Den goDe Proces - FlipMaker

UDGiVET AF ADVOKATSAMFUNDET 

Den goDe 

Proces 

Det handler om at 

finde jargonen. 

Mathilde Kleis 

om at starte 

sin karriere 

i retssalen. 

NR. 03 · ApRil 2013

Indhold 

LEDER 

KORT NYT 

TEMA: BEST PRACTICE I RETTEN 

Fokus på det praktiske håndværk ved retssagen og 

Advokatsamfundets nye guide Den gode proces. 

UDDANNELSE: UNDERVISNING – EN FIN PROCES 

På Syddansk Universitet er hele årgangen af 

jurastuderende for første gang blevet eksamineret i 

praktisk civilproces. 

DET BRÆNDER JEG FOR: DEN GODE TONE 

Dommer Elisabet Michelsen om at skabe rammerne 

for den gode retssag. 

CHRISTIANSBORGKLUMMEN 

Preben Bang Henriksen (V) skriver om Folketinget 

og civilretten. 

Fagligt 

EUROPÆISK RETSPOLITIK: PROCESLEDELSE VED 

EU-DOMSTOLEN 

FORBRUGERRET: TAG ANSVAR FOR FRISTEN 

INKASSO: RENTELOVENS BETYDNING FOR 

INDDRIVELSE 

RETSMÆGLING: BEST PRACTISE I BEHANDLING 

AF CIVILE SAGER ER OGSÅ AT OVERVEJE RETS- 

MÆGLING 

VOLDGIFT: NYE REGLER FOR BEHANDLING AF 

VOLDGIFTSSAGER 

NYE BØGER 

NYT JOB: METTE EGHOLM NIELSEN 

NYT OM NAVNE 

2 ADVOKATEN 03/13 

5 

6 

8 

20 

24 

26 

28 

32 

34 

40 

42 

44 

46 

47 

24 

8 

20

App’en til iPad og iPhone 

Advosys 4 er både det mest integrerede og med 

app’en også det mest fleksible it-system til advokater. 

Brug det, hvor som helst – når som helst. 

direkte adgang til: 

• sager 

• sagens kontokort 

• dokumentbehandling 

• Fremnoteringer 

• kontaktinformationer 

• Udvidet tidsregistrering 

du kan downloade app‘en gratis og bruge den med det samme, hvis du allerede 

anvender Unik advosys 4. kontakt os på tlf. 7642 1100, hvis du er i tvivl. 

Debitor 

registret 

Unik system design · 7642 1100 · Vejle · københaVn · Unik.dk · Unik@Unik.dk 

ADVOKATEN 03/13 3 

OPENING.DK . 13541

Støt kampen for 

et bedre liv 

til kræftpatienter 

Langt de fleste kræftpatienter har store gener, 

både af selve sygdommen og af bivirkninger ved den livsnødvendige 

behandling. Derfor støtter vi forskning, der 

har til formål at skabe et bedre liv for kræftsyge. 

Blegdamsvej 28C, 2200 København N, tlf. 35 36 35 63 (tirs og tors 9-13) 

Giro 655 00 29, www.dansk-kraeftforsknings-fond.dk 


KoloFon 

AdvokAten 92. årgAng 

DirEKTE KOmmuNiKATiONsOrgAN for ca. 6.600 advokater og advokatfuldmægtige. 

Bladet tilgår endvidere retsudvalget, domstolene, anklagemyndigheden, 

centraladministrationen og en række abonnenter fra det private erhvervsliv. 

uDgiVEr/rEDAKTiON: ADVOKATråDET 

Kronprinsessegade 28 · 1306 København K 

Telefon 33 96 97 98 · Fax 33 36 97 50 

samfund@advokatsamfundet.dk · www.advokatsamfundet.dk 

Christoffer Badse, institut for 

menneskerettigheder 

Anja Cordes, 

advokat 

Ole Dybdahl, landsdommer, 

Østre landsret 

Thomas Elholm, professor, 

syddansk universitet 

Carsten Fode, 

advokat 

Anne Birgitte gammeljord, 

advokat 

Arne gram, 

vicepolitidirektør 

svend Bjerg Hansen, 

landsdommer, Vestre landsret 

Advokaten er tilmeldt Dansk Oplagskontrol 

Artikler bragt i Advokaten bliver som hovedregel offentliggjort på Advokatsamfundets hjemmeside. 

signerede artikler dækker ikke nødvendigvis redaktionens opfattelse. redaktionen hæfter ikke for artikelmanuskripter, som er 

blevet tilsendt uopfordret. 

For enkelte illustrationer i dette blad har det været umuligt at finde frem til eller komme i kontakt med den retmæssige indehaver 

af ophavsrettighederne. såfremt redaktionen på denne måde måtte have krænket ophavsretten, er dette sket ufrivilligt og 

utilsigtet. retmæssige krav i denne forbindelse vil selvfølgelig blive honoreret, som havde vi indhentet tilladelsen i forvejen. 

mEDlEm AF DANsK FAgprEssE 

issN 0107-5616 

issN 1901-4546 (online) 

rass Holdgaard, 

advokat 

peter pagh, professor, dr.jur., 

Københavns universitet 

Karsten Havkrog pedersen, 

advokat 

Birgitte Holmberg pedersen, 

retspræsident, Helsingør 

lars lindencrone petersen, 

advokat 

Anne pindborg, 

advokat 

Jens røn, 

statsadvokat 

Henrik stagetorn, 

advokat 

Ansvarshavende redaktør: Torben Jensen, tje@advokatsamfundet.dk 

redaktør: Hanne Hauerslev, hha@advokatsamfundet.dk 

redaktionel sekretær: Vibeke sejer mølbæk, vsm@advokatsamfundet.dk 

ANNONCEr: 

Frontmedia 

Høgevej 5D 

3400 Hillerød 

Telefon 48 22 44 50 

Zandra pihl 

advokaten@frontmedia.dk 

www.frontmedia.dk 

rEDAKTiONspANEl: 

lAyOuT: 

Adman Kommunikation 

Vesterbrogade 15 

1620 København V 

Telefon 33 77 42 00 

info@ad-man.dk 

www.ad-man.dk 

TryK: 

Jørn Thomsen / Elbo As 

Essen 22 

6000 Kolding 

Telefon 76 37 60 00 

jto@jto.dk

Der skal (mindst) to til tango 

DA Vi FoR goDT FEM ÅR SiDEn startede 

under den nye struktur, hvor Advokatsamfundets 

opgaver var positivt beskrevet i 

retsplejeloven og de ministerielt godkendte 

vedtægter, mens branchepolitik i bredere 

forstand fremover skulle varetages af frivillige 

organisationer, havde vi allerede 

med fremsyn født brancheorganisationen 

Danske Advokater. i den mellemliggende 

periode har en væsentlig opgave for mig 

været at sikre samarbejdet mellem disse to 

organisationer, herunder at advokaternes 

interesser samlet set blev bedst muligt varetaget. 

Det forudsætter et smidigt, åbent 

samarbejde og en løbende dialog om, hvorledes 

grænserne skal trækkes mellem den ene 

og den anden organisations arbejdsopgaver 

og indsatsområder. nu er der på Danske Advokaters 

initiativ fremsat et ønske om en 

samlet analyse af, hvorledes det går efter de 

første år. Mere om dette nedenfor. 

grundlæggende er det fint at kigge 

nærmere på arbejdsfordelingen og de økonomiske 

forhold, som gør sig gældende i 

advokatverdenen. Det gør vi sådan set også 

løbende, og vi er løbende i dialog med især 

Danske Advokater om ‘snittet’ på opgavefordelingen. 

Vi har nu taget initiativ til etablering 

af et dialogforum, hvor vi i de kommende 

måneder vil invitere til en generel drøftelse 

af mange af de spørgsmål, som initiativet 

fra Danske Advokater rejser. Vi vil glæde 

os til en god debat og ikke mindst muligheden 

for at informere bredt om alt lige 

fra Advokatsamfundets økonomi til status i 

Advokatnævnet. Det første møde holdes her 

i Kronprinsessegade 28, 18. april 2013, kl. 

16-18, og hvis du har interesse for de rejste 

emner, håber vi, du melder din ankomst. 

For kære kollega: Det handler om dig og 

om grundlaget for dit virke som advokat. 

Danske Advokaters initiativ er båret af, at 

en kreds af advokater har anmeldt forslag til 

behandling under generalforsamlingen på 

Advokatmødet 7. juni 2013. Forslaget går ud 

på, at der nedsættes et Strukturudvalg, som 

senest 1. juni 2014 skal fremlægge forslag 

vedrørende Advokatsamfundets struktur og 

arbejdsopgaver. Arbejdet skal dels sikre, at 

der skabes en struktur, hvor advokatbranchens 

interesser varetages bedst muligt, og 

hvor der undgås intern konkurrence, ekstern 

forvirring og dobbeltarbejde mellem 

organisationerne, dels at Advokatsamfundet 

kan drives for et bidrag, hvor der er den 

fornødne sammenhæng mellem opgaveløsning 

og økonomi. Udvalget foreslås nedsat 

med syv medlemmer, hvoraf formanden og 

to medlemmer vælges på Advokatmødet, 

mens Advokatrådet og Danske Advokater 

udpeger hver to medlemmer. 

Da forslaget i sin udformning udelukkende 

vedrører Advokatsamfundets forhold, 

har vi naturligvis haft en meget grundig 

drøftelse af sagen i Advokatrådet, og vi har 

sagt ja tak til at blive budt op til dans, allerede 

fordi ingen fra Rådets side på nogen 

måde ønsker, at der på ny opstår splid og 

uro inden for standens egne rækker. Præcis 

som for fem år siden er tiden 

ej heller nu til uenighed, men 

derimod til samarbejde og 

konstruktiv dialog. 

Men netop vores verden 

består af andet og mere end 

Advokatsamfundet med dets 

lovbundne opgaver. Derfor 

giver et udvalgsarbejde kun 

mening, hvis det er bredt 

forankret og har et bredt 

mandat. Vi har derfor foreslået 

Danske Advokater, at 

der i stedet for det forslag, 

der er anmeldt til generalforsamlingen, 

nedsættes et 

udvalg, som sammensættes af 

repræsentanter for Advokatrådet og Danske 

Advokater, men hvor specialforeningerne, 

kredsene, landsforeningen af forsvarsadvokater, 

virksomhedsjuristerne og Foreningen 

af ansatte advokater og advokatfuldmægtige 

(FAAF) ligeledes repræsenteres. Derved sikrer 

vi, at alle grupperinger, hvis interesser 

bliver berørt af udvalgsarbejdet, også bliver 

inddraget. Det har vi en god og langvarig 

tradition for at gøre inden for advokaternes 

rækker, og det er svært at se, at vi i netop 

denne sag skulle gøre en undtagelse. 

i fortsættelse heraf foreslår vi, at udvalget 

AF SØREn JEnSTRUP, 

FoRMAnD FoR ADVoKATRÅDET 

leder 

skal se på den samlede opgavefordeling 

imellem alle de organisationer, der er repræsenteret, 

herunder identificere områder, 

hvor der i dag forekommer uhensigtsmæssigt 

dobbeltarbejde, ligesom udvalget skal 

behandle den samlede ressourceanvendelse 

og se nærmere på Advokatsamfundets di- 

Vi har nu taget initiativ til etab- 

lering af et dialogforum, hvor vi i 

de kommende måneder vil invitere 

til en generel drøftelse af mange 

af de spørgsmål, som initiativet 

fra Danske Advokater rejser. Vi vil 

glæde os til en god debat. 

sciplinær- og tilsynsfunktion. Et så vigtigt 

udvalgsarbejde må nødvendigvis have en 

bred og åben tilgang til de enkelte problemstillinger, 

hvor der også indgår overvejelser 

om, hvordan vi samlet set bedst løser 

de opgaver, som det omgivende samfund, 

herunder ikke mindst Folketinget, forventer 

varetaget fra advokatside. Vi håber, der 

kan skabes enighed om grundlaget for et 

udvalgsarbejde, så vi kan komme i gang, 

gerne inden juni og hører som nævnt gerne 

fra alle med interesse i disse spørgsmål via 

det åbnede dialogforum. 

ADVOKATEN 03/13 5 

FoTo: MoRTEn holTUM

Kort nyt 

Dom for uberettiget 

brug af titlerne 

aDvokat og 

aDvokatfulDmægtig 

En person har angivet sig 

som advokat på sin linkedin-profil 

uden at være 

beskikket som advokat og 

desuden som advokatfuldmægtig 

i forretningsmæssig 

korrespondance uden 

at være ansat som advokatfuldmægtig. 

Advokatrådet har indgivet 

politianmeldelse for 

overtrædelse af retsplejelovens 

§ 120, og retten har 

idømt personen en bøde 

på 4.000 kroner. 

bistanD til ofre for 

forbryDelser i uDlanDet 

Rigsadvokaten har præciseret retningslinjerne for politiets og anklagemyndighedens 

vejledning af forurettede i sager, hvor lovovertrædelsen 

er begået i udlandet. 

Det fremgår nu udtrykkeligt af retningslinjerne, at politi og anklagemyndighed, 

hvis forurettede eller forurettedes bistandsadvokat anmoder om det, 

skal søge at tilvejebringe oplysninger om, hvilken myndighed i udlandet 

der behandler sagen. Herudover bør politi og anklagemyndighed, når det 

er påkrævet, bestræbe sig på at tilvejebringe oplysninger om status i sagen. 

Udenrigsministeriet og Rigsadvokaten vil i nær fremtid afholde et møde 

med Forsikring & Pension med henblik på en drøftelse af mulighederne for 

forsikringsdækning af udgifter til advokatbistand til ofre for forbrydelser 

i udlandet. 


Frakendelse af retten til at udøve 

advokatvirksomhed for 

manglende forsikring og garanti 

Advokatrådet har under sit løbende tilsyn konstateret, at en advokat hverken havde den 

lovpligtige ansvarsforsikring eller garanti. Advokaten blev af Advokatrådet indbragt for Advokatnævnet, 

og i overensstemmelse med rådets påstand, har Advokatnævnet i en principiel 

kendelse nu frakendt advokaten retten til at udøve advokatvirksomhed indtil videre. 

elektronisk anmelDelse veD 

privat retshjælpsforsikring 

I samråd med Advokatsamfundet og Danske Advokater har Forsikring 

& Pension udarbejdet en elektronisk anmeldelsesblanket til 

brug for anmeldelse af en tvist under den private retshjælpsforsikring. 

Formålet med anmeldelsen er at optimere anmeldelsesprocessen. 

I anmeldelsen skal advokaten fortælle, hvad tvisten 

handler om samt oplyse, efter hvilke procesregler sagen 

føres. Anmeldelsen er opbygget således, at man med et klik 

kan komme ind på den relevante bestemmelse i betingelserne 

for retshjælpsforsikringen. Læs mere og find det direkte link på 

advokatsamfundet.dk. 

nyt meDlem af DommeruDnævnelsesråDet 

Justitsministeriet har efter indstilling 

fra Advokatrådet udpeget advokat Søren 

Juul som medlem af Dommerudnævnelsesrådet. 

Søren Juul afløser Jens Rostock- 

Jensen, hvis beskikkelsesperiode udløb 

1. marts 2013. Beskikkelsen gælder for 

fire år. Som suppleant for Søren Juul er 

udpeget Sysette Vinding Kruse.

Fordi vi 

elsker byen… 

nccbolig.dk / 

39 10 37 00 

NNC Bolig 

Nye eksklusive boliger i København K 

Krøyers Plads 

Byggeriet af de første 38 lejligheder på Krøyers Plads er allerede i gang. Og snart starter salget 

af flere lejligheder med fantastisk beliggenhed lige i smørhullet mellem Nyhavn, Operaen og 

Christianshavns hyggelige kanalmiljø. 

Kom til åbent hus i Domen på Strandgade 85, eller besøg hjemmesiden og bliv skrevet op til VIP-premiere. 

Scan og se filmen om 

Krøyers Plads 

ADVOKATEN 03/13 7

teMA: BeSt PrACtICe I retten 

En 

smidig 

proces 

Det praktiske håndværk ved 

retssagen er en stor udfordring 

for både nyuddannede advoka- 

ter og advokater, der kun sjæl- 

dent går i retten. Advokatrådet 

har samlet best practice i en ny 

vejledning ‘Den gode proces’, 

der giver overblik fra det øje- 

blik, sagen går i gang. Tre advo- 

kater giver deres bedste råd til 

arbejdet i retten. 

AF lEnE RoSEnMEiER, JoURnAliST 

FoTo: SiF MEincKE 

8 ADVOKATEN 03/13

ADVOKATEN 03/13 9


overvej forlig. Tjek. Ring til modpart. Tjek. Bevis på plads. Tjek. listen over 

det, advokaten skal huske på før og under retssagen, er lang – og ofte foregår 

processen under stort tidspres. Advokatrådet har samlet best practice i en ny 

guide ‘Den gode proces’, der giver overblik fra det øjeblik, sagen går i gang. 

Den gode proces 

To VElFoRBEREDTE ADVoKATER og en god 

dommer. 

Sådan lyder opskriften på den perfekte 

retssag. Det lyder enkelt. Men i praksis kan 

retssagen nemt trække i langdrag, hvis bare 

en af de tre parter overser en del af deres 

bidrag til samarbejdet. 

Det får ikke kun konsekvenser for den 

enkelte sag eller klient. Selve retssystemet 

bliver påvirket i sidste ende. For når selv 

små fodfejl sker tilstrækkeligt ofte, får det 

sagerne til at hobe sig op og ventelisterne 

ved retterne til at vokse sig endnu længere, 

end de allerede er i forvejen. 

neD meD sagsbehanDlingstiDerne 

Det er grunden til, at Advokatrådet og 

Dommerforeningen for år tilbage satte sig 

sammen for at finde ud af, hvad der skal til 

for at få en mere effektiv sagsbehandling af 

civile sager ved domstolene. 

- Vi fik lejlighed til at komme med forslag 

til, hvad retterne kunne gøre for at bringe 

ventetiderne ned. og så havde dommerne 

omvendt også nogle ideer til, hvordan advokaterne 

kunne stramme op, forklarer 

Pernille Backhausen, formand for Advokatrådets 

Procesretsudvalg. 


Den opfordring tog Advokatrådet op. Man 

nedsatte et udvalg, som har arbejdet med, 

hvordan advokater kan bidrage til at nedbringe 

sagsbehandingstiderne. 

- lovgiverne kan pålægge dommerne og 

domstolene en række pligter. Men meget af 

det handler jo om, hvordan vi får tilrettelagt 

en proces, så tingene kører mere smidigt. og 

her kan vi som advokater hjælpe til, fortæller 

Pernille Backhausen og understreger, at 

det er afgørende, at alle parter i en retssag 

bidrager til at få sagerne til at glide bedst 

muligt. 

- Vi skal have skabt en kultur, som sikrer 

en god og smidig proces. Ellers risikerer vi, 

at den kollektive retssikkerhed bliver ramt. 

Derfor fik vi hurtigt ideen om at lave en samling 

af gode råd til, hvordan advokater kan 

bakke op om den gode proces, fortæller hun. 

alt samlet et steD 

De gode råd er nu blevet en realitet i form 

af guiden ‘Den gode proces – Advokatens 

arbejde med civile retssager’. guiden beskriver, 

hvilke krav love og regler stiller 

til advokater, og giver gode råd og vink til, 

hvordan man i øvrigt kan får processen til 

at forløbe bedst muligt. 

- Tidligere har de her ting været spredt flere 

forskellige steder dels i retsplejeloven og 

de advokatetiske regler, dels i bøger om 

advokathvervet. Det er første gang, at de er 

samlet et og samme sted. guiden gør det 

derfor nemt at få overblik over alt, hvad man 

som advokat bør huske under en retssag, 

fortæller Pernille Backhausen. 

skal unDerstøtte processen 

En af de mere lavpraktiske ting, som Dommerforeningen 

efterlyste under møderne 

med Advokatrådet, var, at advokaterne får 

talt sammen før retsmøderne. De gav udtryk 

for, at dette ofte ikke sker, og at sagerne 

derfor ikke er skåret godt til, når parterne 

mødes i retten. 

