CORPUS CONSTITUTIONUM DANIÆ, 4. BIND - World eBook Library

CORPUS CONSTITUTIONUM 

DANIÆ, 4. BIND 

by V. A. SECHER 

Classic Literature Collection 

World Public Library.org

Title: CORPUS CONSTITUTIONUM DANIÆ, 4. BIND 

Author: V. A. SECHER 

Language: English 

Subject: Fiction, Literature 

Publisher: World Public Library Association 

Copyright © 20, All Rights Reserved Worldwide by World Public Library, www.WorldLibrary.net

World Public Library 

The World Public Library, www.WorldLibrary.net is an effort to preserve and 

disseminate classic works of literature, serials, bibliographies, dictionaries, 

encyclopedias, and other reference works in a number of languages and countries 

around the world. Our mission is to serve the public, aid students and educators by 

providing public access to the world's most complete collection of electronic books on-line 

as well as offer a variety of services and resources that support and strengthen the 

instructional programs of education, elementary through post baccalaureate studies. 

This file was produced as part of the "eBook Campaign" to promote literacy, 

accessibility, and enhanced reading. Authors, publishers, librari and technologists 

unite to expand reading with eBooks. 

Support online literacy by becoming a member of the World Public Library, 

http://www.WorldLibrary.net/Join.htm. 


www.worldlibrary.net 

*This eBook has certain copyright implications you should read.* 

This book is copyrighted by the World Public Library. With permission copies 

may be distributed so long as such copies (1) are for your or others personal use only, 

and (2) are not distributed or used commercially. Prohibited distribution includes any 

service that offers this file for download or commercial distribution in any form, (See 

complete disclaimer http://WorldLibrary.net/Copyrights.html). 

World Public Library Association 

P.O. Box 22687 

Honolulu, Hawaii 96823 

info@WorldLibrary.net 


,--- 

I 

I 

Selskabet for U dgivelse af Kilder til dansk Historie bar 

den 31. Maj 1886 besluttet at udgive Forordninger, Recesser 

og andre kongeJige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende, 

1558-1660, ved Herredsfoged, Dr. jure V. A. 

Sec"er under Tilsyn af Professor, Dr. phil. Kr. Erslev og 

1\f useumsdire kt0r, Dr. phil. W. Molleru.p. 

WIlliam Cllrislmsm. Kr. Erslev. J. A. F'naencia. 

M. CI. Gerls. S. Gjellerup. G. L. Grove. Anna Nude. 

Fr. Krarup. L. Laursen. W. Mollerup. C. Nyrop. A. Oln"lt. 

a. OlnR. A. Thisel. C. WeeRe. 

•

2 

PriVl1egiuJn r622 IS. 1Tlars. 

anligge oeh opbiuge oeh nu menige indbyggere, vore kiere 

tro undersatter udi Christianstad hos OS hafver Iadit anholde 

och begere, at vi forskrefne bye med . kongelige 

friheder oeh privilegier vilde benaade oeh forsiune, paa 

det byen lige ved andre ki"bsteder her udi rigit ved 

borgerlig handel oeh nering maatte tiltage oeh forbedris, 

daa hafve vi unt oeh gifvet . . . Christianstads borgece 

dette efterskrefne vaben til deris rette stadsvaaben, nem 

lig tvende gule I"fver udi it blaat feld hollende imellom 

dennom C4 1 efter, som det her hos findis afmalit. 

Disligist hafve vi unt oeh gifvet . . . forskrefne bye 

oeh des indvonere ald borgerlig ret oeh rettighed med 

efterskrefne friheder, benaadinger oeh privilegier. 

I. For det ferste hafve vi de tvende byes marker, 

som er Noseby oeh Nesebye med aid des tilliggendis 

eindom, skofve, marker, agger, eng, fiskeri for forskrefne 

tvende byers grunder oeh eindom udi HeIne aae, saa oeh 

fedrift och al anden herlighed, som til forskrefne tvende 

landsbyer liggit hafver, lagt, gifvet oeh perpetuerit ... 

til Christianstad oeh des indvonere icke aldene til dennom 

fra V re, did hen fl0ttit hafve, men alle indlendiske oeh 

udlendiske borgere, som der samme steds boe eller her .. 

efter sig der boesettendis vorder I enhver deraf at bekomme 

sin anpart efter, som det af otte jordeigne bender 

udi Otte Marsvin til Dybek, vor befalingsmand orver 

Christianstads len, hans ofververelse afmaalit oeh udbyttet 

er, hvorpaa vi sse oeh riehtige skriftlige skin u11der vor lensmands 

och otte mends segel er forfattit, som skal af os 

siden confirmeris oeh stadfestis, oeh er forskrefne eindom uddelit 

til treisindstifve gaarde, saa vit den kand tilstreeke, 

dog aIle de andre borgere at vcre lodtagen udi gresgangen 

om sommeren, saa de derpaa maa bafve deris kveg. 

2. For det andet maa Christianstads indvonere be- 

1 lfft1d krone o';'er.

holde och brugge de tvende teglofne udi V z til byens 

bygnings behof, indtil vi anderledis derom tilsigendis 

vorder. 

3. For det tridie skal Buckebogaard med des tilliggendis 

skouf, eindom och herlighed, som skylder aarligen 

3 pund smBr, hvilken V 2! borgere af afgangen Jep 

Buk med voris her faders bevilling kjsft hafver, f"lge 

Christianstads indvonere Qch til aile borgerne blifve liggendis 

saa vel som och byeskofven, som stfZJder ind paa J ep Buckis 

skouf, dog skal skofven, som ligger udi Vee byes vang, 

(slge V ceboeme och hos dennom blifve. 

4. For det fierde, eftersom vi ocsaa af forskrefne 

tvende byemarkers eindom en jord, som tvende borgemestere, 

sex raadmend och byefogden szrdelis skulle 

niude for deris umag, hafve ladit udligge, saa at en borgemestere 

kand tilkomme fire t"nder seed och sex les eng, 

en raadmand to tender szd och trei les eng och byefogden 

lige ved en raadmand, daa ville vi, at de saa vel 

80m deris efterkommere, borgemestere, raadmend och byefogit 

det saaledis herefter ocsaa skulle beholde. 

5. For det femte skal borgerne vere forplict at bygge 

gode ustraifelige borgerhuse och vaaninger, icke nogen 

gemene hytter och deriblant hafve stalderum til otte heste, 

naar de dennom efter voris befalling blifver forordinerit, saa 

byen kand indtage baade folk och heste efter n9dt"rftighed. 

6. For det siette skal presten hafve sin residentz udi 

byen, hvilken hannom allerede er udvist, och naar den er 

opbygt, hvortil vi ville vere hannom behielpelig, daa skal 

borgerskabbit den siden holde ved lige efter ordinantzens 

formelding och gifve saa aarlige korntiende, som det sig 

ber, men den prestegaardsjord, som hand brugger i Nosebymark, 

den maa hand fremdelis beholde, saa hermed 

Arritsl"f sogn blifver' afskaffet, och eftersom det er fornsden, 

at Nosebye sogen blifver ved macht for de trei 

1* 

3

6 

Forordning I622 22. mars. 

dennom at vere tilstede och derfore med sligt och andet 

mere vel kand hafve indseende. 

3. Hvis materialia af mesterne eller mesterinderne 

fordris, maa uden ki"bmendenis vidskab, som best forstand 

paa hafver, hvor meget enhver udi saa maade kand 

behefve, icke blifve dennom f0lgagtig. Der maa och ingen 

teig, rocker eller andet handverkene. tilbeh"rigt af ny 

gieris eller paa det, giort er, flickis och noget anvendis 

uden forskrefne ki0bmend deris befalning eller vidskab. 

4. Skal daglig en af ki0bmendene i det ringeste for·· 

skrefne bgrnehus och aile des vinkeler visitere och besQJge 

och flitteligen med aIle handverkene hafve tilsiun, som det 

sig beer. 

5. Sammeledis skal forskrefne ki"bmend samptligen 

hver uge om lefverdagen der udi huset til hobe komme 

och da fordre rede och besked af mesterne och mesterinderne 

for, hvis udi hver deris vinkel dend forl"bne uge 

igiennom er giort och forferdiget, och da skulle kiebmendene 

samme arbeide taxere och sette, gi0rendis it 

visse of vcrs lag paa aid omkostningen, os derpaa kand 

vere opgangen, saa vel som paa, hvis fordel der udinden 

kand vere, hvilken ofverslag af kiC2Jbmendene och skrifveren 

underskrefven hver uge udi rentekammerit skal indlefveris. 

Samme tid skal och ki"bmendene flitteligen examinere 

mesterne och mesterinderne udi, hvad de bf2Jrnene den 

uge lert och undervist hafver. 

6. Skal forskrefne ki"bmend hafve indseende, at 

hvert menniske, som der inde arbeider, sin visse dagarbeide 

och taxt hafver, efter som de lerer til; kand 

dennom vel deris dagsarbeid och hyre gifvis heigre och 

st((Jrre efter som, de sig forbryder och skalkactige lade 

befindis eller ringe sig forbedrer, paa det de dis mere sig 

kunde beflitte. 

7. Naer hvert bam sit dagsarbeide giort hafver, da

Forordni1lg 1622 19. Ina}: [ [ 

skiellig och billig ki0b at holde fal klede, humble, jern, 

salt oeh hvis andit ki0bmandsvare, benderne til deris husis 

ophold kunde beh0fve, hvilket oeh forbemelte vor befalingsmand 

kand benderne deromkring tilholde oeh saadant 

voris befalling at vere lade ansige. 

3. Fremdelis hvad det market belanger, som aarligen 

udi Christianopel pleier at holdis om Barthololncei dag, 

daa efterdi borgerne beretter, saadant dennom til stor 

gafn oeh fordel at kunde gerade, ville vi, at den herefter 

aarligen skal holdis der samme steds om st. Miekelsdag. 

9· 

I622 I9. lIla): (Fredriksborg.) Frdg. om afskaffelse 

aJ l1za,kede, pel Gulland. 

Skanske reg. 4, 277. 

Eftersom vi komme i forfaring paa vort land Gulland 

mange markeder oeh de ser i hvert sogen med menige 

almuis ringe fordel at holdis, oeh efterdi vi kort forleden 

den forordning 1 hafver giort, at alle de synderligste harner 

der paa landit af det gullandske compagnie skulle beseglis, 

hvor indbyggerne deris n"dtftJrft sig tilforhandle oeh 

sine vare afhende kunde, den mengd oeb af tnarkeder 

landit mere til skade end fordel befinder sig at strecke, 

I. daa ville vi med dette vort obne bref alle markeder, 

paa vort land Gulland holdis, hafve afskaffit undtagen de, 

som i vor ki0bsted Visby efter voris forordningers oeh 

dens privilegiers liudelse staaende ere. 

2. Ti biude vi oeh hermed alvorligen befale voris 

lensmand, fogder oeh dommere samme steds fiittig at 

hafve indseende, at ingen anden markeder herefter samme 

steder holdis, och dennom, derimod sig understaar, lader 

tiltale och strafie, saafremt de ieke self derfore viI stande 

os til rette. 

1 Pr£viieg. I62I LO. a't'g.

14 

sindstiufve och sex skilling, hvilke hannom skulle erJeggis 

och betalis af de, humlen fal hafver och den nom lader 

vrage, hvad beller bumlen goed eller ond ere 

II. 

I622 I9. "taJ: (Hafnire.) Ab. Mev om, at jremm{'d 

l':m t"kkc ma £ndf ores ,: Kobenhavn. 

SlZll. reg. I7, a87. 

T"ykt herefter hos o. hielsen: Kllbenhavns diplomatar. 2, 104. 

Vi forfarer den lim, her udi vor ki"bsted Kiebenhafn 

gieris, icke samme steds at kunde aChendis, med mindre 

den ferst udC0ris och siden igien indfert vorder, alt af . 

den skadelig begierligbed disse rigens indbyggere hafver 

deres yare fra udlendske steder at lade bente, 

I. hvorfor vi och for got hafver anset med dette 

voris obne bref at forbiude fremmede lim her udi byen at 

mue indfraris, fal hafvis eller afhendis, meden hvis lim, 

som af indbyggerne her samme steds gi9ris, dend skal 

allene her udi vor ki"bsted Kiebenhafn forbrugis och fal 

hoIdi!. 

2. Dog skal forbemelte limgi0rere her paa raadhuset 

f0rst forpligte sig nocbsom lim at forskaffe och den saa 

goed qch for samme lOeb, som den af fremmede kand 

hafvis, at overlade. 

I2. 

I622 20. maJ: (Ki"benhafn.) Frdg. om oplztE7Jcise a/ 

jorbttd mod, at adele1l brttger salv- og guldsnore. 

R: S(£/I. tegn. 22, 69. 

T: Sa,ntidigt tryk pli et "lad ,ned 6 Unj" pli 3. sitko 

Desuden trJ1kt sanltz'dig 1'11. et lJlad 11lcd 7. tinjer pli a. side OK pli 

et "lad mcd datum I6r6 20. maj. Endvidere trykt "os Paus: Forordninger 

etc. for Norge, s. 6I3. 

Eftersom vi nogen tid forleden hafver ved voris derom 

udgangen forordninger 1 S01f och guldsnorer forbudet, och 

dog forfarer dennoDl med bedre fordel end silkesnorer at 

1 Frdg. r6I8 I. 1naj § I.

I8. 

I622 II. avg. (Hafnire.) M£sst"ve t£l bt:sperne 1," Danmark 

og N01'ge om, £ deres stifter at opsege og alltegllc 

alle slags ant';'k'llt"teter og dokut1/'enter ifter /elgende /01'tcgl1c/se 

og 1,1zdsende dem tt] kancell£et t"nden /{Yrstkom1flende 

paske: 

I. Skal forfaris i capittelets archiver, hvad for documenta 

historica manuscripta der udi ere och hid frenlskiekis 

i caneeliet. 

2. Hos aIle lerde mend i deris stifter, serdelis geistlige 

saa och hos kierkerne ingen undertagen, hvad doeumenta 

antiqua historica de hafver, och mod reversal 

dennom, som det tilh0rer, at tilskiekis oeh hid forskickis. 

3. Skal alle runebogstafver, skrefne eller i sten, hele 

eUer stycker eller trz udhugne eller paa metalbelter och 

saadan ops0giS oeh med antegnelser, hvor de ere at finde, 

och en richtig n0iachtig afskrift af dennom hid forskickis, 

och kand lineamenta med kride paa stenene best dragis 

och siden aftegnis, oeh profstene och prestene foreleggis 

med aid flid strax derom at forfare oeh endelig beskeden 

til bisperne fremskicke, som strax skal det udi canceliet 

indskicke. 

4- AIle fortegnelser paa, hvis relationibus i hver sogn 

berettis, de locorum antiquitate vel origine de proeliis, incolis, 

om stenhaabe och deris formente aarsager och betydinger 

och alt, hvis til chorographiam kand tiene. 

s. AIle calendaria runica paa tree oeh ellers. 

6. Alt, hvis clereeiet serdelis de antiqvitatibus, modo 

Dumerandi runico, stellarum nominibus, antiqvis ritibus och 

alt hvis, som kand tiene til voris danske historias at enodere 

och antiqvitates gentis nostrz at dedueere; item de moneta, 

ponderibus et mensuris antiqvis tam liqvidorum qvam 

aridorum; item pannorum, viarum, hvilket alt forbemelte 

til paaske hid i canceliet skulle lefveris. 

19

28 

Forortining I6aa 26. avg. 

del haandverkere at f0ris paa banen til den ende, at ald 

fordelen oeh arbeidet paa nogle faa mestere kunde bringis, 

hvilke det med den gemene mands forderfvelse efter deris 

egit tyeke kunde tage betalit oeh deris indbildede af.Clkaffede 

skroer 1 mod voris mening f0re paa fode, da hafver vi 

saadant at forekomme for raadsomt anset, hermed saadan 

haandverkers antegnelse oeh antagelse hos oldermanden 

aldelis at afskaffe, meden paa det ingen hiemmelige haandverker 

mestrene udi ki0bstederne til fortrengsel skulle bruge, 

I. da ville vi hermed borgemester oeh raad alvorligen 

befalit hafve I at de enhver, som noget haandverk 

ville bruge, enten naar hand tager borgerskab eller siden, 

naar hand det er begerendis, indskrifver for, hvad haandverk 

hand aehter at bruge oeh neere sig af oeh siden hans 

nafn optegnet med byes tienere oldermanden tilskieke, oeh 

skal den, som saaledis hos borgemester och raad antegnet 

er, maa bruge sit haandverk uden nogen videre antegnelse 

eller samtycke. 

2. Hvis ellers t fattige enker oeh faderlf(Jse i embeder 

at underholdis bevilgis, det skal den nyankommene mester 

af borgemester oeh raad ansigis, oeh hand forplieht det 

aar efter anden efter haanden, oeh som hans leiligbed er, 

at udgifve, hvilke terminer hannolD oeb af borgemester 

oeb raad skal antegnis paa oldermandens sedel, dog skal 

hand f0rste aar, hand sig nedersetter, intet videre vere 

forplieht at udgifve, end en ungerske gylden eller dens 

verd efter recessen .til den stues leie J hvor sagerne af 

oldermanden oeh hans bisiddere mellom mestere och 

svennene ordelis efter forskrefne voris forige forordning 

om haandverkssvenne oeh drenge 8, hvilken vi ellers udi 

aile sine ord, punkter oeh artikler ville hafve holdet oeh 

efterkommet. 

I Frdg. I6I.J I9. junz". 

i T: eller. 

\ 

s Frdg. I62r roo tkchr.

Forordning- r622 2. nO'lJbr. 39 

de bern, som enten ieke foreldre hafve, eller oeh hvis 

foreldre ieke formaa dennem til noget haandverk at holde, 

udi samme bemhus kunde icke allene i gudsfryet oeh 

deris bernelzrdom, meden oeb udi lzsen, skrifven oeh it 

got haandverk undervisis, hvorved de udi fremtiden kunde 

hafye deris erlig nzring oeh ophold oeh haandverkerne 

med det samme her i rigit kunde plantis oeh indferis, oeh 

paa det saadant des bedre fremgang maa hafve, ere samme 

bern af os ieke allene med dens gode ordentlig klede, 

spisning, senge oeh stuer noksom forsergede, dennem oeh 

udi synderlighed selsergere, prest oeh kierke saa oeh 

mediein och badsker tilforordnet, meden oeh forset med 

adskillige gode haandverksmestere i linnet, uld, bomvuld 

oeh silke, hvilke bernene dageligen deris visse timer udi 

underskedlige haandverker underviser, saaledis at de formiddag 

en half oeh eftermiddag en half hvile- eller legetime 

foroden deris middagstime hafver. 

Oeh paa det dennem i fremtiden ieke skulle forvidis 

udi nogit tuethus oeh hos dennem at vere opfedde, som 

for uerlige gieminger indsatte ere, da hafver vi tuethusit 

for sig self underskedligen ladet anordne oeb serdelis for 

b"rnehusit anordning ladit giere, saa oeh fire fornemme 

borgere tilforordnit, som serdelis DogIe gange om ugen 

samme bernehus bes0ger oe indseende hafver, at med 

deris spisning, ldedning, undervisning oeh andet efter forbemelte 

voris anordnings indhold forrettis. 

Paa det nu enhver udi forbenefnde bernehus kunde 

vide sin visse tid, udi hvilken de hafver udlert, foreldrene 

och ieke mene skulle, dennem udi den act i samme bemehus 

at indtagis, at de der til evig treldom skulle brugis oeh 

undertvingis, hafver vi for got anset derom udi efter 

(elgende maade at forordne: 

I. Ferst naar nogen bern der indkommer, som ieke 

saa store ere, at de kunde settis til it vis haandverk,

44 

ForordninK .r622 3. decbr. 

42 • 

r622 2. decbr. (Haderslefhus.) Frdg. om, at aile, 

SOl11- l,a'1)C fast eJc1ldom ,,: Assens, skulle del/age': udrcdelse 

af byetlS skat og al1cien besvtErt"ng. 

Fynske reg-• .], .1.15-.16. 

Eftersom borgemester, raadmend oeh menige borger 

udi vor k"bsted Assens os lader andrage oeh til kiende 

gifve, horledis der skal findis adskillige udenbyes folk, 

som prester, borger oeh bsnder, som hafver adskillige 

gaarder oeh jorder der i byen, som en part dennom hafver 

arfvet oeh en part sig tilkisbt oeh tilforhandlit oeb nu beboes 

af adskillige ringe folk, som dog ieke udell en saare 

ringe ting udi skatten kunde udgifve, derfore begierendis, 

vi ville forordne, at samme gaarders oeh jorders eiermend 

motte oehsaa komme dennom til hielp at udligge til skat 

oeh anden byes tynge efter, som oeh voris kiere her 

fader tilforn derom forordnet hafde, da paa det forskrefne 

vor kabsted Assens kand blifve dis bedre ved maeht oeh 

besveringer icke allene sku lIe henge paa dennom, som i 

byen ere boendis, hafver vi bevilget oeh forordnet . · .J 

I. at alle die, vere sig prester, borgere eller bgnder 

folk, som uden samme voris ki0bsted Assens boer oeh 

dog eier nogen eigendom dec i byen eller i byens frihed, 

enten die saadant hafver arfvet eller kigbt, skulle vere 

pliehtig med borgerne sam me steds at gifve oeb giere i 

alle skatte oeh anden besvering, som byen paakommer, 

hver efter som hand hafver eiendom til oeh efter som 

bilHgt kand vere. 

2. Saafrembt de derudi findis forsgmmelige eller modviUige, 

daa skal ved borgemester oeh raad af hus- oeb 

jordleien, som af samme deris gaarde oeh jorder der i 

byen och des frihed gaar, saa mgget, som samme deris 

paalagt pant kand belebe, arresteres oeh anholdes til 

samme qvota af skatten at betale. 

l

Birkeretten 162.1 ja.n. 

samtt2Jcke, som ere: her Christen Fris til Kraggerup, ridder, 

vor canceller, Olluf Rosenspar til Skarolt, Eske Brok til 

Estrup, Christian Holk til Bustrup. Jacob Ulfeld til Urup, 

vor rigens canceller, her Albrit Skel til Fusingf2Je, ridder, 

Hver Jul til Villestrup. her Anders Bille til Rosendal, ridder, 

Jens Jul til Kieldgaard, stathoider udi vort rige Norge, 

Holger Rosenkrants til Rosenbolm ocb her Anders Sinklar 

til Sinklarsholm, ridder, for got oeb raadsomt anset, birkeretten 

paa ny at lade of verse, forfatte oeb udgange. Ti 

biude vi hermed och alvorligen befale aIle oeh hver, som 

birkeretten enten hafver at meddele eller fordre, at de sig 

efter denne birkeret endeligen forholder, serdelis ville vi 

vore landsdommere befalit hafve, at de med hvis birkesager 

for dennem indstefnis, som vel i synderlighed. hvor 

uden birk- eller byemands verneting ved birkeretten forandris, 

som ellers flittig indseende hafver, at denne birkeret 

icke, som nogle steder hidindtil beklagis at vere sked, 

misbrugis nogen inden eller uden birk eller bye boende 

sin ret dermed at opholde, hindre eller forvende, hvorefter 

aIle och bver sig ville oeb skulle rette. 

I. B irk e f r i h e d. 

Eftersom herrid- oeh bye- eller kit2Jbingsret Danmarkis 

krone al tid hafver verit egen oeb tillagt, saa befindis 

derimod birkerettigheden paa landet som en serdelis hgioeh 

frihed enten fordum och af arrild til birk indsvorit 

oeh hefdit eller oeh af forige kongers synderlige len, gafve 

oeh benaading DogIe Danmarkis rigis undersaatter, biskoper. 

prelater, herrer och gode mend aivorligen at harve fuld 

och tilhgrt oeh endnu at f"lge oeh tilhsre. 

2. Kig bing oeh birkhafverens ret. D e sager, i 

birkeretten ei formeldis, ordelis efter loven och 

recess e n. 

Ki"bsted oeh birk hafve ens ret, rettigbed och frihed

Bi,keretten r623 jan. 49 

och meddelis ret begge steder enhver, som hafver den at 

fordre efter birkeretten, saa vit den sig strecker, ti de 

sager, som ieke i denne birkeret serdelis henefnde indferis 

och dog til byeting eller birketing kommer i rette. 

de ordelis efter loven, recessen 1, forordninger oeh anden 

lovlige genge och proces saa vel til birke- som til bye. 

tingit, dog hvis herforuden stadsretten om kiebsteds 

handlinger formelder, skal ieke mindre til raadstue oeh 

bytingit hafvis i aeht, naar derom samme steds tvistighed 

och irring sig begifver oeh ber eller skal ordelis. 

1 A: recesser. 

3. Birke- oeh kiebstedsmends rette verneting. 

Kiebsted oeh inden birks mznd skulle svare enhver, 

hvad heller hand i herrid eller anden kj"bsted eller birk 

boendis er, som dennem hafver til at tale, til deris egit 

bye- eller birketing, som er deris rette verneting, med 

mindre de anden sted med ferske gierninger paagrihis 

eller anholdis for mord, styld oeb halslese gierninger, da 

gangis derom paa de steder, de anholdne ere, oeh tiltalis, 

saa vit landsloven kand gifve oeh medfere. 

+ Hvo birkefogit oeb skrifver sette. - Tinghere 

re. 

Den, birkerettigheden hafver, skal tilforordne birkefoget 

oeh skrifver, vederheftige dannemend, som i rette 

och visse tide, naar sager forefalder, skulle vere forplietede 

at sidde oeh holde ting oeh hos sig hafve hver ting saa 

mange af birkebsnderne eller tingherere, som til tingsvidne 

at udgifve och andre rettens sager at fordre, gisris 

forneden, oeh siden skaffe enhver loy oeh ret, som de 

vide at forsvare. 

s. Birkefogit och skrifvers forsettelig forurette 

Ise. 

Saafremt och birkefogit eller skrifveren nogen inden 

4

50 

B£",keretten I62.J jan. 

eller uden birks mand med ophold och udfluct retten 

spilder eller benecter eller och veigrer sig vidner at stede, 

forhgre eller forh0re lade eller gifve beskrefne, saa vit 

ske ber med rette, och saadanne deris ulempe synderlig 

i dens sag, hvilken birket tilherer, af landsdommeren befindis, 

da skulle de icke allene forferske sagvolderen sagen 

paa deris egen bekostning och stande hannem til rette, 

for hvis skade hand derofver lid hafver, meden och, om 

de end icke feldis, foruden kost och tering til hannem 

hafve forbrut fyrgetifve mark voldsbeder, hvilke b0der, 

saafremt de, efter dom til landsting derpaa ganger, inden 

sex uger icke udlegge[ s] och betale[ s ] 1, da skulle de efter 

den dag icke maa vere birkefoged i samme birk och skal 

derforuden den, for sagen er, vere frit fore hos samme 

birkefogit forbenefnde udleg at sege, saa vit hand med 

loy och ret giere kand. 

1 RAB: udlegger och betaler. 

6. Birkefoged och s krifver s rett ighed. 

Forbenefnde fogit och skrifver skulle lade sig n0ie med 

sedvonlige rettighed och brefve eller dompenge efter recessen 

och ellers de, saa vel som sandmend, oldinger, 

sexten och femten mend, hvor de i birk tilkrefvis, i aIle 

mader rette sig efter loven, birkeretten , recesser, forfordninger 

och anden landsret och lovens genge, efter 

som de for ridemend i de sager, ridemend efter kongelig 

befalning tilkommer, eller och i andre sager for landsdommer, 

om de for hannem indstefnis, acter at svare och 

stande til rette. 

7. San dm e nd af h vo tilsett is. F uldgi "ris sandemends 

toug ei inden sex uger. 

Den, birket tilhsrer i Judland, skal och vere forplict 

at tilsette sandmend efter birkeds leilighed och gamle vedtegt, 

hvilke lovligen opkrefvede och tilfulde skulle inden

Missive I62.1 22. fehr. 

konge11s lorrt"ge brevet at handle po' F-rank-r£g elle, 

s':g selv der t"nd begt"ve liir vt"dere besked. 

Uddrag i Sail. tegn. 22, 2II. 

t .1.Yissive I623 2S. septor. 

I623 14. mars. 

50. 

(Hafnire.) 

o 

Ab. brev om lorbud »lod, 

at skotskt og lyneborger salt t"ndfBres ,: Skdne, SfElland, 

Fy1'l og Smdlandene. 

Sail. reg. I7, 336. 

Eftersom vi komme udi forfaring, hvorledis mange, 

baade udlendiske oeh fremlnede saa vel som oehsaa voris 

egne undersaatter, skulle sig understaa skodsk och Lllneborger 

salt udi vore lande Seland, Skaane, Fyen och 

Smaalandene at indf0re, fal at holde oeh forbruge emoed 

voris mandat oeh forbud med Danmarkis rig is raads raaed 

oeh betenkende, anna 1617 derom publieered och udganget 

1, saa oeh imoed voris benaadinger oeh friheder unt 

oeh gifve Johan Post, borger oeb indvoner her udi vor 

kiebsted KiBbenhafn oeh hans medeonsorter udi det refinerede 

salteompagnie, da be de vi oeh hermed alfvorligen 

oeh strengeligen biude oeb befale vore fogeder, embitsmend, 

borgemestere, raaedmend oeh aile andre, som paa 

vore vegne udi vore ki"bsteder, udi forbemelte lande 

liggendis, hafve at biude oeh befale, at i hafver ftittig 

indseende, at intet saadant skodsk eller Lyneborger salt 

der indf0ris, fal holdis eller forbrugis, oeh at de derin.loed 

handlende tilb0rligen efter forbemelte voris mandat och 

friheder tiltalis oeh straffis efter, som i for os ville antsvare 

oeh vere bekiend. 

1 Prdg. I6I7 :l-l. juni. 

5I • 

I623 I7. mars. (Hafnice.) Frdg. om scglmestrene og 

deres tilsyn med V(l]verterne og larvert"erne. 

R: StEll. reg. I7, 344-45.

porordni"K r633 I. j'uli. 85 

registere och besegle, och siden mue ereditorerne, efter 

som lodden dennem tilfinder och tilforne om godsis op 

bydelse formeldis, tage deris betalning fer eller siden udi 

det, dennem lyster; dog skal tvende gode mend af lands· 

dommerne dertil nefnis, saa fremt creditorerne icke self 

nogen er angifvendis, hvilke med ald ting am siette ugis 

dag lDod, som i ferste articke1 er rert, skulle sig forholde; 

och saa fremt enten dennem udi saadan taxering for lov- 

1ig forfald icke mr.lder, da maa den, 80m meder, en anden 

vederheftig god mand udi det sted til sig tage och med 

bannem forrette, sam ved ber, och hand vil ansvare; dog 

skal serdelis och efter loven hafvis i act b"rnepenge, kirke 

penge, och hvad gield umyndige hafver at fordre. 

Och efterdi udi saadant tilfald, serdelis naar ingen sig 

arC eller gield tiltager, stor utroskab pleier at begaais, da 

om ingen anden tilstede er, skal den eller de, tilsiun udi 

husit hafver, strax al hoe och les0re, brefve oeh andet 

forsegle och lade D0iachtigen forseg1e oeh i god forvaring 

indsette eller och stande derfor sam [for] anden vitterlig 

utroskab til rette; dog skal dennem vere till at til dagelig 

brug och ophold, kost och 01 oeb nedvendig boeskab, 

dog at det richtig registerit er, och som de ville forsvare, 

uden fore och ubeseglit til nytte at hafve och hruge. ' 

3. Hvorledis boet beskrifvis efter den afgangne. 

Lovlig forfald. --- Naar anden verge maa foro 

rd n is. 

Naar nagen adelsperson, som uden fort!ldris fellig 

er, ved dr.lden afgaar, da ska1 den afdedis neste och 

eJdste tvende frender paa federne oeh m0derne, som i 

landet erre boesidendc, registere arfve oeh gield och siden, 

om ingen dennem ret verge er, samme registering den 

rette verge paa boets bekostning tilskicke. Er en af 

dennem udi indmaning uden lands, paa sotteseng elJer i 

udbud mod ricens fiender, da maa den, der mfJder, tage

86 

Forordning I6aj' I. julio 

en anden god mand eller kongens fogit udi hans sted. 

End saa fremt ingen dennem af forbemelte aarsager kand 

m"de, da maa landsdommerne to gode mend, nemlig andre 

neste frender eller och vederheftige och nest boesidende, 

udi deris sted forordne. 

Saa fremt den rette verge uvederheftig eller utienlig 

er, och det os nochsom til kiende gifvis af forbemelte sam· 

frender eller andre, da ville vi en anden, som ellers nest 

er, dertil forordne. Och skulle hver laugverge och de, 

boen efter kongelig reces registere 1, herefter vere fortenkt 

det sig at antage, som loveD och recesseD deDnem enhver 

for sig tilholder, med mindre de derfore ville lide och svare. 

1 Reces I6I5 § 2..1. 

4- Hvorledis den, som tiltalis for udleg, kand 

rette for sig. 

Naar nogen, som tiltalis for gield och udleg, vil 

rette for sig, da skulle landsdommerne, naar af dennem 

begieris eller for dennem indkommer, om gielden kiendis 

richtig eller vedgaais, eller och derpaa tilforne voris dom 

eller afsigt er forhverfvit, tilforordne, .som forberert, tvende 

gode mend af dens stand, som udleg giere skal, bevilgede 

eller tilnefnde af den, som esker udleg, hvilke eller de i 

enien deris sted tiltagne skulle taxere och sette det, 80m 

tilbiudis, vere sig gode 10s0re eller jordegods, som de 

ville forsvare. Dog skal den, som tiltalis och viI rette 

for sig, saa fremt hand af Dogen anden tilforne for gield 

och udleg segt er, ferst udlegge eller och tilbiude och 

afsette fyldiste efter forbemelte gode mends taxt til den, 

hannem fere lovligen segt och tiltalit hafver. 

S. Hvorledis enh ver sin gield eller aDd en kraf 

uden vitlsftig proces hafver at s"ge. -- Den for 

gield oc udleg s0gis, maa sig mod loven ei urige. 

Endog enhver er frit for at bruge rigens ret, sere 

delis de motvillige at tvinge. och bafve i afve, dog efterdi

88 

FtJroraning r62.] r. julio 

inden aar och dag indlf(Jsis; hvo ellers derpaa skader, 

stefne det ind for os och voris Danmarkis rigens raad. 

Och paa det ingen retten til forfang, naar hand segis, 

sit gods skal afhende, da skal ei nogen, naar dom ofver 

hannem til landstingit er forhverfvit, mectig vere sit gods 

at afhende, med mindre hand, siden hand solt hafver, 

saa vederheftig er, at hand den gield eller udleg. hannem 

krefvis, kand fyldistgi0re. 

Och efterdi ofte befindis, at gieldsbrefve, naar de en 

gang forn"iede ere, siden misbrugis, da naar udleg, som 

forbemelt, sked er, oeb brefvenis summe och anden omstende 

i afsigten er indff2Jrt, skulle de saadant at forekomme 

nf2Jiagtig paaskrifvis och cassens, saa vit de b0r, 

och siden den, som udleg giecer, tilstillis. 

6. Landsdommers forplict aile sager at ordele. 

Landsdotnmerne skulle herefter paa aIle verslige domsager, 

paa hvilke de ordele kunde, saa vel som adels 

och uadels gield oeh anfordring d0mme oeh skaffe ret 

och execution. Imod adelsbref maa de och vel demme. 

med mindre saadan bref saaledis udi dommen rf2Jris, at 

" 

det deris cere och lempe for flCEr er, som det udgifvit 

hafver. Och efterdi landsdommerne enhver hiemmt: kunde 

och skulle hielpe til sin ret, da skulle ingen herefter tilstedis 

stefning udi vort cant zelie at bekomme, med nlindre 

hand stefner landsdommers dom, undtagen de sager, som 

adels cere och lif paagielder; dog ville vi os forbeholdit 

hafve de sager, hvorudi nogen for rettens fornectelse och 

voldsom tvang oeh forurettelse beklagis, med vore Dan· 

markis rigens raad til forher for os at indstefne. 

7. Dele maa ei tagis uden dom udi sager, sonl 

nogit paa sig hafver. - Nam oc vurdering, dele 

oc dom paa ceren. 

Til hiemtingene skal ingen herefter fordelis for sager,

Fot"ordning- I62.1 .I. julio 

sager, som ofver tre dalers verd er eller cere paagielder, 

med mindre tilforn efter lovlig kald och varsel er demt i 

sagen; derforuden, saa fremt ved nam eller vurdning nogen 

kand segis, da skal aid delemaal forblifve. For ord, ved 

hvilke ingen ·sichtis paa sit erlige rychte och lempe, skal 

ei heller nogen dele eller reredom udstedis. 

8. Ki0bmandsbog. 

Efterdi med ki"bmandsbgger daglig stor urichtighed 

befiodis, mest udi de, 10m icke holdis kiebmend mod 

kiebmend, hvor den ene bog mod den anden kand con 

fereris, da, endog vi rette ki"bmends b0ger mod kiebmend 

lader i sin verd, saa vit enhver steds borgemestere och 

raad eller ofverkiebmend dennem at gotgieris billigen 

kunde kiende och demme, ville vi, at hvilken ki0bmand 

herefter nogen gield och serdelis af adelspersoner hafver 

at fordre, skal se til, at hand sine b0ger af dennem lader 

underskrifve eller och efter deris richtig underskrefne sedel 

och bevis ved dag och datum, som hos regenskaberne 

liggis kand, betroer dennem, som icke med rede penge 

kunde betale, och engang hvert aar, saa vit mueligt och 

de kunde dertil konlme, med dennem afregner och lader 

sig betale eller i det ringeste i deris beger underskrifve 

och al ting endeligen klarere. 

9. Om pant. 

Efterdi denne tid at udlaane eller borge uden pant 

ocb god forvaring misligt er, mangell och besverligt 

falder sit gods til brugeligt pant at afstaa, da, naar efter 

forige forordning 1 pantebrefvene til landstingit, hvor godsit 

liggcr, lzsis och paaskrifvis, skal den, som nogit pant 

settis, mue anamme ved fogden och tvende gode mend, 

adel elJer uadel, efter den, som maa afhende, hans for 

skrifnings indhold, det, hannem pantsettis, saafremt det 

1 Frdg. I632 26. Qvgust.

112 

Forordning 161.1 19. n07)61'. 

udgift at drage; derforuden och bvorledis bissekremere 

och andre, som i ki0bstederne udstaa i aloe och lod. 

stort oeh lidet lige ved skatteborgeme udselge oeh det 

paa tre dages tid tillige, hvor och naar dennem siunis, 

endoch fast lenger dermed at naar en slipper, da begynder 

den anden sine 3 dage, dog alt med en kram, och derefter 

paa nogle dage forreiser oeh siden paany med samme 

kram til 3 dage sig igien indstiller, uanset saadanne tre 

dagis udestaaelse en del ki0bsteder efter deris egen uaehtsomme 

begiering som it serdelis privilegium ere forunt 

oeh icke de fremmede, ocb at samme ki0bsteder ei kunde 

med saadant privilegio vere at besverge eller oeh det 

dennem paan"dis lengere, end de det self ere af os begierendis, 

at mand nu forbigaar alt bissekremerie udi voris 

kiere her farfaders konning Christian den tredie reces 1 

lang tid forleden at \·ere afskaffit, oeh efterdi vi betlnde 

saadanne misbruge voris undersaatter at vere fast skadelige 

oeh ulidelige, dernest oeb udi ingen dette rigis lov 

eller reces grundede, meden heller derudi forbudne oeh 

utilladte, oelt derforuden deonem udi andre go de och velfunderede 

handlingsteder icke at stedis, da hafver vi med 

voris Danmarkis rigis raads raad oeb samtycke for got 

anset derudinden efterfmlgende forordning at lade paabiude 

oeh udgaa. 

I. Ferst skal ingen saadanne liggere her udi rigit 

efter denne dag lidis eller tilstedis, hvorfaare vi och bermed 

a1 gesteskud ville hafve of vera It afskaffit. 

2. Dernest skal oeh herefter ingen vere tilsted med 

nogen kramvare at oml"be fra en kif2Jbsted til en anden 

eller och nogen sted dermed at udstaa oeb udi alen, lod 

eller punder at seIge, med mindre hand f9rst hafver vundet 

borgerskab oeh sig nedensat her udi riget och holder 

1 Reces ISS8 § ..J..J.

Forord"ing r62.] 19. novbr. 113 

dug och disk, skatter och skylder lige med andre voris 

undersaatter. 

3 · For det tredie skal aldelis ingen tilstedis bissekremerie 

paa landet at drifve; hvo det findis at gigre 

eller bafye giort, den skal mue antastis af hvo som heldst 

hannem dermed tager, paa hvis gods det och er, i synderlighed 

om herskabet self icke derofyer vii rette. Formener 

nogen sig imod nogit forbemelt at vere berettiget, bevise 

det fremdelis for os ocb voris Danmarkis rigis raad. Dog 

ville vi icke hermed hafve forbudet fremmede kremmere 

rette markinde dage, och icke ellers, med deris kram och 

yare aile yegne ber udi riget til almindelige markinder at 

mue udstaa ocb lige ved vore egne undersaatter der deris 

vare med enhver adel och uadel, clerici, borgere och 

bender efter, som hidindtil sedvanligt verit hafver, at forhandle. 

I lige maade ville vi ei heller forment bafve 

fremmede och udlendiske deris tiennere och svenne herind 

med deris yare at forskicke, som udi kiebstederne sam me 

yare til adelen, borgerne och dennem, som med fremmede 

mue handle, ki"bmandvis och som anden sted er sedvanligt, 

hvis de udi skippund och lester af ski bene kunde 

afhende, [kunde afhende] 1. Dog skulle varene ikke mue 

oplegis, paa det hemmeligt beckerie, som hidindtil sked 

er. ikke dermed skal drifvis. Hvo, herimod findis sig at 

forholde, hafver forbrut, hvis hand hafver med at fare. 

4-. Ti biude vi hermed och befale alle vore embidsmend, 

fogder, borgemestere, raadmend oc alle andre, som 

herudinden paa vore vegne hafver at befale, flitteligen at 

bafve udi acht, at denne voris forordning udi aile maader 

blifver holdet och efterkommit. 

1 Disse ell" lignende ord savnes her. 

8 

J

116 

Forordnl.·"K' r62..J 20. novbr. 

kommer sig at hafve bedrit. Kand och samme straf ieke 

hielpe, da mue de paa det sidste slet af byen forvisis. 

6. Paa landsbyen ville vi och, at yore lensmend oeh 

adelen, enhver udi sit gebiet, skulle hafve indseende, oeh 

skal hvis vide derom gj0ris, erachtis n"iachtig oeh derofver 

afl yore lensmend saa vel som adelen oeh de, 

adels rettighed hafver, holdis, som ved ber. 

