Professoren bag pressemeddelelsen - CBS Observer

avis for copenhagen business school – handelshøjskolen december 2008 

avis for copenhagen business school – handelshøjskolen december 2008 

cbs OBSERVER 4 

Professoren bag pressemeddelelsen 

Da det blev afsløret, at SCA professor Johan Roos fra Handelshögskolan i Stockholm skulle være CBS’ næste rektor, 

var den velbevarede hemmelighed en nyhed for alle. Så hvem er Johan Roos? Pressemeddelelsen fra CBS gav perlerækken 

af kvalifikationer, men den fortalte ikke, at vores kommende rektor hugger sit eget brænde og jager elge i fritiden 

førstehåndsindtryk 

Af Bjørn Hyldkrog 

CBS’ kommende rektor er svenske 

Johan Roos, SCA professor i strategi 

og dekan for MBA-programmerne 

på Handelshögskolan i Stockholm. 

Det løftede CBS’ bestyrelsesformand, 

Anders Knutsen, sløret 

for mandag den 1. december 

2008. Johan Roos har tidligere 

været administrerende direktør 

for Imagination Lab Foundation i 

Schweiz, og før det har han været 

forsker på IMD i Lausanne, BI 

Handelshøyskolen i Oslo og på 

Wharton School, Philadelphia. 

Alt det kan man læse i den pressemeddelelse, 

CBS’ sendte ud om 

udnævnelsen. Men hvem er Johan 

Roos? CBS OBSERVER kontaktede 

ham for at få lidt mere at vide om 

manden bag pressemeddelelsen. 

Det fik vi – ikke på skånsk, men 

på svensk, selv om Johan (med 

et næsten stumt ”h”) Roos kun 

bor halvanden times kørsel fra 

København: 

- Jeg er gift med Madeleine, 

der er læge og har en lægevidenskabelig 

ph.d.. Vi har to sønner, 

August på 15 og Quintus på 13. 

Siden vi flyttede tilbage til Sverige 

fra Schweiz i sommeren 2007 har 

vi boet i Örkelljunga i nordvest 

Skåne – en lille by og selvstændig 

kommune med 10.000 indbyggere, 

der kalder sig for "Sveriges sydligste 

skovkommune”, fortæller Johan 

Roos og tilføjer: 

- Madeleine funger ikke længere 

aktivt som læge, men er blevet 

lokalpolitiker. 

Om sig selv fortæller Johan 

Roos, at han efter bedste evne holder 

sig i god form gennem løbe- og 

styrketræning, og at han holder 

meget af at gå på jagt. Sidstnævnte 

optager ham en pæn del af efterårets 

weekender. 

Storfamiliegården i Skåne 

Hjemmet i Örkelljunga er en trelænget 

gård i skovbrynet, og Johan 

Roos er selv ude med kædesaven, 

når det lille skovbrug på 90 hektar 

skal skoves. Gården blev oprindeligt 

købt som pensionistbolig 

af Johans morfar og mormor, og 

den blev siden overtaget af hans 

forældre, da de gik på pension. 

Da familien Roos flyttede tilbage 

fra Schweiz overtog de gården og 

indrettede den som decideret hjem, 

men det er hele Roos-slægtens 

tilflugtssted. Johans far på 80 og 

mor på 77 bor stadig i den ene 

længe, og hans bror, der bor i 

Storbritannien, har sit sommerhus 

lige ved siden af. 

- Når jeg er i Stockholm lidt over 

halvdelen af ugen, arbejder jeg 

koncentreret og bor i vores lejlighed 

i Gamla Stan. Resten af tiden 

arbejder jeg hjemmefra i mere landlige 

omgivelser, og det har fungeret 

ganske godt. Jeg skatter virkeligt 

dette dobbeltliv, fortæller Johan 

Roos og fortæller videre om fremtidsplanerne: 

- Jeg kommer nu til at flytte dette 

dobbelt-arrangement fra Stockholm 

til København, men præcist hvordan 

skal jeg først til at afklare nu. 

Jeg overvejer at finde en bolig i 

København, hvor jeg så sandsynligvis 

vil bo halvdelen af tiden, da 

det tager halvanden time at pendle 

med bil – og da vi kun har en bil i 

familien, bliver min første investering 

nok en lille miljøvenlig bil. 

Selv om der i pressemeddelelsen 

står, at en af Johan Roos’ centrale 

opgaver bliver at konsolidere CBS, 

nægter han at udtale sig om, hvad 

det eventuelt kan medføre: 

- Dels mener jeg overhovedet 

ikke, at man kan overføre erfaringer 

direkte fra en organisation til 

en anden, og jeg beundrer CBS’ 

bredde og mangesidighed meget. 

universitetsaviser - 8-11 eksamensvejledning - 12-13 året der gik - 16-17 fashion@cbs - 22-23 

Endelig en a-kasse der ved, hvem det handler om. 

CA a-kasse handler ikke om fællesskab eller solidaritet. Det handler om dig. Derfor får du som 

medlem også coaching, relevante kurser og et netværk på 31.000 højtuddannede – ganske gratis. 

HUSK! Meld dig ind senest 14 dage efter afsluttet uddannelse. Så har du ret til 12.480 kroner om 

måneden, hvis du står uden job i en periode. Læs mere på www.ca.dk, hvis du tænker på dig selv. 

Der var syv egentlige kandidater til stillingen som CBS' rektor fra næste sommer.. Men der var kun en, der komtil 

decideret ansættelsessamtale - til flere, faktisk. Johan Roos, familiemenneske og skovgænger, skifter professortitlen 

ud med en rektortitel til næste år. CBS OBSERVER fangede ham i Kastrup lufthavne på vej til Zürich.s 

Men mest af alt er jeg ydmyg over 

for, at jeg skal sætte mig meget 

grundigt ind i CBS, før jeg begynder 

at udtale mig. Jeg er altså ikke 

rektor endnu, og der er kun én 

rektor ad gangen på CBS, er Johan 

Roos’ udmelding. 

1 

KARRIERE KOMPETENCE FORSIKRING 

64-nov08-ann-kraemmerhuset_70x251 1 03-11-2008 11:06:01

2 

anmelderminer 

Af Martin Kølbæk 

Fotos: Jørn Albertus og Camp X 

Luften summede af forventning. Det 

var mens godt 120 CBS-studerende 

fandt deres pladser foran scenen på 

teatret. Nu skulle de tages i skole. 

Som et nyt skud på stammen til 

anderledes undervisningsformer 

var forelæseren blevet erstattet med 

fem skuespillere. De ville over den 

næste time opføre Den sømand han 

må lide – et stykke om arbejdskultur 

i Maersk. Den store finale efter 

aftenens tæppefald skulle så være 

en paneldebat bestående af tre 

fremtrædende erhvervsfolk, hvor 

forestillingen og kursets teori blev 

sat i perspektiv. 

Camp X Rialto – et lille intimt 

sted, hvor selv dem på bagerste 

række sidder knap 20 meter fra 

skuespillerne – er et virkelighedsteater, 

hvor skuespil og virkelighed 

sættes sammen. Aftenens emne 

var personlig overlevelse i en af 

Maersks kældre, hvor fem medarbejdere 

med stigende dedikation 

kæmper for at undgå fyring. 

Dermed ikke sagt, at det dystre 

tema kom på bekostning af underholdningen. 

Man kunne godt forestille 

sig, at en enkelt eller to blandt 

de studerende i kurset Corporate 

Social Responsibility (CSR) havde 

trukket på smilebåndene, da de fik 

at vide, at dagens undervisning var 

erstattet af underholdning – men 

det var intet i forhold til de latterbrøl, 

der senere gav genlyd i det 

intense teater. 

