Tema Børnefilm. Benedikte Mouritzen - Glostrup Bio
Tema Børnefilm. Benedikte Mouritzen - Glostrup Bio Tema Børnefilm. Benedikte Mouritzen - Glostrup Bio
Film i Glostrup Bio Medlemsblad for Sofarækken Nr. 45 - februar 2009 Tema: Tema: Børnefilm Barnestjerne fra Glostrup Børnefilm - før og nu Børnefilmklubben HUSK! HUSK! Generalforsamling Generalforsamling 8. 8. marts marts 2009 2009
- Page 2 and 3: Film Film i i Glostrup Glostrup Bio
- Page 4 and 5: Benedikte bor sammen med sin far, m
- Page 6 and 7: På Bakken og i den kolde sne De fl
- Page 8 and 9: Interview i Ægyptisk TV Promotion
- Page 10 and 11: Jeg vil ikke være skuespillerinde
- Page 12 and 13: Børnefilmklubben I Glostrup Bio ha
- Page 14 and 15: Ethvert arrangement er en fest for
- Page 16 and 17: Søndagens 4-forestilling At der ik
- Page 18 and 19: Børn i den gamle bio Billedet fra
- Page 20: Endnu er pebernødderne det mest sp
Film i <strong>Glostrup</strong> <strong>Bio</strong><br />
Medlemsblad for Sofarækken<br />
Nr. 45 - februar 2009<br />
<strong>Tema</strong>: <strong>Tema</strong>:<br />
<strong>Børnefilm</strong><br />
Barnestjerne fra <strong>Glostrup</strong><br />
<strong>Børnefilm</strong> - før og nu<br />
<strong>Børnefilm</strong>klubben<br />
HUSK! HUSK!<br />
Generalforsamling<br />
Generalforsamling<br />
8. 8. marts marts 2009<br />
2009
Film Film i i <strong>Glostrup</strong> <strong>Glostrup</strong> <strong>Bio</strong><br />
<strong>Bio</strong><br />
er medlemsblad for <strong>Bio</strong>grafforeningen<br />
Sofarækken og<br />
<strong>Glostrup</strong> <strong>Børnefilm</strong>klub.<br />
Ansvarshavende:<br />
Henning Richard Jensen<br />
Redaktør:<br />
Holger Pedersen<br />
redaktionen@glostrupbio.dk<br />
Tryk: Foreningsbureauet<br />
<strong>Glostrup</strong> Fritidscenter<br />
Oplag: 650.<br />
<strong>Bio</strong>grafforeningen Sofarækken<br />
Formand :<br />
<strong>Glostrup</strong> <strong>Bio</strong><br />
Bryggergårdsvej 2<br />
2600 <strong>Glostrup</strong><br />
Billetter: 4396 0201 og www.glostrupbio.dk<br />
<strong>Bio</strong>grafleder Lotte Warming.<br />
4396 0806 / glostrupbio@glostrupbio.dk<br />
Formandens klumme / Generalforsamling<br />
<strong>Benedikte</strong> - barneskuespiller fra <strong>Glostrup</strong><br />
<strong>Børnefilm</strong>klubben i <strong>Glostrup</strong> <strong>Bio</strong><br />
<strong>Børnefilm</strong> før og nu<br />
Børne- og ungdomsfilm i 2009<br />
Bakspejlet: Børn i den gamle biograf<br />
Se bladet i farver på<br />
www.glostrupbio.dk<br />
Henning Richard Jensen, Brandsbjergvej 36, 2600 <strong>Glostrup</strong><br />
4494 6610 / formand@glostrupbio.dk<br />
Støt vores samarbejdspartnere<br />
2<br />
SIDE<br />
3<br />
4<br />
12<br />
15<br />
17<br />
18
Du får martsnummeret af medlemsbladet<br />
Film i <strong>Glostrup</strong> <strong>Bio</strong><br />
tidligt denne gang.<br />
Det skyldes, at vi kombinerer<br />
bladet med rettidig udsendelse af<br />
indkaldelsen til Sofarækkens<br />
generalforsamling. Derved sparer<br />
vi mange penge i porto.<br />
Porto er en stor post for enhver<br />
forening, men vi holder omkostningerne<br />
nede ved, at nogle af<br />
vores frivillige cykler ud med<br />
størsteparten af oplaget.<br />
<strong>Glostrup</strong> <strong>Bio</strong> skal naturligvis<br />
først og fremmest være en god<br />
biograf at besøge, men vi lægger<br />
også vægt på, at det er et lille<br />
samfund, som man har lyst til at<br />
blive knyttet til som medlem -<br />
eller måske endda som frivillig -<br />
f.eks. som cykelbud.<br />
