Professoren bag pressemeddelelsen - CBS Observer

More documents

Recommendations

Info

10 Den svirper altså lidt bedre, når den er redaktionelt uafhængig! Fri debat som brand Når meningerne brydes, og debatten raser i CBS OBSERVER, er det godt for CBS. Fri debat er universiteters natur, og på CBS er den ligefrem en del af brandet. Og det i så høj grad, at ledelsen for at understøtte debatten har besluttet at bevilge cirka en million kroner over to år til at styrke CBS OBSERVER med webavisen cbsobserver.dk. - Det er en afgørende del af vores corporate branding, at vi har et frit, uafhængigt medie med en kvalificeret debat, siger uddannelsesdekan Jan Molin. Den holdning deles af universitetsdirektør Peter Pietras, som siger, at avisen er CBS’ mest markante satsning inden for kommunikation. Der bliver nemlig ikke brugt mange penge på markedsføring, forklarer han: - Vi tror ikke på selvforherligelse i helsidesreklamer i aviserne, og derfor vil vi ikke bruge penge på det. Den bedste reklame og bedste profilering er, når vores forskere udtaler sig i pressen, og det gør de ofte. ”Vi ved noget om noget, og det vil vi gerne debattere” er vores profil, som vi er blevet kendt på. Og vi står stærkt, når vi udtaler os i en verden, hvor så mange kommer med deres mening uden at have en baggrund at have den i, siger universitetsdirektøren, der vurderer, at det også er med til at styrke studenteroptaget: - Jeg tror, at en af grundene til, at vi holdt vores optag i 2008, er, at vi er så meget i medierne og signalerer, at CBS er et sted, hvor man kan ytre sig frit. Og CBS OBSERVER passer perfekt ind i det billede: Vi har selvfølgelig også en universitetsavis, hvor man kan komme til orde om forsknings- og uddannelsespolitik, hvordan man laver god forskning eller uddannelse og så videre. Og i vores egen avis kan man også øve sig i at udtale sig og debattere, så man kan slå igennem i andre medier, og dermed styrke vores profil, siger han. Den givne pressefrihed På CBS’ direktionsgang undrer man sig derfor, når andre universiteter følger en anden vej, og enten strømliner kommunikationen ved at begrænse debatten, eller beskærer mulighederne ved at skære ned på de økonomiske midler. Både Jan Molin og Peter Pietras understreger, at det i hvert fald ikke er den vej, man vil vælge at gå på CBS. avis for copenhagen business school – handelshøjskolen Den kvalificerede debat er en vigtig del af CBS’ brand, og en redaktionelt uafhængig, debatskabende CBS OBSERVER er en væsentlig del af kommunikationsstrategien. Det er i høj grad derfor, CBS’ ledelse har bevilget en lille million over to år til webavisen cbsobserver.dk's drift og fortsatte udvikling diskursanalyse Af Torkil Bang Tegning: Niels Poulsen cbs observer Næste deadline 15. januar Debatindlæg max. 1 A4-side Sendes til red.observer@cbs.dk 1 Der er heller ikke meget forståelse at hente, når det gælder såkaldte ”redaktionelle frihedsbreve”, som man kender fra blandt andet Københavns Universitet, hvor redaktionen får papir på, at ledelsen ikke har mulighed for at gribe ind i det redaktionelle arbejde. - Det ville være underligt at udstede et redaktionelt frihedsbrev. Vi har i Danmark en grundlovssikret ytringsfrihed, og hvis vi skrev et brev, der fastslog den ret på CBS OBSERVER, ville det rejse spørgsmålet, om der da er steder, hvor den ikke gælder her på CBS, siger Peter Pietras, der fastslår, at der er redaktionel frihed, med eller uden frihedsbrev. Og han har ikke noget imod kritiske historier: - Hvis vi på CBS har en dårlig historie, kommer den frem under alle omstændigheder. Så det er mere et spørgsmål om, hvordan den kommer frem. Og der synes jeg, at vi gør os bedst med selv at være først. Så kan vi også tage problemet proaktivt og få belyst, hvad vi kan gøre ved det. Vi ved så, at den kritiske historie, som kommer i CBS OBSERVER, vil blive strammet yderligere op, når den kommer i andre medier. Men så er vi i hvert fald på forkant. Også Jan Molin fastslår, at der er redaktionel frihed: - Vi kan være uenige med redaktionen om den redaktionelle linje, men vi blander os ikke, siger han. Ud over at styrke debatten gennem webavisen har CBS’ ledelse også ønsket, at der kan afsættes flere ressourcer til at gå i dybden med journalistikken. - Hvis vi