7. For det andet, belangende de dagis ocb tiders 

vanhelgen, som til predieken oeh guds ords forhandling 

ere beskickede, da saa fremt nogen arbeider under predicken, 

skal hand ferste gang helligbr"de hafve forbrut, 

anden gang dobbelt. Sker det tiere, da straffis efter, som 

ved bsr. Hvis helligbr0de ellers efter middag med mutvillig 

arbeide sig tildrager, dermed forholdis efter, som 

lougen, kirkeordinantsen, recessen oeh forordninger indholder. 

8. Dog ville vi hermed hafve undtaget, hvis af stor 

oeh uomgengelig forn0denhed, serdelis naar predieken er 

at ende, oeh sin nreste, sig eller sine szrdelis at hielpe 

oeh redde sig kand til drage, saa vit som gud den allermechtigstes 

ord os tilsteder oeh enhver med en christen 

sambyrtighed kand vide sig at befrie. 

9. Vi ville oeh under helligbr"de forbuddit hafve 

udi kiebstederne om bellige dage 01 til krouhuse at f"ris, 

saa och nagen kram eller verksted at obnis, ei heller 

nogen yare, edende eller andet paa offentlige steder at 

falholdis; hvo, saadant beh"fver, sf2Jge sig det i husene 

hos dennem, som det falhafve. 

IO. De ki0bsteder, som lugte ere, skulle ieke, fer end 

h"imesse er ude, lade portene obne; hafver nogen nedigt 

erinde, som ieke kand hafve saa lang respit, hand maa 

udladis oeh ieke flere, dog skal hand ansige, hvad hannenl 

1 .A 11.1/.: forbemelte. 

---, I

120 

Fundats r62.1 .10. nO'Viw. 

Desuden trykt samtidig: Prentet i Ki0benhaffn, hoG SaUge Henrich 

Waldkircks Arffuinger, s'Kn"et Aj-Cij (optr)'kt i Soransk tidsskrift 

.r, 77 - 9.1). Et andet optrYR Itar: . . . Waldkirchs Arffuinger, 

signeret Aj-C iii et tredje liar: . . . Waldkirchs Arft"uinge, sl"gneret 

Aj-Cif. Efter en original udflZrdigelse trykt hos Pantoppidan: Annales 

eccles. Danic . ..1, 7.15-/-6. 

Eftersom vi af christelig kongelig forsorg for vore 

kiere tro undersaatter adelen hafver betragtet, med hvor 

stoer farlighed, meie och bekostning deris b0rn paa atskillige 

udlenske steder sig at begifve foraarsagis der at 

se och iere, hvis deris stand, leilighed och vilkor kand 

betenkis at vere gemes, och vi dog derhoes befinder en 

stoer del den nom icke det at naa, som de i saa maader 

lenge och med stoer bekostning s"ger, af aarsag baade 

at forfarne mestere udi alle exercitiis neppelig paa nogen 

sted til haabe ere at finde; derforuden och efterdi samme 

adelsb"rn fast unge forskickis I saa de saa vel for bekostningen 

som andre aarsager gemenlig igien fordris, 

naer de f"rst ere komne til dend alder, at de kunde fatte 

och giere undersked, paa hvis de udi fremmede nationer 

ser och forfarer, hvorfore vi forbemelte adelige ungdom 

til dis bedre och christeliger optuktelse saa och noksom 

forfremmelse udi de sprog, vidskab och 0fveIser, som 

saadan stand slammer och tilh0rer, med voris Danmarkis 

rigis raads raaed och betenkende for got hafver anset hoes 

dend kongelige skole Sor"e her udi vort land Sieland it 

kongeligt academie at stifte och fundere och derpaa dend 

# 

forordning och skik at gi0re, som efterf"lger. 

a. Mariboe closters forandring. 

F0rst foruden forbenefnde Sore, hvis fundation VI 1 

aIle maader ville hafve uforkrenket, hafver vi Marieboe 

closter, udi vort land Laaland liggendis, for dend misbrug, 

sam idelig nogen tid lang derhoes veret hafver, med aid 

des indkomme och tilliggelse, intet undertaget udi Dogen 

maader til saadan academies stiftelse, professorum och

Fundats I63.J .10. novbr. 123 

inconsideration, sveren, banden och andre ubeskedenheder 

och lyder. - Foreldrene och vergerne skal hofmesteren 

och atvare, naer ungdommen derfra drager, om deris 

humeur och inclination til hvis dennom skadeligt kand 

v ere , och i aile maader tragte efter, hvis hand kand besinde 

ungdommen at gerade til forfremmelse oeh eHers 

saadan i sin bestilning sig forholde, som en erlig riddermands 

mand vel eigner och anstaaer. 

l':. Hvo med Sor0e academie den efverste inspection 

hafver. 

Och eftersom udi Marieboe closters fundation hafver 

veret stiftet af begyndelsen, at rigens raaed samme closter 

skulle hafve udi forsvar 1, da er af os for got anset, at de 

fremdelis mue en af deris middel bevilge, som med dennom, 

hvilke allerede udi Sor0e fundation dend gfverste in 

spection ere befalede, skulle och kunde hafve tilb0rlig 

· indseende, at samme steds med acadelniets forhold skicke 

ligen, oeh som det sig b0r. afgaaer och bestillis, dog alt 

saadant under voris oeh voris efterkommeris, konningers 

udi Danmark, efverste discretion och sambtyeke. 

Och eftersom vi noksom hafver eragted Marieboe 

closters indkomme, med hvis af Sor0e ofver skolens bekostning 

kand er0fris, til samme academiis underholdning 

icke at kunde tilstrecke, da hafver vi derom saa vel som 

om andre dets herefter formelte leiligheder en del voris 

raaed oeh adel ladet samle och beraadslage oeh siden om 

atskillige samme academies vilkor och forhold efter deris 

betenkende bevilget, sluttet oeh forordnet, som efter 

f"lger. 

1 7fr. Fundats L596 7. juni indledn. 

I. Adels b 9r n an na m m is i Sor" e ac ade mi. 

For det fBrste skal yore kiere tro undersaatter af 

adel udi vore riger Danmark oeb tilh0rende f0rstendomb 

Slesvig, saa oeh Norge, Holsten oeh andre vore lande

Fundats .r62.] .jo. nwOr. 125 

och. om de formue hafver och hofmesteren eragter dennom 

at vere saa til alder, at de dertil kunde admitteris, da skal 

enhver gifve om ugen halfanden rixdaler in specie, eller 

om de fattige ere, en eller en half Idaler in specie eller 

dens verd for alle saadanne exercitier at lere, som de ere 

bekvemme til, hvilke vi eragte disse at vere, nemlig: 

tydske sprog, initia Gallicz lingvC(!, naer de i latinen och 

tydsken ferdige ere; derllest dantsen, foedtorneren 2, exercitie 

med geyer, mosqvet och picken; derforuden bold· 

hus, instrumentleg. ridzen och maleo s. De 30 adelsbern, 

fundatzen om formelder 4 , ere fri, saa vit kosten belanger 

och gifve intet. och skal det herefter vere alle af adelen 

frit fore at indsette deris b"rn udi dend kongelige skole 

baade at studere och derhoes at lere exercitia. endochsaa 

ofver det tal, som fundatzen am formelder, dog skal de 

de rom hoes hofmesteren en maanet tilforn atvare och 

hannom derom forstendige, paa det n0edt0rftig anordning 

dertil kand blifve giort, och da skal gifvis for bver person 

en rixdaler in specie om ugen. Lige saa meget skulle 

de och gifve, som begerer deris bflJrn at hafve udi bemelte 

skole ofver de sex aar, som dennom efter fundatzen 5 

fri ere bevilgede, meden naer Dogen kommer ud af skolen 

af de tredifve, sam fundatzen om formelder, eller och de 

sex aar fulde der hafver veret, och siden betaler, som 

forbemelt er, och der da ellers ingen med Dogen voris 

serdelis och expres,. skrifvelse til stedet igien er forordnet. 

da dennom som tilforne ofver tallet ere indkomne. for 

nogen anden at indtagis lldi de andre bemelte deris sted 

efter, som de eldst ere indkomne, och nyde samme sted 

fri efter, som i fundatzen de tredufve er unt och bevilget. 

End kommer nogen til skolen, en eller flere med voris 

1 ...4: richsdaler. 

I A K: foedtorner. 

S A K: maalen. 

" FunJats I586 .]0. maj z"ndledn. 

& A. st. § 29.

Fundats I62.J 30. novbr. 13 1 

siugdom, skal hafvis ald goed flittig opsiun med goed 

varetegt, medecin, tienlige spisning och tilsiun. 

16. Om diseiplin. 

For det sextende med poen oeh disciplin for de b0rn, 

som ere udi skolen, skal forholdis efter sedvonlig skoleret, 

dog med fornuft oeh goed discretion, meden de, som 

icke ganger udi skole, me dens fra hofvetieniste och for 

pages der hedenkommer och ere under deris femtende eller 

se:\1:ende alders aar, de skal straffis af deris skolemestere 

eller udi stalden efter 1, SODl hofmesteren got siunis oeb 

deris forseelse findis. Med dennom, som ere udi aea 

demiet och ere ofver dend forskrefne alder oeh gi0re nogen 

forseelse eller sig forbryder, skal hofmesteren hafve goed 

indseende oeh betenkende ocb ved alle middel forsage 

efter forseelsens condition med gode ord oeh alvorlig 

paamindelser oeh under tiden med trusel och strenghed 

at holde dennom udi afve oeh bringe dennom til rette 

och fere al ting med goed moderation, meden dersom 

nogle besverligere hendelser forfalder, som hafver strengere 

examination oeb strar behof, da skal derudi forh0ris och 

dommis af hofmesteren, adjunetis professoribus oeb det 

udi alle adelspersoners, som ere udi aeademiet deris ofververelse, 

dog uden nogen sanlme 2 adelspersoners 3 voto; 

dersom det icke da er saa bei sag eller trodsig motvillighed 

imoed dennom, de ere undergifne, men andre 

forseelser, da deris privatos prceceptores at lofve for dennom 

for dend fBrste gang, men dersoDl det er nogen motvillige 

och meget grofve forseelse. da skal de demmis til at straffis 

med indliggelse oeh emidlertid ieke at 4 spisis med andet 

end tert br0d oeh spis01, med mindre nogen blifver tildemt 

saadan indliggelse, saa lenge at continuere, saa de 

det icke med helbrede ved 01 oeh br0ed kunde udstaa, 

1 A forbig.: efter. 

I Stilt'us og A-- 6 • Aforbig.: sam me. 

P 

S Sii/edt's (J .. E{ A ,. A: a.dels persones. 

" Siiledes og A",· A forb(:r.: nt. 

9*

Funtlats I62.] .Jo. nO'lJiJr. 

hvor det da efter hofmesterens discretion maa noget forandris 

och mitigeris. Och skal saadan straf och disciplin 

forordnis paa it kammer efter leiligheden it sted ofver 

jorden, som dertil kand brugis, men dersom nogen saa 

gandske haarstridig befindis, at ingen formanelse eller 

straf kand hielpe, moed dennom maa brugis de yderste 

raaed, nemlig at afsige och udelucke den nom fra ackademiets 

omgengelse och selskab, paa det andre af saadanne 

icke skulle tage ont exempel och forf"ris. U di 

lige maade skal ochsaa efter forbemelte pungter med 

straf forholdis, om nogen af przceptoribus privatis self 

udi nogen utilberlig forseelse befindis. 

17. 0 m s kie nk oc g afve. 

For det syttende ville vi strengeligen forb"det hafve, 

at aldelis ingen skenk, gafve eller forering skal eller maa 

gifvis eller tagis af nogen, ihvosomheldst det och vere 

kand, enten naer nogen adelsb9rn f0rst indtagis derudi 

skolen eller ackademiet eller och siden udi nogen anden 

maade til dennom, de lere deris exercitier af, dog dersoln 

nogen vii gifve en maadelig forering, naer hand uddrager 

enten udi almindelighed udi aIle officier udi ackademiet 

eller til nogen af dennom serdelis, som hand hafver forfremmet 

sig under, det vere enhver frit fore efter hans 

egen discretion. Befindis nogen herimoed skenk at tage 

udi nogen maade, da skal hand derm.ed hafve forbrut 

dend siette part af hans aars besolding. 

18. Professorum oc andris ed. 

For det attende skulle alIe, saa mange som udi dette 

ackademie nogen stand eller officie betiene eller herefter 

betiene skulle, vere sig professores, exercitiemestere och 

aIle andre, som ellers med bC2Jrnene skulle hafve on1gengelse, 

tagis udi ed paa hf2Jieste och strengiste efter 

medff2JIgende forfattelser, hvilken ed dennom af hor- 

.. --,

kirabsteder bafner eJler anden steds, hvor korn och anden 

vare udskibis udi vore lande Jutland, Fyen. Loland, Falster, 

Langeland och andre smaa Ian de at maa udskibis eller 

("ris, uden det her paa vore egne riger och lande skibis 

eller selgis. 

2. Saafremt nogen enten indlendske eller lldlendske 

herimod fordrister sig noget sligt fra forbenlelte steder at 

udf0re eller udskibe, da skal de icke alleniste hafve for 

brut skib och gods och alt, hvis de hafver lned at fare, 

Dleden och derforuden tiltalis och straffis som de , der 

motvilligen imod vor oboe mandat och forbud handle och 

gi"re ville. 

3. Dog ville vi hermed icke barve forbgdit forbemelte 

slags korn och yare til vor rige Norge och des saa vel 

som andre vort rige Danlnark underliggendis "er och 

lande indbyrdis under hinanden at f0re och skibe. 

4. Ti bede vi och biude vore fogder, embidsmend, 

borgemestere, raadmend ocb aile andre, at i efter denne 

dag aldelis ingen forskrefne slags korn och yare tilsteder 

af vore lande enten for nogle yore kiBbsteder, hafner eller 

anden steds efter, som forskrefvit staar, intil st. Hansdag 

ferstkommendis at udf0ris eller udskibis, saa fremt i icke 

sielf derfore ville stande os til rette och straffis derfaare, 

som ved ber. 

ID5· 

I624 2I. Jan. (Hafnire.) Frd..(. 0111 begravelser I 

Krist£a1/sstad. 

R: Skanske reg. 4, dor. 

Eftersom vi af h0ie afrigheds gunstige forsorig hafver 

betrachtet, hvis som kunde tiene til vor ki0bsted Christian 

stad och des indbyggeris vore kierre undersotters nytte, 

gafn och forfremmelse och udi synderlighed. hvorved 

kierkens bygning der samme steds kunde forbedris och 

ved magt holdis, och derfor om begrafvelser der samme 

---,

Forordnt."nr r6a4 are ian. 

barn, hvis foreldre gigre arbeide for andre, skal gifve 

2 daller; af en soldat tiltagis efter, som hans vilkor och 

stand ere 

5. Ved ringen skal forholdis efter, som forbemelt era 

6. Och skulle de lig, som icke formaar at begrafvis 

udi byen, udberis, imedlertid de andre begrafvis; mens 

dersom nogle iblant de samme fattige ere, som formedelst 

ofverfallendis ulycke och tilfalde ere geraaden i fattigdomb, 

som dog hafve lefvet erlig. och samme dag ingeti 

inden byen blef begrafvet, da nlaa med en eller toe af 

de mindste klocker ringis, naar deris lig udberis af byen, 

och derfore intet gifvis. 

7. Ti bede vi borgemestere och raadmend udi Christianstad, 

saa och hermed alfvorligen befaller, at de med kierkevergeme 

der samme steds lader hafvis fli[t]tig 1 indseende, 

at denne voris forordning i aile maader holdis och efterkommis 

efter, som de ville tilb"rligen andsvare och vere 

bekient. 

1 R: flichtig. 

Io6. 

I624 9./ebr. (Hafnire.) Instruks /01' en vCjer, 'Drager 

og maier /or prO'lJtal1thuset, toj"huset og Bremerkolm. 

R: StZll. reg. J7, 452-54. 

Vi hafver antaget och bestillet och nu med dette 

vort obne bref antage och bestille Frants Mogens"n at 

skal vere veger, vrager och maaler paa vor Bremmerholm, 

proviant- och t"ighus, och skal sig udi samme sin 

bestilning forholde som efterfelger. 

I. F"rst ville vi, at paa Bremmerholm, proviant- och 

tgihus skal holdis en ret, rigtig vegt och maael, lige efter 

vor ki0bsted Ki"benhafns byes vegt och maael. I lige 

maade skal Frands Mogensf(Jn vere forpligt at holde rigtig 

bog ved daug och datum paa alt, hvis ind- och udvegis, 

saa och deris nafn antegne, som enten lefverer eller

Instruks 1624 9. febr. 143 

stede, der at veie, vrage, maale oeh tele alt, bvis der 

samme steds leveris oeh bar at veiis. 

9. Hand skal sig oeh alvorligen lade vere forbudet 

no get enten lidet eller stort at veige, maale, vrage eller 

tele J med mindre det hannom af vor rentemester eller 

admiral paa Bremmerholm blifver befalet eller oeh af 

dennom, som heiere befalning hafver. 

IO. Naer nogen yare kif2Jbmend tilh0rende efter voris 

admirals befalning blifver indtaget paa vort vegerhus at 

vegis, skulle de gifve derfore at vege ligesom udi byen; 

ligesaa meget skulle de oeb gifve, til hvilke vi nogen de 

vare, som paa Bremmerholm ere i forvaring, kunde selge 

oeh afhende. 

II. Vor veger skal oeb vere forpUgt at obne vegerhuset 

om sommeren formiddag, naer kloeken er 6, og 

lucke det, naer kloeken er 10; om eftermiddagen obne 

det, naer klocken er 12 oeh lueke det, naer klocken er 

fem; i lige maade skal det ohnis om vinteren formiddag, 

naer klocken er halfgaaen otte. oeh luekis igien, naer 

klocken er tree 

I2. Oeb skal Frants Mogens"n udi samme sin tieniste 

sig tro, flittig oeh liudig udi aile maader forholde, som 

det sig en rerlig oeh tro tiener eigner oeh bar, for hvilken 

hans villige oeh tro tieneste vi bafver bevilget at ville 

lade gifve hannom paa sig sielf halfandet hundrede cour. 

daler ocb en sedvonlig hofkledning, oeb paa en dreng 

fire courant daler kostpending hver maanet, indtil saa lenge 

vi anderledis derom tilsigendis vorder. 

I3. Ti bede oeh biude vi vor rentemestere de, som 

nu ere eller herefter kommendis vorder, at i aarligen for 

D0ier Frants Mogens",n forskrefne pension, ei gi0rendis 

han nom derpaa nogen forhindring i nogen maade.

Forordn,·ng I624 28. feb".. 

hans guddommeJig majestetes hielp at forekomme oeb dette 

voris mandat det belangende at lade udgaa. 

I. For det fBrste ville vi alle pafviske munke, Jesuviter, 

presbyteros seeulares oeh andre saadanne geistlige 

personer under deris Hfs fortabelse gandske och aldelis 

hafve forbudet sig her udi vore riger oeb lande at begifve 

oeb lade befinde som de, hvilke atskillige udi disse 

riger, gud den allermegtigste vere evindelige zret, gandske 

ubekiente oeh uh0rte noviteter oeh superstitiones imod 

voris confession, kirkeordinants oeh atskillige publicerede 

forordninger stridende sig ville understaa os at paatrenge 

oeh indfsre, hvilket udi fremtiden stor guds fort",rnelse, 

uenighed oeb tvedraeht kunde foraarsage. 

2. Dernest saafremt nogen sig understaar saadan 

folk vidende at herbergere oeb underholde eller oeh steder 

dennem huse, hvor de deris roolerske ceremonier oeh 

superstitiones kunde fulddrifve, de skulle staa til rette som 

de mutvilligen sig imod voris mandater oeh befalinger 

stiller. 

3. I lige maade ville vi oeh under voris hgieste 

unaade oeh stra£, som ved b0r, hafve forbuddet oeb afskaffet 

aIle andre seehters hiemmelige exereitier, ",fveiser, 

predieken oeh sammelkomst, som de der ere imod denne 

voris ehristelig bekiendelse, som anna 1530 til Augsborg 

af voris religions forvanter er ofvergifven oeh nu udi disse 

vore lande oeh riger, gud vere lofvet, h"ris och underholdis. 

4. For det sidste, eftersom vi forfarer en del voris 

undersotter at begifve sig til Brunsberg och andre forbudne 

steder i Pryssen at studere oeh, paa det saadant 

uformerkt kand afgaa, da begifver de sig f0rst, naar de 

der udkommer, saa oeh naar de ere til sinds at begifve 

sig paa hiemreisen igien, til Keningsberg och der tage 

bevis sig at hafve studeret en tid lang, paa det deris 

-----t !

Forordni"g I62t1J I. maj. 157 

7. Berekteders 'br011upper. 

Ber0chtede bruder skal aldelis ingen pracht eller {"ren 

tilstedis; meden de skulle allene (uden nogen ("lge) gaa 

til fropredicken der at vies. Befindis Dogen at bafve red 

til barsel ocb gaar med udslagen haar, b"de kongen och 

byen hver 40 mrk. 

8. Bruders f"ren med spille mend. 

Geistlige, borgemestere och raad, och de ki"bmend, 

hvis formue er ofver 5000 dlr., skal vere frit fore lned 

spil ofver gaden at {"ris til och fra kierken, om de det 

ellers ville; dog skulle de dertil ingen udenbyes spillemend 

mue leie eUer bruge. 

9. Brudfolkis klrededragt. 

Fl"iel, caffa och atlask eller deslige udi verd skal 

ingen brud eUer brudgol!l-maa bruge, ei heller' noget silket"i, 

med mindre borgemestere och raad, efter de brudgommens 

formue ofver ti tusinde dire befundet haCver, 

derpaa deris sedel udgifvendis vorder. 

10. Naar bruden bortledis. 

Bruden skal bortledis om sommeren, Daer klocken er 

ti, och om vinteren, naer klocken er 8 om aftenen, och da 

skulle spillemendene vere forplicht i det seniste sig hiem 

och fra brelluppet at Corfeie, under deris 80 mrk. b0der 

os och byen til toe skifte. 

II. Brudfolkis OC deris slectis indbyrdis 

forrering. 

Geistlige, borgemestere och raad och de ki0bmend, 

hvis forloue sig ofver 2000 daler strecker, skulle hinanden 

til Cestengafve och ellcrs mue forrere udi gemene arbeide 

uden stene eller ammelering giort guld paa 10 lod; de 

andre, som ki0bmandskab drifver, saa och fornemme handverksfolk 

en guldering paa en rosenobel eller to. Gemene

ForordninK' ./624 I. ",aj. 

handverksfolk och andre skulle ingen saadan forrering mue 

udgifve. Videre skal ingen brud eller brudgom hinanden 

indbyrdis forzre uden af hiemgiort ulden oeh linnet oeh 

det allene til den maadelighed, som borgemestere och 

raad kand kiende efter formuen vere, om paaklagis. Til 

oeh imellom brudfolkenis foreldre, slecht oeh venner skal 

ingen foreering ske af brudfolkene eller hinanden sielf indbyrdis. 

12. Br ud,sen gel 

Brudsengens udstaffering skal aldelis vere afskaffet 

oeh ingen omheng af silket0i eller bildhuggerie der til· 

stedis, meden allene ofverslaget med ftamskteeke, som 

brudfolkene derpaa kunde sidde. Och skal inted brud 

eller brudgoms boeskab eller kister i brudehus eller gaard 

maa f"ris eller settis. 

13. Kirketienisten. 

Kirketienisten skal begyndis oeh endis efter som 

sedvonligt, oeh skal sognepresten den ieke mue opholde 

efter brudfolkene lenger end sedvonligt, saa den kand vere 

ent, naer ti slaaer eller it kaarter til elfve i det allerseniste. 

Gi"r presten berimod, staa derfore til rette efter biskoppens 

sigelse. 

14. Spill emend s oc vakte 10 n. 

Borgemestere oeh raad skulle forordne om spillemends 

oeh vaehtel00 (om nogen er, som yacht vii hafve), 

hvorefter de forbenefnde sig skulle hafve at forholde 

under deris l"n5 oeb embeders fortabelse, saa oeh anden 

straf i fengsel til vand oeh brflJd. 

1 5. B r " 11 ups k 0 st. 

Dernest skal ei helIer nogen gi0re noget br011up lenger 

end en dag, oeh skal inted maaltid til noget br"llup mue 

gifvis efter denne dag; dog saafremt nogen viI gi0re brQJUup 

l

Forordning 1624 I. maj. 159 

i sit hus (och dertil ei forbruge nogen udlendiske drik 

med confecht eller speeerier) oeh allene hafve it bord paa 

talf personer och derpaa lade frembere fem retter oeh 

icke mere, det vere hannem frit; dog at ei heller samme 

verdskab lenger end en dag underholdis. Derforuden skal 

och aldelis ald drik och spisning, som sker i brudhuset, 

f0r eller efter bruden f"ris til kirke, i lige maade vere 

afskaffet. 

16. Vin oc confect afskaffet. 

Ei heller skal nogen herefter til br011up eller saadan 

vertskab skenke nogen vin eller fremmede drik, i glas 

eUer kande, til dants eller anden steds, til mand eller 

kvinde. Skal och ei vere tillat nogen confecht eller indsyltet 

tei at frembceris eller hafvis til noget br01lup, meden 

allene landsens egen hiemvoxene fruehter, uden nogen 

syltning eller forandring. 

17. Extraordinarie spisning til brgllupper 

afskaffet. 

Derforuden skal och for br011uppet ingen udspisning 

ske til forgangskvinderne, unge karle, spillemend eller 

Dogen anden i brudhuset, br011upsgaarden, bartskerhuse 

eller nogen anden steds, med mad, 01 eller yin, icke heller 

om mandagen eller andre dage derefter noget vertskab 

eller giestebud holdis eller nogen mad eller driekesending 

ske enten fra eller til br,dlupsfolkene. 

18. Brudgafve afskaffet. 

Skal ingen herefter gifve eHer forcere brud eller brudgom 

nogen gafve, guld, s01f, tin, klCEder eller andet (hvad 

det och for nafn hafve kand) paa deris brudebenk, ei 

heller forskicke det dennem enten f0r eller siden i deris 

huse. Dog skal hermed icke vere ment, hvis hosbunden 

eller hustruen fattige tienistefolk oeh andre fattige hiemme 

udi deris huse lader forskicke til deris husholdings begyndelse 

och ophold.

Forordning I634 r. maj. 161 

25. Om ligvacht-dricken afskaffit. 

Och skal, midlertid Ii get staar ofver jorden ocb derofver 

vogis, de d9de den cere bevisis, at ingen fylleri, 

eden eller dricken holdis i huset eller ligstuen, och ingen 

"I gifvis uden allene til t"rst och n0dt0rft, och det uden 

. ligstuen. 

26. Ligkister. 

Ingen, 80m ei adel ere, skulle deris kister med leder 

eller klrede eller noget deslige ofverdrage eller noget 

messingmetal eller fortinnet beslag dertil bruge. Dog saafremt 

DogIe af forneme geistlige eller borgerlige stand begierer 

sin kiste med duellich at ofYerdrage, det vere dellnem 

forlsfvet, och da gifve sig 10 enkende cUr. til kirkeni 

dog skal ingen mue bruge til nogen ligkiste Dogen ud· 

skieren eller hildsniderie, ei belIer den med andet 'end 

kienreg anstryge. 

27. Begrafve lsekost afskaffis. 

Skal ei heller til begrafvelser Dogen kost spisis eller 

dricken holdi.s udi dt2Jdehuse, for eller efter liget til sit 

sofvested er hiemfult; meden saadan hedeDske fyllerie skal 

den afgangen til cere aldelis vere afskaffet. 

28. Ringen. 

Ringen skal ske it slet och icke yare ofver it kaarter 

time och saa, at predicken, bvor den sker, er ude til to; 

och skal bsrnene vere forplicht at forf0ie sig strax til 

forbenefnde klockeslet fra kirken til skolen, hyad beller 

tienisten er ude eller icke, med mindre skolemesteren vii 

derfore staa for biskoppen til rette. Dog saafremt flere 

lig ere, da maa der af skolebt2Jrnene ved 6 eller 8 forblifve, 

til tienisten er fuldgiort. 

29. Klocken maa ei stillis ilDOd tiden. 

Borgemestere och raad skulle bafye indseende, at 

klockerne ingen begrafvelser til vilge (vere sig adel eller 

II

Forortining 1631- I. fllaj. 

fund til bekostning at optenke oeb indf"re, som her udi 

ieke kunde vere nefnt eller betenkt, da skal den ligesaa 

vel med denne forordning vere forbudet oeb under lige 

straf, som den herudi ved nafn kunde vere indf"rt, for 

meldet oeh forbudet. 

39. Tvifvelsmaal om sagefald. 

Oeh dersom sig begifver skellig tvifvelsmaal llogen 

sig imod de udi denne forordning begrebne artikler at 

hafve forset, da skulle de, der siehtis, enten befrie sig ved 

D0iaehtig vidnisbyrd eller ved deris ed, om den dennem 

foreliggis, eller oeb deris b"der vere forplichtede at ud 

gifve. 

40. Hver dommere skal strax d0mme udi forbenefnde 

sager. 

Belangende geistligheden, som sig herimod forser, paa 

dennem skal biskoppen med consistorio eller ministerio, 

oeb saa vit andre angaar, da skal borgemestere oeh raad 

uden aid forhaling vere forplieht derudinden at kiende oeh 

d0mme, naer loftigen for dennem indstefnis. 

I20. 

I624 I3. jitnt". (Hafnice.) Mtsszve t£l llEnsmQ?t/c!ene 

over all rt"get om forla!ngelse af forbudet mod kornudferscl 

til efter st. Hans dag. 

SaIl. tegn. 23, 379. 

Eftersom vi hafver verit foraarsaget vor obne forbudsbrefve 

1 at lade udgaa, at inted korn maa her af riget ud 

fBris f"r st. Hans dag f"rstkommendis, oeh vi nu disvrer 

erfarer ringe forhaabning at verre for handen nogen af 

slag paa prisen at forvente, da hafve vi den leilighed an 

set saa oeh af viehtige aarsager for got achtet endnu 

oeh indtil paa videre besked ieke at ville tilstede noget 

korn udaf riget at maa udferis, men hvor noget kand 

1. A h. brtrtJ I62.J rS. 110'l'hr. og 2I. dt!chr., hU'1.,t't 'l'eel ab. bye'l' r624 r 2. julie

173 

5. For saadan bans flittige ocb tro tieniste ba[fve] 1 

VI bevilgit hannom aarligen til besolling it halfbundrede 

courrent dlr. och til kostpenge hver maanit femb dlr. 

courrent, oeh paa en dreng om aarit tiufve dlr. eourrent 

och hver maanid til kostpenge fire dire eourrent, hvilket 

hannom aarligen af vort rentekammer skal gifvis oeh forneiis. 

I R: bannom. 

I30 • 

Z624 29. avg. (Hafnice.) Frdg. om v';sz"teren £ eJresltlld 1 • 

Sail. reg . .17, 53.1. 

Eftersom vi for gaat hafver anset, al mistvifvel udi 

vor 0resunds tolds visitering at betage, vor visiteur samme 

sted at befalle sig udi sin bestilling efter de zeddeler, som 

af vor toldbod samme sted udgifvis, at forholle, oeb, hvis 

der udi icke findis indfert, at anholde oeb derpaa !ide 

domb, om det ieke ber at vere os forfalden, uanset samme 

gods siden med andre derefter udgifne toldzedeler kunde 

angifvis at vere fortoldet, oeh hafver de, som formener sig 

ubilligen derpaa at lide skade, som de en gang fortollet 

hafver, deris skadis opretning hos voris tienere at sege, 

som toldboden befallet er oeh til saadan forseelse kand 

kiendis at vere aarsag, efterdi de icke den tilbgrlige agt 

dermed hafver, som ved beer. Hvorefter voris told ere, 

visiteur oeh toldskrifvere sig bafver at forholle oeb for 

skade at tage yare, hvilket vi hver oeh en til efterretning 

vii bafve forkyndet. 

I Samtidig filt loZtkrne ,nissive {lIn 

at ops/a dette lire'l.' "Ii. toZdhoden 

I3I • 

og 'l!isitererne lilsenllt en l'l>p; 

(a. st.). 

a 

I624 25. oktbr. (Hafnice.) .LIb. brcv 0111- forbttd 1110d 

ud/ersel t"ndl'n st. Hans dag a..f kor1l, jltesk, smiir og os! 

Ira bfEgge r';gernc 1. 

S(2/1. leg". 22, 407.

174 

c 

Ab. lJrev I621- 2,5. oktbr. 

Eftersom vi forfarer kornet, som rug, byg, hafre, boghvede, 

mel, gryn och andit udi saadan mengde at udf"ris, 

at af den derke, derpaa allerede er, dyrtid och 

hunger, det dog gud den almegtigste naadelig afvende, 

er at bes"rge, da efterdi st0rste forn"denhed er for hande 

och sagen ingen forhaling lider, hafver vi for gaat anset: 

I. aldelis ingen rug, byg, hafre, hvede, boghvede, 

gryn, mel, malt, flesk, sm"r, ost eller andit saadant efter 

Martini dag f0rstkommendis af nogen vore ki"bsteder, 

hafner eller anden steds, hvor korn och anden vare udskibis, 

ud af vore riger Danmark, Norge och des underliggendis 

provintzer at IDaa udskibis eller fgris, uden det 

her paa vore egne riger och lande skibes eller selgis. 

2. Saafrembt nogen anden indlenske eller udlenske 

herimod fordrister sig nogit sligt fra forskrefne steder ad 

udf"re eller udskibe, da skal de icke alleniste hafve forbrut 

skib och gods och alt, hvis de hafver med at fare, 

meden och derforuden tiltalis och straffis som de, der 

mutvilligen imod vore obne mandat och forbud handle 

och gi0re ville. 

3. Dog ville vi hermed icke hafve forbsdit forbemelte 

slags korn och yare til vort rige Norge och dis saa vel 

som andre vort rige Danmarkis underliggende ger och 

lande indbyrdis under hinanden at frare och skibe, meden 

saafrembt saadan korn och yare icke blefve solde paa de 

steder, det heden skibis, at det da tilbage feris och icke 

ud af rigerne, under hvad skin det vere kunde. 

4. Ti bede vi och byde vore fogder, embitsmend, 

borgemestere, raadmend och aIle andre, at i efter forskrefne 

dag aldelis ingen forskrefne slags korn och vare 

tilsteder af vore Ian de enten fra llogle vore ki"bsteder, 

1 0111 brevets '14dstedelse, se Erslro: 

Rigsrdd og stccnderlnsde1' I, 429 

-32 j/1'. s • .,.63. Forhudet 1nod 

fede ·I.'arers udfllrsel lurvedtts -c.'ttl/ 

11,issi'l'C r625 22. febY

180 

Forordning r631 Itf.. dechr. 

hannem tilstillis oc hand fremdelis forskicker. Dog belangende 

de brefve, som udi den bye lefveris, hvor buddene 

gemmel drager, dennem skulle de sielf ofverlevere til 

dennem, obskriften form elder, eller i deris hus, om de icke 

til stede ere. 

21. Om buddel"n oc brefvependinge. 

Hamborgbuddes brefvependinge af et brev, som er et 

halft ark: 

Fra Ki0benhafn til Rodskild, Ringsted, Slagelse oc 

Korser .. · . . . . . . . . · . . . . . . . . . .. 3 skil., 

for dubbelt bref, som er et helt ark, · · .. S ski!. 

Til Nyborg, Othense, Medelfart for hver enkelt bref S ski1., 

for dubbelt bref. . . . . . . . . . . . . . . .. 8 skil. 

Til Kolding, Haderslef, Flensborg for hvert enkelt 

bref . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 6 skil .• 

dubbelt bref . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 9 skil. 

Til Gottorp, Rensborg, Itzehoe oc Hamborg for 

enkelt bref . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 skil.. 

dubbelt bref . . . . . . . . . . . . . . . . 12 skil. 

Retour: 

Fra Hamborg, Itzehoe, Rensborg oc Gottorp enkelt 

bref. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . I • • • • 

dubbelt bref . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

Flensborg, Haderslef, Kolding, hver enkelt bref. 

dubbelt bref . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

Medelfard, Othense til Nyborg hver enkelt bref. 

dubbelt bref . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

3 skil., 

6 skil., 

5 skil., 

8 skil .• 

6 skil., 

9 skil., 

KorS0r, Slagelse, Ringsted, Rodskild oc Ki"benhafn 

for hver enkelt bref. 8 skil., 

dubbelt bref . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 skil. 

For Packeter oc andre yare efter advenant oc dens 

verd ; de brefve, som lengre skal forskickis end paa 

---,

edre underretning nzrvzrende ordning at lade udgaae, 

hvorefter enhver udi pest oc smitsom siugers tid sig 

hafver at rette. 

I. Hvorledis forholdis skal, naar siugdommen udi 

egnen oc nest ved begyndis. 

I. Siugis forstandere. 

Oc paa det enhver efter denne voris forordning dis 

bedre sig kand hafve at forholde, da, det f0rste saadan 

smitsom siugdom begynder in den ellt:r uden lands, hvorfra 

segling oc handtering pleier at komme, udi negden at 

tiltage, skulle borgemester oc raad med sogenprestens oc 

medici, hvor Dogen er, e[ft]er 1 den forfarenste bartskers 

raad anordne toe, trei eller flere af raadet eller andre 

gode forstandige dannemend, som til stede blifve ville, 

hvilke skulle vrere de siugis forstandere oc med en sand 

gudsfryct holde ofver denne voris forordning oc en gang 

i det ringeste hver uge med sognepresten sig raadf0re OC, 

om brest findes, gifve det borgemester oc raad til kiende, 

at derpaa kunde raadis bode. 

1 T: eller. 

2. Nest guds paakaldelse u nd vere befe ngte 

steder. 

Naar nu siugdommen vist udi nest beliggende egen 

sig lader merke, da skal (erst oc for al ting ske b0n oc 

guds paakaldelse saadan guds vrede oc straf at afbede, 

derhos oc formaning til pznitentze oc siden skulle ingen, 

som fra de steder kommer, hvor siugdommen er begynt, 

indstedis udi de steder, som fra siugdonlmen endnu fri 

ere, medens forvisis tilbage igien. Vil nogen sig icke 

lade sige, da skal den eller de indleggis i pesthusit paa 

steder oc kammerser, hvor ingen siuge vrerit hafver, oc 

der forholde sig fire eller fern uger oc siden indstedis, 

saafremt dennem eller der hos dennem ere midlertid ingen

Forord"':,,K' 162 5 .1. febr. 199 

tiere, bygde skibe, ammunition, skibstemmer, seieldug, 

cabeltoug oc alt deslige skibsredskab oc be her, staal, jem 

oc alt metal, stenkul, mursten, sement, klinker oc kalk, 

med fast andet mere, 8aa oc groft salt udi vort rige Danmark, 

da ville vi deremod alle oc hver serdelis advarit 

oc befalit hafve, at de rigtigen de yare, som fortoldis 

skulle, angifye oc fortolde, oc saa fremt nogen urictighed 

tolden belangende formodis, da skulle voris befalningsmend 

giere tolderne bistand derudi, oc skulle tolderne 

mectige vzre allene eller med voris byefoget skibene at 

bessge oc randsage, saa vel naar Dogen tvil paakommer, 

som ellers naar behof gigris; dog skulle de dermed ingen 

utilbsrlig opholde eller forhindre, med mindre de derfore 

saa vel os som den klagende for erlidne skade vii stande 

til rette. Oc skal forbemelte told (undtagen hvis udi 

specie, rixdaler oc ort specificeris) udgifvis udi saadanne 

skillinger, som ¢ gi0re en rixdaler, oc icke anderledis. 

oc hvis vare, som herudi benefnis, af dennem skal icke 

Dogen anden smaatold tagis, end herudi udtryckelig 

specificerit er. 

9. Belangende vintolden, som oc til defension er paalagt 

oc bevilget I, da efterdi hidindtil allehaande urictighed 

udi den befindis, skal aile de, med Yin handle, ingen undertagen 

(uden Bergen byes svorne borgere, som vi paa 

Dogie visse aare for sidste ildebrand efter voris benaadingsbrefs 

Iydelse 2 hafver forskaanede), saa vel de, som tapper, 

som de nled Yin ellers handle, holde rictig bog oc derudi 

antegne, naar de vin ind bekomme oc hvor meget; dernest 

naar de til adelen udi ammer eller saadanne fade 

udselger; oc skulle de til tolderne, hvor de Yin indfere, 

strax giere klart med rede penninge eller n0iactig borgen 

inden regenskabs eller afgiftis tider at betale. oc kand der 

udi da strax, eller naar tolden derefter erleggis, kortis, 

J AlJ. bra I62I ao. ju.li.

Af speceri, tappeteri, forgylt leder, 

guld-ocs01vpasament, udlendske 

silketei, saa vit det maa indferis, 

fiedre til at bzre oc knippeling, af 

hver forbemelte skal gifvis af hver 

hunderste pending, det er verd, 

M sy- oc stiksilke samt untse-guld 

oc self gifvis af hunderstc penge, 

det er verd ..........•...... 

M speceri oc andre ostindiske 

yare, som det danske compagnie 

indferer, gifvis af hver hunderste 

pending halfanden; oc fri for 

told igien at mue udCeris. 

"f drickeglas gifvis afhver hunderste 

pending trei af indlendske 

saa vel som udlendske. 

Toldrulk .r63,5 j. feb,. 205 

indlendske. fremmede. 

6 8 

2 3 

6. Efterskrefne adskillige vare, som indf0ris, 

fortoldis udi styckevis, som efterf"lger. 

indlendske. 

lotting agurker . . . . . . . • . • . . . . . 2 ski!. 

I tende Lyneborger salt paa de 

steder, det icke er forbudit at 

indf"ris . . . . • . . . . . • . . . . . .. •. 12 skil. 

Dog nyder adelen deris agurker 

oc salt, som de udi ottinger eller 

st"rre maader ki"be, frit for 

told. 

I deggert cordevan . . . . . . . . . . . . 

I hud pundleder.. . . . . . . . . . . . . . 

I tilgiort hud ................ . 

I par go de sabel .....•.•...... 

I par foder sabel •............. 

I ort 

8 skil. 

4 ski!. 

3 ort 

1/2 ort 

fremmede. 

3 ski!. 

18 skil. 

2 ort 

16 skil. 

8 ski!. 

sort 

11/2 ort

206 

Toldrulk 16/1$ .1. felly. 

I amme rinsk eller spansk Yin 

eller edicke ................ . 

I am me frandsk Yin eller edicke. 

Dog saaledis, at indfgrselen sker 

paa uforbudne steder. Oc hvis 

Yin oc edicke, adelen bekommer 

oc udi anker oc derover kisbendis 

oc indliggendes vorder, 

nyde de fri for told efter forige 

derom udgangne forordninger. 