Realistisk billede 

I løbet af forestillingens fem kvarter 

lykkedes det skuespillerne at synge, 

råbe i munden på hinanden, slå 

hinanden, spille fodbold uden bold, 

rive scenen fra hinanden, og hoppe 

rundt med en adræthed og præci- 

sion, som selv Caroline Wozniaki 

må se langt efter. 

Stor applaus. Og så overgik aftenens 

oplevelser paneldebat, hvor 

man til lejligheden havde inviteret 

tre erhvervsfolk: Mads Øvlisen, tidligere 

direktør for Novo Nordisk, 

adjungeret professor på CBS og 

medlem af FN’s Global Compact 

Committe (med mere); Anne Mette 

Christiansen, Senior Manager 

“Sustainable Business Solutions” i 

PriceWaterhouseCoopers og Jesper 

Topp Wolthers, Corporate HR 

Manager i Cowi A/S. 

Hvorvidt det var den nu løsslupne 

stemning eller en generel 

interesse for emnet er ikke til at 

sige, men spørgsmål manglede der 

ikke, og debatten fortsatte i godt og 

vel halvanden time efter tæppefald. 

Da det var færdigt, kommenterede 

Jesper Topp Wolthers på aftenen: 

- Forestillingen og den efterføl- 

avis for copenhagen business school – handelshøjskolen 

Læring gennem skuespil 

Et helt kursushold gik i teatret for at opleve og diskutere Corporate 

Social Responsibility. CBS OBSERVER bringer her en reportage 

gende debat giver de studerende et 

realistisk billede af, at hverdagen 

er en anden i 

erhvervslivet end 

i teoribøgerne. 

Det giver en 

praktisk indsigt 

i, at folk er 

forskellige, og 

kendskab giver 

fordele. 

Bro mellem 

teori og 

praksis 

Indsigten er 

grundliggende 

for projektet, 

der er led i et 

internationalt 

program, hvor fem universiteter 

i Europa afprøver nye undervisningsmuligheder. 

Mette Morsing fra 

Center of CSR og initiativtager til 

‘Forestillingen og den 

efterfølgende debat giver 

de studerende et realistisk 

billede af, at hverdagen er 

en anden i erhvervslivet end 

i teoribøgerne. Det giver en 

praktisk indsigt i, at folk er 

forskellige, og kendskab 

giver fordele. 

Jesper Topp Wolthers 

Corporate HR Manager I 

Cowi A/S 

arrangementet, var ovenud positiv 

over forløbet. 

- Igennem initiativer 

som dette 

begynder de 

studerende at forstå, 

at teori ikke 

kun bliver inden 

for universitetets 

mure, men at det 

har et formål. 

Og netop bindeleddet 

mellem 

teori og praksis 

er i højsædet, 

for som Mette 

Morsing siger, så 

handler det om 

at skabe en debat 

og få de studerende 

til at forstå, at det, de ser, 

lærer og hører timerne, også er det, 

der bliver anvendt i virkeligheden. 

- Man husker også bedre gen- 

Skuespillerne kastede sig rundt på 

scenen i stykket ”Den sømand han 

må lide” om fem ansatte i Maersk 

som kæmper for at undgå fyring. 

nem oplevelser, end ved at se på 

et notespapir. Så er det klart, at det 

hjælper, når skuespillet er i top, 

uddyber Mette Morsing. 

Den begrænsende faktor ved 

ideen er prisen, for det er ikke 

gratis at skaffe så mange billetter, 

og der er kun få teatre, der sætter 

virksomheder i fokus. Når det er 

sagt, så mener Mette Morsing helt 

sikkert, at undervisningsformen kan 

bruges tværfagligt, og hun håber, 

at der vil komme flere af den slags 

initiativer i fremtiden. 

De studerendes mening 

Også på de studerendes stolerækker 

så man med velvilje på initiativet. 

Ud over at have fået sig et 

par gode grin var det flere af kursusdeltagernes 

indtryk, at de fik et 

uddannelsesmæssigt udbytte: 

- Det er spændende at få lov at 

opleve og høre kendte erhvervsfigurer 

snakke om noget, som man 

læser om i timerne. Det er mere 

realistisk, og man får en anden 

måde at forholde sig til læring på, 

var et af udsagnene. 

De fleste gav udtryk for bred 

enighed om, at læring gennem 

skuespil måske ikke var så useriøst, 

som det umiddelbart kunne lyde – 

at man husker lektionen bedre, når 

man har en konkret oplevelse at 

huske den på. Så måske bliver det 

ikke sidste gang, CBS sender studerende 

i teatret for at blive klogere. 

1 

Oplev billeder og lyd fra forestillingen 

og paneldebatten på 

http://cbsobserver.dk/ 

Efter stykket var der halvanden times paneldebat med adjungeret professor på CBS og tidligere Novo Nordisk-direktør Mads Øvlisen (til venstre), Corporate HR Manager i Cowi, Jesper Topp 

Wolthers (nummer to fra venstre) og Senior Manager i PriceWaterhouseCoopers, Anne Mette Christiansen (nummer to fra højre). Debatten blev styret af professor Mette Morsing (yderst til højre), 

som også havde taget initiativ til arrangementet. I billedet til højre demonstrerer en af de lidende sømænd, at man kan tænke så meget inde i boksen, at man bliver lukket helt af.

cbs observer 4 december 2008 3 

Klassens bedste. 

MacBook forener det hele, overalt. 

Oplev selv en MacBook hos Københavns nye Apple Premium Reseller. 

Fra Microsoft Office ® til indbygget Wi-Fi, fra videochat til iTunes – MacBook har det hele. 

Kom ind i butikken, og hør om vores studierabat, og se, hvordan MacBook forener det hele. 

© 2008 Apple Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Apple og Apple-logoet er registrerede varemærker tilhørende Apple Inc. og registreret i USA og andre lande. 

Microsoft Office og Windows sælges separat. 

Eplehuset 

Frederiksborggade 8 

1360 København K 

Tlf. 33 34 66 00, www.eplehuset.dk

4 


Dansk forskningsledelse på rigtig engelsk 

Forskningsdekan Alan Irwin har fejret et års jubilæum på CBS og har overstået læretiden. Der har undervejs været nogle 

overraskelser, men billedet er klart: han er faldet godt til. CBS OBSEREVER tager pulsen på manden, der har sin finger på 

takterne fra CBS’ hjerteblod 

one year later 

Af Per Durst-Andersen 

Foto: Rie Neuchs 

Avisens udsendte møder en glad, 

men noget overrasket Alan Irwin 

lige uden for hans kontor på 

Solbjerg Plads – aftalen var ikke 

registreret i den elektroniske 

kalender. Alan Irwin var på vej 

ned i kantinen for at hente noget 

at spise, og jeg slår følge for at 

udnytte den knappe tid, der resterer 

inden næste møde. Da vi vender 

tilbage, og dekanen skal til at tage 

for sig af retterne, opdager han, at 

han i stedet for kniv og gaffel har 

taget to gafler. 

- The dean is a genious! udbryder 

han spontant og griner. 

Under hele 

interviewet kæm- 

per dekanen 

bravt med at få 

spist måltidet 

med gaffel og 

gaffel. Og trods 

de svære odds 

lykkes det ham 

uden synlige 

mén. 

Alan Irwins 

facon og dygtighed 

har taget 

kegler hos de 

ansatte på CBS. Flere har sagt, at de 

gerne havde set dekanen som Finn 

Junge-Jensens afløser på rektorposten 

– dette blev dog forhindret af 

en lille passus i stilllingsopslaget: 

Ansøgeren skal beherske dansk. 

