Professoren bag pressemeddelelsen - CBS Observer
Professoren bag pressemeddelelsen - CBS Observer Professoren bag pressemeddelelsen - CBS Observer
6 Kun hver fjerde nyansatte ph.d.studerende er i dag ansat inden for samfundsvidenskab og humaniora. For ti år siden var det hver tredje. Faldet er primært sket inden for de sidste par år og skyldes den politiske prioritering af globaliseringsmidlerne. Dansk Industri (DI) har meldt klart ud, at globaliseringsmidlerne bør gå til de områder, der efter DI’s opfattelse skaber vækst i samfundet: De forskningstunge virksomheder har brug for forskning i teknik, natur og sundhed, mens også ledelse og organisation har en vis betydning. Når DI melder så klart ud, så er det fordi de kobler de forskningstunge virksomheders interesser sammen med vækst og konkurrencekraft. Andre dele af erhvervslivet har dog også brug for forskning, og her er det ikke nødvendigvis teknik, der står øverst på ønskelisten. Forskningsmidler og ph.d. Det har stor betydning, hvordan globaliseringsmidlerne fordeles, fordi det er de eneste nye forskningsmidler, der tilføres universiteterne. Ph.d.-produktionen er et fast element i nøglen til, hvordan globaliseringsmidlerne fordeles universiteterne imellem. CBS’ andel af globaliseringsmidlerne beregnes efter 50-40-10 modellen (studenterproduktion, ekstern finansiering og ph.d.-produktion) – og sidste år fik CBS en af de laveste andele af globaliseringsmidlerne. Politikerne har for flere år siden aftalt, at ph.d.-midlerne fra globaliseringspuljen skal fordeles, så 90 procent af dem går til naturvidenskab, sundheds- og teknisk videnskab samt it. Kun ti procent af midlerne skal gå til samfundsvidenskab og humaniora. Denne fordeling gælder fra 2006 til 2010. Det sætter CBS i en dobbeltklemme. CBS’ andel af globaliseringsmidlerne bestemmes til dels af, hvor mange ph.d.er, CBS uddanner. Men CBS får – sammen med resten af samfundsvidenskaben og den avis for copenhagen business school – handelshøjskolen De forfordelte forskningsområder Dansk Industris opfattelse af, hvad der bedst tjener Danmarks konkurrencekraft, bestemmer, hvilke slags studerende, der kan blive forskere – eller i hvert fald har nemmest ved det. Men ikke alle i erhvervslivet er enige med denne opfattelse. Dansk Erhverv – der er erhvervsorganisation og talerør for videnserviceerhvervene og medicinalbranchen, der tilsammen står for 60 procent af den private forskning i Danmark – ønsker en bedre balance forskningspolitik Af Christina D. Tvarnø Tegning: Niels Poulsen Dansk Industris medlemsundersøgelse DI er en organisation for erhvervslivet, hvis medlemmer spænder fra de største til de mindste virksomheder inden for den klassiske fremstillingsvirksomhed over it, tele, energi, handel, transport og service til viden- og rådgivervirksomheden. Den nye undersøgelse fra DI, der omfatter 300 virksomheder og dækker mere end 70 procent af de samlede investeringer i forskning og udvikling, viser, at: • Godt70procentafdeforsknings-ogudviklingsaktivevirksomheder angiver, at mere relevant offentlig forskning vil få dem til at investere mere i forskning og udvikling i Danmark •Sammenholdermanvirksomhedernesforskningsbudgetmedderes ønsker til fremtidig offentlig forskning, vægter områderne teknisk videnskab, naturvidenskab og sundhedsvidenskab næsten 90 procent • Niafdetistørsteforsknings-ogudviklingsvirksomhederiDanmark, der tilsammen står for mere end halvdelen af alle forskningsinvesteringerne i Danmark, er fremstillingsvirksomheder. Kilde: Dansk Industri Bemærkede du også, hvordan de skulle stangspringe over deres hække i hækkeløbet?! humanistiske videnskab (de tørre videnskaber) – færre midler til at ansætte ph.d.er end de universiteter, der forsker og uddanner inden for teknik, sundhed, natur og jordbrug (de våde videnskaber). Det våde har sit på det tørre Der ansættes markant færre tørre ph.d.er end våde ph.d.er. Ifølge Danmarks statistik blev der i 2007 ansat 1400 nye ph.d.