<strong>Bio</strong>grafen går godt, og vi har<br />
haft fremgang siden vi blev selvstændige<br />
i 2008. Der har, som vi<br />
omtalte i sidste nummer, været<br />
flere flotte arrangementer i biografen,<br />
og vi arbejder løbende på<br />
at gøre biografen til en mere og<br />
mere attraktiv del af egnens kulturtilbud.<br />
Du er mere end velkommen til at<br />
komme at høre nærmere på generalforsamlingen!<br />
Henning Richard Jensen<br />
Formandens klumme<br />
3<br />
INDKALDELSE TIL<br />
GENERALFORSAMLING<br />
Søndag den 8. marts 2009 kl. 13.00 i <strong>Glostrup</strong> <strong>Bio</strong><br />
Dagsorden i henhold til vedtægterne<br />
1. Valg af dirigent<br />
2. Valg af stemmetællere<br />
3. Beretning om foreningens virksomhed<br />
4. Fremlæggelse af revideret regnskab<br />
5. Fremlæggelse af bestyrelsens arbejdsplan for det<br />
kommende år (inklusiv budget)<br />
6. Indkomne forslag<br />
7. Fastsættelse af kontingent<br />
8. Valg i henhold til vedtægternes § 4 stk. 2 og 3<br />
9. Valg af revisor<br />
10. Bestyrelsens indstilling til nedsatte arbejdsgrupper<br />
11. Valg af medlemmer til arbejdsgrupper (jf. § 6)<br />
12. Eventuelt<br />
Dette er første generalforsamling, efter at biografforeningen<br />
har overtaget den fulde drift af <strong>Glostrup</strong><br />
<strong>Bio</strong> fra kommunen. Der er kun adgang for<br />
medlemmer med betalt kontingent.<br />
Har du forslag til generalforsamlingen, bedes dette<br />
fremsendt skriftlig til formanden senest 1. marts<br />
2009 på mail formand@glostrupbio.dk eller Henning<br />
Richard Jensen, Brandsbjergvej 36, 2600<br />
<strong>Glostrup</strong>.<br />
Efter generalforsamlingen vil<br />
biografforeningen vise en<br />
film, specielt hjemtaget til<br />
denne lejlighed. Medlemmerne<br />
er velkomne til at tage en<br />
ledsager med til filmen.<br />
Vel mødt<br />
Bestyrelsen
<strong>Benedikte</strong> bor sammen med sin far, mor og lillebror<br />
her i <strong>Glostrup</strong>. Denne mandag aften har hun<br />
taget sin far Per med til et interview i biografen.<br />
Vi sidder på første sal i biografen, mens filmapparatet<br />
snurrer inde ved siden af. Per supplerer<br />
med detaljer, hvis det kniber med disse.<br />
<strong>Benedikte</strong> var jo kun lige fyldt 6 år, da hun blev<br />
skuespiller.<br />
<strong>Benedikte</strong><br />
Man forstår straks, hvorfor <strong>Benedikte</strong><br />
Marie Hedegaard Mouritsen,<br />
allerede da hun var mindre end<br />
halvt så gammel som nu, blev foretrukket<br />
blandt 200 andre små piger,<br />
da de skulle finde den rette til rollen<br />
som Pusle i den nye filmrække<br />
om Min Søsters Børn.<br />
<strong>Benedikte</strong> er en køn og tilsyneladende<br />
helt almindelig 13-årig skolepige<br />
med røde striber i håret, der<br />
matcher tørklædet. Men der er en<br />
helt speciel intensitet og åbenhed<br />
over hende, som gør, at det er en<br />
stor fornøjelse at interviewe hende.<br />
Min Søsters Børn<br />
2001 Tomas Villum Jensen<br />
Min Søsters Børn i Sneen<br />
2002 Tomas Villum Jensen<br />
Min Søsters Børn i Ægypten<br />
2004 Kasper Barfoed.<br />
Annelise Reenberg var instruktør<br />
på fire film over samme tema.<br />
De kom i årene 1966-71.<br />
I disse blev Pusle spillet af<br />
Charlotte Helmuth, der aldrig<br />
- heller ikke privat - har heddet<br />
andet end Pusle.<br />
Filmene er baseret på en gammel<br />
amerikansk roman, John<br />
Habbertons Helen’s Babies,<br />
der blev filmet helt tilbage i<br />
1924.