- Advokater lever i en hverdag fyldt med 

frister, og det kan naturligvis indimellem 

godt være vanskeligt at nå hele vejen rundt i 

god tid, forklarer Pernille Backhausen. hun 

tror dog ikke, at det altid handler om rent 

tidspres, når advokater ikke når alt det, de 

burde under en sag. 

- Jeg tror, at den slags ting ofte er udtryk 

for et manglende fokus på, hvordan vi får 

sagerne til at glide bedst muligt gennem 

domstolssystemet. Men det er vigtigt, at vi

er parate til for eksempel at understøtte en 

velforberedt dommer på et telefonisk retsmøde, 

mener Pernille Backhausen. 

Som advokat handler god forberedelse 

ifølge hende om at vise hensyn over for 

både klienten, modparten og dommeren. 

At advokaten har forberedt sig godt, gør som 

regel en meget stor forskel for sagsforløbet. 

- De sager, hvor du helt fra starten er helt 

sikker på, hvad der skal ske – eksempelvis 

om der skal være syn og skøn, hvilke vidner 

der skal indkaldes – bliver bare hurtigere 

og lettere forberedt, fordi din modpart har 

mulighed for at imødegå synspunkterne på 

et tidligt tidspunkt, fortæller hun og forklarer, 

at retskredsreformen har understreget 

vigtigheden af at have fokus på disse ting. 

- Reformen har sammen med den øgede 

specialisering betydet, at man oftere ikke 

kender den advokat eller dommer, man møder 

og derfor ikke ved, hvad de forventer. og 

det gør, at behovet for at få klarhed mellem 

parterne, er blevet endnu større. 

Med guiden vil vi gerne 

være med til at fremme en 

kultur, hvor det bare er en 

helt naturlig del af det, vi 

laver. guiden skal være en 

påmindelse om, hvad vi bør 

stræbe efter i alle sager. 

en naturlig Del af hverDagen 

Målgruppen for guiden er yngre advokater, 

advokater der ikke kommer så meget i retten, 

og så dem der bare har lyst til at have 

en form for tjekliste over, hvad de skal huske 

at tænke på. guiden er ikke tænkt som et 

nyt regelsæt, som advokater skal følge, men 

som en slags fælles kodeks. 

- Med guiden vil vi gerne være med til at 

fremme en kultur, hvor det bare er en helt 

naturlig del af det, vi laver. guiden skal være 

en påmindelse om, hvad vi bør stræbe efter 

i alle sager. Så kan vi forhåbentlig undgå 

strammere regler, understreger Pernille 

Backhausen. hun håber nu, at guiden kan 

bidrage til, at sagerne flyder lettere og behovet 

for indgriben fra dommernes side bliver 

mindre til gavn for retssystemet. 

Pernille BAckhAusen 

Advokat og partner hos 

Sirius Advokater, hvor hun er 

specialiseret i arbejds- og ansættelsesret. 

Hun er formand 

for Procesretsudvalget under 

Advokatrådet. 

ADVOKATEN 03/13 11


Vi skal være bedre 

til at tage røret 

En kort snak over telefonen kan gøre kæmpe forskel. Alligevel kommunikerer 

mange advokater i dag mest på mail med modparterne. og det kan påvirke en 

sag i dårlig retning, mener advokat Mette Østergård. 

- Vi FÅR SKREVET En MASSE mails frem og 

tilbage, som kunne være undgået og som 

let komplicerer tingene. ofte ville sagerne 

glide meget mere smidigt, hvis vi lige tog 

telefonen og fik koordineret, hvad der skal 

ske, mener advokat i hK, Mette Østergård. 

hun håber nu, at guiden ‘Den gode proces 

– Advokatens arbejde med civile retssager’, 

kan sætte fokus på, hvordan advokater 

forbereder sig og kommunikerer bedre med 

hinanden og dermed skaber bedre rammer 

for retssagerne. 

mere pres på 

Advokaters arbejde med at forberede retssagerne 

er ifølge Mette Østergård mere presset 

i dag end tidligere. Det skyldes blandt andet, 

at retterne stort set er kommet igennem den 

store pukkel af sager, der fulgte i kølvandet 

på domstolsreformen. 

- Domstolene har strammet processen op 

og indarbejdet nogle rutiner. og det skal vi 

selvfølgelig understøtte, påpeger hun. 

Mette Østergård mener derfor, at advokater 

bør have mere fokus på at planlægge 

deres del af processen godt. og her handler 

det ikke kun om at disponere sin egen – men 

også modpartens – tid bedst muligt. 

- Jeg tror godt, at vi som advokater kan 


have en tendens til at skyde tingene til sidste 

øjeblik. Men når man forbereder en sag, er 

der ting, som man altså er to om at gøre færdige, 

understreger hun og peger på, at hun 

blandt andet af og til ser, at advokater ikke 

får tid nok til at forholde sig til et udkast 

til en ekstrakt før den skal sendes i endelig 

udgave til retten. 

- Så sætter man sin modpart og kollega 

i en rigtig dårlig situation, som betyder, at 

vedkommende måske ikke får lavet de rigtige 

indstregninger i ekstraktet, og at dommerne 

derfor ikke bliver opmærksomme 

på det, der er væsentligt i sagen, fortæller 

Mette Østergård. 

skal være på forkant 

Forberedelsen af en retssag er en smule 

anderledes for Mette Østergård, som advokat 

for en organisation, end den er for en 

advokat fra et advokatfirma. 

- Vi sidder ikke med de samme overvejelser 

om eksempelvis habilitet og kompetencer. 

Vi betjener vores medlemmer pr. 

definition og samtidig ligger det fast, at vi 

kun fører ansættelsesretlige sager, forklarer 

hun og understreger, at uanset om man er 

in-house eller almindelig advokat, er det 

altid i klientens interesse, at man tilrette- 

lægger sagerne bedst muligt. og her er der 

ikke de store forskelle på, om man er den 

ene eller anden slags advokat. 

- Det handler for os alle om at være på 

forkant og så vidt muligt undgå, at man 

bliver nødt til at bede om udsættelse. ofte 

trækker sager i langdrag på grund af ren og 

skær dårlig planlægning. 

Mette Østergård mener, at guiden ‘Den 

gode proces’ rammer et behov, som mange 

erfarne advokater kan have for at få en opdatering 

af, hvordan de kan medvirke til at 

få en retssag til at glide bedst muligt, mens 

nye advokater kan få overblik over, hvad der 

forventes af dem. 

- Den er et godt miks af gode råd om almindelig 

god opførsel og så de forhold, du 

som advokat er nødt til at iagttage, fordi 

det blandt andet følger af de advokatetiske 

regler. 

Mette ØstergårD 

Advokat i HK, hvor hun primært 

arbejder med sager, der ud springer 

af ansættelsesretlige forhold. Hun er 

medlem af Proces retsudvalget under 

Advokatrådet og deltog i arbejdsgruppen, 

som udarbejdede guiden 

‘Den gode proces’.

FoTo: DAViD BERing 

ADVOKATEN 03/13 13


Alt det, der ikke 

handler om jura 

Det er det rent praktiske håndværk, der er den største udfordring for de unge advo- 

kater og advokatfuldmægtige, mener advokat Søren Storgaard, der har været med 

til at udforme Advokatrådets guide til den gode retssag. 

- DE FlESTE hAR ET goDT fagligt niveau, 

men det rent praktiske kan volde problemer. 

Det mener advokat fra Advodan i Køge 

Søren Storgaard, som møder de unge, når 

han underviser dem i praktisk behandling 

af retssager på advokatuddannelsen. 

- hvis de læser den nye best practice 

guide, tror jeg, de kan undgå nogle af de 

fejl, som vi andre begik, da vi var unge, fortæller 

han og husker en hovedforhandling, 

han deltog i for nylig. 

- Min unge modpart havde indkaldt 

vidner til at møde op allerede fra sagens 

start om morgenen, og de var endnu ikke 

afhørt, da vi gik i gang igen efter frokost. Det 

var en lang dag for dem, og de var da også 

lidt halvsure. havde han ringet til mig som 

modpart og afstemt sagen, kunne det være 

gået anderledes. Det er ikke rocket science, 

men det er vigtigt. 

nok at have styr på 

Søren Storgaard understreger altid betydningen 

af at kommunikere med modparten, 

når han underviser advokatfuldmægtige. 

- Det er vigtigt på forhånd at finde ud af, 

hvad modparten vil gøre gældende, hvilke 

bilag de vil lægge, hvilke vidner de vil føre. 

For når du først står nede i retten, er der 

nok at holde styr på. og det bør ikke være 

de praktiske ting, du skal bekymre dig om, 

understreger han. 

Som helt ny kommer man alligevel ifølge 


Søren Storgaard meget let til at bruge sin 

tid på de forkerte ting. 

- Man bør få tænkt processen igennem 

fra starten og sætte nogle milepæle op for 

forløbet, så man vælger den lige landevej, 

der ligger foran en og ikke bruger tid på at 

fare ud ad en eller anden tangent. 

beDre forståelse for tiD 

Det helt store mareridt for mange unge er 

ifølge Søren Storgaard de mange frister, der 

er forbundet med en retssag. her mener 

han, de unge bør arbejde med, hvordan de 

bruger deres tid, så både kunden og kontoret 

ender med at få et fornuftigt økonomisk 

forløb i sagen. 

- De sidder i sidste øjeblik og skriver, og 

tit får de ikke tænkt det hele igennem. Men 

det betyder, at de bare skal hen og rydde 

op i det bagefter. hvis de er i god tid med 

tingene, kommer de ikke i den situation, 

og dermed bruger de både kundernes og 

kontorets ressourcer mere hensigtsmæssigt, 

understreger Søren Storgaard. 

tager minDre hensyn 

i guiden ‘Den gode proces’ kan man ifølge 

ham hente gode råd om, hvad det er, man 

skal huske at gøre på forhånd, så man ikke 

får ubehagelige overraskelser to timer før en 

domsforhandling – noget, Søren Storgaard 

i øvrigt mener, er endnu vigtigere nu end 

før domstolsreformen. 

- Da vi havde de mindre retskredse, kendte 

man oftere de advokater, man mødte nede 

i retten. Det betød, at man tog mere hensyn 

til hinanden og løste tingene kollegialt. De 

større embeder har betydet, at der ikke er 

den form for selvregulering mere. i stedet 

må dommeren desværre træffe afgørelser 

om mange af de ting, der før blev løst uden 

rettens mellemkomst. 

Da vi havde de mindre retskredse, kendte man oftere 

de advokater, man mødte nede i retten. Det betød, at 

man tog mere hensyn til hinanden og løste tingene 

kollegialt. De større embeder har betydet, at der ikke er 

den form for selvregulering mere.

sØren storgAArD 

Advokat og partner hos Advodan i 

Køge, hvor han primært rådgiver 

om erhvervs ret med særligt fokus 

på selskabsret. Han underviser i 

praktisk behandling af retssager 

på Advokatuddannelsen og er 

medlem af Procesretsudvalget 

under Advokatrådet. Søren 

Storgaard har været med til at 

udarbejde guiden. 

ADVOKATEN 03/13 15

16 ADVOKATEN 03/13

Der står intet om 

- Vi hAR TERPET de advokatetiske regler og 

retsplejeloven igennem på fuldmægtigkurser, 

men det er først, når man står i retssalen, 

at man sådan rigtig forstår betydningen 

af dem. Der kan man de første mange gange 

nemt blive usikker på, hvordan man skal 

forholde sig. 

ordene kommer fra Mathilde Kleis. hun 

fik sin advokatbestalling i starten af året 

og har indtil nu været i retten omkring ti 

gange. i starten var hun blandt andet lidt i 

tvivl om, hvordan hun skulle forholde sig 

til modparten. 

- nye advokater kan godt have den opfattelse, 

at modparten er en slags fjende. Der 

overvejede jeg da indimellem, hvilket ben 

jeg skulle stå på. Som nyuddannet ved man 

ikke rigtig noget om jargonen mellem en 

selv og modparten. Det står ikke i retsplejeloven, 

hvordan man taler til hinanden. 

Det er en af de ting, man skal lære i praksis, 

forklarer hun. 

bare man husker Det hele 

og lærerige, praktiske erfaringer må man 

ifølge Mathilde Kleis gøre sig mange af, når 

man prøver kræfter med at møde i retten 

de første gange. 

- Jeg blev især overrasket over, at jeg ikke 

fik sagt alt det, jeg gerne ville. i modsætning 

til den skriftlige forberedelse op til retssagen, 

hvor man kan komme med nye synspunkter 

hele tiden, så er det bare knald eller fald, når 

man står i retten. når man først har procederet, 

er der ingen vej tilbage. Det stiller virkelig 

krav til ens forberedelse, siger hun. 

Mathilde Kleis har en stor fordel i forhold 

til mange af sine tidligere studiekammerater 

på fuldmægtiguddannelsen, fordi hun 

arbejder med procesret og allerede har været 

i retten forholdsvis mange gange. Derfor 


jargonen i retsplejeloven 

Reglerne sidder på rygraden. Til gengæld er det helt uprøvet land at skulle omgås 

en modpart i en retssal, mener Mathilde Kleis, der netop har startet sin karriere 

med at gå i retten som advokat. 

MAthilDe kleis 

Advokat hos Advokatfirmaet Erritzøe, 

hvor hun primært beskæftiger sig 

med rådgivning og retssagsbehandling 

inden for professionelle 

ansvarsforsikringer. Hun færdiggjorde 

sin fuldmægtiguddannelse i starten 

af 2013. 

Jeg blev især overrasket over, at jeg 

ikke fik sagt alt det, jeg gerne ville. 

i modsætning til den skriftlige for- 

beredelse op til retssagen, hvor man 

kan komme med nye synspunkter 

hele tiden, så er det bare knald eller 

fald, når man står i retten. 

har hun allerede nu fundet ud af, at det 

altid betaler sig at stoppe op og tænke sig 

ordentligt om, når en sag går i gang. 

forlig skal altiD overvejes 

Men hun har lært, at man ikke bare skal 

køre derudaf med automatpilot, når der 

først er udtaget stævning. 

- En retssag er tit meget 

omkostningstung, og man 

skal derfor altid overveje 

muligheden for en mindelig 

løsning, siger Mathilde Kleis 

og undrer sig af og til over, at 

en modpart poster unødige 

omkostninger i en sag. 

- Jeg oplever også, at folk 

kan virke meget forskrækkede 

over et forslag om forligsmægling. 

Jeg har endnu 

ikke selv erfaringer med 

det, for det er, som om det 

automatisk bliver afvist med 

det samme. 

Advokatrådets guide ‘Den gode proces’ 

peger på advokatens pligt til løbende at 

overveje mulighederne for, at parterne kan 

forlige en sag. Mathilde Kleis har nærstuderet 

guiden. 

- Den er meget jordnær og et godt supplement 

til forståelsen af de advokatetiske 

regler. Den fortæller, hvad de betyder helt 

praktisk. 

ADVOKATEN 03/13 17


Uddrag fra ‘Den gode proces’ 

Kommunikation 

For bare få år siden, hvor retskredsene var mindre, var det de fleste steder i landet 

kutyme, at advokater og dommere mødtes lokalt et par gange om ugen, hvor der var 

mulighed for at drøfte sagerne ansigt til ansigt. På den måde blev mange sager skåret til 

eller ligefrem løst i mindelighed. 

• i dag er retskredsene større og færre, og 

kommunikationen foregår derfor ofte 

på skrift, hvorved tonen nemt bliver 

hårdere, end når parterne mødes personligt. 

når tonen bliver skærpet fra 

den ene part, bliver der taget det første 

skridt til en optrapning af tvisten. 

• hold altid en god tone over for alle parter 

og forbered din klient på det samme. 

• Tænk over den skriftlige kommunikation, 

inden selve sagen går i gang. Vær 

opmærksom på, at den smitter af på 

tonen i selve retssagen. 

• hvis en forligsmæssig løsning ikke er 

mulig, forsøg i stedet gennem en fornuftig 

dialog med modpartens advokat at 

bidrage til, at retssagen afvikles på en 

konstruktiv måde. 

kort og goDt: 

Det skal være en goD proces 

Den fornuftige forberedelse af sagen sikrer, at du som advokat kan fokusere på de relevante 

ting i retten. Her spiller eksempelvis udformning og håndtering af dokumenterne 

tidligt i processen en stor rolle og sparer i den sidste ende ressourcer og tid for alle parter. 

Sådan kan hovedbudskabet sammenfattes i Advokatrådets vejledning, som giver en række 

gode råd til, hvordan du som advokat ikke alene viser hensyn til klienten, men også i 

fornødent omfang til modparten og dommeren, når din sag kommer for retten. 

Det er Advokatrådets Procesretsudvalg, der står bag folderen, og udvalget har valgt at 

sammenfatte den gode proces i kortfattede og konkrete råd. Brug dem som inspiration til, 

hvordan du som advokat kan give et ekstra bidrag til en god proces. 


• Sørg for at få talt med din modpart om 

en tilskæring af krav og bevisførelse 

inden sagens anlæg. 

• Du må som advokat ikke kommunikere 

direkte med en modpart, der er repræsenteret 

af en advokat. når du korresponderer 

med modpartens advokat pr. 

e-mail, vær derfor opmærksom på, om 

dennes klient er sat på mailen som ‘cc’, 

da du ved at anvende ‘svar alle’ således 

retter henvendelse direkte til modparten. 

overvej derfor også at sætte din 

egen klient på som ‘Bcc’ i stedet for ‘cc’. 

• Vær opmærksom på, at du ikke altid 

ukritisk skal videregive din klients 

bemærkninger til retten. Det gælder 

f.eks. din klients utilbørlige ytringer 

eller trusler over for modparten. 

‘Den gode proces – Advokatens arbejde med civile retssager’ bliver offentliggjort på 

www.advokatsamfundet.dk og kan bestilles i en trykt udgave. 

ny vejleDning fra 

Dommerforeningen 

En ny vejledning om behandlingen 

af civile sager ved byretterne skal 

bidrage til at skabe klarhed og 

ensartethed, så sagerne kommer 

enkelt og godt gennem byretterne. 

Vejledningen er udtryk for, hvordan 

borgerne og advokaterne kan 

forvente, at retterne behandler de 

civile sager – men også hvordan 

retten forventer, at parterne handler. 

I vejledningen er der lagt særlig vægt 

på: 

• parternes overvejelser inden 

sagsanlæg, herunder om forligsdrøftelser 

og mægling, 

• indholdet af stævning og svarskrift, 

• effektivisering af sagernes forberedelse, 

• tilrettelæggelsen af sagen i det forberedende 

møde og forberedelsen 

af mødet, herunder vigtigheden 

af dialog mellem parterne inden 

mødet, 

• betydningen af at sagens spørgsmål 

klarlægges, og oplysninger 

indhentes så hurtigt og enkelt som 

muligt og 

• vigtigheden af at undgå omberammelser. 

Vejledningen er udarbejdet af en 

arbejdsgruppe nedsat af Dommerforeningen 

og bestående af 

byretsdommere og landsdommere. 

Den er blevet til på baggrund af 

drøftelser på byretsdommernes områdemøder 

og møder i Østre og Vestre 

landsretskredse samt efter drøftelse 

med Advokatrådets Procesretsudvalg. 

Vejledningen har været i høring hos 

Danske Advokater, Advokatsamfundet 

og samtlige retter. 

Vejledningen findes på 

www.domstol.dk.

hVeM 

til retssikkerheD 

Du kan inden 1. maj 2013 nominere dig selv eller kolleger 

til Advokatrådets journalistpris på 20.000 kr. 

Journalistik om retssikkerhed inden for alle områder kan nomineres. 