-studerende inden for de våde videnskaber og 436 inden for de tørre videnskaber. I 1996 var antallet 780 våde og 347 tørre nyansatte ph.d.er. Der er altid blevet ansat forholdsvist flere våde end tørre ph.d.er, men de seneste års stigning af våde ph.d.er er markant. Tal fra Dansk Center for Forskningsanalyse viser, at nyansatte tørre ph.d.er i gennemsnit har udgjort cirka 30 procent – i 2002 blev der for eksempel ansat 31.5 procent tørre ph.d.er. På fem år er dette tal faldet til 23,7 procent i 2007. Udviklingen i antallet af nyansatte tørre og våde ph.d.studerende understøttes af DI’s dagsorden: - DI lægger vægt på, at den generelle forskningsoprustning sker inden for teknik, natur og sundhed. Derfor skal prioriteringen af globaliseringsmidlerne også ske inden for disse områder. Forskningen skal styrke konkurrencekraften og væksten i samfundet og ph.d.-midlerne skal prioriteres som den øvrige oprustning, forklarer Claus Thomsen, chefkonsulent i DI. I en undersøgelse, foretaget af DI, har både store og små virksom- ‘Vi er i Dansk Erhverv utilfredse med, at der ikke er særlige programmer på finansloven, der gælder samfund og humaniora, og vi arbejder generelt for at tilføre flere midler til de tørre områder. Jannik Schack Linnemann forskningspolitisk chef, Dansk Erhverv heder inden for såvel fremstilling som service angivet, hvilke forskningsområder de betragter som værende særligt relevante for virksomheden i fremtiden. Her kom den tekniske videnskab ind på en førsteplads med 47 procent af markeringerne. - Det er i denne sammenhæng værd at bemærke, at den private forskning i videnserviceerhvervet i meget høj grad er inden for teknik og naturvidenskab, anfører Claus Thomsen. Teknologi = vækst, basta! DI konkluderer på baggrund af undersøgelsen, at globaliseringsmidlerne bør allokeres til de tekniske videnskaber, sundheds- og naturvidenskaben samt til ledelse og organisation for at understøtte dansk konkurrenceevne. - Det er ikke Dansk Industris synspunkt, at anden forskning ikke er vigtig, men globaliseringsmidlerne bør gå til den forskning, som virksomhederne efterspørger, for at styrke væksten og konkurrencekraften i samfundet, siger Claus Thomsen. Denne holdning støttes af Ingeniørforeningen (IDA), der forklarer den markante prioritering af forskning i natur og teknik med betydningen af samfundets teknologiske vækst: - Den teknologiske vækst er drivkraften for udviklingen af samfundet, og teknologisk forskning er nødvendig for at sikre en høj vækstrate og levestandard. Derfor støtter Ingeniørforeningen op om regeringens prioritering, siger Esben Søltoft, formand for Ingeniør foreningens Uddannelses- Nu går jeg - af princip - ind for fri konkurrence! Fri konkurrence på lige vilkår! og Forsknings udvalg, og fortsætter: - Samfunds videnskabelig og humanistisk forskning er også vigtig, men hvis væksten skal sikres, er det vigtigst at investere i naturvidenskabelig og teknisk forskning, fordi det er der, behovet er størst. Derfor mener Ingeniørforeningen, at balancen i fordelingen af ph.d.midlerne er rigtig ud fra de ressourcer, der er til rådighed. De tørre ude at svømme Ikke alle deler denne holdning. Dansk Erhverv er Danmarks næststørste erhvervsorganisation og er blandt andet talerør for videnserviceerhvervene og medicinalbranchen – to erhverv, der tilsammen står for 60 procent af den private forskning i Danmark: - Dansk Erhverv støtter op om regeringens øremærkning af midler til tekniske ph.d.