Givis oc udi Norge af hver lest 

groft salt, lesten beregnit til 18 

indlenske. 

2 dale r. 

6 ort 

t"nder . . . . • . • . . . . . . . . . . . . . . . I ort 

Dog hvis salt paa Nordlandene 

f"ris til fiskeriet, saa oc paa 

andre almindelige fiskeleiere, er 

for denne told forskaanit; oc 

naar bevis derpaa f"ris, da kand 

det siden kortis eller oc af skibene 

udskibis. 

fremmede. 

3 dal. r. 

9 ort 

2 ort 

Hvilken fornefnde told paa vore vegne afvore toldere 

udi yore riger Danmark, Norge oc underliggende "er, saaledis 

som forskrefvit er, skal opbergis oc til forskrefne 

defensionverk oc guarnisoner anliggis oc hos yore commissarier 

udi Skaane erleggis oc klar gi"ris udi alle maader 

efter, som forbemelte ere 

Mens hvis ellers accis af el, mi{(Jd, must, melsk oc 

brendvin sig belanger, dernest oc tolden af temmerlast udi 

vort rige Norge, skulle aIle indtil videre anordning opberges 

efter vore forige deronl udgangne mandater, efterdi 

de os oc kronen allene forbeholdis, hvormed forskrefne 

defensionverk intet hafver at skaffe oc saaledis paa tolden

208 

Forordn"-"K 16/1'; ,1:1. febr. 

mandat 1 hafver ladet publicere I at nogle visse sorter 

fremnlede manufacturer her udi riget skulle vzre forbudet 

at indferis oc forhandlis, saa forfare vi dog J at en del 

mest af de udlendske silkekremmere, som her udi riget 

boe oc allene deris egen interesse bafve udi act, sig fast 

uvillige her udi lader befinde oc uanset de samme yare i 

mengden dagligen selge oc afhende, at de dog efter, som 

vi af silkecompagniets angifvende fornemmer, gandske intet 

eller ringe hos samme compagnie udtage, paa det oftbemelte 

compagnie dog efter deris intention omsier kunde 

undergaa, uanset dennem intet dermed afgaar, hvor de 

deris yare tage, en del kremmer oc, som deris yare hos 

compagniet bekomme, sig vel af samme handel befinde, 

da efterdi det gandske ubilligt er, at nogle faa det gemene 

beste, hvis grund de dog enten icke forstaa eller mene, 

som de burde, skulle efter deris eget tycke forhindre, 

I. ville vi hermet alle och hver. som acter udi vore 

riger oc lande af saadanne yare at holde kram, paamint 

oc befalet hafve, at de aarligen hos forbemelte compagnie 

de meste deslige vare udtager, som [de] behefver oc forslide 

kunde, saafremt de icke ville staa"til rette, om anderledis 

befindis, oc, om tvifvelsmaal falder, deris bog ved ed 

fremvise, saa vit loftigt ske kana oc ber, hvoraf forfaris 

kand, hvad vare de hafver ladet indhente OC forhandlet, 

endog vi gierne saa, enhver derfore at vere forskaanet, 

oc at de sig herudi som villige, troe undersaatter lader 

befinde oc ingen aarsag til rztten met dennem at foretage 

gifvendis vorder. 

2. Saafremt oc nogen af addel fra fremmede steder 

Dogie Yare, hvad nafn de hafve kand, til deris fornedenhed 

oc klzdedragt lader hente, at de det self eller ved deris 

egen tienere gi0rer eller andre indbyggere, som hverken 

kremmeri drifver ei hener met saadanne -yare for sig eller 

1 Frdg. r62.1 r8. april.

210 

o 

Ab. "rev I6as 38. febr. 

I45· a • 

I625 28. feb. (Hafniz.) Ab. brev Itt kqbstfEderJtC 

over bmgge r';gerne med 1notiller';ng som .,: no. I44 om, 

at de til st. Hans dag fiJrstkommende 1t7 deres llEnsmand 

skulIe fremsende den h)omlp 1, hvortil de ere takserede, og 

have tt,7boorlt"gt tt7syn med, at den rt"ge kitElper den fatt';g-e, 

og at kvcr l{Egges dert':/' ejter, som han nor kandel, br11.g 

og ntertng. 

Sail. teg'lt.. 23, 34-25 0 

1 Fortegnelse over de enkelte kgbsttZtiers skat findes i tillage 

I46. 

I625 28. febr. (Hafnire.) Ab. brev ttZ kap';tlernc 

over blPggc rz'gerne lIled motivertng som ,: no. I'/-4 0'111 

1lU ttt st. Hans dag fijrstkolll11lende at udg£ve ttt os: 

kap1,"tlet 1,0 Rosk£lde 500 dlr., .,; Lund 450 dlr., 1," Rtoe 30 0 

Q 

dlr., ,: Arkus 350 dlr., i Tli"borg 200 dlr., 1,' Oslo og 

[-Jammer I50 dlro, -£ Staval1ger 50 dlr., ,; Bergen IOO dlr. 

og TrondhJem IOO d/'r., at fre11lsende t1,t Iler Gert Ra1ZiztnJ. 

r':dder o. s. v., .,; r';gsdaler ';n spect"e. 

Sail. tegn. 2.J, 370 

o 

I625 28. febr. (paa volt slot I{j"benhafn). Ab. brev 

ttt provster og prfEster over bfEgge riger med 

mo'£ver,:ng sam ,: no. I44 om, at hver provst eller sogneprmst 

sa vel £ kBbstlEcierne som pd la1zdsbyerne skal g£fJC 

os 6 enkende rt"gsdaler £n spect"e, dog skal aile prfEster 

-£ Ft:nmarken og Vardehus lfEn VfEre fr£, ejterd': de 

£l1gen dect"mas haver, og skal provsten t" I,vert kerred eller 

provst£ It'gne og JfEvne samme hJfElp 1!lellem prmsterne, sa 

at det gar 11,gel';g 11,7, og" den rt"ge hJtElper den fatt':ge. 

Sam1ne pe1tge sku,lle 1:nden st. Hans dag forstk01nmende 

le'llcres supert"ntendenterne sdleties, at de t"nden st. Ha1'lS 

dog kunne fremsende dem tt'll,er Gert Ra1zizo'tJ It? Breide1t- 

-----,

220 I,r.struks r625 29. april. 

6. Belangendis hvis atskillig slags redskab, 

bussing, merling, liner, spiger, pompeleier, tiere, segeldug, 

lanterner saa oc redskab til pomperne oc andit sligt mere, 

som skippere aarligen til hver reise udtagendis vorder, 

derfore skulle de giere god oc rictig regenskab, 

naar de igien hiemkomme, nemlig hvad forbrugt oc medgaaet 

er paa hver reise af saadanne forbemelte oc aIle 

andre slags, som de paa reisen at forbruge hafver annammit. 

Det 0frige, som igien i beholdning er, skulle de 

igien lefvere til skrifveren oc derpaa tage slaifverens 

bevis. 

7. Dersom nogen skipper befindis af fri forset at 

hafve bedragit admiralen paa Holmen udi hans underskrefvene 

sedeler med toug eller tiere, brendeved, lius 

eller nogit andit deslige mere, end band ret vel burde at 

hafve oc ret vel forn0den giordis , da skal hand derfor 

straffis som for andit vitterligt utroskab. 

8. Hver skipper skal vzre forplict under straf, som 

ved ber, at klede, lapsalfve oc smerre, hvor behof gieris, 

oc saa tit oc ofte behof gieris, som hand det viI vzre 

bekient oc forsvare. Disligiste skulle skipp erne ocsaa 

under tilb0rlig straf vzre forplictede hver dag Dogie 

gange at hafve tilsiun oc lade feie oc dvele uden OC 

inden borde, saa al tingist baade inden oc uden borde, 

oppe oc nedre, holdis vel oc renligt. Hver skipper 

skal aarligen forplict vcere fire gange, om hand med skibit 

stille ligger, at korte baglasten udi skibit oc saa holde 

rent neder paa fiagene, langs igiennem ved kelbsmundet. 

Forsemmer skipperen det, da skal Holmens admiral det 

paa skipperens bekostning lade gi0re. 

9. Hvo som oc icke ansiger, hvad hand til skibsbehof 

af tackel, toug, lsbende vant, smaat oc stort, i 

summa hvad nafn sligt hafve kand, be h" f v e r , fer end 

hand med skibit udligger, medens forhaler dermed indtil 

--,

lnstruks r635 29. april. 221 

den sidste time, naar mand skal passe paa vindeo, hand 

skal f"rste gang barYe forbrut sin halfve Iso, anden gang 

fOMSis uden be.skeden. 

10. Kommer vor korfartskipper hiem uden 

fuld lading, om lading paa de steder, hvorheden hand 

vaar afferdigit. er at bekomme, staa til rette for skadeD, 

deraf tagit er, saa vit derpaa billigen efter fire skippers 

sigelse, kand eractis. End formaar hand ei at svare til 

skaden, straffis i jern oc fengsel efter sagens leilighed, oc 

som forseelsen er stor til. 

II. F orligger no gen kofardis kip per, som seilrede 

er, vi n den, staa derfore til rette efter fire skippers 

sigel..c;e eller straffis i arbede oc jem, om hand ei formaar 

at betale. 

12. Med roders udquartering saa oc unge 

baadsmends undervisning skulle skipperne flittig indseende 

hafve oc sielf dennem met 1eolpe undervise, alt 

efter som skibsartiklene derom formelde. 

13. Aile skippere skulle vzre forplict dag1igen 

tvende gange, naar de til stede ere, sig paa Holmen 

at indstille, som er om morgenen oc middagen, naar 

munstringen holdis, om der nogit forfalde kunde, hvorudi 

deris tieniste, tilsiun oc ofvervzrelse gisris forn"den. Saa 

ofte skipperne det forsemme uden admiralens forlof, da 

skal den derfore gifve til de fattige en current mark. End 

kommer de 1 nogen tid paa Holmen eller oc aDden sted 

gaar ener lade sig befinde uden deris kaarde oc seSsite, 

undtagen de ere udi skibsarbede, da skulle de gifve en 

daler current til de fattige. 

14- Udi lige maade ville vi oc alvorligen oc strengeligen 

befalit hafve, at skipp erne skulle tilskiftis at 

vzre maaltids tid paa Holmen ofvervzrende oc saaledis, 

at al tid tvende af dennem hyer uge skulle yzre 

I T: der.

224 

Instruks r62.5 29. aprz1. 

---, 

nogen, som paa skibit spisedis, kunde vzre dgd, bort- 

10ben eller benlaant til andre skibe, da skal skipperen 

hafve ftittig act oc god indseende, at den eller de rictigen 

antegnis, hvad dag, tid oc datum saadant sked er, efter 

hvilke sedeler voris admiral paa Bremerholm saa OC voris 

skrifver, som paa sefolkeds betalning er bestilt, sku lIe 

paa ny igien afkorte saa oc afregne, hyad i beholdning 

af udspisningen er, oc efter samme afregning skal skipper, 

kieldersvend oc kok giere deris udlefvering, af hvis ofverblifver. 

Eftersom oc samme tid nogle maaltider blifve 

ofversprungen, naar hart veeder er eller nogit indfalder, 

som de ordinarie maaltider forhindrer, saa holder folkit 

sig al1igevel til samme mad videre, end de kunde fortzre, 

hvilkit de gemmer i kiste oc laasetsnder, som siden foraarsager 

stank i skibit, da skal ingen nogen mad gifvis, 

uden de den paa sedvonlige steder strax fortere, naar den 

for dennem anrettis. 

18. Skal oc Holmens admiral giere en vis forordning, 

hvor mange der skulle vzre om en kiste eller laaset 

0 n de, hvorpaa deris nafn skal staa, ofyer hvilket 

skipperne ei mue gaa under straf en mark for hver, paa 

det de icke skulle holde med baadsmendene oc fordylle 

saadant for capitenen. Der skal oc i lige maade to vzre 

om en keie, saa at al tid halfve parten er oppe, naar 

halparten sofve, om folk nok er, eller oc at de toe parter 

kunde vzre oppe, om fom"den gi"ris oc der icke er 

megit folk hos ski bit, hvilkit vel ske kand, efterdi folkit 

dog delis i roder, oc skal rodOlesteren straffis, naar hand 

icke ved, hvor hans rodbr0dre ere, paa det mand halfveparten 

af folkit al tid maa bafye paa of veri obit. 

19. Skipperne, som icke ere kyndige igiennem 

str0mmene ester paa, sku II e sig derpaa beflitte oc med 

ringe skib eller fiskerbaade en gang, toe eller trei hver 

sommer i det ringiste Is be igie nnem grundene, saa

225 

de i nsdstid ei beh0fve styrmend dertil. Bifindis nogen, 

naar trei aar efter deris bestillings datum ere forlsbne, som 

, 

sig icke derpaa beftittet hafve, som forbenefnt er, da skal 

dennem gi0ris ringere 100. indtil de kunne lzre veien i 

deris egne huse. 

20. Naar t0nderne skulle liggis om aarit, da 

skulle skipperne vcere med, fire it aar OC fire andre 

it andit aar, saa de alle kunde here lobit, oc at de, om 

fomeden gisris, kunde forligge samme t0nder paa de 

steder, saa at rigens fiender deraf kunde hafve forhindring. 

21. Hender det sig saa, at noget ski b enten ud 

udkorten eller indkorten kommer paa grunden at 

staae, da svare styrmanden med skipperen dertil efter 

seefarende folkis kiendelse oc sigelse, enten sligt a£ vaade 

ener fors"mmelse sked ere 

22. Understaar sig nogen skipper at indtage fetal1ie, 

skyt eller munition mere, end hand vel udflyde kand, 

da skal hand f"rste gang hafve forbrut sin l"n oc anden 

gang straffis paa si n hals. 

23- Aarligen til den 25- octobris da skulle alle yore 

skippere oc h0ibaadsmend, som udi tienisten ere, under 

toe dalers straf til de fattige forsamlis udi tloden oc den 

rortsie 1 oc udi vinterleie ligge, som de ville forsvare oc 

vzre bekient, saa den med laugt vande icke staar, oc ellers 

dermed udi aile maader bafve god tilsiun oc lade klede for 

aUe hul med deler oc teret lerit, saa hvert skib for sne 

oc regenvand udi alle maader kand vcere forvaret. Disligiste 

skal hver skipper oc plictig vcere strax at gifve 

til kiende, om ofverfaldsvand nogen steds udi nogit skib 

drypper eller sig indtrenger, saa vel som oc advare om 

alt anden brystfeldighed, som paa nogit skib kand fattis. 

End hender det sig saa, at noget ved dr0b eller i andre 

1 T tilj.: ftode. 

IS

Jnstrulu 162,$ 29. april. 

maader oc af anden aarsag blifver forderfvit oc de det 

icke i tide til kiende gifvit hafve, da betale skipperen self, 

hvad det koster igien at forferdige, oc siden miste tienisten 

for sin uftittighed oc forssmmelse. 

24 AlIe penge, som til 5kibs indleggis udi byssen 

for forseelse eller ellers gifvis til de fattige. dennem 

skulle skipperne ved deris ed lefvere til admiralen, sognepresten 

oc de fattigis forstandere paa Holmen der enten 

at brugis til Holmens fattige, enker, siuge oc faderlese 

eller oc at uddelis, om det gifne gods eller pendinge ere, 

efter den gifvendis vilge oc forset, dog at det de fattige 

allene tildelt vorder. 

At nervzrende bestilling efterkommis i alle sine ord 

oc puncter, skulle voris admiraler, capitener oc leutenanter 

flittig indseende hafve, saa oc skipperne aldelis sig derefter 

at forholde, enhver efter den ed, hand os plictig er 

oc han udi sin tid vii vide at svare, naar herudi fors0mmelse 

befindis. 

Skippers ed, som Holmens admiral skal tage 

paa kongl. majestets vegne. 

Jeg N.lofver oc sverger at vzre kongl. majestet min 

allemaadigste herre oc konning huld oc tro, hans kongl. 

majestets, Danmarkis rigis oc undersaatternis beste at vide 

oc ramme. dessen skade oc af min yderste formue at 

imodstaae oc afvende, dernest oc at vcere mine officerer, 

som ofver mig ere, h0rig oc lydig oc szrdelis mod rigens 

fiender med lif oc blod mig lade befinde villig oc derforuden 

rette mig efter skibs- oc Holmens artikle oc denne 

min bestilling saa oc andre szrdelis befalninger, som mig 

af mine ofverofficerer kongl. majestet, min allernaadigste 

herre oc rigit til tieniste befalis, oc i alle maade forholde 

mig, som en erlig karl oc tro skipper eigner oc anstaar, 

saa sant hielpe mig gud ved hans heUige ord, amen.

228 

Forordning I625 .10. aprl1. 

2. Resten af begge fornefnte sacristice och st. Olai 

prcebender sampt offer, tiender och andre tilfelde indkombst 

och rettighed skal skiftis och delis udi tvende lige 

delle och parter emellomb de andre toe sogneprester. 

3. Och skulle de begge samptligen och serdelis blifve 

och verre in capitulo lig med andre residerende cannicker 

der same steds och niude och drage aile capitels onera 

och immunitates, ligesom deris formend her til dags D"dt 

och giort hafver. 

4. Och naar gud vil, at nogen af fornefnte tvende sogneprester 

ved d"den afgaaer, da skal den t ofverblifvendis 1 

blifver, allene verre och blifve sogneprest til Clementis 

sogen och dombkirke och det sogn, som nu sege til same 

kirke, och siden derefter ei verre nogen tid Here sogneprester 

end en til samme kirke med tvende capellaner, 

som underholdes skulle efter kong Christian den tredies 

anordning och fundation, och saaledis udi alle maader 

ville vi hafve forholdet, som forskrefvet staar. 

I T: som overlevendes. 

I57· 

I625 3. maJ: (Hafniz.) JJ1£ss£ve tz"l kansle1'ne om at 

serge /01' gadernes renkoldelse -£ Kebenhavn. 

SiZll. tegn. 23, 47. 

Vi bede eder och ville, at i det saaledis lader forordne, 

at her udi vor ki"bsted Ki0benhafn enhver gadens 

och anden urenlighed fra sin d0r och hus bortforskafver 

och de, som det udi rette tid icke udfere, derfor pantis 

eller b0de, och med den anordning, giort ert opholler, 

indtil vi anderledis tilsigendis vorder. Ere vi och tilfreds. 

at borgemester och raad volden herom vor kiebsted Ki"benbafn, 

hvor den nedfaller, med jord lader opklappe och 

den med pile eller anden treE belegge.

Holm- og arsenalarlillier I6,z5 8. maj. 23 1 

nogen dennum indeholdis och i disse, af aarsag de her 

icke ofte forefalde, forbigaais, skulle hafvis i acht, efterdi 

best er, hvor tvil falder, retten at afsige, epter hvis ud· 

tryckelig nogen sted forordnet befindis. 

2. Skickis vort ssefolk eller archelietienere, officerere 

eller gemen udi borgerleie eller ellers marchere i 

eUer drage gem mel v 0 rei and e, da skulle de dagligen 

drage fire mile eller oeh til deris andsatte natteleie, hvor 

de sig skulle lade D0ie, med hvis husit formaar, oeh i 

ingen maade benderne ofver deris vilge eller formue tvinge 

eller noget dennum affordre under lifs oeb anden straf, 

hvormed voris lensmend, hvor de gennem drage, indseende 

hafver at hafve oeh derofver straffe, som ved b"r. Hvor 

de och hos borger eller bunde til vinterleiger indleggis, 

der skulle de uden Dogen murren lade sig neige, med hvis 

verten sedvaanligen for sig oeh sit folk lader tilrede, oeh 

inted videre besvere under lifsstraf. 

3. Hender det sig, at deris besolding nogen uger 

ener maaneder epter rette tid ieke kunde erliggis, da 

skulJe de dog som erlig seefolk, archelie- oeh krigsfolk 

icke des ringere vere forplieht udi aile occasioner och 

tilfalde sig villig at lade bruge, uden de som mencedere 

ville staa til rette. 

4. Blifver Dogen derimod, i det hand voris tieniste 

forrettede. lemmelest eller saarit, hand skal fri legis 

och midlertid nyde sin besolding. Mister hand f0rligheden, 

da skal hand med aarlig Dsttsrftighed underholding udi 

de tilforordnede steder sin lifstid hafve sin ophold. End 

fangis Dogen, sam sig i voris tieniste vel forholder, 

den vine vi fra fienden epter vaane oeh besolding lese. 

5. Hvo Dogen hafver til at tale, som paa vor Holm 

eRer arsenal udi tieniste eller bestilling er, den skal gifve 

sig an oeh s0ge retten ofver den, som anklagis, paa 

I T: Arcbeile.

Holm- og arsenalartt"kler I62,S 8. maj. 

Holmen eller arsenalit som rette vernetinge, hvor 

enhver epter disse saa och krigs- och skibsartichlerne, 

landsloven och forordningeme uden lang opbold skal vederfaris, 

hvis ret er, och skal admiralen saa vel som capteinen 

af arsenalit tilholde enhver, som tiltalis, at msde, svare 

och staa til rette; dog belangende ringe forseelser, dennum 

maa admiralen paa Holmen och capteinen udi arkeliet 

sielf afstille, forlige och straffe efter leiligheden. 

6. Forser sig nogen af archeliet paa Holmen eller 

Holmens folk paa archeliet, de settis och staa til rette der, 

som forseelsen begaais. 

7. Dersom Dogen holm- eller teighustiener p a a - 

gribis i byen for troldom, gudsbespottelse, hoer, mord 

eller deslige utvilachtige lifsager, de nyder deris domb 

samme steds. 

Angribis och settis nogen for mindre sager, vere sig 

void eller andet, om hannum skal byfogden strax gifve 

Holmens admiral, archeliecapteinen eller de, befalning hafve, 

til kiende, och saa fremt Holmen eller arsenal-officereme 

den fangne ved deris egen profos lader hente och affordre, 

da skal den dennum f0lge och de rhos dennum vindisbiurd 

tilstillis om hans forseelse, paa det den bredige, 

saafremt videre straf ved b0r, tilberligen kand staa til 

rette. End fordris den fangne ei med f"rste af, da straffis 

hand af byes efrigbed epter, som billigt ocb ret er. 

8. Udi andre sager skal voris ad miral med nerverende 

capteiner och fomemste skippere p a a HoI men, 

i lige maade arc h eli e cap t e i n e n med fornemste officerer 

u d i t 0 i g h use t tvende dage om maaneden, nemlig den 

ferste ocb femtende, eller neste segne, om den fsrste 

eller femtende hellig ere, enhver paa sit sted sid d e 

retten, om nogen sager forefalder, och da skulle de 

skaffe enhver, hvis ret ere 

9. De capteiner, ski P per e , see - och arkeliefolk, 

--,

Holm- og lfrsenalartil!er I62S 8. maj. 233 

som paa Dogen reigse tilsagt ere, skulle ieke brugis 

och oppeholdis u din 0 g e n ret sid den, toug eller afsigt, 

paa det vore oeh rigens reigser oeh bestillinger ieke i 

ringeste maade derofver skulle forhindris. 

10. U di d r a b , som af Holmens eller arsenalretten 

kand ocb ber ordelis, oeb saadanne sager opkrefvis mend 

som sedvaanligt, dog skulle de heige offieerer afsiehterne 

ofververe, dennum gifve beskrefne oeh hafve iodseende, 

at udi de sager, scerdelis nogens cere eller lif paagielder, 

ordelis och afsigis, bvis ret saa oeh hvis ebristeligt oeh 

billigt ere 

II. Dersom vitl0ftige trette forefalder, som arf·, 

eiendomb, gield, drab, som uden Holmens eller arsenalens 

grund sig til drager, eller deslige besverlige, vitleftige sager, 

som megit paa sig hafver oeb epter landslov ordelis kand 

oeh dog Holmens oeb areheliefolket met megen retsidden 

fra deris arbeide oeb bestillinger kunde forhindre, da mue 

Holmens oeb arsenalretten , om de saa ville oeb ellers 

dennum, der tviste, bekvemmeligen ieke vide at skille, 

sette sagen, saa vit ved ber, fra sig til byes retten 

udi vor ki"bsted, hvorsomheldst Holmens eller arsenalretterting 

siddis, oeh den med afsagt, beskrefven och beseigled 

afvisningsdomb til byes retten indvise, hvor saadan 

sag uden Dogen forhaling skal antagis och samme sted 

epter ordentlig sedvaanlig rettergang ordelis, oeh naar 

dommen afsagt er, da skal admiralen hielpe ofver sit folk 

til execution oeh byes 0frigbed ofver deris, med mindre 

det baadsmend eller byseskyttere gielder, da maa epter 

retten betalingen i deris boe segis, om den der bekommis 

kand, epter deris indvisning, som dommen afsige. 

12. Undleber nogen eller uden pas och afsked 

bortdrager, den straffis, naar hand bekommis, uden.naade. 

Undkommer hand, da, vere sig flode-, holm- eller arehelietienere, 

slais hans nafn paa galgen oeh erachtis hand

Holm- og arsenalartikler r6as 8. maJ: 

IL Artichler belangende Holmens officerer och 

folk szrde lis. 

19· 

I. Holmens admiral skal i synderlighed och ofver 

alt tilse. at Holmens oeb skibsartiehleme uden undskylling 

efterkommis. oeh at skipperne saa vel som 

skrifverne oeh alle andre offieerer oeh folk sig epter deris 

particular bestillinger, artikler, instruxer oeb andre befallinger, 

dennum gifvet er eller vorder, forbolde som den, 

med dennum b"r indseende at hafve, oeb i alle maade 

aehte oeh ramme voris gafn och beste, som hans ed ud· 

krefver oeh hand i sin tid ved at forsvare. 

2. Dernest at vachten vel bestillis. 

3. I lige maadt: af yderste formue tilse, at Holmens 

arbeide med aId Bid tilig oeh sildig saa oeb med ringeste 

bekostning oeh sterste fordel fordris oeb drifvis, muligt ere 

4. At enhver i tide paa Holmen oeh sit arbeide 

kommer. 

s. At med munstringen rigtig holdis. 

6. At gaat oeh dyehtig folk i tienisten hafvis, saa vit 

hannum staar til at raade. 

7. At goede underofficerer til skibene forordnis, at 

de eldste baadsmend, som vel tient barYe for andre til 

bestillinger befordris. 

8. At de oeh deris tilberlig tilsagde Isn bekomme. 

9. At inted Holmsfolk brugis uden til vort egit 

arbeide. 

10. Hand skal med Boden tilsiun hafve, at den med 

vagt, fortofren, dieten ocb deslige vel holdis ved magt 

oeh forsiunis. 

I I. At redskaf oeh alt andet hafvis i tilb0rlig acht. 

20. 

11. Admiralen skal hafve Bittig til s i u n me d s p i snin 

gen paa Holmen.

Holm- og tlrsl'naiartiklw I62S 8. maj. 237 

13. Dernest at kok oeh kieldersvenne med mad, "I 

och br0d renligen oeh vel omgaais, dernest at richtig 

maal oeh vecht hoidis. Klagis ofver dennum eller andre 

eller oeb band ellers om deris forseelse eller forsgmmelse 

videndis vorder, skal hand dennum alfvorligen lade tiltale, 

maffe och aldelis ieke se igiennum fingre. 

14- I lige maade at proviantskrifveren oeh aIle andre, 

som noget til vor Holm, Bode eller des tienere hafver at 

forrette, sig dermed forholde epter deris instrux oeh bestillinger, 

som ved bar och dennum befalis. 

15. Admiralen skal oeh med kledeskrifveren underskrifve 

aIle afkortninger, som sker paa Bremmerholmen 

paa de moltider, der forsemmis. 

21. 

16. Findis forseelsen hos proviantskrifveren, 

kledeskrifveren eller andre, som uden Holmen ere 

ocb under hans comendo icke eigentlig staar, eller oeh 

mangel er paa fztalien, klede eller deslige, da skaI admiralen 

strax derom gifve vor statholder til kiende oeh 

med ingen of verb cere. 

)7. Hafver Dogen dennum, som spisis paa Holmen 

eller oeh Holmens tienere, som hos proviantskrifveren genant 

kost tager, sig ofver kaasten, kledets maal, vegt eller 

andet besverge, gifve sig det beskedentlig admiralen til 

kiende hver for sig oeh ieke rot- eller samlingsvis. Findis 

nogen samling at holde eller ellers motvillig uden nogen 

hillig aarsag at klage oeh spisningen eller noget andet beskylde, 

den eller de skal vor admiral sidde ret ofver med 

andre offieerer oeb uden aid naade lade straffe, anseende 

vi saadan motvillige aldelis icke ville lide ustraffet. 

22. 

18. Med leverantzerne skal hand hafve ops 

i un, nemlig at inted uden befaling opliggis eller lefveris; 

om leverandzerne, och som til Holmen eller Boden sker,

Holm- og arst'nalart£kler r62S 8. maj. 

skal hand erindre, hvad gafnligt och hvad skadeligt er, 

saavit hand kand forfare; hand skal och inted anamme 

lade, som icke gaat er, hvo det och befaler, hvorfore 

hand och skal of verse och medunderskrifve aile leverandzer. 

som til Holmen sker, och derudi utryckelig indf"re, hvordanne 

varene ere, paa det enhver sin gierning kand forsvare. 

19. I lige maade skal hand och of verse och underskrifve 

alt, hvis af Holmen udlefveris. 

20. Hand skal och med aile skrifvere paa Holtnen 

flittig indseende hafve, at de i deris bestilling sig skicke, 

som ved ber, och at med maal, vegt och tal rigtig tilgaar. 

21. Disligeste at med reberbanens arbeide, reberbanens 

her- och hampheglere och den s tor e s m j die s 

arbeide och aIle forbemeltis afgang forholdis troligen, ftitteligen 

och epter anordning, derpaa giort er eller gieris os 

til tieniste. 

23· 

22. Holmens admiral skal, naar £loden eller skibene 

hiemkomme, of verse och medunderskrifve aIle reg enskaber, 

vere sig skipper, skibskrifverne eller andre regenskaber, 

som fra skibene kommer, och med Bid befordre, at 

paa tgighuset, provianthuset, seigelhuset och andre steder 

paa Holmen leveris, hvad af rette ber, strax och uden forhaling, 

hvorfor och enhver, som under hans befaling er, 

skal skaffe hannum bevis, vere sig fra provianthuset eller 

och andre steder, paa sin lefvering, hvorudi skal specifeceris, 

at den, som noget fra sig lefvere skal, hafve[r] lefverit 

och giort regenskaf richtig och som ved ber, hvilke beviser 

och saaledis skal f"ris til bog; dog maa de ei heller, 

som samme beviser udgifve, ubillig mangle eller ophold 

giere. Sker det, da skal admiralen atvare voris statholder • 

derom, at derpaa kand raadis boed. 

-- --,

Holm- OK' arsenalarlz"kler r6as 8. maj. 239 

24- 

23. Holmens admiral skal ingen lade fe)ge noget 

vort sC?Jefolk til arbeide, hvad det och er, uden hand 

voris egen underskrefne sedel derpaa hafver. 

25- Admiralen skal ingen ar est eller beslaug gisre 

paa Dogen cofartskibe for privat trette skiuld, vere sig 

ind- eller udlensk, bvor de och ankerer her for byen ved 

t8ighuset eller paa reden, ti saadan arest skal s"gis hos 

borgemester och raad. 

26. Skipperen skal bafve inventarium paa skibsredskaf. 

saa och kieckentsig och jernfang, och hafve hand 

sig i alle maade epter skipperinstruxen och articlerne 

videre at forholde under straf, ved ber. 

21. Vore cofardie 1 officerer och skibsfolk skulle nyde 

enhver epter sin bestilling och si"retten I en hillig f 8 r i n g. 

hvoremod de sielf allene skulle med aId Bid stufve lasten 

och losse och lade uden nogen voris undersaatters och 

benders hielp och besvering, med mindre det saadan 

store master, bielker, bloksten eller deslige er, at de 

allene icke mechter med des lading at raade. 

28. Ingen f" resin f" r in g udi land, rsr end skibet 

aldelis er forlosset. End befindis nogen skipper enten 

sielf at bafve ubjllig f"ring och mod si"retten eller och 

Colken det hafve sted, da skulle skipper och andre officerer 

och skibsfolk til os saavit af deris f"ring, som ubillig 

er, [hafve forbrut] och derforuden deris halfve hyte hafve 

forbrut til di fattige. 

29- Enhver skipper och styrmand skal holde bog 

och daglig antegne· deris reigse, kaas och seiglads, 

saa och hvad vind hver dag er, hvad tid anker settis och 

leftis, naar lossis och ladis, hvor tit seiglene t"ris och in 

summa alt, hvad bver dag sig tildrager och samme deris 

antegnelse Holmens admiral til deris hiemkomst ofver 

I T tilt.: skibe; ortkt "' suttet i o. t Seret r s6r § ro.

Holm- og arst'naiartikler 1625 8. maj. 

lefvere. End forsemmer di det, da skal admiralen sielf 

dennum den affordre. 

30. Sty r men den e skulle j god tid fordre compasser 

och natglasse J saa at mand icke epter dennum 

bier, under h"ig tilberlig strafe Hvilken styrmand, som 

icke hafver sine compasser strygen, naar hand med skibet 

udligger, hand skal hafve forbrut 10 daler til di fattige, 

hvilket skal holdis lige saa med natglassene, om de ere 

icke ferdige, och det ene leber icke lige ved det andet t 

och paa det de icke skulle hafve aarsag at klage, da skal 

admiralen, naar hand derom bes"gis, her udi verre skippere 

och styrmend beferdelig. 

31. Tomme t0nder och fade skal skipperen med 

skrifveren saavit mueligt, naar de' tommet ere, lade fylde 

met vand och skulle de samtlige dennum paa proviant· 

huset fra sig lefvere; hvis och icke hele hiemffJris kand, 

skal af b"dkerne tegnis och samlis i stafver. saa de her 

hiemme kand sammelslais och brugis igien i lige stort 

baand. Findis nogen brest derpaa, som de kunde verge, 

hvortil capteinen dennum och skal vcere behielpelig, da 

skulle de den sielf betale, och skal det dennum kortis i 

deris l"n. Knabstofve och des lige skulle qvartermesterne 

til den, Holmens admiral dertil ordner. naar 

reigsen ent er, fra sig lefvere. 

32• 

I. Skrifveren skal icke maa begifve sig fra skibet 

nogen tid, fra det ud10ber, til det indkommer, och skal 

hand med skipperen forfatte och holde rigtig rolle paa 

folket, som de begge skulle underskrifve, hvorudi de 

nafnene skulle epter samme ordning lade vere indskrefvit, 

som de staar udi den {"rste rune, udi rode tal forfattet. 

2. Och skal saaledis den ordning holdis i rullen. som 

den er begynt med, indtil rullen for roder skyld igien 

forandris. 

-l

8olm- og arse'naiartikler r625 8. Iflaj. 

3. De baadsmend, som sidst indtagis, skulle bagerst 

antegnis epter, som de andkomme. 

4. Dernest skal och forbemelte skrifvere antegne udi 

bredden richtig dag oeh datum, naar nogen ved deden 

afgaar, naar nogen syg eller ellers bortkommer, naar nogen 

bort10ber. 

s. 1 lige maade skal hand i rullen antegne, naar 

nogen igien indtagis i deris sted, sam deer eller bortkommer, 

eptersom nQJden kand tilsige eUer och ellers 

szrdelis er befalet, paa det af saadan hans registering, 

som 'hand skal 1 tegne i siden af rullen, am foikens betaling 

och kost kand eigentlig forfaris. 

6. Has deris nafn, som d0de ere, skal t tegnis; has 

deris, som syge ere, S; has deris, som forlefvis, 14; hos 

deris, som i lande forblifver efter befaling, L; hos deris, 

som ellers i lande glemmis eller fra10bis, G; meden hos 

deris nafne, sam bortl"ber, skal tegnis en galge. 

33· 

7. S k r if v ere n hafver inventarium paa alt proviant, 

mad och dricke, vere sig hvad det vere kand, oeb staa 

hand for dets rege nskaf. 

Hand skal rigtig optegne, hvad oeh til hvem medgaar, 

oeh, hvis ofverblifver, altsammen igien i provianthuset 

och til den, af hvilken hand saadant tilforne anammit 

hafver, igien andvorde, naar skibet er nest guds hielp 

igien hiemkommit. 

34. ArC oc gield, sam til skibs falder. 

s. Skrifveren skal ocb rigtig antegne alt, hvis Dogen, 

som enten dger eller bortl"ber eller ellers borte blifver, 

epter sig hafver; i lige maade hvis gield, nogen net"rftigen 

gier eller hinanden skyldig blifver; den bevis, derpaa sker, 

om det gemen mand er, skal band med heigbaadsmanden 

lOT: skal band. 

16

Holtn- og arsenalartikler 1625 8. 1naj. 

som forbemelt ere I lige maader forholdis, om nogen for 

hoignedlg aarsag en tid lang fra vagten forlfilfvis. 

47. Saafremt nogen feil eller tvist paakommer belangende 

officerernis quarter at vaage eller och hvilke 

szrdelis vaage skulle paa Boden eller Holmen nat eUer 

dag, da forordnis derom af voris statholder eller Holmens 

admiral. 

48. Officererne skulle hver sin vagt flittig achte paa 

skib och skibs redskaf, som de ville ansvare, om Dogen 

skade sker. 

49. Der skulle al tid paa Holmen saa vel som ski bene 

nogle officerer vere oppe och hos skiltvaehtene 

sig lade befinde vaagne epter andordning, om derpaa tvistis, 

som Holmens admiral gierendis vorder, som hand vii forsvare. 

So. Den, Holmens vagt commanderer, hafver alle 

dennum, som med vaaben vaage, at sette paa de skibe, 

langs Holmen ligge, paa det i uti de ingen baade an- eller 

forbikommer och aId forrzderie oeh tyfverie dermed nest 

guds hielp maa forhindris. 

51. S0ndage oeh helligdage skulle vaage en 

skipper, en styrmand, en h0igbaadsmand, tOY 9uartermestere, 

30 baadsmend eller epter som de ere hiemme 

och derpaa ere val, hvilke der skulle skiftis och tildelis. 

och skal Holmens capelan eller en af sJcibspresterne samme 

dage forkynde dennum guds ord och predeken. 

52. Holmens port oeh laager luckis om sommeren 

aftenen, naar vagt opforis, vinteren til 6 slet oeh icke 

opluckis fer end olorgenen techtetid, naar folket til arbeide 

forsamlis, med mindre saa befalis i nedstid. 

53. Blifver noget b 0 r t s toll e t, da skulle de baadsmend, 

som paa floden eller Holmen samme dag eller 

nat vagten hafver (eptersom saadant tyfverie dagen eller 

natten sig tild rage r), samtlig vere forplichted enten tyfven

Ro/,n- og arsena/arlillier I62S 8. Inaj. 

saa vel som med de andre indseende at hafve och dennum 

lade straffe, om deris forsgmmelse befindis. 

57. Dagvaehten skulle oeh fiittig tilse, at in g en 

fremmede skibe, eofart eller andre, om dagen nermere 

£loden setter, end ske b0r och pelene udvise. GiBr 

det nogen, da skal den, vagten eommanderer, sende 

hannum bud, at hand sig derfra enten ind imod byen begifver 

eller ud igien uden pCi!lene. hvortil hannum och tid 

skal gifvis, dog at hand strax begynder ind eller ud at 

ligge. End er cofarten uvillig eller och sig veirer och 

paa hannum tvilis" da maa paa hannum skydis. 

58. Vagten skal oeh flittig aehte, at ingen baade 

eller skibe nat eller dag nermere den store eller areheliefloden 

sig begifver, end tillat er, saa oeh at ingen stedis 

nat eller dag, uden Holmens offieerer oeh baade, som det 

befalis kand, voris vagt paa floden, I-Iolmen eller 

blokhusene til samtale eller sproch. Understaar sig det 

nogen, hafve forbrut deris baade och straffis derforuden 

for ulydighed. 

59. \T agten paa Holmen, floden oeh blokhusene skal 

fiittig hafve tilsiun, at hverken paa floden ei heller paa 

nogen de skibe, inden tenden lagt ere, hafvis ild eller 

1 ius, under h"ig tilberlig straf, som derpaa kand kiendis. 

60. Understaar sig nogen eofartskipper, som paa 

reden ligger, epter besat vagt at skyde, hand hafve 

forbrut sin andpart i skib oeh gods med videre vilkorlig 

strafe 

III. Artiehler, som arehelieoffieerer oeh folk 

szrdelis angaar. 

61. Enhver, som udi tienisten kommer, skal vere 

forplicht os it aar eller saa lenge eller kort at tiene, som 

vi hans tieniste behsfver, derforuden och sverge os. och 

Danmarkis rige ed, som efter formeldis: 

J eg svzr i dag for gud, den hellig trefoldighed oeh 

-1 ;

···· 

I-/ubn- o./{ arsenalartikkr 1625 8. 1llaj. 249 

menige mand at vere kgl. mait. min allernaadigste herre 

och Danmarkis rige huld och tro, och menige officerer 

lydig och felgachtig i hans maits. och rigens tieniste och 

i aile maader mig som en erlig karl forholde, for fiend en 

ei spare lif eller blod och til min d0dedag hemmeligholde 

alt, hvis mig fortrois, och derforuden holde disse och 

krigs forleste artichler saa och skibsartichlerne til S0es, 

som jeg det for gud vii svare, saa sant hielpe mig gud 

och hans hellige ord. 

62. Generalen over archeliet, om nogen forordnis, 

skal til marken ofver disse och andre artichler och befalninger 

holde och tilse, at de efterkommis, SOln hand 

viI forsvare, och hafver hand da i aIle maade at rette sig 

epter, hvis archeliecapteinen i disse artichler paaliggis. 

63. Generalen af arkeliet til lands, captein af archeliet 

hos tfJighuset, arkeliemesterne til seis skulle p a a a I 

munition, archelie och des beher holde richtig inventarium 

och bog, saa och dag. datum, time och aarsag 

antegne, hvortil det forbrugis; ofver alt skal tegnis, 

af hvad aarsag skut blifver, dernest och af hvad stycke, 

der skydis, och hvor megit krud, stycket skyder och om 

skarp er lat eller icke. End ere mand til slags med 

fienden, da skal archeliegeneralen til lands och til s0is 

capteinen med archeliemesteren, naar slagit er ofverstaait, 

bese och vel ofverveie al ting och udi en summa indf0re 

udi fierding och halfve t"nder tal, hvis medgangen er, 

efterdi da icke kand eller her sparis. End mangler noget 

eUer och det forspildis, forkommis eller hafvis icke saa 

n0ie i acht, som ved burde, det anslais och kortis dennum 

i deris besolding. Formaar de ei at betale, da staa sig 

derfore tilb0rligen til rette epter domb och sigelse. Naar 

.de och hiemkomne ere, da skulle saa vel generalen ofver 

archeliet til lands som archeliemesteren til s0is fra dennum 

lefvere deris beholding och derepter gisre klar rede och

Holm- og arsenalart£kler I62S 8. maj. 

regenskaf udi vort teighus, hvor hvert, som icke igien 

lefveris, er blefven, fer end de derfra skilles. 