Retssikkerhed er en kerneopgave for Advokatrådet. Du kan vinde prisen, hvis 

du - uanset medieplatform - har formidlet viden om retssikkerhed. Det kan 

være om borgernes/virksomhedernes juridiske kampe med offentlige myndigheder 

eller forvaltninger. Det kan være retssikkerhed på det sociale område. 

inden for strafferetten. Retssikkerhed for udlændinge. Retssikkerhed og terrorbekæmpelse. 

For bare at nævne nogle emner. Din journalistik behøver ikke 

eksplicit at nævne begrebet retssikkerhed, men det skal være et tema. 

er BeDst? 

Send en mail til hha@advokatsamfundet.dk senest 1. maj 2013 med navn på den/de personer, du nominerer samt henvisning til det journalistiske 

projekt. Prisen uddeles på Advokatmødet i København 7. juni 2013. læs mere om prisen og Advokatmødet på advokatsamfundet.dk. ADVOKATEN her 03/13 offentliggør 19 

vi også navnene på de nominerede.

UddAnnelSe 

UNDERVISNING 

EN fIN pRocES 

hvorfor vente med at øve sig i at føre proces, til man 

er færdiguddannet? På Syddansk Universitet er hele 

årgangen af jurastuderende for første gang blevet eksa- 

mineret praktisk i civilproces. 

TEKST: KiRSTEn WinDing 

FoTo: hUng TiEn VU 

hØJE RET! Mit navn er Karina Dolmer hansen, 

og jeg skal på vegne af de sagsøgte, henchel 

gmbh og Kresten Kold, fastholde den i 

svarskriftet nedlagte påstand om frifindelse. 

Den unge jurastuderende er velklædt 

på en diskret måde, håret sidder perfekt, 

hun trækker vejret roligt og ser direkte på 

tilhørerne, inden hun fortsætter sin proces. 

De næste ti minutter procederer hun 

sikkert og skarpt for, at hendes klient skal 

frifindes, eller at der subsidiært skal ske 

væsentlig nedsættelse af det påståede erstatningskrav. 

og det på trods af, at hun 

har det, hendes underviser kalder en ‘knap 

så god sag’. 

- Jeg har længe haft lyst til at føre et hold 

elever op til praktisk eksamen i civilproces. 

og det har vist sig at være en stor succes, 

fortæller Kristina Siig, der er lektor i faget 

på SDU. 

Det har betydet, at faget er gået fra at 

være et teoretisk fag til ét, som eleverne 

ser frem til og morer sig med. og de lærer 

noget, der virkelig er brugbart, mener hun. 

Undervisningen er tilrettelagt sådan, at 

eleverne arbejder i grupper på fire. Sammen 

lærer de at udforme en stævning og at udarbejde 

et processkrift. De øver sig sammen 

i at procedere, og de eksamineres til sidst i 

både den skriftlige og den mundtlige proces. 


- Jeg vil vove at påstå, at det at arbejde 

praktisk med stoffet, giver de studerende 

en dybere forståelse af juraen. Juraen handler 

jo om at finde de rigtige svar. Men det 

handler også om at planlægge sin proces 

strategisk, så man opnår det bedst mulige 

for sin klient. ofte forstår de studerende det 

først rigtigt, når de står 

med en konkret sag. og 

det mener jeg faktisk, 

vores aftagere kan forlange, 

at de studerende 

har prøvet, inden de kan 

kalde sig cand. jur., siger 

Kristina Siig. 

virkelige sager 

Derfor tager undervisningen 

udgangspunkt 

i konkrete anonymiserede 

sager. Eksamen er 

dog en fingeret case, 

ellers bliver den omfangsmæssigt 

for stor til, at den kan besvares 

fornuftigt på 48 timer. Den sag Karina 

og hendes gruppe har fået til opgave at 

procedere i, er en nabostrid, hvor det ene 

firma har voldt skade på både inventar og 

personer hos nabovirksomheden. Den kan 

helt åbenlyst ikke vindes, og her handler det 

om at finde de argumenter, der nedsætter 

det beløb, klienten skal betale i erstatning. 

Karinas proces er slut, og hendes medstuderende, 

Kristoffer groute Thorbor, træder 

i skranken. han procederer nu de næste ti 

minutter i præcis den samme sag. 

- Det er fantastisk sjovt at opleve, hvor 

forskelligt en proces falder ud, selvom de 

to studerende har forberedt sig sammen. De 

er meget forskellige typer. Mens Karina er 

meget skarp i sin procedure, er Kristoffers 

styrke, at han er så overbevisende, kommenterer 


tro på Dig selv 

- Det med at være overbevisende er noget, vi 

arbejder meget med i faget. Det skinner meget 

tydeligt igennem, om man selv tror på 

det, man procederer for. idealet er, at man 

De første gange man skal stå frem for 

en forsamling og procedere, er man 

typisk meget nervøs. Man sveder, ved 

ikke, hvor man skal placere sine hæn- 

der, og hvordan man skal bruge sin 

krop og sin stemme til at understøtte 

og tydeliggøre sit budskab. 

glemmer personen og lytter til indholdet i 

processen. Præcis ligesom med studieværten 

på tv. Tilhørerne må ikke afledes af tøj, hår 

eller vilde fagter, forklarer lektoren. 

Derfor trænes de studerende i retorik. Et 

stykke henne i forløbet kommer retoriker 

Janus Beyer ind i undervisningen. han har

kristinA siig 

Dr. jur., lektor på Syddansk 

Universitet, juridisk institut. 

Hendes primære forskningsinteresser 

indbefatter emner 

relateret til international 

handel, især søret, lovvalg 

og international voldgift. 

Hun har udgivet adskillige 

artikler og bøger omhandlende 

transport- og søret. 

ADVOKATEN 03/13 21

UddAnnelSe 

erfaring med at undervise advokater i retorik. 

han coacher nu de studerende, når de 

procederer. her bliver de kigget nøje efter 

og får konstruktiv kritik på stemmeføring 

og kropssprog. 

- Selvom det er hårdt at få kritik og blive 

rettet, er det også super godt. Jeg lærte for 

eksempel at stå med mine fødder på en bestemt 

måde, så jeg ikke står og vipper eller 

knækker sammen. når man står stille, virker 

man nemlig mere overbevisende og sikker, 

fortæller Karina. 

når de studerende træner i at procedere, 

coaches de også af ældre studerende. hvis 

de er fra arbejdsgruppen eller vennekredsen, 

kan det være svært ikke at tage det 

personligt. 

- De første gange man skal stå frem for 

en forsamling og procedere, er man typisk 

meget nervøs. Man sveder, ved ikke, hvor 

man skal placere sine hænder, og hvordan 

man skal bruge sin krop og sin stemme til at 

understøtte og tydeliggøre sit budskab. Men 

det er utroligt, hvor bevidst man hurtigt bliver 

om alle de ting i løbet af retorikforløbet 

og coachingen, fortæller Karina. 


Det er i høj grad et ‘life skill’. Både som privatperson og i 

særdeleshed som jurist får du i høj grad brug for at være 

trænet i at fremføre argumenter og advokere for en sag. 

- Ja, de studerende lærer for eksempel også at 

bruge stemmen, så de kan tale en hel sal op. 

Det er simpelthen nødvendigt, indskyder 


nyttigt for alle 

og selvom det kun er omkring en tredjedel 

ud af de cirka 80 studerende på en årgang, 

der vælger at blive advokater og kommer 

til at procedere, så kan procestræningen 

bruges af dem alle. 

- Det er i høj grad et ‘life skill’. Både som 

privatperson og i særdeleshed som jurist 

får du i høj grad brug for at være trænet i 

at fremføre argumenter og advokere for en 

sag, mener Kristina Siig. 

Arbejdsgiverne er tydeligvis også glade 

for, at de nyuddannede har lært at procedere. 

- Det skader bestemt heller ikke, når man 

skal til ansættelsessamtale, indskyder Kristoffer. 

Både han og Karina har allerede fået 

gode jobs, som de skal begynde i, så snart 

de bliver færdige til sommer. 

Kristina Siig har været fagansvarlig for 

procesfaget på SDU i seks år. 

- Det var meget få, måske omkring 10 

procent af holdet, der umiddelbart kunne 

procedere uden at få undervisning i det. 

Men det har været nærmest chokerende, 

hvor hurtigt de blev gode til det, når de 

lige blev hjulpet lidt på vej. Jeg vil mene, 

at omkring 85 procent er rigtig gode til det 

i dag, siger hun. 

Det har også vist sig på karaktererne. 

Som jeg ser det, har undervisningen i 

proces givet eleverne en meget bedre forståelse 

af meningen med juraen – ikke mindst 

af forskellen på at have ret og at få ret.

Kursuspoint 

30 i 2013 

12 i 2014 

Danske Advokater 

Der er stadig pladser på det 3. hold af visionære ledere. 

De er allerede tilmeldt: 

(flere med mere end en deltager) 

Ret & Råd 

Kammeradvokaten 

Gangsted-Rasmussen 

Lund Elmer Sandager 

Ladegaard, Ladegaa Rasmussen & Partnere 

Brocksted-Kaalund 

Mortang Advokater 

Elmer & Partnere 

Tilmeld dig nu og bliv en del af det næste hold af dygtige ledere, der 

ønsker at udvikle og forbedere deres ledelseskompetencer. 

ADVOKATEN 03/13 23

24 ADVOKATEN 03/13

Rollen som dommer minder om rollen som den gode vært ved middagsselskabet, 

mener Elisabet Michelsen. Som dommer arbejder hun for at skabe præcis den 

kommunikation i retssalen, der giver mulighed for, at sagen kan forliges, og at 

parterne også kan samarbejde, den dag retssagen er slut. 

Det skal gå ordentligt for sig. Det lyder måske 

lidt gammeldags, men der ligger noget 

godt i det ordvalg, fordi det handler om at 

gøre sig umage for, at det her skal fungere 

for alle parter. Det er lidt ligesom til det gode 

middagsselskab, hvor gæsterne gerne skal gå 

hjem med den følelse, at det er gået ordentligt 

for sig. Ved domstolene taler vi om, at 

folk skal have en professionel og respektfuld 

behandling. 

Under hovedforhandlingen spiller alle 

deltagerne en rolle for, om det bliver en 

god oplevelse. Som dommer gør jeg mig 

umage, for at sagen kan folde sig ud på den 

gode måde. Men næste skridt er, at advokaten 

skal formidle sagen. Jurister er et grundigt 

folkefærd og elsker detaljer, men hvis det 

er muligt fra starten at skære helt ind til 

benet uden at fortabe sig i sidehistorierne og 

utallige bilag, er det en stor fordel. Det skal 

stå helt klart, hvori uenighederne mellem 

parterne består, og hvad sagen handler om. 

Advokaterne er som regel velforberedte på 

det faktuelle og juridiske i sagen i forbindelse 

med forelæggelsen og proceduren. 

Mange sager handler dog i bund og grund 

om bevisets stilling. Derfor er det vigtigt, at 

advokaten er lige så velforberedt og velovervejet, 

når det handler om parts- og vidnefor- 

DEn goDE TonE 

TEKST: hAnnE hAUERSlEV 

FoTo: SiF MEincKE 

klaringerne. Forklaringerne kan ofte bringe 

helt nye og måske afgørende elementer ind 

i sagen. 

Tonen, kropssproget og retorikken er meget 

væsentlig for den gode retssag. Måske 

spiller det i virkeligheden en langt større 

rolle, end de fleste er klar over. Det er nemlig 

helt afgørende for, om der bliver grobund i 

sagen for en konstruktiv dialog, at alle er 

resultatsøgende og konstruktive. Selvom jeg 

som dommer bestemmer, hvornår parterne 

kommer til orde, har jeg jo ingen indflydelse 

på, hvilke ord der kommer ud af munden på 

vedkommende. 

Under hovedforhandlingen tænker jeg på, 

at parterne helst skal gå ud af sagen på 

den bedst mulige måde. På den måde kan 

samarbejdet mellem parterne bevares. Det er 

rigtig fint, hvis advokaten overvejer, om der 

kan skabes et forlig. også her spiller tonen 

en vigtig rolle. Advokaten kan påpege fejl og 

uoverensstemmelser, men det kan gøres på 

mange forskellige måder. 

Det sker dagligt, at folk opfører sig uforskammet 

i retten. Det kommer der aldrig 

noget godt ud af. En ting er, at det tager tid 

og dermed kan betyde højere sagsomkostninger 

– men det forringer samtidig forligs- 

det BrÆnder JeG For: den Gode tone 

mulighederne og giver både advokaten selv 

og klienten et dårligt ry. Jeg kan nogle gange 

sidde med fornemmelsen af, at advokaten 

tror, at han gør et godt indtryk på klienten, 

hvis han puster sig op, men at han samtidig 

overser den negative effekt, det kan have på 

sagens behandling, og dermed i sidste ende 

på klienten. 

Ved domstolene har vi indimellem en 

kollega til at sidde med under hovedforhandlingen 

for at få konstruktiv feedback. 

Måske kunne advokaterne have gavn af at 

gøre det samme – ikke bare at de ældre og 

mere erfarne advokater giver feedback til de 

unge, men også omvendt. Mange unge har 

masser af gode ideer til, hvordan tingene 

kan gøres bedre. 

elisABet Michelsen 

Dommer ved Retten i Glostrup i de 

seneste seks år. Ansat ved domstolene 

siden 1994. Næstformand i Dommerforeningens 

bestyrelse, og en 

del af den arbejdsgruppe, der her i 

foråret udgiver en ny vejledning om 

civile sagers behandling i byretterne. 

Vejledningen kommer til at ligge på 

www.domstol.dk i elektronisk form. 

ADVOKATEN 03/13 25

ChrIStIAnSBorGKlUMMen 

folketinget og civilretten 

Det er underligt at opleve, hvor lidt tid og interesse politikerne anvender på civil- 

retlige forhold. Der er ellers nok at tage fat på, mener Preben Bang henriksen. 

AF PREBEn BAng hEnRiKSEn, 

MEDlEM AF FolKETingET (V) og 

ADVoKAT(h) 

Jeg skal forskåne læseren 

for adskillige andre 

forhold inden for civil- 

retten, der burde under- 

kastes en gennemgang. 

Der er såmænd nok at 

tage fat på… 


EFTER hAlVAnDET ÅR i Folketinget 

er jeg generelt positivt 

overrasket over mine kollegers 

omfattende viden og interesse 

for kriminalretten og retsplejen 

vedrørende de kriminelle 

sager. Der er sjældent møde 

i Retsudvalget, uden at fængselsvæsenets, 

politiets eller 

kriminalretsplejens forhold er 

under debat. Tilsvarende gælder 

en stor del af Folketingets 

møder. Det er klart, at pressens 

interesse for disse forhold 

er medvirkende årsag til den 

markante opmærksomhed på 

christiansborg. 

Det er imidlertid underligt 

at opleve, hvor lidt tid og interesse 

de samme politikere anvender 

på civilretlige forhold. 

Det hænger naturligvis i et vist 

omfang sammen med pressens 

manglende dækning af 

disse sager, men det er 

måske heller ikke nogen 

hemmelighed, at 

bevis-temaet er noget 

mere overskueligt i en 

voldssag end i en sag 

om overtrædelse af en 

konkurrenceklausul 

eller en ejendomshandel. 

Det vil være synd 

at sige, at advokatorganisationerne 

har 

rendt politikerne på 

dørene, når det gjaldt 

om at påpege uhensigtsmæssigheder 

i det gældende civilretlige 

system, så førnævnte po- 

litikere er til dels undskyldte. 

At reglerne om udenretsligt 

syn og skøn i dag praktiseres 

så langsomt, at de fleste opgiver 

denne form for bevissikring og 

dermed muligheden for et hurtigt 

forlig, er nærmest blevet 

en naturlig ting – ganske lige 

så naturligt som det forhold, 

at en forbruger, der klager til 

et klagenævn, skal vente et års 

tid – ikke på en afgørelse – men 

på en ikke-afgørelse! (Fri proces 

eller retshjælp er som bekendt 

ikke mulig, hvis sag anlægges 

direkte hos domstolene, hvorfor 

ventetiden ved klagenævnet 

i realiteten er et must). 

Det er et juridisk krav og 

en indiskutabel selvfølgelighed, 

at et udlæg skal gå forud 

for en tvangsauktion. Det tog 

mig – for 34 år siden – som 

fuldmægtig temmelig lang tid 

at finde ud af, hvad en sådan 

‘udlægsforretning’ egentlig gik 

ud på, for der sad jo som oftest 

kun fogeden og jeg, men når 

man så gik hjem med de 25 

kreditforeningsinkassosager 

– og ikke mindst med et tilsvarende 

antal mødesalærer – så 

fremstod dette retsskridt straks 

som en selvfølgelighed. 

At tvangsauktionen med 

udlægsforretning, vejledningsmøde 

og måske forberedende 

møde trækker ud i så lang tid, 

at debitor ikke har en kinamands 

chance for at afværge 

(herunder afværge de evigt påløbende 

ekstraomkostninger), 

ja også det er nærmest blevet 

en naturlov. 

heller ikke på det almindelige 

civilprocesområde kan 

man vel påstå, at alt fungerer 

optimalt. Utallige sager om 

mangler ved fast ejendom – 

herunder mod uvederhæftige 

byggefirmaer – kan øjensynligt 

så let som ingenting trækkes 

ud til flere års sagsbehandling 

i byretten og i landsretten, med 

til sidst fuldstændig sikkerhed 

for at den kreditankende er 

gået fallit. 

Mon ikke mange af mangelsagerne 

kunne løses mere 

tilfredsstillende, billigere og 

hurtigere, hvis dommeren, 

når han fik stævningen ind ad 

døren, tog en sagkyndig med 

ud, så på ejendommen under 

begge parters tilstedeværelse 

og mæglede et forlig. Andre 

sager – herunder kreditankesagerne 

– kan selvfølgelig ikke 

ordnes i mindelighed, men måske 

noget hurtigere jf. ovenfor. 

Jeg skal forskåne læseren 

for adskillige andre forhold 

inden for civilretten, der burde 

underkastes en gennemgang. 

Der er såmænd nok at tage 

fat på, og da politikerne på 

christiansborg som nævnt 

ikke er særligt orienteret på 

civilrettens område – ej heller 

via dagspressen – så bør advokatorganisationerne 

ikke holde 

sig tilbage med den relevante 

information til effektivisering 

af civilretten.

Abakion A/S 

ADVOKATEN 03/13 27

eUroPÆISK XXXXXXXXX retSPolItIK AF XXXXXXX XXXXXXXXX 

AF RASS holDgAARD, ADVoKAT, KAMMERADVoKATEn 

Procesledelse ved eU-domstolen 

EU-Domstolen udøver en for danske forhold usædvanlig hårdhændet styring af rets- 

sagsprocessen. Det giver blandt andet korte sagsbehandlingstider, velforberedte advo- 

kater og indlæg af høj kvalitet. Kunne danske byrets- og landsdommere tage ved lære? 

EU-DoMSTolEn ER BERygTET for en meget kontant procesledelse, 

som vi ikke er vant til ved danske domstole. 

Den skriftlige fase i retssager ved EU-Domstolen er meget kort og 

koncentreret. i præjudicielle sager afgiver parterne ét skriftligt indlæg, 

og der gives ikke fristforlængelse. i direkte sager afgiver parterne sædvanligvis 

maksimalt to indlæg, men Domstolen kan vælge at afskære 

replik og duplik, hvis den mener, at sagen er tilstrækkeligt oplyst efter 

svarskriftet. i begge sagstyper er der vejledende retningslinjer for 

indlæggenes længde. Efter den seneste procesreform har Domstolen 

derudover nu fået mulighed for at fastsætte en maksimal længde for 

skriftlige indlæg. Det hænder også, at Domstolen beder en part om 

at fremsende et nyt og forkortet indlæg, hvis det første var for langt. 

omvendt kan Domstolen bede (eventuelt blot enkelte af) parterne om 

at afgive et yderligere skriftligt indlæg om konkrete spørgsmål, som 

Domstolen mener ikke er tilstrækkeligt belyst. 

når den skriftlige fase er afviklet, er det ikke givet, at der overhovedet 

bliver afholdt mundtlig forhandling. Det har parterne ikke ubetinget 

krav på, og en anmodning om mundtlig forhandling skal begrundes. 

