Professoren bag pressemeddelelsen - CBS Observer

8
De danske universitetsaviser har
gennem de senere år gennemgået
en forvandling. Hvor de tidligere
for det meste stod for en kritisk
og debatskabende linje, er nogle
af dem ryk-
ket tættere på
universitets
ledelse, har
mistet deres
redaktionelle
frihed og er
blevet en del af
universiteternes
corporate branding.
Andre
holder fanen
højt, men har
oplevet pres af
forskellig art.
Ifølge professor
Roy
Langer, Center
for Virksom heds kommunikation
på Handels højskolen, Aarhus
Universitet, ser universiteterne i
højere og højere grad sig selv som
virksomheder, der er i konkurrence
med hinanden. Ikke mindst
efter universitetsloven blev indført i
2003. Derfor ser man tendensen til,
at universiteterne lægger vægt på
corporate kommunikation og tænker
universitetsaviserne ind i den
forbindelse.
- Universitetsavisernes rolle er
set fra dette synspunkt, at de er det
fælles forum, der samler organisationen.
Det er selvfølgelig afhæn-
gigt af den redaktionelle linje – er
det en fri og uafhængig linje, eller
ser man sig selv som en del af en
corporate identitet og lægger stilen
derefter, siger Roy Langer.
Nye vinde over Sletten
Den første universitetsavis, som
mærkede de nye vinde, var
Danmarks ældste universitetsavis,
Sletten på Danmarks Tekniske
Universitet. Sletten
blev lukket, efter
redaktøren havde
valgt at bringe et
debatindlæg, der
var kritisk over
for ledelsen. Nu
har man så i stedet
DTU Avisen,
som udgives af
kommunikationsafdelingen,
og hvis
formål direkte er
”at synliggøre DTU
som et europæisk
eliteuniversitet”.
På DTU bekræfterfællestillidsrepræsentant
for ingeniørerne
og næstformand i Hovedsamarbejdsudvalget
(HSU) , Jens Heine,
at man i stigende grad oplever universitetet
som en virksomhed:
- Min private hypotese er, at universitetsreformen
har medført en
udvikling hen imod en lønmodtagerkultur,
hvor man tager hen på
sit job og udfører sit arbejde – og
resten har man ikke så meget med
at gøre, siger Jens Heine.
Låg på debatten
Også på Roskilde Universitet har
man en avis – man har faktisk
avis for copenhagen business school – handelshøjskolen
Mellem debataviser og corporate branding
Der er en tendens til at bladene i universitetsverdenen rykker tættere på ledelserne og bliver mere og mere stuerene og
mindre og mindre kritiske. De fleste universitetsblade har stadig fri debat, men de færreste har redaktionel frihed
diskursanalyse
kloning i efterårsferien
Af Torkil Bang
Illustrationer: Diverse
26 gymnasieelever valgte i år at bruge deres efterårsferie på Biotech
Academy Camp på DTU. Gymnasieeleverne arbejdede
blandt andet med kloning af bakterier og fandt ud af,
hvordan bioteknologi bruges til at brygge øl.
Kulturbevarelse Måske er det en skulptur af
den mægtige gud Zeus, gudernes konge og
Olympens hersker, men som han står dér,
nedbrudt, uden næse og det meste af ansigtet,
er der ikke meget guddommeligt eller kongeligt
over ham længere.
‘Min private hypotese er,
at universitetsreformen har
medført en udvikling hen
imod en lønmodtagerkultur,
hvor man tager hen på sit
job og udfører sit arbejde –
og resten har man ikke så
meget med at gøre.
Jens Heine
fællestillidsrepræsentant
for ingeniørerne og
HSU-næstformand, DTU
400 kubikmeter løvfald
På de godt 100 ha, som DTU Campus i Lyngby breder sig på, sætter
tusinder af træer Parkafdelingen på hårdt arbejde: De skal
lektor lisbeth Ottosen, dTU Byg, har fundet en metode til at bremse den ødelæggende saltnedbrydning af uerstattelige kulturskatte.
Skulpturen er en af i alt 12 skulpturer af
de antikke guder, som Christian IV lod sætte
for at pryde indgangen til Frederiksborg Slot i
Hillerød. Den er udført af sandsten, og
som sådan deler den skæbne med mange
lignende historiske værker, der er i fare for
langsomt at smuldre bort og forsvinde for
stedse.
De lider en stille død – eller sagt mere
prosaisk – de nedbrydes af salte, som findes
opløst i miljøet omkring dem – hovedsagelig
i opstigende grundfugt. Saltene trænger ind
et fiberlys i mørket
Øjensygdommen grå stær rammer hvert år millioner af ældre verden
over. Sygdommen kan idag kun behandles ved en operation,
men forskere er nået langt med udviklingen af en fiberlaser,
der kan gøre behandlingen billig og mere tilgængelig.