sætter Ekstra Bladet og Weekendavisen som yderpunkterne i skalaen, ville jeg sige, at CBS OBSERVER gerne må nærme sig Weekendavisen. Og jeg synes, at avisen er på vej i den rigtige retning, siger Peter Pietras. Skarp debat med god tone En, der har et lidt andet perspektiv, er forskningsdekan Alan Irwin. Han kommer fra den britiske universitetsverden, hvor man ikke finder deciderede universitetsaviser, men normalt har en studenteravis og et eller flere corporate magasiner: - I mine øjne er CBS OBSERVER et mix af de to ting og derfor en lidt underlig størrelse. Når det så er sagt, går også Alan Irwin ind for en debatskabende universitetsavis, men fremhæver, at man skal tage hensyn til hinanden i debatten: - Der er mange forskellige grupper, der mødes på CBS, og vi skal være opmærksomme på, hvis vi kommer til at støde nogen unødigt. Vi vil have en fair debat, siger han. Denne holdning deles af Peter Pietras: - En universitetsavis må have et vist lødighedsniveau. Vi kan godt sige skarpe ting til hinanden, men det skal være i en god tone. Det handler også om et godt klima på arbejdspladsen. Vi vil ikke have et miljø, hvor man skaber splid mellem kolleger eller personalegrupper, fastslår han. ‘Hvis vi på CBS har en dårlig historie, kommer den frem under alle omstændigheder. Så det er mere et spørgsmål om, hvordan den kommer frem. Og der synes jeg, at vi gør os bedst med selv at være først. Så kan vi også tage problemet proaktivt og få belyst, hvad vi kan gøre ved det. Peter Pietras universitetsdirektør Er du CBS-studerende? En du god fotograf med lyst til et spændende job? Er PhotoShop dit yndlingsprogram? Har du et digitalt spejlreflekskamera? Kunne du tænke dig at fotografere til CBS OBSERVER og cbsobserver.dk? Vi søger en fotograf/fotomedarbejder på freelance-basis til redaktionen. Ring til Jørn Albertus på 2134 2010 eller skriv til red.observer@cbs.dk 1 cbs observer
cbs observer 4 december 2008 11 Universiteternes frieste redaktører En universitetsavis er en umulig størrelse. Målgruppernes interesser er væsensforskellige, og kritiske artikler rammer ofte selve læserskaren. Alligevel anser universiteternes to sidste frie, ansvarshavende redaktører deres aviser som uundværlige for organisationskulturen på KU og CBS vor egen verden Af Torkil Bang Foto: Lizette Kabré Der er ikke så mange af dem tilbage, de frie redaktører på universitetsaviserne. Faktisk er der kun to officielle danske universitetsaviser, der ikke – i det mindste organisatorisk – er underlagt en kommunikationsafdeling: Universitetsavisen på Københavns Universitet (KU) og CBS OBSERVER. Både Universitetsavisens redaktør, Richard Bisgaard, og CBS OBSERVERs redaktør, Bjørn Hyldkrog, har på tidspunkter følt, at de måske ikke var de mest populære skikkelser på campus. Senest oplevede Richard Bisgaard det, da KUs rektor, Ralf Hemmingsen, besluttede at fjerne papirudgaven af Universitetsavisen og gøre den til ren webavis af hensyn til miljøet. En beslutning han dog senere, efter pres og aktioner fra ansatte og studerende, har omgjort. - Bladudvalget meldte ud, at der ville komme et katastrofalt fald i læsertallet, hvis vi lukkede papirudgaven, og både studerendes og ansattes repræsentanter mistænkte ledelsen for at ville indskrænke deres muligheder for at ytre sig om universitetets anliggender, fortæller Richard Bisgaard. Modsatte udviklinger Ralf Hemmingsen har dog afvist, at det var dagsordenen. Men han blev under alle omstændigheder rystet over den kraftige reaktion, hvor studerende oprettede støttegruppe på Facebook og aktionerede foran Frue Plads og under et bestyrelsesmøde, og hvor ikke mindst tillidsrepræsentanter for de ansatte som noget helt uhørt udvandrede fra et HSU-møde i protest mod ’rektors magtarrogance’. Uanset hvordan man opfatter reaktionerne, har de i Richard Bisgaards øjne under alle omstændigheder givet et solidt rygstød til den frie universitetspresse: - Hvis det er en god avis, redigeret efter uafhængige journalistiske principper, så kan man opnå stor læseropbakning. Læren af det her er, at man skal holde den journalistiske fane højt og ikke falde for fristelsen til at redigere avisen efter PR-principper, siger redaktøren. På CBS er situationen lige nu en noget anden. Her har CBS’ direktion tilført