Beslutter Domstolen, at der skal afholdes mundtlig forhandling, meddeler 

den parterne datoen for forhandlingen og tidsrummet – typisk 

mellem halvanden til tre timers varighed. har man en anden aftale på 

det tidspunkt, for eksempel en hovedforhandling ved en national domstol, 

må man ændre planer eller sende en substitut. Domstolen ændrer 

nemlig aldrig det fastsatte tidspunkt for den mundtlige forhandling. 

Samtidig med indkaldelsen får man fra Domstolen retningslinjerne 

for afholdelsen af netop den mundtlige forhandling. Det er ikke 

usædvanligt, at Domstolen i den forbindelse anmoder parterne om at 

fokusere på et eller flere helt konkrete spørgsmål i deres procedurer, 

som Domstolen finder særlig relevante. Det hænder også, at Domstolen 

i indkaldelsen anmoder advokater, der repræsenterer samme eller 

sammenfaldende synspunkter, om at koordinere deres indlæg, så man 

slipper for gentagelser. 

Under den mundtlige forhandling har parterne sjældent mere 

end 15-20 minutter til rådighed til deres indlæg. Anmoder man om 

mere, eksempelvis på grund af sagens kompleksitet, giver Domstolen 

normalt afslag. Den tildelte tid til procedure håndhæves strengt, 

og der er eksempler på, at Domstolen simpelthen har slukket for 

mikrofonen, hvis en advokat ikke har kunnet disponere sin tid. 


i de fleste sager følger Domstolens dommere og generaladvokaten 

meget opmærksomt med under den mundtlige forhandling, og 

besvarelse af spørgsmål fra Domstolen er af central betydning. Man 

skal ikke blive overrasket, hvis dommerne ryster opgivende på hovedet 

ad de tilrejsende advokater, afbryder midt i et indlæg med 

skarpe og kritiske spørgsmål for derefter at afskære advokaterne 

fra at færdiggøre deres forberedte indlæg. hvis Domstolen mener, 

at der ikke er behov for mere advokattale efter de første indlæg, 

udelukker den simpelthen advokaterne fra at give mundtlig replik. 

Man kan vel mene, at denne form for processtyring, som er særlig 

markant hos visse af Domstolens toneangivende dommere og generaladvokater, 

er urimelig og arrogant. Selvom det måske ikke altid 

er forkert, så er stilen også udtryk for, at dommerne er engagerede i 

sagen og forventer høj kvalitet fra de mødende advokater. Dommerne 

kræver umisforståeligt, at advokaterne er meget velforberedte og 

hjælper Domstolen med at komme til sagens kerne og forstå dens 

problemer. når dommerne mener, at de har nået dét mål, lægger de 

til gengæld ikke skjul på, at advokaterne derefter spilder deres tid. 

procesleDelse kræver forbereDelse 

Det kræver naturligvis en høj grad af forberedelse fra Domstolens 

side at udøve denne form for styring af retssagsprocessen. 

For advokaterne er procesformen tilsvarende krævende. Skriftlige 

indlæg skal være selvforklarende og udtømmende, og argumentationsrækkerne 

skal være klare og præcise. når man ikke kan forvente 

at få lejlighed til at afgive flere indlæg, må man naturligvis som 

advokat have meget stort fokus på at levere al sin argumentation så 

præcist som muligt i det første skriftlige indlæg. Man pakker ikke 

sine anbringender ind eller giver dem i overskriftsform, så de kan foldes 

ud som overraskelsesangreb under den mundtlige forhandling. 

når man samtidig må forvente, at alle dele af det skriftlige indlæg 

vil kunne blive genstand for en grundig og kritisk inkvisition under 

den mundtlige forhandling, skal hvert anbringende gennemtænkes, 

måles og vejes, inden det fremføres. 

Den mundtlige forhandling kræver naturligvis først og fremmest 

udarbejdelse af selve proceduren. Den skriver man normalt helt ud 

og sender til tolketjenesten dagen forinden. i Domstolens vejledning 

til advokaterne hedder det klart og utvetydigt: “Under den mundt-

lige forhandling må der ikke ske gentagelse af, hvad der allerede 

er gjort gældende skriftligt.” Det kan være vanskeligt at overholde, 

når man netop i den skriftlige fase har bestræbt sig på at få alt med. 

Men Domstolen håndhæver dette krav, og derfor 

skal det mundtlige indlæg navnlig bruges 

til at sætte sine argumenter helt på spidsen 

og kommentere på nyt fra andre parter, som 

man ikke tidligere har haft mulighed for at 

forholde sig til. Med den begrænsede tid, der er 

til rådighed, er det vigtigt, at man i proceduren 

foretager en betydelig selektion, så man kan aflevere 

de centrale pointer så enkelt, hurtigt og 

struktureret som muligt. opbygning til en stor 

oratorisk finale i slutningen af det mundtlige 

indlæg er generelt ikke hensigtsmæssigt, fordi 

man ikke kan være sikker på, at Domstolen 

ikke vil afbryde og stille spørgsmål, så man 

ikke får lejlighed til at færdiggøre sit indlæg. 

Den anden og ofte mindst lige så tidskrævende 

del af forberedelsen af den mundtlige 

forhandling ved EU-Domstolen går ud på at 

gennemtænke mulige spørgescenarier og udarbejde beredskaber 

med svar på eventuelle spørgsmål fra dommerne og generaladvokaten. 

Dette er en meget tidskrævende, men også frugtbar proces, 

fordi det tvinger advokaterne til at sætte sig i dommernes sted og 

overveje, hvad dommerne måtte mene, at de mangler fornuftige 

svar på. 

forDele veD stram styring og spørgelyst 

Selv om EU-Domstolens kontante form kan føles ganske ubehagelig, 

har den klare fordele, som de fleste af dens brugere faktisk 

værdsætter. 

For det første signalerer dommernes spørgelyst – både skriftligt 

og mundtligt – engagement, mod og åbenhed. Dommerne 

deler undervejs deres foreløbige overvejelser og betænkeligheder 

med parterne i en grad, som er sjælden ved danske domstole. Den 

inkvisitoriske spørgestil opleves sjældent, som om dommerne er 

forudindtagede, partiske eller bedrevidende. Spørgsmålene giver 

advokaterne mulighed for både at udbygge deres synspunkter på 

centrale punkter og at rydde misforståelser af vejen. Parterne for- 

venter derfor heller ikke, at Domstolen rent faktisk afgør sagen 

på grundlag af svarene på de spørgsmål, der stilles undervejs. Det 

er bestemt ikke sjældent, at en part får Domstolen overbevist om, 

under den mundtlige forhandling har parterne 

sjældent mere end 15-20 minutter til rådighed til 

deres indlæg. Anmoder man om mere, eksempelvis på 

grund af sagens kompleksitet, giver Domstolen nor- 

malt afslag. Den tildelte tid til procedure håndhæves 

strengt, og der er eksempler på, at Domstolen sim- 

pelthen har slukket for mikrofonen, hvis en advokat 

ikke har kunnet disponere sin tid. 

at den stillede de forkerte spørgsmål under forberedelsen, og at 

Domstolen derfor afgør sagen på et andet grundlag. 

For det andet bidrager den aktive procesledelse og de stramme 

formkrav ved EU-Domstolen til at fokusere sagerne i en grad, der er 

helt ukendt herhjemme. når parterne ikke er i tvivl om, hvorvidt 

Domstolen under den mundtlige forhandling har forstået sagens 

problemstillinger, kan de korte mundtlige indlæg ofte nå mindst 

lige så dybt og præcist ind til sagens kerne som de meget lange 

procedurer, vi kender ved danske domstole. Domstolens præcise og 

kritiske spørgsmål skaber også en god dynamik i dialogen mellem 

advokaterne og mellem advokaterne og Domstolen. når advokaterne 

med spørgsmålene får indblik i, hvad Domstolens medlemmer 

finder vigtigt og måske underbelyst, kan de med større sikkerhed 

vurdere, om Domstolen (efter advokaternes egen opfattelse) har 

forstået og accepteret deres centrale anbringender. hvis man er så 

heldig, at det er tilfældet, kan man koncentrere sig om at besvare 

spørgsmålene. hvis man derimod mener, at spørgsmålene viser, 

at Domstolen ikke har forstået og accepteret ens anbringender, 

kræver det en anderledes form for kreativitet at svare på en måde, 

ADVOKATEN 03/13 29

eUroPÆISK retSPolItIK 

der respektfuldt forklarer, hvorfor Domstolen har stillet de forkerte 

spørgsmål. 

For det tredje signalerer Domstolens aktive procesledelse meget klart, 

at dommerne i det hele taget prioriterer effektiv sagsbehandling højt, 

og at de derfor kræver, at advokaterne ikke spilder dommernes og 

de andre advokaters tid – og dermed klienternes og det offentliges 

penge. Domstolen har i en årrække haft meget stort fokus på – og 

held med – at effektivisere sagsbehandlingen betragteligt (se min 

artikel i Advokaten 9 2012). Selvom Domstolen de seneste år er blevet 

kritiseret for at gå for vidt i sine bestræbelser på effektivisering, er 

det vel grundlæggende en god ambition og et godt signal at sende. og 

der er ikke tvivl om, at kravet om effektivitet og fokus medvirker til 

at skærpe koncentrationen og øge kvaliteten af advokaternes bidrag. 

Endelig skal man vel ikke underkende værdien af, at den til tider 

intense dialog mellem dommerne og parterne gør den mundtlige 

forhandling betydelig mere levende og underholdende for alle parter 

og tilhørere. 

kan Danske Dommere lære noget af Dommerne i luxembourg? 

når man efter en tur under projektørlyset i luxembourg mørbanket 

venter på sit fly tilbage til Danmark og de danske civile retssager, er 

forskellene slående. EU-Domstolens procesform og tradition er på 

mange måder udansk, og meget bør og kan vi givetvis ikke kalkere 

i den danske civilproces. hertil kommer, at EU-Domstolen har helt 

anderledes store ressourcer til rådighed i hver enkelt sag. 

Men procesledelsen ved danske domstole går måske til tider i 

den anden grøft. 

især byretterne og landsretterne spiller undertiden en meget 

tilbagetrukken rolle under afviklingen af civile retssager. navnlig i 

sager af en vis kompleksitet stiller retternes manglende styring krav 

om en høj grad af selvdisciplin hos de involverede advokater og et tæt 

og godt samarbejde mellem advokaterne. Men advokater har travlt 

og samarbejder måske ikke altid så godt, som man kunne ønske sig. 

Det er derfor ikke usædvanligt, at retssagsafviklingen herhjemme 

bliver en langtrukken affære, hvor advokaterne først langt inde i 

skriftvekslingen får identificeret, hvad der egentlig ønskes dom 

for, hvad der skal gøres gældende, og hvordan beviset skal føres. 

Det betyder, at påstandene undervejs må ændres flere gange, at der 

fremsættes stribevis af mere eller mindre relevante opfordringer og 

bevisbegæringer, og at de samme anbringender bliver fremført som 

variationer over forskellige temaer i en række processkrifter, hvorefter 

alt – for en sikkerheds skyld – gentages i påstandsdokumentet, til 

tider også under forelæggelsen og til sidst i timelange procedurer. 

og det er desværre sædvanligt, at denne form for procesførelse 

ingen mærkbare – det vil sige fra retten udtrykkeligt tilkendegivne 

– konsekvenser har, eksempelvis for sagsomkostningernes størrelse. 

Danske dommeres strenge neutralitet – eller passivitet – og respekt 

for forhandlingsmaksimen betyder også, at advokaterne til 

tider kan være i tvivl om, hvor meget dommerne rent faktisk har 

forstået, når man er kommet til vejs ende i deres procedure. Derfor 

er det vel forståeligt, at advokater undertiden føler behov for at 

forklare alt, imødegå alt og således – vi har jo mundtlighed i den 


MeD insPirAtion frA luxeMBourg kunne 

DAnske DoMMere BiDrAge til effektiViteten og 

kVAliteten i retssAgsBehAnDlingen herhJeMMe 

VeD f.eks. i hØJere grAD 

• at stille kritiske spørgsmål og insistere på klare og 

bindende svar fra parterne under de forberedende 

retsmøder for derefter at gengive disse spørgsmål 

og svar i retsbogen, så sagens ramme på et tidligt 

tidspunkt bliver lagt fast, 

• at kræve tidsplaner for den resterende skriftveksling 

og for hovedforhandlingen på et tidligt 

tidspunkt og derefter beramme sagen, 

• at kræve fokuserede processkrifter om enkelte, 

centrale spørgsmål, som dommeren definerer, 

• at kræve konkrete begrundelser for advokaters 

anmodninger om yderligere skriftveksling og 

bevisførelse og stille kritiske spørgsmål til de 

skrifter, der indeholder gentagelser eller ikke er 

relevante for de nedlagte påstande, 

• at give konkrete retningslinjer for, hvad der bør 

fokuseres på under netop denne hovedforhandling, 

• at stille opklarende og kritiske spørgsmål under 

alle dele af hovedforhandlingen, og 

• at markere klart, f.eks. i begrundelsen for 

fordelingen af sagsomkostningerne, at langtrukken 

og ufokuseret procesførelse ikke er acceptabel. 

danske retspleje – procedere grundigt og længe, så man er sikker 

på, at alle synspunkter er med, når dommerne trækker sig tilbage 

for at skrive dommen. 

når man deltager i denne form for retssagsafvikling herhjemme, 

kan man savne lidt af den aktive procesledelse, man oplever i luxembourg. 

Mange danske sager kunne sandsynligvis afvikles væsentlig 

hurtigere, mere økonomisk for parterne og statskassen og med 

en højere kvalitet, hvis dommerne i byretterne og landsretterne 

lænede sig mere frem i sædet og håndfast styrede processen med de 

midler, som retsplejeloven giver dem. Selv under behørig respekt for 

den danske retsplejetradition – grundlovens § 65 om offentlighed 

i retsplejen, forhandlingsmaksimen og reglerne om af nova – er 

der i mange civile sager masser af rum for, at dommerne kan stille 

større krav til advokaterne.

www.domstol.dk 

Advokatkonstitutioner 

Helping Danish business expand to the US since 1995 

Et antal stillinger som konstitueret landsdommer 

i Vestre Landsret (advokatkonstitutioner) 

er ledige til besættelse i 2013/ 

2014. 

Ansøgninger skal være modtaget senest 

den 25. april 2013. 

Du kan læse det fulde stillingsopslag, 

herunder de formelle krav og proceduren 

for ansættelse, og søge stillingerne på 


Dommerudnævnelsesrådet afgiver indstilling til 

justitsministeren om besættelse af dommerstillinger. 

Yderligere oplysninger om 

rådet og dets arbejde findes på 

www.domstol.dk/dommerudnaevnelsesraadet. 


“Vi taler dit sprog” 

• Visa 

• Selskabsetablering og 

selskabsret 

• Ansættelsesforhold 

• Tvistløsning 

• Immaterialret 

• Erhvervslivets aftaler 

• Agreements that grow 

your clients’ business 

Advokat- 

konstitution 

En stilling som konstitueret landsdommer 

i Østre Landsret (advokatkonstitution) er 

ledig til besættelse den 1. oktober 2013. 

Ansøgninger skal være modtaget senest 

den 25. april 2013. 

Du kan læse det fulde stillingsopslag, 

herunder de formelle krav og proceduren 

for ansættelse, og søge stillingen på 


Dommerudnævnelsesrådet afgiver indstilling til 

justitsministeren om besættelse af dommerstillinger. 

Yderligere oplysninger om 

rådet og dets arbejde findes på 

www.domstol.dk/dommerudnaevnelsesraadet. 

ADVOKATEN 03/13 31

ForBrUGerret 

Tag ansvar for fristen 

Kan et ankenævn opkræve omkostninger for behandling af en sag, selvom 

den indklagede ikke er medlem? Det afhænger blandt andet af, om fristen for 

tilbagemelding er overskredet, og det er værd at være opmærksom på, hvis 

du som advokat har været rådgiver, for du læner dig op ad et advokatansvar. 

AF TAgE gØTTSchE, ADVoKAT (h), ADVoKATERnE VEST 

FoR nylig fik en af mine klienter – et malerfirma – en meddelelse fra 

håndværkets Ankenævn med en klage fra en forbruger over firmaet. 

Efter – korrekt – at have meddelt firmaet, at det ikke var medlem 

af nogen af de faglige organisationer, der står bag det godkendte 

private klagenævn, skrev nævnet blandt andet følgende: 

“Vi gør dig særligt opmærksom på, at du skal betale følgende 

omkostninger for sagens behandling, hvis klageren får helt eller 

delvist medhold: 23.125 kroner inkl. moms ved sagens afgørelse.” 

Firmaet var bekymret for, om de kunne pålægges et sådant beløb, 

hvis de overhovedet ikke ønskede at deltage i behandlingen i nævnet, 

fordi de ikke mente at have gjort noget forkert. De skulle udføre 

noget efterreparation på et malerarbejde, som efter deres opfattelse 

maksimalt ville koste et par tusinde kroner, men som de på grund 

af dårligt vejr midlertidigt var blevet forhindret i at udføre. 

Firmaet mente ikke, at jeg som advokat skulle indblandes i sagen 

ved nævnet, fordi mit honorar ikke stod i et rimeligt forhold til 

sagen, og de ikke kunne få mit honorar refunderet af nævnet, hvis 

de fik medhold. 

Jeg var lige så overrasket som min klient over beløbet, og begav 

mig ud i lidt research. Reglerne findes i Forbrugerklagelovens § 17. 

i Bkg 1040 af 08/11 2012 har Erhvervsministeriet ganske rigtigt i § 6 

godkendt et honorar på det nævnte beløb til det private ankenævn. 

fristen afgør, om afgørelsen er binDenDe 

Men, men. 

Det fremgår af lovens §§ 4, 4 a og b, at en afgørelse fra et godkendt 

ankenævn ikke er bindende, såfremt den erhvervsdrivende inden 

30 dage efter at have fået afgørelsen skriftligt meddeler nævnet, at 

vedkommende ikke ønsker at være bundet. 

omvendt siger § 4 c, at afgørelsen er eksigibel, hvis meddelelsen 

fra den erhvervsdrivende ikke er sendt inden for de 30 dage. Det 

må gælde såvel et eventuelt krav fra forbrugeren på refusion af 

udgifter til en reparation eller et andet krav såsom udgifterne til 

ankenævnets behandling af sagen. 

Vær altså opmærksom på at overholde denne frist, hvis du har været 


indblandet i rådgivningen. Ellers læner du dig op ad et advokatansvar. 

nævnet skal forkynde afgørelsen for den erhvervsdrivende med 

oplysning om 30-dages reglen. Man må formode, at nævnet også 

skal sende en afgørelse til en advokat, der har meddelt nævnet at 

repræsentere den erhvervsdrivende. 

Som advokat må man i rådgivningsfasen enten meddele sin klient, 

at man tager til efterretning, at han ikke vil ofre pengene på advokatbistand 

til en sag i ankenævnet. og afregne for sin rådgivning om det. 

Man skal så formentlig oplyse sin klient om reglen om klagefristen, 

når afgørelsen kommer og konsekvensen af ikke at overholde den. 

Eller også skal man meddele sin 

klient, at man bistår med rådgivningen 

under sagens behandling i 

nævnet. og oplyse om sit honorarkrav 

efter de advokatetiske regler, 

der gælder om advokatbistand i 

sager for erhvervsdrivende. 

i denne situation påhviler forpligtelsen 

utvivlsomt advokaten, 

tAge gØttsche 

Advokat, Advokaterne Vest 

med afdeling i Gellerupparken, 

Aarhus og på 

Nørrebrogade i København 

tæt på Mjølnerparken. 

når afgørelsen kommer, til omgående at meddele klienten om klagefristen, 

hvis advokaten ikke tidligere har gjort det og om, hvordan 

klienten skal forholde sig i den anledning. 