Selv om Alan Irwin gør sig store 

anstrengelser – han er dansk gift 

og modtager dansk-undervisning 

jævnligt – er han endnu et stykke 

fra målet. Lidt mere dansk på 

arbejde ville givetvis intensivere 

indlæringsprocessen. 

Sammenligningen mellem Alan 

Irwin og rektor er ikke taget ud af 

den blå luft. De ligner hinanden 

på ét punkt: begge har en udpræget 

sans for at indprente sig en 

persons ansigt, navn og jobfunktion. 

Hvilket naturligvis giver bonus 

hos de ansatte. 

Overraskelserne 

Alan Irwin føler selv, at han er 

accepteret nu, men det tog sin tid: 

- Da jeg kom, blev jeg overrasket 

over, at man ligesom trådte et 

skridt tilbage for at betragte mig. 

Eksamens perioden tog lidt over et 

halvt år. Jeg havde ikke forventet 

den form for reservation. 

Alan Irwin blev også overrasket 

over, at de danske ph.d.-studerende 

betragter sig selv som studerende, 

selv om de er meget ældre 

end for eksempel de britiske. I 

udlandet er den ph.d.-studerende 

vant til at indgå i et team, hvilket 

gør vejledning nemmere og mere 

naturligt. Her i Danmark betragter 

man sig mere som et uafhængigt 

individ. 

Noget andet sprang også i øjne- 

‘Der var meget mere 

forskningsstyrke og 

forskningspotentiale på 

CBS, end jeg havde ventet. 

Og det siger jeg ikke for at 

være politisk korrekt. 

Jeg mener det. 

Alan Irwin 

forskningsdekan 

ne: Danskere går tidligt hjem fra 

arbejde – enten fordi de skal hente 

børn, købe ind eller lave mad, eller 

alle tre dele hvis man er ”super 

mother / super father”. 

- I starten virkede det underligt 

på mig, men senere fandt jeg ud af, 

at danskere tager fat igen om aftenen. 

På den måde bliver der ikke 

den store forskel mellem en dansk 

og en engelsk forsker. 

Men det var nu ikke det eneste, 

der slog den nytiltrådte dekan: 

- Der var meget mere forskningsstyrke 

og forskningspotentiale på 

CBS, end jeg havde ventet. Og det 

siger jeg ikke for at være politisk 

korrekt. Jeg mener det. 

Tværfaglig runde 

Da Alan Irwin tiltrådte – lidt forsinket 

i forhold til den oprindelige 

plan, for han var 

en dyr herre – 

tog han en runde 

på hele CBS. 

- Jeg ville ud 

for at lære folk 

at kende og lytte 

mig til, hvad der 

egentlig foregik, 

og hvad folk 

egentlig havde af 

tanker og forestillinger. 

Og jeg 

fandt ud af, at 

der er masser 

af tværfaglighed. Det var i 

den grad opmuntrende. Det er så 

spændende, når man arbejder på 

tværs af grænser og institutter. 

Men jeg 

fandt også ud af, at der manglede 

professionalisme enkelte steder – 

for eksempel i forbindelse med den 

interne ”review process”. Også her 

må vi være omhyggelige og fokusere 

ensidigt på kvaliteten. 

Kvalitet og internationalisering er 

ord der går igen hos dekanen. Han 

ønsker en mere kritisk holdning – 

ikke kun hos den enkelte forsker, 

men også forskerne imellem. Der 

må hankes op i den lokale forskningskultur. 

Kollegerne skal læse 

og kritisere hinanden for at vi kan 

præsentere os selv på bedst mulig 

måde i den nationale og internationale 

offentlighed. 

Forskningskvalitet 

Denne samme kvalitative tankegang 

ligger bag de nyligt oprettede 

World Class Research Environments: 

- Når man som her på CBS har 

en stor bredde, 

er man nødt til at udpege områder, 

der har tyngde og er særligt prominente, 

og som dermed også kan 

virke som blikfang. På den måde 

kan de fungere som magneter for 

andre, danske såvel som udenlandske 

forskere. Det skal ikke være 

hemmelige klubber med logeagtigt 

præg – grænserne skal på alle mulige 

måder være åbne. 

Dekanen ser i det hele taget høj 

forskningskvalitet som det vigtigste, 

fordi det er en forudsætning 

for – om end ikke lig med – god 

undervisning og god formidling. 

Høj forskningskvalitet er dog i 

følge dekanen ikke det samme som 

et A-tidsskrift. 

- Der er altid en latent fare 

for, at et A-tidsskrift præsenterer 

”normal science”. Derfor er en 

A-tidsskriftsartikel ikke et kvalitetsstempel, 

blot et tegn på kvalitet. Jeg 

er ikke tilhænger af at evaluere en 

artikel eller en bog på baggrund 

af udgivelsesstedet alene. Vi spiller 

spillet her på CBS, men vi har også 

vore egne regler. 

Formidlingsforce 

Alan Irwin er selv en international 

anerkendt forsker, men har altid 

været særdeles interesseret i at 

formidle sit stof til en 

større offentlighed. 

Og det har han 

altid været 

glad for, selv 

om han indrømmer, 

at 

man mister 

noget af det faglige under selve 

processen. 

- Men det er rigtigt dejligt at se 

så mange CBS-folk i TV. Der er 

mange, der ville ”kill us” for at 

blive eksponeret på den måde. Det 

er noget, der batter. 

Selv om dekanen ser forskningen 

som den nødvendige forudsætning 

for al øvrig aktivitet, understreger 

han – som den diplomat han også 

er – at der skal være en balanceret 

vægtning af forskning, formidling 

og undervisning. 

Ikke på lynvisit 

Dekanen er ikke på gennemrejse, 

understreger han: 

- Jeg er her ikke kun for en treårig 

periode med dejlig lav skat 

som udenlandsk forsker. Jeg føler 

mig vitterlig hjemme og vil gerne 

blive her. Også selv om det selvfølgelig 

er lidt af en udfordring at 

være eneste ikke-dansker her på 

direktionsgangen. Der er egentlig 

ikke så store forskelle mellem danskere 

og englændere, selv om danskere 

tror det – englændere opfattes 

ofte som meget formelle, men 

er det i virkeligheden ikke. 

Alan Irwin er lige blevet gift, og 

ser med stor fortrøstning frem på 

de kommende år. Også for CBS 

som institution, selv om Dalgas 

Have endnu ikke er fuldt integreret, 

men det arbejdes der på. 

- Lidt fysisk nærhed kunne være 

løsningen, afslutter dekanen og 

haster videre til det næste møde 

med 20 minutters forsinkelse. 

1 

Alan Irwin fokuserer som forskningsdekan 

på kvalitet og internationalisering. 

Og han går så 

meget op i sit arbejde, at hans 

snak med CBS OBSERVER førte 

til, at han kom 20 minutter for 

sent til næste møde.


læst på cbsobserver.dk 

redigeret af dalia siwan 

CBS Students vandt ikke over sofaen 

Da CBS-valget til studienævn, Akademisk 

Råd og CBS' bestyrelse sluttede fredag den 

28. november 2008, havde 14,2 procent af de 

stemmeberettigede stemt. Det er noget højere 

end sidste år, hvor valgdeltagelsen var 13,43 

procent. I alt er der i år 2.420 personer, der 

har stemt ud af de 16.518 studerende plus 

520 VIP’ere. Dermed lykkedes det ikke for 

CBS Students for alvor at få skovlen under 

sofaen ved årets valg. 