-stillinger, fordi Danmark er bagud i forhold til udlandet på dette område. Men der skal være en bedre balance mellem våde og tørre ph.d.-midler – og det betyder, at der skal flere penge til ph.d.-stillinger indenfor samfund og humaniora, siger forskningspolitisk chef Jannik Schack Linnemann fra Dansk Erhverv, og fortsætter: - Vi er i Dansk Erhverv utilfredse med, at der ikke er særlige programmer på finansloven, der gælder samfund og humaniora, og vi arbejder generelt for at tilføre flere midler til de tørre områder. Store dele af erhvervslivet efterspørger andet end naturvidenskabelig og teknisk forskning. Mange virksomheder har behov for forskning i for eksempel innovationsledelse, informations og kommunikationsteknologi, arbejdsmiljø, offentlig-privat samspil og outsourcing. Disse behov er meget relevante, fordi det er serviceerhvervene, der ifølge Dansk Erhverv er Danmarks største jobskaber og vækstmotor. 1
cbs observer 4 december 2008 7 Dobbelt skævvridning Den politiske prioritering af, hvad der skal forskes inden for i Danmark, slår klart igennem på ph.d. -niveauet, viser en DJØF analyse baseret på tal fra Danske Universiteter. Det er otte gange nemmere at blive våd forsker end tør forskningspolitik Af Christina Tvarnø Tørre tal viser, at den våde forskning har særdeles gode vilkår i tiden. Måske for gode. Inden for sundhedsvidenskaberne, naturvidenskaberne og de tekniske videnskaber kan hver syvende studerende få en ph.d. stilling. Inden for samfundsvidenskaben er det kun hver 58. studerende, der kan få en ph.d. stilling. Det viser DJØFs undersøgelse. Sat på spidsen er resultatet, at for eksempel halvdelen af dimittenderne fra Naturvidenskab på Københavns Universitet i 2010 vil kunne optages på ph.d.-uddannelser. Disse ph.d.er vil så igen senere bidrage til at øge den andel af globaliseringsmidlerne, der vil tilfalde Københavns Universitet. Ingeniørforeningen kan godt se, at der kan være tale om en skævvridning: - Set fra den samfundsfaglige vinkel, kan der da godt være tale om en favorisering, hvis fordelingen af globaliseringsmidler bliver gjort afhængig af den opprioritering af de sundheds, naturvidenskabelige og tekniske ph.d.'ere, man har lagt op til i Globaliseringsaftalen. Men det skal jo ses som udtryk for en klar politisk prioritering, siger Esben Søltoft, IDA og fortsætter: - For i den forbindelse er det altså meget vigtigt at holde sig klart for øje, hvad formålet med netop Globaliseringsmidlerne var: nemlig at styrke Danmarks konkurrenceevne – hvilket er en klar politisk ambition, som man kan være enig eller uenig i, og som kan have den konsekvens, at samfundsvidenskaben umiddelbart kommer under pres. Det virker faktisk dobbelt skævvridende – i hvert fald for CBS. Først tildeles der mere end tre gange så mange ph.d.-midler til de våde videnskaber. Siden tildeles universiteterne globaliseringsmidler på baggrund af blandt andet omfanget af det enkelte universitets ph.d.-produktion. CBS taber således både på kort og lang sigt og i flere omgange – dels fordi CBS tildeles få ph.d.-midler, dels fordi en lav ph.d.