64· 

I. Capteinen ofver areheliet skal epter hans ed 

oeh bestilling i alle maader ramme vort oeh vore undersaatters 

och rigets gafn oeh beste. 

2. Sig efter artichlerne rette saa oeh sine dertil 

holde, at te sig derepter forholder oeh ellers i aIle maader 

aehte paa dennum, hannum betroet ere 

3. Dernest at hvis, der anammis och lefveris, rigtig 

ved dag oeh datum antegnis oeh til god regenskaf feris, 

saa och at det gaat och tienligt er och med goed vecht 

oeh maal omgaais. 

4. At de, leverance giere, skulle det giere epter befaling 

oeh at te uforfalskede, gode yare lefvere, som hand 

sielf vii svare. 

s. At ammonitionen hver paa sine steder uforderfved 

oeh uforrykt vel forvaris, om des forraad, feil, saa och aId 

anden mangel och faute i tide atvare. 

6. I lige Dlaade skal hand med salpettersyderne opsiun 

hafve, at te goede yare lefvere oeh flittig arbeide. 

7. Dernest at te, paa archeliets arbeide bestillede 

ere, med flid gisre, hvis dennum befalis. At te saa vel 

som byseskytterne i rette tide af oeh til arbeidet sig indstille. 

. 

8. At ingen, som eommendo hos areheliet hafver 

nogen saadan deris arbeide eller deris egen persone eller 

deris hestruer oeh brarn, hvad heller de byseskyttere eller 

handverksfolk ere, til deris fordel bruge. 

9. At inted folk antagis eller hafvis i tienisten andet 

end vi oeh riget udi n0ds- oeh feigdetid til lands eller 

vands, hvad heller hand sielf med fort skal eller icke, vel 

kand vere tient med.

Skihsartt."kler r61S 8. maj. 257 

lyses, Izvor/ra de ny htkomne art£kler £ teksten Ira I625 

s/tr'ive ng. De OfJen/or om/aile til/olelseT ,: 0 ere ';kke 

som til/ifjiJlserne ,: Holm- og arsenalartiklerne (ov/r. s. 230) 

fz]skreone med kanslerens, men med den skrl,verkrlnd, som 

liar skrevet den 81HZ:ge del a/ O. Det kan tier/or £kke 

konstateres, at KI'1,st':an Frits har staet lor udarbe,;{Jelselz, 

01Il end dette er sandsy·nl£gt. 

Skibsartikle. 

L Om guds ords hsrsomhed. 

I. Ferst och ofver al ting skal enhver frychte den 

allermechtigste gud, gierne h"re predicken saa och aften 

och morgen finde sig til corum och bede gud om naade, 

at hans guddommelig mait. vilde voris flode, skib och 

folk med alt indhafvende al tid och szrdelis paa fortagne 

tog och reise Crem och tilbage ledsage och bevare til sin 

guddommelig zre, vort och vore rigers och landis gafn 

oeh beste. Forsemmer nogen, som sund er, sendag eller 

onsdags prediken, postil lcesningen eller COruID, straffis 

f8rste gang paa sit maaltid, anden gang derforuden til 

masten, tredie gang til masten och i jern til vand och 

bred en dag eller Here epter, som hans forseelse tit 1 befindis. 

Er ei prest paa skibet eller er hand siug, da skal 

skrifveren hver s"ndag lzse evangelium och om onsdagen 

epistelens eller bernelzrdommens forklaring eller och neste 

dag derepter, om storm och uveder det paa rette dag 

forhindrede. 

1 sakus 0 T; biir 'Vel IlZses: til. 

2. Ingen skal rere nogen disputatz paa banen mod 

voris den christelige troe och kirkers bekiendelse, ei 'heller 

maa Dogen tage guds naCn forfengeligt eller s v erg e , e i 

beller bande ved diefvelen eller andet. Hvo det gi"r, 

hand straffis derfor til masten eller i jern til vand och 

bred och h"igre, om hans motvillighed och forseelse tit 

oeh ofte befindis. De h0ige officerer gifve, for hver gang 

17

Skibsartillier .1635 8. maj. 259 

person herige, lydige oeh fBlgaehtige til land oeh vand, 

paa tog och vagt, inden och uden skibsborde, hvad fare 

och for haande er, saa vit deris lif oeh blod kand strecke. 

I lige maade skulle och capteiner och underbefalet vere 

vice- och underadmiralen hersomme, som ved ber. 

Dernest skulle oeh underofficerer, baadsmend, byseskyttere 

och soldatter vere deris cap t e i n e r 0 clh I y t t e - 

nanter herige oeh lydige under heig straf och lifs oeh 

zris fortabelse epter, som forseelsen billigen kand kiendis 

at vere, til hvilken ende bolt och jern skulle hengis paa 

masten. 

Kilde til: bolt ocb . • • masten, er skilJsartikler 1582 § 19- 

1. Skippere och styrmend hafve och med 

undercapteinen och lyttenanten skibunderofficerene, skibsfolk, 

soldater och bysseskyttere ate 0 m men de r e eller 

befale; szrdelis hafve de och under och med captein och 

lyttenant at befale, med segl at gisre, det mindre eller 

mere at fere, kaasen at sette, saa och lade oeh stifve 

och eUers hvis andet voris tieniste vedkommer, och udi 

ofveroffieerers fraverelse hafver de til voris tieniste fuldkommen 

commendo oeh befaling. 

Derforuden hafver och andre underofficerer paa 

hvert skib enhver udi sin bestilling fuldkommen com - 

mendo, i synderligbed udi ofverofficerernis fraverelse, och 

skal enhver derforre dennum vere felgagtig': saa vit, voris 

tieniste och deris commendo os til beste udkrefver alt 

under hsig eller lifsstraf, som sagen er til. End veirer 

sig och nogen at gisre voris tieniste, om end en anden 

captein eller offieerer ofver hannum settis end den, hand i 

begyndelsen vaar antaget af eller och under forordnet, vere 

lige straf undergifven 1. 

I 10m sagen er . . • undergifven, er i 0 tilskrevet i randm. 

8. Dersom oeh skippere oeh styrmend ski! ad om 

kaasen och gedsingen, da skulle de fleste stemmer 

17* 

.....

SkibsartiRlw 1625 8. maj. 

den skyldige er under, och skal profossen hafve den tiende . 

pending af aile pendingebsder, som falder af de sager 

eller andre, hvilke hand anklager eller angifver. End 

straffis nogen i jern, da gifvis hannum for jernit en skilling 

eller tOY eller mere epter capteinens sigelse och den anklagtis 

leiligbed, ocb skal capteinen vere hannum beferdelig 

saadan sin rettigbed at bekomme. 

23. Hvosomheldst udt jern settis eller och forbydis 

sin bestilling, den skal midlertid ingen len oppeberge 

uden voris serdelis bevilling. 

Hvo dennum, som i jem settis, gifver mad uden be .. 

faling, hand sidde sielf trei dage och netter udi jemit til 

vand och bred eller lenger epter capteinens tycke; hvo och 

udi jemit kommer for sveren och banden, utroskaf, motv'illighed, 

opsettighed eller feigbed mod fienden J de gifve 

profossen for jernit dobbelt, nemlig 4 skilling eller 1/1 mark 

epter capteinens sigelse och deris bestilling och formufve. 

24. Ingen captein maa nogen, som under hans 

commendo staar, aftacke eller forlefve under straf, ved 

b"r; den, som ret syg er, maa hand indquartere paa 

landet eller udi kiebsteder, hvor band anligger, at hand 

siden , .naar band til pas vorder, sig igien udi tienisten 

kand indstille, dog at i acht bafvis, at skibene i oeds tid 

icke af seefolket forblottis. End b 0 r tie b e r eller udeblifver 

nogen, som voris pendinge anammet och os tieniste 

sagt hafver eller udskrefven er, f"r end togget er fuldent 

och hand sin loftige afsked bekommit hafver, eller 

och tager pendinge af tvende och som paa tvende nafn, 

om vi folk lod verfve, verre lifsstraf undergifven. Leber 

hand bort och undkommer, da tegnis hos hans nafn en 

galge i rollen och achtis eries, i hvad keiser- och kongedom 

hand och findis; de och, 80m vidende med hannum 

omgaar, achtis udi yore riger lige saa gode som hand. 

25. Ingen paa fornemme eller lange reigser annamme

SllilJsartileler L62S 8. maio 

handtering eller och at kiebe fisk, kied, brendeved eller 

andet saadant videre end til skibs behof eller och der 

fisker eller fiske lader, de straffis derforre som for anden 

utroskaf. Lige straf ere de undergifven, som i nogen 

hafn blifve beliggende och samme sted vinden oc voris 

tieniste for deris egen fordel och handtering forsemme. 

47. End tager nogen fra yore undersaatter 

tree, ved, fztalie, lanl, hens, gies eller noget andet ilnod 

deris vilge och vidskaf, straffis derfor paa lifvet och ellers 

epter sagens leilighed uden aid naade. 

48. Voris skibsofficere och folk skulle mod ingen, 

som voris fiende er, nogen fiendskaf under deris lifs fortabelse 

bevise, ei heller skulle de nogen ski be, f rem - 

mede eller voris egen, besverge, dennum nogen den 

ringeste ting aftvinge, uden det vaar til skibets h"igeste 

fornedenhed, at te af cofarter noget kunde behsfve. da 

skulle de gifve samme cofarter, af hvilke de noget bekomme, 

richtig bevis derpaa, paa det saadant dennum af 

os kand fomeiges. 

49. Ingen skal paa yore skibe i romnlit, lasten och 

der, som de Yare, vi lader indskibe, pleier och b0r at 

ligge, noget indlade, som voris lad ing och skibslast kand 

for r i n g e , saa och ei heller paa ofverl"bet eller nogen 

de steder, som seiglationen och skibsmaneringen kand 

forhindre eller forandre. Hvo det gi"r, straffis derfore 

som for andet utroskaf. 

So. Det fBrste vort skif, orloug eller cofart, udi nogen 

hafn indkommer, hvor det achter trei dage at forb lifve, 

da skat skipperen strax vere forplicted det {Brste, skibet 

er fortougit, at sla aIle seiglene t"re era raaerne och 

dennum udi goed ter forvaring giemme, indtil skibet igien 

er ferdig at seigle. Och skal admiralen, capteinen och 

Iyttenanten bafve indseende med skipperen, at saadant 

sker, paa det seiglene med god hzfd och varetegt des

214 

Skibsartikkr I6as 8. ma.j. 

sette. Skal och ellers capteinen med archeliet hafve 

til b" r 1 i gop sic h t och vere sparsom ofver ammonitionen. 

den holde til raade och vel achte, hvad hand indbekommer, 

hvad forbrugis, saa och at med fyren, afblresen och 

rensen holdis epter archelie-taxten och artikle och ringere, 

om ske kand; hand skal och sielf och ved skrifveren 

hver skud, afblzsing, rensen och lading ved dag och 

datum antegne och lade antegne, saa och af hvad aarsag 

saadant sker, och holde bog och register med connestabelen 

och det til sin hiemkomst med sin egen haand 

underskrefvit paa vort archelie lade lefvere, at de paa 

archeliet kunde forfare, om med ammonitionen den tilsiun 

verit hafver, som vel burde, och skulle de saadan capteinens 

underskrefne fortegnelse hos deris regenskaber vere forplichtede 

at indgifve udi vort rentekammer. 

Skzosartikler Is8a § s,· I6II § 3. 

68. Derforuden skal capteinen och tilholde connestabelen 

aIle skud ved aar, maanet, dag och time at antegne, 

saa och af hvad aarsag det sker, och hvortil skut 

blifver; dernest och af hvad stycke, der skydes, och hvor 

megit krud, stycket skyder, och om skarp er lad eller 

icke. End er mand til slags med fienderne, da skal capteinen, 

naar slagit er ofverstaaet, bese och vel ofverveie 

al ting och i en summa indfere udi fierding och halfve 

tender tal, hvis medgangen er, efterdi da icke kand eller 

b"r sparis, paa det vi kunde vide, om vort krud och 

lod unyttig brugis eller spildis, ti saafremt noget skud 

un"dig eller unyttig och mod disse artiklers forbud sker, 

da skal capteinen for hver skud be tale epter arkelieartichlemis 

lydelse och siden sage sin skade hos den, 

skyld hafver, om det uden hans befaling eller billig aarsag 

1 sked ere In summa capteinen skal hafve indseende, 

1 eller billig aarsag, no tilskrevet i randen. 

.,

Ski6sartikler L6aS 8. maj. 275 

at archelie- saa vel som Holmens article 1 aIle maader, 

saa vit vor orlogsskibe och seiladsen vedkommer, hoidis 

och efterf"lgis. 

1 AI L62S 8. maj (no. LS9) § 6". 

6). lngen skal sig understaa .. at fyre noget stycke 

uden capteinens befaling , med mindre de ere til slags 

med vore och rigens fiender, da rette sig enhver epter 

den befaling, neste officerer gier, som den leiligbed er 

befalet at hafve i aeht. 

70. Skibshefvidsmanden skal hafve besynderlig acht 

och opseende med krud och lod och det lade vel 

forvare och szrdelis, naar fechtis skal, at deraf da forvarligen 

och betecht til stede er, hentis och hoidis, hvad 

fomeden gieris, och saa, at af leben, hen ten eller deslige 

ei foraarsagis nogen fare, meden at alt udi tide med goed 

ordre sker och af dennum, ved ber. I lige maade at i 

tide, och f0r mand kommer fienden til siune, enhver bysseskytter 

och handlanger til sine stycker forordnis och enhver 

ansigis, hvad hand scerdelis hafver at hafve i acht, i 

synderlighed at bysseskytterDe med flid och uden ofverilen 

yarer paa de steder och stycker med sine handlangere, 

dennum befalit vorder. 

71. Ingen fordriste sig udeD capteinens udtryckelig 

befaling at gaa i krudkammeret uden connestabelen 

och byseskytteme. Hvo det och gier, dragis en eller to 

gange under kielen. 

72. Ingen skal maa gaa udi krudkammersit 

med tend lunte eller lius, ei heller samme steds ild optende. 

Hvo det gi0r, skal straffis trei gange under kielen. 

Ei skal sig heller Dogen understaa andre steder inden 

skibsborde ild eller lius at bzre eller dermed omI"be 

uden de, pvilke capteinen epter, som deris bestilling udkrefver, 

det tilsteder. 

IS*

Skibsartillkr r625 8. 1IUJj. 

13. Vi ville herefter endelig afskaffet hafve aile 

z res k u d (med mindre vi ere in den skibsborde och det 

sielf udtryckelig befalendis vorder), som vore skibe gifver, 

naar de Kronborg eller Dogen anden vor befestning passere, 

eller och hvor di hinanden mede; i lige maade de 

skud, som gifvis, naar de her era vor Holm eller och fra 

Boden afleber, hid andkommer, aoker setter eller lafter, 

eller och naar Dogen dennum om borde kommer, vere sig 

gesanter, admiralen, capteinen eller Dogen andeo, dog 

skal hermed icke vere forment, at de jo udi feigdetid och 

ellers til tegn eller 19sen, naar ogden saadant udkrefver 

och det (szrdelis om natten. molm och mark veder, naar 

andet tegn icke seis kand) befalis, maa fyre DogIe stycker. 

I lige maade dersom de af fremmede aarlogskibe med 

stycker forzris, da mue de gifve it stycke. End meder 

nogen fornem fremmed kongelig skib eller och Dogen 

anden stor krigsBode eller skib dennum, som deris fulde 

10sen gifver, da skal voris admiral eller captein hafve magt 

voris det danske l"sen, nemlig trei, at lade gifve. 

74- Voris capteiner skulle ei heller uden aarsag ngde 

nogen at s0ge sig, ei beller nogen utilberlig opholde eller 

straffe, meden om de endelig foraarsagis at slcyde til de 

skibe szrdelis fremmede, som b"r at stryge och saa ner 

er, at det voris skibis flage bekvemmeligen och uden aid 

tvil kiende kunde, och vist kunde indhentis, och den, de 

skyde epter, kommer dem om borde, da skulle de tage 

betalet for hver skud och sig dermed forholde epter, som 

archelieartiklerne derom indeholde 1. 

I AI .1625 8. 1naj (no • ./59) § 69 

7S. Capteinen skal icke, uden neden er, fyre noget 

stycke til tegn epter folk, sluffer, skeiter eller deslige, anseendis 

hand ber vel at hafve i acht, dennum icke saa 

vit fra borde uden h9ig ned at forskicke, at te jo skibet 

kand hafve i sichte, ei heller tilstede nogen lenger fra

SkilJsartikler I6aS 8. maj. 277 

borde at vere end sickerlig och bekvemmelig ske kand, 

saa de a1 tid kunde vere om borde, f"r behsfvis eller 

seiglis skal, dennum och, som ofver rette tid udeblifver, 

alfvorligen lade straife, anseende at saafremt de end icke 

kunde udrette, hvis befalet er, at te dog til rette tid sig 

her at indstille uden anderledis befalis. 

76. Capteinen skal icke lade sig fylde Basker eller 

andet med krud och det fra borde med sig hiemf"re, 

me den allene bruge saa megit deraf saa lenge, hand er 

i skibet udi voris tieniste, som hand bebof hafver, och 

resten igien fra sig lefvere. I lige maade naar seefolkets 

bandeler fyllis med krud och de det icke forbruge, skal 

det och til archeliemesteren igien lefveris saa vel som 

lunter, kuler och deslige, epterdi capteinen saa vel som 

skib- och krigsfolket epter deris ed plichtig ere at vide 

och ramme voris gafn och beste och udi ammunitionen 

saa heigt tro- eller utroskaf bevisis kand som udi noget 

andet. 

77. Ingen maa forpartere eller forsette sit gever under 

straf ferste gang til masten och i jern til vand och bred, 

anden gang forvisis uden pas och befaling eller fra raaen. 

Hvo sig nogens gever tilforpan ter eller forhandler, 

springe fra raaen ferste gang; dog ammonition 

maa sig ingen tilforhandle under straf som for anden 

utroskaf, och som forbemelt 1 ere Enhver skal holde sit 

gever udi goed acht och rent under straf ferste gang til 

masten, anden gang en half maanids besolding och saa 

fremdelis. Och skal aid geverit en gang hver maanit besichtigis 

och den dag och sagefald til skibsbog af skrifveren 

settis och antegnis. 

1 Ovf,... § .is. 

IX. Om bytte. 

78. Naar gud den allermektigste ved sin magt gifver 

lycke at nederlegge vor och rigens fiender, da skulle alle

Sk,,"bsarfikler I63S 8. maj. 

maaltids tid igien kommer, hannum gifvis da mad. om 

eapteinen det befaler, efterdi for ingen maa anrettis andre 

end rette maaltids tider, oeb skal mad oeh dricke hentis 

af dem, dertil ere forordnede. 

Kilde til a,. styllke: Skibsartikkr Is82 § 13. 

8s. Hver tredeve mand skal hafve om dagen en 

tsnde ,,1; end gaar "llet med, da lade sig fyrgetyfge, it 

halfhundrede oeb mere n"ie om dagen med en t"nde 

epter, som n"den krefver. I lige maade, dersom sig begifver, 

at yore skibe oppeholdis i seen eller udi fremmede 

lande, det gud forbyde, af storm eller uveder eller och 

ellers fztalie br0ster, at icke saa rundelig kand spises 

som tilforn, da skal hver skibsh"fvidsmand med sin 

skipper oeh quartermestere bafve fuldmagt at skicke och 

sette, bvorledis tappis oeh spisis skal udi slig ned paa 

vor oeh den menige mands vegne, vere sig ved vecht, 

maade eller ellers af "1, vand, kost oeb alt andet. Hvis 

de da giere oeh sette, dermed skal bver lade sig Deie. 

T,l I. punktum )Jr. skibsartiRler Is8a § 8 i sl.; til 8. punktum er 

kilde: a. sf. § 17. 

86. Hvo, som spilder mad eller ,,1, hand straffis 

til masten. End kaster Dogen mad, "I eller anden fcrtalie 

oiver borde, hand straffis under ki"len. Meden formen 

Dogen utilblllrligen at tilgaa, gifve sig det for sig sielf 

allene oeh icke i haabevis admiralen eller eapteinen 1 til 

kiende, som derom hafver at forfare. 

Kiltk til I. og 3. punktum,· Skibsartikler IS83 §§ I-I-IS. 

1 eller capteinen, "' tilskrevet i o. 

87. Skal oehsaa kocken, kieldersvenden, skibmendene, 

quartermestere och aIle andre, som hafver befaling udi 

kielderen, kabytzen eller lasten, inted bortgifve, icke 

heller tilstede Dogen enten at gaa udi lasten eller cabytzen 

uden hefvidsmandens vilge och befaling. Findis der nogen 

imod at gisre, da straffis hand, befalling bafver, dobbelt 

och den anden epter skibsretten.

Skibsa,tiltl" r/)3 S B. maj. 

Kild4: SIIibsa,tikk, rsB.z § II. 

8S. Epter moltid skal ki"cken sluckis och 

kielderen luckis och iDted tappis uden h8fvidsmandens 

vilge och befaling och skal skrifveren strax, moltid er 

holden, neglen til kie1deren udi det skab i cayten, som 

dertil blifver forordnet, indlegge och negelen til skabet 

til sig tage, hvor hand kieldemegelen, naar behof gi8ris 

och moltid skal boldis eller och i rommit skal tilseis, 

harver med capteinens vidskaf igien at anamme, och 

naar optaget och tappet er, hvis forneden gieris, den paa 

samme sted igien indlegge och icke uden capteinens vilge 

deraf den udtage under en maanids solds fortabelse och 

trei dage i jem til vand och brf21d. 

89. Hvo, som ofverfalder kok eller kieldersvehd 

med ubequemsord, hand straffis under ki"len, end gi"r 

nogen handgierning paa dennum med vred huf, den straffis 

paa hals och Iif. 

Kiltle: Skibsa,.tikJe, rsB.z § .10. 

go. Pro f 0 sse n saa vel som hans svenne skulle 

hver dag, strax moltid er holden och lofsangen er siungen 

under lifsstraf forplicht vere med kocken udi cabytzen at 

bafve god opsicht och ilden strax at udslucke. 

Disligeste at der feies och rent holdis ofver det gandske 

skib, kabytzen och aile andre steder och hver morgen 

saa och, naar moltid er holden, tilholde alle quartermestere 

enhver i sit quarter, skibet inden och uden at 

dvele, toe och rent giere, besynderligen naar det regner, 

paa det sygdomb icke af urenlighed eller stank maa foraarsagis. 

91. Ingen skal fordriste sig brendevin, aquavit 

eller Dogen anden slags drik inden skibsborde at f0re och 

hafve uden admiralens och hefvidsmandens forlof, megit 

. mindre det selge til andre. H vo, dermed blifver befunden, 

dennum skal voris skibshefvidsmand saadan drik fratage

Skibsartikler r62S 8. ",aj. 

--------" 

oeh hiemfsre oeh deonum, som sig herimod forbrut hafve, 

derforuden straffe lade, som ved bsr. Beh"fver nogen . 

til sit eget behof paa grsndlandske, nordlandske eller 

deslige kaalde reigser eller oeb langvarige seigladser hed 

Yin eller saadant, lade capteinen det vide, som och skal 

bevilge, at hand det maa for sig indtage. T 0 b a k s k a 1 

aldelis nu oeh herefter at hafvis eller brugis aldelis 

vere forbuddet oeh afskaffet. Befindis Dogen det at 

hafve, da skal det hannum fratagis oeh for borde kastis 

oeh den, det hafver eller bruger, staa derfor til rette, som 

ved b0r. 

XL Om quarter oeb syge. 

92. Ingen maa sielf indtage k"ier eller sofvepladser, 

ei heller f0re h0e eller halm inden borde, meden enhver 

lade sig n0ie med den plads oeb leiligbed, bannum epter 

hans stand af capteinen udvisis under straf til masteo. 

Ei heller maa nogen, b"ig eller laug, paa nogen vore 

orlog eller eofart ofverflllre eller oeh til skibs fill r e n 0 g e D 

k v in d f 01 k , d r eng e eller andet folk under h"ig straf. 

E i skal hell e r Dogen maa f0re k i s t e r , tender eller 

skrine til skibs videre, end hannum blifver bevilget oeh 

band endeHgen beh0fver, epter den forordning af os eller 

voris admiral epter leiligbeden derpaa giort er eller vorder. 

93. Enhver skal vere forplicht sine kleder at 

u d d rag e 0 e h tar e , saa vit verligen tilsteder, naar de 

blifve voede, eller staa derfor til masten, paa det folket 

nest guds hielp kand holdis ved god belbred och os des 

bedre forrette den tieniste, de plichtige ere. 

94. Ingen skal lade sit vand i skibet under straf til 

masten, ei heller urenige nogit skibsredskaf, skyt eller 

andet. Hvo det gi"r, straffis under kislen, oeh skal enhver 

ellers giare sit behof i galionen eller paa ankeret, derhos 

ligger, oeh ieke anden steds under straf, som ved ber. 

De siuge forholde sig hermed efter eapteinens andordning.

SkilJsa,.tikln' I635 8. maj. 

95. Ingen, som unde saar hafve, skal komme paa 

sedvaanlige hemmeligheder under tilbgrlig straf, meden 

hand forfeie sig did, som capteinen andordner. Hvo och 

unde saar eller bulder hafver, skal verre forplicht at gifve 

oet til kiende och lade sig hielpe under straf, ved ber. 

Kiltk i det 7Nzsentlige: SkiIJsartikle,. 1.583 §§ 45, .,.6. 

g6. Blifver Dogen siug, da skal det quarter, hand 

under er, vere forplicht hannum i alle muelige maader 

med vaagen och varetegt at hielpe, hvilket och at forrette 

DogIe af hvert quarter skuUe nafngifvis, som derpaa 

hafver at vare, om nogen sygdomb paakommer, och naar 

de en tid lang saadant giort hafve, da skulle andre af 

samme quarter dertil forordnis. 

97. Dersom nogen paa reisen ved deden afgaar, 

da skal slaifveren udi skipperens och hfG'Jigbaadsmandens 

ofververelse rigtig registere och inventere, hvis gods den 

dooe hafver tilh0rt, och det hiemf"re til neste arfvinger 

eller och, om reisen lang er, med capteinens vidskaf selge 

det til den, mest derfQr vii gifve, om det vel selgis kand. 

Gifvis och noget til de fattige af dennum, som 

ingen fattig h8stru och b0rn hafve, det skal de fattige J 

hvilke som heldst der och nafngifvis, udi samme gafve, 

ubehindret felge. 

98. E pte r rei g sen ere nt, skal icke skibshefvidsmanden 

begifve sig fra skibet, ffllr det er indlagt i hafnen, 

och hans officerere, skippere, archeliemestere, skrifvere, 

kok och kieldersvende hafver deris reg ens k abe ,. r til 

Holmens admiral lefverit och giort rede for al ting epter 

disse Holmens och arsenalartichlers lydelse, som ved b"r. 

Kilde ,: del 1JfZsentlz"ge: Skz."osart1.·kler Is83 § 67. 

99- Artichlerne med eden skulle {erste s"gne 

mandag udi hver eUer hveranden maanet, epter som forneden, 

oplcesis for ski bsfolket, och skal af skrifveren 

feris til bog, hvor tit artichlerne lresis, hvor tit ret siddis

286 

S!libsartillier I6aS 8. maj. 

och hvad sager, der forefalder, derforuden och paa det. 

at aIle forskrefne artichle saa vel som och, bvis andet 

sedvaanligen udi voris flode och skibe hafver verit holdet, 

dis bedre maa efterkommis, da skulle artichleme lzsis 

.paa hver reigse, det ferste skibet er vel til seigls, och da 

skulle aile officerere, krigs- och skibsfolk til vands eller 

lands, soldatter, baadsmend och byseskyttere plichtig vere 

dens ed at afligge, som efterfslger. Capteiner och 

Iyttenanter, som tilfom icke soerit hafve, de skulle giere 

derforuden voris admiral dens officerered paa vore vegne 

i lige mening, som sgefolkis herepter indfsrte ed i capteiner 

och andre officerers nerverelse. 

Och epterdi aIle de, som pendinge opberge eller och 

i voris tieniste sig begifver eller udskrifvis, achtis lige, 

som de soerit hafde, da saafremt end Dogen er borte eller 

sig forsticker eller i andre maade er fraverendis I, naar 

eden gi"ris eller och tier stille, naar den oplzsis, den 

samme och de skulle alligevel holdis och regnis lige som 

den eller de, der vaare tilstede och eden svore och 

giorde. 

1 eller sig ..• fraverendis, er i 0 tilskrt!'"lJet i rantint. 

100. Vi ville os hermed forbeholdet hafve nerverende 

artichle at forandre, forbedre, formere eller formindske 

epter, som voris och vore rigers nett"rft, omstende och 

leilighed udkrefver. 

Hvilke forskrefne artichler ved alle deris ord och 

punchter vi ville af alle och hver iszr fast och ubr"deligen 

holdet och efterkommit hafve under straf, som forskrifvit 

staar. 

Skibsed. 

Vi lofve och sverge allesammen, at vi ville vere voris 

allernaadigste herre och konning, konning Christian den 

fierde, Danmarkis och Norgis konning, hans kgl. mait. 

samt hans maits. riger och lande huld och tro udi aile

Xri'gsart':kkr r625 IO. maj. 

knegt, straffis nlet jernit, er det oc officererne, atvaris 

("rste gang oc anden af "fversten eller feltmarschalken; 

sker det oftere, bafve forbrut sit officium. 

2. Naar prcedicken lomslais eller omblzsis, skal 01- 

tappen (uden til siugis n"dterft) indstillis; findis nogen 

marcatente eller anden det at giere, straffis denore efter 

krigsrets sigelse. 

1 0: umbgeschla.gen oder umgeblasen worden. 

3. Enhver skal sig oc entholde guds hellige nafn oc 

ord at misbruge oc aldelis sky den uchristelig oc utiloorlig 

sveren oc banden. Blifver Dogen befunden, som motvilligen 

oc forsettelig udi saadan guds fort0rnelse blifver 

fremturendis, naar hand af sin officerer blifver atvarit, 

hannem skal hans besolding forringis oc hand skal derforuden 

fengslis nogle dage til vand och bred, oc hvis 

hand enda fremdelis derudinden fortfarer, skal hans verge 

oc alt, hvad hand hafver indtil skiorten, hannem fratagis 

oc hand siden udaf voris tieniste oc bestilling forvisis. 

Kt"lde ,. det hek: ./(rigsartikler IO.l I § I. 

4. Saafremt Dogen sig lader h0re met nogen vitterlig 

gudsbespottelse oc guds ords oc des tieneris forh aan else, 

den straffis paa (ere oc lif uden al naade. 

5. Saafremt nogen officerer udi idelig dricken oc 

fylderie sig lader befinde, den skal dermed uden videre 

proces bafve forbrut sit officie oc det skal strax igien 

med en dyctig oc redru officerer besettis. Skal oc derforuden 

enhver gemen rytter eller knegt afholde sig fra 

det unaturlige besteske dricken oc fylden under straf efter, 

som feltmarschalken hannem paaliggendis vorder. Begaar 

Dogen udi fuldskab en forseelse eller misgierning, vrere 

h0iere straf undergifven, end om hand den redru beganget 

hafde. End forsofver nogen af druckenskab fienden modstand 

at gi0re, hans besolding forringis, forvisis uden pas 

oc gever eller OC straffis paa lifvet efter sagens leiligbed.

Krigsartikler L63S LO. maj. 293 

SID eller nogen and ens vegne foregifve. ei beller under 

straf at forvisis uden rest oc pas eller oc paa lifvet efter 

sagens leiligbed, begynde nogen ulyd 1, raaben eller perlemente. 

1 0: wiederspenstigkeit. 

12. Hvo sig rotter eller til verge stiller mod sin 

officerer, naar hand enten paa toug eller vagt straffis for 

nogit, som hand giQJr, hvilket forbudet er eller en soldat 

icke vel anstaar, eller oc ellers griber til sit verge mod 

sine officerer, hafve forbrut rest, pas eller lif efter sagens 

leilighed. 

13. Ingen officerer, hei eller laug, maa ubilligvis 

ofverfalde oc ibielslae sin rytter e Her knegte under lifsstraf. 

End slar eller saarer hand hannem for sine egne 

sager eller uden hSibilHg sag, OC som voris tieniste kand 

foraarsage, staa derfor til rette for krigsretten oc hafve 

forbrut sin bestilling, om det tiere sker, som den. den 

misbrugt hafver, uden generalen eller feltmarsschalken 

hannem viI benaade. 

III Om justicien oc regiment at underholde 1 • 

14. Generalen eller oc den, "fverste commendo hafver 

paa hvert sted, skal med de gfverste officerer, capteiner 

QC, naar ofverofficerer icke ere, andre underofficerer saa 

mange, som udkrefvis et krigsraad at bestille, krigsretten 

besidde i det ringeste en gang hver uge oc saa vit, tiden 

det kand taale, paa en vis dag oc da ordele, hvis sager 

forefalder oc lade beraadslage om det, som ngdtsrften tilsiger, 

saa oc antegne udi et vist protocol, som i god 

forvaring oc til videre efterretning oc execution skal holdis, 

hvis udi krigsraadet forrettis, oc bafve indseende, at enhver 

vederfaris den del billigt. Naar saa mange officerer icke 

til stede ere oc nQJden eller retten det fordrer, kand ordelis 

oc d"mmis af sergenter, corporaler, adelburs oc ellers 

I Dmne O1Jerskrift fattes ·i O.

294 

K1-igsarlikln- I62S IO. maj. 

·--------1 

ved beste rytter oc knegte stand ret hold is efter den, det 

efverste commendo hafver, hans befating, oc som hand 

ved at forsvare. 

15. Naar krigsretten holdis, da maa oc enhver dog 

for sig self allene oc ene v3!rendis klage sin ned oc ansige 

sin anfordring, som hand til nogen sin ofverofficerer 

hafver, om hand sig besverget finder, oc dog icke derfore 

eftertractis eller lide, om hand det icke bevise kand, som 

hand paaklager, med mindre hand nogen med udtrykte 

ord saaledis angriber, at det dens rere for nrer er oc 

hand, som beskyldis derfore, kunde lide paa sin cere, 10 m 

sagen gik hannem under sine. 

1 0: da im die sache unter augen gangen were. 

16. Skal oc enhver V3!re forplict retten at styrke oc 

de, sig derilDod forser, at tvinge oc hielpe at straffe saa 

oc i alle rettens sager profossen at vzre behielpelig 

under tilb0rlig strafe 

711". krigsartikler I6II § S2. 

17. Enhver er forplictet at hindre oc til stede holde 

den, som udi nogen offentlig misgierning befindis, indtil 

hand officererne eller profossen f0ris eller tilstillis, hvorfore 

oc ingen maa nogen misdedere dylge eller hos sig 

vidende holde, megit mindre hannem borthielpe eller und· 

sticke under straf, ved b0r 1. 

Ki/de i det 'VtEsentlige: Krigsartikle-r I61 I § Sf-. 

I 0 lorln.g.: under . _ . b0r. 

18. Hvo profossen eller hans knegte hindrer nogen 

at angribe, som sig utilb0rligen eller mod forbud an sti lIe r, 

vcere under lifsstraf oc derforuden, dersom nogen skyldig 

eller misdedere for saadan forhindring undkommer eller 

oc borthielpis eller handhefvis af en eller ftere, IrtJnlig eller 

aabenbare, da vrere den eller de, det hindre eller hannem 

hiulpet oc forstuckit hafve, i dens sted, som undkommer. 

Kilde i det vtZsentlige: Krigsartikln' I6J I § 53. 

I

.I(r·igsartikler I6aS LO. maj. 3 01 

Til I. punktum JJr. krigsa1"tikler L6II § I9. 

34. Gammel bad oc trette maa ingen, saa lenge 

tougit Yarer, med ord eller gietning igien begynde eller 

hefne anderledis end ved retten. End foruvilliger 1 sig 

nogen rytter eUer knegt uforseendis, da skulle de, hos 

ere, tage fred oc icke tilstede, at de and en gang sammelkommer. 

Fanger den, sig icke vii sige lade, skade, hafve 

den for hiemgield, oc skulle de dog begge derforuden 

staa til rette, som ved ber oc tiden oc stedet er til, der 

som de saadant begynder. 

J/1". KrigsartiRkr I6zI §§ IS, I9. 

1 0: verun,,·illigen. 

35. Hvo uden "Cverstens forlof anden fordrer med 

degen, bafve forbrut aId sin rest 10C ligge eller l"be 

efter profossens vogn i jern trei dage til vand oc bred 

oc anden gang fire dage I oc forringis sin besolding. Lige 

straf ere de officerer undergifne. som vagten commandere, 

oc enten den fordrende eller fordrede udstede S. 

1 0: und sol bei dem profos liegen t 0 tilf.: wie gedacht. 

oder bei seinem wngen 3 tage s 0: auslest. 

in eisen lauffen. 

36. Ingen drage sit verge paa nogen (soln icke under 

hans commendo staar eller oc den, som icke feltfluctig 

vii blifve, oc som artiklerne ellers tilsteder), uden fo rIo r, 

om hand end intet dermed forretter, under straf at fratagis 

alt sin bafve oc uden pas forvisis. Lige straf er 

den undergifven, som med degenen i balgen eller med 

stok eller sten slaar. saa blodet efterkommer. 

37. IHvo nogen, som degenen berger, mundslag 

gifver, hand skal forvisis uden pas oc derforuden slais 

igien I af den, hand saadan mundslag gifvet bafver, udi 

det hele compagnie eller corporalskabs nervcerelse, som 

den tien under, der mundslaget bekommit hafver. 

1 0: 'Ver einen werhaftigen einen 

mundschlag giebt, der. 

t I'O er her indl60et en fefl, sa· 

ledes at lneningl'n "' uforstael-ig.

304 

/("'r(f'sarlikler .1635 roo maj. 

den landsords nafn, bvor hand er f0d, giemmelgaar, andens 

gevcer eller hest bruger, anden sin vaaben oc verge eller 

best at bruge laaner, forvisis som en letfcerdig uden verge 

oc pas, oc skal hver rytter oc knegt actis paa det contrasegno 

eller tegn, hand paa mand eller best antegnis med. 

End blifver nogen lefverit pendinge paa krigsfolk, da hvo 

sig mere soldater lader betale, end hand er sterk paa, 

item hvo med falsk munstring omgaar, officerer eller soldat 

. til hest eller fods saa vel de, nogen dertil bruger, som 

de sig dertil lader bruge, hvad heller nogen tvende gange 

gemmelgaar eller rider under it eller to compagnier eller 

oc sig indstiller oc mustrer for den, hand icke betiener, 

den eller de hafver forbrut aId sin rest oc cassens som 

en cerl0s eller straffis paa lifvet efter sagens leilighed oc 

kiendelse. 

50. Skal enhver tilregnis 32 dage om maaneden oc 

naar ugeI0ning gifvis, da, naar den en dag gifvis paa en 

mandag, gifvis den siden otte dage mod en tisdag, derefter 

paa onsdagen oc saa fremdelis. Afregning skal ske 

hver halfve aar en gang eller OC, naar krigsmanden for- 

10fvis, dog dersom det kunde hendis, at lcenings afregning 

eller anden betaling nogle uger eller maaneder icke til 

bestemte tid kunde vrere til stede, efterdi penge ofver 

stremme maa fortf0ris, saa oc af fienden kunde forhindris 

eller af anden aarsag, da skulle krigsfolket ei derfor vcere 

mutvillige eller lade oprerske ord faide eller understaa sig 

at tvinge commissarien eller nogen anden til betaling, 

meden de skulle icke desmindre plictige vcere en tid lang 

at hafve gedult oc dog dis midler[tid] lade sig befinde viilige 

mod fienden oc girtJre alt, hvis erlig officere saa oc 

ryttere eller knegte b0T at gi"re 1 i besetning, beleigring. 

i marken oc aBe maader, som fiend en kand forhindris oc 

t 0 t"-!j°.: unweigerlich.

Krigsartikler I62,S IO. maj. 

fald at forrette saa oc proviant, trtJrf eller deslige at fere 

oc derforuden, bvis af dennem med billighed fordris kand 

oc de b0r at giere. 

56. Saafremt vi vorder til sinds krigsfolket til best 

oc fod deris n0dt"rft at lade tilde Ie i stedet for en del 

af deris besolding eller oc vi dennem lader udi vore egne 

eller oc fiendelande indquartere, bvor de deris underhold 

kunde hafve, da skal en cuirasserer lade sig afkorte for 

sin hest hver maanet 7 riksdaler oc derimod skal hannem 

gifvis hver dag oc nat paa sin egen hest 121 skolpund 

hafre eller oc 6 1 skolpund byg OC 12 skolpund hee, item 

hver uge 4 knippe halm; paa hans bidet skal gifvis bver 

dag oc nat 6 1 skolpund hafre eller 3 1 af byg oc 6 pund 

hge oc 2 knipper balm bver uge; item skal her gifvis paa 

hver person dag oc nat 2 pund br"d, 2 pund ki"d, 1/ K 

pund sm"r oc 3 potter 01 eller i stedet for kisd oc sm0r 

saa megen fisk, ost eller anden god fetalie, som til lifvets 

underholdning lige saa meget kand forsla 2, hvilket skal 

forstaais icke allene om de gemene ryttere, men ocsaa 

om alle h"ie oc lauge officerer deris tienere oc vogenheste, 

saa at for 4 vogenheste oc tvende personer, som dertil 

harer, skal afkortis hver maanet 22 riksdaler, OC naar de 

oc ere indquarterede, da skulle de lade .sig n"ie med den 

forordnede underhold oc icke bede nogen bekiende til gest. 

En arquebusererrytter paa sin egen hest skal lade 

sig mod underhold paa en hest oc person korte 51/2 daler. 

En soldat, som ringist besolding bafver, mod forbenefnde 

underhold 21/9 daler, de andre saa oc adelburs oc sergenter 

3 daler, ofverofficerer 4 daler oc dog med alt forbemelt 

sig contentere. 

Derimod skulle de aldelis begifve sig de[t]S, som [de1' 

t I 0 er plath sat aj til "ondf6rsel tt."lskl"evet af Kr. F.,,£is. 

aj tallene. 8 Saledes K,. T: der. 

tEller i stedet ... forsIn, er i K "St11edes 00

Krig-sartikler r625 rD. maj. 