Et grønnere, mere bæredygtigt CBS 

Nu skal Frederiksbergs blå campus blive 

meget mere grønt og bæredygtigt. Selv om 

CBS ikke forsker i miljø eller udvikling af 

grøn energi, er virksomheden det første danske 

universitet, der indgår en kurveknækkeraftale 

med Elsparefonden. 

Aftalen vil i sidste ende betyde, at højskolen 

skal udlede mindre CO2 og dermed aflaste 

klimaet – eksempelvis ved at computerne 

Rettelse: Gert Bechlunds Blå Bog 

Topscorer ved bestyrelsesvalget blev CBS 

Students’ formand Henrik Thorn med 275 

personlige stemmer efterfulgt af Uffe Jørstad 

Gade med 230 stemmer. Det betyder, at 

Henrik Thorn fortsætter i bestyrelsen i to år 

endnu. Uffe Gade må nøjes med et år, hvorefter 

hans plads kommer på valg for en toårig 

periode. Ved valget til Akademisk Råd blev 

Maja Nyvold fra CBS Students den markante 

stemmesluger med 329 stemmer. 

rundt om på campus automatisk slukker sig 

selv, hvis ikke de bliver brugt i en halv time. 

Dermed står de ikke og kører om natten, og 

det kan spare en stor mængde strøm. 

CBS forventer, at strømforbruget over de 

næste tre år bliver mindst 197.000 kWh mindre 

end forbruget i 2007. Det svarer til en 

reducering af strømforbruget på tre procent. 

To CBS-uddannelser akkrediteret til fulde 

Både HA(jur.) og cand.merc.(jur.) kom igennem 

den første runde akkrediteringer af de 

eksisterende videregående uddannelser uden 

de store ridser i lakken. Eneste anmærkning 

af betydning var, at dialogen med aftagere og 

dimittender mangler systematik. CBS er dog 

allerede i gang med at etablere aftagerpaneler 

på institutniveau, som skal sætte yderligere 

system i dialogen. 

Ud af de 37 eksisterende uddannelser, der 

Skilte CBS-enheder connectes igen 

Det tidligere CBS Connect – CBS Career 

Center, CBS Alumni og CBS Corporate 

Relations – er nu, efter et halvt års adskillelse, 

igen samlet i én enhed med det nye 

navn, CBS Business Relations. CBS Connect 

– erhvervslivets samlede indgang til CBS – 

blev i foråret 2008 splittet og lagt ind under 

CBS OBSERVER afholder i år en stor julekonkurrence 

med gode præmier. Kniber det med 

SU’en, eller ender du altid at få uldsokker i 

julegave, har du her chancen for at være med 

i lodtrækningen om to Samsung 24" fladskærme 

og en MacBook fra Apple. Og jo flere af 

konkurrencens spørgsmål, du svarer på, jo 

bedre vinderchancer har du. 

var udtaget til denne første akkrediteringsrunde, 

fik 19 – herunder de to fra CBS – en 

fuld seksårig akkreditering, mens 13 fik en 

treårig akkreditering, hvorefter de skal vurderes 

igen. 

De sidste fem uddannelser har fået en betinget 

akkreditering. Det er i praksis et gult kort, 

hvor de har et år til at bringe forhold, som 

Akkrediteringsrådet har kritiseret, i orden – 

ellers risikerer uddannelserne at blive lukket. 

forskellige administrative enheder; Career 

Center under Studieadministrationen og de to 

øvrige under Corporate Relations. Det viste 

sig, at den mest hensigtsmæssige opdeling 

var at samle enhederne igen under ledelse af 

Jette Ryttersgaard, som hidtil har stået i spidsen 

for CBS Corporate Relations. 

Stor julekonkurrence på cbsobserver.dk 

Tilmeld dig cbsobserver.dk's nyhedsbrev 

og få en reminder, hver gang redaktionen 

lægger et nyt spørgsmål på webavisen. 

Præmierne er stillet til rådighed gennem 

CBS OBSERVERs annoncebureau, DG Media. 

Julekonkurrencens vindere vil blive kontaktet 

umiddelbart efter lodtrækningerne den 

8., 15. og 24. december 2008. 

CBS OBSERVER bragte i seneste nummer et interview med campusdirektør Gert 

Bechlund, hvor der var tilknyttet en fejlbehæftet Blå Bog. Redaktionen beklager og bringer 

her den rigtige: 

1966: Løjtnant af reserven ved Kongens Jydske Fodregiment 

1972: Cand.polyt. (E-retning) fra Danmarks Tekniske Højskole 

1972: Ansat ved Handelshøjskolen i København 

(fagområdet datamatik og it-sikkerhed) 

1972-1994: Underviser på HA, cand.merc., HA(dat.), cand.merc.(dat.) og HD 

1977-2000: Lektor i Informatik 

1985-1993: Institutleder for Datalogi og Systemvidenskab 

i sammenlagt syv år i perioden 

1985-1994: Organisationspolitisk engageret som medlem af blandt andet 

Fakultetsrådet, Budget- og Forretningsudvalgene og formand for det 

daværende meget omtalte Lokaleudvalg 

1994-2000: Dekan for Det erhvervsøkonomiske Fakultet 

1995: Kaptajn af reserven ved Jydske Dragonregiment 

2000-2006: Universitetsdirektør for CBS 

2006-: Campusdirektør for CBS 

Ud over disse hverv er Gert Bechlund blandt andet rådgiver inden for akkreditering og 

har deltaget i en række internationale Peer Reviews. 

ISBN 978-87-574-1903-0 

1. udgave 2008 

254 sider – hæftet 

Pris kr. 375,- (inkl. moms) 

Jurist- og Økonomforbundets Forlag 

ISBN 978-87-574-2008-1 





ISBN 978-87-574-1602-2 


356 sider – hæftet & ill. 



ISBN 978-87-629-0354-8 




Handelshøjskolens Forlag 

Jurist- og Økonomforbundets 

Forlag 

Borgerinddragelse 

Demokrati i øjenhøjde 

af Anne Tortzen 

Borgerinddragelse – demokrati i øjenhøjde er 

på én gang en debatbog og en håndbog. Bogen 

er et opråb til lokalpolitikerne om at gå 

mere i dialog med borgerne. Udfordringen er at 

holde liv i engagementet og fællesskabsfølelsen 

i en tid, hvor individualismen råder. Bogen 

indeholder en række best practice eksempler 

på borgerinddragelse i danske kommuner og 

regioner samt redskaber til bedre borgerinddragelse. 

Lovgivningsprocessen i praksis 

af Aage Frandsen 

Lovgivningsprocessen er beskrevet i grundloven 

og Folketingets forretningsorden, men 

denne formelle beskrivelse svarer langt fra til, 

hvordan det foregår i praksis. Formelt er regeringen 

og Folketinget fælles om lovgivningen, 

men i praksis har de ikke samme indflydelse. 

På samme måde giver Folketingets forretningsorden 

langt fra det reelle indhold af lovgivningsarbejdet. 

Bogen belyser, hvordan lovgivningsprocessen 

foregår fra idé til vedtagelse. 

Markedsret del 3 

5. udgave 

af Palle Bo Madsen 

Markedsret Del 3 handler om de lovbestemte 

ene-rettigheder – immaterialretten. Bogen knytter 

sig til Markedsret Del 1 om konkurrencebegrænsningsretten, 

som udkom i 5. udgave i 

2006, og Markedsret Del 2 om markedsføringsretten, 

som udkom i 5. udgave i 2007. 

Lederi på dansk 

af Erik Johnsen 

Bogen sætter fokus på, hvad vi rent faktisk gør 

her i landet, når vi siger, at vi udøver ledelse. 