Jeg troede, vi skulle på rundvisning<br />
Jeg var 5 år, da min far så en avisartikel, hvor der<br />
inviteredes til noget med åbent hus i Det Danske<br />
Filmstudie i Lyngby. Han fik lokket mig med.<br />
Det Danske Filmstudie, Lyngby<br />
Man kunne komme at kigge, og vi troede, at man<br />
blev vist rundt og sådan noget. Det viste sig dog , at<br />
det kun handlede om casting (udvælgelse til rolle,<br />
red.). De skulle bruge en dreng og en pige til en film,<br />
og pigerne skulle castes denne dag, 24. februar 2001.<br />
Jeg var på det tidspunkt lige blevet 6 år, så det var nok mest min far, der syntes, at det<br />
var noget for mig. Jeg syntes dog med det samme, at det kunne være sjovt at prøve.<br />
Man kunne jo ikke tabe noget ved at stille op til casting, så vi kunne da lige så godt<br />
bruge dagen på det.<br />
Der var vel allerede et par hundrede piger på min alder. Jeg fik nummer 96, og der var<br />
en farlig masse ventetid. Efter 2½ time blev mit nummer så kaldt op. Der skulle tages<br />
et billede, og vi skulle udfylde et skema med forskellige oplysninger.<br />
Vi blev så opdelt i hold på en 5-7 stykker, hvorefter vi blev sendt ned til casteren, Jette<br />
Terman, der holdt til i et lille skur. Her skulle vi sige farvel til vores far eller mor, fordi<br />
vi også skulle opleve det med at være væk fra forældrene. Det var hårdt for nogen,<br />
men jeg sagde bare ”hej, hej far!”, og så gik jeg. Jeg har aldrig haft problemer med at<br />
være på egen hånd. Derefter skulle vi lave nogle øvelser – sådan noget med at se bange<br />
eller glad ud. Som jeg husker det, tror jeg egentlig ikke, jeg var så god til det, jeg<br />
sad vist bare og snakkede løs. Jeg var vist ret åben, og det gjorde nok også noget, at<br />
jeg ikke var nervøs.<br />
Pludselig var denne første casting overstået, og så gik der rigtig lang tid – nogle uger –<br />
inden vi fik at vide, om jeg skulle gå videre til en ny casting eller ej. Endelig en dag<br />
kom der så et brev!<br />
I den anden casting, hvor vi var ca. 10 piger tilbage, øvede vi lidt mere replikker. Det<br />
skete på den måde, at vi skulle spille lidt mod hinanden og mod Jette (casteren). Det<br />
var så det! Vi fik stadigvæk ikke noget at vide om, hvordan det var gået eller noget.<br />
Instruktøren, Tomas Villum Jensen, var kun med en lille smule ved den sidste casting.<br />
Endelig en dag blev vi ringet op, og jeg blev spurgt, om jeg ville have rollen. Det ville<br />
jeg gerne! Jeg mødte derefter de andre børn og også nogle af skuespillerne ved nogle<br />
møder. Der var opstået det problem, at ham der skulle spille Blop på 3 år var sprunget<br />
fra. Jeg var med til casting af en ny Blop. Vi øvede en lille scene sammen igen og igen.<br />
5
På Bakken og i den kolde sne<br />
De fleste skuespillere var med i alle tre film, og børnene voksede jo undervejs. Jeg<br />
spillede rollen, da jeg var 6, 7 og 9 år.<br />
6<br />
Settet (filmholdet, red.) samledes<br />
for første gang ude på Dyrehavsbakken,<br />
hvor de første optagelser<br />
skulle ske.<br />
Vi havde fået manuskriptet tilsendt<br />
derhjemme, og vi sad da<br />
også og læste på det, men ved<br />
øvelsen før optagelsen fik vi<br />
lagt ordene i munden af barnepigen,<br />
indtil vi kunne dem nogenlunde.<br />
Vi havde et par barnepiger med på hver film, og en af dem var altid sammen med os.<br />
Sammen med hende øvede vi scenen igennem mange gange, inden instruktøren kom<br />
på. Så tog instruktøren over og sagde f.eks. ”Nu skal du se rigtig, rigtig glad ud”. Eller<br />
”Det dér, det er bare rigtigt sindssygt – så det skal du bare tænke, så det kan ses”.<br />
Foto: Ole Kragh-Jacobsen.<br />
Vi var meget knyttede til barnepigerne, og jeg har<br />
sammen med min familie faktisk besøgt en af dem på<br />
Bornholm efter filmen. Vi har stadig lidt kontakt engang<br />
imellem. De andre børn ser jeg ikke så meget til<br />
mere. Vi har jo ligesom kun filmene til fælles, og der<br />
er også en del aldersforskel.<br />
I den første film havde vi vores egen campingvogn. I<br />
toeren, der jo blev optaget i Norge, opholdt vi os inde<br />
på hotellet mellem optagelserne, fordi der var så koldt.<br />
I treeren, den fra Ægypten, beslaglagde vi børn 3-4<br />
campingvogne ud af de 7, der var i alt.<br />
Vi havde det morsomt i pauserne, hvor vi sad med<br />
legetøj og malebøger og den slags. På treeren spillede<br />
vi virkeligt meget kortspil, UNO.<br />
Vi spillede, spillede og spillede.<br />
Foto fra filmen: Ole Kragh-Jacobsen,<br />
Moonlight Filmproduktion.