Ellers må der være tale om et advokatansvar. Risikoen er en bøde 

for overtrædelse af de advokatetiske regler og/eller et erstatningsansvar 

for klientens tab herunder udgiften til klagenævnet. Forbrugerens 

krav kan fuldbyrdes efter de almindelige regler herom i RPl. 

omkostningerne for nævnet inddriver nævnet selv efter reglerne 

om gæld til det offentlige (udpantning). 

Tabet over for forbrugeren og omkostningerne for nævnets 

behandling af sagen vil fremgå af nævnets kendelse og kan ikke 

anfægtes af erhvervsklienten efter udløbet af 30-dages fristen. 

erhvervsklienten moD forbrugeren 

ingen af os bryder sig om at få en bøde af Advokatnævnet eller løbe 

ind i et erstatningsansvar.

De nærmere regler om en forbrugers adgang til at få dækket udgifter 

ved en eventuel senere retssag findes i de resterende bestemmelser 

i §§ 3 og 4. 

§ 3 blokerer begge parter fra at anlægge en retssag, så længe en 

sag verserer ved et klagenævn og følges op af § 4 d, hvorefter der 

frit kan anlægges sag, når nævnets afgørelse foreligger. 

har erhvervsklienten anlagt en sag imod en forbruger, uden at 

den har været indbragt for et nævn, kan forbrugeren efter rpl. § 361 

normalt få retten til at hæve sagen og sende den til behandling i det 

relevante nævn. Retten skal efter stk. 3 gøre forbrugeren bekendt 

med denne mulighed, hvilket efter omstændighederne kan være 

en vanskelig opgave for en dommer. Der findes nærmest et utal af 

godkendte klagenævn, hvis kompetencer i visse tilfælde overlapper 

hinanden. 

Som advokat må man i rådgivningsfa- 

sen enten meddele sin klient, at man 

tager til efterretning, at han ikke vil 

ofre pengene på at have advokatbistand 

til en sag i ankenævnet. og afregne for 

sin rådgivning om det. Man skal så for- 

mentlig oplyse sin klient om reglen om 

klagefristen, når afgørelsen kommer og 

konsekvensen af ikke at overholde den. 

Såfremt retten hæver en sag, synes der ikke at være mulighed 

for at tillægge erhvervsklientens advokat omkostninger. En betalt 

retsafgift må være spildt. 

Der er i § 361 regler for, på hvilket stadium af processen en 

anmodning skal fremsættes af en forbruger, og er den ikke fremsat, 

kan den ikke fremsættes. heller ikke under en evt. anke. 

Det er derfor lidt af en gambling, hvis man som advokat stævner 

forbrugeren. Man bør være omhyggelig i sin rådgivning herom 

over for sin klient. 

En erhvervsklient kan ikke forhindre en forbruger i at indbringe 

en sag for klagenævnet, men kan på sædvanlig vis tage kravet til 

inkasso, fremsætte påkrav om renter, og må så afvente nævnets 

afgørelse, hvis forbrugeren indbringer sagen for et nævn, meddele 

nævnet inden 30 dage, hvis klienten ikke vil rette sig efter afgørelsen, 

og samtidig med denne meddelelse anlægge en retssag efter 

de regler, der gælder herom. 

SPANSK 

ADVOKATKONTOR 

ZAFO LAW er et internationalt orienteret advokatkontor med 

skandinavisk og spansk uddannet personale placeret i både 

Alicante og Barcelona. 

Læs mere på zafolaw.com eller kontakt abogado og cand.jur. 

Lars Hovmand Mikkelsen på lhm@zafolaw.com. 

Alicante: Avda. Maisonnave, 3 - 4º | 03003 Alicante | Spanien | T: (0034) 965 929 709 

Barcelona: Avda. Diagonal 415, 2º | 08008 Barcelona | Spanie | T: (0034) 932 389 300 

ECOVIS is looking for a partner for 

legal services in Denmark 

Ecovis is a leading global and interdisciplinary 

consulting network with its origins in Continental 

Europe. It has over 4,300 people operating in over 

50 countries. Its consulting focus and core 

competencies lie in the areas of tax consultation, 

accounting, auditing and legal advice. Auditing, 

tax and accounting are already covered in 

Denmark. Ecovis concentrates mainly on 

mid-sized firms. 

More information at www.ecovis.com 

Interested Law Firms can write to President 

of ECOVIS International Kay Thomsen, Berlin, 

e-mail, kay.f.thomsen@ecovis.com 

and you are also most welcome to call, 

statsautoriseret revisor Kurt Bülow, at our 

local partner, phone no +4540514540 for 

further information. 

ADVOKATEN 03/13 33

InKASSo: renteloVenS BetydnInG For InddrIVelSe 

opkræves de rigtige 

omkostninger 

Inddrivelse af udestående fordringer er efterhånden reguleret i forskellige love 

og blevet lidt mere kompliceret. Få et overblik over, hvilke omkostninger der skal 

betales af debitor. 

AF MoRTEn SchWARTz niElSEn, ADVoKAT (h), lUnD ElMER SAnDAgER 

inDEn ET KRAV tages til inkasso, har fordringshaver normalt rykket 

for betaling samt opkrævet et gebyr herfor, et såkaldt rykkergebyr. 

En fordringshavers adgang til at kræve rykkergebyrer er reguleret 

af rentelovens § 9b. gebyret kan opkræves, såfremt der har været 

rimelig grund til at afsende en rykkerskrivelse. Et rykkergebyr fra 

en erhvervsdrivende må højst være på 100 kroner og er momsfrit. 

Beløbet kan kræves, uanset om parterne har indgået aftale herom. 

Reglen gælder i øvrigt uanset om det er fordringshaveren selv, et 

inkassobureau eller en advokat, til hvem inddrivelsen er overladt, 

der afsender rykkerskrivelsen. 

Et rykkergebyr er et udtryk for et vederlag til kreditor, som 

skal dække det arbejde, der har været forbundet med at administrere 

rykkerskrivelsen. Dækning af denne udgift er et krav, 

som fordringshaver har ved siden af udenretslige inddrivelsesomkostninger. 

Der må højst fremsendes tre rykkere for det samme krav, hvor der 

opkræves rykkergebyr, og der skal være mindst ti dage imellem hver 

rykker. Af en rykker skal det fremgå, at der opkræves 100 kroner i 

rykkergebyr. Der stilles ikke krav om, at der sendes et bestemt antal 

rykkere, før kravet kan sendes til inkasso. Af hensyn til optimal 

omkostningsdækning skal der dog være sendt en rykkerskrivelse 

til skyldneren med angivelse af, at manglende betaling inden en 

frist på mindst ti dage fra afsendelsen af rykkerskrivelsen vil kunne 

medføre, at der pålægges yderligere inddrivelsesomkostninger, og 

at det i øvrigt har været relevant at anmode den pågældende inkassator 

om at inddrive fordringen. iagttages dette ikke, kan der ikke 

tilskrives udenretslige inddrivelsesomkostninger i forbindelse med 

udsendelse af inkassoskrivelse, og såfremt det sker, vil det være en 

overtrædelse af god inkassoskik. 

Det er muligt at fravige reglerne omkring rykkergebyrets størrelse 

i aftaler mellem erhvervsdrivende, så længe gebyret er rimeligt 

og relevant at opkræve. 


rykkergebyrer efter inDDrivelsen er startet 

har debitor indgået en afdragsordning, efter at en inkassosag er 

påbegyndt, vil der efter praksis kunne opkræves rykkergebyrer for 

de påmindelser, som advokaten udsender som led i administration 

af en afdragsordning. 

inkassogebyr 

Et inkassogebyr er et gebyr, som kan opkræves som betaling for at 

opgøre fordringen samt fremsende dokumentation mv. i forbindelse 

med at overdrage sagen til inddrivelse, jf. rentelovens § 9b, stk. 3. 

Det er således kreditor (og ikke advokaten), som er berettiget til 

gebyret, da denne har udført det merarbejde, der er ved at opgøre 

fordringen over for advokaten og fremsende dokumentation for 

kravet mv., og gebyret forfalder i det øjeblik en fordring overgives 

til fremmedinkasso. 

inkassogebyret udgør 100 kroner og er ikke momspligtigt. Dette 

kan også opkræves, hvis fordringen er omtvistet. 

uDenretslige inDDrivelsesomkostninger (inkassosalær) 

Udenretslige inkassoomkostninger er det beløb, en skyldner skal 

betale for at dække de omkostninger, som kreditor almindeligvis 

har til at inddrive fordringen. Det følger af rentelovens § 9a, stk. 1, 

at en fordringshaver kan kræve rimelige og relevante omkostninger 

ved udenretslig inddrivelse af fordringen. 

Dette forstås således, at kreditor kan kræve betaling af omkostninger, 

der sædvanligvis er forbundet med det pågældende inddrivelsesskridt, 

men der kan ikke kræves betaling af et beløb, som 

ikke kan anses for at være rimeligt begrundet. 

De udenretslige inddrivelsesomkostninger fastsættes uafhængigt 

af, hvad kreditor måtte have aftalt med sin advokat eller inkassobureau 

i forhold til honorering. Størrelsen er reguleret i bekendtgørelse 

nr. 601 af 12. juli 2002 med senere ændring i 2009, hvor taksterne 

blev forhøjet.

eksempel på omkostninger før ænDring af renteloven 

Et krav på 159.000 kroner tages til inkasso, hvor fordringshaver 

forinden har sendt tre rykkere. Fordringshaver er ikke momsregistreret. 

Kravet kan opgøres til: 

hovedstol med forfald 1. marts 2013 kr. 159.000,00 

Renter opgjort pr. 1. juni 2013 kr. 2.862,00 

Rykkergebyrer kr. 300,00 

inkassogebyr kr. 100,00 

Udenretslige inddrivelsesomkostninger kr. 3.300,00 

Samlet krav kr. 165.562,00 

Samlet kan der opkræves 3.700 kroner i omkostninger over for 

skyldner. 

konsekvens af ænDring af renteloven (kompensationsbeløb) 

Ved lov nr. 1244 af 18. december 2012 blev renteloven ændret med 

ikrafttræden 1. marts 2013. loven implementerer Europa-Parlamentets 

og Rådets direktiv 2011/7/EU af 16. februar 2011 om bekæmpelse 

af forsinket betaling i handelstransaktioner. Denne har blandt andet 

betydning for, hvilke inddrivelsesomkostninger der kan medtages 

Der indføres også en adgang for for- 

dringshavere til at kræve betaling af et 

fast kompensationsbeløb, når skyldner 

er forsinket med betaling. 

i forbindelse med forsinket betaling, og dermed også i forbindelse 

med varetagelse af en inkassosag. Derudover ændres også morarentesatsen 

med en forhøjelse af morarentesatsen med ét procentpoint 

– fra 7 til 8 – og der fastsættes regler for betalingsfrister vedrørende 

erhvervsdrivende og betalinger fra det offentlige. Renteforhøjelsen 

gælder både erhvervs- og forbrugerforhold og gælder for rente af 

pengekrav, som forfalder 1. marts 2013 eller senere. 

Der indføres også en adgang for fordringshavere til at kræve 

betaling af et fast kompensationsbeløb, når skyldner er forsinket 

med betaling. Dette gælder alene i erhvervsforhold og ikke i forbrugerforhold. 

Kompensationsbeløbet påvirker ikke fordringshavers adgang til 

at kræve rykkergebyrer, inkassogebyr og udenretslige inddrivelsesomkostninger, 

idet dette tilkommer fordringshaver ud over de andre 

gebyrer/omkostninger og har derudover ingen sammenhæng med 

kravets størrelse. Det kræves alene, at der er indtrådt mora med 

betalingen, så kan beløbet kræves betalt. Størrelsen fastsættes af 

Justitsministeriet, og der er ved bekendtgørelse nr. 105 af 31. januar 

2013 foretaget en ændring af bekendtgørelse 601 af 12. juli 2002, 

hvor kompensationsbeløbet fastsættes til 310 kroner, som modsvarer 

det i direktivets artikel 6, stk. 1 fastsatte minimum på 40 EUR. 

Beløbet kan først opkræves for krav, der opstår efter ikrafttræden 

af bekendtgørelsen. 

inDDrivelsesomkostninger 

Bekendtgørelsen indeholder tillige en ændring, hvorefter det tidligere 

gældende maksimalbeløb for henholdsvis fremmed inkasso 

og egen inkasso ændres, såfremt kreditors rimelige og relevante 

omkostninger overstiger det beløb, der fremgår af bilagene. Dette 

gælder kun i erhvervsforhold, og ikke i forbrugerforhold. Det må 

forventes, at dette alene får betydning, såfremt et inkassoforløb 

har været atypisk eller har haft et helt ekstraordinært omfang, og 

det har ingen betydning, hvilket salær fordringshaver skal betale 

egen advokat. 

eksempel på omkostninger efter ænDring af renteloven 

Et krav på 159.000 kroner tages til inkasso, hvor fordringshaver forinden 

har sendt tre rykkere og hvor det er erhvervsforhold. Parterne 

er erhvervsdrivende og fordringshaver er ikke momsregistreret. 

Kravet kan opgøres til: 

hovedstol med forfald 1. marts 2013 kr. 159.000,00 

Renter opgjort pr. 1. juni 2013 kr. 3.259,50 

Rykkergebyrer kr. 300,00 

inkassogebyr kr. 100,00 

Kompensationsbeløb kr. 310,00 

Udenretslige inddrivelsesomkostninger kr. 3.300,00 

Samlet krav kr. 166.269,50 

Samlet kan der opkræves 4.010 kroner i omkostninger over for 

skyldner og højere rentetilskrivning. 

En yderligere konsekvens af ændringen af renteloven vil være, at 

fordringshaver kan opnå en højere dækning af inddrivelsesomkostninger, 

hvilket skal være medvirkende til, at betalinger sker til tiden. 

inDenretslige omkostninger 

inddrivelsesomkostninger, som tillægges af domstolene, dækker det 

samlede inkassoforløb fra sagen påbegyndes til den afsluttes ved 

domstolene. På den baggrund vil det beløb, der opkræves i udenretslige 

inddrivelsesomkostninger, fratrækkes det tilkendte beløb 

i indenretslige sagsomkostninger, såfremt der er anvendt samme 

advokat eller inkassobureau til varetagelse af de udenretslige og 

indenretslige inddrivelsesskridt. 

Morten schwArtz nielsen 

Cand.jur. Københavns Universitet 

2001, advokat 2004, møderet for 

Højesteret 2009. Speciale i bl.a. 

finansieringsret, procesret og 

inddrivelse af fordringer. 

ADVOKATEN 03/13 35

Engelske advokater 

Kontakt: 

Steen Rosenfalck 

Partner 

T +44 20 7553 9931 

E sr@millerrosenfalck.com 

I www.millerrosenfalck.com 

MILLER ROSENFAL 

European Business Lawyers 

CK 

Hvor meget er en time værd 

for dig og dine klienter? 

Uanset, om du skal styre din forretning eller levere effektiv klientservice, 

er tid en knap ressource. Visma Advokat hjælper dig med 

begge dele, så du bruger mindre tid på rutineopgaver og får mere 

tid til værdiskabende sagsarbejde. 

Få ét system til det hele 

Visma Advokat er fuldt integreret med det kendte økonomisystem 

Visma Business. I én samlet pakke leverer advokatløsningen alt det, du 

har brug for – og dine klienter efterspørger. Alle oplysninger om en sag er 

samlet ét sted, hvor kontorets medarbejdere let kan nå dem. Ind- og udgående 

korrespondance bliver gemt og registreret samme sted. Frister, mails, breve, tidsregistrering 

og fakturering er direkte tilgængelige til glæde for dig, klienten og en 

hurtig, effektiv sagsbehandling. 

Ring nu på 70 22 82 37 og aftal en uforpligtende præsentation 

Vi sender gerne mere information om Visma Advokat – og du kan læse mere om 

løsningen på visma.dk/advokat 

BUSINESS 

CUBES 

[ tvang.dk ] 

Annoncér tvangsauktioner på www.tvangsauktioner.dk 

– bemærk de fl otte fotos på alle ejendommene. 

GRATIS 

APP 

[ tvang.dk ] 

[ tvang.dk ] 

Scan koden og 

prøv vores App 

med det samme! 

Tvangsauktioner A/S | Tlf: 33 70 70 70 | ta@tvang.dk 

Visma Advokat 

ét system til det hele 

Økonomi – Time/sag – Dokumenter

deBAt oM MedIAtIon 

Mediationens gennembrud 

I Advokaten 1 2013 blev der bragt tre tema-artikler om mediation. Det er glæ- 

deligt, idet der er et stort behov for at udbrede kendskabet til mediation og 

de muligheder og fordele, som mediation kan tilbyde. Jeg er enig i mange af 

de observationer og synspunkter, som Claus Kaare Pedersen og Jes Anker Mik- 

kelsen fremfører i artiklerne, men finder også anledning til at nuancere bil- 

ledet på en række punkter og samtidig beskrive den seneste udvikling set fra 

min stol som formand for Danske Mediatoradvokater og Mediationsinstituttet 

og som udøvende retsmægler og mediator. 

AF BEnJAMin lUnDSTRöM, FoRMAnD FoR DAnSKE MEDiAToRADVoKATER og MEDiATionSinSTiTUTTET 

FoR Ti ÅR SiDEn blev Danske Mediatoradvokater stiftet. Siden da 

har et stort antal ildsjæle arbejdet på at udbrede kendskabet og 

anvendelsen af mediation som en god, hurtig og ressourcebevidst 

måde at løse konflikter på. hen over årene har hen ved 400 advokater 

taget mediatoruddannelsen, og der kommer hele tiden nye 

til. interessen for at uddanne sig inden for området er stor, og der 

meldes om fyldte kursushold hvert år. 

Det er derimod rigtigt, som påpeget i tema-artiklerne, at udviklingen 

i antallet af mediationer i Danmark ikke har fulgt med 

udbuddet, og at dette ofte har givet anledning til undren blandt 

dem, som kender til fordelene ved denne konfliktløsningsform. 

når det er sagt, ser vi her på ti-året et afgørende gennembrud, idet 

det samtidig kan konstateres, at stort set alle de advokater, der 

følger med i samfunds- og brancheudviklingen, ser fordelene ved 

mediation, og at flere og flere implementerer det i deres rådgivning. 

På samme måde foreskriver god advokatskik nu (jf. pkt. 16.9), at 

advokaten på passende tidspunkter bør foreslå klienten at overveje 

at indgå forlig eller henvise sagen til mediation eller lignende. 

retsmæglingsorDningen 

Danske Mediatoradvokater består i dag af 180 medlemmer, der har 

det tilfælles, at de alle har gennemført mediatoruddannelsen. 51 af 

medlemmerne er efter ansøgning blevet antaget som retsmæglere 

af Domstolsstyrelsen i henhold til retsplejelovens § 273. Efter en 

vurdering af disse 51 medlemmers uddannelsesmæssige baggrund, 

erfaring og egnethed, er de blevet betroet det spændende hverv at 

hjælpe parterne i landets retssager med selv at finde en for dem 

tilfredsstillende løsning på deres konflikter. Dette gør retsmæglerne 

med pæn succes og stort engagement – også selvom antallet af 

retsmæglinger kunne være meget højere. De seneste tal fra Domstolsstyrelsen 

viser, at der i 2012 blev retsmæglet i 700-800 sager, og at 

tendensen har været let stigende siden indførslen af den permanente 

ordning i 2008. 

igennem de sidste fem år har Danske Mediatoradvokaters medlemmer 

medieret i mere end 1.300 sager, og selvom langt størstedelen 

af mediationerne er sket i retsmæglingsregi, har medlemmerne 

oparbejdet en solid praktisk erfaring med mediation inden for alle 

relevante sagstyper – private som erhvervstvister og blandinger 

heraf. 

i den forbindelse er jeg helt uenig med claus Kaare Pedersens 

synpunkt om, at retsmæglingen har haft en negativ indflydelse på 

udbredelsen af mediation i erhvervstvister. Faktum er, at retsmæglingens 

indførsel har medført, at mange af mediatorerne har fået 

praktisk erfaring og derigennem har haft mulighed for at dygtiggøre 

sig i mediationsteknikken på et tidspunkt, hvor der endnu ikke var 

kommet gang i de udenretslige mediationer. Retsmæglingsordningen 

har samtidig givet mange advokater mulighed for – gennem 

egen deltagelse som partsrepræsentanter – at få indblik i mediationsmetoden, 

hvilket for mange har været en øjenåbner og har 

skabt ambassadører for mediationen. 