Har dansk ledelse sin specielle egenart? Har 

vi en særlig lederadfærd og ledelsesstil? 

Grundlaget for forfatterens redegørelse er det 

omfattende arbejde, der de seneste 10 år er 

foregået og stadig foregår på CAMS-COPENHA- 

GEN. Centret er bemandet med folk, der har 

levet en stor del af deres tilværelse som chefer 

i private og/eller offentlige virksomheder. 

Der er således tale om erfaringsbaseret ledelse. 

Handelshøjskolens 

Forlag 

Lyngbyvej 17 · Postboks 2702 · 2100 København Ø 

Tlf. 39 13 55 00 · Fax 39 13 55 55 

forlag@djoef.dk · www.djoef-forlag.dk 

nyt 

juridisk 

forlag

6 

Kun hver fjerde nyansatte ph.d.studerende 

er i dag ansat inden for 

samfundsvidenskab og humaniora. 

For ti år siden var det hver tredje. 

Faldet er primært sket inden for de 

sidste par år og skyldes den politiske 

prioritering af globaliseringsmidlerne. 

Dansk Industri (DI) har meldt 

klart ud, at globaliseringsmidlerne 

bør gå til de områder, der efter 

DI’s opfattelse skaber vækst i samfundet: 

De forskningstunge virksomheder 

har brug for forskning 

i teknik, natur og sundhed, mens 

også ledelse og organisation har en 

vis betydning. 

Når DI melder så klart ud, så er 

det fordi de kobler de forskningstunge 

virksomheders interesser 

sammen med vækst og konkurrencekraft. 

Andre dele af erhvervslivet 

har dog også brug for forskning, og 

her er det ikke nødvendigvis teknik, 

der står øverst på ønskelisten. 

Forskningsmidler og ph.d. 

Det har stor betydning, hvordan 

globaliseringsmidlerne fordeles, 

fordi det er de eneste nye forskningsmidler, 

der tilføres universiteterne. 

Ph.d.-produktionen er et 

fast element i nøglen til, hvordan 

globaliseringsmidlerne fordeles 

universiteterne imellem. CBS’ andel 

af globaliseringsmidlerne beregnes 

efter 50-40-10 modellen (studenterproduktion, 

ekstern finansiering og 

ph.d.-produktion) – og sidste år fik 

CBS en af de laveste andele af globaliseringsmidlerne. 

Politikerne har for flere år siden 

aftalt, at ph.d.-midlerne fra globaliseringspuljen 

skal fordeles, så 90 

procent af dem går til naturvidenskab, 

sundheds- og teknisk videnskab 

samt it. Kun ti procent af midlerne 

skal gå til samfundsvidenskab 

og humaniora. Denne fordeling 

gælder fra 2006 til 2010. 

Det sætter CBS i en dobbeltklemme. 

CBS’ andel af globaliseringsmidlerne 

bestemmes til dels af, 

hvor mange ph.d.er, CBS uddanner. 

Men CBS får – sammen med resten 

af samfundsvidenskaben og den 


De forfordelte forskningsområder 

Dansk Industris opfattelse af, hvad der bedst tjener Danmarks konkurrencekraft, bestemmer, hvilke slags studerende, der 

kan blive forskere – eller i hvert fald har nemmest ved det. Men ikke alle i erhvervslivet er enige med denne opfattelse. 

Dansk Erhverv – der er erhvervsorganisation og talerør for videnserviceerhvervene og medicinalbranchen, der tilsammen 

står for 60 procent af den private forskning i Danmark – ønsker en bedre balance 

forskningspolitik 

Af Christina D. Tvarnø 

Tegning: Niels Poulsen 

Dansk Industris medlemsundersøgelse 

DI er en organisation for erhvervslivet, hvis medlemmer spænder fra 

de største til de mindste virksomheder inden for den klassiske fremstillingsvirksomhed 

over it, tele, energi, handel, transport og service 

til viden- og rådgivervirksomheden. Den nye undersøgelse fra DI, der 

omfatter 300 virksomheder og dækker mere end 70 procent af de samlede 

investeringer i forskning og udvikling, viser, at: 

• Godt70procentafdeforsknings-ogudviklingsaktivevirksomheder 

angiver, at mere relevant offentlig forskning vil få dem til at investere 

mere i forskning og udvikling i Danmark 

•Sammenholdermanvirksomhedernesforskningsbudgetmedderes 

ønsker til fremtidig offentlig forskning, vægter områderne teknisk 

videnskab, naturvidenskab og sundhedsvidenskab næsten 90 procent 

• Niafdetistørsteforsknings-ogudviklingsvirksomhederiDanmark, 

der tilsammen står for mere end halvdelen af alle forskningsinvesteringerne 

i Danmark, er fremstillingsvirksomheder. 

Kilde: Dansk Industri 

Bemærkede du også, hvordan 

de skulle stangspringe over 

deres hække i hækkeløbet?! 

humanistiske videnskab (de tørre 

videnskaber) – færre midler til at 

ansætte ph.d.er end de universiteter, 

der forsker og uddanner inden 

for teknik, sundhed, natur og jordbrug 

(de våde videnskaber). 

Det våde har sit på det tørre 

Der ansættes markant færre tørre 

ph.d.er end våde ph.d.er. Ifølge 

Danmarks statistik blev der i 2007 

ansat 1400 nye ph.d.-studerende 

inden for de våde videnskaber og 

436 inden for de tørre videnskaber. 

I 1996 var antallet 780 våde og 347 

tørre nyansatte ph.d.er. Der er altid 

blevet ansat forholdsvist flere våde 

end tørre ph.d.er, men de seneste 

års stigning af våde ph.d.er er markant. 

Tal fra Dansk Center for Forskningsanalyse 

viser, at nyansatte tørre 

ph.d.er i gennemsnit har udgjort 

cirka 30 procent – i 2002 blev der 

for eksempel 

ansat 31.5 

procent tørre 

ph.d.er. På fem 

år er dette tal 

faldet til 23,7 

procent i 2007. 

Udviklingen 

i antallet af 

nyansatte tørre 

og våde ph.d.studerende 

understøttes af 

DI’s dagsorden: 

- DI lægger 

vægt på, at 

den generelle 

forskningsoprustning sker inden for 

teknik, natur og sundhed. Derfor 

skal prioriteringen af globaliseringsmidlerne 

også ske inden for disse 

områder. Forskningen skal styrke 

konkurrencekraften og væksten i 

samfundet og ph.d.-midlerne skal 

prioriteres som den øvrige oprustning, 

forklarer Claus Thomsen, chefkonsulent 

i DI. 

I en undersøgelse, foretaget af 

DI, har både store og små virksom- 

‘Vi er i Dansk Erhverv 

utilfredse med, at der ikke 

er særlige programmer på 

finansloven, der gælder 

samfund og humaniora, 

og vi arbejder generelt for 

at tilføre flere midler til 

de tørre områder. 

Jannik Schack Linnemann 

forskningspolitisk chef, 

Dansk Erhverv 

heder inden for såvel fremstilling 

som service angivet, hvilke forskningsområder 

de betragter som 

værende særligt relevante for virksomheden 

i fremtiden. Her kom 

den tekniske videnskab ind på en 

førsteplads med 47 procent af markeringerne. 

- Det er i denne sammenhæng 

værd at bemærke, at den private 

forskning i videnserviceerhvervet i 

meget høj grad er inden for teknik 

og naturvidenskab, anfører Claus 

Thomsen. 

Teknologi = vækst, basta! 