Optagelserne løb ud i sandet<br />
7<br />
Vi var 6 uger i<br />
Ægypten for at<br />
optage Min Søsters<br />
Børn i Ægypten.<br />
Min far og mor var<br />
med på skift og<br />
min lillebror kom<br />
også derned i en<br />
uge sammen med<br />
min far og tog<br />
hjem sammen med<br />
min mor.<br />
Mine forældre var<br />
altid utroligt gode<br />
til at skærme om<br />
mig.<br />
Det var nok dernede, vi kom tættest ind på livet af de professionelle, for vi var jo sammen<br />
hele tiden. Det gik fint med at spille sammen med de rigtige skuespillere. Peter<br />
Ganzler var vist egentligt ikke så meget for at spille sammen med børn, mens f.eks.<br />
Lotte Andersen var fantastisk til det.<br />
Vi snakkede jo altid lidt under optagelserne, men den jeg snakkede mest med, var faktisk<br />
Lotte. Hun er utrolig sød.<br />
Tomas Villum Jensen var instruktør på de to første film. Så kom der en ny på den sidste,<br />
Kasper Barfoed. Jeg ville naturligvis gerne have fortsat med Tomas, som jeg<br />
kendte, men da vi kom i gang med Kasper, gik det også meget fint. Han var allerede<br />
som second unit instruktør med til at lave den film, der blev optaget i Norge.<br />
Bakkesangerinde i Cairo<br />
Fru Flinths (Lotte Andersen) søsters mand var i filmen ambassadør<br />
i Cairo, og vi var til fest på ambassaden. Vi børn<br />
skulle ødelægge det hele i det fine selskab. Vi smadrede<br />
tallerkner og lavede rav i den, så alle blev sure.<br />
Jeg sang solo: ”Jeg er en af Bakkens sangerinder”. Inden<br />
optagelsen havde jeg trænet sangen med en musiklærer på<br />
min skole. Da vi så skulle optage scenen, var de overraskede<br />
over, at jeg allerede kunne den. Jeg var slet ikke nervøs.
Interview i Ægyptisk TV<br />
Promotion tour<br />
Billedet er fra Vejle, og jeepen er en del af udstyret<br />
8<br />
<strong>Benedikte</strong> blev under optagelserne<br />
interviewet til ægyptisk<br />
tv. Intervieweren er pigen, der<br />
ses med ryggen til. Hun talte<br />
engelsk, og der blev løbende<br />
oversat af barnepigen Hanne,<br />
der her holder mikrofonen.<br />
Den scenevante <strong>Benedikte</strong> er<br />
naturligvis i centrum.<br />
Billerne fra Ægypten er taget<br />
af <strong>Benedikte</strong>s forældre.<br />
Vi var rundt i landet for at<br />
promovere filmene før premiererne.<br />
Ved de to første film<br />
kørte vi op og ned gennem<br />
hele landet i bus, og ved treeren<br />
fløj vi til Aalborg og kørte<br />
i bus derfra til de andre større<br />
byer.<br />
Vi viste os før eller efter filmen<br />
og skrev autografer og<br />
den slags. Det tog rigtig lang<br />
tid for mig i starten, fordi jeg<br />
havde lige lært at skrive og<br />
det er lidt lettere at skrive<br />
Neel end <strong>Benedikte</strong>. Det samlede<br />
en vældig lang kø, fordi<br />
jeg var så længe om det.<br />
Jeg syntes, at filmmiljøet var så spændende. Det var dejligt at være et sted, hvor folk<br />
kunne deres ting, og hvor alle havde en helt bestemt opgave. Jeg var nok også blevet<br />
lidt glad for rampelyset - og det med at være på.
Pusle 1 og Pusle 2<br />
Jeg har mødt den første<br />
Pusle, Pusle Helmuth, et<br />
par gange. Jeg var ude i<br />
hendes lejlighed, og jeg har<br />
også mødt hende til Busterfestival<br />
og lignende.<br />
Det var ikke filmselskabet,<br />
men et ugeblad, der arrangerede<br />
mødet med Pusle<br />
Helmuth. Hun var vældig<br />
sød. Vi har hørt, at hun<br />
frygtelig gerne ville have<br />
været med i den sidste film<br />
– altså i en voksenrolle,<br />
f.eks. som moderen.<br />
Ugebladet KIG IND. 11. oktober 2001. Foto: Claus Poulsen<br />
Det er blevet sagt, at jeg lignede den første Pusle en del i rollen, men det var jeg nu<br />
ikke selv bevidst om. Jeg så faktisk først de gamle film efter optagelsen af den første<br />
af de nye. Jeg fik nok blandt andet rollen, fordi jeg lignede af udseende.<br />
I rampelyset<br />
Jeg startede, mens jeg gik i børnehave, og de andre børn kendte mig ikke, da jeg begyndte<br />
i skolen. Jeg holdt meget fast på, at de ikke måtte kalde mig Pusle. Jeg var meget<br />
skrap på det punkt. Det blev overholdt, og det var jeg naturligvis glad for. De lærte<br />
