehavsskolen 2 gange 2 gange ca. 2 gange 1 gang årligt
Valdemarskolen 1-2 2 1-2 1
Vejrup Skole 1 2 2 1
Vester Nebel Skole 1 2 1-2 1
Vestervangskolen min 1 min 2 2-3 1
Vittenbergskolen 1-2 min 2 min 1 min 1 gang
Ådalskolen 2 2 2 1
137

Linjefagskompetencer, dækningsprocent.
Procent af antallet af klasser der undervises af lærere med linjefag eller kompetencer, der
svarer til linjefag.
Indberettet af skolerne direkte til forvaltningen maj 2011.
Dansk
Engelsk
Kristendomskundskab
Historie
Samfundsfag
Idræt
Musik
Bakkeskolen 60% 133% 0% 33% 67% 73% 50% 22% 50% 67% 100% 40% 0% 0% 80% 100% 100%
Billedkunst
Bakkevejens
Skole 100% 100% 90% 100% 100% 100% 100% 93% 100% 100% 100% 100% 94% 100% 100% 100% 100% 100%
Blåbjerggårdskolen
100% 94% 100% 94% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 92% 100% 100% 100% 100%
Boldesager
Skole 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100%
Bryndum Skole 80% 100% 88% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100%
Danmarksgades
Skole 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100%
Darum Skole 100% 100% 50% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100%
Egekratskolen 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 200% 100%
Fourfeldtskolen 55% 96% 57% 85% 100% 90% 100% 80% 100% 100% 67% 55% 33% 100% 100% 100% 100%
Gredstedbro
Skole 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 83% 100% 100% 100% 100%
Guldager Skole 100% 100% 29% 50% 86% 0% 83% 100% 100% 100% 86% 0%
Gørding Skole 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100%
Hjerting Skole 96% 100% 77% 65% 50% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 88% 89% 100% 100% 100%
Kvaglundskolen 88% 100% 20% 88% 100% 82% 100% 22% 100% 100% 100% 88% 33% 50% 50% 100% 83%
Nordre Skole 100% 100% 63% 71% 86% 73% 100% 100% 100% 78% 100% 85% 76% 80% 100% 100% 100%
Nordvangskolen 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100%
Nørremarkskolen
100% 88% 42% 63% 75% 100% 60% 100% 100% 100% 67% 50%
Præstegårdsskolen
89% 86% 6% 64% 0% 78% 100% 80% 100% 100% 50% 67% 33% 0% 50% 100% 100%
Rørkjær Skole 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100%
Skads Skole 100% 100% 100% 100% 100% 100% 0% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100%
Spandet-Roager
Skole 100% 100% 67% 0% 100% 100% 33% 100% 100% 100% 100% 0%
Spangsbjergskolen
100% 100% 75% 86% 100% 89% 100% 73% 100% 100% 100% 100% 83% 100% 100% 100% 100%
Sønderrisskolen 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100%
Tjæreborg Skole 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 91% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100%
Vadehavsskolen 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 50% 100% 100%
Valdemarskolen 100% 95% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 90% 100% 100% 100% 100%
Vejrup Skole 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100%
Vester Nebel
Skole 100% 100% 100% 100% 100% 100% 67% 100% 100% 0% 100% 100%
Vestervangskolen
100% 100% 96% 100% 46% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100%
Vittenbergskolen
100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100%
Ådalskolen 100% 100% 78% 71% 100% 100% 100% 89% 100% 100% 100% 100% 100% 63% 100% 100% 100%
Definition af kompetencer der svarer til linjefag: Læreren er uddannet fra et lærerseminarium, har
erfaring med faget i minimum 840 timer (halvt årsværk) og har et minimum 30 timers sammenhængende
kursus i faget inklusiv fagdidaktik.
Håndarbejde
Sløjd
Hjemkundskab
Matematik
Natur/teknik
Geografi
Biologi
Fysik/kemi
Tysk
138
Fransk

Ledelsens dispositioner ifht. evt. mangel på kompetencer
Har omfanget af ”undervisning der varetages af lærere med linjefag eller kompetencer svarende
dertil” givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner i relation til bestemte
fag (herunder specialpædagogik og dansk som andetsprog)?
Bakkeskolen
Bakkevejens Skole
Blåbjerggårdskolen Der er ikke foretaget yderligere.
Boldesager Skole Vi har efteruddannet 1 lærer med liniefag i Fysik/kemi. Hun har bestået liniefagseksamen her
juni 2011.
Bryndum Skole Det er væsentligt at skolens medarbejdere i såvel store som små fag har relevante kompetencer.
Gennem kurser og efteruddannelse søger vi til stadighed at sikre den enkelte medarbejder
de bedst mulige faglige forudsætninger for kompetent opgavevaretagelse. Alderssammensætningen
på Bryndum Skole betyder tillige, at der over de kommende år vil ske en pensionering
af en væsentlig del af medarbejderflokken. Dette forhold giver såvel store muligheder som
udfordringer. Medarbejdersamtaler og tilhørende kompetence- og udviklingsplaner har en
afgørende rolle i denne sammenhæng. Der ligger en stor opgave i allokering af kommende
medarbejdere i forhold til linjefagssammensætning.” Skolen har i forbindelse med lukningen af
Vester Nebel Skole for det kommende skoleår fået tilført en håndfuld gode og kompetente
medarbejdere. Det giver naturligvis også nye og anderledes muligheder.
Danmarksgades
Skole
Darum Skole
Egekratskolen
Fourfeldtskolen
Gredstedbro Skole Ja, når det er muligt sender vi personalet på relevant uddannelse.
Guldager Skole
Gørding Skole
Hjerting Skole
Kvaglundskolen
Nordre Skole Nordre Skoles overvejelser ligger i, at skolen på sigt skal have ansat lærere med linjefag i sløjd
og fysik.
Nordvangskolen
Nørremarkskolen Intet at bemærke.
Præstegårdsskolen Ja, forholdet følges tæt. Resultatet kan give anledning til at opkvalificere lærere og/eller ved
evt. ansættelse specifikt at søge lærere med bestemte linjefag. Senest søgtes lærere med linjefag
i musik, engelsk og hjemkundskab.
Rørkjær Skole
Skads Skole
Spandet-Roager
Skole
Spangsbjergskolen Vi forfølger en efteruddannelses- og ansættelsesstrategi, der sikrer skolens behov for liniefag
og andre kompetencer på kort og lang sigt.
Sønderrisskolen
Tjæreborg Skole
Vadehavsskolen
Valdemarskolen
Vejrup Skole
Vester Nebel Skole
Vestervangskolen
Vittenbergskolen
Ådalskolen
Da hovedfagene er dækket fornuftigt ind, har ledelsen på Ådalskolen ingen umiddelbare dispositioner
i forhold til bestemte fag.
139

Specialundervisning
140

Ressourcer til specialpædagogisk bistand
Udmeldt til skolerne i budget 2010 (1/1 - 31/7 2010)
Skolens egne specialundervisningsressourcer:
Årlige klokke-
/arbejdstimer
Årlige arbejdstimer omregnet
til ugentlige undervisningslektioner
(á 45
min)
Bakkeskolen 4.236 141,2 204,6
Bakkevejens Skole 3.918 130,6 82,1
Blåbjerggårdskolen 3.341 111,4 118,5
Boldesager Skole 3.713 123,8 105,8
Bryndum Skole 2.713 90,4 69,3
Danmarksgades Skole 2.546 84,9 121,8
Darum Skole 1.122 37,4 62,1
Egekratskolen 918 30,6 63,3
Fourfeldtskolen 3.775 125,9 67,6
Gredstedbro Skole 2.268 75,6 75,7
Guldager Skole 1.175 39,2 63,4
Gørding Skole 2.774 92,5 85,8
Hjerting Skole 2.955 98,5 57,4
Hunderup Skole 468 15,6 *)
Kvaglundskolen 4.307 143,6 157,8
Nordre Skole 3.812 127,1 83,5
Nordvangskolen 2.983 99,4 78,3
Nørremarkskolen 2.251 75,0 108,8
Præstegårdsskolen 4.279 142,6 158,1
Rørkjær Skole 5.251 175,1 112,1
Skads Skole 1.930 64,3 62,7
Spandet-Roager Skole 1.029 34,3 91,5
Spangsbjergskolen 3.681 122,7 121,7
Sønderrisskolen 3.256 108,5 90,8
Tjæreborg Skole 2.457 81,9 56,7
Vadehavsskolen 1.565 52,2 72,9
Valdemarskolen 3.630 121,0 97,7
Vejrup Skole 1.060 35,3 79,7
Vester Nebel Skole 953 31,8 73,8
Vestervangskolen 3.996 133,2 78,1
Vittenbergskolen 2.940 98,0 72,5
Ådalskolen 3.529 117,6 110,8
I alt 88.830 2.961
*)Bakkevejens Skole og Hunderup Skole er beregnet efter samme nøgletal pr. elev
Socialt indeks
141