-produktion betyder en lavere andel af globaliseringsmidlerne, og endelig fordi globaliseringsmidlerne udgør samtlige nye forskningsmidler til universiteterne. Ph.d. til de mest ph.d.-egnede Danmarks Erhvervs forsknings- Akademi, DEA, er oprettet med opbakning fra forskellige forskningsråd, universiteter og erhvervsorganisationer i Danmark. DEA er en tænketank og samfundsdebattør med det mål at fremme erhvervsforskningen i Danmark på tværs af forskningsinstitutioner, virksomheder og organisationer. Som tænketank kommenterer DEA generelt ikke konkrete tal, men DEA har en holdning til fordelingen af ph.d.midler generelt. - Vi vil ikke kommentere de konkrete tal i artiklen. Men i DEA mener vi generelt ikke, det er nogen god ide, at alle midler til forskeruddannelse på forhånd fordeles på hovedområderne. Midlerne burde gives i åben konkurrence, så de bedste kandidater – uanset fagområde – har mulighed for at tage en ph.d., forklarer vicedirektør Stina Vrang Elias, DEA, og fortsætter: - Man kan jo risikere, at der ikke er tilstrækkeligt med talent inden for et hovedområde – og dermed, at unge mennesker, der i virkeligheden ikke besidder de rette kompetencer, ender med en ph.d., mens unge talenter fra andre hovedområder ikke har mulighed for at skabe sig en forskerkarriere. Skævvridning i universiteternes tildeling af ph.d.-midler, og at dette er konsekvensen af en klar politisk prioritering, er ikke til at komme uden om. Imidlertid efterspørger en stor del af erhvervslivet en anden balance. Men selv om der altså er argumenter for, at en anden fordeling kunne være på sin plads, er det for sent. Politikerne er netop er blevet enige om at fordele størstedelen af globaliseringsmidlerne i 2009 til strategisk forskning inden for klima, energi, miljø, fødevarer og sundhed. 1 Nogle nøgletal for videnserviceerhvervene • Deprivateserviceerhvervudgøridagmereend60pct.afdensamlede økonomiske aktivitet i Danmark. • Mereend80pct.afallenyejobskabesiservice,ogdeterogsåher, to tredjedele af værditilvæksten skabes. •Idagskaberservicevirksomhederflereeksportarbejdspladserend fremstillingsvirksomheder. •DendanskevidenservicesektorliggernummerétiEU-27,nårdet gælder værdiskabelse pr. medarbejder. •Videnservice udgør mere end 30 pct. af værditilvæksten i Danmark. • Videnserviceharværetdenstørstejobmotordeseneste15årog skabt næsten 100.000 nye jobs i perioden 1993-2003. Kilde: Dansk Erhverv For CBS' nyeste studerende er Service Center i Solbjerg Plads’ ankomsthal bare fast inventar, men det er faktisk en nyskabelse. Nøgleordet er service for (fra venstre) Bettina Selch, Louise Dige Fawcett, Mette Barnkob, Alice Lehrgreen, Ulla Bechlund, Asma Belhaj og Allan Stockfleth Olsen. Omstilling i omstillingen Der er nye tider i omstillingen på Solbjerg Plads. Lilla farver, mere service og helt nye opgaver præger det nye Service Center, der har erstattet omstillingsbord og informationsskranke fra før sommerferien udbredt service Af Ingrid Amalie Thorn Foto: Liselotte Østergaard Den er godt nok lilla. Den nye, store modtagelsesskranke i Solbjerg Plads’ ankomsthal skulle også gerne være nem at få øje på. For det nye, konceptudviklede Service Center handler om at blive taget imod på den bedst mulige måde, og så skal man kunne se, hvor man skal henvende sig. Men det er ikke den eneste nyskabelse i lokalerne, der tidligere husede omstillingen og informationsskranken. Baggrunden for at gentænke koncepterne og etablere det nye Service Center er egentlig ganske ligetil, fortæller campusdirektør Gert Bechlund: - Der var kort sagt behov for bedre service. CBS