DI konkluderer på baggrund af 

undersøgelsen, at globaliseringsmidlerne 

bør allokeres til de tekniske 

videnskaber, sundheds- og 

naturvidenskaben samt til ledelse 

og organisation for at understøtte 

dansk konkurrenceevne. 

- Det er ikke Dansk Industris 

synspunkt, at 

anden forskning 

ikke er vigtig, men 

globaliseringsmidlerne 

bør gå til 

den forskning, som 

virksomhederne 

efterspørger, for at 

styrke væksten og 

konkurrencekraften 

i samfundet, siger 

Claus Thomsen. 

Denne holdning 

støttes af 

Ingeniørforeningen 

(IDA), der forklarer 

den markante prioritering 

af forskning i natur og teknik 

med betydningen af samfundets 

teknologiske vækst: 

- Den teknologiske vækst er 

drivkraften for udviklingen af 

samfundet, og teknologisk forskning 

er nødvendig for at sikre en 

høj vækstrate og levestandard. 

Derfor støtter Ingeniørforeningen 

op om regeringens prioritering, 

siger Esben Søltoft, formand for 

Ingeniør foreningens Uddannelses- 

Nu går jeg - af 

princip - ind for 

fri konkurrence! 

Fri konkurrence 

på lige vilkår! 

og Forsknings udvalg, og fortsætter: 

- Samfunds videnskabelig og 

humanistisk forskning er også vigtig, 

men hvis væksten skal sikres, 

er det vigtigst at investere i naturvidenskabelig 

og teknisk forskning, 

fordi det er der, behovet er størst. 

Derfor mener Ingeniørforeningen, 

at balancen i fordelingen af ph.d.midlerne 

er rigtig ud fra de ressourcer, 

der er til rådighed. 

De tørre ude at svømme 

Ikke alle deler denne holdning. 

Dansk Erhverv er Danmarks næststørste 

erhvervsorganisation og er 

blandt andet talerør for videnserviceerhvervene 

og medicinalbranchen 

– to erhverv, der tilsammen 

står for 60 procent af den private 

forskning i Danmark: 

- Dansk Erhverv støtter op om 

regeringens øremærkning af midler 

til tekniske ph.d.-stillinger, fordi 

Danmark er bagud i forhold til 

udlandet på dette område. Men der 

skal være en bedre balance mellem 

våde og tørre ph.d.-midler – og det 

betyder, at der skal flere penge til 

ph.d.-stillinger indenfor samfund og 

humaniora, siger forskningspolitisk 

chef Jannik Schack Linnemann fra 

Dansk Erhverv, og fortsætter: 

- Vi er i Dansk Erhverv utilfredse 

med, at der ikke er særlige programmer 

på finansloven, der gælder 

samfund og humaniora, og vi 

arbejder generelt for at tilføre flere 

midler til de tørre områder. 

Store dele af erhvervslivet efterspørger 

andet end naturvidenskabelig 

og teknisk forskning. Mange 

virksomheder har behov for forskning 

i for eksempel innovationsledelse, 

informations og kommunikationsteknologi, 

arbejdsmiljø, offentlig-privat 

samspil og outsourcing. 

Disse behov er meget relevante, 

fordi det er serviceerhvervene, der 

ifølge Dansk Erhverv er Danmarks 

største jobskaber og vækstmotor. 

1


Dobbelt skævvridning 

Den politiske prioritering af, hvad der skal forskes 

inden for i Danmark, slår klart igennem på 

ph.d. -niveauet, viser en DJØF analyse baseret 

på tal fra Danske Universiteter. Det er otte 

gange nemmere at blive våd forsker end tør 

forskningspolitik 

Af Christina Tvarnø 

Tørre tal viser, at den våde forskning 

har særdeles gode vilkår i 

tiden. Måske for gode. Inden for 

sundhedsvidenskaberne, naturvidenskaberne 

og de tekniske 

videnskaber kan hver syvende studerende 

få en ph.d. stilling. Inden 

for samfundsvidenskaben er det 

kun hver 58. studerende, der kan 

få en ph.d. stilling. Det viser DJØFs 

undersøgelse. 

Sat på spidsen er resultatet, at 

for eksempel halvdelen af dimittenderne 

fra Naturvidenskab på 

Københavns Universitet i 2010 vil 

kunne optages på ph.d.-uddannelser. 

Disse ph.d.er vil så igen senere 

bidrage til at øge den andel af globaliseringsmidlerne, 

der vil tilfalde 

Københavns Universitet. 

Ingeniørforeningen kan godt se, 

at der kan være tale om en skævvridning: 

- Set fra den samfundsfaglige vinkel, 

kan der da godt være tale om 

en favorisering, hvis fordelingen 

af globaliseringsmidler bliver gjort 

afhængig af den opprioritering af 

de sundheds, naturvidenskabelige 

og tekniske ph.d.'ere, man har 

lagt op til i Globaliseringsaftalen. 

Men det skal jo ses som udtryk for 

en klar politisk prioritering, siger 

Esben Søltoft, IDA og fortsætter: 

- For i den forbindelse er det 

altså meget vigtigt at holde sig klart 

for øje, hvad formålet med netop 

Globaliseringsmidlerne var: nemlig 

at styrke Danmarks konkurrenceevne 

– hvilket er en klar politisk 

ambition, som man kan være enig 

eller uenig i, og som kan have den 

konsekvens, at samfundsvidenskaben 

umiddelbart kommer under 

pres. 

Det virker faktisk dobbelt skævvridende 

– i hvert fald for CBS. 

Først tildeles der mere end tre 

gange så mange ph.d.-midler til de 

våde videnskaber. Siden tildeles 

universiteterne globaliseringsmidler 

på baggrund af blandt andet 

omfanget af det enkelte universitets 

ph.d.-produktion. CBS taber således 

både på kort og lang sigt og i flere 

omgange – dels fordi CBS tildeles 

få ph.d.-midler, dels fordi en lav 

ph.d.-produktion betyder en lavere 

andel af globaliseringsmidlerne, og 

endelig fordi globaliseringsmidlerne 

udgør samtlige nye forskningsmidler 

til universiteterne. 

Ph.d. til de mest ph.d.-egnede 

Danmarks Erhvervs forsknings- 

Akademi, DEA, er oprettet med 

opbakning fra forskellige forskningsråd, 

universiteter og erhvervsorganisationer 

i Danmark. DEA er 

en tænketank og samfundsdebattør 

med det mål at fremme erhvervsforskningen 

i Danmark på tværs 

af forskningsinstitutioner, virksomheder 

og organisationer. Som tænketank 

kommenterer DEA generelt 

ikke konkrete tal, men DEA har en 

holdning til fordelingen af ph.d.midler 

generelt. 

- Vi vil ikke kommentere de 

konkrete tal i artiklen. Men i DEA 

mener vi generelt ikke, det er nogen 

god ide, at alle midler til forskeruddannelse 

på forhånd fordeles på 

hovedområderne. Midlerne burde 

gives i åben konkurrence, så de 

bedste kandidater – uanset fagområde 

– har mulighed for at tage en 

ph.d., forklarer vicedirektør Stina 

Vrang Elias, DEA, og fortsætter: 

- Man kan jo risikere, at der ikke 

er tilstrækkeligt med talent inden 

for et hovedområde – og dermed, 

at unge mennesker, der i virkeligheden 

ikke besidder de rette kompetencer, 

ender med en ph.d., mens 

unge talenter fra andre hovedområder 

ikke har mulighed for at skabe 

sig en forskerkarriere. 