Omstående ”Ressourcer til specialpædagogisk bistand” anvendes ikke til specialklasser og centrale specialforanstaltninger.
Skolens egne specialundervisningsressourcer er beregnet på baggrund af flg. parametre:
- en grundtildeling
- skolens elevtal
- social indeks (social profil), der er baseret på flg. parametre:
- andel børn af enlige forsørgere
- indvandrere og efterkommere ikke vestlige lande, 6 - 15 år
- tilflytning 6-15 år
- beboere i lejeboliger
- andel af befolkningen 18 - 67 år med grundskoleudd. og ikke fuldført udannelse/uoplyst.
Endvidere er der følgende centrale socialforanstaltninger
Specialklasser
Årlige kl.-/arbejdstimer
Lærere
Ressourcer beregnet på
baggrund af UVM vejledende
timetal
Ugl. undervisningslekt.
á 45 min.
Bakkeskolen 10.475 349,2 1.503
Bakkevejens Skole 4.297 143,2 840
Spangsbjergskolen 9.545 318,2 1.503
Vittenbergskolen 5.365 178,8 1.363
Ådalskolen 1.070 35,7 0
I alt 30.751 1.025,0 5.208
Øvrige tilbud Årlige kl.-/arbejdstimer
Årlige kl.-/arbejdstimer
Pædagoger
Ugl. undervisningslekt.
á 45 min. Årlige kl.-/arbejdstimer
Lærer Pædagoger
Bakkevejens Skole 1.344 44,8 6.720
Blåbjerggårdskolen 4.032 134,4 20.160
Hjerting Skole 1.344 44,8 6.720
Sønderrisskolen 3.024 100,8 15.120
Tjæreborg Skole 1.008 33,6 5.040
I alt
142

Tilrettelæggelsen af specialpædagogisk bistand,
der ikke er centrale specialforanstaltninger.
Decentral specialpædagogisk bistand, dvs. ikke specialcenter, -klasser og -grupper.
Den specialpædagogiske
bistand gives
uden for klassen.
Den specialpædagogiske
bistand foregår
udenfor elevens
normale skoletid.
Den specialpædagogiske
bistand foregår i
skolens støttecenter.
Den specialpædagogiske
bistand gives i
klassen
Skolen råder
over et passende
antal lærere
med særlige
kompetencer
indenfor og tid
til rådgivning
vedr. den
specialpædagogiske
bistand.
Den specialpædagogiske
bistand udføres
primært forebyggende
Der benyttes
holddeling (Høj
grad = 10 % af
tiden fx ca. 2
timer om ugen
eller 4 uger om
året for en
klasse)
Bakkeskolen
I nogen grad I ringe grad I nogen grad I nogen grad I høj grad I nogen grad I nogen grad Ja
Bakkevejens Skole
I nogen grad I nogen grad I nogen grad I nogen grad I høj grad I høj grad I nogen grad Ja
Blåbjerggårdskolen
I ringe grad I ringe grad I høj grad I høj grad I høj grad I høj grad I høj grad Ja
Boldesager Skole
I nogen grad I ringe grad I nogen grad I nogen grad I høj grad I nogen grad I ringe grad Ja
Bryndum Skole
Danmarksgades
I nogen grad I ringe grad I nogen grad I nogen grad I høj grad I høj grad I ringe grad Ja
Skole I ringe grad I ringe grad I nogen grad I nogen grad I høj grad I nogen grad - Ja
Darum Skole
I høj grad - - Slet ikke I høj grad I høj grad I ringe grad Ja
Egekratskolen
I ringe grad Slet ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad I høj grad I nogen grad Ja
Fourfeldtskolen
I nogen grad Slet ikke I nogen grad I ringe grad I høj grad I høj grad I ringe grad Ja
Gredstedbro Skole
I nogen grad Slet ikke Slet ikke I høj grad I nogen grad I nogen grad I nogen grad Nej
Guldager Skole
I nogen grad Slet ikke I nogen grad I nogen grad I høj grad I nogen grad I ringe grad Ja
Gørding Skole
I nogen grad I ringe grad I nogen grad I nogen grad I nogen grad I nogen grad I nogen grad Ja
Hjerting Skole
I nogen grad I ringe grad I nogen grad I nogen grad I nogen grad I nogen grad I ringe grad Ja
Kvaglundskolen
I høj grad I ringe grad I nogen grad I ringe grad I høj grad I nogen grad I nogen grad Ja
Nordre Skole
I nogen grad I ringe grad I nogen grad I nogen grad I høj grad I nogen grad I ringe grad Ja
Nordvangskolen
I ringe grad I ringe grad I ringe grad I høj grad I høj grad I høj grad I høj grad Ja
Nørremarkskolen
I nogen grad I ringe grad Slet ikke I nogen grad I høj grad I nogen grad I høj grad Nej
Præstegårdsskolen
I nogen grad I ringe grad I høj grad I høj grad I høj grad I høj grad I høj grad Ja
Rørkjær Skole
I nogen grad I nogen grad I nogen grad I nogen grad I høj grad I høj grad I nogen grad Ja
Skads Skole
Spandet-Roager
I høj grad I ringe grad I nogen grad I nogen grad I nogen grad I nogen grad I nogen grad -
Skole I nogen grad Slet ikke Slet ikke I høj grad I nogen grad I høj grad I høj grad Nej
Spangsbjergskolen
I ringe grad I ringe grad I nogen grad I nogen grad I høj grad I nogen grad I nogen grad Ja
Sønderrisskolen
I nogen grad I nogen grad I høj grad I nogen grad I høj grad I nogen grad I ringe grad Ja
Tjæreborg Skole
I nogen grad I ringe grad I nogen grad I nogen grad I høj grad I nogen grad I nogen grad Ja
Vadehavsskolen
I nogen grad Slet ikke I nogen grad I nogen grad I nogen grad I ringe grad I nogen grad Ja
Valdemarskolen
I nogen grad I ringe grad I nogen grad I nogen grad I nogen grad I nogen grad I ringe grad Ja
Vejrup Skole
I ringe grad Slet ikke Slet ikke I høj grad I høj grad I ringe grad I ringe grad Nej
Vester Nebel Skole
I nogen grad Slet ikke Slet ikke I nogen grad I høj grad I ringe grad Slet ikke Nej
Vestervangskolen
I nogen grad I nogen grad I nogen grad I nogen grad I høj grad I nogen grad I ringe grad Ja
Vittenbergskolen
I nogen grad I ringe grad I nogen grad I nogen grad I nogen grad I høj grad I høj grad Ja
Ådalskolen I nogen grad I ringe grad I nogen grad I nogen grad I høj grad I nogen grad I nogen grad Ja
143
Har
skolen
et
støttecenter?

Elever visiteret til centrale specialforanstaltninger
Elevtal pr. 5. september 2010
Specialklasser - børn med generelle indlæringsvanskeligheder:
Bakkeskolen 63
Bakkevejens Skole 20
Spangsbjergskolen 57
Vittenbergskolen 26
Ådalskolen 9
I alt 175
Centerklasser - børn hvis udvikling kræver vidtgående hensyntagen
eller støtte:
Danmarksgades Skole - tale/høre 56
Præstegårdsskolen 103
Vittenbergskolen 44
Ådalskolen 20
I alt 223
Øvrige tilbud - adfærd, kontakt og trivsel m.v. :
Bakkevejens Skole 10
Blåbjerggårdskolen 26
Hjerting Skole 8
Sønderrisskolen 15
Tjæreborg Skole 8
I alt 67
Total antal elever i kommunens specialforanstaltninger 465
Andre kommuner:
Elever i andre kommuners specialforanstaltninger:
Specialklasser 16
I vidtgående specialundervisning 15
På opholdssteder med intern skole 26
I Region (Fredericiaskolen) 1
I alt 58
Antal klager til kommunalbestyrelsen over de af skoleledernes beslutninger/afgørelser,
der kan påklages: 5 – 10.
Antallet afhænger af opgørelsesmetode.
144