--1 

krigsfolk oc soldater til hest oc fod for fienden at secundere 

oc icke dennem forlade. saa kier enhver sin zre ere 

101. Hvo langsom sig fremgifver i storm eller anfald 

eller oc anden undskyidning seger, straffis paa pas, rest 

oc verge, zre eller fingre efter krigsraadets sigelse, saa 

oc bvo sig usaarit fangen gifver, naar hand hos nogen 

haab er, som vern gi"rer eller gi0re kand. I lige maade 

hvilke som heIst hemmelig eller aabenbare med de {erste 

gifver fiucten, naar mand mod fienden drreber oc anfalder 

eller anfaldis, om de ,emmer oc ei kand bekommis, vzre 

sig rerles oc hafve aId deris rest forbrut. End betrzdis 

de, hafve sig derforuden forbrut sine fingre eller lif efter 

krigsraadets kiendeIse, oc er enhver frit saadanne feltflyctige 

at ofverfalde oc drcebe 10C dermed eractis sig 

som troe oc cerlig krigsmend vel at bafve forboldit. 

1 0: darmit er dan eines erlicben soldaten werk urid tat verrichtet. 

102. Naar slagtning holdis, blifve sig enbver paa det 

sted, hand er forordnit. Naar oc nogen slagtning eller 

storm vundit eller er0frit er, skal ingen sig tilfordriste at 

begifve sig fra sin fane oc af sin slagtordning eller til· 

forordnede plads til at muse 1, plyndre eller ellers, f0r end 

voldstedens plads gandske er vundit oc erholt oc forlof 

er gifven ved udraab, under lifsstraf. Hvo oc saaledis i 

sin ordning blifver, om de endskgnt icke paa den plads 

er, som seier erholdis, actis dog lige saa go de som de, 

der hos vare, paa det lydighed oc commendo ofver alt 

maa erholdis. 

71'. krigsa,tikle, r6rr § 8. 

1 0: mausen. 

103. Enhver rytter oc knegt vrere forplict archeliet 

at forsvare oc det i nsdstid oc paa reisen oc ellers at 

forthielpe med heste, trecken oc ly(ten saa vit mueligt. 

104. Naar Dogen paa parti eller ellers forl0fvis, 

hvilket icke ske maa uden rictig medgifven paszedel oc

320 

plict at befeste i en ned oc il. Skal oc hei oc laug, rytter 

oc knegt, tros oc kvinder, om de ellers derinde befalis 

at lossere, hver sin anpart tildelis oc den forfcerdige lade. 

I lige maade skal oc enhver sin andel forfcerdige af 

de skandzer, som til siuge efterlatte, proviant oc pas behefvis, 

hvor de self tilbage skulle, efterdi det enhvers Iif 

er anliggende; derforuden skal hvert guarnison forplict 

vcere uden modsigelse deris sted, de ligger, om den icke 

nok er forvarit, at forbedre. 

108 1 • Med siuge skal commissarien flittig opsiun 

hafve, at hospitaler til dem anrettis oc de for deris besolding 

underholdis, som ved ber. Vorder nogen udi 

. voris tieniste paa tilberlige steder vanfere eller lemmelestede, 

dem skal forreris af commissarier noget til hielp 

at komme hiem med. 

I § Io8 er tilskrevet af Kr. Frz"is ,0 K. 

· 109. Hvo helbred er oc sig urenlig forholder paa de 

steder udi nogit leier, garnisoD eller quarter, som det sig 

ei semmer el1er forbudit er, hand skal self rense stedet 

oc straffis derforuden i jern til vand oc bred. Lige eller 

he ire straf er undergifven h vo i det vand, deraf drickist 

toer sig eller forurener eller lader heste dricke deraf. I 

lige maade hvo der slagter eller Dogen urenlighed efterlader 

i leirit eller paa andre steder, end udvist er af 

quartermesteren eller Dogen paa hans vegne. 

A·ilde til I. punktunl i del vlEsentlige: Krl"gsartillkr I611 § 1xJ. 

X. Quarter, marskeren oc plynderie. 

110. Hvo sig setter mod quartermesteren eller nogen 

quarter indtager, som hannem icke er anvist, den straffis 

i jernit 8 dage til vand oc bred eller hgire efter sagens 

leilighed oc krigsraadets sigelse 1. 

I eller 0 

0 0 sigelse, 

er lilskrnret af Kr. Ltriis i K. 

1 I I. Enhver skal lade sig neie med det quarter, 

quartermesteren hannem til lands eller vands anviser,

,..-- - -- 

}(Y'igsartikler r61'; rOe maj. 

sidde, at de victualien disbedre kunde opbringe eller oc 

markatenterne, om saa befalis. Af heste skal as ofverladis 

for billig betaling de, som til bytte vorder, saa vit 

proviant oc archeliet forneden er at fortfere, med mindre 

I)'tteme dennem bekomme oc self behefve sig at montere. 

Til 2. punktum Jlr. krigsordning r6II § II. 

127. Alt bytte skal, strax efter det bekommit er, 

generalens forordnede ansigis, som det skallade registere. 

Hvo det icke giQlr eller oc seIger oc afhender sit bytte 

uden quarterit eller garnisonet hafve forbrut samme bytte 

oc en maanids gasie OC derforuden 3 dage til vand oc 

bred. End erfaris siden noget saadant nogen frastolet at 

vzre, da regnis oc straffis den,. det taget oc solt hafver, 

som en tiuf, efterdi hand det dylsvis hafver villet holde 

eller afhende. 

128. Naar slag eller storm ersfris, leier eller quarter 

indtagis oc icke forlof gifvit er, at enhver maa plyndre 

oc tage, da skulle forordnis sorne bytmestere af krigsfolket 

eller officerer, som efter krigsraadets anordning, 

om tvist paakommer, byttet skal dele, enhver officerer, 

rytter, knegt sin anpart, oc skal ingen officerer maa tage 

det bytte, nogen soldat med rette tilkommer, under hvad 

skin det vrere kand. I lige maade forholdis, naar nogit 

bytte sammelf"ris eller drifvis, som nogen szrdelis troppe 

af voris folk tilherer. 

XIL Om proviant oc sutlere. 

129. Hvo commissariernis forordnede proviantmestere 

ofverfalder eller med den proviant sig befatter, som af 

hans officerer antegnet, antagen er eller handteris, dell 

bafve forbrut sit lif. 

130. Ingen under it hengende skal ofverfalde dennem, 

som proviant eller anden yare oc nsdt(t)rft os tilf0rendis 

eller til kisbs holdendis vorder, vzre sig bonde, sudler, 

marketender, kremmer, kiebmand eller andre. Ingen skal

i 

it 

skal ingen her udi practik 1 ofverilis eller eftertractis, meden 

gieris den anordning, at paa de steder, som selgis maa, 

eller hvor sedvaanligt er, saadan pris oc ki"b paa varene 

offentIig forkyndis oc anslagis, saa ingen sig med uvidenhed 

billigen kand undskylde. 

1 0: mit practiken. 

136. Ofver alt ville vi os forbeholdet hafve, naar 

voris leilighed oc vilge tilsiger eller oc vel, efter som 

officerer oc soldater os bebagelig krigstieniste eUer ei 

giBrer eller oc af andre aarsager voris krigsfolk alt eller 

en del officerer, rytter eUer soldater samtlig eller szr at 

cassere oc aftacke, hvorimod ingen sig skal bafve at sige 

eller sette, saa kier hannem lif oc rere ere 

137. H vis udi forbenefnde artikler findis forbigangen, 

som krigsfolk ber at giere, saafremt de derudinden findis 

forsommelig, da ordelis derofver efter ]oug, ret oc krigs 

brug saa oc efter krigsraads eller standrets sigelse oc 

saaledis, at den af den begangne forseelse tilvoxende 

uleilighed oc consequentz vel hafvis i act. saa at icke 

af passion ordelis oc af justicien vel administreris ofver 

enhver h0i oc laug efter, som hand under commendo staar 

oc ber at staa oc paa hannem paa de steder kand eller 

her kiendis. 

J/r. krigsartikkr I6rr § 75. 

138. I lige maade saafremt noget ved offentlig tromslag, 

omblresen oc ellers udraabis, paabydis oc forkyndis, 

som voris tieniste udkrefver, da skal enbver vzre forplict 

sig derefter at rette, lige saa vel som det udi disse artikler 

forfattet vaar, under straf efter retten, paabud oc krigsbrug, 

oc efter som omblceset oc omslaget vorder oc 

ved bsr. 

JI". krigJartilller r6r I i slzttningen. 

139. Dersom nogen af vort krigsfolk til hest eller 

fods, officerer eller. andre icke vaare til stede, naar disse

Forordning 16a6 25. sq,tlr. 349 

alvorlig tilhoide dennem, saadanne deris bededage med 

gudelig ftittighed at begaa och forrette och dennem ingenlunde 

derfra forhindre udi nogen maade. vii och nogen 

af hofvitsogenet s"ge ochsaa siden til annexesogenet eller 

och af annexesogenet s0ge ochsaa til hofvitsogenet til 

saadanne bededage, i synderlighed de, som af h"ivichtige 

aarsager icke tilforn hafve kunt verit til stede, det vere 

dennem da friet fore. 

7. Det skal aldeles vere forbeden, at ingen enten 

udi ki"bstedeme eller paa landsbyeme maa gifvis enten 

mad eller dricke til fuld maaltid, fast mindre nogen slags 

drik til nogen udtappis, ei heller nogen kramboder obnes 

eller nogen ki"b eller sal drifvis, fer end denne gudstieneste 

er afholden och of verst and en , och skal derhos 

ochsaa, aId den stund och saa lenge disse anordnede 

bededage holdes och begaaes udi disse riger och lande, 

alle gilder och gestebud 1 vere aldelis nedlagt och af."ikaffet, 

och en dog den hellige ecteskabs ordning som t ochsaa 

den h0iverdige daab midlertid ei kand eller bsr at opholdis 

eller forhindris, daa skal det dog hafvis i acht, at 

der aldelis ingen gestebud med drickeri, spH och dants 

maa tilrettis och anstillis, men al ting udi gudelig stilhed 

foruden aid ofverflgdig och gud sielf vederstyggelig hans 

goede gafvers spild och misbrug begaaes och forrettis s. 

8. Superintendenten udi hver stift skal med flid 

hafve indseende, at presterne med tilb0rlig gudelig devotion 

herudi giGJre deris embede hver for sig, saa derudi 

ingen forsemmelse sker, som de vilde andsvare och 

vere bekient. 

1 T tilf.: i kiebstederne oc paa 

landsbyeme i blant geistlige oc 

verduige J indlendiske oc udlendiske. 

t T: saa. 

3 T tiLJ.: oc formode vi, at adelen 

i Hge maade sig her efter deris 

bryllupper oc barseler belangendis 

bekvemme, efterdi vi noksom 

eracte dennem bedre end 

andre sig at fere til sinde, hvnd 

denne tid vel kand semme oc 

anstaa.

354 

Missive Z626 20. oktb,.. 

saadant confereris, da rigteligen kand forfaris, hvad vogne 

der udstedis. Herforuden ville vi ochsaa, at i paa vore 

vegne maa farenis med vogenmendene der samme steds 

samptligeot om naagle visse eeker herefter aarligen at 

gi0re med vore folk, tienere oeh gods, sam harve yore 

rigtige passe oeh det aldelis uden naagen betalling enten 

af os eller byen, saa at hvis ecker de os derofver gi"rendis 

vorder, de maa dennom blifve betalede efter den for· 

ordning, vi am forl"n udgifvit hafve 1, hvilken betalling de 

paa vort rentekammer mue bekomme oeh as til regenskab 

f"ris. 

t Frdg r6r S I. j141ti. 

I99· 

I626 20. oktbr. (udi vart hofvitquartier Stade bye). 

Instruks lor prl:ns K,t"st':an V. om regerr:llgens lB1'clse 

under kongens /ra'VlErelse. 

SfZZI. reg. 18, 14.1-4,$. 

Instruction oeh efterretning, som vi Christian den fierde 

... hafver gifvit och meddelit voris kiere her ssen ... her 

Christian den fembte, Danmarkis 1 Norgis etc. udvalde 

printz och udi voris fraverelse til regieringen forordnit, 

hvorefter hans kierlighed sig udi samme regiering skal 

hafve at forholle. 

I. F0rst ville vi, at aile mageskifter paa jordegoeds 

oeh eieodom imellem os, adelen eller eapitlerne skulle 

sfJgis oeh erlangis hoes os allene, oeh de mageskifter, 

som allerede giorde ere, skulle hid forskickis oeh examioeris 

oeh siden efter leiligheden eonfirmeris. 

2. Dernest skulle oeh aldelis ingen benaadillger, vere 

sig enten udi geistlige eller verslige sager, udgifvis, medens 

saadanne skulle ochsaa s"gis allene hos os, dog ville vi 

hermed icke hafve forb{tJdit, ad hans kierlighet jo herefter, 

ligesom al tid brugeligt hafver verit, maa lade hielpe de

skulle bestillis, da skal det skie af begge forbemelte yore 

rentemestere paa vort renteeammer oeh icke udi naagens 

bus, oeb skal intet sligt af en allene bestillis, hvorudofver 

vi oehsaa ville, at der skal hollis rigtig protocol oeh bog 

ved daug oeh datum, som det sig ber. 

IO. For det tiende, oeh aile steds, hvor udspisis, 

skal med udspisningen forhollis efter den manere, som paa 

Bremerholm nu forordnit ere 

II. For det ellefte, ingen af vore undersaatte, som 

det begiere, skulle veigris reeommendationes oeh forskrifter 

til rette at forhielpis inden eller uden rigit. 

I2. For det tolfte, befallinger til vore lensmend och 

andre sig paa supplieationer ad erklere, uden at de ere 

saadanne, ad voris och Danmarkis rigis raad samptlig maa 

vere derhoes, skulle ochsaa udgifvis. 

I3. For det trettende ville vi oehsaa, at hans Icierligbet 

skal tilholle enhver at forrette sin bestilling, saa at 

ingen faller den anden udi sit verk, medens varer flitteligen 

paa det, han nom er befallit ad vare paa. 

I4. For det fiortende, skal der oeb hielpis paa 

bygninger paa vore slotte oeh de ladegaarde, sam os til 

nytte brugis, dersom de ellers bielpis ocb rettis kunde 

med en ringe bekostning, som med it halft bundrede 

daller eller der omtrent saa oeb med tsmmer oeh slige 

materialier kand gisris . 

. I5- For det fembtende, pas paa Norlandene saa vel 

som andre si"passe skulle udgifvis. 

I6. For det sextende, ingen uden allene voris til· 

forordnede soren secretarius skal sig understaa nogit ad 

skrif\pe, som magt paaligger, uden hannom befalis saadant 

ad gi{tJre af samme secretario. 

I7. For det syttende, ville vi, at hans kierlighet skal 

hver uge komme tvende gange med de af rigens raad, 

som tilstede ere udi raadstufven, oeb forrette hvis som

" 

358 

forher oc anden regeringens ngdtarft oc forretninger foruden 

forbenefnde tvende voris gode mend, cantzeler oc 

raad, endnu tvende af vore oc rigens raad sig samme sted 

den f0rste dag udi nest efter bemelte maaneder skulle 

befinde: som er her Anders Bilde til Rosendal, ridder. 

embitsmand paa vort slot Helsingborrig, oc Christoffer Ulfeld 

til Svenstrup, embitsmand paa vort slot Laugnolm, 

(fJrste dag udi martio oc aprili udi nest tilkommende aar, 

Jacob Ulfeld til Urrup, rigens cantzeler oc embitsmand 

paa vort slot Nyborrig, oc Holger Rosenkrantz til Rosenholm, 

befalingsmand paa vor gaard i Ottense, rgrste dag 

udi majo, dernest her Albret Skeel til Fusing"e, ridder, 

embitsmand paa vort slot Riberhus, oc Ifver J ul til Villestrup, 

embitsmand paa vort slot B0ufiinge (0rste dag i 

septembri, derefter Christian Holck til Bustrup, embitsmand 

paa vort slot Silkeborrig, oc Claus Daa til Rafnstrup, 

embitsmand paa vort slot Dragsholm, f"rste dag udi octobri, 

siden forbenefnde Jacob Ulfeld oc Holger Rosenkrantz 

ffJrste dag udi novembri, for det sidste forbenefnde her 

Anders Bilde oc Christoffer Uldfeld f"rste dag udi decem 

bri oc saaledis fremdelis, saa at to kunde vcere til den 

(erste udi forbenefnde maaneder al tid til stede oc det 

saaledis continuere, indtil saa lznge vi anderledis herom 

tilsigendis vorder, oc imidler tid med raad oc daad samptligen 

flittig tilhielpe hans kierlighed sampt forbenefnde 

tvende voris cantzler oc raad retteligen at administrere 

justitien oc forhielpe hver mand til lov, ret oc skiel, liger 

vis som vi selfver til stede vaare. Oc ville vi saa oc 

hermed begere, at foruden nogen anden voris scerdelis 

brefve oc befaling enhver af forbenefnde vore gode mend 

oc raad ville rette deris leiligged efter at kunde endeligen 

til f.orbenefnde tider vrere til stede. De andre maaneder 

se vi for got an, at her forbigaais, anseendis, det er da 

paa .de tider, som mest ubekvemmelige ere til at reise

Forordni"K r637 • oktbr. 

sommeren ofver medseilendis vorder, at samme capteiner 

och lytenanter icke nogen steds forreiser, efter at di ere 

ankommen for vor ki0bsted Kisbenhafn med vex Bode 

eller skibe eller anden steds. hvor vi vor flode och orlogskibe 

lader ligge udi vinterleie, {sr end de med skipperen 

hafver of verI ever it til admiralen paa Holmen en rictig (ortegnelse 

under deris hender och seil paa hver slags redskab 

udi ser, som paa den tilkommendis udredning den gandske 

sommer ofver kunde forneden gi"ris, saa det aar igiennem 

aldelis ingen flere end en udredning sker efter den bestilling, 

vi skrifveren paa Holmen hafver ladit (orfatte. 

2. I lige maade skulle samme capteiner och lytenanter 

och under deris hender och sei! forfatte, hvis nsdvendig 

der paa samme skibe vinteren ofver vii fortemris, saa vor 

flode hver foraar kand vere forsiunet baade med got och 

n0dtsrftig redskab dog icke til ofverflod os och rigit til 

un0ttig udgift, bekostning och skade, saa vel som ocb 

saa betiden fortemret, saa vit mueligt er och ske kand. 

3. Och efterdi ski bene saaledis med gaat och D"d· 

t0rftig redskab er forsiunet och udtaklet och fortemret, 

som det sig ber och fgee er mellet her ved Holmen. daa 

skal capteiner, lytenanter eller andre icke understaa sig 

efter deris egen lyst och tycke enten taklingen, kledningen, 

bindingen. t0mlnerverk, snedkerverk eller noget sligt at 

forandre oppe eller nedre, ofver eller undre, uden borde 

eUer inden borde, i hvad nafn det hafver; ei hellee skal 

mesterne paa Holmen, de som nu ere eller here fte r 

kommendis vorder, understaa sig noget udi vor Bode paa 

bygningen eller fortimringen at forandre efter yore skibsh0vidsmends 

angifvende uden det af bygmester och de 

forstandigste s0efarend mend, som paa Holmen och Boden 

er bestillit, kand gafnligen kiendis och befindis. 

4. Dog skal det vere skibshefvitsmendene alvorligen 

befalet at befale och tilholde tsmmermendene hver paa

Missive r627 29. olltbr. 

Fynske tegn. J, ros8. 

Eftersom vi af daglige forkommende klagte (1) Corfare. 

adskilligt motville ad 0fvis mod undersaatterne her udi 

landit af voris her inquarterede krigsfolk, saa hafver vi 

forordnet, ad om torstdagen udi hver uge da skal hollis 

krigsret paa raadhusit her udi vor kebsted Otense; ti 

be de vi eder oeb ville, at i undersaatterne baade borger 

oeh bender det lader forstendige ocb tilsige, at hvem som 

sig ofyer Dogen enten rytter eller soldat naagit ha(yer at 

besverge, de sig da indstiller oeb det angifver, saa skal 

dennem af voris dertil deputerede forhielpis [til] rette, saa 

det billigt oeh ret er, oeh ad de deris sager disbedre kunde 

fremdrage, kand i lade eders (ougit eller skrifver med eller 

for dennem fremkomme. 

23I . 

Z627 29. oktbr. (DallulD closter.) .Jlt"ssz,vc t£l biskoppcn 

over F)'rlS stift, at prtF!slerne maa ,,'£e det t"ndkvartcrcdc 

krz"gs.folk. 

R: Pj'1zske tegn . .1, Ios8. 

0: Orig":nal udfterdigelse i r"ns l,,:spearkiv. 

1'rJ'kt ejter 0 "os RtJrdam: Kirkelo'l'e 3, 1'28. 

Eftersom i lader gifve til kende, presterne her i landet 

af vorris inquarterede krigsfolk at molesteris for trolovelse 

och vielse udi egteskab, begerendis at vide, om przsteme 

mue tilstedis deris begering at efterkomme, da bede vi 

eder och ville, at i presterne forstendiger, at de dennom, 

sam sig anmelde at ville udi egteskab, det icke skulle 

veire, mens beyilge, anseendis vi eragte ubilligt dennem 

ecteskab at forbiude oeb dennem til letferdigbed och 

utugt aarsage gifve. 

232 • 

I627 7. novbr. (Dallum.) Mt"sst,ve til la;ns11Ul!luiene f, 

Fyn am, at de, da vt" joifare, at en del aj'lJore t"ndkvartcrede 

soldater jorlebe deres kompag1lier l«ietl nogen

Missive z617 30. "ov/)1". 

og z TronlzJem IOO dlr. Pengene skulle fremsendes til 

KllbenklJvn l:nden I. Janttar forstkommende. 

Sail. r4K. 3.1, .,..15. 

Koncept. 

240 • 

Z627 3. dec"'. (Hafniz.) Ab. orev t';/, aile p,(Xster ol 

klliJstfEder ". de lande, som end1zu ere fr'; for iJenden, om 

en kont,':but':on til de f,a Holsten og ,]ylland af .!Jende',11 

fordrevne. 

SlZll. 1"eK • .r8, 3.,.9. 

Eftersom en stor antal af vore kiere troe undersaatter 

udi vort land Jutland saa vel som och udi ferstendommit 

Slesvig Holsten, formedelst de icke ville gifve sig under 

fiendemis aag och treldom, efter at hand disver forskrefne 

orter sig impatronerit hafde, hafve verit foraarsagede fraa 

gaarde och gods, huse och hiemb, jaa gandske formue. 

at untvige, och efterdi det baade guds och verslig loug 

gemes er, at den ene christen sig den andens betrengde 

vilkor ber antage och med hinanden udi ned och bedrsfvelse 

medlidenhed hafve. saa hafve vi for gaat anset 

en velvillig contribution hoes alle undersaatterne i de yore 

lande, som vi endnu for fienden fri och efrig bafve, at 

lade colligere forskrefne fordrefne til nogen ringe assistentz 

och underholding, til gud allermectigste af sin faderlig 

godhed denne tids besverlige tilstand naadeligen vii forandre, 

ei tviftendis, at enhver vor kiere undersaatter sig 

jo godvilligen herudinden lader befinde och af christelig 

medynk efter formuen hertil udgifve. Og skal samme 

contribution colligeris som efterfelger. 

I. F"rst skal udi enhver kiebsted af borgelnestere 

och raadmend tvende vederheftige borgere tilnefnis, som 

med en bog til menige mand iser skulle omgaae och annamOle 

och opberge, hvad enhver hertil godvilligen vii 

udgifve, och skal enhver, som skrifve kand, indtegne sit

39 1 

kunde, da ville vi hermed alvorligen och strengeligen befallit 

och paabidit hafve, 

I. at borgerne i stederne her i landit, hoes hvem 

nogen quarterit ere, endeligen och uden Dogen modsigelse 

skal verre tilfortenkt af benderne udi betalling for krigsfolkit[s] 

underholding at antage korn och andre vare, som 

de kunde afstedkomme och det efter forskrefne voris derom 

giorde taxt och anordning och saa vit som benderne, 

rytterne eller. soldaterne udi enhver borgers huse inquarterende 

til sin opbold at yde och gifve pligtig ere. 

2. Och at saadan voris alvorlig befalling ubr"deligen 

maa hoUis och efterkommis efter, som forskrefvit staar, da 

skal borgemestere och raadmend udi enhver ki0bsted iser 

dermed Bittig indseende hafve och tilberligen derofver 

holle, saafrembt di icke self os ville stan de til rette, for 

hvis uordning deraf kunde komme och entstande. 

243· 

1627 22. decbr. (Hafniz.) 

o 

Ab. brev om, at enkver, 

som har eJendom ,: Skelsker, skal skatte og skylde af 

satian eJeltdom sa1nmen med byens borgere. 

Sail. reg. IS, 245-46. 

Eftersom borgemester och raad och menige borger 

udi vor kj"bsted Skelsker os [hafver] ladit andrage och 

til kiende gifve, hvorledis der skal findis atskillige udenbyis 

folk som przster, borger och bender, som hafver 

atskillige gaarde och jorder der udi byen, som en paart· 

dennom hafver arfvet och en part sig tilki"bt och tilforhandlit 

och nu bebois af atskillige ringe folk, som dog 

icke uden saare ringe ting udi skat kunde udgifve, derfaare 

begierendis, vi vilde forordne, at samme gaarde och 

jorders eiemend maatte ochsaa komme dennom til hielp 

at udlegge skat och anden byis tynge efter, som och 

voris kiere her fader derom forordnet hafver, daa paa det 

forskrefne vor kiebsted Skelskeer kand blifve des bedre

hoes [dennem], som suspect ere, baade paa kroppen, i 

kister och fellitzer, hvad de ind- eller udfare, och dertil 

DogIe visse personer udi eders bye forordne, som derpaa 

agt harver och med st0rste straf straffis. om formedelst 

deris fors0mmelse nogen ulycke sig tildrager, och siden 

deris daglig bedrift efteragter, deris sammenkumster och 

conventiculer suspect holder och ingen tiisteder med 

pistoller eller ofvergever der at intromitteris, mens det i 

porten at afiegge, deris nafn och herberge lade optegne 

och med vagten did begleidige och ellers med al ting hafver 

god inspection efter, som i selfver derfore viI stande til 

rette. 

264. 

I628 24.lebr. (paa vort slot Ki0benhafn). M':ss';ve tZ:1 

super-intendentc1'ne -i SeE/land, Skane og Fyn om at tZ:l 

Izolde prcesterne, at de lormane deres t£lkerere at so ge 

k£,-ken Ilzitt,'g, naT bedeklokken rt"nges, og Ptl den 101'ordnedc 

hver uges bededag. 

R: Stell. tegn. :14, 49. 

0: Orig'inal udfcerdigelse i Fyns bispearki''l'. 

Trykt eft" 0 hos RlJrdam: K,"rkelo7Je .1, I:l9-.]O. 

265. 

I628 25.jebr. (Nagskouf.) M':ss';ve tt."! lcensmcendene 

£ StElland, Fyn og ]JIlin om at lade arrestere aile 

':ndenlandske og udenlandske sk£be, skudcr og 

bJ de og ':ndt£l pd v£dere besked £kke t-ils/eete dem at udsCJle 

nogen steds Ira landel, med m-indre der kommer 

nogen, som er affcel"diget 11led vort eget eller 1JfW statholders 

pas og skal oveifores over jcergestederne. 

SaIl. tegn. :14, 52. 

266. o • 

I628 27.lebr. (Hafniz.) Ab. brev om, at 'IJ1" da de, 

med t£den skal bl';ve mangel pd korn og anden p,07J1,ant

411 

och Dogen af dennem nedsettis. skal det ske met kirke· 

vergens vidskab och minde och gifves til kirken helten 

saa megit, som leierstedet kaastede fsrste gang. nemblig 

i den store gang. nar leierstedet oboes, och mand eller 

kvinde nedsettis, skal gifves fyrretiuge rixdlr, in specie; 

for et barn tiuge rixdlr. in specie. Ligesaa i de andre 

to gange skal gifves helten efter den taxt, som det er 

sat paa; men dette gielder icke tvert imod, dersom der 

kiebes leiersted til et barn, da nyder icke fader eller 

moder derfor det same. men maa betale for sig, som rsr 

er ber0rt. 

7. Inted leiersted i denne kirke er arfveligt eller 

strecker sig til slecht eller svogerskab, men alleniste til 

hosbond, hustru och deris ugifte b"rn I som forskrefvet 

staar. 

III. Med leierstederne paa Krafts kierkegaard skal 

forholdis saaledis. 

I. De, som hafve fri leiersted i kirken, deris folk oeh 

tiunde skal hafve fri leiersted paa Krafts kirkegaard, hver 

efter deris leilighed. 

2. Andre maa gifve paa Krafts kirkegaard for et 

fuldvoxen menniske fire rixdlr. in specie; for et barn tOY 

rixdir. in specie. 

3. Paa den store kirkegaard for et fuldvoxen menniske 

I rixdlr. in specie; for et barn 1/2 rixdlr. in specie. 

Til vitterlighed at saa baade om stolestader och leiersteder 

{orordnet er, och, tat disse forordninger saa uryggeligen 

holdis skal, som forskrefvit staar, hafve vi capitulares 

Lundenses ladit trycke vort capitteis secret her nedenfor, 

den 3. aprilis anna 1627. 

272 • 

• 0 • 

I628 5. maJ. (Ha{niz.) Ab. lwev om ll,lladelse jo-r 

bfWgerne og l:navane1'ne pd B01"nkolm tt"l at ud-

Eftersom den ny kirke for Nerreport her for vor 

kiebsted Ki"benhafn er nu saa vit forferdiget, at guds 

ords tieniste kand derudi forrettis , gud den allerheieste 

forlene dertil sin naade och velsignelse for Jesu skyld, 

daa efterdi Vor Frue kirke her udi vor kiebsted Kiebenhafn 

samme kirke af sin indkomme hafver ladet opbygge 

och fuldferdige, hafver vi for billigt eractet saa och her 

med dette vort obne bref anordner, 

I. at sognepresten och capellanerne til Vor Frue 

maa l"ne och besolde end en capeUan til Vor Frue kirke, 

och at samme ny kirke maa betienis af en af forskrefne 

trei capellaner, och skal en af forskrefne trei capellaner 

boe och residere hoes den nye kirke udi den residentz, 

dertil forordnet er, och herefter agtis for sogneprest til 

den nye kirke, och skal hand vere forpligt guds ords 

tieniste til guds zre udi tilberlige tider der samme steds 

at forrette. 

2. Hand skal hver sendag holle fuldmesse med 

predicken, naar h"imesse holdis her i byen. Disligeste 

skal hand hver fredag holle fuldmesse med pre dicken, 

ligesom det sker her udi byen, och ellers skal hand vere 

forplict at forholle sig, som en retsindig och from guds 

ords tiener ber at giere udi lerdom och lefnet. 

Belangende aftensang och onsdagpredicken, dermed 

kand videre af superintendenten anordnis, saa vit capellanerne 

kunde afstedkomme, eller och at di, skolen betiener, 

och ellers blant studenterne di, best forfremmide ere, 

samme predicken menighed[ en] til deris saligheds forfremmelse 

betiene .. 

3. Disligeste hafver vi for got anset, at hvis penge, 

som udgifvis for begrafvelser enten i forskrefne kirke eller 

paa kirkegaarden, maae herefter felge samme kirke och 

alene til deris forn"denhed saa och til vin, bred och anden 

nedterftighed at maa anvendis.

422 

Forordning 1628 8. sept6r. 

Eftersom visse bededage udi kiebstederne saa vel 

som paa landet anordnede ere gud den allerheiestes ret· 

ferdige vrede oeb for vore synders ofverhengde straf at 

afbede oeh komme dog mod aId voris tilforsict i forfaring. 

en del ryggelese mennisker paa samme dage sig udi 

druckenskab oeh anden skammelighed at ,,(ve, disligeste 

erfare vi oeb stor misbrug och det hellige h"iverdige 

saeramentis foractelse at begaaes, 1 enten en del, i det de 

sig gandske derfra holde, den christen me nighed til st9rste 

forargelse, eller oeh i det en del sig i druckenskab lader 

befinde paa de dager, paa hvilke de bruge samme det 

h"iverdige alteris sacramente, da paa det saadan uskiekelighed 

och guds fortsrnelse, saa vit gud dend allermegtigste 

sin naade oeb hielp vii forlene, maa afskaffis, 

I. ville vi hermet alvorligen paalagt och befallet 

bafve vore fogder, embidsmend, borgemestere och raad 

saa oeh andre. som at befalle hafver, at de flittig indseende 

hafver, at med gud den allermegtiges gode naadige 

bistand denne besverlige tid ieke alleniste begaaes oeh 

fremdragis met den maadelighed oeh afhold, som derom 

udgangne anordninger 2 enhver tilholder, meden och at' 

aId forbenefnde (ylderi, giestebud oeh anden deslige forargelse 

afskaffis szrdelis paa de tider, nogen bededage 

holdet vorder, saa och at enbver sig (ra druckenskab paa 

de dage, band det h0iverdige sacramente bruger, gandske 

afhoider. 

2. Oeh paa det aId dets aarsag, saa vit gud den 

allermegtigste sin naade vii forlene, maa betages, da skal 

aid kroen och tappen til saadan ofverfled paa bededagene 

vere forbudet, och dersom nogen befilldes, SOlD da enten 

til forbenefnt ofverfl"d udtapper eller udtappe lader eJler 

och nogen enten paa bededagene eller de dage, som de 

1 T: enten i det en del sig gandske. S T forbig.: at. 

I T: anordning.

Forordning I628 I7. seplhr. 

benge at maa anrettis paa det sted, som tilforn var forordnit 

til de siuge, efterdi der berettis, det at falde dertil 

for lidet. 

I. Och skal skolmesteren samme steds hafve maanidskost 

lige ved en aC vore skippere der samme steds, dog 

med slig condition, at forskrefne skolemester derimod skal 

informere tolC pedicker gratis och uden al len och paa 

halfanden aars tid lere dem til at lese och i nogen maade 

at skrifve, saa och begyndelsen paa regnekonsten, och 

strax halfandet aar med disse 12 er ent, daa andre tolf i 

deris sted och saa aar eCter aar det at continuere_ 

2. Och dersom andre foreldre eller formyndere blifve 

til sinds til samme skole at lade sette deris bern, skal di 

for hvert barn gifve skolemesteren til 10n for hver uge 

2 skilling danske. 

3. Disligeste naar nogen begierer Holmens klocker 

at ringis for noget lig, daa deraf at gifvis 2 mark rigs, 

den ene til skolemesterens len, den anden til degnen, som 

ringer. 

4. Och naar b"rnene hafver giort saadan fremgang. 

at di kunde siunge for Jig, daa skolemesteren med b0rnene 

at siuuge for dem, som det er begierendis, ligene til deris 

leiersted, ligesom bernene udi b0rnehusit giere, och skal 

skolemesteren gifvis for hvert lig 2 mark rigs, halfparten 

at anvendis til papir til b"rnene, halfparten at komme 

hannem sielC til beste. 

5. Och ville vi, at sognepresten och capellanen til 

Bremerholm skal hafve fiittig indseende med skolelnesteren 

och ungdommen der samme steds, at intet i b"rnetucten 

fors0mmis, och skal forskrefne skolenlester vere presterne 

underdanig och lydig i alt det, som kand komme til uog 

dommens optuctelse. 

6. Sammeledis skal voris admiral paa Bremerholm 

saa och sognepresten til Holmens kirke hafve ftittig ind·

434 

3. Samme straf ere oc de undergifne, som for munstring 

fri ere, om nogit tog paakommer, som de fort skulde, oc 

deris rostieniste da icke i tide fremkommer, dog at enhver 

forleggis dag, inden hvilken hand bekvemmeligen kand 

va!re til stede. Samme pengestraf hafver officererne som 

anden vitterlig gield at sege, om den forseelse findis hos 

den, icke godvilligen vii udlegge. Dersom oc officererne 

findis hennet at se giennem fin gre , da hafve sig rigens 

marsk af dennem forbemelte halfhundrede daler at ud· 

fordre oc dennem til det hospital, som i hver province 

det best behefver, at lade levere. 

4. Ere oc tu eller Here om en hest at holde, da skal 

samme ryters taxt oc besolding paa hest, fuld vaaben oc 

gever vcere efter, som besoldingen paa en cuirasier nu 

udgifvis, halfandet hundrede daler in specie eller deris verd 

udi gangbar mynt, oc skal en af dennem, som for samme 

hest ere taxerede, den holde efter, som de best kunde 

ens vorde. 

5. End vii ingen dennem den godvilligen sig paa· 

tage, da, saafremt adelsmand oc frue !!ller jomfrue derom 

er, da skal adelsmanden sig den at underholde paatage. 

Er oc adelsmand alene, da skal den, ung oc vederheftig 

er, den sig at holde paatage, oc de, aldrende eller oc 

vedtftJrftige ere, giere udleg, om de det ere begerede. 

Er oc lige kaar ofver alt, lodde sig derom, hvo tilleg an 

[n]amme skal oc rostienisten forrette. Falder anden tvill 

ind, derom hafver rigens marsk i det land, hand er t i Qe 

andre de rigens raad , der ere bosiddende, at sige oc 

skielne. Hvo saaledis met oc for andre rostienisten ud· 

reder, hannem skal der paa it helt aar gifvis besolding. 

Naar aarit er ude, da gaais videre derom, som fmr er 

melt, om ellers tvifl i ndfalder. 

6. Blifver samme tilleg oc besolding tilbage hos 

dennem, den udgifve skulde, da skal ritmestern, eller hvo

Forordning I6a8 30. septhr. 

435 

i hans sted commanderer, den udfodre som anden rictig 

gield. Sker det icke, da er den, besoldingen icke bekommer, 

fri for rytteren at udgiftJre, indtil den hannem 

fornsies, oc ritmesteren sielf plictig for samme hestis ud· 

blifvelse at staa til rette. 

7. Oc eftersom enhver, som sig gods saa vit til· 

forhandler, at hand deraf rostieniste b"r at giere, saadant 

met billighed hos sin ritmester hafver at angifve oc siden 

deraf holde den del, hannem met rette ber, saa oc i lige 

maader, dersom nogen hafver afhend sit gods saa v it, at 

hans rostieniste deraf b.ar at forringis, hand fremvise sin 

jordebog, met egen haand underskrefven, met neiactig 

designation, til hvem hans gods er afhent, for rigens marsk 

i det land, hand er, i de andre for de rigens raad, der 

ere bosiddende, oc tage deris bevis derpaa, som hand for 

ritmestern eller den, i hans sted commenderer, hafver at 

fremvise, oc vzre siden angerles. End befindis, at nagen 

icke sin jordebog til fulde fremviser oc saa, at hans rostieniste 

hannem derofver forringis kand, hand gifve dobbelt 

saa megit bftJder, som hand ellers udgifve skulde, om hans 

rostieniste icke fremkom, oc vcere end a plictig samme 

rostieniste at fuldgi"re. 

8. Saafremt oc nogen tvist eller tvift paakommer, 

da vcere enhver plictig for rigens marsk oc raadet, som 

til stede er, sin jordebog at fremlegge. Befindis da, at 

hand icke saadan rostieniste giort hafver, sam hand met 

rette burde, vzre sig forplict at udlegge til hospitalit, 

som forbemelt, for hver hest it halft hundrede richsdaler 

eller deris vert udi gangbar mynt, for en half hest fem 

oc tifveO richsdaler, hvilket er oc at forstaa onl anden an· 

del udi hest. Dog hvo sin jordebog til rigens nlarsk 

fremsender, hand holde sig efter taxt, som ansettis efter 

forordningen oc vcere angerl"s. 

9. Hafver rigens marsk tvifi, nogen forsemmelig met 

28-

}oorordni"g' 1629 6. Jan. 439 

forbrut skib och gods och alt det, de hafver med at fare, 

Dleden och derforuden tiltalis och straffes som de, der 

modvilligen imod vore obne mandater och forbud handle 

oc b gi"rre ville, dog hermed icke ment eller forbuddet 

forsk.refne slags korn och vare til vort rige Norge och 

imellom andre vore egne lande, af fienderne endnu 

uoccuperede, at maa feris och selges. 

3. Ti be de vi och byde voris fogder embedsmeod, 

borgemester och raadmend och aIle andre, at i efter forskrefne 

dag aldelis intet af forskrefne slags korn och yare 

tilsteder af forskrefne vore laode enten fra yore kiebsteder, 

hafner eller anden steds fra efter, som forskrefvit staar, 

at udfsris eller udskibes, medens hvor meget efter forskrefne 

dag kunde findis indskibet, at det igien opskibes 

och intet udferes under det skin, som det allerede hafde 

for dette vort forbuds dato veret indskibet, anseendis den 

store magt, os och riget derpaa liggendis er. 

300• 

I629 6. Jan. (Hafniz.) Frag. om de vilkar, nvorunaer 

vt:nkandlerne t: Kebenka'lJn ma handle bade mea rinsk og 

/ra1lsk vine 

Stzll. ,ego r8, 376-77. 

Eftersom vi tilforn ved voris obne udgangne mandat 1 

och forordning hafver ladet forbiude, at ingen, som handler 

med rinsk vin, maatte handle med nogen anden slags vin 

och den enten udi samme kielder eller och anden steds 

lade indlegge och fortappe, och disligeste di, som handle 

med spansk och frantz vin, icke at maatte handle med 

rinskvin, och vore undersotter her udi vor ki"bsted Kiebenhafn, 

som samme trafique bruge, nu hafver ladit anholde 

och begiere, at dennom fri maatte tilladis med atskillige 

vin at handle, sig erbiudendis daa self frantz vin af Frankerige 

at lade forskrifve och hente, hvorved den daa och 

1 FrdK. J60s 3. avgust.

440 

Fur01"dning I629 6. jan. 

bedre kisb kunde selgis end nu, den mest af Holland hid 

blifver indfsrt, daa hafve vi des leilighed ofverveiet och 

saaledis for atskillige betenkende skyld for got anset och 

bevilget, 

I. at vinhandelen her udi Kigbenhafn herefter skal 

vere fri och liber, saa at det skal vere enhver vinhandeler 

frit och uforment at handle nled rinsk, spansk och frana 

Yin och aile slags yin, dog saa, at di det icke udi en 

kielder eller hus hafve, men rinsk och spansk Yin serdelis 

udi en kielder eller hus och fransk Yin udi et andet bus 

eller kielder efter forige forordning, och dersom Dogen vii 

holde vinkielder paa tvende steder och udi tvende huse 

udi en gade, daa skal der vere hus och gaard imellem, 

som andre tilherer, och af andre er bevont, och skal ingen 

maa sig tilfordriste at selge frantz yin for rinsk yin, medens 

enhver slags Yin for sig self uforplumpit i aile maader ud· 

tappe och selge. 