4 6
8
nemlig suge alle bladene op. I løbet af efteråret kaster
træerne på campus godt 400 kubikmeter blade.
dTUAVISEN 9
3. november 2008
Forskere sætter strøm til kulturarven
En ny elektrokemisk metode udviklet på DTU Byg kan redde uvurderlige kulturværdier som bygninger og skulpturer fra
at blive ødelagt af salte. Metoden er er netop blev præsenteret på en international konference på Nationalmuseet.
i stenen med vand, som opsuges på grund af
kapillarkræfter. Når vandet fordamper, krystalliserer
saltene og får det yderste lag på
skulpturerne til at krakelere og falde af i store
flager. En udvikling som bliver værre med ti-
side 2-3
DTU Biosys · DTU Byg · DTU Fotonik · DTU Transport · DTU Aqua · DTU Fødevareinstituttet · DTU Fysik · DTU Informatik · DTU Management · DTU Kemi · DTU Kemiteknik
DTU Matematik · DTU Mekanik · DTU Miljø · DTU Veterinærinstituttet · DTU Elektro · DTU Space · DTU Nanotek · Risø DTU · DTU Cen · DTU Danchip · DTU Tekinfo
FOTO ThOrkild Amdi ChrisTensen
Et år efter …
For lidt mere end et år siden talte CAM-
PUS med syv nye og meget spændte
kommende studerende op til studiestart.
Men hvordan har de
første to semestre inden for
murene egentlig været?
Vi har genbesøgt de nye
studerende og hør t, hvordan
det første år er gået.
Fotos: Søren Kjeldgaard/AU-foto. Billedet er måske et produkt af fotomanipulation
6 - 9
to. Den ene er RUCnyt, der hører
under kommunikationsafdelingen,
og den anden er
den alternative,
græsrodsdrevne
universitetsavis,
HippoCampus,
som primært
skrives af universitetetsjournaliststuderende.
HippoCampus
opstod i kølvandet
på protester
imod, at den
daværende rektor
Poul Holm
greb ind og fik
fjernet et kritisk
debatindlæg fra
RUCnyt. Siden
Poul Holms
afgang som rektor
er roen dog genoprettet – men
altså stadig med to sideløbende
universitetsaviser.
Ifølge Roy Langer er det et
eksempel på, hvad der sker, hvis
man forsøger at lægge låg på
debatten i en organisation som et
universitet:
- I bedste fald ender det som på
RUC med to forskellige fora. I værste
fald lykkes det at undertrykke
uenighederne, og derved kvæler
man innovation og nytænkning, og
det har organisationen ikke godt
af. I sidste ende falder den strategi
tilbage på organisationen og skader
den på længere sigt, siger Roy
Langer.
Fokus på eksterne medier
Der er uden interne debatmedier
Læg forskningen på bloggen
Kun en håndf uld forskere ved A arhus Universitet bruger
webblogs til at fortælle om deres forskning, men hvis blogosfæren
i fremtiden bliver et vigtigere forum for forskningsdiskussion,
kan det potentielt ændre videnskabsdebatten.
– Forskerblogs kan bidrage til, at både
forskere og andre borgere får større
indsigt og engagement i beslutninger
om forskning, siger professor Thomas
Söderqvist, der selv er daglig blogger.
3 og 5
‘Det kan være lidt
underligt den ene dag at
skulle tale med nogen om
fremragende tiltag, som de
gerne vil have presse om,
og dagen efter om dårlig
økonomi i en kritisk artikel,
som de ikke er så glade for.
Men det fungerer, og det
handler nok om de
mennesker, der sidder i
begge ender af systemet.
Hans Plauborg
redaktør for Campus,
avis for Aarhus Universitet
Klimaet kræver aktive borgere
Al for meget information om klima og miljø præsenteres
som grafer, tabeller og Excel-ark, som kun
eksperter forstår. Derfor er det en stor kommunikationsopgave
at få flere velinformerede,
engagerede og aktive borgere, siger Jacqueline
McGlade, direk tør for Det Europæiske Miljø -
agentur, der var i Århus i forbindelse
med universitetets konference The
Role of Infor mation in an A ge of
Climate Change.
Mirakler på universitetet
Mirakler er ikke hverdagskost. Heller ikke for teolog Marie Vejrup
(bill.), der er adjunkt ved Religionsvidenskab på Aarhus Universitet.
Selvom Bibelen er fuld af mirakler, spiller de naturstridige begivenheder
nemlig ikke den helt store rolle i teologien, fortæller hun.
– Mirakler er på flere måder en provokation eller et problem
for kristendommen i dens klassiske institutionelle former.