Tilrettelæggelsen af den specialpædagogiske bistand
i specialklasser/centerklasser
Skolernes beskrivelse af tilrettelæggelsen af den specialpædagogiske bistand i specialklasser/centerklasser.
Antal elever, hold/klassedannelse, varighed, mål, hvad kendetegner hverdagen og lignende (max 4000 tegn)
Bakkeskolen
Skolen har en fuld specialklasserække. En lærer står for koordineringen. Eleverne er inddelt
på hold af 4-7 elever, og sammensat under hensyntagen til såvel alder som sociale
forhold. Der er udarbejdet klare mål for undervisningen, herunder den enkelte elevs undervisning.
Arbejdet i specialklasserne er karakteriseret ved, at arbejdet altid og i udstrakt
grad er tilpasset den enkelte elevs specifikke behov. Elever på klassetrinnene 0. til
3 følger timetallet i helhedsskolen, mens elever fra 4. til .9 klasse som udgangspunkt
følger det vejledende timetal. Eleverne i specialklasserækkens 10. klasse, også kaldet
Pedelboligen, har en skoledag bygget op først og fremmest med sigtet på at erhverve sig
redskaber – både fagligt men særligt også socialt - til at kunne mestre tilværelsen efter
folkeskolen, fx på en ungdomsuddannelse eller lign. Fælles for alle klasser gælder, at
hverdagen er kendetegnet ved forudsigelighed og struktur.
Bakkevejens Skole
Specialklasserækken på Bakkevejens Skole er tilegnet børn med generelle indlæringsvanskeligheder.
Dette er under udfasning, derfor er der ikke længere elever i indskolingen.
Eleverne er placeret i klasser efter deres cpr. nummer. Eleverne på mellemtrinnet
og i udskolingen har timetal der svarer til antallet på normalområdet. Hverdagen er kendetegnet
ved forudsigelighed og struktur med en undervisning, der tager hensyn til den
enkelte elev. I hele dagligdagen tages der udgangspunkt i den anerkendende pædagogik,
hvor der laves individuelle aftaler og kontrakter med den enkelte elev. Målet med undervisningen
er at opbygge sociale kompetencer, som skal danne grundlag for faglig indlæring
og forberedelse til livet efter skolen.
Danmarksgades Skole
Specialundervisningscenteret for tale- og hørehæmmede elever: Der er i år 61 elever i
specialundervisningscenteret. De fordeler sig i småbørnsgruppe med 8 elever, to børnehaveklasser
med 16 elever, tre 1. klasser med 15 elever, to 2. klasser med 13 elever og
én 3./4. klasse med 9 elever. Eleverne kommer fra hele Esbjerg Kommune og fra en nabokommune.
Eleverne går her i max 2 – 4 år. Målet er udslusning, så snart det er muligt,
til hjemskolen eller til et andet specialpædagogisk tilbud. Undervisningen følger folkeskolens
fagrække for de pågældende klassetrin suppleret med daglig talehøreundervisning.
Klasselærerne for 1. – 3./4. klasse er talehørelæreruddannet. Eleverne er i skole hver
dag fra kl. 8. – 14.
Præstegårdsskolen
Elever med bevægelsesmæssige vanskeligheder, som kan følge en normal undervisning
går i skolens almindelige klasser, hvor til der er tilknyttet specialpædagogisk bistand i
form af personlig hjælp og støtte i undervisningen, ergo/fysioterapi og sygepleje/sundhedspleje.
I 10/11 er der 11-10 elever der går i normale klasser fra 0. til 8. klasse.
Elever med svære generelle indlæringsvanskeligheder går i klasser med 3-7 elever, som
er sammensat efter alder, udviklingsniveau, samspilsmuligheder eller behov for specielt
undervisningsmiljø.
A klasser for elever som har autisme og elever som kan drage nytte af undervisningsmetoden.
I 2010/11: 3 klasser, 20 elever.
C klasser for elever med de sværeste handicaps, der har brug for særlig hensyn, hjælpemidler
og særlige fysiske rammer. I 2010/11 : 2 klasser, 9 elever.
Obsi klasse for begynderelever i børnehaveklasseåret (undtaget svært handicappede og
elever med autisme). I 2010/11: 1 klasse, 9 elever.
B-klasser 7-10 år, I 2010/11: 2 klasser, 12 elever
M-klasser 10-14 år, I 2010/11: 3 klasser, 20 elever
U–klasser 14-17 år, I 2010/11: 3 klasser, 20 elever
145

Spangsbjergskolen
Specialklasser: Alle de tildelte ressourcer til specialklasser anvendes fleksibelt efter følgende
principper: Værdi: At skoleforløbet er et særligt tilbud rettet mod elever med generelle
indlæringsvanskeligheder og at undervisningen tager sit udgangspunkt i den enkelte
elevs potentiale. Mål: Når eleverne forlader skolen har de udviklet sig fagligt, personligt
og socialt i en sådan grad, at de er i stand til at mestre tilværelsen bedst muligt.
Principper: • Eleverne organiseres i grupper: Lillegruppen: Børnehaveklassen, 1. og 2.
klasse. Mellemgruppen: 3. – 5. klasse. Storgruppen: 6. – 8. klasse. Udskolingsgruppen:
9. – 10. klasse. Organiseringen i grupperne kan gøres anderledes, hvis pædagogiske
grunde taler for det. Til hver gruppe er tilknyttet et lærerteam, som planlægger, gennemfører
og evaluerer undervisningen. Det tilstræbes at teamet består af så få lærere
som muligt, og der arbejdes med delt klasselærerfunktion. Teamet udarbejder individuelle
undervisningsplaner, som omhandler hele eleven. Disse planer evalueres årligt sammen
med Pædagogisk Psykologiske Rådgivning. Undervisningen foregår små hold dannet
på tværs af årgangene i gruppen. Undervisningen veksler mellem teoretiske fag,
værkstedsfag samt idræt/svømning I forhold til Folkeskoleloven er der udvidet antal timer
til idræt, svømning, og værkstedsfag. Værkstedsfagene dækker: Håndarbejde, sløjd,
billedkunst, hjemkundskab og musik. Der er skemalagt en ugentlig dag, hvor en del af
undervisningen foregår uden for huset. Alle specialklasser tager så vidt muligt på en
årlig lejrskole. Ved skoleårets start afholdes et forældremøde, hvor en del af mødet foregår
fælles for hele specialklasserækken. Der vælges et samlet forældreråd fra alle specialklasserne.
Vittenbergskolen
Beskrivelse af den specialpædagogiske bistand for elever som er visiteret til specialklasserne
på Vittenbergskolen: På Vittenbergskolen har vi 5 specialklasser. 1 indskolingsklasse,
1 mellemtrinsklasse og 3 udskolingsklasser. Der er 24 elever fordelt på de 5 klasser.
Elevernes skoledag skal så vidt muligt ligne en så almindelig skoledag som muligt. Det
betyder, at vi tager udgangspunkt i den enkelte elev ved at organiserer læringsmiljøer,
der er støttende, anerkendende og udfordrende – såvel fagligt som socialt. Vi har som
mål i fællesskab med forældre og elever at skabe en hverdag med plads til forskellighed.
Dette betyder ligeledes at vores mål for eleverne i specialklasserne er at integrerer dem i
en normalklasse, hvor det giver mening. Dette værre sig ved temadage, fagdage, enkelte
fag eller som fuld integreret i hverdagen. Skolens mål er, at alle børn oplever sig værdifulde
og naturlige deltagere i skolens fællesskab. At vi anvender en anerkendende tilgang
til eleverne og, at vi ser elever i vanskeligheder i stedet for med vanskeligheder dvs. vi
tænker i helheder, relationer og sammenhænge.
Centerklasser: Der har i hele skoleåret været 44 elever i centerklasserne. Der er 10 klasser
hvoraf de 8 samlæses i 4 grupper. I 4 lektioner om ugen holddannes på tværs af
klasser med udgangspunkt i elevernes kommunikationsform. I undervisningen er de
personlige og sociale mål centrale. Den kendte relation mellem medarbejdere og børn er
et vigtigt middel til at skabe tryghed og klare forventninger. Konkrete genstande, billeder,
symboler, tegnsprog, kropssprog og ordbilleder forbereder eleven på dagens aktiviteter
og danner basis for den sproglige indlæring. Det enkelte barn lærer at kommunikere
ud fra egne potentialer. Efterhånden får de faglige mål en større vægt, hvor der i høj
grad arbejdes med computerbaseret læring. Enkelte elever og klasser har et samarbejde
med normalklasser med henblik at give barnet/ klassen faglige og sociale læringsmuligheder.
En stor del af undervisningen foregår i klassen/ gruppen, hvor kendte voksne i
kombination med den klare og kendte struktur danner den basis hvor børnene finder den
størst mulige ro og koncentration. Enkelte elever kræver en særdeles høj grad af voksenrelation
og struktur for ikke at blive udadrettede i deres adfærd. Udfordringen er så høj,
at det er nødvendigt, at personale fra flere klasser må indgå i arbejdet med disse børn
for at mindske belastningen på det enkelte personale. Uddannelsesmæssigt varetages
undervisningen i tilfredsstillende grad af lærere med kompetencer svarende til linjefagsuddannelse.
Eleverne i centret trives i samme grad som øvrige elever.
146

Ådalskolen
Centerklasserne er en specialafdeling med et kombineret special- og fritidstilbud. Der er
25 elever, fordelt i 4 team fra børnehaveklasse til 10. klasse. Struktur er kendetegnet i
en hverdag, hvor der arbejdes med social træning og undervises i almindelige fag.
Lærerkompetencer og trivsel i specialklasser/centerklasser
I hvilket omfang varetages undervisningen af
børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen
eller støtte, af lærere med linjefagsuddannelse
i specialpædagogik eller kompetencer svarende
til linjefagsuddannelse?
I forhold til alle eleverne under
ét, hvordan trives eleverne i
specialklasser/centerklasser i
skolen?
Bakkeskolen I tilfredsstillende omfang I samme grad
Bakkevejens Skole I tilfredsstillende omfang I samme grad
Danmarksgades Skole I tilfredsstillende omfang I samme grad
Præstegårdsskolen I tilfredsstillende omfang Bedre
Spangsbjergskolen I meget tilfredsstillende omfang I samme grad
Vittenbergskolen I meget tilfredsstillende omfang I samme grad
Ådalskolen I meget tilfredsstillende omfang I samme grad
147