huser efterhånden et utal af forskellige aktiviteter og bliver benyttet af flere tusinde personer hver dag. For mange er det svært at finde rundt i CBS’ mange bygninger, og at holde styr på de mange arrangementer er mindst lige så svært. Derfor er den oprindelige omstilling nu blevet udvidet med en egentlig reception, hvor man kan få personlig hjælp, fortæller Gert Bechlund og tilføjer: - Samtidig har vi lagt øget fokus på og etableret faciliteter til selvbetjening. Nu kan man tjekke skemaer på pc-skærme ved receptionen, og der er udarbejdet bedre vejvisere for hele campus-området samt kort over de enkelte bygninger. Opbakning til bedre service Omdrejningspunktet for det nye Service Center er service. Men uden assistance fra resten af CBS er det ikke muligt at yde en god service. - Telefonomstillingen er ofte det første sted, henvendelser til CBS kommer ind. Derfor er vores service i omstillingen helt central, forklarer den nye leder af Service Centret, Allan Stockfleth Olsen og fortsætter: - Vi tilstræber at sætte folk i forbindelse med det rigtige sted første gang. Men det er nogle gange svært, hvis medarbejderne glemmer at taste fravær på telefonen, når de skal på kursus, til møder eller til frokost. Allan Stockfleth Olsen mener, at samarbejdet med de lokale enheder er essentielt for Service Centrets virke. Han er derfor på møderunde rundt omkring på CBS for at informere om opgaverne i det nye Service Center. En anden væsentlig opgave er at sende folk det rigtige sted hen på højskolen. - De typiske henvendelser i receptionen handler om at finde vej i bygningerne eller finde bestemte personer, fortæller medarbejder i Service Centret, Asma Belhaj og fortsætter: - Folk tror, at vi ved alt, men vi kan faktisk ikke hjælpe, hvis vi ikke er informeret om det pågældende arrangement. Asma Belhaj opfordrer derfor til, at alle husker at skrive deres forskellige arrangementer i arrangementskalenderen. Alternativt kan de give direkte besked til Service Centret, også selvom arrangementet foregår i en af de andre bygninger – for mange udefrakommende tager til Solbjerg Plads først, eftersom det er CBS’ officielle adresse. Endnu mere udvidet service Ud over telefonomstilling og per- sonlige henvendelser har Service Centret mange andre funktioner. Bag den fine reception varetager centret blandt andet den løbende opdatering af CBS’ telefondatabase, konferencebookinger, indkøb af it-udstyr samt administration af Campus Services’ webdesk, hvor der indberettes alt fra defekte persienner til udskiftning af el-pærer i bygningerne. Allan Stockfleth Olsen ser mulighed for flere serviceopgaver for centret i fremtiden. Det kunne for eksempel være opdatering af informationsskærme, printning og udlevering af studiekort, bestilling af konferenceting og lignende. Service Centret åbnede officielt den 1. september, midt i studiestart med alt hvad der hører til af nye studerende og ustabile skemaer. Så det har været en lidt hektisk start. Men teamet omkring Service Centret er blevet coachet undervejs i kundebetjening, spørgeteknik og lignende. Erfaringerne fra Service Centret på Solbjerg Plads skal overføres til de øvrige bygninger, fortæller Gert Bechlund: - Service Centret på Solbjerg Plads er et pilotprojekt. Næste fase er oprustning af receptionen i Dalgas Have med en stærkere bemanding og ombygning af faciliteterne. Her er der et særligt behov på grund af de mange aften- og weekendstuderende på betalingsstudierne under CBS Executive. Tredje fase bliver Porcelænshaven, hvor en udvidet reception gerne skulle gøre det lettere for studerende og ikke mindst de udenlandske undervisere at finde rundt i de mange bygninger. 1