2. Saafremt nagen hermed anderledis omgaais, end 

som forskrefvit staar, daa efter forige forordning at tiltallis 

och straffis. 

3. Bedendis och biudendis vore fogeder, embitsmend, 

sammeledis borgemestere och raadmend her udi Kiebenhafn, 

at di flittig indseende hafve, at forskrefne vinhandeler 

sig forholder efter, som forskrefvit staar, och dennom, 

derimod giere, lader straffe J som tilberligt, och dersom 

borgemestere och raad findis fors"mmelige och icke lader 

straffe dennom, som herimod giere, daa skal vore statholder 

her udi vor kiebsted Kiebenhafn tiltalle borgemestere 

och raad, for di ofver vor mandat icke holde 

ville. 

30I• 

I629 I2. febr. (IIafniz.) Frdg. om forlntd mod, at 

prcestet'ne ,; Fyn give bander'l1,e ai, nd-r de iefJere derts 

ttende.

445 

kiste frantz glas, Hesens eller Dantziger glas 1 ort; en 

skoe glas l/S ort; en kurf eller kiste med kruse eller kander 

I 1/2 daler; en fad eller kiste med filthatter 1/2 daler; en 

tgnde potaske 1/. ort; en lispund blyaske 1/20rt; 200 foed 

"elandske sten 1/1 ort; en skok potter 1/, ort. 

3. Trrevare. 100 store klapholt, pibholt, faedholt 

eller pibestafve 11/2 daler; en telt prys vogenskud t /! ort; 

en tolt kurits vogenskud 4 skilling; en telt store egeborde 

en ort, en t0lt smaa egeborde 1/1 ort. 

4. Disligeste af edelsten, perler, s0lfvergeschier, 

som jubilerer och guldsmeder her udi riget indferer och 

her samme steds blifver solt, adskillige slags trip, 

ulden grofgr0D bommerside, desligeste af kammerdugsleret 

och anden kremeri, som icke findis i fsrrige udgangne 

rulle, saa och adskillige farbe skal gifves den tiufvende 

pendinge des verd af aIle indlendiske saa vel som ud· 

lendiske, men naar nogen indferer til fri markeder her udi 

riget slige vare och gods, skal de gifve den tiufvende 

penge af det allene, som de seIger och forhandler der 

samme steds, och skulle hver, som samme gods indfsrer 

eUer och anden slaugs kramvare, skrifteHgen andgifve och 

klarligen opteigne, for et billigt ki0b sette och taxere 

efter, som det kaast hafver. Safrembt Dogen falskhed 

derunder befunden blifver, de da icke viI hafve forbrut 

samme gods, som fordult ere 

o 

I629 25. mars. (Hafni;;e.) .4.b. lwev om, at vorl 

Danmarkes .,':ges rad ejter vo, anjordr-ing t':l landenes 

dejensf,ons jornedenhed kar bev£lget, at der ma oppeblE'I'es 

,: told aj kver okse, sam udsk-ibes, 1/2 rdlr. ove1' de1t 

jorrt:ge stedva'lll£ge told, kv£lken V01'e toldere skulle

456 

roes er icke smuk, som icke skiller sig af med grofve 

laster oc forargelige synder i tide, saa er det da os ocsaa 

forn8den i denne christne menighed, at vi retsindeligen 

gi0re det samme oc bolde hart ved den christen kirkis 

moderlig vis i denne sidste tid med al troe oc tlid, som 

vi for gud ville antsvare. Oc derfor, efterdi her ocsaa 

disverre findis hoes os denne gro(ve forargelige synder 

N. N., som hafver bedrefvet det oc det etc., ubi ex .. 

aggeretur species peccati per sententiam unam aut alteram 

ex verbo dei etc., da bsr os som rette christne at uel 

r"dde saadanne gammel surdei oc skillie den aabenbare 

synder fra os, at hand eller hun icke ydermere slcal for· 

arge eller forderfve denne gandske menighed oc (ere guds 

retfcerdige vrede ofver alle tillige sig self dermet til des 

sterre straf oc fordsmmelse, hvorfor jeg, som intet tvifler, 

at enhver af eder, som er en rzt, sand christen af guds 

aand, mener jo det samme med mig i vor herris Jesu 

nafn om saadan en dieflens gierning oc stinkende vederstyggelighed, 

nu her paa mit embedes oc den christne 

kirkis veigne med vor herris Christi kraft kundgigr oc 

aabenbarlig forkynder, at N. N. for slige grofve forseelsis 

skyld er it bands menniske oc udeluckit Cra den christne 

menigbeds samfund oc sacramenter som en bedning under 

saadanne sine synders beholdning oc band oc gods vrede, 

som hand (eller hun) saa ydermere samler sig self med 

sin haardhed oc ubodferdige hierte til paa vredens oc 

guds aabenbarelses retCzrdig dombsdag oc ofverantvordit 

sathanre til ki"dsens forderfvelse, paa det at aanden efter 

en sand omvendelse kunde blifve fri oc salig paa den 

herris Jesu dag. 

Dersom, naar saadan band ske skal, nogen tvifveJ 

indfalder, skal przsten dermed icke for megit ile, mens 

kand, om behof gi"ris, boes bispen, provisten oc neste 

prcester sig om raad oc samtycke besp"rge.

19. Vorder nogen bandsat siug eller den uden 1 

aabenbarlig afl0sning icke ber at stedis til Jesu Cluisti 

naderis sacramente og dog i sin siugdom alfvorlig begier 

derudi at vorde delactig, da maa saadant ske, oaar hand 

sig dertil christelig skicker, dog skal hand, om hand 

blifver igien til passe, alligevel menigbeden aabenbarlig 

forbede oc da at gifvis til kiende, hvorfor hand tilforne 

er til alterens sacramente tilstedit, mens d0r nogen bandset, 

som icke aflest blifver, maa icke begrafvis i kirke 

eller kirkegaard. 

20. Dersom nogen, der aabenb&riig hafver syndet 

paa en sted oc kand icke saa lettelig komme did igieD. 

hvor menigheden aabenbarlig kunde forbedis, for atskillige 

aarsage skyld begierer hiertelig aft"soing paa det sted t 

som hand da befindis paa, kunde det hannem oc aabenbarligen 

tilladis dog saaledis, at den guds ords tienere, 

som vaar paa det sted, hvor synden er bedrefvit, vilde 

beskedenlig til kiende gifve den hele sags omstendigheder 

oc leiligheder, oc at saadan en efter gangne! proces 

maatte nu vel oc uden fare aabenbarlig aflesis; vilde oc 

bede den 3 sogneprzst at gisre det, i hvis menigbed hand 

fantis nu at vcere oc af hvem hand sligt begierde, som 

fsr er rltJrt, at den przst det da maatte forrette dog saa, 

at band strax derpaa skulle tilskrifve det den fsrige przst, 

sligt hos sig at vzre sked, at hand det derefter kunde 

forkynde ocsaa aabenbarligen i sin menigbed, som til at 

afbede slig forargelse paa den persons veigne, som tilforne 

hafde sig der forset oc nu vaar aftest, som sagt er. 

21. Ingen maa af den christen menighed udeluckis 

eller bandsettis, icke maa beller liusis til band for den, 

som icke vidis hvor, mens dersom nogen synd oc utilb8rlig 

gierning af ubekieot mennisker bedrifvis, da skal przsten 

1 U tilf.: nogen. 

I U: forgangne. 

S Sdkdes U; T: den bede.

af predickestolen bede oe formane gud den allerheieste, 

at saafrembt samme menniske lefver, den maa blifve kient, 

aabenbarit oc tilberligen straffit oc komme til sine synders 

bekiendelse oc omvendelse: derhoes oc at efterdi samme 

menniskes 1 synder, som hand holder hemmelig, ere hannem 

udi himmelen forbeholdne oc hand derfor er saa megit 

des lengere fra sin omvendelse, som hand holder sig ubekient 

for guds ords tienere oc den christen menighed, da 

skal band advaris, at om hand saa er ved haanden, at 

hand den formaning hrarer eller oc derom sperge kand, 

at hand holder sig fra vor herris Jesu Christi legemis oc 

blods sacramente, efterdi hand er udi guds vrede, indtil 

hand sig bedrer, bekiender oc omvender. 

22. Eftersom hidindtil for en ringe oc feie actet ting 

hafver vzrit brugeligt af predickestolen at liuse, som dog 

til det sted, der al tid hsiactig her at vzre, billigen icke 

henhrarte, saa skal det hermed aldelis vzre afskaffit, saa 

alt hvis den christne kirkis ben icke udkrefver, derom 

icke beller af predickestolen skulde meldis, mens hvad 

anden verdslig bedrift angaar, kand paa landsbyerne 

skickeligen efter tienisten paa kirkegaarden vel forrettis. 

Oc om nogit giflJris forn"den af predickestolen at gifvis til 

kiende, skal det for tienisten prcesten angifvis, at band, 

som dets steds respect best ber at hafve i act, kand vide, 

om derom ber at liusis eller ei. 

23. Naar nogen tvist eller uenigbed imellem forzldre 

oc bern, husbond oc bustru eller oc andre naboer oc 

venner kunde indfalde, som christeligt oc best vaar uden 

vit1eftighed oc aDden eftertale at kunde i stilhed vorde 

bilagt, da b"r oc kand enhver, som mest christeligt hierte 

hafver oc mest begier at skye forargelighed 2, had oc ar· 

vinds onde begyndelse, enten beklage sig for sin sjrel· 

sergere allene eller, om det icke viI hielpe, for hannem 

1 U: menniskers. t U: foraargelig.

Forordning 1639 27. mars I. 19. 

som recte gaar, for verdslige reet komme nogen til skade 

i nogen maade, oc paa det den beregtede, om hand 

uskyJdig er, icke maa komme til vanregte, da skat intet 

skriftlig fattis om saadant, meden al tiog hemmelig udi 

deris moede holdis oc forrettis, oc om przsten nogit, som 

hemmeligt er, eller hans ,medhielpere udferre, da hand 

afszttis efter ordinantzen oc hans medhielpere gifve 30 

rixdaler Itil deris hosbund eller de fattige, som fer 

er rert .. 

30. Oc efterdi udi tvifvelraadige sager przsten sig 

icke aUene med sin medhielpere, mens ocsaa med provisten 

oc, hvor provisten icke sagen rette kand eller ei noksom 

forstaar, med bispen hafver at raadfsre, da skal provisten, 

naar nogen hans provisties przster det begierer, skicke 

samme przstis bref oc skrifvelse ved en af herridsp[r]a:sternis, 

til hvilket at fremsende przsterne ordentlig 

skulde skiftis, bud til nzste prcest oc saa frembdelis fra 

it herrit oc til it andit, indtil brefvit til bispen fremkomme[rJ. 

I lige maade forholdis med beskeden oc raadfarsel fra 

biskopen paa samme angifvende tilbage paa sine steder 

igien ved provisten oc przsternis bud at skicke oc forskaffe. 

3 I. N och skulle aIle guds ords tienere hafve senderlige 

indseende til endoc stundumb hus fra hus, hvor mest 

forn"den oc bekvemligst ske kunde, at de, som er i deris 

menigheder, nerre sig redeligen oc holde deris bern til 

here, handverk oc anden tieniste, hvorom der oc alfvor 

ligen b"r at ske formaning. 

33. Befindis przsten eller hans medtienere udi dens 

bestilling at se igiennem fingere eller vcere fors0mmelig, 

da skulle de efter lensDlandens oc bispens sigelse straffis, 

som ved ber. 

34. End skulle guds ords tienere sampt deris med- 

1 U: til bospitallet, som feer er r0rt.

474 

ForordninK' 1629 27. mars 11. 20. 

derefter sker eller icke, hvilket skal ske tvende sinde om 

aarit dominica palmarum oc dominica "quarta adventus. 

20. 1 Callente tieniste ville vi oc befalit hafve at skal 

ske i den christne kirke med bemvisitatz, tillige som provisten 

efter landemode, hvor lensmanden der paa steden 

prcesiderer med superintendenten efter voris forordning, 

lader prcesterne kalde til hobe, al ting dog uden gestebud, 

saa som det forbud er tilforn for visse aarsager 

skyld, ! dog at hold is messe, sang, predicken oc andet, 

som det hafver verrit i christelig brug hidindtil oc kand 

rettelig komme guds nafn til lor oc zre. 

1 U: End vaar och det til guds den christne. 

zre, at calIente tieniste skede i I U: bier doeg holden med messe. 

IIL Til det tredie: Hvorledis dricken, forarge· 

lig omgengelse oc klCEdedract hos geistligheden 

kand reguleris. 

J • Efterdi druckenskaf i guds ord heiligen er for· 

buden, saa oc i heiloflige konning Frederiks mandat 

przsterne ved deris' kalds fortabelse forment, da skulle 

ingen geistlige mend herefter dricke sig drucken, med 

mindre de efter r"rste oc anden paamindelse om saadan 

deris uskickelighed ville miste deris kald 1, paa det de 

des bedere med sterre flid oc god betenkende kunde 

forrette deris kald oc embede endocsaa uden kirken, naar 

de kunde kaldis til bsrn i dgdsfare at debe, barselkvinder 

oc andre siuge mennisker ocsaa i deris yderste at besege, 

tr"ste oc communicere, hvilke heUige gieminger icke ellers 

tilb"rligen oc uden stor forargelse kunde forrettis. oc 

derfor, naar nogen geistlig mand blifver indbgden til nogen 

erligt vcerskab, skal hand ingenledis sig til druckenskab 

lade bevegis som ei heller til Dogen anden ofverfisdighed. 

natteszde oc lztfzrdighed i snak, dants eller noget saadant, 

1 For: med mindre • . . kaJd, ha,. U: under sam me strar.

Forordnlng r629 27. mars III . .1. 475 

skal oc ingen anmode hannem m0git mindere vilde nede 

hannem til nogen druckenskab 1. 

2. Udi lige maader skulle dem ocsaa VCEre en veder 

styggelighed at harve ny noder, i hvad som heIst maade 

det vzre kunde, saa de holde sig aldelis efter ordinantzen 

oc den ordens vis endoc i tarfvelig side kIzder, sam marier, 

kiorteler oc andet saadant, som deris stand s"mmer oc 

udkrefver, hvortil de oc skulle holde deris husb-uer oc 

b"m, at de icke holde sig efter andres oye vis, In..:n heller 

gifve andre god exempel til tarfvelighed oc skickelighed 

. . 

i aile deris klzder oc dragt,· saa som oc skolemestre, 

berer, studenter oc skoleb"rn skulle gaae i s0mmelige oc 

tarfvelige dragt, efterdi de optuctis oc christelig sig skulle 

berede strax af ungdommen op til skoIe- eller kirketieniste, 

hvilket allcrede saaledis forskrefvit oc befalit er efter, 

som professorerne kunde best anordne. 

3. Skulle ei beller geistlige personer gifve aarsage 

til synd eller forargelsc, men i aIle maader vzre exempel 

for andre til aId skickelighed oc retfzrdighed i alt det, 

80m dennem kand vzre forn0den at handle oc gi0re, oc 

'saa derhos tage vaare paa deris studering i deris louglig 

kald oc embede oc bolde aile denl, som ere i deris hus 

ude.o 0rke1Ashed til alt det, som j CErligt, s0mmeligt oc 

christeligt vzre kand, at hver iblant sine husfolk, VCEre 

sig hsi eller Iaug, kunde tenke til i lige maade det samme 

at giBrre, som end stor magt paaligger efter enhvers 

stande oc vilkor oc bede a1 tid gud flitteligen for sig at 

andere derom, som det endelig i denne onde, forargelige 

tid allerlnest forn(tJden er. 

Oc paa det alt dette forskrefne maatte. des flitigere 

1 U tilt.: med mindre hand derfor, 

i hvnd stand hand er, vilde 

vere o.lvorlig straCfid, om paaklagis; 

den gemene mand skal 

gifve til straf 10 rixdaller och 

adellen hundrede rixdaller, och 

lensmanden skal dem self udgifve, 

om de icke herefter exequerer. 

t U tilf.: ere

Forordn,:ng r629 8. april. 

- -------, 

rige Danmark atskillige freOlmede mynt at skal indfsris, 

som dog ieke af den verd er.e, at di udi skat, naar den 

paabiudis, udgifves kunde. daa hafver vi med voris Danmarkis 

rigis raads raad oeb betenkende for raadsomt eraetet 

denne forordning derom at lade giere, nemblig at 

vore undersaatter paa ingen steder her udi riget andre 

penge bruge eller indtage skal, end som siden til neje 

udi skat och anden betalning kand udgifvis. 

3 I 3· 

I629 8. apr':l. (Hafnire.) Miss':ve til ltEnS1lU1!nd.ene i I 

StElland, Fyn, Smalantiene, Halland, Skane, Bleking of 

Norge om oph(E1Jclse a/ den Strals1J,nds by, sum nu iHI 

beSVtel"es med nogen beleJr':ng, bev':lgede /r':ked til i' tvJrt 

l"z"gCl" at tt7forkandle s":g og uti/ere korn og antle/. 

Sail. tegn. 24, 265. 

Eftersom menige borgeskab udi Stralsunds by hafver 

forhverfvet for nogen tid siden frihed at maa tilforhandle ; 

dennom her udi vore riger korn oeh andet 1, som de 

kunde forn0den hafve, oeh det toldfrie udfere, imeden de 

yare bevilget, sa efterdi de nu ieke med nogen beleigring 

besverget fer], ville vi, at de sam me . frihed ieke lenger 

skal niude, bedendis dig oeh ville, at du dette paa tilber- I 

lige steder lader gifve til kiende, at vore toldere och ' 

andre sig derefter kand vide at rette. 

1 Missive r6R8 I. julio 

3 I 4· 

I629 8. apr':t. (Hafniz.) Fl"dg. om utlsced at llampe 

Ire. Salle tegn. 3/-, 26.,.. 

Trykt samtidig pd r hiatt med Aptilis i d4tum. 

Desuden ""vkt sa.mtidig I'd I hlad med Aprilis i datum, 01 ifI6 

et af di'sse tryk nos Paus: Kongelige jorord.ningn- for Nwp, J. 

667-68. 

Eftersom hamp her udi vore riger opstiger och blifver I 

dyre oeh der til med icke vel her er at bekomme och 

J

49 2 

Fortwdning ffu9 fO. oitlw. 

7. Ydermere paa det smaamynten maa blifve i sin 

gode tilstand och esse, daa ville vi aIle udlendiske 

smaamynt, som uvichtige och ringer end fiorten lOOig 

self ere eller och af kobber eller pajement slagen ere, 

hermed aldelis hafve afskaffede och forbudne enten at 

udgifves eller och i nogen handel och vande) at iodtages. 

8. Befindis nogen enten rixdaler hsier at udgifve 

eller och nestbemelte forbudne udlendiske mynt at indfere, 

forhandle och udi nogen kisb eller sal at bruge eller och 

i andre maader sig mod denne vor forordning med pendings 

indtegt eller udgift at forholle, den skal samme pendinge. 

som saa med omgaaes, hafve forbrut och derforuden staa 

til rette som den sig mod voris forordning hafver fergrebet. 

9. End befindis nogen, som voris smaamynt gamble 

eller ny til forprang eUer och andre til beste, som deris 

fordel dermed sage vine, opvexler, den skal hafve forbrut 

for hver pendinge tie och derforuden trei uhiemmels mark, 

som den med uloflig bedrift omgaae. 

IO. Endeligen paa det denne voris myntordning udi 

sin go de brug och bistand maa continuere och boldes, 

da hafve vi for got anset, at v 0 r i s r a ad, som udi vor 1 

ki0bsted Ki0benhafn och vort land Seland I nu ere eller 

herefter [kommende] och sig forhollende vorder, med 

mynten och, h\,is deraf henger, skulle hafve indseende, 

at med al ting, den belangende, richtigen och efter denne 

vore[s] forordning och som ved ber tilgaar. 

II. Ti biude och befalle vi vore fogeder, embitsmend, 

borgelnestere ocb alle andre, som befalning hafve, 

at i efter denne voris forordning och deris raadf0ring och 

anordning, som myntens inspection ere betroede, eder 

I RT: vore. I R l' lilf.: de.

501 

eller kiebes her udi rigerne, som er trei ort ofver alt paa 

lesten af fremmede; undersatteme gifver intet. 

1/1 ort skal enhver lest bafre forheies, det, som fsris 

paa Norge fra Dantzig eller andre steder; med danske 

eller norske skibe herfore aldelis forskaanet. 

En lest hsr och hamp, regnet 6 skippund paa lesten: 

5 rixort. 

Sex skippund kabbeltov eller garn: 5 rixort. 

Fire skippund fin uld: S rixort, 6 skippund grof uld: 

5 rixort, otte skippund flok- eller skeruld: 21/! rixort. 

En storhundred klapholt eller pipenholt: 3 rixdaler. 

Et hundred fadholt: 2 rixdaler. 

Et hundret pipenstaf: 11/2 rixdaler. 

Et hundred prydske vogenskud: 41/2 ort. 

En skok store egeplanker: 11/2 rixdaler. 

En kiste spundet hargarn, som veier et skippund: 

1/1 rixdaler. 

Et hundred pund rusilke uforarbeidet, som tilforn icke 

er gaaet igiennom Sundet: I rixdaler. 

En lest potaske: 2 rixdaler. 

En lest aske: sort. 

En mast paa 18 palmer och derofver: I rixdaler. 

Och ville vi, at i hvert aar skal serdelis andtegne, 

hvor meget dette nestbemelte sig kand bel"be, disligeste 

at i och udi ser gi"rrer regenskab, for hvis i hafver voris 

befalling om at opberge til st. Anne castels opbygning, 

hvilket altsammen i uformerkt och ubenefnet skal opberge. 

Med fyrpenge skal forholdis efter, som skiperne hafver 

bevilget, nemlig at dobbelt fyrepenge opberges. 

344· 

I629 IO. decor. (Kollinghus.) .A.o. orev om vilMrenc, 

pd kvuke kongens mailer sku/le g£ves 1," lceste.

502 

o 

Ab. IJrev r629 roo tkcbr. 

SIZII. reg. r8, H6. 

Eftersom vi ideligen forfare den store skade, uvished 

och afgang, kronen paa sin indkomme af melleskyid aar 

efter andet Iider, da hafver vi saadant at forekomme for 

got an set, at yore lensmend, di nu ere eller frembdelis 

med yore och kronens lene forient vorder, med di m911er, 

som under deris lene ligger, herefter sig skulle forholde 

som felger: 

I. Ferst skulle lensmendene handle med di meller, 

hvis m0Uer vel ere ved magt med stene, hiul. sluser. 

biugning, demning och aid anden tilbeht2Jr, om en visse 

aarlig afslag paa landgilden, hvorimod di hver sin melle 

skulle holde ved lige med alt forbemelt och 'mt2Jllens tilbeher, 

hvad nafn det och bafve kand, demningen undertagen, 

hvilken at underholde lensmendene saa ofte forneden 

skal lade tilsige kronens nestbeliggende b"nder 

dertil at vere behielpelige, serdelis naar for msllerens 

egen forseelse och forsgmmelse demningen icke lider 

skade. 

2. Belangende de meller, som nu ere brystfeldige, 

til dennom skulle lensmendene lade tage siun och sideD 

med allerf0rste och ringeste bekostning mueligt dennom 

lade forferdige med stene, hiul, sluser, biugning, demning 

och aId beher och siden handle med mt2Jlleren, som forbemelt 

er, at di dennom med aid moUebiugning och tilbeher 

holde ved mact. 

3. For det sidste skulle lensmendene tage n0iactig 

lofven och vissen af mfilleme. at hver sin melle, som 

forberert er, holder ved lige, och siden ofte om msllemis 

tilstand lader forfare och indseende hafve, at di saa ved 

mact holdis, som ved bt2Jr och som andre mellere, naar 

di, dennom nu bruge, afgaa, kunde vedtage, saa at vi for 

videre bekostning kunde vere forskaanede.

506 

.tll,"ssive J6.]0 28. jan. 

saadanne daglige morgenb0n frivilligen forrette ville, paa 

t# det gud den allermeetigste af dennom med hiertet saa vel 

som med munden kunde zris. Herti! husfedrene at be· 

vege saa vel som til et frombt oeh stille lefnet i aid 

gudelighed oeh rerlighed at frembdrage skulle ordets 

tienere bruge ehristelig, sachtmodig oeh idelig formaning 

paa prediekestolen, i skriftestolen oeh udi enhvers bus 

hiemme, om forn"den, saa oeh self med daglig gudeligbeds 

efvelse oeh saehtmodig omgengelse vere deris tilherere 

baade aarsag oeh exempel at efterfelge, hvorfaare i och 

{erst oeb til en begyndelse hafver her udi eders geistlighed 

at regulere, paa det guds velsignelse oeb naadige bistand 

hos de andre des vissere kand formodis. Naar foreldre[ne] 1 

self, som forbemelt, ere til saadand morgenben bevegede 

oeh villige oeb befindis kunde b"rn oeh tiunde ber udi 

vanartige oeh vidrige sig at anstille, da hafver guds ords 

tienere ved kirkediseiplinen at holde dennom til lydighed 

mod gud oeh deris foreldre, oeh eftersom beklages, at 

de sedvaanlige beUige dage imod ordinantzen oeh derom 

udgangne forordninger af nogle at forsemmes, af andre, 

af budfogder serdelis, endoeh at forhindris, daa ville vi, 

at i tilholle ordens tienere deris tilhf2Jrere med undervisning, 

lerdomb oeh formaning herudi at rette, saafrembt och 

nogen dennom hindrer eller oeh andre utilb"rligen derfra 

holder eller oeh ofver vore forordninger icke· holde, som 

ved ber, da skulle i os det med tid, sted oeh omstende 

lade andrage, paa det vi dermed ehristelig och billig indseende 

kunde lade hafve. 

Bf2J ne n. 

o allerheieste gud oeh kierre hiemmelske fader, vi 

dine fattige bern tacke dig ydmygeligen for alle din[e] velgierninger, 

som du baade til siel oeh lifves n"dt"rft os 

beviset hafver. Vi bede dig oehsaa for al din naade och 

1 SJledes K.

Fundats r6.10 .11. mars. 

fremskickede, som kand betiene presten och menigheden 

med sang och ungdommen i deris catechismo och bemelerdomb 

at informere och andet, hvis en degens embede 

vedkommer, at forrette; och maa di, som blifver siddendis 

i degn.estaufnen. vere fri for aId kongelige landgilde, skat 

och tynge, for di al tid skal vare paa at ringe, naar behouf 

gifJris; och hvor ingen degnestafn eller kirkelade er, 

maa lensmanden dertil forordinere en husmand, som sougnemendene 

kand opbygge et hus til, som och maa vere fri 

for skat, landgilde och tfJnge. Och ere disse efterskrefne 

sougner udi Frederichsborg len: Herlef, Lillered, Liunge, 

U ggelss, Gisrles, Skefvinge, Strse, 01sted 1, Liundbye, 

Tierrebye, Alsinderup och Grenholdt; udi Kronborg len: 

Asmindered, Karleboe och Blauster"d sougner, hvilken 

degnerente i lige maade, som forbemelt er, retteligen skal 

uddelis af scholarcherne och skolemesteren, som di for 

gud och os viI forsvare. 

6. Och dersom flere personer deraf kand underholdis, 

daa skal scholarcheme dertil magt hafve det til 

skolebgmene at uddiele, hvorpaa hvert aar skal gisris 

rictig regenskab och udi en bog indskrifvis, til hvem och 

hvorledis skoelens beneficia blifver uddelit. 

7. Och hafver vi bevilget skolemesteren til hans 

ildebrand tiufve les ved aarligen och hver af hererne 

tiufve les, som vor lensmand, den som nu er eller herefter 

kommendis vorder, dennom afFrederichsborgs lens skoufve 

maa lade bekomme. 

8. Och skal voris hofpredickant och voris slotsprest 

ofte om aarit visitere udi skoelen och udi goed act hafve, 

at ungdommen fiitteligen och vel udi deris lerdomb blifver 

forfremmed. 

Och ville vi de nne fundats udi alle sine ord och 

punkter fast och uryggeligen i aIle maader holdet harve, 

I BIsted, e,. tilsk,.net i K. 

33*

Q 

Ab. brev 16.10 10 septlw, 

for vore egne stotte, klosl,e eller garde, skulle nver gtve 

I ,til,.; skatten skal 'VlE'Te udg1,vet t,,1 st. Mart,,'n.,: lo"'slkommende 

1,. r1,gsdaler 1,n spec£e elter anden gangbar m8m, 

beregnet nver daler Nt 6 mrk. danske, kv':s de t,"kke deifO'T 

vt"lle t£ltales og straffes 1. 

Sail. tegn. Z,,", 1-.16 - .17. 

1 Bestemmelse om oplwtrlJ1ling- fastslZttes 

som z' db, ore'll .1639 I. 

oktlw. (no • .135) og om jritagelse 

som i db. lwev I617 Z4. jun; 

(no.1-57)· 

366. 

o • 

I630 IO. septbr. (Gluckstad.) Ab. brcv t£l benderne 

f, ,]ylland om ttdredelse al ert almz"ndelig landskat 1 • 

Stell. tegn. 24, tf..17-.18. 

1 Silattens storrelse jaststZttes til 

tkt halve ",od tien, som bestem11Us 

for del fI'lIrige rige i brev s. d. 

(no • .165), mea h'llz1ket ovmnl1J'lJnte 

brev ; tnJr'ip er mslyunde. 

o 

I630 IO. septbr, (Gluckstad,) Ab. brev tt"l kebsttEderne 

over bcegge rt'ger om, at der ... (mott'ver1,'ng 

sam'; no. 365) ... eragtet lor godt at besege dem om 

en mul£g h;'celp 1,. spect"edaler eller 6 sl. mrk.lor nver 

daler ". god gangbar ment 1; dt"sligeste skal hver t}eenestedreng 

g£ve I rdlr. eller dens vcerd sa og kebsvendene ejter 

de,es lormue; pengene skttlle ttl st. Mart£n1,'lorstkommende 

!everes deres ltensmcend. 

Stell, tegn. 11-, tf.38 - .19. 

1 Listen over de enkelte Rflostceders skat meddeles i tilllZg. 

368• 

I630 IO. septbr. (Gluckstad.) Lib. brev til preeste,ne 

over at Danmark og Norge, undtagen Jylland, 

om, at der ... (mott"vert"ng som .,: no. 365) ... 

for ned';gt anset at besege dem om en mulig h)'celp 

sdledes, at hver provst eller pr{pst skal give 6 enkende 

,egsdaler -i/1, spec":e, seks sletle 11zark lor hver daler, og

53 2 

Foro,.dn,,·ng L6.JI 9. febr. 

udi guds hus lade finde och det betimelig, saa den gandske 

menighed kunde vere tilstede, naar tienisten begyndis och 

psalmerne blifver siungne, oeh blifve tilhaabe, indtillitaniet 

blifver udsiunget, folkene berettede och velsignelsen var 

tilsagt, hvortil ochsaa efrigheden paa hver sted skal bafve 

ftittig och alvorlig indseende, som de for guds ansigt och 

os ville ansvare och vere bekiente. 

3. Paa landsbyerne skulle saadanne bededage boldis 

udi alle hofvedsogne den fsrste ssgne onsdag udi hvert 

maanet och udi annexerne neste segne onsdag efter hin- 

. anden och tienisten begyndis betimelig tid, det allerferste 

mueligt kand vere, saa at al saadand gudstieniste, fer end 

Dogen ting hold is , kand vorde endet. Vii och nogen 

enten af hofvedsogenet sege oehsaa til annexesognet eller 

och af annexesognet s0ge til hofvedsogenet til saadanne 

bededage, i synderlighed de, som af h"iviehtige aarsager 

ieke tilforne hafve kundet vere til stede, det vere dennom 

frit faare. Deh skal hver sogneprest neste syndag til· 

forne sognefolket alvorlig til samme bededagis gudelig 

begaaelse formaane och paaminde, som tilforne. kisbsted· 

erne belangende formelt er, oeh at di ufors0mmeligen 

kommer til stede, som de for gud ville forsvare och icke 

af 0frigheden straffes som for anden helligbrede, och er 

da her ochsaa det tilb0rligt, at aile och enhver, som hafve 

tiener oeh undersatte nogen sted paa landet, de self a)vor· 

lig tilholde dennom samme deris bededage med gudelig 

flittighed at begaa och forrette oeh dennom ingenlunde 

derfra forhindre i nogen maade. 

4. Texterne til samme predickerne kand enhver sogneprest 

tage af guds ord efter, som hand gudfryehtigeo kand 

eraehte best at tiene til denne sickere verden at drage 

era synden oeh ondskab. och skal hver guds ords tiener 

mest predieke i sin menighed imod drieken, sveren, ny noder 

paa hofferdige klededragt och de synder, som hand ved

Forordning I6jI 9. few. 533 

tilh"reme mest at vere tilbeielig tiJ. Predicken skal och 

i synderlighed derhen stillis, at menigheden alvorligen 

fBris til sinde {erst menniskene i denne siste onde verdens 

tid mere at here guds ord af den sedvane end af den 

kierlighed, de bafve til at here af guds ords herelse, hvad 

de skulle tro och· gierre, hvorfaare tilh0rerne flittig skulle 

paamindis, at hvis de icke rette deris troe och lefver efter 

ordet, som for dennom predickis, at deris straf daa ville 

blifve stere paa den yderste dag end deris, som ordet 

aldrig hafver hert eller haft; dernest at det er at befrychte, 

at ligesom guds rette, rene och salliggierrende 

ord blifver i denne tid [tid] efter anden hele riger, lande och 

mange tusende mennisker betaget, forment och frar"fvet, 

at os den saOlme bedr0fvelig straf vii of verga a, med mindre 

vi taknemmeligen rette vort lif och lefnet efter guds ord, 

som os saa klarligen faarepredickis och forkyndis, hvilken 

jammer och straf gud dog naadeligen for Jesu Christi 

skyld afvende. For det tridie skulle aile och hver serdelis 

formanis sig udi handel och vandel, lefnet och ombgengelse 

mod deris jefnchristen fromme oclY mildeligen 

andstille, oprichtigen sig forholde och gierre sin fattige 

jefnchristen den del christeligt och billigt och som enhver 

self ynsker och gierne saa sig at vederfaris. 

5. Den almindelige b0n, som disse forordnede dage 

skal brugis, skal vere den, som af bispen her udi vort 

land Seland til nestfelgende extraordinarie bededage forfattis 

efter, som tilforne i begyndelsen formeldet ere 

6. Det skal aldelis vere forbeden, at ingen enten udi 

ki"bstedeme eller paa landsbyerne maa gifves enten mad 

eller dricke til fuld maaltid, fast mindere enten brendevin 

eller nogen slags drik til nogen optappis, ei heller nogen 

kramboder obnis eller nogen ki"b och sal drifvis, fQJr end 

denne gudstieniste er of verst and en, och skal herhos ochsaa 

al den stund disse andordnede bededage hold is och be-

Forordning ,16.1,1 2t/-. febr. 

Samtidi81 tryR pd ,I blaa og drstal: 163:. 

Desuden trykt stllntidig pd ,I blad med drstal: 2631. 

Eftersom vi forfare smidderne sig ofte at understaa 

hofvedngggel och ellers efter andre nsgle eller och di. i 

vox eftertrC2Jgte ere, endoch for ringe och ubekiente folk 

at forferdige, da hafve vi med voris Danmarkis riges raads 

raad och sambtycke for got anset hermed at paabiude 

och befale, 

I. at smiddeme herefter ingen hofvednegel giarre 

maa, uden alle lossene dennom dertH tilstillis eller och de 

vist vide, at det dens egne laaets ere, som samme hofved 

n"gel lader gi0re, och er en vederheftig bosatte mand, ei 

heller nogen dirich, tyfve nC2J gel eller och nogen anden 

nyggel gi"rrer enten efter anden nyggel eller en, som i 

vox eller andet kand vere efterlignet. 

2. Fordrister sig nogen snlid herimod at gi"rre, da 

skal hand hafye forbrut sin trei mark for ulovlig negel 

och derforuden staa til rette, som ved bC2Jr. 

388. 

:) 

I63I 4. mars. (Frederiksborg.) Ab. brev 0111 ret Jo, 

borgerskabet t· Helsllzgor tz"l at handle /1'1,1 pa ./I/borff 

!Jord. 

StEll. te'g'11. 24, 509. 

Sail. reg. 18, 56? 

Eftersom borgerskabet udi vor kiebsted HeIsinger, 

som bruge deris handel til SC2Jes, sig for os hafve ladet 

beklage, hvorledis de imod deris priyilegier och sedvaao 

lig brug skulle af borgeskabet udi vore kiebsteder Viborg 

och Aalborg med arrest besverges och i andre maader 

forhindris paa deris handel udi Aalborg fiord, som de 

hidindtil nyt harve, formedelst de ingen axeltorf der udi 

Helsing0er hafye , da ville vi naadigst saa och hermed 

alvorligen befalle borgerskabet udi Viborg och Aalborg 

saa vel som andre at lade forskrefne borgeskab udi 

o

540 

Fororcining r6.J rIO. april. 

borgemester oeh raad sampt sognepresterne efter lcirkeordinantzen 

skulle bver balfve aar en gang nemlig til 

Philippi Jacobi flitteligen of verse regenskaberne, til hvilken 

tid det fulde aars regenskab skal sluttis oeb forheris saa 

oeb om administrationen forspergis; dernest Martini, bl 

hvilken tid di allene om regenskabets tilstand barve [at) 

forfare, saa oeb den gandske handels administration, om 

dermed forholdis efter di fattigis ordinantz, saa och. at 

bvis ofverblifver, uddielis til fattige, siuge oeh hungrige, 

rette busarme, om nogen kundCf vere, endog denne forordning 

saa vel eller mere om dennom end 10bebetlere 

nlent er. Hvis oeb derofver af indkommen kand forblifve, 

det at anvendis til et pesthus capital eller underhold. 

3. For det tredie skulle sognepresteme herforuden 

en dag hver uge troligen se til med, at al ting ret administreris 

oeb, hvor mangel findis, den angifve. 

4. For det fierde, eftersom di fattige bafve en stor 

bofvitstoel, som oeh med guds hielp dagligen foregis, daa 

skulle borgemestere oeb raad forordne en god from veder· 

beftig dannemand blant raadet. som derofver kand hafve 

omsorg, holde rigtig bog oeh tilse, at renten hver aar i 

det fulde regenskab kand indf"ris. Belangende hofvitstoelen 

at udsette, daa efterdi byen staar derfore, hafver 

borgemester oeh raad den med kemmerne paa rente at 

udsette efter, som di vide at vere uden skade oeh som di 

self ville staa fore oeh svare til i alle maade. 

5. For det femte, da skal der vere fire ofver· 

forstandere, som forbemelte administration skulle forestaa 

oeh med raad oeb daad vere hinanden bestandige, och 

blant andet skal den ferste holde den fulde regenskabs 

bog, saa den, naar aa.ret er ude, kand strax redeligen 

frembvisis om den gandske handel med fuld indtegt och 

udgift, som det sig b0r, oeb skal band for saadan stor 

umag oeh tilsiun, som han skal hafve nogen sinde hver

Forordning /6.JI fO. april. 54 1 

ugedaug. bekomme til hver Philippi och Jacobi 200 speciedaler 

til en foreering, hvilken hand saaledis skal tage til 

tacke, paa det ingen skal veigre sig saadant at udstaae 

och intet derimod forvente sig. 

6.. Och paa det saadant dog icke skal blifve en altfor 

svart, skal hand al tid hafve til sig en erlig, forstandig 

och troe mand til husvert, som skal hafve fuld indseende 

med spinden, vefven och deslige til indtegt och udgift at 

fere, saa och med hvis andet di fattige til beste extra 

ordinarie i huset indf0ris eller och ki"bis skal, saa och 

med extraordinarie almisse, som efter hver tids leilighed 

kunde vere forn0den at udgifve. Hans regenskab skal 

siden af nestbemelte ofverforstandere til bog anammis och 

indfsris. Skal och samme husvert i lige maade forreris 

aarligen 200 speciedaler, dog hand vel ochsaa mere kunde 

fortiene, naar hand giBr sligt med troe och flid, som det 

sig ber, och endoch med andet udi anammen och uddelen 

med aId beskedenhed agter di fattigis gafn och 

beste extraordinarie udi aile maader. 

7. Skulle di tvende forbemelte hafve en god, troe, 

fIittig skrifver, som di kunde bruge til aid forn0denhed 

och som di ville self svare dertil, som och skal hafve 

aarlig len for sin daglig tieniste 100 speciedaler. Forbemelte 

tvende, ofverforstandere och husvert, skulle magt 

hafve stoderefogder hver ugedag noget at bevilge, hvilke 

di och sig skulle tage och udvelle saa och afsette, naar 

di icke giltJre, hvad dem b0r. Af dennom kunde di be 

vilge en en passelig 10n som armisfogde (1) och en eller to 

noget ringere som hans svenne, hvilke di kunde bruge 

til execution, ops0gen,· udsp0rgen och at forfare, hvad di, 

almisse opberger, sig ellers foretager, om di sunde eller 

siuge ere och deslige, som deris bestilling udkrefver. 

8. Af di andre trei ofverforstandere skal en aarligen 

synderligen lade samle, hvad di fattige kunde bekomme

Ordinans 16..12 I2.jan. 557 

som fortolder, to skilling danske; norske oc underliggendjs 

sers ferger oc baade gifve inted. Mere maa de icke 

oppeberge, med mindre de ville staae til rztte som de, 

deris bestilling icke efterkomme, som dennem er befalit. 

A.f toldseddelpenge tager tolderen en treding, toldskrifveren 

resten paa sig oc en dreng, oc skulle toldofficererne, 

som ingen borgerlig neering bruge, vzre i 

fredstid fri for borgerlig tynge, lige ved byens "frighed, 

paa landit fri for egt oc arbeide. 

3. Kommer vareme Iandverts, da gifve det strax an 

i porten, om port er paa byen, oc da f"lge en af vacten 

med samme gods til tolderen at fortoldis; er icke port 

paa staden, da drage sig dermed strax til tolderen oc 

giere klart derfore. Udi lige maade komme[r] gods seeledis 

ind, da legge sig and paa steder ved ber, oc skal 

siden kiebmand oc skipper strax angifve sig paa tolboden, 

sampt alt hvis de inde hafve. Understaar sig ki"bmand 

eller skipper at falle paa tolden oc vii gifve ringere en[d] 

toldrullen formelder, eller oc icke viI i hafnen indkomme, 

f0r hand om tolden hafver accorderit 1, den samme gifve 

ofver rette told endnu half told for toldsvig; samme ret 

er, om Dogen tilbyder toldofficererne skenk, dennem at 

corrumpere; udi lige maade gifve sig en hver an, som 

yare landvarts udf"re vii, saa vel som de bort seigle ville; 

understaar sig nogen gods, som landverts kommer, nogen 

sted at indfClJre, eller oc det seeverts kommer at opskive, 

fgr tolden er clarerit, hafve forbrut sine yare oc der foruden 

videre staa til rrette, som ved ber. 