Skævvridning i universiteternes 

tildeling af ph.d.-midler, og at dette 

er konsekvensen af en klar politisk 

prioritering, er ikke til at komme 

uden om. Imidlertid efterspørger en 

stor del af erhvervslivet en anden 

balance. Men selv om der altså er 

argumenter for, at en anden fordeling 

kunne være på sin plads, er 

det for sent. Politikerne er netop er 

blevet enige om at fordele størstedelen 

af globaliseringsmidlerne i 

2009 til strategisk forskning inden 

for klima, energi, miljø, fødevarer 

og sundhed. 

1 

Nogle nøgletal for videnserviceerhvervene 

• Deprivateserviceerhvervudgøridagmereend60pct.afdensamlede 

økonomiske aktivitet i Danmark. 

• Mereend80pct.afallenyejobskabesiservice,ogdeterogsåher, 

to tredjedele af værditilvæksten skabes. 

•Idagskaberservicevirksomhederflereeksportarbejdspladserend 

fremstillingsvirksomheder. 

•DendanskevidenservicesektorliggernummerétiEU-27,nårdet 

gælder værdiskabelse pr. medarbejder. 

•Videnservice udgør mere end 30 pct. af værditilvæksten i Danmark. 

• Videnserviceharværetdenstørstejobmotordeseneste15årog 

skabt næsten 100.000 nye jobs i perioden 1993-2003. 

Kilde: Dansk Erhverv 

For CBS' nyeste studerende er Service Center i Solbjerg Plads’ ankomsthal bare fast inventar, men det er faktisk 

en nyskabelse. Nøgleordet er service for (fra venstre) Bettina Selch, Louise Dige Fawcett, Mette Barnkob, 

Alice Lehrgreen, Ulla Bechlund, Asma Belhaj og Allan Stockfleth Olsen. 

Omstilling i omstillingen 

Der er nye tider i omstillingen på Solbjerg Plads. Lilla farver, mere 

service og helt nye opgaver præger det nye Service Center, der har 

erstattet omstillingsbord og informationsskranke fra før sommerferien 

udbredt service 

Af Ingrid Amalie Thorn 

Foto: Liselotte Østergaard 

Den er godt nok lilla. Den nye, 

store modtagelsesskranke i 

Solbjerg Plads’ ankomsthal skulle 

også gerne være nem at få øje 

på. For det nye, konceptudviklede 

Service Center handler om 

at blive taget imod på den bedst 

mulige måde, og så skal man 

kunne se, hvor man skal henvende 

sig. Men det er ikke den 

eneste nyskabelse i lokalerne, der 

tidligere husede omstillingen og 

informationsskranken. 

Baggrunden for at gentænke 

koncepterne og etablere det nye 

Service Center er egentlig ganske 

ligetil, fortæller campusdirektør 

Gert Bechlund: 

- Der var kort sagt behov for 

bedre service. CBS huser efterhånden 

et utal af forskellige 

aktiviteter og bliver benyttet af 

flere tusinde personer hver dag. 

For mange er det svært at finde 

rundt i CBS’ mange bygninger, og 

at holde styr på de mange arrangementer 

er mindst lige så svært. 

Derfor er den oprindelige omstilling 

nu blevet udvidet med en 

egentlig reception, hvor man kan 

få personlig hjælp, fortæller Gert 

Bechlund og tilføjer: 

- Samtidig har vi lagt øget fokus 

på og etableret faciliteter til selvbetjening. 

Nu kan man tjekke skemaer 

på pc-skærme ved receptionen, 

og der er udarbejdet bedre vejvisere 

for hele campus-området samt 

kort over de enkelte bygninger. 

Opbakning til bedre service 

Omdrejningspunktet for det nye 

Service Center er service. Men 

uden assistance fra resten af CBS 

er det ikke muligt at yde en god 

service. 

- Telefonomstillingen er ofte 

det første sted, henvendelser til 

CBS kommer ind. Derfor er vores 

service i omstillingen helt central, 

forklarer den nye leder af Service 

Centret, Allan Stockfleth Olsen og 

fortsætter: 

- Vi tilstræber at sætte folk i forbindelse 

med det rigtige sted første 

gang. Men det er nogle gange 

svært, hvis medarbejderne glemmer 

at taste fravær på telefonen, 

når de skal på kursus, til møder 

eller til frokost. 

Allan Stockfleth Olsen mener, 

at samarbejdet med de lokale 

enheder er essentielt for Service 

Centrets virke. Han er derfor på 

møderunde rundt omkring på 

CBS for at informere om opgaverne 

i det nye Service Center. 

En anden væsentlig opgave er 

at sende folk det rigtige sted hen 

på højskolen. 

- De typiske henvendelser i 

receptionen handler om at finde 

vej i bygningerne eller finde 

bestemte personer, fortæller medarbejder 

i Service Centret, Asma 

Belhaj og fortsætter: 

- Folk tror, at vi ved alt, men vi 

kan faktisk ikke hjælpe, hvis vi 

ikke er informeret om det pågældende 

arrangement. 

Asma Belhaj opfordrer derfor 

til, at alle husker at skrive deres 

forskellige arrangementer i arrangementskalenderen. 

Alternativt 

kan de give direkte besked til 

Service Centret, også selvom 

arrangementet foregår i en af de 

andre bygninger – for mange udefrakommende 

tager til Solbjerg 

Plads først, eftersom det er CBS’ 

officielle adresse. 

Endnu mere udvidet service 

Ud over telefonomstilling og per- 

sonlige henvendelser har Service 

Centret mange andre funktioner. 

Bag den fine reception varetager 

centret blandt andet den løbende 

opdatering af CBS’ telefondatabase, 

konferencebookinger, indkøb 

af it-udstyr samt administration af 

Campus Services’ webdesk, hvor 

der indberettes alt fra defekte persienner 

til udskiftning af el-pærer 

i bygningerne. 

Allan Stockfleth Olsen ser 

mulighed for flere serviceopgaver 

for centret i fremtiden. Det kunne 

for eksempel være opdatering af 

informationsskærme, printning og 

udlevering af studiekort, bestilling 

af konferenceting og lignende. 

Service Centret åbnede officielt 

den 1. september, midt i studiestart 

med alt hvad der hører til 

af nye studerende og ustabile 

skemaer. Så det har været en lidt 

hektisk start. Men teamet omkring 

Service Centret er blevet coachet 

undervejs i kundebetjening, spørgeteknik 

og lignende. 

Erfaringerne fra Service Centret 

på Solbjerg Plads skal overføres 

til de øvrige bygninger, fortæller 

Gert Bechlund: 

- Service Centret på Solbjerg 

Plads er et pilotprojekt. Næste 

fase er oprustning af receptionen 

i Dalgas Have med en stærkere 

bemanding og ombygning af 

faciliteterne. Her er der et særligt 

behov på grund af de mange 

aften- og weekendstuderende 

på betalingsstudierne under CBS 

Executive. Tredje fase bliver 

Porcelænshaven, hvor en udvidet 

reception gerne skulle gøre det 

lettere for studerende og ikke 

mindst de udenlandske undervisere 

at finde rundt i de mange 

bygninger. 

1

8 

De danske universitetsaviser har 

gennem de senere år gennemgået 

en forvandling. Hvor de tidligere 

for det meste stod for en kritisk 

og debatskabende linje, er nogle 

af dem ryk- 

ket tættere på 

universitets 

ledelse, har 

mistet deres 

redaktionelle 

frihed og er 

blevet en del af 

universiteternes 

corporate branding. 

Andre 

holder fanen 

højt, men har 

oplevet pres af 

forskellig art. 