mig jo bare at kende, som jeg var, og der var ikke så meget specielt omkring det.<br />
Jeg har altid prøvet at undgå at blive kaldt Pusle. Jeg bliver ikke genkendt så tit mere,<br />
fordi der jo nu er gået så lang tid. Det sker dog stadigvæk, at nogen kalder mig Pusle,<br />
men det er nu ikke så slemt. Nu er det kun dem, der kender mig, der husker, at jeg har<br />
spillet Pusle. Før kunne jeg godt risikere at blive genkendt på gaden. Det gjorde ikke<br />
så meget, hvis folk bare smilede og hilste, men det kunne nu godt være lidt irriterende<br />
nogle gange.<br />
Jeg har efter filmene været med i nogle mindre ting i Danmarks Radio. Mellem toeren<br />
og treeren var jeg med i tre små novellefilm for børn (Bella, Boris og Bertha). Filmene<br />
blev sendt i hele Skandinavien. Jeg har også været med i MGP (Børnenes Melodi<br />
Grand Prix, red.) – dog ikke helt fremme i rampelyset!<br />
9
Jeg vil ikke være skuespillerinde<br />
Selv om jeg helt klart har fået smag for at være i<br />
rampelyset, har jeg ikke fået lyst til at blive rigtig<br />
skuespiller. Jeg tror ikke, at jeg i længden vil bryde<br />
mig om at skulle leve mig ind i alle disse forskellige<br />
roller og at skulle håndtere alle de forskellige følelser.<br />
Der er jo heller ikke ret mange barneskuespillere,<br />
der er fortsat i faget.<br />
Privatbillede med <strong>Benedikte</strong> og hendes<br />
lillebror i filmstudiet i Lyngby.<br />
Dengang jeg var midt i det, sagde jeg, at jeg gerne<br />
ville være instruktør. Senere fik jeg så øje for tvværterne,<br />
og pludseligt syntes jeg bare, at det var<br />
lige det, jeg skulle være. Det er min drøm nu at uddanne<br />
mig til journalist for senere at komme til tv.<br />
Vi sad derhjemme forleden og snakkede om tiden<br />
med filmene. Vi husker alle sammen, at jeg simpelthen<br />
aldrig var kommet hjem fra optagelserne og<br />
havde været ked af noget. Jeg kom ofte træt hjem,<br />
men jeg havde altid oplevet noget sjovt.<br />
Når jeg ser filmene nu, kommer jeg ofte til at grine på de forkerte tidspunkter, fordi<br />
jeg husker mange sjove ting fra optagelserne.<br />
Lotte Andersen om <strong>Benedikte</strong><br />
Redaktøren har spurgt skuespilleren Lotte Andersen, om hun kunne huske Pusle.<br />
Jo, jeg husker <strong>Benedikte</strong>. En dejlig frisk og smilende lille pige, som lige knap vidste,<br />
hvad det hele drejede sig om. Men hun var udmærket klar over, hvad der skulle til for<br />
at brænde igennem til instruktøren og dermed også på filmen i sidste ende. Hun var<br />
glad for godt selskab og hun og jeg havde mange gode snakke.<br />
Til min fødselsdag, som vi alle fejrede i Sharm el Sheik, gav hun mig en lille fin æske,<br />
med lilla blomster på, som hun selv havde lavet. Den har jeg stadigvæk. Den bruger<br />
jeg til at opbevare nøgler i, så jeg tænker på <strong>Benedikte</strong> med det fine mælketandssmil,<br />
hver gang jeg skal til mine nøgler.<br />
Fra artikel i Berlingske Tidende 30. maj 2001 / Isabel Fluxá Rosado.<br />
”Pusle (spillet af <strong>Benedikte</strong> Maria Mouritsen) på seks har en fantastisk hukommelse<br />
og kan huske lige så mange replikker som de voksne, og så kan man instruere<br />
hende til at skabe den helt rigtige stemning, hvis hun f.eks. skal være ked af det”,<br />
lyder det imponeret fra instruktøren (Tomas Villum Jensen, red.).<br />
10
Kasper Barfoed om <strong>Benedikte</strong><br />
Kasper Barfoed er en god ven af <strong>Glostrup</strong><br />
<strong>Bio</strong> - og æresmedlem. Han har tidligere<br />
været interviewet til dette blad, og i forbindelse<br />
med hans nyeste film, Kandidaten,<br />
besøgte han biografen for at introducere<br />
sin film. Ved denne lejlighed traf han <strong>Benedikte</strong>,<br />
som han jo havde instrueret i Min<br />
Søsters Børn i Ægypten. I forbindelse med<br />
interviewet med <strong>Benedikte</strong> var det nærliggende<br />
at spørge Kasper, om han huskede<br />
noget morsomt fra dengang. Det gjorde<br />
han, og det følger hermed …<br />
<strong>Benedikte</strong> var utrolig sød at arbejde med.<br />
Altid glad og i godt humør. Faktisk den<br />
eneste af ungerne, der kunne opretholde<br />
det gode humør hver eneste dag. Den<br />