Drager skipperen af en hafn i en anden at lade eller 

ki"bslaa, gifllre hver sted klart, oc naar hand i anden 

hafnd kommer, lefvere forige toldseddel fra sig oc tage 

ny toldseddel paa aId sind lading; dog skal den ferste 

seddel serdelis fClJrst indf"ris i den sidste for hver tolders 

1 F0r ... accorderit, er tilskrn.'et ,: K af kansler Kr. Friis.

Ordinans 16.]2 12. jan. 559 

afkortning udi god gangbare guld- eller solfmynt af udlendiske, 

medens af indlendiske udi gan[g]bar mynt (dog 

"xen told erleggis i enckende daler, som ske pleier) alt 

paa szdvonlige toldsteder oppeberge. 

End hafver nogen forpacted tolden, bcere den oc op 

i rede pendinge lige som forskrefvit staar, uden nogen 

contract, afkortning eller forzring under sin zd oc straf, 

som ved ber; udi lige maade forholdis, om nogen en part 

af tolden forpacter oc da tage sig sin anpart af tolden, 

naar kisten obnis oc icke fQJrre. 

7. Tolden skal udi toldofficeremis oc menige skipperis 1 

nzrvzrelse, strax den paa toldstedit er beregnit oc talt, 

udi samme sorter, den er oppebarit, i toldkisten nedkastis, 

hver udi sit rum, som efter formeldis. Oc I til kisten skal 

vzre tre laasse, lensmanden hafver nrtJgelen til en, tolderen 

til den anden, toldskrifveren til den tredie; ofve[n]S paa 

toldkisten skulle vzre to hul, it hvor kronens, s. Annis 

oc baadsmcendenis boders told', oc it hvor commisseriernis 

told" i szr leggis. 

Belangende accisen I da skal den oc, strax den bekommes, 

i det rum neder leggis, hvor den heden herer; 

oc efter som en del vore undersaatter ere fri for accise, 

da, saa frembt den, som foraccisis skal, hafve[r]5 ngigactig 

richtige frisiseseddeler, skulle de hannem af tolderne lige 

ved rede penge god girtJres oc kortes paa accisen; saa 

frembt oc nogen voris egen undersaatter deris yare selge 

til accise fri personer, siden de hafve udgifvet accisen oc 

af dennem richtige fri seddeler bekomme, da maa de, 

naar de fremdelis accisse betale skulde, samme seddeler 

levere i betalning for accisen, eller om de ei videre seigle 

oc handtere, inden toldkisten obois, da skal dennem igien 

1 Sakus K,. 0 T: skippernis. 

t OK flWbig.: oc. 

• Sdledes OK,· T: ofver. 

" 0 har tz"lskre'i'el: och accise. 

5 Saledes O.

forvisse, da barYe vi dennem efterskrefne maal paa skibe 

ladet til efterretning opsztte. 

I. Et skib langt ofver stafn hundert foed, dybt tretten 

foed, bred tre oc tyfve foed, kand f9re hundert rug lzster, 

beregnit paa hver Izst to oc tyfve tender, oc af sild, 

smer, 01 eller saadan vare, som i tender packet ere, 

hundert hester, beregnit paa Izsten tretten tender. 

2. Et skib langt orver stafn halffemsindstiufve foed, 

dybt ellifve foed, bred to oc tiufve foed, kand fere halffemsindstyfve 

lzster. 

3. Et skib langt ofver stafn fire oc firesindstyfve 

foed, dybt ellifve foed et qvarter, bred to oc tyfve foed 

et qvarter, kand {ere firesindstyfve rug Izster, beregnit 

paa hver lcest to oc tyfve t9nder, oc af sild, sm0r eller 

saadan v are , beregnit paa lzsten tretten tender, firesindstyfve 

lzster. 

4. Et skib langt· ofver stafn halffierdesindstyfve oc 

fire foed, dybt toll foed, bred tyfve foed oc halfandet 

qvarter, kand fere halffierdesindstyfve rug lcester, beregnit 

paa hver lcest to oc tyfve tender, oc af sild, sm0r, 01 

eller saadan vare, beregnit paa lzsten tretten t9nder, half· 

fierdesindstyfve lzster. 

S. Et skib langt ofver stafn halffiersindstyfve foed, 

dybt halfellifte foed, bred it OC tiufve foed, kand fBre tresindstiufve 

rug hester, beregnit lzsten to oc tiufve tender, 

oc af sild, smer, 91 eller saadan vare, beregnit lCEsten 

tretten tender, tresindstiufve lzster. 

6. Et skib langt ofver stafn fire oc tresindstiufve 

(oed, dybt ti foed it qvarter, bred tyfve foed, kand fere 

halftresindstiufve rug hester, beregnit paa hver lCEst to oc 

tyfve teDder, oc af sild, smer, el oc saadan vare, beregnit 

paa besten tretten tsnder, halftresindstyfve lzster. 

7. Et skib langt ofver stafn fire oc tresindstyfve

• 

572 

Forordning 16.]3 3.1. apr. 

pantsettende det niuder, saa lenge hand gifver femb eller 

sex, om den, som pengene udfaar, icke viI ngies med den 

christelige oc billige rente, som recessen 1 tilsteder af 

hvert hundred, oc saa frembt parte[r]ne l ellers saa ens 

vorder, at den, pant tager, ei er mechtig sin penge at 

opskrifve, saa lenge hannem sin rettighed gifvis (dog 

skal her med icke vere forment, at en oc hver jo paa 

sedvanlige oc tilforne brugelige manner maa pantsette oc 

pant anamme); saadand pantrettighed gaar for al pant, om 

det end siden af den, det til underpant sat hafver, andeD til 

brugeljg pant opdragis, ti da treder den. vist underpart 

hafver, som forbemelt er, til sit pant oc anammer det 

uden videre proces eller indf0rsel; dog saa frembt den 

pantsettende icke rente rettigheden i rette tid udlegger, 

da maa oc panthafvenden trzde til sit pant uden Dogen 

indfersel oc som forbemeldet; .begierer hand oc me[o]d, 

som sig det skal lefvere, de skulle nefnis hannem af tinge 

uden ophold; viI hand pantet afhende eller holde det til 

eie, da skal hand det til tinge tilbiude eieren at indlfJse 

inden to maaneder; S naar forsk[ ref]ne' to maaneder ere 

forbit, da opkrefvis til landstinge, om det er adels gods, 

eller herris-, birke- eller byetiDg, om det borger. eller 

bondeeie er, mend, som det tax ere skulle; 19ser eieren ei 

pantet inden to maaneds dag, efter det er taxeret5 , da 

selge eller beholde sig den, pantet hafverJ det til 6eien· 

dommen oc sin resterende rettighed, sampt andvend be· 

kostning forud oc levere resten eller des verd, hvilke(t] 

hannem lyster, til eiermanden, [eller nedsette den til tinge. 

om eiermanden] 7 den ei vii anamme. 

2. Hvo saadant underpant harver, gaar for aile 

1 Reces JSSB § 66. 

t Sdledes O. 

a 0: sid en opkrefvis til landstinge, 

om det. 

4 T: forskiene. 

6 0 f orbig.: efter det er tneret. 

6 0: eiendomb oc tare sin resterende. 

7 Sliledes 0,' T forbig. orde,u.

Missi"t'e 16..1..1 II. mars. 

449· 

o 

I633 4. lelw. (Hafniz.) ./lh. brev om 'IIlall- og 111akcisen 

,. K8iJenkafJn. 

Sell. reK. 19, 67. 

Tryllt here/In" liDS O. Niels",: K.bmna1J"S diplomatar . ..1, 11..1. 

Eftersom der begifver sig nogen irring och misforstand 

imellom voris toldere her udi vor ki"bsted Kiebenhafn 

och brygerne her same steds anlangendis malt- och 

elaccisis opb"rsel. da hafve vi for got anset och det efter 

brygerne deris egen udbiudelse derom saaledis at lade 

forordne, at brygerne her udi Ki"benhafn skal her efter 

af hver trei pund malt, de brygge, gifve os til accisse 

baade af sUit och maltit tilhaabe trei slette daller fire 

skilling danske och samme accisse voris tolder tilstille, 

och dersom de seiger nogit "I til frie folk eller borgere 

til deris husis fornedenhed, da skal voris toldere afkorte 

dennom udi forskrefne accisse, saa vit vor forordning formelder. 

450 • 

o 

I633 5. febr. (Hafniz.) Ab. iJre'lJ om, at provstemodet 

for Vendsyssel nerifler skal koldes i AJoorg. 

Jyslle reK. 8, 397-(j8. 

Eftersom menige provster udi Vendsyssel, Tye och 

Mors och Han herred hafver verit forandring begierendis 

paa stedet saa vel som tiden til deris provstemode for 

medf"lgende ubeleiligheds sk>pld, da bafve vi for got an· 

set, at sam me provstemode, som hidindtil udi vor ki0bsted 

Hisring hafver verrit holdet, skal herefter holdis i vor 

kiebsted Aalborg, det f"rste neste onsdag efter dominicam 

cantate 1 och det andet paa Dionysii dag '. 

1 -I. sondag ifter piiske. I 9. oktober. 

45I • 

I633 II. mars. (Hafniz.) Mt"ss";ve tz"l 'Jokum Bell til 

Gladsakse 01n med jl';d at jor/are, sa og nogle aj s'il

o 6 . 

Ab. /Jrro I '.1.1 I. Juli. 

nogen louglig adkomb udaf capittelen tilbolder, hvor udofver 

enobver lader sette sit stoel ind paa sin maner, nogle 

oeh staar gandske ode oeh paa fald, saa det for fremmede. 

gemenlig did hender at komme, saa vel som indbyggerne 

er skammeligt at se paa, oeh enddog menige eapittel om 

forskrefne stolestader paa it maner oeh af nye kirkerne 

til sirat oeh prydelse lade giere och indsette tilforne hafver 

bekommit voris befaling, saa er dog inted hidindtil blefven 

effectuerit, och det, som forvendes formedelst en part. 

som for er rert, deris formente rettigbed oeh en del formedelst 

dombkirkens ringe indkomst, da efterdi vi som 

en christen sfrighed med kirker oeb skoler ber at lade 

hafve en Bittig inspection, at derudinden skiekeligen och 

tilb0rligen tilgaar, da hafve vi for got anset, 

I. at capitulares hos Viborg dombkirke med det 

forderligste och uden aId fors0mmelse skulle lade udtage 

de gamble stole der udi kirken och udaf nye oeh paa it 

maner lade gi0re oeb indsette nye stole udi steden igen, 

och paa det dend bekostning icke skal komme domb- 

"kirken til altfor stoer skade oeh besvrering, da skal efter 

denne dag for enhver persons stolestade udi kirken gifve[s] 

til feste och en kiendelse to rigsdaller oeh derpaa tage[s] 

bref af eapittelet, oeh siden nyde de stader, hand fester 

for sig oeh sine arfvinger. 

2. Dog naar nogen af dennem, festebrefvit paaliuder. 

ved d0den afgaar, da skal det stolestade for samme afgift 

stedis oeh festis paa nye igen oeh anholdes deromb hos 

capittelet forinden aar oeh dag efter dends ded, saafremt 

capittelet ieke skal vere frit for at feste det til en aDden. 

3. Dog dersom nogen kunde findis, som udaf capittelet 

hafver nogen adkomb paa stolestader til en, to eller flere 

personer, oeh de endnu ere i lifve, da skal dennem udi 

de oye stole udvisis saa mange stader igen uden feste

597 

edicke l/t pegel af I pot och 1/, pegel; senop 1/1'1 af I 

otting. 

Herudinden, efter som skrefvit staar, skal Hans Marchdanner 

hafve flittig indseende och bellers udi aIle' andre 

maader vide [och] ramme vort gafn och beste, som hand 

agter at forsvare, for hvilken hans villig och tro tienniste 

vi hafve bevilget at ville lade gifve hannem aarligen ofver 

aId til besoldning otte hundrede rixdaller in specie, och 

skal samme hans besoldning andgaae fra Michaelis sist 

forleden och saa forfelgis emeden och aId den stuod, VI 

hannem udi samme vor tienniste agter at bruge. 

R: S(EIl. reI'. r9, 166--75. 

o 

I633 24. 1t o v/; r. (Skanderborg.) Ab. brev 0'fIl, at der 

£ Kalundborg, nvor der h£dt,:t arl'g er blevet hold! adsk£ll':ge 

markeder uden gavn og jordel jor borgerskabet 

elte" bend erne tieromkr£ng, herefler alene skal noldes 

to markeder ntEste siignedag efter st. EIans dag og st. 

SlI1Jrens dag, som ;1td/alder den 23. oklbr., eller nceste 

siignedag, om da nell£gdag £ndjalder, og skulk aile de 

andre markeder VfEre ajskajfede. 

Smll. reg. 19, 20I-3. 

o 

I633 27. novor. (Skanderborg.) rIb. lwev om, at de1' 

herejler nver uge om onsdagen md holdes akseltorv 

,: Kaluttdbor g ligesom ,; and-rc kBbsttEder, ogskulle 

b8nderne -£ Ods og. Skipp-£nge he-rreder, so, mat som 

de pleJc at ajkcende deres varer , samme kBbstad, -£nd/lWe 

dem n£n dag pt! byens toro {)g £kke slElge noget deraj .,: 

forstaden; eJ' heller skal noge1l £ jorstaden undersld s':g 

at kBbe med bonden, med m£ndre de tier/or vt1le stande 

til rette sum de, der giire jorprang. 

Stell. reg. L9, 203.

lb. brev L6.1J II decor. S99 

lciebe, kand hafve rigtige och ret maal for billig betalling 

och ellers anden uleilighed kunde forekommes, och det i 

saa maader som efterfslger 1 : 

I. Ferst at [vi] hafve tilforordnet och befaUet Jens 

Jargensen. ridefoget der udi Mariager closters len, at hand 

paa hans egen bekostning skal lade giere och holde trei 

rigtige maalletender med god jernbeslag och dennom at 

lade rette och brrende efter .i\alborg tendemaal och dennom 

och derhos at lade brende med vores brende, hvilke trei 

tender hand hans lifs tid skal och maae lade holde til 

alle vore kalkofne for den sster side af Mariagers fiord 

och land, nemblig under Risberrig, Assens, Norrup, Flad 

berrig och Houfland til samme kalkmaal, hvormed al den 

kalk, som enten til voris behouf eUer andre selges och 

udskibes eller til lands f"rres, skal fra kalkbrenderne eller 

de, som kalken selger, och til skibsmendene och des 

handler med stroegmaal udmelles och lefveris och ded 

strax vid stedet igen efter som det maalles, afstsrtes och 

udslaes och ded siden med szckeholderens secke til 

skibene at udCeres och lefveris. Dog hvis adellen eller 

deris tieneris kalkofne sig belanger, hafver de selfver for 

deris kalkmaal at raade, eftersom de ville enhver andsvare, 

undtagen hvis kalk, som ki"bes hos dennom til voris behor, 

ded at lefveris och anammis hos dennom med voris 

forskrefne brent tendemaal, eller och om di eller deris 

tienere ere och begerendis samme t0nder, for rigtigheds 

skyld, skal de dennom icke vegres, och ellers ingen szcke 

maal eller andre tendemaal herefter saaledis at maae 

holdis och bruges, men enhver, som herefter kalk eller 

ulzskit brent kalkstiene [kisber,] med forskrefne tendemaal 

at lefveris och anammis. 

2. Dernest efterdi at forskrefne Jens Jsrgensen skal 

samme tsnder bekaaste och aarligen herefter hans lifstid 

1 Beslnnmelse,.ne we twa rei optaK"J4 eftn- G. }(ruses tekst.

Eftersom VI for Dogen tid siden hafver andordnit til 

den Dy bygning, som ved st. Anne broe forferdigis, af 

nogle serdelis Yarer, som hid udi vore riger indfaris, at 

skulle udi 3 aar efterf01gendis noget gifvis och contribueris, 

da efterdi samme contribution icke bafver kundet tilstrecke. 

bafve vi med voris Danmarkis rigis raads betenkende och 

samtycke for got andset af efterskrefne yare til forskrefne 

bygnings fornsdenhed endnu udi neste efterfelgende 6 aar. 

at beregne fra den dag de ferste 3 aar hafver [ende], at 

skulle gifvis och contribueris som efterfslger: 

I. Af aId fransk och spansk salt, som hid udi rigeme 

af nogen kiebmand indfsris, vere sig indlensk eller udlensk, 

skal gifvis 4 sk. danske af hver ten de, dog adeleo. 

hvis saId de self lade hente med ki0bmend, som salt for 

sig self icke ferer, herfor forskaanede. 

2. Sammeledis skal hver indlendske kiebmend, som 

silkevare indf"rer, vere sig hvad det er intet undertagendis. 

gifve sex pro cento och udlenske octo pro cento; disligeste 

och [af] hvis indlendske kiebmend, som klede indferer, 

skal gifves 3 pro cento och udlendske 4. 

3. Ti bede vi och befale vor lendsmand, fogder. 

borgemestere, raadmend, saa och toldere och aUe andre. 

som paa yore vegne hafver at byde, [at] i flittelige indseende 

hafver, at denne antordning efterkommis, bemelte CODtribution 

af forskrefven yare at udgifvis [och] aarligen paa 

vort rentekammer lefveris och beregnis. 

o 

I634 I7. april (udi vor festning Gliickstad). AD. iwef! 

0111, lastetold ,: 6 dr aj blEgge rt"g'erne t£l int/rettelse at 

bddsmfEnds j""van·':nge"l. 

Ste/l. reg. 19, 217-18. 

Eftersom vi nogen tid forleden hafde forordnet I paa 

lO,n brn'els udsfedt.·lse, se Ersln': 375-76. 

Rigsrad og stuntkrmlld" 2, :l 4Jh. brf!"t' L6.]/ :IS. ja,,_

lnstrtlks 1631 9. maj. 60s 

3 aars tid udi vore riger at skulle oppeberges af aIle 

skibe oeh skuder en half rix ort last told til baadsmends 

rri vaaninger at forferdige, oeh samme told dertil ieke 

kundet hafve tilstreeke, da hafve vi med voris elskelig 

rigens .raads betznkende oeb samtyeke for got andset 

bemelte told endnu udi sex nest efterfslgende aar af 

vore toldere at skulde oppebergis udi saa maader efter 

fslger: 

I. Fsrst skulde alle skibe, kreier, skuder oeh ferger, 

enten udi vort rige Danmark, Norge oeh underliggendis 

eer hiemme hafver eller her udi landene den st0rste del 

afreder[ne] hafver, aarligen gifve. hvor de biemme hafver, en 

half rix ort af hver lest, de dregtig ere, oeh skulle borgemestere, 

raad oeh vore fogder vere toldeme herudinden 

beforderlig en rigtig designation, om de dennem derom 

tilsigendis vorder, paa aIle indlenske skibe, kreier, skuder, 

ferger och deris lastis storhed at bekomme, endog vore 

toldere oeb self derforuden dermed skulle hafve fiittig 

indseende, som de achte at forsvare. 

2. Men dersom de uden for vore riger hiemme hafver, 

skulle de, hver gang de her i vore riger andkommer, ud 

gifve som forskrefvet staaer en half rixort, oeh skulle da 

samme told som i saa maader efter handen oppebergis 

tillige med anden vor oeh kronens told paa vort rentekammer 

lefveris oeb derfor serdelis regenskab gisre. 

3. Af de skibe, som for landet hoidis eUer andkomme, 

hvor ingen toldere ere, skal yore lensmend hver 

udi sit len lade forskrefne told oppeberge oeb til tid oeh 

sted, som forskrefvit staar, fremskicke. 

482. 

1634 9. maJ: (Ki0benhafn.) Inst1'ttks /01' Lavr';ds 

Melsen, ';nd'llaner ,; K"benka'lln, som 'lIeier, v1'ag-er,

612 

Instru/ts 16..14 I. juli. 

och demme, da maa hand begere af dennem, som vi dew-til 

forordnendis vorder, at de efter recesseD demmer med 

hannem udi de sager, som de beer at gi"re, hvor udi de 

icke heller maa vegre dennem. 

3. Dog dersom nogen sig ofver hans och bemelte 

beslddenis domme hafver at besverge, de skal dem maa 

indstefne for voris rentemestere oeh vor befalingsmand her 

paa vort [slot] Kiebenhafn (de, som nu er eller kommendis 

vorder), hvilke vi och hafve befalet bemelte hans domme 

enten at reise eller felde efter, som forsvarligt kand vere. 

4. Och skal hand ieke heller nogen sag aftinge paa 

vore vegne, uden saa en byens kiemmere er dec hoes 

tilstede, saa at byen i lige maader bekommer sin andpart 

deraf, och al tingest ganger ligeligen och vel til udeD 

mistanke. 

5. Hand skat icke stefne nogen for sig udi bans 

hus at forh"re, enten liden eller stoer; mens aIle sager 

skulle forb"ris til bytinget hver tierstdag eller paa del 

sted, hannem af vor befalingsmand her samme steds ud 

vist ere 

6. Hand skal ieke heller vere megtig at eftergifve 

Dogen sager, i hvor ringe de kunde vere, uden det sm 

med deris villie, som andklager, ocb at vi och byen be 

komme hver deris rettighed deraf. 

7. Oeh skal hand holde it klart och rigtig tingbog, 

hvor udi alle sager skulle klarligen indtegnis med aid 

ombstendighed, saa vit som behouf gieris, och samme 

tingbog skal hand aarligen indlegge her paa vort slot 

Kiebenhafn udi vor befalingsmands forvaring her samme 

steds. 

8. Och naar nogen mandrab sker der udi Christians 

haen, daa skat hand gisre sit yderste och sterste flld der 

til, at mandraberne kand blifve greben och icke for hans 

forsemmelse bortkommer.

lfUtf"uRs r6.f4 f.. fuii. 

LI. Och skat forskrefne Johand Lauridsen vere pligtig 

aarligen hyer aar at giere rede och regenskab for aile 

hvis pendinge, felsmaald eller andet, som hand paa yore 

vegne oppergendis eller udgifvendis vorder. och udi aile 

maader vere Yillig och flittig at· lade sig bruge udi VOl' 

bestilling her udi Christiandshafn, hvor och naar tilsigis. 

I2. Oeh hafye vi for saadan hans troe tienniste bevilget 

at ville lade gifve hannem aarligen til len och underholding 

firesindstifve rixdaler och se[d]vaandlig hofkledniog. 

och paa bysvenden 34 corant dater, hvilken Ian och bof:. 

kledning hand af hvis penge, sagefald eller andet, som 

hand paa voris vegne der udi Christiandshafn oppeberger. 

skal annamme; oeh dersoDl det icke kand tilstrecke. cia 

skal hannem samme leen oclt hofkledning her af vort 

rentekammer gifvis oeh fornsies. 

I J. Bedendis och biudendis vore rentemestere . _ ., 

at de Johand Lauridsen forskrefne pendinge och bof: 

kledning paa yore vegne udi regendskab gotgiere eUer 

och hannem den udi vort rentekammer lader gifve ocb 

forneie. 

492 • 

I634 I9. JOttle". (Haflliz.) Aftss£ve t':l rcnlemestrcntog 

l\Tt,els Trolle, la'nsmand pa K8benha111'ls slot, om 01 

pakende de domme, som by/ogden pa K"stiansko1ln a..fs£ger 

og 8nsker appellerede. 

SO!ll. tegno 25, .f2.1o 

Eftersom vi nu hafver forordnet en byefoget um 

Christianshafn, som skal demme oeh kiende udi hvis tvistige 

sager, der indfalder, da hafye vi for got an set, at saa 

fremt nogen sig hafver at besverge ofver, hvis hand same 

steds med tilforordnede bisiddere afsiger, da det for eder 

maa indstefne, bedendis derfor, biudendis, saa och henned 

fuldmacht gifvendis eder voris rentemestere och vor be· 

fallingsmand her paa vort slot Kiebenhafn. som nu ere

620 

2. Holdis herredagene i Judland eller i Fyen, da 

skulle de judske oeb fynske vere til stede den (erste

och geistlighedens bender derforuden byer dennem til samme 

brug oeh seefolk i freds tid at yerbe skulle aarligen herefter 

st. Hans dag udgifve en half orts daler eller des 

yerd udi gangbar mynt. 

2. Och ville vi befalet hafve N. N., vor embidsmand 

paa volt slot N. N. och hans efterkommere i hans len. 

udi egen person oeh icke ved Dogen anden at skulle lade 

slaifve same skat ofver al forskrefne len, och at legge eder 

udi leg sammen, saa at den rige bielper den fattige, ocb hafve 

indseende med at det ganger ligeligen til, och sideD den 

af eder oppeberge och fremskieke paa de steder, vi be 

falet hafver, oeh skal skrifveren ingen penge hafve, for 

hand skrifyer samme skat, oeb skal aldelis ingen af Yore, 

kronens oeb geistlighedens bander, fougder, skrifvere eller 

andre vere fri for samme skat. 

3. Ti bede vi eder aIle ocb serdelis hermed strengeligen 

biude, at i retter eder efter, naar forskrefne N. N. 

eder tilsigendis vorder, at i da eder lader skrifve och 

legge for samme skat och sid en den betiden udgifver och 

frem(srer oeh den til st. Hans dag nu ferst kommendis 

N. N. eller hans fuldmechtige och efterkommere som forbemelt 

ofverantvorde, saa de den fremdelis inden den be 

stemte tid kand fra sig lefvere . . . 

o 

1635 23. mars. (Koldinghus.) Ab. lwev til k8/JsttEderne 

i Danmark (mea moti'IJer,:ng ora ret som ,. 

no. 508) om, at 'lJ1: have O'lJeroejet den le}l£gked (0111 e" 

bddsma1ldsskat) og mea 'lJ01't rlgens rads ,ad og sa",tykke 

lor godt anset, at de n'IJe1' st. Hans dog pt1 TJorl 

rel1ler£ skulle erkggf' N. N. r'gsdater 1 eller deres fJlN'ti i 

god go Ilgbar lIlent mod ejtcrladelse al bddsmtEntis udna1m

Fo,.cwdninK r6.JS .11. mars. 

sig nogen af adelstand i saa maader, straffis efter· vor oc 

rigens raads sigelse. 

3. For det tredie: Saa frembt noget letferdigt kvin[d)folk 

vorder med bam oc med sin barnefedsel lenligen oc' 

i delsmaal o mgaais , oc samme barn borte blifver eller 

paaskiudjs ded vzre foo, da efterdi samme kvindfolk icke 

hafver begieret at bruge ordentlige af gud allermectigste 

beskickede middel, den nom som sig oc fosterit udi saacia 

nne tilfelde kunde betienne, skal det icke bedre actis 

end den, som sit foster 'med vilge bafver ombract. 

4. For det fierde. Saa frembt nogen letferdeligen 

obenbare skrifte staar paa legnactig bekiendelse, oc en 

kvindis person en for barnefader udlegger, eller oc mands· 

personen sig for barnefader udgifver, oc siden dog befindis 

en anden rette barnefader at .vcere, da saa frembt 

nogen lsgnactige skriftere self inden fierdingaar dernest 

efter gaae til sandheds bekiendelse, skulle de saa vit benaadis, 

at de staa obenbare skrifte for saadan deris forargelse. 

Sker det icke, meden de lougljg bevisis legenacteligen 

at bafve skriftet oc udlagt, da skulle de uden 

naade straffis til kaget oc forvisis landet. Den person, 

som saadanne til den ferste falske bekiendelse bract oc 

(orled bafver, ber at actis for en legnere oc mindermand 

oc sill boeslod til sit berskab hafve forbrut; end hafver 

hand ingen boeslod, da demmis i jern; samme loug er, 

om kvindis person sig lsgnacteligen paatager barnemoder 

at vzre oc derpaa staar aabenbare skrifte; forser sig 

adelsperson ber, straffis efter vor oc rigens raads kiendelse. 

. 5. For det fembte: Eftersom stor misbrug sig til 

tingene tildrager, i det at hvo, nogen anden sag gifver, 

sicter med ceder; den, som sag gifvis, i lige maade ved 

sin red benecter, oc naar nogen vinde af den ene part 

feris, blifver samme vinde af den anden part ved zd benected, 

saa guds nafn fast i alle sager paa enten siderne

oppebergis och igien til vachte)fJD udgims, ofverae och conferere, 

hvilkit aaaledis al tid herefter holdis och efterkommis 

skal. Datum Odense den 24. Dovembris anno 1634- 

Fynslle reK. />, .51-.59. 

52]. 

r6]5 29. april. (Hafniz.) Ab. 6'efJ om, tit Otlense 

by md sfElge nogle a/ n:ne Jo,de, /01' at /4 ",idler til IJI 

oprense sin fJandlednt,ng. 

Fynsje rer. -f., 59-60. 

Eftersom borgemester och raad udi vor kiabsted Odense 

sampt 24 mend same steds hafver vedtagit vandingen der 

til byen at lade rinse, och de ingen anden midde1 bafver 

til saadant at drifve udi verk, uden dennem maa bevilgis 

nogle byens jorder der til at selge, da efterdi vi erfare 

same middel at verre de nermeste och byen uskadeligt, 

eftersom det ickun forstaais om hvis hauger och jorder, 

som borgerne och deris forfedre allerede tilforn af heden 

indbekommit hafver och for aarlig jordskyld bruger, hvilkit 

endochsaa i saa maader kommer borgerne til gaufn och 

fordel, at deris arfvinger da kunde verre visse paa i &emtiden 

at kunde nyde hvis bygning, fiskeparker och aDden 

forbedring, de derpaa opsette, andvende och bekoste. der 

tilmed byen at verre til it merkeJigt gaufn I at same 

damme, hvoraf alle poster och render udi byen hafver 

deris lab och oprindelse, blifver rinsit, hafve vi bevilgit 

och till at . . . at borgemester och raad udi Odense maa 

til vandingen at lade rinse selge· byens jorder, dog at 

ingen af borgemester och raad, som byens fordel herud. 

inden ber at s"ge, selfver ki"be same jorder, och de 

allene selgis bort til arfve och eiedomb. dog [at] byen 

sin landgilde oc afgift deraf aarligen sig forbeholder. 

521-. o 

z635 29. april. (Hafnice.) Ab.lwefJ om, at banae,ne 

.,: 6sterkerred i Blek,:ng, som have klaget OfJer, at 

J

oc bruger, sig saadant herefter at understaa eller DC bageme 

udi deris nzring oc handverk at falde, med mindre de 

ferste oc anden gang ville aftinge oc dermed stande til 

rette, som ved bsr, oc tredie gang ei vere deris borgerskab 

nermere, end voris lensmand der samme steds sampt 

borgemester oc raad ville; dog skal der iogen vere forment 

at begifve sig udi samme bagerhandverk, naar hand 

sin anden neering ofvergifver oc sig for bager hoes borgemester 

oc raad efter voris derom udgangne forordniDg 

lader indskrifve. 

534· o 

1635 14. avg. (Hafniz.) Ab. lwe'D om forOud mod, 

at degnene pt! Fyn give aI, ntJ, blfflde,ne yde dem de,es 

rettigned. 

R: F}nske reg. -1-, 60 - 61. 

0: Orig":nal utif terdigelse 'i Fyns bispearklv. 

Tr)'Rt ejter 0 hos Rgrdam: KirieiweJ, 3-1-9-,50. 

Efterdi OS forredragis, at degnene i Fyens stift af en 

vedtagen vis och sedvane skal besvergis aarligen til 

bsnderne, naar de dennom deris rettighed yt hafver, nogle 

tsnder ,,1 efter sognernis sterelse at udgifve, for hvilken 

ufornsden bekostning de herefter begerer at motte forskaanis, 

da efterdi ubilligt er, at degnene med saadan 

paaleg och sedvane skulle besvergis, 

I. ville vi derfor forbuddit hafve . .. at ingen degn 

skal understaa sig saadan sedvane at efterfslge, ei hel1er 

sognmendene sig fordriste nogit ,,1 af deris degne at bea 

gere, och dog ei dis mindre forpligt verre dennom retferdeligen 

och i rette tide saa vel herefter som her til 

dags at gifve deris rettighed under straf, som ved ber. 

2. Bydendis och befalendis vore fougder, embitsmend 

och andre, som paa vorre vegne hafver at befale, 

at i fiittig indseende hafver, at denne voris aldvorlig be-

faling, som forskreCvet staar, blifver holt och efterkommit, 

oeh hvo derimod gi8r tilb8rlig straffit. 

535· 

I635 20. avg. (HafnizlI) Miss';ve til Hen",,} Gyltiens!Jter1te 

,' ltEnsmand pd Varberg, om at kan, da hans 

skr';ver skal nave h"lnoldt Stg sk,';ve, sklEfJpe, lord': 

derom skal /fW1nceltieS ,; /o,liZnt,ngslwevet, kvor'i det kun 

eT blevet ,:ntlf8rt ejte" den gemene slt"l, medens dog ogsd 

e, ,,1uJ/lIrt, at banderne t7lke 'lila 6eSfJtZ'ges mea nogen ny 

patfEg, skal t':lkolde s';n skr':vef' t:kke at oppe6fE,.e 

vlfJef'e, end kvad def' va,. scedvanl";gt i hans /Of'1ntZnds 

fid l • med det, sum allerede Cf' oppe6a,et ejtef' dom, ville 

vi det mea denne gang lade 61111e. 

Sidrulle reg. 6, 135. 

536. o 

I635 2I. avg. (Hafniz.) Ab. brev om /ornotdsf'egler 

for bellandling a/vrag t: Skanee 

Sidnske reg. 5, 1.13-31- 

Eftersom paa adskillige steder ved strandsiden stor 

uordning sig tildrager, naar noget vrag indkommer, i det 

at en och hver lang vei fra sig did begifver och atskillige 

motvilge scupme steds bedrifver, da hafver vi for got anset 

med voris rigens raads raad saaledis at forordne, 

I. at naar noget skib eller vrag kommer at staa paa 

stranden, ingen da skal fordriste sig did at begifve, fer 

end strandfougden sig indstiller samme steds, som och 

tilberlig indseende skal hafve, at alt sammen skickeligen 

tilgaar, med mindre hand tiloorligen derforre viI stande 

til rette. Dog dersom lefvende folk kommer drifvendis med 

skib eller vrag, da maa en och hver sig til stranden begifve 

och dennem redde. 

2. Fordrister sig Dogen herimod, som forskrefvit staar, 

at giere, da staa til rette som vor mandats ofvertredere.

65 1 

hollelse, hafver vi bevilget och tillat . . . at samme herridsting 

udi Malmsehus len herefter paa en anden beleilig 

dag af deris Iensmand der samme steds skal forordnis. 

550 • 

I63S 5. decbr. (Odensee.) Ab. orev om forkoldsregler 

for beka1'ldl£ng af V1"ag i Malmakus llEn. 

Sktlnske reg-. 5, Isa-5.1. 

Eftersom paa adskillige steder ved strandsiden der 

udi Malm0ehus len stor uordning sig tildrager, naar nogit 

vrag ind kommer, i det at en och hver lang vei fra sig 

did begifver och adskilligt modvilligt der samme steds bedrifver, 

da hafver vi for got anset med voris rigens raads 

raad saaledis at forordne, 

I. at ingen sig udi nogen storm eller uver enten nat 

eller dag ved strandsiden skulle lade befinde, med mindre 

vrag indkommer, som dennom af strandfogden udi hans 

egen nerverelse befalis at skulle biergis. 

2. Och eftersom storligen paatviftis med saadant vrag 

icke ret at ombgaais, skulle vor lensmand . . . tvende 

eller Here troverdige och oprigtige dannemend forordne,. 

som med strandfogden stranden skal bes0ge, som och tilberligen 

indseende skal hafve, at alt sammen skickeligen 

tilgaar, med mindre di tilberligen derfor ville stande til 

rette. 

3. Dog dersom lefvende folk kommer drifvendis med 

skib eller vrag, da maa enhver sig til stranden begifve 

och dennom for en billig biergelen bierge och redde. 

55I . 

o 

I635 5. dec!;r. (Ottense.) ..Ilo. brev om, at borgemesler 

og rad ,: Kcertemt"nde, som lader ang':ve, at 

skt,oso-roen tier s. st. forl1zedelst kojvand, storm og ttveJr 

foifalder, og det/' arllie 't"ndkomst dert':/ er sa r£nge, at 

den Z:kke kan noldes ved mag! deraf, efter rie1'es begmrt"ng'

65 2 

Missive 1635 S. tUclw. 

'Ill a 0 p p e b OJ f' e al kver utknOys manti, S01Il snd· og .J,. 

skibe, gods def'I01' byen, I livid al /z.'Oer tende k01'n eller 

antle! gods 11,1 b,openge, dog skulle de artig go,e ,etk 

og f'egnskab lor pengenes an'lJcndelse 1. 

Fynske reg. -f., 66-67. 

1 S. d. fill hr. Mogms Kaas, llZnsmand 

pd Nyborg, missive om 

drlig at lade lJorKetnestre OK r4d 

gOre drlill' reJe for bropengenes 

oppeh.rsel og udg"ift, pd del det 

552. 

kan e"jares, om JInIgme ""venus 

(henvendes) til tJJIIlnIImq 

end til bronu "ndwkoklnillK( F,.,. 

slu tegn. -f., .is?). 

I635 8. decb". (Ottense.) M';ss';ve /,,1 Henn£ng Valh,,doif, 

ltensmand ptl Odenscgdrd, og !n,spen t' Fyns shft 

om rang, gang og SOJtie mellem gCJstltgkeden og borgemestre 

,: Odense. 

R: Fynslle tegn. tI, .161-63. 

0: Original udftn'al.Keise til bispen m. fl. i Fyns bi'spear/nv. 

Trykt ejfer 0 hos R • .,tlo,m: Kirllelove .1, 3SI-51. 

Eftersom os andragis nogen irring sig at begifve 

imellom geistligheden och borgemester udi Ottense om 

deris session och gang, da hafver vi for gaat anset der· 

med at skal forholdis som efterf01ger: for det ferste skal 

bispen hafve sin rang och nest hannom provsten um 

Ottense; derefter lector theologire och de andre professores 

collegii Otthoniensis; siden skal den eldste af de tvende 

underste prester udi Ottense gaa med den eldste borgemester, 

dog at presten gaar paa den heire side, som til· 

berligt er; efter dennom den tridie af sognepresterne udi 

Ottense med den anden borgemester, dog at presten gaar 

paa den he ire side, hvilket vi ville, at i den nom skallade 

andsige, hvorefter di geistlige saa vel som borgemester 

och raad udi vor ki"bsted Ottense sig hafver at rette och 

forholde.

Privihgiw r6.16 r8. feb",. 

bodetold, saa leDge den varer, och 4 sk. af hver tende 

salt efter, som paabuddet och hidindtil sked ere 

4. For det fierde, forbemelte vore undersatter skuUe. 

bvad beller nogen allene skib hafver eller med flere ere 

udi compagnie, ingen skib mue 1 kiebe at bruge paa 

Spanien, som ufri ere i Spanien, ei heller dennem begette 

med folk, som ufri ere samme steds, meden med yore 

egne undersatter eUer andre fri folk, saa och skibene self 

lade bygge eller och kiebe paa de steder och af de 

skibbe, som paa Spanien fri handle mue. 

5. For det femte skulle portskibene hafve DOgie 

stycker paa 4, -6, eller bvad de kunde afsted komme, och 

giere admiralskab med sig och andre, dog at de ei fere 

munition eller andet, som de ·af de landes fiender, SOUl 

de besegle, kunde angribes faare; giere de herimod, vide 

sig det self, om de derofver angribes af de interesserende 

och lider skade. 

6. For det siette, paa det Turken, Argierer och 

deslige fribyttere icke skulle sig med same skibe styrke. 

da skulle vore undersatter saadanne skibe beflitte sig paa 

saa vit mueligt at besette med en. god orlogsmand til 

. skipper och dychtige bysseskettere och dennem saa vel 

som samptlig skibsfolket hver reise tage i ed, at de sig 

icke Dogen Tyrk eller fribytter ofvergifve ville, saa leDge 

[de] kunde fichte och sig verge. 

7. For det sifvende, paa det saadanne skibe nogen 

videre fordel maa nyde mod den t[i]eniste, de os plichtige 

ere, da hafve vi endnu alle saadanne monterede skibe 

continuerit och samtykt de dennem anno 1621 gifne friheder, 

som efter felger: nemlig at alle bodsmend, bysseskC21ttere 

och andet ssefolk och de, som paa same skibbe 

tiene och seigle, skulle vere fri for udskrifning, saa de udi 

voris tieniste icke skulle udtages; i lige maade skulle och 

1 l' forbig.: mlle.

lb. brn' .ltJ.]6 19. jeb".. 

vere fri for voris tieniste och udskrifning de temmermend, 

som rederne til deris skibsbygning self udeD lands lader 

hente, saa vel som de. hvilke rederne self til skibsbygning 

af ungdommen lader oplere; i lige maade skulle ocb de, 

som paa deris skibbe seigle for b0sseskC21tter, bodsmend 

och dens temmermend vere for deris hus ocb personer 

fri for al vore och byens tynge ocb skat, dog saa frembt 

de bruge kiebmandskaf gifve deraf efter, som billigt kand 

.erachtis. 

8. For det ottende, dersom forbud paa korn eller 

vare sker, da skulle same skibe, som paa de lande seigle, 

.ei vere forbudet same vare did at fC21re, med mindre de 

udi same forbud udtryckeligen nefnis och specificeris, 

eller och derom serlig af os befalis. 

9. for det niende, saa fremt noget seefarende folk 

af landet ere udvigte, for hvad sag det ocb er (undtagen 

det kand vere (or mord och saadanne guds forgangene 

misgierninger), hafve seeker leide paa forbemelte skibe at 

seigle och nyde same privilegier ocb friheder, tilforne om 

formeldis. 

IO. For det sidste, paa det seefarten disbedre kand 

tiltage, da ville vi hermed paab0det och befalet hafve, at 

ingen fremmede skibe her udi riget af nogen hafner maa 

frachtis, saa lenge indlendske skibe, vere sig smaa eller 

store skibe el1er skuder, ere forhaanden, som bekvemme 

·ere och for en billig fracht ville och kunde fare, hvorpaa 

at kiende, om paatvistis, borgemester och raad eller ofverki"bmandeD, 

bvor hand er, en eller toe forfarne i sC2Iefarten 

kunde tilforordne, hvilke och strax sig dertil skulde lade 

nnde villige. 

557· 

1636 I9./ebr. (Haderslev.) ./ib. brev 0111 nlarkederne 

t Viborg.

J),slle tern. 9, 373 -7.1 . 