Dansk som andetsprog
148

Antal tosprogede elever og lærerkompetencer -
dansk som andetsprog som dimension i undervisningen.
Antal tosprogede
elever 0. - 10.
klasse Pr. 5. september
2010
I alt
Heraf i
modtageklasse
Lærernes kompetencer vedr.
dansk som andetsprog som
dimension i undervisningen
Skolen råder over et
passende antal lærere
med kompetencer og
tid til rådgivning vedr
undervisning i dansk
som andetsprog som
dimension i undervisn.
Alle lærere der
underviser i
dansk som
andetsprog
som dimension
i undervisningen
er kompetente
til dette.
Bakkeskolen 346 30 I høj grad I høj grad
Bakkevejens Skole 81 5 I høj grad I høj grad
Blåbjerggårdskolen 50 - -
Boldesager Skole 59 - -
Bryndum Skole 14 - -
Danmarksgades Skole 50 - -
Darum Skole 2 - -
Egekratskolen 0 - -
Fourfeldtskolen 43 I høj grad I høj grad
I nogen
Gredstedbro Skole 19 4
I nogen grad grad
Guldager Skole 0 - -
Gørding Skole 7 - -
Hjerting Skole 34 I nogen grad I høj grad
Kvaglundskolen 191 - -
Nordre Skole 24 - -
I nogen
Nordvangskolen 15
I ringe grad grad
I nogen
Nørremarkskolen 32 14
I høj grad grad
Præstegårdsskolen 208 42 I høj grad I høj grad
Rørkjær Skole 101 I høj grad I høj grad
Skads Skole 13 - -
Spandet-Roager Skole 8 - -
I nogen
Spangsbjergskolen 92 17
I nogen grad grad
I nogen
Sønderrisskolen 22
I nogen grad grad
Tjæreborg Skole 17 Slet ikke Slet ikke
I nogen
Vadehavsskolen 6
I nogen grad grad
Valdemarskolen 39 I høj grad I høj grad
Vejrup Skole 5 - -
Vester Nebel Skole 3 - -
I nogen
Vestervangskolen 102
I nogen grad grad
Vittenbergskolen 15 - -
Ådalskolen 59 9 I høj grad I høj grad
I alt
1.657
121
149

Karaktergennemsnit, indvandrere og efterkommere
Afgangsprøven i 9. kl. FSA 2010
Bundne prøvefag + Obligatoriske prøvefag + Prøvefag til udtræk.
Biologi Dansk
Skriftlig Læsning, Mundtlig,
Orden, Retskrivning
og
Skriftlig
Engelsk
Mundtlig og
Skriftlig
Fysik/Kemi
Geografi
Mundtlig Skriftlig
Bakkeskolen 8,7 4,4 6,3 5,7 3,6
Kvaglundskolen 6,3 4,5 4,5 4,9 6,6
Præstegårdsskolen 6,5 5,2 5,6 3,3 6,3
Valdemarskolen 4,1 3,4
Vestervangskolen 5,9 8,5 6,1 9,8
Gennemsnit 7,3 4,9 6,0 4,9 6,0
Landsgennemsnit
alle elever
Kristendomskundskab
Mundtlig Problemløsning
og
Matematik Samfundsfag
Færdigheder
Tysk Gennemsnit
Mundtlig Mundtlig Alle prøver
Bakkeskolen 5,6 6 4,6 1,6 5
Kvaglundskolen 6,3 4,9 3,4 4,8
Præstegårdsskolen 4,7 5,1
Valdemarskolen 5,9 4,7
Vestervangskolen 5,5 7,1 6,7
Gennemsnit 5,5 5,8 4,4 3,5 5,4
Landsgennemsnit
alle elever
150

Ressourcer til tosprogede
Ressourcer til særlig tilrettelagt undervisning i dansk som andetsprog
Tallene er fra Budget 2011. Beregnet på baggrund af elevtal pr. 5/9 2010.
Bakkeskolen *)**)
Årlige
undervisnings
(klokke-)
timer
Se skema
til højre
Ugentlige
undervisningslekt.
á 45
min
Bakkevejens Skole
**) 558 18,6
Blåbjerggårdskolen 214 7,1
Boldesager Skole 369 12,3
Bryndum Skole
Danmarksgades
78 2,6
Skole 252 8,4
Darum Skole 13 0,4
Egekratskolen 0
Fourfeldtskolen
Gredstedbro Skole
333 11,1
**) 47 1,6
Guldager Skole 0 0
Gørding Skole 49 1,6
Hjerting Skole
Hunderup Helheds-
123 4,1
skole 4 0,1
Se skema
Kvaglundskolen *) til højre
Nordre Skole 104 3,5
Nordvangskolen
Nørremarkskolen
61 2,0
**) 157
Se ske-
5,2
Præstegårdsskolen ma til
*)**)
højre
Rørkjær Skole 723 24,1
Skads Skole 49 1,6
Spandet-Roager
Skole 13 0,4
Spangsbjergskolen
**) 509 17,0
Sønderrisskolen 76 2,5
Tjæreborg Skole 42 1,4
Vadehavsskolen 23 0,8
Valdemarkskolen 369 12,3
Vejrup Skole 4 0,1
Vester Nebel Skole 4 0,1
Vestervangskolen 878 29,3
Vittenbergskolen 72 2,4
Ådalskolen **) 358 11,9
I alt 5.483 182,8
*) De 3 skoler får ekstra ress. til gennemførelse
af særlig indsats i forbindelse med antallet
af tosprogede elever og undervisningens kvalitet.
**) Skolen har modtageklasseelever
Ressourcer til gennemførelse af særlig
indsats
i forbindelse med antallet af tosprogede
elever og undervisningens kvalitet på Bakkeskolen,
Kvaglundskolen og
Præstegårdsskolen.
Årlige undervisnings(klokke)-
timer
Ugl. undervisningslekt.
á 45
min.
Bakkeskolen 6.667,92 222,3
Kvaglundskolen 4.030,56 134,4
Præstegårds-
106,5
skolen 3.194,64
I alt 13.893,12 463,2
Ressourcer til modtagelsesklasser
Årlige undervisnings
(klokke-
)timer
Ugl. undervisningslekt.
á 45
min
Bakkeskolen
Bakkevejens
2.696,4 89,9
Skole 966,6 32,2
Gredstedbro
28,0
Skole 840,0
Nørremarksko-
57,7
lenPræstegårds-
1.729,8
skolen 3.360,0 112,0
Spangs-
57,66
bjergskolen 1.729,8
Ådalskolen 966,6 32,22
I alt 12.289,2
409,64
Ressourcer til tosprogede medarbejdere
Årlige undervisnings(klokke)timer
Stillinger
Bakkeskolen 1.680 1,0
Kvaglundskolen 1.512 0,9
Præstegårds-
0,6
skolen 1.008
Vestervangsko-
1,0
len 1.680
151

Dansk som andetsprog som supplerende undervisning
Undervisernes kompetencer
Hvor stor en procentdel af (de planlagte) undervisningstimer i Dansk som andetsprog som supplerende
undervisning varetages af lærere med linjefag i dansk som andetsprog eller kompetencer svarende hertil.
Bakkeskolen 90
Bakkevejens Skole 100
Boldesager Skole 0
Danmarksgades Skole 80
Fourfeldtskolen 100
Gredstedbro Skole 50
Hjerting Skole 100
Kvaglundskolen 100
Nørremarkskolen 100
Præstegårdsskolen 100
Rørkjær Skole 100
Spangsbjergskolen 100
Sønderrisskolen 0
Valdemarskolen 100
Vestervangskolen 100
Ådalskolen 100
153

Tilrettelæggelsen af undervisningen i Dansk som andetsprog
som supplerende undervisning
Skolens beskrivelse af tilrettelæggelsen af undervisningen: Antal elever, holddannelse/enkeltmand,
sprogcenter, varighed, samarbejde lærer-team og lign.
Bakkeskolen
Skolen har 90% tosprogede elever, svarende til ca. 380 elever. DSA er derfor en dimension
i undervisningen i alle fag. Al supplerende DSA undervisning centrerer sig om
skolens sprogcenter, der koordinerer, planlægger og udfører undervisningen i samarbejde
med skolens lærerteams og de enkelte klassers lærere. Skolens DSA-lærere er
samlet i et videnscenter, der dels står for den faglige udvikling af området, og dels
samarbejder med skolens andre videnscentre (Støttecenter og AKT) om en samlet indsats
for den enkelte elev, klasse eller årgang. Bakkeskolen har ca. 85 % tosprogede
elever fordelt på 25 forskellige nationaliteter. Alle lærere har et grundkursus i DSA, og
der arbejdes med at implementere fagområdet som en dimension i alle fag og al undervisning.
Desuden har skolen et sprogcenter med særligt uddannede lærere i DSA,
der tilbyder supplerende undervisning som støtte til den enkelte elevs sprogtilegnelse
gennem hele skoleforløbet samt vejledning og sparring omkring undervisningsforløb til
skolens øvrige lærere. Den supplerende undervisning foregår både som selvstændig
undervisning via kursusforløb og holddannelse og som undervisning integreret i fagene,
hvor der samarbejdes mellem faglærer og DSA-lærer. Der ydes støtte i både dansk
og i de naturvidenskabelige fag. Ved holddannelse arbejdes der med ordforråd, grammatik,
kategoriseringsøvelser, forforståelse til klassens emner, grammatik, støtte og
opbygning af strategier i forhold til den enkelte elevs mundtlige og skriftlige præstationer,
læseforståelse, interkulturelundervisning samt kulturforståelse. Af særlige tiltag i
sprogcenter regi kan nævnes: Modtagelsesprocedure for nye elever på skolen hvor
eleven testes sprogligt og fagligt inden klasseplacering. Ordforråds test på hele klasser
4 gange i skoleforløbet. Skriftsprogsanalyse for udvalgte elever. Talesprogsanalyser.
Lydkursus, lydret opmærksomhed. Lytteforståelseskursus. Kursus i infokløftopgaver.
Kursus i læsestrategier. Udtalekursus. Kursus i matematiske begreber. Kursus i at
kunne læse matematik. Skriftsprogskursus. Kursus i at kunne fremlægge mundtligt.
Bakkevejens Skole
Vi har omkring 75 tosprogede elever på Bakkevejens Skole fordelt på 0.-9. årgang, der
modtager DSA undervisning via skolens sprogcenter. Ressourcerne er fordelt, så vi har
to DSA lærere i indskolingen, en på mellemtrinnet og en i udskolingen. DSA lærerne
"ruller" over årgangene/ klasserne og tilrettelægger undervisningen i samarbejde med
klassens/årgangens lærere. DSA som supplerende undervisning foregår både ved
holddannelse, i klassen og på tværs af årgangen og som enkeltmandsundervisning.
Bryndum Skole
Skolen har 15 elever, som udløser tosprogstimer. Denne ressource varetages af skolens
støttecenter. Tosprogsundervisningen gives hovedsageligt på små hold eller som
enkeltmandsundervisning i korte forløb.
Danmarksgades Skole
Tosprogede / I indeværende skoleår har vi 63 tosprogede elever. Eleverne bliver primært
undervist på mindre hold i dansk som andet sprog. Antallet af timer varierer for
den enkelte elev, og undervisningen gives i perioder og efter individuelt behov. Undervisningen
forestås af skolens to-sprogslærere og tilrettelægges i samarbejde med
- 154 -