CBS OBSERVER en lille million kroner over to år med henblik på at styrke redaktionen samt drive og udvikle webavisen. Men det betyder ikke, at redaktøren bare rider på en bølge af velvilje, når der kommer kritiske artikler i avisen: - Det har aldrig været så dramatisk, at jeg følte, at jeg blottede halsen for den faldende økse. Men vi har bragt artikler, hvor jeg vidste, at vi i redaktionen ville komme på øretævernes holdeplads, siger Bjørn Hyldkrog og fortsætter: - Det handler nok så meget om, hvordan vi vælger at vinkle den enkelte historie. Man kan begrave et hvilket som helst problem under en blød overskrift og diffus vinkel, og det er vores opgave at præsentere virkeligheden så klart og skarpt, som den opleves af kilderne og læserne. Lokalpatriotisk selvkritik Christian Kryger, der repræsenterer de studerende i CBS OBSERVERs avisbestyrelse, advarer imod, at man sætter den kritiske avis for meget i højsædet: - Det er i mine øjne lige så udemokratisk, hvis det er universitetsavisen, der selv sætter dagsordenen, som hvis det var universitetets ledelse. Universitetsaviserne skal være objektive og neutrale og dække de dagsordener, der sættes af studerende, ansatte og ledelse på universitetet, siger studenterpolitikeren. Det er Bjørn Hyldkrog ikke helt enig i. Han mener, at det er CBS OBSERVER's opgave gennem almen journalistisk virksomhed at være med til at sætte dagsordenen for den interne debat: - Vi er pænt lokalpatriotiske, og avisens formål er at bidrage konstruktivt til CBS' virksomhed og udvikling. Vi er ikke og har aldrig været et "Ekstra Bladet" – forstået på den måde, at vi ikke går efter struben på CBS eller CBS' ledelse, bare fordi vi kan. Det ville være både formåls- og perspektivløst – og det ligger centralt i den redaktionelle linje, at vi udelukkende går efter bolden, ikke efter manden, siger Bjørn Hyldkrog og understreger: - Med det sagt, så er vores virkemiddel at agere ud fra gængse journalistiske kriterier. En af vores vigtigste funktioner er at stille skarpt på de områder, hvor CBS ikke lever op til sine egne kvalitetskriterier, og sørge for, at de forhold ved udviklingen på CBS, der enten bør diskuteres eller bliver anfægtet i organisationen, også har en platform, hvor de kan anfægtes og reelt bliver diskuteret. Begge redaktører mener, at det er en vigtig del af organisationskulturen på et universitet, at der er plads til organisatorisk selvransagelse og kritik: - Universitetsaviserne har en funktion i det interne demokrati, men man kan jo godt forestille sig, at rektoraterne rundt omkring har haft svært ved at se nogen nytte af aviser, der hænger universitetets skidne vasketøj offentligt til tørre. Men hvis man afskaffer dem, så får man i stedet en form for propagandaavis – og efter min opfattelse strider det imod selve formålet med universiteterne, der jo blandt andet skal udvikle kritisk tænkning, siger Richard Bisgaard. Rektor Ralf Hemmingsen havde hovedrollen, da Studenterrådet på Københavns Universitet gennemførte gadeaktion med rektormaskerade for at bevare papirudgaven af Universitetsavisen. 1 Danmark scorer overraskende højt, i en nyligt offentliggjort rapport fra den liberale tænketank “The Lisbon Council”, der sammenligner vilkår i 17 lande. Australien, England og Danmark har de bedste videregående uddannelsessystemer med det bredeste optag af studerende, uden at der sker en sænkning af uddannelsesstandarden. Ifølge undersø- uni-universet redigeret af dalia siwan Topkarakter til uddannelse i Danmark Der er langt mellem danske forskerblogs, viser den første danske kortlægning af bloggen som forskningsmiddel. En ny undersøgelse foretaget af Bodil Christensen fra Danmarks Bibliotekshøjskole viser, at kun 67 forskere bruger web 2.0 som redskab til at formidle deres forskning. Ifølge undersøgelsen er det kun gelsen er Danmark angiveligt god til at bryde den sociale arv i unges uddannelsesvalg, grundskolekvalifikationerne ligger tæt på, hvad universiteterne kræver, og endelig er Danmark god til at tiltrække udenlandske studerende. Tyskland, Østrig og Spanien havde de mindst effektive systemer. (Forskerforum, 20. nov. 2008). Kun 67 danske forskere på bloggen Russiske forskere har forsøgt at måle overnaturlige magters indflydelse på menneskers skæbne