- Page 1 and 2: avis for copenhagen business school
- Page 3 and 4: cbs observer 4 december 2008 3 Klas
- Page 5: cbs observer 4 december 2008 5 læs
- Page 9 and 10: cbs observer 4 december 2008 9 Face
- Page 11 and 12: cbs observer 4 december 2008 11 Uni
- Page 13 and 14: cbs observer 4 december 2008 13
- Page 15 and 16: cbs observer 4 december 2008 15 Led
- Page 17 and 18: cbs observer 4 december 2008 17
- Page 19 and 20: cbs observer 4 december 2008 19 On
- Page 21 and 22: cbs observer 4 december 2008 21 Del
- Page 23 and 24: cbs observer 4 december 2008 23 Not
6<br />
Kun hver fjerde nyansatte ph.d.studerende<br />
er i dag ansat inden for<br />
samfundsvidenskab og humaniora.<br />
For ti år siden var det hver tredje.<br />
Faldet er primært sket inden for de<br />
sidste par år og skyldes den politiske<br />
prioritering af globaliseringsmidlerne.<br />
Dansk Industri (DI) har meldt<br />
klart ud, at globaliseringsmidlerne<br />
bør gå til de områder, der efter<br />
DI’s opfattelse skaber vækst i samfundet:<br />
De forskningstunge virksomheder<br />
har brug for forskning<br />
i teknik, natur og sundhed, mens<br />
også ledelse og organisation har en<br />
vis betydning.<br />
Når DI melder så klart ud, så er<br />
det fordi de kobler de forskningstunge<br />
virksomheders interesser<br />
sammen med vækst og konkurrencekraft.<br />
Andre dele af erhvervslivet<br />
har dog også brug for forskning, og<br />
her er det ikke nødvendigvis teknik,<br />
der står øverst på ønskelisten.<br />
Forskningsmidler og ph.d.<br />
Det har stor betydning, hvordan<br />
globaliseringsmidlerne fordeles,<br />
fordi det er de eneste nye forskningsmidler,<br />
der tilføres universiteterne.<br />
Ph.d.-produktionen er et<br />
fast element i nøglen til, hvordan<br />
globaliseringsmidlerne fordeles<br />
universiteterne imellem. <strong>CBS</strong>’ andel<br />
af globaliseringsmidlerne beregnes<br />
efter 50-40-10 modellen (studenterproduktion,<br />
ekstern finansiering og<br />
ph.d.-produktion) – og sidste år fik<br />
<strong>CBS</strong> en af de laveste andele af globaliseringsmidlerne.<br />
Politikerne har for flere år siden<br />
aftalt, at ph.d.-midlerne fra globaliseringspuljen<br />
skal fordeles, så 90<br />
procent af dem går til naturvidenskab,<br />
sundheds- og teknisk videnskab<br />
samt it. Kun ti procent af midlerne<br />
skal gå til samfundsvidenskab<br />
og humaniora. Denne fordeling<br />
gælder fra 2006 til 2010.<br />
Det sætter <strong>CBS</strong> i en dobbeltklemme.<br />
<strong>CBS</strong>’ andel af globaliseringsmidlerne<br />
bestemmes til dels af,<br />
hvor mange ph.d.er, <strong>CBS</strong> uddanner.<br />
Men <strong>CBS</strong> får – sammen med resten<br />
af samfundsvidenskaben og den<br />
avis for copenhagen business school – handelshøjskolen<br />
De forfordelte forskningsområder<br />
Dansk Industris opfattelse af, hvad der bedst tjener Danmarks konkurrencekraft, bestemmer, hvilke slags studerende, der<br />
kan blive forskere – eller i hvert fald har nemmest ved det. Men ikke alle i erhvervslivet er enige med denne opfattelse.<br />
Dansk Erhverv – der er erhvervsorganisation og talerør for videnserviceerhvervene og medicinalbranchen, der tilsammen<br />
står for 60 procent af den private forskning i Danmark – ønsker en bedre balance<br />
forskningspolitik<br />