Jeg må også sige, at jeg er aldeles uenig i claus Kaare Pedersens 

påstand om, at succesraterne er faldende og engagementet dalende. 

ADVOKATEN 03/13 37

deBAt oM MedIAtIon 

Det mener jeg ganske enkelt ikke, at der er noget belæg for. Faktum 

er, at ingen – hverken Domstolsstyrelsen eller Justitsministeriet – har 

tal på succesraterne (hvis der dermed menes det procentvise antal 

af retsmæglinger, der ender i en aftale). noget tyder tværtimod på, 

at succesraten er let stigende, som det fremgår af følgende tabel, 

der viser antallet af retsmæglinger ved byretterne, der sluttede med 

en aftale i perioden 2009 til første halvår af 2012: 

Tabel 1. civile sager sluttet ved aftale efter retsmægling 2009 til 

første halvår 2012 

2009 2010 2011 2012, 1. hlv. 

330 412 422 216 

Retten på Frederiksberg udarbejdede i slutningen af 2011 deres 

egen undersøgelse af aftaleprocenten og fandt i den forbindelse, at 

raten her lå på mellem 50-70 procent. Dette ligger på linje med den 

aftaleprocent, der blev opnået under forsøgsordningen i perioden 

2003-2005. Alt i alt er der ikke noget, der tyder på, at succesraterne 

er faldende. Snarere tværtimod. 

Jeg er til gengæld enig i, at der ofte i retsmæglingen er et stort 

pres på tidsrammen i forhold til den udenretslige mediation, og 

at dette bestemt ikke er gavnligt for ordningen. i henhold til landsretspræsidenternes 

salærvejledning for advokatretsmæglere, er 

udgangspunktet, at honoraret fastsættes ud fra et forventet gennemsnitligt 

tidsforbrug på 4,4 timer inklusive forberedelse og 

afvikling mv. i henhold til salærvejledningen er der dog mulighed 

for tillægshonorering, når særlige grunde taler herfor. 

i praksis er det ofte helt urealistisk inden for 4,4 timer at forberede, 

tilrettelægge og gennemføre en retsmægling, der lever op til 

lovgivers intentioner og de gældende etiske retningslinjer. Dette 

skaber nogle helt urimelige arbejdsvilkår for retsmæglerne i de 

retskredse, hvor salærvejledningen bruges for restriktivt. Danske 

Mediatoradvokater arbejder på at få ændret disse betingelser, idet 

der ellers på sigt kan opstå problemer med kvaliteten af retsmæglingsordningen. 

Uanset at indførslen af retsmæglingsordningen har haft en særdeles 

positiv effekt for mediationsområdet, vil Danske Mediatoradvokater 

og Mediationsinstittutet vedvarende arbejde for, at konflikterne 

løses ved mediation, inden at konflikten eskalerer og bliver indbragt 

for domstolene. Konflikterne bliver ikke lettere at løse, når de er 

optrappet til retssagsniveau, og de bør derfor medieres tidligere. Jo 

længere nede konflikten er på konflikttrappen, jo mindre tid skal 

der bruges på at løse konflikten. Samtidig forøges chancerne for et 

godt resultat. 

stort potentiale 

i forhold til det nuværende niveau for antallet af retsmæglinger og 

udenretslige mediationer, er det helt givet, at potentialet er mange 

gange større. Der anlægges årligt mere end 60.000 almindelige 


civile sager ved domstolene. Dette er blot toppen af isbjerget på 

de konflikter, som advokaterne årligt inddrages i som rådgivere. 

og det må være det øverste snefnug på isbjergets top i forhold til 

de konflikter, som årligt opstår i det danske samfund, og hvor det 

kunne være relevant med mediation som en hurtig, billig og god 

konfliktløsningsmetode. når folk bliver vant til mediation og erfarer, 

at en konflikt ikke behøver at ende ved domstolene, men i stedet 

kan løses hurtigt, billigere og bedre ved mediation, kan man nok 

forvente, at langt flere vil turde gå til advokat med deres konflikter. 

Det gælder så for advokaterne om at kunne rådgive ordentligt om 

mediationens muligheder. 

en mere synlig inDsats 

i lyset af dette potentiale er det glædeligt, at vi nu endelig har fået 

et afgørende gennembrud på basis af en bred forankring i branchen: 

i enighed med Advokatrådet og med støtte og opbakning fra 

Danske Advokater samt solid økonomisk støtte fra Dreyers Fond, er 

Danske Mediatoradvokater lagt sammen med Mediationsinstituttet. 

Dette sker med henblik på at konsolidere og professionalisere 

indsatsen på området og derved opnå en langt bedre udnyttelse af 

det potentiale, der er i markedet. Danske Mediatoradvokater vil via 

Mediationsinstituttet fremover føre en langt mere synlig indsats og 

sikre høje etiske standarder og den bedste kvalitet. Dette, mener vi, 

er en forudsætning for udbredelsen af mediationen. 

høj kvalitet 

Kvalitet i mediation drejer sig både om kompetencekravene til 

mediatorerne, måden hvorpå valget af mediator sker, og måden 

selve mediationen gennemføres på. hertil kommer en række andre 

forhold i tilknytning til rammerne og afviklingen af mediationen, 

som også er vigtige for kvaliteten. 

i forbindelse med sammenlægningen med Mediationsinstituttet 

er bestyrelsen gået i gang med at revidere mediatorlisten og udpegningsproceduren 

for at opnå en større grad af gennemsigtighed og 

kvalitetssikring. Dette er i overensstemmelse med udfaldet af den 

fremtidsworkshop, som blev afholdt af Danske Mediatoradvokater 

og Mediationsinstituttet 

i august 2010, og hvor 

der blandt deltagerne var 

enighed om, at der ved en 

sammenlægning af organisationerne 

skulle fokuseres 

på kvalitetssikringen. 

Der vil således blive 

stillet strengere uddannelsesmæssige 

og erfaringsmæssige 

krav for optagelse 

på Mediationsinstituttets 

mediatorliste end hidtil, ligesom 

der løbende vil blive 

foretaget evalueringer og 

BenJAMin lunDströM 

Siden 2008 medlem af Danske 

Mediatoradvokaters bestyrelse 

(siden 2010 som formand) og 

i 2012 formand for Mediationsinstituttet. 

Blev i 1996 

uddannet mediator og blev i 

2008 antaget som retsmægler 

ved Østre Landsretskreds. 

Partner i SIRIUS advokater 

og har foruden mediationen 

igennem de sidste 12 år 

beskæftiget sig med ansættelsesret 

og selskabsret.

observationer. Dette skal sikre, at brugerne får kvalitet for pengene 

og bliver bedst muligt hjulpet med deres konflikt af kompetente 

og erfarne mediatorer. 

For de mediatorer, som endnu ikke har opnået de nødvendige 

kompetencer og erfaring, vil der blive indført en oplæringsordning, 

hvor både co-mediering og deltagelse som observatør vil indgå. Danske 

Mediatoradvokaters medlemmer har som retsmæglere adgang 

til at tage observatører med til retsmæglingerne og kan derved 

bidrage med gode oplæringsmuligheder. 

ind imellem hører man det synspunkt, at mediatorens juridiske 

speciale skulle have noget at gøre med mediationens kvalitet. langt 

de fleste anerkendte eksperter på området synes at være enige om, at 

mediators juridiske indsigt og speciale i bund og grund er irrelevant 

i forhold til rollen som mediator. nogle vil endda mene, at det kan 

være en ulempe. Dette beror på, at mediators rolle jo ikke er at 

rådgive eller træffe afgørelse i konflikten, men derimod på neutral 

og upartisk vis at facilitere dialogen og hjælpe parterne med selv at 

finde en løsning på deres konflikt. De gode løsninger er ofte løsrevet 

fra den jura, der ellers dikterer resultatet, hvis en dommer skulle 

træffe afgørelse. i stedet fokuseres der i mediationen på løsninger, 

der i videst muligt omfang passer til parternes individuelle behov 

og interesser og skaber et resultat uden tabere. 

Mediationsmetoden er grundlæggende ens uafhængigt af, hvilket 

retsområde og sagstype konflikten vedrører. Enhver veluddannet 

mediator har således værktøjerne til at kunne mediere alle slags 

konflikter. når dette er sagt, kan både brugere og mediatorer have 

særlige præferencer, hvilket man selvfølgelig må lytte til og indrette 

sig efter. 

meDiationsmetoDe og etik 

i Advokaten 1 2013 skrev Jesper lett og Steffen Pihlblad om, hvordan 

Voldgiftsinstittutets mæglere – ikke sjældent – kommenterer parternes 

argumenter og ligefrem udtænker konkrete løsningsforslag. i 

givet fald afspejler dette en mæglingsmetode, der i sin evaluerende 

form adskiller sig meget fra Danske Mediatoradvokaters og Mediationsinstituttets 

tilgang til mediation, og som i øvrigt giver anledning 

til visse etiske overvejelser. 

Det fremgår f.eks. af pkt. 2 i Domstolsstyrelsens Etiske Retningslinjer 

for retsmægling, at retsmæglers rolle er at lede retsmæglingen 

med respekt for parternes selvbestemmelse og uden at tage stilling 

til konflikten. ligeledes fremgår det af retningslinjerne, at retsmægler 

som det klare udgangspunkt skal være tilbageholdende med at 

komme med løsningsforslag eller pege på styrker og svagheder i 

parternes argumentation. 

Danske Mediatoradvokater og Mediationsinstituttet tilskynder 

den faciliterende mediationsteknik og den refleksive mæglingsmodel, 

hvor mediators neutralitet medfører, at mediator ikke 

tager stilling til, hvordan konflikten skal løses. Denne forståelse 

af neutralitetsbegrebet er i overensstemmelse med den gældende 

mæglingsteori, jf. hertil Vibeke Vindeløv, Konfliktmægling – en 

refleksiv model, 2008, s. 235. 

Danske Mediatoradvokater og Mediationsinstituttet vil fastholde 

høje etiske standarder og fastholde de kvaliteter, der er kendetegnet 

ved mediationen – også selvom det må medføre, at visse mediationssager 

ikke ender i aftaler. Vi mener, at det er vigtigt, at kunderne 

ved, hvad de får, og at der ikke via bagdøren skabes quasi-retter 

eller andre former for sammenblandinger. Ellers er der risiko for, at 

mediationsmetoden udvandes og dets stærke særkender forsvinder, 

inden det har vundet ordentlig indpas. 

MeDiAtionsinstituttet 

Danske Mediatoradvokater er lagt sammen med Mediationsinstituttet 

for at konsolidere og professionalisere indsatsen 

på området og derved opnå en langt bedre udnyttelse af det 

potentiale, der er i markedet. 

Læs mere på www.danskemediatoradvokater.dk. Læs mere 

om Mediationsinstiuttet på www.mediationsinstituttet.com. 

Sælg konkursboaktiver på netauktion. 

– vi står for hele salgsprocessen. 

“ Vi har 

solgt aktiver 

for over 

kr. 30 mio. 

” 

Konkurser A/S | Tlf: 33 70 70 70 | info@konkurser.dk 

w 

ADVOKATEN 03/13 39

etSMÆGlInG 

Retsmægling er for rigtige 

parter – og rigtige advokater! 

Best practice i behandlingen af civile sager er også at overveje retsmægling. 

For retsmægling er ofte både hurtigere, billigere og bedre for parterne. 

AF SAnnE BAgER, DoMMER og RETSMæglER, KØBEnhAVnS ByRET 

i AdvokAten 1 2013 VAR TEMAET MEDiATion, og der blev blandt 

andet gjort et forsøg på at finde en forklaring på den manglende 

udbredelse af mediation, herunder også retsmægling. Et bud var, 

at der hos nogle advokater hersker den opfattelse, at alternative 

konfliktmæglingsmetoder ikke er for rigtige advokater. 

Men mægling er efterhånden blevet en stadig større del af den 

moderne jurists verden. Det vinder mere og mere indpas på mange 

vidt forskellige områder både internationalt og nationalt. Det er 

blandt andet sket ved EU-direktivet 2008/52/Ec “certain aspects off 

mediation in civil and commercial matters” som i 2011 blev fulgt 

op af The cross-Border Mediation (EU Directive) Regulations 2011. 

i Danmark er mægling for eksempel nævnt i lovgivningen. Ved 

reglerne i retsplejeloven § 353 om indholdet af dagsorden for det 

forberedende retsmøde i en civil sag og i et selvstændigt kapitel i 

retsplejeloven om retsmægling. 

ny vejleDning sætter mægling på DagsorDenen 

Mægling er da også en særdeles effektiv metode i forbindelse med 

løsning af retstvister, som advokater bør vejlede deres klienter om. 

Den nye vejledning om behandlingen af civile sager fortsætter denne 

udvikling med at sætte mægling på dagsordenen i forbindelse med 

behandlingen af retstvister i langt større udstrækning. 

Vejledningen om behandlingen af civile sager er en forventningsafstemning 

mellem advokater og domstole med det formål 

at effektivisere behandlingen af civile sager og gøre det muligt for 

sagens parter gennem en god proces at opnå det bedste resultat. 

Som et led i effektiviseringen er det vigtigt, at advokaterne har 

afprøvet mulighederne for forlig og mægling. Retsmægling er et 

‘must’ i denne forbindelse, fordi det ofte er hurtigere, billigere og 

bedre for parterne. 

De fleste advokater i dag er imødekommende over for at drøfte 

mulighederne for at bringe retsmægling i spil som et alternativ til 

en traditionel hovedforhandling. 

Advokatens mæglingsbestræbelser bør indebære, at tilbuddet 

reelt drøftes med parterne, således at de får tilbuddet om retsmægling 

– gerne flere gange – og dermed en reel mulighed for at prøve 


det. Ved retsmægling er det parterne, der er de centrale aktører, 

og det er deres interesser og behov, der skal i front, mens juraen 

træder i baggrunden. På samme måde bør rettens tilbud om retsmægling 

og håndteringen af tilbuddet anskues. Advokaten bør 

ved videreformidlingen af tilbuddet om retsmægling inddrage, at 

parterne med assistance fra en mægler selv skal finde en løsning på 

deres problemstillinger, og at 

parterne får mulighed for at 

indgå aftaler med et indhold, 

som ikke er muligt i en retlig afgørelse 

baseret på gældende ret. 

når forligsbestræbelser og 

overvejelser om retsmægling 

bliver afvist under sagsforberedelsen 

som uaktuelle, henviser 

advokater ofte til, at der har 

været forligsbestræbelserne fra 

advokaternes side, at forligsmu- 

sAnne BAger 

Dommer og retsmægler, 

MMCR, i Københavns Byret 

samt medlem af Dommerforeningens 

arbejdsgruppe 

vedrørende behandling 

af civile sager og Dommerforeningens 

fagudvalg 

vedrørende retsmægling. 

lighederne er udtømte, at advokaterne selv vil tale om forligsmulighederne, 

at klienten er så vred på modparten, at parterne ikke kan 

være i stue sammen, og at det er en ren juridisk sag. 

i sager, hvor retsmægling i første omgang afslås under henvisning 

til en af disse begrundelser, lykkedes det ofte at få et tilsagn fra 

advokaterne om at ville drøfte tilbuddet på ny med deres respektive 

klienter, når man tager en mere tilbundsgående drøftelse og 

orientering om retsmæglingens muligheder med dem. 

er Der et rigtigt tiDspunkt? 

Enhver konflikt og dermed også den konflikt, der ligger til grund 

for en retstvist, har et forløb eller en cyklus om man vil, som inddeles 

i fem faser. hvis disse faser relateres også til retstvisten, ser 

det sådan ud: 

1. Den første fase er, inden sagen anlægges, og før advokaten kommer 

ind i sagen. her er konflikten mere skjult. Den anden part 

kender måske ikke til konflikten.

2. Den anden fase starter efter henvendelsen til advokat med det 

efterfølgende sagsanlæg og den nu åbne konflikt. 

3. Den tredje fase ligger under sagsforberedelsen og frem til hovedforhandlingen 

med udveksling af processkrifter og advokaternes 

interaktion under sagsforberedelsen i øvrigt. i denne fase afprøves 

styrkeforholdet i parternes argumentation, herunder bevisernes 

karakter og omfang. 

4. Den fjerde fase er hovedforhandlingen og rettens afgørelse. 

5. Den sidste og femte fase er den nye situation mellem parterne 

efter den endelige dom. 

i konfliktteorien opererer man med, at timingen skal være rigtig 

for, at der kan komme noget godt ud af at prøve at få en konflikt 

løst. Det antages at foreligge, når parterne er nået til det ‘mutually 

hurting stalemate’. Det er det tidspunkt, hvor parterne oplever, at 

konflikten er gået i stå på et uacceptabelt udviklingsniveau, og det 

er mellem fase tre og fire. her er parterne modne til at få konflikten 

løst. Det vil i relation til retstvisten være under sagens forberedelse 

og frem til dom. 

Under forberedelsen af en civil sag vil advokaterne flere gange 

kunne blive præsenteret for rettens tilbud om retsmægling og 

dommerens forventninger til mæglingsbestræbelser. Ud fra en 

konfliktteoretisk vinkel er det relevant at fremsætte tilbuddet 

om retsmægling under forberedelsen og gerne 

flere gange. Erfaringerne fra blandt andet Københavns 

Byret viser da også, at parterne tager imod tilbud om 

retsmægling på forskellige tidspunkter under forberedelsen, 

og nogle gange efter først at have afvist det både 

én og flere gange. helt frem til hovedforhandlingen og 

endog efter begyndelsen af hovedforhandlingen, har parter fremsat 

ønske om retsmægling. 

er nogle sager mere egneDe til retsmægling enD anDre? 

Retsmægling kan anvendes i stort set alle sager. Det viser erfaringerne 

både her og i udlandet, for eksempel i norge, hvor retsmægling 

har været praktiseret i en lang årrække. 

Retsmægling har i særlig grad været anvendt i byggesager, i sager 

om forældremyndighed og bopæl, i sager mellem arbejdsgiver og 

arbejdstager, i selskabsretlige sager mellem ejere, i sager med tvister 

knyttet til mangler ved køb og salg generelt, i meget komplicerede 

sagskomplekser og i nabosager. i de senere år er retsmægling også 

anvendt ved tvister mellem andelshavere, tvister i ejerforeninger, i 

lejesager, i sager om konsulentbistand inden for forskellige områder 

samt i private straffesager. 

Der kan yderligere peges på, at retsmægling har været anvendt 

i sager med et konkursbo på den ene side og i sager om erstatning 

mod en offentlig myndighed. 

også sager med mange parter, herunder adciterede, er egnet 

til retsmægling. 

Kun sager, hvor der som det eneste ønskes afklaring af et reelt 

juridisk spørgsmål, kan som udgangspunkt udelukkes fra mægling. 

De fleste sagsanlæg sker ud fra et ønske om en afklaring af en bevis- 

mæssig og/eller juridisk problemstilling, men for parterne drejer 

det sig ofte også om meget andet og mere. Det vil ikke alene være 

partens eller advokatens juridiske klassificering af sagens centrale 

spørgsmål, der vil gøre sagen uegnet til retsmægling. Ved en sådan 

juridisk klassificering kan fokus være flyttet fra de underliggende 

spørgsmål. Det er derfor kun sager, hvor parterne reelt har brug for 

en juridisk afklaring af retsstillingen, der er uegnede til retsmægling. 