i forbindelse med flyvninger. Statistikken viser, at der i løbet af de sidste 20 års flyvninger i gennemsnit er 18 procent flere passageraflysninger på fly, der ender med at styrte ned eller havarere med et stort antal omkomne. få af forsker-bloggerne, der skriver de obligatoriske to gange om ugen, som mange bloggere mener er nødvendigt for at fastholde interessen for en blog. Størstedelen af de danske blogge har været i gang i mere end et år, og to ud af tre er mænd. De fleste af bloggerne er fra natur-videnskab eller humaniora. (Campus, 24. november 2008) Forskning i flystyrt og mirakler Lektor Lisbeth Olsen og ph.d.studerende Inge Rörig-Dalgaard, DTU Byg, har fundet en ny elektrokemisk metode til at bremse den ødelæggende saltnedbrydning af uerstattelige kulturværdier. Skulpturerne og andre udsatte monumenter, der ofte lider en stille død, kan dog ikke genskabes ved hjælp af den elektrokemiske meto- Initiativet til undersøgelsen blev taget, da den russiske forsker Valery Isakov fra Moskvas Universitet, læste et interview med den verdenskendte horrorforfatter Stephen King, der fortalte, at han efter et flystyrt havde ringet til lufthavnen for at høre, hvor mange passagerer der egentlig havde aflyst deres reservation forud. (Campus, 24. november 2008) Kulturbevarelse med elektrokemi Sabbatår mindsker frafald Der er 50 procent større risiko for, at studerende falder fra deres studium, hvis de kommer direkte fra gymnasiet, end hvis de har taget et eller flere sabbatår, viser en ny undersøgelse fra det Humanistiske Fakultet ved Aarhus Universitet. Hver sjette nye studerende med et eller to sabbatår falder enten fra eller skifter studium, mens Digitale undervisningsforløb For de studerende på landets universiteter er videostreaming eller sågar e-learning en sjælden vare i undervisningen. Derfor har tre forskere bag bogen ”Digitale medier og didaktisk design”, som netop er udkommet, forsøgt at give deres bud på, hvordan it og medier kan undersøtte læring på videregående uddannelser. Ved den kommende lederevaluering på Københavns Universitet (KU) kan lederne selv udpege de medarbejdere, der skal evaluere dem. Medarbejderrepræsentanterne i Hovedsamarbejdsudvalget (HSU) forudser, at nogle af lederne vil vælge rygklappere. Næstformand i HSU, Poul Erik Krogshave, kalder situationen barok og sammenligner med undervi- de. Til gengæld stoppes den videre nedbrydning ved at sætte elektroder på for eksempel en sandstensskulptur og skabe et jævnstrømsfelt, hvor de opløste salt-ioner, der hovedsageligt stammer fra havgus og vejsalt, vil vandre mod henholdsvis de positive og negative elektroder. (DTU Avisen, 3. november 2008) det samme gælder for mere end hver fjerde, som netop lige har fået studenterhuen samme sommer. Rapporten slår den statistisk signifikante sammenhæng fast, men konkluderer dog ikke noget om, hvad der er årsag og virkning. Undersøgelsen kan downloades fra www.humaniora.au.dk/sabbat. (HUMavisen 64, nov.-dec. 2008) En af pointerne i bogen er, at man bare skal kaste sig ud i det, siger medforfatteren Pernille Rattleff. I bogen kan undervisere hente inspiration fra beskrivelserne af en række succesfulde undervisningsforløb. Desuden fremlægger forskellige forskere deres konkrete erfaringer og refleksioner. (Campus, 24. november 2008). Risiko for rygklapperevaluering serne, der i fuld offentlighed skal evalueres af samtlige studerende. Kritikken afvises af KU’s vicedirektør for HR og organisationsudvikling, Niels Balslev Wendelboe, der fastlår, at der er valgt en normalt anerkendt metode til evaluering. (Universitetsavisen, 21. nov. 2008) 1
Page 1 and 2: avis for copenhagen business school
Page 3 and 4: cbs observer 4 december 2008 3 Klas
Page 5 and 6: cbs observer 4 december 2008 5 læs
Page 7 and 8: cbs observer 4 december 2008 7 Dobb
Page 9: cbs observer 4 december 2008 9 Face
Page 13 and 14: cbs observer 4 december 2008 13
Page 15 and 16: cbs observer 4 december 2008 15 Led
Page 17 and 18: cbs observer 4 december 2008 17
Page 19 and 20: cbs observer 4 december 2008 19 On
Page 21 and 22: cbs observer 4 december 2008 21 Del
Page 23 and 24: cbs observer 4 december 2008 23 Not

Professoren bag pressemeddelelsen - CBS Observer

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?