klasselæreren og teamet omkring de implicerede klasser.
Fourfeldtskolen
En lærer underviser de elever (9 elever) som har behov for denne undervisning.
Gredstedbro Skole
Holdene er på 1-3 personer. Perioderne kan variere fra 4 - 12 uger. Derudover er der
gennem hele skoleåret et samarbejde mellem underviseren i dansk som andet sprog
og klassens faglærere.
Hjerting Skole
Få elever i enkelte timer ugentligt.
Kvaglundskolen
Kvaglundskolen har 191 tosprogede elever hvoraf ca. 120 elever modtager supplerende
undervisning. Undervisningen foregår på hold af 3-5 elever med forskellige ugentlige
timetal, alt efter den enkelte elevs behov. Vi har ligeledes et sprogstøttecenter hvor
alle tosprogede elever har et kursusforløb hvert år.
Nørremarkskolen
I skoleåret 10/11 har en lærer haft 4 ugentlige lektioner til at støtte primært 7 tosprogede
elever. Undervisningen er foregået både i og uden for klassen. Timerne koordineres
i samarbejde med specialundervisningskoordinatoren. Desuden har samtlige
årgange holddelingstimer i fagene dansk og matematik, hvor to klasser deler 3 fagpersoner.
Efter skoletid er der 3 dage om ugen tilbud om lektiehjælp i vores lektiecafé.
Præstegårdsskolen
Information om sprogstøttecenteret. Præstegårdsskolen har ca. 35 % 2-sprogede elever.
Til behovsgruppen, der p.t. udgør ca. 15% tilbyder den supplerende undervisning
i dansk som andet-sprog fra sprogstøttecenteret følgende:
Læseprojekt: I forbindelse med skolens niveaudelte læseundervisning i 2. og 3. klasse,
er der på 2. årgang et hold for de svageste tosprogede elever. Holdet er på 6-8
elever, og læseundervisningen tager udgangspunkt i ”Dansk som andetsprog”. Der
undervises i 4 timer om ugen.
Supplerende undervisning i eller udenfor klassen: På 4. – 9. klassetrin varetages
undervisningen af en lille gruppe lærere, der er liniefagsuddannede med dansk som 2.
sprog eller tilsvarende kompetence. I skolestarten, 0. – 3. klasse er den supplerende
undervisning lagt i hænderne på hver årgangs sporlærer.(en ekstra lærer med 15
ugentlige timer til støtte-, hold-, / special- og supplerende undervisning.) Undervisningen
i dansk som andetsprog skal foregå som en dimension i undervisningen. Sprogstøttelærerens
timer lægges sammen med dansk/matematiklektioner. Tilrettelæggelsen
og sprogstøtten planlægges ud fra klassens målsætning. Fra skoleåret 08 – 09
udarbejdes årsplanerne ud fra en sammenkobling mellem f.eks. de dansk-faglige mål
og tilsvarende mål for dansk som 2. sprog. Målsætningsskemaerne foreligger for 2. 4.
og 6. klassetrin. Klassens dansk/matematiklærere er forpligtede på at aflevere ugeplaner/månedsplaner
til sprogstøttelærerne. I eller på hold udenfor klassen arbejdes der
med generel forøgelse af ordforråd, forforståelse af ord og begreber til klassens emnearbejder,
grammatik, matematiske begreber, læseforståelse, udvikling af skriftsprog
samt almene forskelle og ligheder i elevernes flerkulturelle verden. Fra 4. klasse og
opefter kan undervisningen foregå udenfor skoletiden, hvor timerne lægges i forlæn-
- 155 -

gelse af elevernes almindelige skema.
Kursusundervisning: Eleverne i 4. – 9. klasse, der modtager supplerende undervisning,
tilbydes et eller flere intensive dansk-kurser.
Læseforståelseskursus: 15 lektioner på 3 uger. Målet er at eleven lærer forskellige
læseforståelsesteknikker og dermed får lettere ved at arbejde med skønlitterære og
faglige tekster.
Skriftsprogskursus:15 lektioner på 3 uger. Hver elevs skriftsprog vurderes og herudfra
tilrettelægges en målrettet undervisning i skriftlig fremstilling.
Sproglydskursus: 15 lektioner på 3 uger. Kurset henvender sig til de elever, der har
problemer med at opfatte, skelne og udtale de mange danske sproglyde.
Eksamenskursus: På 9. årgang tilbydes et 10 lektioners eksamensforberedende kursus
med fokus på forståelse af opgaveformuleringer.
Sprogtilegnelse i børnehaveklasserne. Børnehaveklasselærerene og sprogstøttelæreren
arbejder efter et specielt tilrettelagt /sprogtilegnelses-materiale. Materialet er
udarbejdet, så de sproglige elementer integreres i klassernes emnearbejder. Målet er
at skærpe elevernes sproglige opmærksomhed og sikre dem et godt, sprogligt og begrebsmæssigt
fundament som basis for bogstav- og læseindlæringen.
Enkeltmandsundervisning for elever med sprog-/talevanskeligheder. Tosprogede elever,
der har udtalte sprog-talevanskeligheder på andetsproget, kan efter nærmere
undersøgelse (testning) få taleundervisning som ene-timer, 1-2 lektioner om ugen i en
periode.
Sprogtest/sprogbeskrivelse: Alle 2-sprogede børnehaveklasseelever, der har behov
for det, bliver i slutningen af skoleåret sprogtestet. Dette materiale følger eleven i 1.
klasse, til hjælp for de modtagende lærere og årgangslæreren. De tosprogede børn,
der skal gå eller går i almindelige klasser samt børn fra de internationale klasser, der
tænkes overflyttet til almindelige klasser, tilbydes en vurdering af deres skrift- og talesproglige
niveau og udviklingstrin.
Rørkjær Skole
Vekslen holdundervisning/ enkeltmand. / Lektiehjælp
Spangsbjergskolen
Ca 40 elever har modtaget undervisning i supplerende dansk i kortere eller længere
perioder af året. Undervisningen tilrettelægges i sammenhæng med faglig specialundervisning
og planlægges og forestås af dettes lærerteam, da nogle af de elever, der
får supplerende danskundervisning tillige modtager faglig specialundervisning. Undervisningen
foregår enkeltvis eller på hold, alt efter, hvad der organisatorisk bedst tilgodeser
elevernes behov. Ressourcerne er altså organisatorisk placeret sammen med
ressourcerne til faglig specialundervisning
Sønderrisskolen
De små 200 timer anvendes til såvel individuelle som hold timer.
Valdemarskolen
10 elever, oftest holddannelse, varighed på 2-3 mdr. Undervisningen gives i samarbejde
med fag-/klasselærer og med støttecenter.
Vestervangskolen
Der undervises ca 30 elever i sprogcenteret. Varigheden fastsættes ud fra den enkelte
elevs behov. Der følges løbende op med rådgivning, særlig undervisning og tilbud om
lektiecafe. Lærerne i sprogcenteret er organiseret i team, der afholder rådgivningsmøder.
I møderne deltager en fra skolens ledelse, klasselærere til de elever, der er på
møde samt koordinatoren for tosprogsundervisningen.
- 156 -