I en protestantisk sammenhæng er man traditionelt skeptisk
over for mirakler. Men heller ikke i katolsk teologi er
mirakler uproblematiske, da spontane mirakler altid er
en udfordring for kirkens kontrol. Derfor har man også en
godkendelsesprocedure angående mirakler i den katolske
kirke, fortæller Marie Vejrup.
Miraklerne hører imidlertid ikke kun hjemme i den
religiøse verden. Vi taler også om livets mirakel,
mirakuløse held og mirakelkure. Fascinationen
af mirakler synes at være intakt, hvad den nyligt
udkomne bog Mirakler fra Aarhus Universitetsforlag
vidner om. CAMPUS sætter fokus på
mirakler og har talt med en række forskere fra
Aarhus Universitet og en kristen studerende
om mirakler.
Læs mere om mirakler på
side 10 og 11 og bagsiden
18
24.11.08
også en større sandsynlighed for, at
for eksempel studenterorganisationerne
bruger eksterne
medier til
at få deres budskaber
ud. Det
gør man blandt
andet på Aalborg
Universitet,
hvor det lokale
blad ”UGlen”
dels udkommer
for sjældent
til, at man kan
holde en debat
i gang, og dels
ifølge Studentersamfundet
mest
har karakter af
salgsmateriale,
selv om bladet er
redaktionelt uafhængigt
af ledelsen
og indeholder debatsider.
- Hvis der er
nogle konkrete
sager, har vi
andre medier,
vi kan gå til –
både de fagligt
relevante og de
regionale. Vi har
for eksempel
brugt Ingeniørens
debatsider, da
Akkrediteringsinstitutionenstillede
krav om at
nogle fags ECTS
skulle sættes op,
og vi frygtede,
at det ville medføre,
at andre ville blive sat ned,
fortæller ordfører Jonas Caben,
12
Studentersamfundet.
Også på DTU må de studerendes
organisation, Polyteknisk Forening,
gå til den eksterne presse, men det
er ikke noget, man gerne gør:
- Vi har oftest vurderet, at vi ville
få flere samarbejdsproblemer ud af
det, end det ville gavne. Det handler
også om, at det, vi gerne vil
debattere, er noget internt på DTU,
forklarer foreningsformand Claes
Lund-Jæger, der godt kunne tænke
sig en ny intern debatterende avis.
‘Man kan skabe fælles
forum på to måder: Enten
ved en disciplinering, hvor
organisationen taler med én
stemme og dermed fremstår
stærk og ensartet. Eller ved
at acceptere forskelligheden.
Det sidste giver en mindre
stereotyp og mere troværdig
kommunikation.
professor Roy Langer
Handelshøjskolen,
Aarhus Universitet
Med to kasketter
I 2004 fik Aarhus Universitets avis,
Information og Debat, en større
overhaling. Navnet blev ændret til
Campus, , og hele layoutet blev
redesignet. Campus har kommunikationschefen
som ansvarshavende
redaktør, og redaktionen blev lagt
under kommunikationsafdelingen
og står også for alumnebladet
AU-gustus, som har betydeligt mere
karakter af corporate branding.
Redaktør Hans Plauborg kan derfor
godt have følelsen af at have to
kasketter: den ene som kritisk og
debatskabende journalist og den
anden som kommunikationsmedarbejder.
Men han understreger, at
redaktionen oplever avisen som
havende redaktionel frihed, selv
om den ikke er formel, og at der
nok har været flere kritiske indlæg
om universitetets ledelse i avisen
gennem dette efterår, end der har
været de seneste fem-syv år.
- Det kan være lidt underligt den
ene dag at skulle tale med nogen
om fremragende tiltag, som de
gerne vil have presse om, og dagen
efter om dårlig økonomi i en kritisk
artikel, som de ikke er så glade for.
Men det fungerer, og det handler
nok om de mennesker, der sidder i
begge ender af systemet, siger Hans
Plauborg.
Flagskibe i bølgegang
Selv på universitetsavisernes
flagskib, Universitetsavisen på
Københavns Universitet (KU), der
ellers har et redaktionelt frihedsbrev,
har man oplevet bølgegang.
Rektor Ralf Hemmingsen besluttede
kort før sommerferien i år at afvikle
papirudgaven af avisen for at satse
på en webavis – angiveligt for at
spare CO2. Det medførte skarpe
protester fra KU’s ansatte og studerende,
der ikke
var blevet hørt
inden beslutningen.
- Det var den
berømte dråbe,
der fik bægeret
til at flyde
over, efter at
medarbejderrepræsentanterne
havde følt sig
holdt uden for
i flere sager,
fortæller HSUnæstformand
og
fællestillidsrepræsentant
for
teknikkerne, Poul Erik
Krogshave.