historie, jeg husker tydeligst, var da vi<br />
havde en journalist og en fotograf på<br />
besøg i Ægypten fra Se & Hør.<br />
De var blevet inviteret en dag, hvor vi både skulle lave nogle kørebilleder med et ørkenskib,<br />
vi havde bygget, og det store stunt, hvor ørkenskibet ryger i vandet. For at<br />
spare vores rigtige skuespillerbørn havde vi hyret nogle lokale børn til at sidde på ørkenskibet<br />
mens det kørte rundt i ørkenen. Det var helt ufarligt, og vores skuespillerbørn<br />
havde også gjort det ved andre lejligheder.<br />
Og da ørkenskibet skulle flyve ud i vandet, var det med kludedukker i stedet for børn,<br />
og vores stuntman som det eneste levende menneske på ørkenskibet. Men der skete<br />
det, at et par af vores skuespillere ikke havde lyst til at tale med Se & Hør, hvilket<br />
(forståeligt nok) irriterede journalisten, der jo var inviteret af filmselskabet.<br />
Samtidig havde <strong>Benedikte</strong> ikke rigtig opfattet, at vi brugte dukker på det ørkenskib,<br />
der røg i vandet. Så da hun blev spurgt af journalisten, hvad der skulle ske, fortalte hun<br />
glad, at vi havde hyret nogle ægyptiske børn til at falde i vandet, fordi det var alt for<br />
farligt for de danske børn at lave.<br />
Journalisten havde rigeligt i sin 9-årige kilde og spurgte selvfølgelig aldrig os andre<br />
om det. Så det blev til et dramatisk dobbeltopslag i Se & Hør, der skrev, at vi kynisk<br />
udsatte lokale børn for livsfarlige stunts. I sidste afsnit i artiklen skriver journalisten, at<br />
han så et af de ægyptiske børn i ørkenskibet, og at barnets øjne ikke efterlod nogen<br />
tvivl: "Han er bange...".<br />
Så kombinationen af en hævngerrig journalist og lille nuttede <strong>Benedikte</strong> fik altså mig<br />
udråbt til børnemishandler for det danske land.<br />
11
<strong>Børnefilm</strong>klubben<br />
I <strong>Glostrup</strong> <strong>Bio</strong> har der været god tradition for at invitere børnene til gode oplevelser i<br />
biffen. Ved åbningen af den nye biograf i 1947 var den første film således børnefilmen<br />
De Pokkers Unger (herom senere).<br />
Gennem årene har der været skolebio og andet samarbejde på forskellig vis med egnens<br />
skoler og andre institutioner. Ved fastlæggelse af repertoiret har det høj prioritet<br />
at få de nye film hurtigt til <strong>Glostrup</strong>, og biografen har faktisk ofte danmarkspremierer.<br />
<strong>Glostrup</strong> <strong>Børnefilm</strong>klub har eksisteret siden 2004 som en del af biografforeningen<br />
Sofarækken. Klubben har god fremgang, og har i år rekord med 237 medlemmer.<br />
<strong>Børnefilm</strong>klubben er medlem af landsforeningen Danske Børne-<br />
og Ungdomsfilmklubber,<br />
DaBUF. Foreningen<br />
blev stiftet i 1952, og gennem<br />
årene er der sket sammenlægninger<br />
med andre<br />
foreninger, herunder<br />
Dansk Skolebio.<br />
12
En tyver for en god film - og meget andet<br />
Der vises i sæsonen fra oktober til april<br />
5 film, som er særligt egnet for de 6-<br />
10-årige. Filmene har alle dansk tale.<br />
Herover ses <strong>Børnefilm</strong>klubbensformand,<br />
Irene Klitbo,<br />
i færd med at uddele<br />
medlemskort. I<br />
denne forbindelse<br />
udleveres et smart<br />
bånd, hvor der også<br />
er plads til andet<br />
end medlemskortet.<br />
Til højre klippes<br />
der julestads. Pigen<br />
til højre har lige<br />
vundet en præmie.<br />
13<br />
Ved hver forestilling deltager frivillige<br />
for at gøre oplevelsen til mere end en<br />
tur i biografen. Der er altid lodtrækninger<br />
på børnenes medlemskort, og der er<br />
andre arrangementer, der ofte relaterer<br />
sig til den aktuelle film.<br />
For de 100 kroner om året, det koster at<br />
være medlem, får børnene et personligt<br />
medlemskort og adgang til de 5 film<br />
samt rabat på andre børnefilm. Forældre,<br />
der er medlemmer af Sofarækken,<br />
kan blive medlemmer af <strong>Børnefilm</strong>klubben<br />
for 50 kroner. Læs mere på<br />
www.glostrupbio.dk<br />
(<strong>Børnefilm</strong>klubben).<br />
Billederne er fra julearrangementet den<br />
6. december 2008. Der var en næsten<br />
fyldt sal og stor aktivitet alle vegne.