Ådalskolen
Dansk som andetsprog på Ådalskolen 2010. De elever der har meget markante problemer
med deres dansk som andetsprog henvises til ekstra hjælp af klasse- eller faglæreren.
Der tilbydes først og fremmest hjælp til eleven i klassen. Hjælpen i klassen
består primært i, at hjælpe eleven med at danne strategier, der skal afhjælpe det problem,
eleven er indstillet for. Det er typisk problemer med ordtilegnelse, forståelse af
tekst samt forståelse af undervisningen eller ind i mellem problemer med at skrive.
Undervisningen foregår ved, at dansk som andetsprogslæreren sidder sammen med
eleven. Der arbejdes med det, som hele klassen laver, mens der samtidig arbejdes
med det konkrete problem eleven er indstillet for. Fx arbejder den tosprogede elev og
dansk som andetsprogslæreren med ukendte ord i den tekst, som klassen arbejder
med sideløbende med klassens almindelige undervisning. Oftest ønsker læreren der
indstiller eleven dog, at eleven skal have hjælp udenfor klassen. Der forsøges her så
vidt muligt at lave små hold for eleverne, hvilket dog i praksis har vist sig svært på en
skole med et lille antal tosprogede elever. Foregår undervisningen udenfor klasselokalet
forsøges der at finde velegnet lokale. Her trænes der konkret i det, eleven er indstillet
for. Ind i mellem bruges det materiale, klassen også arbejder med eller der findes
mere relevant materiale indenfor samme emne, som klassen arbejder med. Der
undervises også meget i spil. Det er bl.a. spil der træner grammatik, ordforståelse og
tilegnelse, genreforståelse og kommunikation. Især i de mindre klasser og noget på
mellemtrinnet undervises der også ud fra fortællinger i disse timer. Der arbejdes med
forforståelsen, hvorefter der fortælles eller læses en historie, hvor der efterfølgende
arbejdes nærmere med forståelsen og ordene i historien. Derudover tilbydes der, så
vidt det er muligt små kursusforløb. Disse kursusforløb foregår sideløbende med elevernes
anden undervisning. Der trænes typisk ordtilegnelses-strategier, indholdslæsning,
men det kan også være andre mere specifikke ting som punktumkursus eller
eksamensforberedelse. Disse kursusforløb er afhængige af, at der er nok tosprogede
elever med nogenlunde ens behov til at danne et lille kursushold på gerne mindst tre
elever. Der forsøges under alle formerne for hjælpetimer at inddrage elevens personlige
og kulturelle forhold. Det gøres på forskellige måder på de forskellige klassetrin.
Fx arbejdes der på alle trinene lidt med de tosprogedes modersmål. Desuden arbejdes
der på de mindre trin lidt med fortællinger fra forældrenes eller bedsteforældrenes
oprindelsesland, mens der i de større klasser arbejdes direkte med vinklen at være
tosproget i Danmark, hvor det er relevant.
- 157 -

Modtageklasser
Lærernes kompetencer
Hvor stor en procentdel af (de planlagte) undervisningstimer i modtageklasser
varetages af lærere med linjefag i dansk som andetsprog eller
kompetencer svarende hertil.
Bakkeskolen 90
Bakkevejens Skole 100
Gredstedbro Skole 80
Nørremarkskolen 100
Præstegårdsskolen 80
Spangsbjergskolen 80
Ådalskolen 100
Tilrettelæggelsen af undervisningen
Skolernes beskrivelse af tilrettelæggelsen af undervisningen i modtageklasser. Antal elever, hold/klassedannelse,
varighed, mål, hvad der kendetegner hverdagen og lignende.
Bakkeskolen
Bakkeskolen har i skoleåret 2010/2011 haft tre modtageklasser, M1, M2 og M3, med elever
fra 0. til 7. klasse. Der er i alt ca. 25 elever i modtageklasserne. Modtageklassen fungerer
som elevernes stamklasse, og klassens lærer som elevernes klasselærer. Eleverne i modtage
klassen gives tilknytning til normalklasse så hurtigt som muligt, og der opstartes udslusnings
forløb der hver gang skræddersys til den enkelte elev. Alle elevers udslusningsforløb evalueres
på faste møde med fast interval, og med deltagelse af skoleledelse, DSA-koordinator og modtageklasselærere.
Undervisningen i modtageklassen må nødvendigvis for en stor del være
individuel, idet elevernes forudsætninger mht. aldersspredning, modenhed, kultur, familie og /
skolemæssig baggrund, samt opholdets varighed i Danmark er særdeles forskellige. Af hensyn
til lærernes overblik over elever og undervisning, samt ikke mindst elever og læreres mulighed
for hurtigt at danne relationer, er der til modtageklasserne knyttet meget få lærere. Undervisningen
har som primært mål selvfølgelig de sproglige kompetencer både mundtligt og
skriftligt. Desuden prioriteres også matematik og engelsk, samt grundlæggende almen viden,
alt sammen for at højne integrationen og for at lette elevernes udslusning til normalklassen.
Af samme grund er arbejdet med elevens sociale kompetencer centralt i modtageklasserne.
Bakkevejens Skole
Eleverne har modtageklassen som stamklasse. Alle elever er derudover tilknyttet en normalklasse,
som de gradvist bliver udsluset i. Undervisningen i modtageklassen tager udgangspunkt
i elevernes behov. En tydelig og forudsigelig struktur danner rammen for undervisningen.
Tre DSA-lærere dækker alle lektionerne i modtageklassen, hvilket gør det muligt at have
et tæt samarbejde omkring eleverne. Målet for undervisningen: - at blive aktiv sprogbruger -
at få et socialt netværk - at kunne følge jævnaldrende fagligt, i det omfang det er muligt - at
være tilknyttet og blive udsluset i en normalklasse - at få kendskab til og en bevidsthed om
kultur, ligheder/ forskelle.
Gredstedbro Skole
Vores modtagelsesklasse omfatter elever fra 12 - ca. 17 år. Der er en meget skiftende elevsammensætning
hen over året med mange forskellige nationaliteter. Derfor skal undervisningen
undervejs være fleksibel og meget individuel baseret. Der arbejdes med basistimer i ca.
- 158 -

50% af tiden og undervisning i klasserne resten af tiden.
Nørremarkskolen
Pt. har vi 11 elever i M-klasse. Eleverne er fordelt på 2 modtageklasser. M1 for de yngste elever.
M2 for elever fra 3. årgang og op til og med 6. årgang. Modtagerklassen er elevernes
stamklasse, men eleverne er fra starten tilknyttet en normalklasse, som de udsluses til gradvist.
M-eleverne starter med tilknytning til normalklassen i de praktisk-musiske fag. Undervisningen
i M-klasserne tager udgangspunkt i de enkelte elevers potentialer og der er høj grad af
differentiering i undervisningen. Undervisningen fokuserer primært på at give eleverne dansksproglige
kompetencer – både mundtligt og skriftligt, desuden bliver der arbejdet med begrebsdannelse
og kulturel forståelse. Der ud over lægges vægt på fagene matematik og engelsk.
Præstegårdsskolen
Præstegårdsskolen har 4 modtageklasser for elever mellem 12 og 19 år. Elevtallet varierer,
idet der er løbende optag og udslusning. Dette fordrer stor fleksibilitet i personalegruppen og
konstant tilpasning af undervisningstilbuddet. Kendetegn: Eleverne kan have påbegyndt skolegang
i hjemlandet eller er analfabeter. Eleverne er forskellige med hensyn til nationalitet –
kultur – religion og skolebaggrund. I øjeblikket er der 12 nationaliteter og 14 forskellige sprog
i elevgruppen.
Undervisning: Undervisningen tilrettelægges ud fra Fælles Mål i dansk som andetsprog. Eleverne
har pt. et ugentligt timetal på 30 lektioner indenfor folkeskolens fagrække. Såfremt det
er sprogligt muligt indgår eleverne i praktikforløb på og udenfor skolen og brobygningsforløb
mm. I hverdagen tages afsæt i elevgruppens forudsætninger og der arbejdes på, at undervisningen
tager udgangspunkt i den enkeltes kompetencer. Der arbejdes på at skabe sammenhold
i elevgruppen på tværs af forskelligheder. Der tages hånd om elevernes fritid i den udstrækning,
det er muligt, og hvor forældrene ønsker, at skolen skal medvirke hertil. Der lægges
vægt på dansk kultur/traditioner/omgangsformer. Eleverne udsluses fra modtageklasserne
til almindelig skolegang, ungdomsuddannelser, danskuddannelser, arbejde eller anden
form for arbejde/skoletilbud.
Spangsbjergskolen
Skolen har to modtagelsesklasser: 0. F (svarende til 0.-1.årg) og 3. F (svarende til 2.-3.årg).
Elevtallet varierer men er typisk på 10-12 elever pr klasse. Eleverne undervises i deres modtagelsesklasse
med henblik på så hurtigt som muligt at kunne deltage i undervisningen i en
normalklasse, men bliver derudover også på sigt tilknyttet en normalklasse. Når evalueringen
viser, at eleverne sprogligt (med supplerende dansk) kan deltage i en almindelig klasse, overflyttes
de dertil, enten på Spangsbjergskolen eller (typisk) på deres distriktsskole. Varigheden
af tilknytningen til modtagelsesklassen er ca. ½ -1½ år. Undervisningen fokuserer på dansk
tale- og skriftsprog og begrebsdannelse, men der undervises også i de andre skolefag, så eleverne
kan følge en normalklasse
Ådalskolen
Ådalskolen har en børnehave-modtagerklasse. Antallet af elever svinger, men ligger typisk
mellem 6 og 10. Børnene kommer fra hele kommunen og bliver bragt hertil med offentlig
transport (bus). Elevernes hverdag veksler mellem undervisning i egen gruppe og i sociale
fællesskaber med dansk fødte børn – ofte børnehaveklassen. Modtagerklasse-eleverne lærer
dansk sprog og begrebsafklaring. Undervisningen forestås af en erfaren pædagog, der har en
særlig uddannelse og megen erfaring med området. Når det vurderes – og test underbygger
denne opfattelse – at det enkelte barn er klar til at fortsætte sin skolegang i en almindelig
klasse, udsluses eleven til skole i sit hjemdistrikt.
- 159 -