Af Christina D. Tvarnø<br />
Tegning: Niels Poulsen<br />
Dansk Industris medlemsundersøgelse<br />
DI er en organisation for erhvervslivet, hvis medlemmer spænder fra<br />
de største til de mindste virksomheder inden for den klassiske fremstillingsvirksomhed<br />
over it, tele, energi, handel, transport og service<br />
til viden- og rådgivervirksomheden. Den nye undersøgelse fra DI, der<br />
omfatter 300 virksomheder og dækker mere end 70 procent af de samlede<br />
investeringer i forskning og udvikling, viser, at:<br />
• Godt70procentafdeforsknings-ogudviklingsaktivevirksomheder<br />
angiver, at mere relevant offentlig forskning vil få dem til at investere<br />
mere i forskning og udvikling i Danmark<br />
•Sammenholdermanvirksomhedernesforskningsbudgetmedderes<br />
ønsker til fremtidig offentlig forskning, vægter områderne teknisk<br />
videnskab, naturvidenskab og sundhedsvidenskab næsten 90 procent<br />
• Niafdetistørsteforsknings-ogudviklingsvirksomhederiDanmark,<br />
der tilsammen står for mere end halvdelen af alle forskningsinvesteringerne<br />
i Danmark, er fremstillingsvirksomheder.<br />
Kilde: Dansk Industri<br />
Bemærkede du også, hvordan<br />
de skulle stangspringe over<br />
deres hække i hækkeløbet?!<br />
humanistiske videnskab (de tørre<br />
videnskaber) – færre midler til at<br />
ansætte ph.d.er end de universiteter,<br />
der forsker og uddanner inden<br />
for teknik, sundhed, natur og jordbrug<br />
(de våde videnskaber).<br />
Det våde har sit på det tørre<br />
Der ansættes markant færre tørre<br />
ph.d.er end våde ph.d.er. Ifølge<br />
Danmarks statistik blev der i 2007<br />
ansat 1400 nye ph.d.-studerende<br />
inden for de våde videnskaber og<br />
436 inden for de tørre videnskaber.<br />
I 1996 var antallet 780 våde og 347<br />
tørre nyansatte ph.d.er. Der er altid<br />
blevet ansat forholdsvist flere våde<br />
end tørre ph.d.er, men de seneste<br />
års stigning af våde ph.d.er er markant.<br />
Tal fra Dansk Center for Forskningsanalyse<br />
viser, at nyansatte tørre<br />
ph.d.er i gennemsnit har udgjort<br />
cirka 30 procent – i 2002 blev der<br />
for eksempel<br />
ansat 31.5<br />
procent tørre<br />
ph.d.er. På fem<br />
år er dette tal<br />
faldet til 23,7<br />
procent i 2007.<br />
Udviklingen<br />
i antallet af<br />
nyansatte tørre<br />
og våde ph.d.studerende<br />
understøttes af<br />
DI’s dagsorden:<br />
- DI lægger<br />
vægt på, at<br />
den generelle<br />
forskningsoprustning sker inden for<br />
teknik, natur og sundhed. Derfor<br />
skal prioriteringen af globaliseringsmidlerne<br />
også ske inden for disse<br />
områder. Forskningen skal styrke<br />
konkurrencekraften og væksten i<br />
samfundet og ph.d.-midlerne skal<br />
prioriteres som den øvrige oprustning,<br />
forklarer Claus Thomsen, chefkonsulent<br />
i DI.<br />
I en undersøgelse, foretaget af<br />
DI, har både store og små virksom-<br />
‘Vi er i Dansk Erhverv<br />
utilfredse med, at der ikke<br />
er særlige programmer på<br />
finansloven, der gælder<br />
samfund og humaniora,<br />
og vi arbejder generelt for<br />
at tilføre flere midler til<br />
de tørre områder.<br />
Jannik Schack Linnemann<br />
forskningspolitisk chef,<br />
Dansk Erhverv<br />
heder inden for såvel fremstilling<br />
som service angivet, hvilke forskningsområder<br />
de betragter som<br />
værende særligt relevante for virksomheden<br />
i fremtiden. Her kom<br />
den tekniske videnskab ind på en<br />
førsteplads med 47 procent af markeringerne.<br />