Ethvert arrangement<br />
er en<br />
fest for børnene<br />
og deres forældre.<br />
Sådan opleves<br />
det også af de<br />
mange frivillige,<br />
der er med.<br />
Børnene er ret<br />
flinke til at rydde<br />
op, men der<br />
er nu alligevel<br />
en solid opgave<br />
med rengøringen<br />
bagefter.<br />
Sæsonen 2008-2009<br />
Ved premieren 4. oktober 2008 vistes Asterix og de Olympiske Lege. Ved julearrangementet,<br />
som billederne stammer fra, viste vi julefilmen Pyrus på Pletten. I februar var<br />
det et gensyn med Tre Engle og Fem Løver - en filmatisering af Bjarne Reuters bog.<br />
Ratatouille Lørdag den 7. marts 2009 kl. 11<br />
En sød historie om rotten Remy, der altid har drømt om at blive kok. En<br />
umulig drøm, da rotter ikke just er velsete i nogen restaurant. Sammen med<br />
den umulige kokkeelev Linguini danner han et umage par, der når de højeste<br />
tinder inden for fransk kogekunst<br />
Tempelriddernes Skat I Lørdag den 4. april kl. 11<br />
Da Vinci-mysteriet i børnehøjde. Da Tempelridderne byggede rundkirkerne<br />
på Bornholm, gemte de også en skat. Den prøver 4 børn nu at finde, med<br />
nogle mørkklædte mænd som fjender. En vellykket børnekrimi.<br />
Denne dag er der desuden generalforsamling i <strong>Børnefilm</strong>klubben.<br />
14
<strong>Børnefilm</strong> - før og nu<br />
De Pokkers Unger<br />
De Pokkers Unger af Astrid og Bjarne Henning-Jensen er fra 1947. Den regnes i almindelighed<br />
for Danmarks første børnefilm. Det kan ganske vist diskuteres, om det er<br />
en børnefilm eller en film for hele familien. Nogle mener derfor, at den første rene<br />
børnefilm er Astrid Henning-Jensens Palle Alene i verden fra 1949. De Pokkers Unger<br />
er et markant brud med tidligere tiders fremstilling af børn, der først og fremmest skulle<br />
være artige og søde. Børn blev her for første gang på film taget alvorlig.<br />
I de gode, meget gamle dage<br />
Tidligt i filmhistorien har man ladet sig inspirere af børnebøger.<br />
Det ældst kendte eksempel er baseret på en drengebog<br />
af Walter Christmas (Millionærdrengen, 1909). Filmen, som<br />
er gået tabt, regnes dog ikke for en egentlig børnefilm. Alle<br />
drengene blev sjovt nok spillet af voksne kvinder, og hovedrollen<br />
som den 12-årige millionærdreng, blev spillet af fru<br />
Ellen Agerholm, der på dette tidspunkt var 28 år!<br />
Den blev genindspillet i 1936 (billedet til højre). Nu med<br />
børn!<br />
15<br />
Stillbillede fra<br />
De Pokkers<br />
Unger.<br />
Nordisk Film
Søndagens 4-forestilling<br />
At der ikke var deciderede børnefilm før efter<br />
anden verdenskrig afholdt naturligvis ikke<br />
børn fra at gå i biffen. Det gjaldt især 4forestillingen<br />
om søndagen, der har en meget<br />
lang tradition. Til børneforestillingerne blev<br />
der ofte vist film med Chaplin, Fy & Bi, Gøg<br />
& Gokke og andre grinagtige film. Senere<br />
blev det populære lystspil og eventyrfilm for<br />
hele familien, der var dominerende ved børneforestillingerne.<br />
Den første danske (og europæiske) tegnefilm i<br />
fuld længde er Fyrtøjet, der kom i 1946. Fyrtøjet<br />
blev dog også filmatiseret (med skuespillere)<br />
allerede i en kort stumfilm i 1907. Ingen<br />
af disse film er dog decideret lavet med henblik<br />
på børn.<br />
Palladium<br />
Fra harmløse løjer til film med holdninger<br />
Efter den gode start blev efterkrigstidens børnefilm længe præget af harmløse løjer<br />
med ”sommer, sol og søndag”. Der kom dog efterhånden flere og flere ambitiøse børnefilm.<br />
Fra 1970’erne kom der således en stribe vellykkede børne- og ungdomsfilm<br />
baseret på bøger af Ole Lund Kirkegård. Instruktøren Niels Malmros har lavet mange<br />
film om og med børn og unge, men han kalder dem ikke selv for børnefilm. Disse film<br />
har imidlertid været med til at definere, hvordan det er at være barn og ung i vore dage.<br />
For eksempel i Kundskabens Træ fra 1981.<br />
De harmløse familiefilm a la Far til Fire genren overlever trods alle forsøg på at lave<br />
børnefilm om relevante problemer. I denne kategori finder vi blandt andet Min Søsters<br />
Børn filmene, som er behandlet i en tidligere artikel. De fik ikke overalt særligt gode<br />
anmeldelser, men de fik fyldt biografen.<br />
Den skelsættende filmlov fra 1972, der ellers blev kaldt den bedste i verden, omtaler<br />
ikke børnefilm overhovedet. Det nyetablerede filminstitut skyndte sig dog at nedsætte<br />
et børnefilmudvalg, og fra 1976 var der ansat en børnefilmkonsulent ved instituttet.<br />