Bilag
- 160 -

Bekendtgørelsens fulde ordlyd sammenstillet med forvaltningens
noter vedr. opfyldelse af bekendtgørelsens
krav.
Lovgivning som forskriften vedrører
LBK Nr. 1195 af 30/11/2006
Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter
og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes
arbejde med evaluering og
kvalitetsudvikling af folkeskolen
I medfør af § 40 a, stk. 5, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1195 af 30. november 2006, fastsættes:
Formål med og indhold af kvalitetsrapporter
§ 1. Formålet med den årlige kvalitetsrapport, jf. lov om
folkeskolen (herefter loven) § 40 a, stk. 1, er gennem tilvejebringelse
af dokumentation om det kommunale skolevæsen
at styrke kommunalbestyrelsernes mulighed for
at varetage deres ansvar for folkeskolen.
Stk. 2. Rapporten skal således give kommunalbestyrelsen
grundlag for at tage stilling til det faglige niveau på
kommunens folkeskoler og træffe beslutning om opfølgning
herpå, jf. lovens § 40 a, stk. 2.
Stk. 3. Rapporten skal desuden bidrage til at fremme dialogen
og systematisere det løbende samarbejde om evaluering
og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale
skolevæsen.
Stk. 4. Rapporten skal endelig bidrage til åbenhed om
skolevæsenets kvalitet.
§ 2. Kommunalbestyrelsen træffer nærmere beslutning
om indhold og udformning af kvalitetsrapporten samt om
tilrettelæggelsen af arbejdet og kan i forbindelse hermed
fastsætte rammer for de enkelte skolers bidrag hertil.
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at rapporten med
udgangspunkt i mål og rammer for folkeskolens undervisning,
der følger af lovgivningen og af kommunal be-
Forvaltningens
noter
Vedrørende opfyldelse af
bekendtgørelsens krav
Dialogen er fremmet ved
inddragelse af skoleledere
før, under og efter udarbejdelsen.
Desuden ved høring i
bestyrelserne.
Rapporten er offentligt tilgængelig
senest d. 31/12
2011
Skolepolitikken er inddraget i
rapporten.
Rapporten er i øvrigt primært
tilrettelagt ud fra bekendtgørelsen
krav.
Rapporten er dækkende i
det, den redegør for alle forhold
efterspurgt i bekendtgø-
- 161 -

slutning, giver en dækkende beskrivelse af status for hver
af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen.
Stk. 2. Rapporten udarbejdes inden for rammerne af loven
og de i denne og eventuelt særskilt bekendtgørelse, jf. §
10, opstillede krav og kan efter kommunalbestyrelsens
skøn indeholde andre oplysninger end de i §§ 5-10 nævnte,
herunder til belysning af eventuelt særlige kommunalt
besluttede indsatsområder.
§ 3. Der udarbejdes en kvalitetsrapport for hvert skoleår
på baggrund af oplysninger vedrørende det pågældende
skoleår.
Stk. 2. Oplysninger vedrørende tidligere skoleår inddrages,
når det er nødvendigt til belysning af skolevæsenets
udvikling.
Stk. 3. I det omfang oplysninger vedrørende det skoleår,
som rapporten omfatter, endnu ikke er tilgængelige, skal
rapporten tage udgangspunkt i de senest tilgængelige oplysninger.
Stk. 4. Hvis det viser sig umuligt eller er uforholdsmæssigt
vanskeligt at fremskaffe nøjagtige oplysninger om
bestemte forhold, jf. §§ 7-10, kan der i stedet foretages et
begrundet skøn.
§ 4. Kvalitetsrapporten skal indeholde en vurdering af det
faglige niveau på hver af kommunens folkeskoler og for
det samlede skolevæsen samt oplysning om, på hvilket
grundlag vurderingen er foretaget, jf. § 5.
Stk. 2. Rapporten skal endvidere indeholde oplysning om
opfølgningen på den seneste kvalitetsrapport, jf. § 6.
Stk. 3. Rapporten skal derudover indeholde en samlet beskrivelse
af kommunens skolevæsen, belyst ved bl.a. de i
§§ 7-10 nævnte oplysninger om rammebetingelser, pædagogiske
processer, resultater m.v.
relsen og har givet skolerne
mulighed for at beskrive 2
indsatsområder og et styrkeområde.
Der findes kun en særskilt
bekendtgørelse vedrørende
elevfravær hvis krav rapporten
overholder. Særlige
kommunale besluttede indsatsområder
i form af skolepolitikken
er inddraget i rapporten.
Ikke alle oplysninger vedr.
skoleåret 2010/2011 kunne
frembringes.
Oplysninger vedrørende tidligere
skoleår er sjældent inddraget,
da de findes i overskuelig
form i de tidligere
kvalitetsrapporter.
Alle oplysninger vedrørende
skoleåret 2010/2011 har ikke
været tilgængelige. I stedet
er tal fra tidligere skoleår
brugt.
Der har ikke været nødvendigt
at foretage skøn.
Skolernes faglige niveau er
en bred betegnelse for kvaliteten
af det arbejde der gøres
på skolerne. Det er vurderet
ud fra skolernes beskrivelser
af deres pædagogiske
processer og kvantitative
data.
Angivet i rapporten.
Angivet i rapporten.
- 162 -

Sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau
§ 5. Kvalitetsrapporten skal omfatte en sammenfattende
helhedsvurdering af det faglige niveau på hver af kommunens
folkeskoler og for det samlede skolevæsen med
angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for
forbedringer.
Stk. 2. Der skal indgå en særskilt vurdering af
1) eventuelt særlige kommunalt besluttede indsatsområder,
2) den specialpædagogiske bistand og
3) undervisningen i dansk som andetsprog.
Stk. 3. Rapporten skal omfatte en samlet redegørelse for,
hvilken vægt der er lagt på de kvalitetsindikatorer i form
af oplysninger om rammebetingelser, pædagogiske processer,
resultater m.v., jf. §§ 7-10, der indgår i grundlaget
for vurderingen af det faglige niveau.
Redegørelsen skal indeholde en vurdering af, i hvilket
omfang de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende.
Opfølgning på den seneste kvalitetsrapport
§ 6. Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de
initiativer til forbedring af det faglige niveau, herunder
handlingsplaner, der er iværksat som led i opfølgningen
Angivet i rapporten.
Skolerne har selv angivet et
styrkeområde og forvaltningen
har angivet mulige forbedringer.
Alle skolers beskrivelser af
den kommunalt besluttede
skolepolitik er vurderet.
I rapporten beskrives:
- tilrettelæggelsen af specialpædagogisk
bistand
- Hvordan eleverne klarer
sig.
- ressourcer brugt på specialpædagogisk
bistand.
- Undervisernes kompetencer
i specialklasserne.
I rapporten beskrives:
- tilrettelæggelsen af undervisningen
i dansk som andetsprog,
- karaktergennemsnit for tosprogede
i folkeskolens afgangsprøve
i engelsk, matematik
og dansk.
- ressourcer brugt på dansk
som andetsprog.
- undervisernes kompetencer
i undervisningen i modtageklasser.
For hver skole er skolens
beskrivelse af indsatsområderne
beskrevet. Herudover
er det for hver skole angivet
hvis kvantitative data vedr
skolen, er blandt de højeste
eller laveste blandt alle skolerne.
De tilgængelige oplysninger
er fyldestgørende for opfyldelsen
af bekendtgørelsens
krav.
Sidste års rapport gav ikke
anledning til at formulere
handlingsplaner i bekendtgø-
- 163 -

på den seneste kvalitetsrapport, og en vurdering af deres
virkning. Hvis et initiativ endnu ikke har kunnet have
virkning, skal det af rapporten fremgå, hvornår det påregnes,
at virkningen af initiativet vil kunne vurderes.
Rammebetingelser
§ 7. Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de
mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for
det samlede skolevæsen, som kommunalbestyrelsen har
fastsat, og som har betydning for undervisningen og dens
kvalitet, herunder eventuelt særlige kommunalt besluttede
indsatsområder.
Stk. 2. Der skal indgå en angivelse af de af rapporten omhandlede
skoler og i forhold til den enkelte skole af,
1) hvilke klassetrin skolen udbyder,
2) antal af spor pr. klassetrin,
3) antal af elever, herunder antal af elever, der modtager
specialpædagogisk bistand i specialklasser, og antal af
elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog,
og
4) andelen af elever i skolefritidsordning i forhold til det
samlede antal elever på de klassetrin, hvor denne tilbydes.
Stk. 3. Der skal for hver af kommunens folkeskoler og for
det samlede skolevæsen indgå en angivelse af de gennemsnitlige
udgifter pr. elev. Herudover skal særskilt angives,
hvilke ressourcer der i kommunen er afsat til henholdsvis
1) specialpædagogisk bistand og
2) undervisning i dansk som andetsprog.
Stk. 4. Der skal indgå andre relevante oplysninger om
rammebetingelser for hver af kommunens folkeskoler og
for det samlede skolevæsen, herunder oplysninger om
1) antal af elever pr. klasse,
2) antal af elever pr. lærer,
3) elevernes fravær på baggrund af skolernes fraværslister,
4) antal af elever pr. nyere computer (under fem år gamle)
med internetopkobling,
5) afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev,
relsens forstand.
Rammer og mål (skolepolitikken)
er angivet i rapporten.
Angivet i rapporten.
Angivet i rapporten.
Angivet i rapporten.
Angivet i rapporten.
Angivet rapporten. Skolernes
udgifter pr elev er dog ofte
ikke sammenlignelige da en
række sær-udgifter ikke kan
trækkes ud.
Angivet i rapporten.
Angivet i rapporten.
Angivet i rapporten.
Angivet i rapporten.
Angivet i rapporten.
Angivet i rapporten.
Angivet i rapporten.
- 164 -

6) andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning,
og
7) planlagte timer, jf. lovens § 16.
Angivet i rapporten.
Angivet i rapporten.
Stk. 5. Der skal for hver af kommunens folkeskoler og for
det samlede skolevæsen indgå en redegørelse for følgende
forhold og for, om disse i relation til bestemte fag har
givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner:
1) I hvilket omfang planlagte timer bliver gennemført. Angivet i rapporten.
2) I hvilket omfang undervisningen varetages af lærere
med linjefagsuddannelse i faget eller kompetencer svarende
til linjefagsuddannelse.
3) I hvilket omfang undervisningen af børn, hvis udvikling
kræver en særlig hensyntagen eller støtte, varetages
af lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik
eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse.
4) I hvilket omfang undervisningen i dansk som andetsprog
varetages af lærere med linjefagsuddannelse i dansk
som andetsprog eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse
5) I hvilket omfang der er anvendt midler på efteruddannelse
eller kompetenceudvikling i øvrigt af lærerne.
Stk. 6. Det skal angives, hvor mange børn i kommunen,
der er henvist til undervisning i henholdsvis specialklasser
eller specialskoler inden for kommunens eget skolevæsen,
specialklasser og specialskoler i andre kommuners
skolevæsener, regionernes undervisningstilbud samt dagbehandlingstilbud
og anbringelsessteder.
Pædagogiske processer m.v. (den pædagogiske udvikling)
§ 8. Kvalitetsrapporten skal omfatte relevante oplysninger
om eventuelt særlige kommunalt besluttede indsatsområder,
andre aktuelle projekter m.v. til udvikling af undervisningen
og dens kvalitet.
Stk. 2. Rapporten skal omfatte relevante oplysninger om
de pædagogiske processer på hver af kommunens folkeskoler
og om principper herom fastsat af skolebestyrelsen,
herunder en beskrivelse af tilrettelæggelsen af
1) den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen
og elevernes inddragelse i undervisningens
Angivet i rapporten
Angivet i rapporten.
Angivet i rapporten.
Angivet i rapporten.
Angivet i rapporten.
Angivet i rapporten (skolepolitikken)
Angivet i rapporten.
Angivet i rapporten.
- 165 -

tilrettelæggelse,
2) samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger
om anvendelsen af elevplaner,
3) den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse
m.v., og
4) undervisningen i dansk som andetsprog.
Resultater m.v.
§ 9. Kvalitetsrapporten skal omfatte relevante oplysninger
om resultater for hver af kommunens folkeskoler og for
det samlede skolevæsen, herunder oplysninger om
1) karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver,
2) resultater af de i lovens § 13, stk. 3, nævnte test, jf.
lovens § 55 b, og
3) eventuelt resultater af andre typer af evalueringer, der
anvendes bredt i det kommunale skolevæsen, f.eks. til
belysning af elevernes kundskaber og færdigheder inden
for områder (trinmål), der ikke er omfattet af de i nr. 2
nævnte test.
Stk. 2. Der skal for hver af kommunens folkeskoler og for
det samlede skolevæsen indgå oplysninger om overgangsfrekvens
til ungdomsuddannelse.
Stk. 3. Der skal for hver af kommunens folkeskoler indgå
oplysninger om, hvordan henholdsvis elever, der modtager
specialpædagogisk bistand i specialklasser eller specialskoler,
og elever, der modtager undervisning i dansk
som andetsprog, klarer sig i forhold til eleverne set under
ét.
Stk. 4. Rapporten skal indeholde oplysninger om klager
over kommunen til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning
samt klager til kommunalbestyrelsen i hen-
Angivet i rapporten.
Angivet i rapporten.
Angivet i rapporten.
Angivet i rapporten.
Kvalitetsrapporten omfatter
oplysninger om testene for
hver af kommunes folkeskoler
og for det samlede skolevæsen,
selvom de pågældende
oplysninger ikke indgår
ved offentliggørelsen af
rapporten, jf. lovens § 40 a,
stk. 4.
Kommunen anvender læseprøver.
Angivet i rapporten.
Angivet i rapporten.
Oplysninger om to-sprogedes
karakterer er angivet i rapporten.
Oplysninger om hvordan elever
i specialklasser klarer sig
i skolehverdagen er angivet i
rapporten.
Der er sket en lovændring
mht. klagereglerne. Kvalitets-rapporten
skal nu inde-
- 166 -

hold til lovens § 51, stk. 1.
Yderligere midlertidige indholdskrav
§ 10. Undervisningsministeren kan ved særskilt bekendtgørelse
fastsætte, at kvalitetsrapporter omfattende et eller
flere skoleår skal indeholde bestemte oplysninger med
henblik på belysning af særlige fokuspunkter.
Udformning af kvalitetsrapporter
§ 11. Kvalitetsrapporten skal udformes sådan, at det er
nemt at finde de enkelte kategorier af oplysninger, der er
nævnt i §§ 5-10.
Stk. 2. Rapporten skal i videst muligt omfang udformes
sådan, at det er muligt at følge udviklingen i konkrete
kategorier af oplysninger over to eller flere år. Det skal af
et særskilt afsnit i rapporten fremgå, hvis bestemte kategorier
af oplysninger er opgjort eller i øvrigt præsenteret
på en ny måde. Der skal indgå en begrundelse herfor.
Stk. 3. Omtale i rapporten af oplysninger, der er omfattet
af tavshedspligt, herunder oplysninger om resultater af de
i lovens § 13, stk. 3, nævnte test, jf. § 9, og lovens § 55 b,
skal foregå på en sådan måde, at det er muligt for offentligheden
at læse og forstå rapporten, selvom de pågældende
oplysninger ikke indgår ved offentliggørelsen af
rapporten, jf. lovens § 40 a, stk. 4.
Tidsfrister
§ 12. Kommunalbestyrelsen skal inden den 15. oktober i
det kalenderår, hvor et skoleår afsluttes, drøfte og tage
stilling til kvalitetsrapporten for det pågældende skoleår,
jf. § 3.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte en frist for,
hvornår der skal foreligge en udtalelse fra skolebestyrelser
om rapporten, jf. lovens § 40 a, stk. 2, 2. pkt.
Stk. 3. Når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning
om rapporten på et møde, skal denne offentliggøres på
holde oplysninger om klager
til kommunalbestyrelsen over
de af skoleledernes beslutninger/
afgørelser, der kan
påklages. Dennes krav er
opfyldt i rapporten.
Der foreligger ny bekendtgørelse
BEK nr 846 af 30/06/2010
om fokus på fravær i den
kommunale kvalitetsrapport
om folkeskolen. Dennes krav
er opfyldt i rapporten.
Forvaltningen har bestræbt
sig på dette.
Det har sjældent været muligt
udforme rapporten så
oplysningerne kan følges
over flere år, primært af
hensyn til overskuelighed.
Der henvises til tidligere års
kvalitetsrapport.
Tavshedspligten er overholdt
samtidig med at offentligheden
kan læse og forstå rapporten.
Senere bekendtgørelse har
ændret denne frist til 31.
december.
Rapporten er sendt i høring
hos skolebestyrelserne i perioden
d. 24/9 – 6/11 2011.
- 167 -

internettet sammen med kommunalbestyrelsens beslutning
samt udtalelser efter stk. 2, jf. lovens § 40 a, stk. 4.
Oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt, herunder
oplysninger om resultater af de i lovens § 13, stk. 3,
nævnte test, jf. § 9, og lovens § 55 b, må dog ikke offentliggøres.
§ 13. Kommunalbestyrelsen skal inden den 31. december
vedtage nødvendige handlingsplaner, jf. lovens § 40 a,
stk. 3, som rapporten måtte give anledning til.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte en frist for,
hvornår der skal foreligge en udtalelse fra skolebestyrelser
om en eventuel handlingsplan, jf. lovens § 40 a, stk. 3,
3. pkt.
Stk. 3. Når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning
om handlingsplanen på et møde, skal denne offentliggøres
på internettet sammen med kommunalbestyrelsens beslutning
samt udtalelser efter stk. 2, jf. lovens § 40 a, stk.
4. Oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt, herunder
oplysninger om resultater af de i lovens § 13, stk. 3,
nævnte test, jf. § 9, og lovens § 55 b, må dog ikke offentliggøres.
Ikrafttræden:
§ 14. Bekendtgørelsen træder i kraft den 3. marts 2007.
Stk. 2. Den første kvalitetsrapport omfatter skoleåret
2006/07, jf. § 3.
Undervisningsministeriet, den 22. februar 2007
P.M.V. Kim Mørch Jacobsen, Direktør
Redaktionelle noter
/Mads Bentzen
Der er udstedt følgeskrivelse nr. 9166 af 28. februar 2007
til denne bekendtgørelse.
- 168 -