- Det er i denne sammenhæng<br />
værd at bemærke, at den private<br />
forskning i videnserviceerhvervet i<br />
meget høj grad er inden for teknik<br />
og naturvidenskab, anfører Claus<br />
Thomsen.<br />
Teknologi = vækst, basta!<br />
DI konkluderer på <strong>bag</strong>grund af<br />
undersøgelsen, at globaliseringsmidlerne<br />
bør allokeres til de tekniske<br />
videnskaber, sundheds- og<br />
naturvidenskaben samt til ledelse<br />
og organisation for at understøtte<br />
dansk konkurrenceevne.<br />
- Det er ikke Dansk Industris<br />
synspunkt, at<br />
anden forskning<br />
ikke er vigtig, men<br />
globaliseringsmidlerne<br />
bør gå til<br />
den forskning, som<br />
virksomhederne<br />
efterspørger, for at<br />
styrke væksten og<br />
konkurrencekraften<br />
i samfundet, siger<br />
Claus Thomsen.<br />
Denne holdning<br />
støttes af<br />
Ingeniørforeningen<br />
(IDA), der forklarer<br />
den markante prioritering<br />
af forskning i natur og teknik<br />
med betydningen af samfundets<br />
teknologiske vækst:<br />
- Den teknologiske vækst er<br />
drivkraften for udviklingen af<br />
samfundet, og teknologisk forskning<br />
er nødvendig for at sikre en<br />
høj vækstrate og levestandard.<br />
Derfor støtter Ingeniørforeningen<br />
op om regeringens prioritering,<br />
siger Esben Søltoft, formand for<br />
Ingeniør foreningens Uddannelses-<br />
Nu går jeg - af<br />
princip - ind for<br />
fri konkurrence!<br />
Fri konkurrence<br />
på lige vilkår!<br />
og Forsknings udvalg, og fortsætter:<br />
- Samfunds videnskabelig og<br />
humanistisk forskning er også vigtig,<br />
men hvis væksten skal sikres,<br />
er det vigtigst at investere i naturvidenskabelig<br />
og teknisk forskning,<br />
fordi det er der, behovet er størst.<br />
Derfor mener Ingeniørforeningen,<br />
at balancen i fordelingen af ph.d.midlerne<br />
er rigtig ud fra de ressourcer,<br />
der er til rådighed.<br />
De tørre ude at svømme<br />
Ikke alle deler denne holdning.<br />
Dansk Erhverv er Danmarks næststørste<br />
erhvervsorganisation og er<br />
blandt andet talerør for videnserviceerhvervene<br />
og medicinalbranchen<br />
– to erhverv, der tilsammen<br />
står for 60 procent af den private<br />
forskning i Danmark:<br />
- Dansk Erhverv støtter op om<br />
regeringens øremærkning af midler<br />
til tekniske ph.d.-stillinger, fordi<br />
Danmark er <strong>bag</strong>ud i forhold til<br />
udlandet på dette område. Men der<br />
skal være en bedre balance mellem<br />
våde og tørre ph.d.-midler – og det<br />
betyder, at der skal flere penge til<br />
ph.d.-stillinger indenfor samfund og<br />
humaniora, siger forskningspolitisk<br />
chef Jannik Schack Linnemann fra<br />
Dansk Erhverv, og fortsætter:<br />
- Vi er i Dansk Erhverv utilfredse<br />
med, at der ikke er særlige programmer<br />
på finansloven, der gælder<br />
samfund og humaniora, og vi<br />
arbejder generelt for at tilføre flere<br />
midler til de tørre områder.<br />
Store dele af erhvervslivet efterspørger<br />
andet end naturvidenskabelig<br />
og teknisk forskning. Mange<br />
virksomheder har behov for forskning<br />
i for eksempel innovationsledelse,<br />
informations og kommunikationsteknologi,<br />
arbejdsmiljø, offentlig-privat<br />
samspil og outsourcing.<br />
Disse behov er meget relevante,<br />
fordi det er serviceerhvervene, der<br />
ifølge Dansk Erhverv er Danmarks<br />
største jobskaber og vækstmotor.<br />
1
Change language