Det kan dog ske, at sådanne sager undervejs skifter karakter, 

og tilbuddet om retsmægling alligevel bliver relevant. 

Selvom en retsmægling skulle ende med, at parterne ikke indgår 

en aftale, så er det erfaringen, at både parter og advokater oplever, 

at der er sket en vis afklaring, som kan forkorte den resterende 

sagsforberedelse ved retten. Endelig kan retsmægling også føre til, 

at dele af tvisten skæres bort, og at det kan gøre processen mindre 

omfattende. 

De rigtige parter 

Ved parternes henvendelse til en advokat sker drøftelserne om sagen 

ud fra juridiske præmisser og ud fra et ønske om under retssagen 

at være repræsenteret af advokaten. 

grundtankerne i mægling er parternes selv- og medbestemmelse. 

Ved rettens tilbud om retsmægling er det derfor helt afgørende, at 

Retsmægling kan anvendes i stort set alle sager. 

Det viser erfaringerne både her og i udlandet. 

det er konfliktens parter og ikke disse repræsentanter, der alene får 

mulighed for at overveje tilbuddet. Advokater kan i høj grad bidrage 

til at øge anvendelsen af retsmægling, hvis retsmæglingstilbuddet 

også sættes på dagsordenen overfor retssagens rigtige parter! 

kilDer 

Jacob Roepstorff og Britta Kyvsgaard, Forsøg med retsmægling 

– en evalueringsrapport, Justitsministeriets Forskningsenhed, 

København 2005. 

Lin Adrian, Retsmægling – et reelt alternativ til domstolsbehandling 

af konflikter, Juristen nr. 2 – April 2012. 

Vibeke Vindeløv, Konfliktmægling – En refleksiv model, 2. 

udgave, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, København 

2008, side 76-77. 

Dean G. Pruitt og Sung Hee Kim, Social Conflict - Escalation, 

Stalemate, and Settlement, Third Edition, McGraw-Hill, 

Boston 2004, chapter 9. 

ADVOKATEN 03/13 41

VoldGIFt 

nye regler for behandling 

af voldgiftssager 

AF STEFFEn PihlBlAD, ADMiniSTREREnDE DiREKTØR, VolDgiFTSinSTiTUTTET 

VolDgiFTSinSTiTUTTET har vedtaget nye regler for behandling 

af voldgiftssager. Reglerne træder i kraft 1. maj 2013, idet der dog 

gælder særlige regler om ikrafttrædelse for reglernes bilag 3 (om 

foreløbige retsmidler). 

Det overordnede formål med de nye regler, som er på linje med 

de nyeste internationale standarder, er at fremme effektiviteten i 

processen og dermed reducere omkostningerne, således at voldgift 

ved instituttet gøres så attraktivt som muligt. 

Reglerne sikrer fleksibilitet for parterne, der selv kan tilrettelægge 

voldgiftssagens forløb, sådan at det er tilpasset de konkrete 

behov i den enkelte sag. Parterne har eksempelvis mulighed for selv 

at udpege voldgiftsrettens medlemmer, dog skal instituttet sikre, 

at voldgiftsdommerne ikke er inhabile. 

De væsentligste nyheder er i øvrigt: 

• En voldgiftssag kan ikke længere indledes, uden at der indgives 

et egentligt klageskrift (§ 4). 

Daglig advokat bogføring 

Vi tilbyder at varetage hele 

bogholderiets opgaver. Laver 

dit kontor en del af opgaverne 

selv, kan I naturligvis 

fortsætte med dette. Vores 

samarbejde tilpasses din 

virksomheds behov. Ændres 

disse behov, er vi en fleksibel 

samarbejdspartner. 

Som en naturlig del af den 

daglige advokatbogføring, 

leverer vi materiale til 

brug for udarbejdelse af 

klientkontoerklæring samt 

årsregnskab. 

Bogføringen varetages i det 

nuværende bogføringssystem 

så historikken bevares. 


Vi fakturerer kun effektiv tid 

benyttet på dit bogholderi. 

Inden du skal beslutte dig 

for om, hvorvidt vi skal 

varetage din virksomheds 

bogføring, gives et estimat 

med forudsætninger. 

En ændring i et advokatbogholderi 

er en stor og 

vigtigt beslutning, derfor er 

al kontakt indtil en eventuel 

aftale er indgået, helt 

uforpligtende og behandles 

fortroligt. Det skal være 

trygt at skifte til os. 

Vi kender advokatbranchen og 

de strenge krav og regler til 

din virksomheds bogholderi. 

Stouby Bogholderiet ApS 

Telefon: 22 25 97 22 · Fax: 72 62 41 90 

mail:lene@stouby-bogholderiet.dk · www.stouby-bogholderiet.dk 

• Registreringsgebyret er forhøjet fra 7.500 kr. til 9.700 kr. (§ 5). 

• Der kan afsiges delvoldgiftskendelse om refusion af sikkerhedsstillelse 

fra en ikke-betalende part (§ 6, stk. 2). 

• Der kan ske sammenlægning af krav og nye parter kan indtræde 

i voldgiftssagen (§ 9). 

• Voldgiftsretten skal som udgangspunkt alene bestå af en enkelt 

voldgiftsdommer, medmindre parterne bestemmer andet (§ 10). 

• Voldgiftsretten kan efter anmodning beslutte, at sagen skal være 

omgærdet af fortrolighed (§ 18, stk. 7). 

• Særlige regler om isoleret bevisoptagelse og foreløbige retsmidler, 

forud for indledning af voldgiftssagen (Bilag 2 og 3). 

Reglerne findes på dansk, engelsk, tysk, fransk, russisk og kinesisk 

og kan findes på www.voldgiftsinstituttet.dk. Reglerne kan uden 

beregning rekvireres i pjeceform ved henvendelse til instituttet. 

fik du ikke 

Advokaten? 

Hvis du ikke modtager Advokaten, eller du modtager 

bladet for sent, så ring til Advokatsamfundet på 33 96 

97 76, eller send en mail til Vibeke Sejer Mølbæk på 

vsm@advokatsamfundet.dk. 

Advokatens næste udgivel sesdato 

er 21. -24. maj 2013. Aftalen 

med distributøren er, at 

du skal modtage bladet 

senest dagen efter 

udgivelsesdatoen. 

UDGIVET AF ADVOKATSAMFUNDET 

FORSIGTIGHED 

ER KODEORDET 

Jens Christensen og Lars Lindencrone Petersen om 

deres syn på advokatundersøgelser og bankkrak. 

NR. 02 · MARTS 2013

vil Du 

annoncere 

i aDvokaten? 

Annoncer kan tegnes hos: 

frontmedia 

Høgevej 5d 

3400 Hillerød, 

telefon 48 22 44 50 

Zandra Pihl 

advokaten@frontmedia.dk 

www.frontmedia.dk 

Kontorfællesskab / 

samarbejde 

Vi har nogle ledige 

kontorer i større villa 

med gode parkeringsforhold 

i 

ambassadekvarteret 

på Ryvangs Alle. 

Gerne samarbejde 

om entrepriseret, fast 

ejendom, forsikring 

og erhvervsrådgivning. 

Kontorer kan ses på 

AB92.com/lokaler 

AB92 Advokatfirma 

Ryvangs Alle 68 

2900 Hellerup 

Tlf. 39611111 

Konkurs- & Ophørs 

Advokatfirmaet 

Tommy V. Christiansen 

BRUG FOR EN 

FRANSKKYNDIG 

KOLLEGA? 

• Rådgivning om fransk-danske arveforhold 

• Skifte af fransk-danske dødsboer 

• Køb og salg af fast ejendom i Frankrig 

• Pant i fransk ejendom 

Ann-Sofie Kold Christensen 

AUKTION 

Skal konkursboets akver realiseres eller vurderes. 

Kontakt York aukon og å den højeste dagspris, 

vores aukoner aoldes både ysisk og 

online se www.yorkaukoner.dk 

Fast aukonshal kvm, 

Faste aukoner hver måned samt udrykkeraukoner 

Vi har stor efterspørgsel fra seriøse købere i såvel ind- som udland. 

På vores auktioner samles et stort udvalg af maskiner / effekter, alt fra 

hele ophørsforretninger til enkelte maskiner. 

Der er stor interesse for vores auktioner og fremmøde ved en auktion er 

op mod 2500 kunder. Kataloget sættes på vores website, 

således at vores mange onlinekunder fra ind og udland kan afgive bud inden 

den fysiske auktion. 

Vi sælger hele boer samt enkelte effekter, ved udrykker auktioner afleveres 

lokalerne i ryddeligt stand. 

Vi arbejder for Fogedretten, skat, politiet, advokater, pengeinstitutter, private m.m. 

Kontakt 7020 3606 / direkte 5050 3706 

Mail.: jm@york-auktion.dk 

York auktion en professionel samarbejdspartner 

A 

PS 

York-auktion 

Waldemarsvej 1 

4296 Nyrup 

Tlf. 7020 3606 

Advokat 

Avocat-conseil auprès de l’Ambassade de 

France au Danemark 

asc@tvc.dk • tlf. 70 11 08 00 • www.tvc.dk 

ADVOKATEN 03/13 43

nye BøGer 

Advokaten i 

retsmekling 

af per M. Ristvedt m.fl 

Retsmægling er, efter forhandlinger, den vigtigste konfliktløsningsmetode 

i Norge for løsning af civile tvister 

af en vis kompleksitet og størrelse. Bogens centrale 

temaer er advokatens opgaver og rolle i retsmægling, 

om sagen bør retsmægles samt forberedelse til og 

gennemførelse af retsmægling. Videre behandles diverse 

andre retsmæglingsmæssige forhold, undersøgelser om 

retsmægling og etiske forhold. 

Pris: 398 NOK. Antal sider: 190 Forlag: Cappelen Dam Akademisk 

af Ulla Neergaard m.fl. 


Dansk pensionsret 

af Mads Bryde Andersen 

Bogen handler om EU’s økonomisk-juridiske forfatning 

og indledes med et generelt kapitel om fri bevægelighed 

i det indre marked. Derefter gennemgås principperne om 

varernes fir bevægelighed, fri udveksling af tjenesteydelser, 

etableringsfrihed, arbejdskraft samt unionsborgerskab 

og tredjelandsstatsborgere. 

Bogen giver en grundig fremstilling af det danske pensionssystem 

og dets udfordringer. Bogen beskriver tilbundsgående 

behandling af pensionsrettens problemstillinger og 

betydningen for det danske samfund. 

Pris: 1.250 kr. Antal sider: 615 Forlag: Gjellerup/Gads Forlag 

EU Ret – fri 

bevægelighed 

Pris: 348 kr. Antal sider: 214 Forlag: Karnov Group 

Advertising Law 

af caroline heide-Jørgensen 

Pris: 800 kr. 

Antal sider: 574 

Forlag: Djøf 

Aftale- og erstatningsret 

af helle isager m.fl. 

Pris: 125 kr. 


Forlag: Djøf 

Databeskyttelsesret 

af Peter Blume 

Pris: 850 kr. 


Forlag: Djøf 

Erhvervsjura Lovsamling 

af kennet fischer föh m.fl. 

Pris: 248 kr. 


Forlag: Hans Reitzels Forlag 

Familieretten 

af linda nielsen m.fl. 

Pris: 549 kr. 


Forlag: Djøf 

Forbrugerretten 

af sonny kristoffersen 

Pris: 596 kr. 


Forlag: Karnov Group 

Forvaltningsrettens grundprincipper 

af grethe wilmoes m.fl. 

Pris: 300 kr. 


Forlag: Djøf 

Køb og salg af virksomheder og 

aktier 

af Per Vestergaard Andersen 

Pris: 360 kr. 


Forlag: Djøf 

Immaterialret 

af Jens schovsbo m.fl. 

Pris: 850 kr. 


Forlag: Djøf 

flere titler

Intellectual Property Law in Denmark 

af thomas riis 

Pris: 600 kr. 


Forlag: Djøf 

Labour Law in Denmark 

af ole hasselbalch 

Pris: 775 kr. 


Forlag: Djøf 

Lærebog i erstatningsret 

af Bo von eyben m.fl. 

Pris: 640 kr. 


Forlag: Djøf 

Planloven med kommentarer 

af helle tegner Anker 

Pris: 1.500 kr. 


Forlag: Djøf 

Professionelle sportsudøveres retsstilling 

i kontraktsforhold 

af simon Juul Pedersen m.fl. 

Pris: 199 kr. 


Forlag: Forlaget Pejus 

Psykiatriret 

af helle Bødker Madsen m.fl. 

Pris: 475 kr. 


Forlag: Djøf 

Reassurance 1 

af niels schiersing 

Pris: 380 kr. 


Forlag: Djøf 

Ret, privatliv og teknologi 

af Peter Blume m.fl. 

Pris: 495 kr. 


Forlag: Djøf 

Skatteretten 1/2 

af Jan Pedersen m.fl. 

Pris: 1.296/1.196 kr. 

Antal sider: 930/858 

Forlag: Djøf 

advokatmødet 2013 

7. juni 2013 

PROGRAM 

FORMIDDAG 

10.00 – 12.00 Generalforsamling i Det Danske Advokatsamfund 

12.00 – 13.00 Frokost 

EFTERMIDDAG 

13.30 – 16.30 Fremtidens domstole 

Domstolene er formentlig den mest centrale samarbejdspartner 

for advokater. For tiden overvejes meget store reformer på domstolsområdet, 

som vil berøre både den måde, sagerne behandles 

på, og hvor sagerne behandles. overvejelserne kræver en stillingtagen 

til en række til dels modsatrettede hensyn, f.eks. effektivitet 

over for nærhed, økonomi over for retssikkerhed mv. 

Med bistand fra landsretspræsidenterne Bjarne christensen 

og Bent carlsen vil vi hen over eftermiddagen se nærmere på 

fremtidens domstole og drøfte behandlingen af civile sager og 

skiftesager. Formen vil veksle mellem oplæg og aktiv inddragelse 

af deltagerne, så udover at give et fagligt udbytte, vil eftermiddagen 

desuden give alle advokater mulighed for at fremsætte 

synspunkter, som kan bæres videre af Advokatrådet og domstolenes 

repræsentanter. Vi har sikret os bistand til, at modstående 

synspunkter kan ‘procederes’ på bedste vis. Du vil således kunne 

opleve blandt andet advokaterne Karen Dyekjær, Sune Fugleholm 

og oluf Engell duellere på synspunkter, du kan være med til at formulere 

– alt under kyndig styring af moderator niels Krause-Kjær. 

Seminaret opfylder betingelserne i reglerne om obligatorisk 

efteruddannelse. Bevis for deltagelse udstedes efter seminaret. 

16.30 – 18.00 Fredagsbar, jazz og fadøl – samt tid til en pause. 

ÅRsFEsTEn OG GAllAMIDDAGEn 

18.00 – 19.00 Velkommen til nye kolleger – og et glas før middagen 

Som noget nyt holdes Årsfesten for nye advokater sammen med 

Advokatmødet. Er du ny advokat, vil vi gerne byde dig velkommen, 

og samtidig give dig mulighed for et gensyn med studiekammerater 

fra Advokatuddannelsen. Er du en af de mere garvede, har 

du mulighed for at hilse på en af dine nye kolleger og være med 

til at gøre deres velkomst til standen festlig. Taler ved højesteretspræsident 

Børge Dahl og Advokatrådets formand Søren Jenstrup.. 

19.00 – 02.00 Gallamiddag – Underholdning ved Snobberne fra Rytteriet 

Efter middagen spiller BAcKSEAT op til dans. 

Påklædning: Smoking/mørkt tøj. 

ADVOKATEN 03/13 45

nyt JoB 

Mette egholM nielsen, 1. februar fra Husen Advokater til advokat 

hos Advodan København. 

liDt iVærksætter er MAn Vel 

Hvorfor skifter du job? 

Vi er faktisk tre advokater, som tidligere har været hos Advodan 

lyngby. Efter et år i et kontorfællesskab besluttede vi os for at starte 

Advodan i København i samarbejde med afdelingen i holbæk. Kæden 

har ikke tidligere været etableret her i hovedstaden, så jeg synes, at 

det var en oplagt mulighed. 

Hvorfor starte som en del af en kæde? 

Jeg er glad for samarbejdet i kæden og det netværk, der følger med. i 

Advodan er der 176 jurister fordelt på 37 byer, og det er en stor fordel 

for os, når vi skal bygge forretningen op, fordi brandet er profileret. 

De fleste ved, hvad Advodan står for, og det gør det langt nemmere at 

få en forretning op at køre i forhold til at gå for sig selv under et nyt 

navn og med den kæmpe branding-opgave, der følger med. 

Rent praktisk er det også en stor fordel. Jeg får adgang til et intranet, 

hvor jeg kan få hjælp og sparring med det samme. Vi har et 

sekretariat i Aarhus med fælles markedsføring og fagudvalg, som jeg 

bliver en del af. Det betyder, at jeg hele tiden selv bliver opdateret. 

Det er en stor faglig platform, som er utrolig vigtig. Samtidig har vi 

materialer til klienterne, som jeg for eksempel bruger i forbindelse 

med ejendomshandler. Det ville kræve en kæmpe indsats, hvis jeg 

skulle udvikle noget tilsvarende som nystartet advokat. 

Hvad er den største udfordring ved at starte en forretning? 

Selvom jeg synes, at jeg får meget forærende ved at være en del af 

en kæde, så skal jeg ud og sælge de opgaver, som jeg selv skal leve 

af. Det at sælge sine ydelser tror jeg, rigtig mange advokater oplever 

som en udfordring – jeg gør i alt fald. Det nytter ikke noget at vente 

på, at sagerne kommer. Måske var det sådan for 30 år siden, men i 

dag handler det meget om synlighed der, hvor jeg får opgaverne fra. 

Konkurrencen er samtidig hård, for mange her i København kan 

præcis det samme som jeg. Derfor ser jeg meget på, hvor jeg differentierer 

mig fra andre. Så bruger jeg en del tid på at pleje mine 

netværk uden for advokatbranchen. 

Det gør jeg for eksempel som ekstern censor på copenhagen Business 

Academy, hvor jeg også selv er i gang med den sidste del af uddannelsen 

som ejendomsmægler. her møder jeg blandt andre folk, der 

er ansat i bankerne og hos ejendomsmæglere. 

Hvorfor satser du på din egen forretning? 

lidt iværksætter er man vel, og der er en rigtig stor tilfredsstillelse 

ved at skabe sin egen forretning. når det lykkes, er det fantastisk. Det 

giver mig en glæde selv at bestemme, hvilke sager jeg går ind i. Jeg er 

typen, der giver meget af mig selv til jobbet og skelner ikke helt mellem 

den private og den faglige side. Derfor skal mit arbejde også være 

et privilegium, som jeg tror på, og som jeg kan lægge min energi i. 


FoTo: SiF MEincKE

nyE ADVoKATER 

katja hjarsbæk Andersen, Plesner, København, tlf. 33121133, 27/2 

2013. 

rasmus Mangor Andersen, Stokholm og Lindgaard, tlf. 33326060, 

1/2 2013. 

signe Bendorff, Bruun & Hjejle, København, tlf. 33345000, 4/2 2013. 

nicole gottlied Bording, Kromann Reumert, København, tlf. 

70121211, 1/2 2013. 

thor Brose, Kromann Reumert, København, tlf. 70121211, 4/2 2013. 

katrine Bundgaard, Bech-Bruun, København, tlf. 72270000, 27/2 

2013. 

simon Malte Busk, Accura, Hellerup, tlf. 39452800, 18/2 2013. 

Victoria grevit eriksen, Plesner, København, tlf. 33121133, 1/2 2013. 

rie feltsen, Accura , Hellerup, tlf. 39452800, 1/2 2013. 

Anders fugmann, DI, København, tlf. 33773377, 27/2 2013. 

Annette løgager gregersen, Holm + Partnere, Herlev, tlf. 33111150, 

1/3 2013. 

Anne-kathrine hansen, Rønne & Lundgren, Hellerup, tlf. 35252535, 

1/2 2013. 

claus Peter hansen, Kammeradvokaten, København, tlf. 33152010, 

25/2 2013. 