. Eftersom borgemester oc raad oc menige borgerskab 

udi vor kiebsted Viborg sig beklager, hvorledis fremmede 

kremmere sig udi Mauritii t oc snapsting markeder dennom 

til skade oc efterdel alt for lenge skulle opbolde, da hafver 

vi den leilighed ved voris Danmarkis rigis raad der udi 

vort land Nerrejutland den grundeligen ladet Corfare oc 

for goet anset derom at befale, 

I. at samme fremmedis kisb, sal oc market skal 

allene paa bver af forskrefne tider vare 14 dage oc icke 

lenger, dog den dag, de opslager saa vel som den, de 

ned tager, icke her udi beregnet; oc skal samme markeder 

begynde oc angaa den dag, lantstinget til Mauritii saa vel 

som til snapstinget angaaer oc begyndis, oc saa fremdelis 

til Mauritii 1 saa vel som til snapsting med samme oc nest 

fC211gende dage i fjorten dage holdis oc continueris oc icke 

videre under straf, som ved beer. 

2. Ti befale oc byde vi voris befalingsmend saa oc 

borgemester oc raad samme steds, at de ofv.er denne 

voris anordning holder, SQm de vide at ansvare oc ville 

vere bekiente. 

1 22. septbr. 

16)6 26. febr. 

558. 

(Kolding.) 

o 

Ab brev om at keste, S()JII 

kllbes 1; Kold,:ng tt:Z udfll1'sel sydptJ, skulle fortoldes dtr 

t byen. 

7),slle tern· 9, 317· 

Eftersom vi ere kommen udi Corfaring, hvorledis adskillige 

kiebmend sig til vor kiC21bsted Kolding begifver oc 

samme steds sig heste tilforhandler oc dennem ufortoldet 

beden fC21rer, foregifvendis sig dennem til Ribe eller anden 

steds at ville fortolde, da ville vi hermed befalet hafve. 

I. at alle de oc enhver, som i Kolding bye heste 

tilforhandler oc agter dennem sender paa tlden rigel at 

I 

i 

j

o 

Ab. iwro r6j6 I2. maj. 661 

lander och provincier kunde behefvis, ti forbiude vi aIle 

indlendiske saa vel som udlendiske bogtrycker, bogf"rer 

och i hvo som heist de och vere kand, enten at trycke 

eller trycke lade, ei beller ved sig eller andre at indf"re 

eller selge udi forskrefne vore lande andre almanacker 

och calender, vere sig hvad sprog det vere kand, end 

som af den forordnede person forfattet och componeret 

blifver, med mindre de dennom saa vel som andet deris 

medhafvende til os och kronen viI hafve forbrut och der 

foruden stande os til rette som voris mandaters ofvertrzderer. 

Dog hermed icke ment, at en jo for sin egen 

curiositet til sin egen brug maa forskrifve fremmede 

almanacker ocb calender. Ti bede vi och biude voris 

embitsmend, fougder, borgemestere, radmend och aile 

andre, at de strengelig olver denne voris mandat holder, 

eftersom forskrefvet staar. 

562. 

I636 I2. maJ: (Hafnice.) J.4b. brev om kontrf,out':on 

Itl be.talr:llg 0..1 ilfalme bys gfE/d. 

Sk,£nske reg. 5, I56-57. 

Eftersom vi anna 1632 voris befalning til hr. Tage Tott 

til Eriksholmb, ridder, embetsmand paa vor slot Malm"ehus, 

hafver ladit udgaa anlangende contribution af Malmee bye, 

byens gield dermed at aftegge och betalle, och vi nu af 

borgemester och raadmend och menigheden udi vor kiebsted 

MalmftJe deris indleg erfarer, at den contribution, aar 

1632 er blefven bevilgit och udgifvit, icke hafver verit 

noch til byens gield och det udi byens gield udlagte self 

med at betalle, decfore begierendis, at vi ville bevilge til 

byens gield at betalle af hver gaard der udi byen endnu 

it half aars huseleie at maatte udgifvis, da paa det saadan 

deris gield en gang for aile kand blifve betald, hafve vi 

bevilget och tillat . . .

I. at borgemestere, raadmend, den gandske me nighed 

oeh alle, som der udi byen ere boendis. saa och aile 

andre, slet ingen undtagendis, som hafver gaarde och 

voninger udi Malmee, dertil maa gifve oeb eontribuere 

it half aars huseleie af deris gaarder, voninger oeh boder. 

som de eier oeh hafver der samme steds, saa vel af dem, 

som de sielf i boer, som af andre de bort leie, efter den 

taxt, de 16 borgere derpaa tilforne giort hafver. 

2. Oeh dersom nogen icke hafver mere end den 

ene gaard. hand i boer, oeb derhos bruger en stor handel. 

at hand da af samme sin handel billigen taxeris foruden 

sin gaards huseleie, saa och at aIle, som boe til leie. 

oehsaa blifver taxerede efter deris formue efter, som ret 

oeh billigt kunde vere, efterdi jorddrotten mister sin 

huseleie. 

3. Item de, som hafver jordskyld udi byen at fordre, 

om de enten ere uden eller inden byes boendis, bafve vi 

oeh i Iige maade bevilget samme jordskyld paa it half 

aars ti.d, forskrefne gield med at betale, at maa udgifvis. 

4. Och hafve vi bevilget, at samme halfve aars cootribution 

oeh huseleie af hver jorddrot sampt af dennem, 

efter deris formue ere taxerit, nu til Miekelsdag (erst 

kommendis uden Dogen omstende eller nogen oppebold 

at udleggis oeh betalis; oeh dersom nogen siden seniste 

taxt kand vere (orarmit, eller och nogle flere udi byeo 

ind kommen, der udi hafver borgemestere och raad at 

moderere, som de kand vide forsvarligt. 

5. Til hvilken contribution at indfordre och opkrefve 

vi ville, at borgemestere oeh raad nogle visse troverdige 

borgere skulle tilforordne, som siden skulde gisre borgemestere 

oeh raad paa byens vegne derfore richtig rede 

och regenskab, paa det de, som os med s"lf hafver forstrakt 

sambt andre byens gield, endeligen kunde blifve 

betalit.

668 

566. o 

1636 23. mOJ: (Hafniz.) Ab. lwe1J om. at aile bispers, 

kannikus og p'tEste,s enke" samt de, som eTe ,: kaJn.lkts 

t;iEneste, ,: Vioorg md sa mange, so", del beglEre, sage 

domki,ken s. st. som deres rette sognekirke. 

J),ske reg-. 9, 200. 

567. 

1636 23- mal: (Hafnice.) F,dg. om stll''lJn':ngl''T 111 

herredagene, at uendelt"ge domme ikke md afs£ges til 

tandst£ng og om, at supplt"kalser kunIle le'lle,es knsmlEndene 

til erklfl!ring, t"ncie11 de It"/st£lles k01lgen 1. 

R: Sail. tegn. 26, 4.1 - -44. 

T: Sll1nlidigt Ir),k pli 10 blade. 

Eftersom vi efter voris [ af] I gud den allerh"ieste 3 betroede 

kongelige embede omhygeligen os al tid [hafve]1 

ladit paaligge adskillige retten forlengende uordninger at 

afskaffe, saa hafver vi med och efter vor Danmarkens 

rigis raads raad och betenkende for got och raadsombt 

an set belangende stefninger, uendelige domme och sup 

plicatser at beskicke och forordne, som herefter meldis. 

I. For det fgrste skal herefter ingen stefning udgifvis 

til almindelige herredage nermzr for samme hene 

dage end sex ugger; er nogen domb gifven och udlefverit 

saa kort for herredagen, at derudi icke daa kand stefnis, 

daa maa stefning gifvis til den anden 4 nest efter fore 

staaende paafelgende herredage. End befindis nogen med 

forset retten at spilde, opholt enten af dommere eller 

skrifver videre end tilb"rligt, saa hand icke kand tage 

stefning, f0r samme 6 ugger begyndis, dend stedis dog 

stefning en[ d]och efter den tid. 

2. For det andet, aIle de, som stefninger forkynde. 

skulle tilstede, at de, som stefnis, maa lese stefningen. 

I Erslev: Rigsrad og stlCnder1ntJU,. 

2, ..J.1I og 4I4. 

t Salelks T. 

S R: allerhoiestis. 

, T Ilif.: til.

o 

Ab. iwt!'IJ r6..16 35. oktw. 

kommis, hvilken vi forfare sig iblant geistligheden hidindtil 

sedvanligen begifvet hafver t som er, at ungdommen 

ilde fundered fra skoleme udi vort universitet och hsiskoele 

ankomme, oc siden til kald oc gudstieniste, icke 

nochsom (orfremmede, tilstedis, hvorfore vi hafver betenkt 

nest guds den allermectigstis bielp it collegium udi vor 

ki"bsted Viborg 1 at stifte oc udi den hellig trefoldigheds 

naCn anrette. JOe naar der samme steds tvende canonicater, 

som ingen expectantz bref er paa, oc Stvende 

personer udi saadan bestilling kand sig [der]udaf underholde, 

vaccerendis vorder, skal de' legges til 6tvende 

professores, hvilke dem strax mue annamme uden Dogen 

videre confirmation, oc 6 skal de vcere forplict at d"mme 

udi ecteskabs saa vel som andre capitulisager, som 

demmes skal, saa vel som 7 oc 8 at ofver[ver]e aile geistlige 9 

oc samvittigheds 10 deliberationibus, dog at de ingen timer 

udi 11 deris bestilling forsammer, oc skulle de siden med 

domme at revidere eller med andre capitels bestillinger 

sig intet befatte ; i lige maade skulle de nyde aIle commodis 

capituli, hvad heller deris stipendium 11 er cannickedomb 

eller vicarier, med optione oc andet, undtagen procuratoriis 

eller formynderskab, dog aIle capitels onera och 

udgifter skulle de udstaae, och siden rette sig efter hvis 

videre ordre vi om gymnasiis gi"rendis vorder. 

1 R: Ribe. 

I R: och skal doctor Christen Bordum, 

som vi met et canonicat ocb 

provstie forlenet bafver, vere professor 

!;8mme steds och hans 

successores niude det efter 

hannem. Derforuden Daar der 

endnu it canonicat, som ingen exspectans 

bref . . . 

• R: en person. 

" R: det. 

6 R: en anden professorem, och 

skal hand samme canonicat strax 

mue. 

8 R: skulle samme professore 

vaere. 

7 R flWbig.: vel some 

I R: ochsaa. 

I R: christlige. 

10 R: samvittige. 

11 R forbig.: udi. 

12 R.. stipendia. 

43*

anvende; saa frembt anderledis befindes, da skal denne 

voris bevilling vere forbrut; biudendes och befalendes 

vor lensmand paa vort slot Vordingborg, dend som nu 

er eller herefter kommendes vorder, herudinden indseende 

at hafve I . at borgemester och raad forskrefne bevilget 

hielp icke til nogen anden brug anvender end til deris 

sei1adsis indlobs forbedring. 

577· 

.0 

I636 2. nO'Ulw. (Hafniz.) Ab. lJ1'efJ O1n, at de, aJ 

hver k1,·,ke ,: Fyns st,:!1 11,"/ gymnas,,',: opbyggelse 

.". Odense 1IIa g':'Oes 1/2 rdlr., k'Or:tken kontrilJut';'on skat 

erltegges af kirkefJlETgerne ':nden forstkom1nende /asteia'On 

til Inskoppen O'lJer Fyns stift. 

Fynske reK. 1-, 118. 

578• 

I636 3. nO'lJb.,. (Hafniz.) A.b. lwev om de vr:tkdr, 

under kvilke benderne ,; 8ster herred i Kr,stianopels ltBn 

md slZlge 'Oed tr:t fremmede. 

Sjdns/le reg" 5, r80-8r. 

Eftersom menige voris och kronens bender och tienere 

udi 0sterherrit udi Christiano pels len til os hafver supplicerit, 

hvorledis dennem skal forbiudis deris ved icke til 

nogen fremmet at maa afhende, och borgerne udi vor 

ki0bsted Christianopel icke at vere ved den formue, at 

de med dennem derom for rede penge kunde handle. 

derfor begierendis dennem maatte bevilgis, at de deris 

ved til fremmede maatte afhende, da hafve vi bevilget 

och tillat .. "menige bender udi 0sterherrit, at de herefter 

deris ved och anden vare til fremmit maa selge och afhende; 

dog at de nogle gange hvert aar skal gifve til kiende 

enten paa raadstuen udi Christianopel eller paa tinget 

aIle hvis vare, de hafver at seIge, om nogen af borgeme 

der samme steds sig nogit deraf ferst viI tilforhandle.

680 

en arfving efter en andeD tilegner sig for arf leierstedeme i 

kierkerne och den seIger och afhender til hvem dem 

lyster, kierkeme til merkelig skade, hvorofver kierkemis 

jorde betagis, saa kierkerne icke hafver af jorden sin indkomme 

som. paa andre steder, saa' kierkeme derfore ere 

gandske bygfeldig och aar efter anden geraader udi gield 

och besvering, da paa det slig uskickelighed maa afvergis, 

hafver vi efter DogIe dertil deputerede, presten saa och 

borgemester med andre udi vor kisbsted Aalborrig deris 

underskrefne betenkende for gaat anset, at herefter saaledis 

med leierstederne udi kierkeme udi vor kiebsted Aa1bonig 

skal forholdis, som efterfelger. 

I. Ferst skaI hver, som holder sig til noget leiersted, 

forklare sin adkomst derpaa, de, SOlD hafver kiebt imod 

forordningen anni 1599, nu vere i kierkens minde eller 

leierstederne qvit; i lige maade de, som icke hafve arfvet 

deris steder efter fader och moder eller med bosbond och 

hustru. 

2. For det andet skal hver udi menigheden, som 

holder sig til flere leiersteder end et, nu strax vise, hvor 

hand begierer med sin hustru och bern at bvile, och beholde 

sig det sted; de andre steder maa hand oplade til 

sine venner, hvilke hand viI, dog ingen verd derfaare at 

annamme, men kierkerne at tage betalling som for andre 

ledige steder; hafver hand icke venner, som hand vii 

unde, eller der vii hafve nogen sted, da selge kierken til 

hvemsomhelst mest vii gifve for det. 

3. Skal ingen, som eier et leiersted, maa ki"be Here, 

ei heller arfve. om det end hannem tilfalde kunde, mens, 

om det saa skiede, unde sin yen det til kierken och intet 

self derfore opberge, eller och samme sted, som arfvis 

kunde, faIde kierken hiemb. 

4. Dog forskrefl1e tvende puncter med denne moderation 

at faarestaais, om nogen mand hafver mange bern

Eftersom VI komme udi. forfaring en del sogner udi 

Gyngeherrit stor besverligbed at hafve med deris herridstings 

segning, formedelst at de saa vit fra samme deris 

tiog skal vere beliggende, at de til dets hen- och hiembreise 

.Dogie dage maa anvende, da forskrefne sognemeDds 

store incommoditet och besverlighed at forekomme, ville 

vi hafve anordnit och beskickit ... tvende ting ocb tingsteder 

udi Gyngeherrit, det ene at forblifve paa tid och 

sted, som det af arilds tid verit hafver, ocb det andet at 

boldis om torsdagen paa Brobye hede, hvilket berefter 

skal sege efterskrefne sogne, nemblich Ousby sogn, Losholt 

sogn, 0rkenes sogn, Glimagger sogn, Broby sop. 

Emmislef sogn, Hiersaas sogo, Knislinge sogn, Gryde sogn. 

Kvinge sogn, Hestvede sogn, Arrilslef sogn, Ferlers sogn 

ocb Strse sogn; de efrige sogne udi Gynge herrit skal 

sege det sedvanlige tinge 

585. 

I637 23. felw. (Antvorskouf.) MissIve h1 'Ventzel 

Rotkt:rk, ltensmand p4 Kors8r, om 'lJogn11U1!ntiene i 

Slagelse. 

R: SIZII. tegn. 26, rsB-S9. 

Eftersom menige vognmend udi vor kiebsted Slagelse 

sig besverger ofver den stor iodpas, som dennom gieris 

udi deris nering och brug, i det af mange af borgerskabbet 

lader sig leie i deris sted, som dog anden oz.-iog 

och brug hafver, och saaledis betager dennom den rioge 

penge, som de sig, deris hustrue och bgrn skulle nere 

med, daa paa det her saa vel som paa andre steder god 

skik och ordinantz for forskrefne vognmend saa vel som 

den reisendis mand holdis kand, ville vi, at du det med 

vognemendene her samme steds, som efter felger, forholde 

skal. 

I. F"rst skal du sielf aarligen sette end af dennom,

594· 

I637 20. maJ: (Hafniz.) Ab. brev 0111 stadfil'slelse 

fa e1Z aj Jakob Bek jor 30 ar s£den mellem borgerne i 

Falkenberg mlEglet jurening om laksejiskeriet s. st. 

SluJns/ee reg-. S, 209. 

Eftersom der begifver sig Dagen trrlng och trztte 

imellom Falkenbergs borger indbyrdis, nemlig imellom 

dennem, sam voris laxefiskerie hafver stedt och fest, och 

de andre borgere, som ei udi fiskerie erre interesserede, 

nemlig om fire draggarn, sam dennem udi regieringens 

tid er blefven bevilgit, daterit i vor kiebsted Kiebenhafven 

den 28 aprilis anna I 591 t hvorpaa vi forfare, at de skulle 

staae och formene at maa hafve fri dragegarn, och eftersom 

de borgere, som voris fiskerie hafver stedt och fest, 

holde sig til en contract, som afgangen Jacob Bek hafver 

giort emellom forskrefne borgere, som voris befalning 

hannem derom til holt, hvilken efter tingsvinde skal hafve 

standet ofver 30 aar, formeldendis, efterdi erfaris, at borgeskabit 

ei indbyrdis self om dragegarnene kunde forligis, 

da blefve de saa forcenit, at de, som laxegaarden hafver 

fest, skulle udlegge byens aarlig skat, och derimod skulle 

de andre ingen dragegarn hafve midlertid laxegaarden var 

sat, men naar laxegaarden var ude, skulle det vere enhver 

frit fore at bruge garn, som de best kunde, och samme 

skat al tid siden af dennem at vere udlagt och ei derpaa 

tvistet fer end nu kort tid siden; vi forfare och af Ifver 

Krabbe til Jordberg, embitsmand paa vort slot Varberg, 

forskrefne contract och foreening udi 30 aar at vere holden, 

da efterdi forskrefne contract och for&ening hafver i saa 

mange aar verit holden, och byens skat ochsaa af dennem, 

som yore laxefiskende udi feste bafver, er blefven aarligen 

udlagt,' hafve vi bevilget och tillat . . . at samlne 

contract och forcening, som af afgangen Jacob Bek efter 

voris befalning imellom forskrefne borgere, som forskrefne 

44*

0 

6 

All. lJrn; r >J? 30. maJ. 

vons laxefiskerie hafver stedt oeh fest, och de andre 

borgere sam me steds giort hafver, skal herefter som hid 

indtil hold is och efterkommis. 

595· ., 

I637 24. maJ: (Hafniz.) ./4h. brev om badsktErere og 

kopslPttere ,: Kilge. 

Stell. reg'. I9. 50S. 

Eftersom menige badskere udi vor kisbsted Kiege 

lader andrage oeh sig beklager. hvorledis dennom udi 

deris handverk stor indpas sker af en kopsetter och andre 

benhasere oeh' kvaksalbere der udi byen, som sig under 

staar med klippen, aareladen, skader at forbinde och syge 

folk at eurere, patienterne til stor helbreds oeh penges 

spilde, derfor begierendes, vi ville tillade, at den nom. $Om 

icke ud af badskerhandverk er eller hos nogen erlig 

mester deris handverk hafver udlert oeh neiactig tilberlig 

exam en kand udstaa, udi deris bye at bruge motte forbydes, 

daa ville vi forbuddet hafve ... , 

I. at ingen kopsetter, bgnbaser eller kvaksalber maa 

sig udi vor ki"bsted Kiege efter denne dag understaa at 

bruge enten klippen, aareladden, skader at forbinde eller 

syge at' curere, medens kopsetteren at nere sig alleniste 

af baden oeh kopsetten och det. deris handverk vedkommer, 

oeh de andre derfra gandske afskafve, anseendes 

saadant badskerne icke alleniste paa deris nering til stor 

afbrek, medens och til forhindring paa kistemes udredning 

til voris Hodes forn"denhed gerader; saa frembt nogen 

befindes sig herimod at fordriste, de daa icke ville derfor 

straffis, som ved bgr. 

2. Bedendes och bydendes voris lensmand J borgemestere 

och raad samme steds, de som nu "ere eller herefter 

kommendes vorder, at de derofver holder, som det 

sig ber, och de ville antsvare. 

,

o 

I637 24. maJ: (Hafniz.) Ab. b"ev om bagerne ,: Kage. 

SIZII. rer. r9, $06. 

Eftersom menige bagere udi vor kiebsted Kiege lader 

andrage ocb til kiende gifve, hvorledis mange af borgeme 

der samme steds skal giere dennom stor indpas udi deris 

handverk, i det de seIger och lader selge bred, uanset 

de anden nering hafver, baggerne til stor afbrek och forsvekning, 

derfore begierendes. vi saadant remedere och 

midle ville, paa det baggerne, som ingen anden nering 

hafver, sig allene af bagen motte nere, och de andre 

horgere, som derimod anden brug hafver, sig dermed 

Inotte lade ngie, daa ville vi forbuddet hafve, 

I. at ingen borgere udi vor kiebsted Kiege, som 

anden brug hafver at underholde sig med, maa enten self 

selge eller selge lade bred ud til nogen af deris huse eller 

paa andre steder; dog ville vi ei hermed forstaaet harve, 

at bender och mellere der omkring jo maa efter sedvaane 

selge der i byen rugbrgd, och ellers udlendiske did bred 

at fsre som tilfom. 

2. Och skal bagerne derimod forplicte sig, at hvis 

fremmed rugbred saa vel som benders och mellers ind 

{"rsel icke kunde tilstrecke til byens underholding, de daa 

skulle under tilberlig straf holde menigheden ved lige 

med bred, saa sig ingen billigen ofver dem kand hafve 

at besverge. 

3. Disligeste ville vi, at herefter et sluttet embede 

paa et visse tal udi baggerhandverket der samme steds 

skal holdes, nemblig 12 baggere och ei Here, saa och 

ingen at tilstede den nom udi baggerlauget at maa indlade, 

med mindre de ferst 3 aar hafver tient hos mester for 

svend och daa kunde kiendes dyctige til lauget, efter 

hvilket alt som forskrefvit staar enhver sig kand vide at 

rette och for skade at tage vare.

Forortlni"K' .1637 16. j'u" .... 

uacbtsomligt at forandre, saa ber och saadant tilberligen 

at straffis. Och for det ferste daa ber den prest, sig 

saaledis forser, strax predickestoelen at forbiudis ocb 

hoI de sig af den, och efter offentlig afbed af prousten 

absolveris, eller och om den sig forser sielf er proust, af 

biscopen, och om hand for siugdomb forhindris, af en af 

hannom dertil forordnit fornemme prouist; siden skal 

samme geistlig, som sig forset harver, for landemodit indstefnis 

af biscopen, och efter ad om hans lifs och lefnits 

forhold flitteligen er vordit randsagit, daa saafrembt der 

befindis klarligen, at hand enten for uskickelig lefnet er 

beryctet, eller af druckenskab saadan forseelse hafver be 

gangen, ber hand baade sit kald och embede at bafve 

forbrut; end befindis hand ellers udi lif och lefnet skickelig, 

och hafver slig forseelse af baar uachtsomhed begang 

en, daa skal voris lensmand eller den, jus patronatus 

hafver, med biscopen efter t som personen sig ellers vel 

forholdet hafver, han nom sin lifs tid noget 1 af kaldens 

indkomme forordne, oeh skal siden en anden i hans sted 

louglig kaldet samme kald, som den sig forseendis settis:! 

fraa. igien betienne; befindis och nogen af siugdonlb eller 

uformodenlig skrebeligheds tilfald at vere ofverilet, daa 

kand hannom tilstedis i kaldet at forblifve och en capelan 

underholde; dog Inaa hand icke sielf nogit enten for 

alterit eller predickestoelen forrette. Och efter som saadanne 

grofve forseelser icke vel uden med lige saa stoer 

uachtsomhed af dennom, som sacramentit brugger, kaod 

begaais, saa skal prousten den eller den nom, som saaled:is 

communicerit hafve, udi enrom for sig tage och dennom 

undervise, hvor storligen de sig forset harve, udi det de 

ieke sielf achtede, hvad de giorde; dog skal hand och 

derhoes treste dennom udi den saa vel som aIle syndigc 

tilfald och siden offentlig aile tilherene advare, de sig vel 

lOT: nogit sin liCs tid. i 0 T: arsettis.

" 

Fcwwtlning- 1637 r6. juni. 

skulle betenke, och dersom nogit saadant tilfald kunde 

forekomme, beller self ved sachtmodi[g] 1 advarsel hoes 

presten det forekomme end sig udi hans ubetenksomhed 

giere delacbtige; derefter kand den eller de, saadant er 

vederfarit, efter hiemmelig paamindelse ocb skriftemaal 

igien tagis til sacramentit. 

2. For det andet belangendis giftermaal saa vel som 

forseelse med leiermaal udi de forbudne led, och hvad 

straf saadant udkrefver, daa efterdi guds ord er den fornemste 

regel, hvorefter sa[a]dant b0l" at rettis och derudi 

ingen giftemaal utr0ckelig forbydis uden de, som skulle 

straffis paa deris lif, som sig derimod ved gifte- eller 

leiermaal forser, nemlig udi den op .. och nedstiende linie, 

meden til er, och derhoes i det ferste och andet led i 

sideslect, som er med forzldemis sydskende, sydskendis 

afkomme och deslige i blod och svogerskab, saa ville vi 

och, at de sig herelter i forskrefne led imod guds ord 

forser, skulle straffis paa deris lif och miste halsen; och 

derforuden 8aa frembt saadant blodskam er begaait baade 

med moder och datter, daa skal kroppen, naar de halshugne 

ere, andre til saadan vederstyggeligheds afskye 

kastis paa en ild och forbrendis. Ocb paa det en och 

hver disbedre kand vide, hvad med op- och nedstiende 

linie, saa och ferste och andet led side slecht forstaais, 

daa hafve vi ved efterf"lgende fortegnelse det vidleftigere 

for got andset at udfere. 

Gifte- och leiermaals forbudne led udi guds 

loug, som straffis paa lifvit, om nogen sig udi 

dennom forser. 

Q. Belangende de personer, som for slegt skyld icke 

mue samblis udi egteskab, er at achte: 

I. Forzldre och deris bern, saa och de, som ere 

udi forzldris sted, och de, som ere udi bems sted, maa 

I Sdkdes OT; R: sacbtmodis.

hverken ner eller fiern sammenkomme udi echteskab. 

Foreldre ere fader ocb moder; bam ere seD och datter. 

Udi forzldris sted ere alle oldeforzldre, saa och derforudea 

forzldris och oldeforzldris sydskende fca olding til oldiag. 

i hvor vit det sig op strecke kunde. Udi berDs sled ere 

aIle de, 80m fedis af os, bern ocb bemebern och derforuden 

bredres och systres bern och oomebem och saa 

fremdelis, i hvor vit de sig ned strecke kuode. 

2. Bredre och systre maa ei komme sammen udi 

echteskab, enten de ere fuld eller half sydskende regnis 

for lige; maa ei heller broder tage sig til echte systers 

eUer broders daatter, ei beller nogen af dem, 80m af 

systers eller broders bern aftis" i hvor vit de sig ned 

strecke kunde; icke heUer maa syster til echte bekomme 

sin broders eller systers seD, ei heller Dogen, som aftis af 

dem" i hvor vit de sig kunde ned strecke. 

FQJlger paa forskrefne udi styckevis optegnelse: 

en mand 1 Forbedne led udi den opstigende slectelinie I • • • 

maa icke I Forbedne led udi den nedstigende linie 1 • •• 

bafve Forbedne led udi sidelinien 1 ••• 

en kvinde J Forboone led udi den opstigende slechtlinie 1 • • • 

maa icke l F orbedne led udi den nedstigende slechtlinie 1 • •• 

hafve F orbedne led udi slechtssidelinien 1 ••• 

b. Belangende de personer, som for svogerskab skyld 

icke maa samlis udi echteskab, er at acte: 

En mand skal holde sig lige saa vel fra sin hustruis 

slegt som fraa sine egne slechtinge, och en kvinde skal 

holde sig lige saa vel fraa sin mands slecht som fraa sine 

egne slechtinge; ti ligervis som en icke maa hafve sin 

egen syster til echte, saa maa hand icke heller hafve sin 

bustruis syster til echte; och ligesom en kvinde icke maa 

hafve sin broder til echte, saa maa hun icke beller hafve 

sin mands broder til echte. och saa fremdelis. Och skal 

I Det Utkladte stemm" ganske med reels L6/-.s 3. s . .1. 

•

her hoes achtis, at svogerskab, som hindrer egteskab, 

icke indgaais videre end iblant en mand och alle hans 

hustruis slechtinge och iblant en kvinde och aile hendis 

mands slechtinge, ocb icke iblant. mandens och kvindens 

slegtinge; horfore mandens slecht och kvindens slecht icke 

forbiudis for svogerskab at komme udi echteskab; saa 

maa daa 2 bredre hafve 2 systre, fader och sen hafve _ 

moder och daatter; er ei helIer forbedeD, at en mand jo 

maa harve sin stifmoders moder eller daatter, och saa 

fremdelis. 

en mand 

Den opstigende linies forbedne led udi svogerskab 

1 ••• 

maa icke Den nedstigende linies forbedne led udi svogerhafve 

skab 1 ••• 

Sideliniens forbedne led udi svogerskab 1 ••• 

Den opstigende linies forbedne led udi svoger- 

en kvinde skab 1 • • • 

hafve skab 1 ••• 

Sideliniens forbsdne led udi svoge",kab 1 ••• 

Kommer nogen ellers uvitterlig med hverandre i de 

andre ledder, som sydskende bern och andre, i giftermaal, 

daa skulle de derfore bverken med domb adskillis 

. eller straffis, efterdi at echteskab udi guds ocb icke 

menniskelig loug hafver sin grund och fundament, hvorudi 

saadant icke findis forbuddit; mens forser sig nogen 

vitterlig herimod, daa skulle de straffis sam de, voris forordning 

ofvertrede, paa dens formufve och remme det 

land udi Danmark och det stift udi Norge, hvor de boende 

ere, ocb der foruden saa vit i it andet land och uden 

stiftet, at det den lands eggen, hvor de sig forset hafve, 

kunde vere uden forargelse, efter dommerens findelse [sig 

opbolde].

professoremis och andre mesteris underhold aIlene och 

icke til nogens kost och fortzring funderer och henligger) 

er medganget, hvorofver pro(essores saa vel som exercitiemestere 

icke a11ene ere blefvne en stoer rest ubetalet, 

meden icke heller saa mange hafver kundit blefYit underholdit, 

som paa it vel bestillit adelige academie burde och 

forn0den vaar, daa paa det academiet af en och hver 

for sin fortzrte kost och lzrte exercitiis i tilbsrlig tid maa 

vorde fomeiet, bafve vi den leglighed med voris Dan· 

markis rigis raad med ftid ofverveiet, saa och med deris 

betenkende for got andset derom at forordne, som efterfslger. 

I. Ferst skal ingen sig mue derfraa begifve, (er hand 

afbetalt barver. 

2. Dernest skal enhver hermed vere advarit tll rette 

tide for sine b0rns eller deris, som hand verger for eller 

och did forsent hafver, kost och exercitier at betal1e. 

]. Blifver nogen herudinden forsemmeJig, daa skal 

hofmt:steren paa dens' bekostning leie it bud til hannom 

och hannom tid forligge, sex ugger eller der omtrent 

efter hofmesters tycke, efter hand brefvit bekommit hafver. 

til hvilken hand sielf saadan gield til Soree skal fremskicke; 

forhaler hand orver den bevilgede termin, daa 

skal hofmesteren macht hafve hannom at maane och siden 

belangende manelse, skadegield och anden proces, sagen 

. 

bafver, at forfelge til dombs efter forordningen 1, ligesom 

academiet vitterlig gieldbref paa maanelse belangende 

samme rest och paagaaende bekostning gifvet yare 

I Frtlg. J63..] I. julio 

60I. 

o 

I637 26. J1en£. (Glyckstad.) • .4b.!we'[) til b8ndcrne 

,: Dan mar k om, at kvcr IO Jordcg1lc bender sku/Ie ur:gges 

t: llEg og ct,ve 20 rdlr. t"n spec£e elter deres 'lJfE1'd, daleren

.Ah. Iwev I6.]8 6. julio 

kand sagen udrette, sege deris tilhereris salighed, intet af 

had, hastmodighed, respect och reputation temere turbere. 

meden och vaare sig {raa druckenskab, raade aIle til maadelighed, 

self sky al ofverfledighed i deris brellupper, barsel 

och giestebud, ei brende .brendevin i deris huse, megit 

mindre andre det byde elle[r] forebere I holde sig era 

dantsen med g]as paa haanden och deslige verslige 

uS0mmeligheder med videre, som i sielf gudeligen kunde 

betenke. Befindis Dogen med saadan forseelse, staa til 

rette efter sagens tilstand, som ved ber. 

622. 

I638 4. Jut,: (Ottense.) M-isst"ve t';l borgemestre 0«( 

rad ,: Kebenhavn om, at d'f'engeskatten de'f' a/ bye]'/' 

ke'f'ejte'/' ma ud'/'edes med 300 'f'dlr. £n specie, nd'/' nel skat 

pdbydes, og med ISO 'f'dlr. -in spec£e, na'f' halv skat pdltEgges. 

StZll. tegn. ,16, .] If.. 

Trykt herifter "os O. Nielsen: Ktlhlu. diplomat. 5, 208. 

623. 

z638 6. Juli. (Rensborg.) Ab. b'l'ev t.,:t benderne ,: 

Da1zma'f'k om, at v'; ... med motiver";ng sam ,: abe b'f'ev 

I637 5. novbr. (no. 606) ... over blEgge V()'f'e 'f'tger v":lle 

lade pdbyd,e en alm·indel':g landskat, saledes, at hvcr 

IO Jordegne benderga'f'de, enten de besiddes a/ dem, hvem 

bondeeJend011zmen tilke'f'er, eller de ere /testede tt"l and1'e, 

skulle llEgges t" kg og gt"ve os 20 1'til'f'. £n spect"e, og de;/' 

1'1:ge nJlElpe den /attt"ge; kver IO bender, sum ':kke nave 

/1'£t j01'degods, men have /testet deres garde og bruge 

Qvl, skulle ltEgges ". lteg og g';ve IO rtilr.; hver smed, skomager, 

skrtedder, murmeste'f' og meller, sum bo'f' pa lands 

/Jye1'ne og bruger avl, skat gt,ve I 1'dlr. og den, som z"kke 

hruger avl, 1/2 '/'dlr.,· hver peber svend skal give I enkende 

daler; kvc'f' t.Jtenestedreng, sum t.Jtene'/' /01' /uld lijn. kvad

7 22 

I. Naar nogen przst befindis saa beskenkit, at band 

icke kunde giere sit embede, hvad heller hand fordris til 

nogen eller icke, uden forargelse, daa skal hand strax 

udeD videre paamindelse d8mmis rra sit bid I. 

2. Interesseris ufrie personer saaledis udi nogen sag. I 

at det derefter viI gaa paa deris cere, daa endog herrits·, 

birke- oc byfogit mue vel demme i sagen i sig sielf, dog 

skulle de icke mue udstede nogen zredom; meden efterdi 

lif oc cere lige skattis, daa sku lie landsdommere dflmme 

udi alle zrr8rige sager, sam adelen icke paar"rer, ti der 

gaais om paa sine tilberlige heiere steder. 

3.' Saafremt landsdommerne fin de nogen til kost oc 

tzring, daa skulle de self taxere, moderere oeb oafngifve 

udi deris domme, hvor h0i och megen den skal vere efter 

sagens beskaffenhed, oc som den bafver verit klar oc 

vitterlig eller mislig til. 

4- Tager nogen arrest, da forf81ge sig den strax. 

en och hver sin ret forbeholden. 

s. Eftersom nu paa nogen tid lang mod al gammel 

oc louglig szdvane procuratorer lader sig finde, som andre 

folkis tretter forfelge oc sig af egen makt saadant paatage 

oc deraf sam it handverk lefve oc dog mange fattige, 

vanvittige sammenhitser oc for deris egen fordel fere i 

vitlf2fftighed, trette oc pengespilde, oc efterdi saadaDDC 

dog med alle icke vel kunde ombzris oc afskaffis for en 

del undersatters ukyndighed i sprog oc loug, sygdom. 

tidspilde, vitaftiggenhed oc andre aarsager, daa skal udi 

kiebstederne vere procuratorer, som efterf"lger: 

r. For det fyrste skal ingen sig dertil maa lade bruge 

uden de, sam af kongens lensmend oc borgemestere oc 

raad tilsettis, hvilke skulle vere gode, fromme, uberektede 

oc oprictige dannemend; oc skulle de vere ftere, paa de-t, I 

om nogen trztte paakom med den, en procurator ved 

t Jfr. frag. 1629 27. mars III § I.

stud eller oc lader sig gemenligen bruge procureren. 

End kand hand ingen saadan faa, da skal herskab lade 

svare for hannom eller skaffe han nom en, som kand svare 

for hannom for en bi11ig vederlag, oc de fattige for ingen 

betalling videre, end hvis af vederpartens kost oc teering 

kand hafvis, som forbemelt. II. [For det ellefte]1: Paa 

landsbyen skal oc ei mue brugis oc tilstedis anden steds 

afsatte eller forviste procuratorer och tingstude, som andtagis 

til andre folk eller deris tiennere at tribulere. 12. 

[For det tolfte]1: Skal paa landsbyen oc forholdis, som 

forbemelt, med denDom sig befiitter sager, proces oc 

rettergang at spilde oc oppebolde J kroglov at hruge, 

vrange vidner at fere, legnagtige forsetter, indleg cller 

andet at skrifve. 13. [For det trettende] 1 : F orbemelte 

procuratorer, som Dogen sag opriktigen, som forbemelt. 

udf0rer, skulle ei derfore af nogen efrighed liggis for had, 

meden lidis och forfremmis til under0frigheds bestilling, 

naar deris retvished al tid befindis, paa det retten uden 

frycht, fordel, vrangvished, spilde och ophold en oc hver 

upartisk oc svarligen kand meddelis. 14. [For detfiortende] 1: 

Ofver alt skal en oc hver dommere hermed vere paamint 

och befalit, processen det meste mueJigt at forkorte. ingen 

sag med uendelige domme eller opsettelse forlenge ei 

heller tilstede, at nogen med kroglove och unedig skutsmaal 

eller saadan rettens spilde justicien och rettens gienge 

oppeholder. Forholder nogen sig mod nogit af det, forbemelt 

er, staa sagsegeren saa vel som sit herskab til 

rette, som ved brier. 

6. Laugfelde oc andre, som paa zre, lempe och 

stand mend ere mindre end lougfeste, mue gaa i rette 

och svare for sig selfver, naar de tiltalis; end dersom de 

foraarsagis at lade tale paa nogen sag, daa maa de icke 

selfver til tinge deris sag udfere; men boe de paa kronens, 

1 stUedes T.

SAG- OG NAVNEREGISTRE ..

Politi oK god orden. Sol 

adelsgods skat anm21des for ritmestrene til efterretning 

for overferelse af rostjrenestepligten ...... 78 

1632 23. apr. Frdg. om lUlderpant i fast ejendom ...... 425 

Politi og god orden, se videre Fattige, l.elgmngere og 

tatere; Huadyr; KlIBdedragt og luksu8; Rejaende og 

ftemmede; SundhedsvmB8D. 

1622 10. juni. Ab. bra til b0nderne i Varberg hen om 

forbud mod, at de holde meder til drsftelse af 

deres klagemll ............................... 14 

, 10. septbr. Mis. til borgemestre og rid i Kebenbavn 

om at sorge for, at hver grundejer forbedrer 

gaden ud for sin grund, og at lade arbejdet udf"re 

pi de forsommeliges bekostning .................. 30 

1623 20. juni. Mis. til lrensmrend ved grrensen om, at 

svenske undersitter mi komme ind j riget, da der 

ingen sygdom ska) vrere i Sverige .......... · . . .. 67 

, 24. novbr. }\Ilis. om, at slzder pi Srelland skulle 

gores ligesi vide mellem shedetrreerne som foreskrevet 

er om vogne . . . . . .. . . . . . .. .. . . .. . . . .. . . .. 100 

1625 3. maj. Mis. om gadernes renholdelse i Kebenhavn 

.. · • · ....... · · ... · .. · · .. · .. · .... · .. · . · . · · . · · · · .. 157 

1627 24. novbr. .Ab. bra om, at aIle skulle forholde sig 

tilborligen mod de fra Jylland og fyrstendommerne 

af fjenderne fordrevne ........ · .. · · .. · ... · .. · · . .. 235 

1628 2. septbr. Frdg. om orden pi bededage § 2: al 

kroen og tappen skal vrere forbudt pi bededage. 284 

1629 31. maj. Ab. bra til undersltteme om freden mellem 

kongen og kejseren og om ikke at forulrempe de 

kejserlige tropper under afmarchen .........•.. 316 

1630 14. febr. Ab. bra om. at bendeme i Kebenhavns 

Iren ikke ml have besser i deres buse .......... 35 I 

, 7. decbr. Mis. om, at alle sleder skul1e gores 

2 szllandske alne mellem medeme .. · · · .. · · · · •. 375 

163 I 24. febr. Frdg. om tyvenogler og hovednogler.. 387 

» 4. oktbr. Ab. hr. om forbud mod i et 1rstid i 

anledning af dronning Sofies dsd at bruge musik 

ved fester ....................................... 4 10 

1632 13. febr. Mis. om, at vogne mellem fjrelenes under- 

51 

Nr.

CORPUS CONSTITUTIONUM DANIk: 

1622-38.

258800 

CORPUS CONSTITUTIONUM DANlJE. 

FORORD NINGER, RECESSER 

OG ANDRE KONGELIGE BREVE, 

DANMARKS LOVGIVNING VEDKOMMENDE, 

1558-1660. 

UDGIVNE VXD 

V. A. SECHER. 

AF 

BELBKABET FOB UDGlVELBE AF KILDER TIL DAISK BISTOBlE. 

4. BINDS I. HtEFTE 

K0BENHAVN. 

I KOMMISSION HOS UNIVERSITETSBOGHANDLER G. E. C. GAD. 

TRYKT HOS NIELSEN.& LYDICUF. 

.'

The End. 

World Public Library Association

CORPUS CONSTITUTIONUM DANIÆ, 4. BIND - World eBook Library

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?