Siden revideringen af filmloven i 1982 har børnefilm fået positiv særbehandling, og<br />
Danmark er i dag et foregangsland på området.<br />
I de senere år er der kommet mange børne- og ungdomsfilm, der tager problemer op<br />
fra børnenes synsvinkel og beskriver dem loyalt, så børnene kan kende dem.<br />
16
Børne- og ungdomsfilm i 2009<br />
Når dette blad udkommer har den første af årets børne- og ungdomsfilm haft premiere.<br />
Det er Karla og Katrine, der ligesom Karlas Kabale er baseret på en roman af Renée<br />
Toft Simonsen. Den havde danmarkspremiere bl.a. i <strong>Glostrup</strong> <strong>Bio</strong> den 16. februar i år.<br />
Af andre gode børne- og ungdomsfilm med premiere i 2009 skal fremhæves de følgende.<br />
Det skal dog bemærkes, at filmene endnu ikke er klar til markedsføring og distribution,<br />
og at det derfor ikke er givet, at de alle sammen vil blive vist i <strong>Glostrup</strong> <strong>Bio</strong>.<br />
Frække Friderik. Instrueret af Niels Christian Meyer (bedre kendt som Bubber).<br />
Filmen er baseret på en bog af Ole Lund Kirkegård. Frække Friderik er den eneste<br />
dreng i verden, der bor på en tørresnor. Han er doven, så han stikker alle en masse<br />
”lyve-historier” for at klare sig. Det kommer der naturligvis forviklinger ud af.<br />
Zoomerne. Instrueret af Christian E. Christiansen<br />
Filmen handler om Tim, en 12-årig nørd, og hans ven Alexander, som absolut ikke er<br />
en nørd. I et forsøg på at fastholde deres venskab og blive lidt mere populære, "låner"<br />
Tim noget overvågningsudstyr, som de får både fornøjelse af og store problemer med.<br />
Storm. Instrueret af Giacomo Campeotto<br />
Drengen Freddie bor alene med sin far. Han er ensom og indesluttet efter sin mors<br />
død. Så møder han gadekrydset (hunden) Storm, der bor hos en mand, der behandler<br />
ham dårligt. Storm viser sig at have nogle helt specielle evner.<br />
Superbror. Instrueret af Birger Larsen<br />
Anton på 10 ønsker sig mere end noget andet en rigtig storebror, der give ham status<br />
overfor bøllerne i skolegården. Da noget fra det ydre rum lander på Amager Fælled,<br />
bliver Antons autistiske storebror Buller den superbror, han altid har drømt om.<br />
Vølvens forbandelse. Instrueret af Mogens Hagedorn Christiansen<br />
Eventyrfilm, Søskendeparret Valdemar og Sille møder ved et tilfælde fysikeren Benedict,<br />
der underviser på H.C. Ørstedinstituttet. Benedict viser sig at have været en af<br />
mændene i Harald Blåtands følge, som tilbage i 960 fik pålagt en forbandelse af Vølven.<br />
Olsen Banden på de bonede gulve.<br />
Animationsfilm. Instruktør Jørgen Lerdam.<br />
Olsen Banden skal stjæle et uvurderligt stykke<br />
Danmarkshistorie: H.C. Andersens fjerpen. Desværre<br />
går kuppet ikke, som det skal. Nogen har<br />
taget Egon ved næsen, og Olsen Banden vil nu<br />
have hævn og fingre i alle millionerne.<br />
17
Børn i den gamle bio<br />
Billedet fra det gamle <strong>Glostrup</strong> <strong>Bio</strong>grafteater er fra 15. august 1943.<br />
Børnene skulle ifølge annoncen i Folkebladet ind og se ”Det Store<br />
Tegnefilm Show med Skipper Skræk, Betty Boob o.m. andre”.<br />
De to drenge ved søjlen til højre og pigen til venstre ser ud til at tjekke mobiltelefonerne<br />
– det var nu langt før det kom på mode. Foto: Knud Hansen.<br />
Chaplin i <strong>Glostrup</strong><br />
Den 2. november<br />
1916 blev der for<br />
første gang vist<br />
en Chaplin-film i<br />
<strong>Glostrup</strong> <strong>Bio</strong>graftheater<br />
- altså<br />
ganske kort efter<br />
åbningen.<br />
Alle vil se Chaplin!!!<br />
18
Den første filmforestilling, der specielt henvendte<br />
sig til børn, vistes den 8. marts 1917.<br />
Hvad børnene fik at se, fremgår ikke af annoncen<br />
i Folkebladet. Udover at det var noget med<br />
”Naturbilleder og komiske Stykker”.<br />
19<br />
Fy & Bi i <strong>Glostrup</strong><br />
Fra 1921 var Fy & Bi det store<br />
trækplaster. Det fortsatte helt op<br />
i 1950’erne.<br />
Den første film var Film, Flirt<br />
og Forlovelse, der havde premiere<br />
i <strong>Glostrup</strong> <strong>Bio</strong>graftheater<br />
den 8. juli 1922.<br />
Det blev slået stort op i Folkebladet.<br />
Siden har 4-forestillingen om søndagen jo været<br />
en fast institution, selv om der jo nu om dage er væsentligt flere forestillinger for<br />
børnene.
Endnu er pebernødderne det mest spændende<br />
En skønne dag snupper han brochuren,<br />
der viser alt det, der sker i<br />
<strong>Børnefilm</strong>klubben i<br />
20