Jeanette Maria gorm hansen, tryg Forsikring A/S, Ballerup, tlf. 

72170378, 15/2 2013. 

Jakob heebøll, Delacour Dania, København, tlf. 70111112, 22/2 2013. 

David hejgaard, Plesner, København, tlf. 33121133, 11/2 2013. 

naaika-Asmata Binti himidi, Kromann Reumert, København, tlf. 

70121211, 1/2 2013. 

Mette høgh, Bech-Bruun, Aarhus, tlf. 72270000, 1/2 2013. 

Julie Jensen, Bech-Bruun, København, tlf. 72270000, 1/2 2013. 

louise scharling Jensen, Advokatfirmaet Claus Kenneth Lund, 

Kalundborg, tlf. 59646666, 27/2 2013. 

Pernille skov Jensen, Holst Advokater, Aarhus, tlf. 89340000, 11/2 

2013. 

christian Jespersen, Focus Advokater, Odense, tlf. 63142020, 1/3 

2013. 

Anders Jessen, Dansk Retursystem A/S, Hedehusene, tlf. 43323232, 

25/2 2013. 

claus emil engel Johansen, Henrik Christensen & Partnere, Aalborg, 

tlf. 98133300, 4/2 2013. 

tina Buur Johnsen, Bech-Bruun, København, tlf. 72270000, 1/2 

2013. 

iben hjerrild Jurcenoks, Lassen Ricard, København, tlf. 33322012, 

4/3 2013. 

AdvokAternes Hr søger AdvokAt til kontor i FrederiksstAden 

Til advokatselskab med central beliggenhed i Frederiksstaden i København søges 

advokat med potentiale til at blive partner efter en kort årrække. 

Der er tale om et advokatselskab drevet af en gruppe erfarne partnere 

primært inden for det erhvervsretlige område. Da selskabet har flere klientopgaver, 

end der pt. kan håndteres, vil det være en fordel, hvis du er en forholdsvis bredt 

funderet erhvervsadvokat. Du skal være vant til direkte klientkontakt og klienthåndtering, 

da du både får direkte ansvar for klientopgaver og indgår i de fælles 

løsninger af klienters juridiske udfordringer. I dag arbejder du f.eks. med ansættelsesret, 

fast ejendom, insolvensret, selskabsret, immaterialret, skatteret, generel 

aftaleret eller lign. Det vil være en fordel, hvis du i et vist omfang tillige kan 

medbringe en oparbejdet klientportefølje, idet dette medvirker i forbindelse med 

fastsættelse af målene for din vej til en position som partner. 

Der er fra start mulighed for tilknytning som enten ansat advokat eller 

advokat i kontorfællesskab. 

nyt oM nAVne 

Advokaternes HR 

Falkoner Allé 7 

2000 Frederiksberg 

Telefon 3338 7182 

For mere information og drøftelse af dine muligheder kontakt Advokaternes HR ved 

partner Henrik Engelund på mobil 30 31 90 01 eller mail HE@Advokaternes-HR.dk www.Advokaternes-Hr.dk 

ADVOKATEN 03/13 47

nyt oM nAVne 

nicolai søren klinkby, Advokatfirmaet Kyed & Jybæk, København, 

tlf. 33145145, 1/2 2013. 

kim koch, Rebernik og Scheel Advokatanpartsselskab, København, 

tlf. 70260271, 4/3 2013. 

sidsel sofie kruhøffer, Accura, Hellerup, tlf. 39452800, 1/2 2013. 

Jesper frank laursen, Dahl, Viborg, tlf. 87271100, 1/2 2013. 

louise celia korpela Martiny, Gorrissen Federspiel, København, tlf. 

33414141, 1/2 2013. 

Annette Printz nielsen, Kromann Reumert, København, tlf. 70121211, 

1/2 2013. 

grit winther nielsen, Danske Bank, København, tlf. 45146044, 27/2 

2013. 

lene lykke nielsen, Lett Advokatfirma, Aarhus, tlf. 33340000, 1/2 

2013. 

Mads ole kalstrup nielsen, Plesner, København, tlf. 33121133, 25/2 

2013. 

Mette egholm nielsen, Husen Advokater, København, tlf. 33322626, 

1/2 2013. 

christopher erik oldenburg, Kromann Reumert, København, tlf. 

70121211, 1/3 2013. 

claus Pedersen, Lett Advokatfirma, Aarhus, tlf. 33340000, 1/2 2013. 

Mads Pedersen, Kammeradvokaten, København, tlf. 33152010, 15/2 

2013. 

odysseus thagaard Pedersen, Advokatfirmaet Steffen Olsen-Kludt, 

København, tlf. 35550225, 15/2 2013. 

thomas Dahl Pedersen, Kromann Reumert, København, tlf. 

70121211, 1/2 2013. 

Jacob guldborg rasmussen, Kammeradvokaten, København, tlf. 

33152010, 22/2 2013. 

ulrich christian Vorstrup rasmussen, Advokatfirmaet Stohn & 

Partnere, København, tlf. 33155555, 25/2 2013. 

Anders rex rønn, Plesner, København, tlf. 33121133, 27/2 2013. 

Asger segel, Elmer & Partnere, København, tlf. 33676767, 1/2 2013. 

Jens schack, Gorrissen Federspiel, København, tlf. 33414141, 4/2 

2013. 

Vibeke feldthaus schmidt, Kromann Reumert, København, tlf. 

70121211, 1/2 2013. 

glenn schmidt-hansen, Lett Advokatfirma, København, 

tlf.33340000, 1/2 2013. 

ida Marie schydt-hansen, Gorrissen Federspiel, København, tlf. 

33414141, 15/2 2013. 

Marie sejthen, Gorrissen Federspiel, København, tlf. 33414141, 1/2 

2013. 

carsten skovsby, Advokatfirmaet Marianne Bækkel, Stenløse, 

48281728, 15/2 2013. 

Vibe sparre, Kromann Reumert, København, tlf. 70278747, 1/2 2013. 

Pernille thrane, Svejgaard Galst Qwist, København, tlf. 33637400, 


4/2 2013. 

Morten toft, Bech-Bruun, Aarhus, tlf. 72270000, 18/2 2013. 

nyT JoB 

Marietta Bak fra Kammeradvokaten, København til Frie Børnehaver 

og Fritidshjem, København, tlf. 33148890. 

Peter-Andreas Aksel Ambrosius Bodilsen fra Bech-Bruun, København 

til Bruun & Hjejle, København, tlf. 33345000. 

Michael Bryrup fra Post Danmark A/S, København til Philip Morris 

Aps, København. 

catrine søndergaard Byrne fra Eversheds, København til Rønne & 

Lundgren, Hellerup, tlf. 35252535. 

lisbeth Bach christiansen fra Torm A/S, Hellerup til A.P. Møller- 

Mærsk A/S, København, tlf. 33633363. 

Mikkel holsteen cramer fra Advodan, Kolding til Stage Advokatfirma, 

Fredericia, tlf. 75122000. 

Jens christian Dreyer fra Accura, København til Magnusson 

Advokatfirma, København, tlf. 82515100. 

gitte lyngbo espensen fra Advokatfirmaet Svend O. Hansen, 

Kalundborg til Advokatfirmaet Machenhauer Nielsen, Kalundborg, 

tlf. 59550000. 

Anne kaas hammer fra Bech-Bruun Advokatfirma, København til 

Danske Bank, København, tlf. 33440000. 

nikolaj Juhl hansen fra Eversheds Advokataktieselskab, København 

til Magnusson Advokatfirma, København, tlf. 82515100. 

Bo tind harre fra Advodan Billund, Grindsted til Forsikringsselskabet 

Vejle Brand G/S, Vejle, tlf. 75826288. 

Michael Jacobsen fra Advokatfirmet Jane Helle og Michael Jacobsen, 

Birkerød til Advodan, Hillerød, tlf. 48207400. 

claus kirstejn Jensen fra Danmarks Frisørmesterforening, København 

til ArbejdsretsAdvokaten, Holte, tlf. 45411260. 

Dorthe kjærgaard fra Horten, Hellerup til Advokatfirma Børge 

Nielsen, Aalborg, tlf. 98129800. 

Peter schøtt knudsen fra Royal Unibrew A/S, Faxe til Ecco Holding 

A/S, Bredebro, tlf. 74911625. 

helle nørby kristensen fra Accura, Hellerup til Bruun & Hjejle, 

København, tlf. 33345000. 

Jesper kronborg fra Rønne & Lundgren, Hellerup til Magnusson 


lars Peter Munch larsen fra Post Danmark, København til Nestlé 

Danmark A/S, København, tlf. 80307060. 

Jesper Michaelsen fra Bech-Bruun, København til NCC Property 

Development A/S, Hellerup, tlf. 39103910. 

Jeppe Pauli Mønsted fra Brandt & Lauritzen, København til Hannes 

Snellman, København, tlf. 33149400. 

Martin Aagren nielsen fra Eversheds, København til Rønne & 

Lundgren, Hellerup, tlf. 35252535.

Mette egholm nielsen fra Husen Advokater, København til Advodan 


Anders lykke Pedersen fra Eversheds, København til Rønne & 

Lundgren, Hellerup, tlf. 35252535. 

Morten Phister Ritter fra Dansk Erhverv, København til Norrbom 

Vinding, København, tlf. 35253948. 

thomas smed fra Gorrissen Federspiel, København til InHouse 


nicolai thorsted fra Horten, Hellerup til Andersen Partners 

Advokatpartnerselskab, København, tlf. 76222222. 

christian tullberg fra Mærsk Olie & Gas, København til Horten, 

Hellerup, tlf. 33344000. 

Mogens Aarestrup Vind fra Plesner, København til Danders & More, 


Pauline Vinther fra Plesner, København til Rambøll Management 

Consulting A/S, København, tlf. 33978200. 

Jørgen Østergaard fra Advokatfirmaet Jørgen Østergaard, Hjørring 

til Advokatfirmaet Ledet & Willadsen, Tårs, tlf. 96235300. 

FlyTningER ( firmaer ) 

Advokaterne kannikehuset flytter fra Kannikegade 14, Aarhus til 

Åboulevarden 3, 1., Aarhus, tlf. 86138833 og ændrer navn til 

Advokaterne.com. 

Advokataktieselskabet kyed & Jybæk fra Frederiksberggade 2, 

København til Sankt Annæ Plads 22, København, tlf. 33145145. 

Advokatanpartsselskab karen larsen fra Frederiksberggade 2, 

København til Sankt Annæ Plads 22, København, tlf. 33145145. 

Advokatfirmaet Allan olsson fra Tølløsevej 7, Tølløse til Lindevej 8, 

Tølløse, tlf. 59186555. 

Advokatfirmaet erik Bo rasmussen fra Ryttergade 1, Tommerup til 

Albanigade 15, Odense, tlf. 70230533. 

Advokatfirmaet John sejlø fra Hovedgaden 39, Skibby til Skovbrynet 

44, Sæby, Kirke Hyllinge, tlf. 21650833. 

Advokatfirmaet Birgitte utzon fra Frederiksberggade 2, København 

til Sankt Annæ Plads 22, København, tlf. 33145145. 

Advokatfirmaet Marianne Vølund fra Fuglebakkevej 88, Frederiksberg 

til H.C. Andersens Boulevard 11, København, tlf. 33141433. 

UDlEVEREDE BESKiKKElSER 

Jesper graff, Advodan, Lyngby, tlf. 45880555, besk. af 5/1 2004, 

udl. 31/1 2013. 

natasia Maria lange, Dansk Erhverv, København, tlf. 33746000, 

besk. af 31/10 2012, udl. 18/2 2013. 

karoline normann, Stagetorn Wenzel Lund Poulsen, København, 

AdvokAternes Hr søger pArtner til AdvokAtkontor i købenHAvn k. 

Til veldrevet advokatkontor i centrum af København søges partner, der med det samme eller 

efter en aftalt periode kan indtræde som sidestillet partner og drive advokatkontoret frem med et 

fortsat højt ambitionsniveau. Kontoret har ligedeling og arbejder med en solid klientportefølje 

primært bestående af danske og internationale selskaber, fonde og formuende personer. 

Der søges en kommende partner, som: 

- besidder en solid forretningsorientering, herunder at kunne se klienters behov på tværs af fagområder 

og være i stand til at afsætte ydelser på tværs af de kompetencer, der findes i partnerskabet. 

- har et højt drive, villighed og evne til at indgå i en veletableret partnergruppe og kan se og 

udnytte muligheder for en fortsat udvikling af den fælles forretning. 

- har udgangspunkt i et erhvervsjuridisk felt, der supplerer de nuværende partnere, f.eks. inden 

for ansættelsesret, fast ejendom, selskabsret, kontraktkoncipiering eller et andet relevant speciale. 

Det forventes således, at den kommende partner er en udpræget forretningsorienteret holdspiller 

og samtidig medbringer en relevant klientportefølje. 

Advokaternes HR 

Falkoner Allé 7 

2000 Frederiksberg 

Telefon 3338 7182 

For mere information og drøftelse af dine muligheder kontakt Advokaternes HR ved partner 

Henrik Engelund på mobil 30 31 90 01 eller mail HE@Advokaternes-HR.dk www.Advokaternes-Hr.dk 

ADVOKATEN 03/13 49

nyt oM nAVne 

tlf. 33124611, besk. af 2/8 2010, udl. 15/1 2013. 

loa nedergaard olsen, MidtAdvokaterne A/S, Ikast, tlf. 97152233, 

besk. af 27/11 2009, udl. 18/2 2013. 

Paul rochat, Munk & Rochat Advokatfirma, Glostrup, tlf. 44940514, 

besk. af 14/9 1977, udl. 31/1 2013. 

Maj stabel, Ad Jura Advokatfirma, Kettinge, tlf. 25325400, besk. af 

18/11 2011, udl. 1/3 2013. 

Jakob Dahl thomsen, Brammer Advokater, København, tlf. 

33380300, besk. af 24/2 1981, udl. 28/2 2013. 

DEPonERingER 

kristina gry wiese Asnæs, Holte – 31/1 2013. 

camilla gade Birkeholm, Aarhus – 1/2 2013. 

Marianne Bjerrum, Herning – 20/2 2013. 

Bent ludvig Bramsen, Gentofte – 1/2 2013. 

tine kramer enderlein, Esbjerg – 1/2 2013. 

Jakob folkenberg eriksen, København – 25/2 2013. 

rasmus errboe, København – 4/2 2013. 

Morten falcon, Frederiksberg – 21/2 2013. 

rené Agusti Agut frydshou, Kgs. Lyngby – 1/2 2013. 

David hejgaard, København – 15/2 2013. 

åse naaman Jensen, København – 4/2 2013. 

gunilla winkel Josephsen, København – 7/2 2013. 

rikke kampp lassen, Bogense – 31/1 2013. 

christine Aón lysgaard, Ballerup – 4/2 2013. 

ehlert Birger nielsen, Aabenraa – 23/1 2013. 

helle Brun næsager, København – 6/2 2013. 

niels iver overgaard, København – 4/2 2013. 

lone Bøgvald Pedersen, Gentofte – 1/2 2013. 

lars Pilgaard, Odense – 31/1 2013. 

halgir winther Poulsen, Tórshavn – 8/2 2013. 

henrik sidenius Prien-larsen, København – 7/2 2013. 

thorsten Brønnum rasmussen, Hjørring – 6/2 2013. 

simon ove rasmussen, Holbæk – 1/2 2013. 

Vibeke feldthaus schmidt, København – 25/2 2013. 

signe Marie sveinbjørnsson, København – 6/2 2013. 

Jess thiersen, København – 1/2 2013. 

niels tiedemann, København – 7/2 2013. 

MØDERET FoR lAnDSRET 

rasmus Mangor Andersen, Hellerup – 28/2 2013. 

Michelle louise Bunk, Aarhus – 21/2 2013. 


thomas carlsen, Silkeborg – 26/2 2013. 

thue hagenau, Aarhus – 19/2 2013. 

Jens højmark, Aarhus – 19/2 2013. 

karina elisabeth lafrenz, København – 6/2 2013. 

louise Pauline katrine Milthers, Roskilde – 28/2 2013. 

Pernille nørkær, København – 26/2 2013. 

Pernille thrane, København – 4/2 2013. 

Michael Vindfeldt, København – 14/2 2013. 

christian kirk zøllner, København – 12/2 2013. 

MØDERET FoR hØJESTERET 

lone Brandenborg, København – 18/2 2013. 

steen fosvig, Farum – 28/2 2013. 

nicolai Platzer funder, København – 20/2 2013. 

karsten holt, København – 7/2 2013. 

inge houe, København – 1/2 2013. 

Birgitte fobian rolighed larsen, Randers – 7/2 2013. 

henrik Mansfeldt witt, København – 22/2 2013. 

Bobestyrer 

eller arving? 

Vi tilbyder: 

• hurtig og kvalificeret afvikling af indbo 

• realistiske vurderinger af kunst, antikviteter, 

design, smykker og samlerobjekter 

• international eksponering og købestærke kunder 

• traditionelle auktioner og net-auktioner 

• auktionsmarkedets højeste hammerslag 

• hurtig afregning 

For gratis rådgivning, kontakt venligst: 

Frederik Bruun Rasmussen, 

tlf. 8818 1003 / fbr@bruun-rasmussen.dk 

Hans Ruben, 

tlf. 8818 1231 / hru@bruun-rasmussen.dk 

– besøg os på bruun-rasmussen.dk

Invester globalt 

Sammensæt din portefølje med SKAGEN Fondene 

Aktier Obligationer Ejendomme 

NYHED 

Nu kan du investere 

i ejendomsselskaber 

med aktiefonden 

SKAGEN m 2 . 

Gør det nemt for dig selv – vælg globale fonde 

Det er sund fornuft at investere med et globalt perspektiv. Derfor tilbyder vi dig 

kun investeringer i globale fonde inden for aktier, obligationer og ejendomme. 

Vi har hele verden som udgangspunkt og fokus på langsigtede investeringer. 

Derved får du de bedste betingelser for at opnå størst muligt risikojusteret 

afkast. Vi giver dig transparente investeringer, overblik og muligheden for 

nemt at sammensætte en komplet og global investeringsportefølje. 

Besøg www.skagenfondene.dk/nemt 

Scan QR-koden med din smartphone 

Ring på 7010 4001 

Kunsten at anvende sund fornuft 

1439 SKAGEN m2 Komplet portefølje 215x280 mm Advokaten.indd 1 05/02/13 11.59

For os er inkasso ikke bare inkasso – og jura ikke kun lovgivning og §§. 

For eff ekti vt at opnå resultater er det vigti gt med god kommunikati on 

og den rigti ge fremgangsmåde i forhold ti l kravet. 

Vi ti lbyder både fast pris og NoCureNoPay uanset 

om kravet er i Sverige eller Danmark. 


Inkasso & 

Juridiske forhold 

i Sverige 

Vi taler dansk og svensk, og er 

specialiseret i at kombinere vores 

kunders behov med knowhow og 

lovgivning fra begge lande. 

Vores InkassoExpres har f.eks. 

reduceret sagsbehandlingen i Sverige med 

2/3 fra registrering ti l dom. 

SELSKABSRET 

Bestyrelsesansvar 

Konkurser 

Likvidati on af selskaber 

ETABLERING I SVERIGE 

Sti ft else af selskaber 

Personalejura 

Rådgivning 

l egal 

INKASSO I SVERIGE 

No Cure no pay eller 

fast pris 

Retslig inkasso 

InkassoExpress 

ANSÆTTELSESRET 

Kontrakter 

Opsigelsesforhold 

Lønforhold & sociale afgift er 

Office Denmark +45 7020 2084 

Office Sweden +46 (0) 40 611 05 30 

Fax +46(0) 40 23 41 70 

www.omniveta.dk 

Djäknegatan 2a 

SE-211 35 Malmö 

DANMARK SVERIGE AUSTRALIEN

Den goDe Proces - FlipMaker

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?