Ifølge professor 

Roy 

Langer, Center 

for Virksom heds kommunikation 

på Handels højskolen, Aarhus 

Universitet, ser universiteterne i 

højere og højere grad sig selv som 

virksomheder, der er i konkurrence 

med hinanden. Ikke mindst 

efter universitetsloven blev indført i 

2003. Derfor ser man tendensen til, 

at universiteterne lægger vægt på 

corporate kommunikation og tænker 

universitetsaviserne ind i den 

forbindelse. 

- Universitetsavisernes rolle er 

set fra dette synspunkt, at de er det 

fælles forum, der samler organisationen. 

Det er selvfølgelig afhæn- 

gigt af den redaktionelle linje – er 

det en fri og uafhængig linje, eller 

ser man sig selv som en del af en 

corporate identitet og lægger stilen 

derefter, siger Roy Langer. 

Nye vinde over Sletten 

Den første universitetsavis, som 

mærkede de nye vinde, var 

Danmarks ældste universitetsavis, 

Sletten på Danmarks Tekniske 

Universitet. Sletten 

blev lukket, efter 

redaktøren havde 

valgt at bringe et 

debatindlæg, der 

var kritisk over 

for ledelsen. Nu 

har man så i stedet 

DTU Avisen, 

som udgives af 

kommunikationsafdelingen, 

og hvis 

formål direkte er 

”at synliggøre DTU 

som et europæisk 

eliteuniversitet”. 

På DTU bekræfterfællestillidsrepræsentant 

for ingeniørerne 

og næstformand i Hovedsamarbejdsudvalget 

(HSU) , Jens Heine, 

at man i stigende grad oplever universitetet 

som en virksomhed: 

- Min private hypotese er, at universitetsreformen 

har medført en 

udvikling hen imod en lønmodtagerkultur, 

hvor man tager hen på 

sit job og udfører sit arbejde – og 

resten har man ikke så meget med 

at gøre, siger Jens Heine. 

Låg på debatten 

Også på Roskilde Universitet har 

man en avis – man har faktisk 


Mellem debataviser og corporate branding 

Der er en tendens til at bladene i universitetsverdenen rykker tættere på ledelserne og bliver mere og mere stuerene og 

mindre og mindre kritiske. De fleste universitetsblade har stadig fri debat, men de færreste har redaktionel frihed 

diskursanalyse 

kloning i efterårsferien 

Af Torkil Bang 

Illustrationer: Diverse 

26 gymnasieelever valgte i år at bruge deres efterårsferie på Biotech 

Academy Camp på DTU. Gymnasieeleverne arbejdede 

blandt andet med kloning af bakterier og fandt ud af, 

hvordan bioteknologi bruges til at brygge øl. 

Kulturbevarelse Måske er det en skulptur af 

den mægtige gud Zeus, gudernes konge og 

Olympens hersker, men som han står dér, 

nedbrudt, uden næse og det meste af ansigtet, 

er der ikke meget guddommeligt eller kongeligt 

over ham længere. 

‘Min private hypotese er, 

at universitetsreformen har 

medført en udvikling hen 

imod en lønmodtagerkultur, 

hvor man tager hen på sit 

job og udfører sit arbejde – 

og resten har man ikke så 

meget med at gøre. 

Jens Heine 

fællestillidsrepræsentant 

for ingeniørerne og 

HSU-næstformand, DTU 

400 kubikmeter løvfald 

På de godt 100 ha, som DTU Campus i Lyngby breder sig på, sætter 

tusinder af træer Parkafdelingen på hårdt arbejde: De skal 

lektor lisbeth Ottosen, dTU Byg, har fundet en metode til at bremse den ødelæggende saltnedbrydning af uerstattelige kulturskatte. 

Skulpturen er en af i alt 12 skulpturer af 

de antikke guder, som Christian IV lod sætte 

for at pryde indgangen til Frederiksborg Slot i 

Hillerød. Den er udført af sandsten, og 

som sådan deler den skæbne med mange 

lignende historiske værker, der er i fare for 

langsomt at smuldre bort og forsvinde for 

stedse. 

De lider en stille død – eller sagt mere 

prosaisk – de nedbrydes af salte, som findes 

opløst i miljøet omkring dem – hovedsagelig 

i opstigende grundfugt. Saltene trænger ind 

et fiberlys i mørket 

Øjensygdommen grå stær rammer hvert år millioner af ældre verden 

over. Sygdommen kan idag kun behandles ved en operation, 

men forskere er nået langt med udviklingen af en fiberlaser, 

der kan gøre behandlingen billig og mere tilgængelig. 

4 6 

8 

nemlig suge alle bladene op. I løbet af efteråret kaster 

træerne på campus godt 400 kubikmeter blade. 

dTUAVISEN 9 

3. november 2008 

Forskere sætter strøm til kulturarven 

En ny elektrokemisk metode udviklet på DTU Byg kan redde uvurderlige kulturværdier som bygninger og skulpturer fra 

at blive ødelagt af salte. Metoden er er netop blev præsenteret på en international konference på Nationalmuseet. 

i stenen med vand, som opsuges på grund af 

kapillarkræfter. Når vandet fordamper, krystalliserer 

saltene og får det yderste lag på 

skulpturerne til at krakelere og falde af i store 

flager. En udvikling som bliver værre med ti- 

side 2-3 

DTU Biosys · DTU Byg · DTU Fotonik · DTU Transport · DTU Aqua · DTU Fødevareinstituttet · DTU Fysik · DTU Informatik · DTU Management · DTU Kemi · DTU Kemiteknik 

DTU Matematik · DTU Mekanik · DTU Miljø · DTU Veterinærinstituttet · DTU Elektro · DTU Space · DTU Nanotek · Risø DTU · DTU Cen · DTU Danchip · DTU Tekinfo 

FOTO ThOrkild Amdi ChrisTensen 

Et år efter … 

For lidt mere end et år siden talte CAM- 

PUS med syv nye og meget spændte 

kommende studerende op til studiestart. 

Men hvordan har de 

første to semestre inden for 

murene egentlig været? 

Vi har genbesøgt de nye 

studerende og hør t, hvordan 

det første år er gået. 

Fotos: Søren Kjeldgaard/AU-foto. Billedet er måske et produkt af fotomanipulation 

6 - 9 

to. Den ene er RUCnyt, der hører 

under kommunikationsafdelingen, 

og den anden er 

den alternative, 

græsrodsdrevne 

universitetsavis, 

HippoCampus, 

som primært 

skrives af universitetetsjournaliststuderende. 

HippoCampus 

opstod i kølvandet 

på protester 

imod, at den 

daværende rektor 

Poul Holm 

greb ind og fik 

fjernet et kritisk 

debatindlæg fra 

RUCnyt. Siden 

Poul Holms 

afgang som rektor 

er roen dog genoprettet – men 

altså stadig med to sideløbende 

universitetsaviser. 

Ifølge Roy Langer er det et 

eksempel på, hvad der sker, hvis 

man forsøger at lægge låg på 

debatten i en organisation som et 

universitet: 

- I bedste fald ender det som på 

RUC med to forskellige fora. I værste 

fald lykkes det at undertrykke 

uenighederne, og derved kvæler 

man innovation og nytænkning, og 

det har organisationen ikke godt 

af. I sidste ende falder den strategi 

tilbage på organisationen og skader 

den på længere sigt, siger Roy 

Langer. 

Fokus på eksterne medier 

Der er uden interne debatmedier 

Læg forskningen på bloggen 

Kun en håndf uld forskere ved A arhus Universitet bruger 

webblogs til at fortælle om deres forskning, men hvis blogosfæren 

i fremtiden bliver et vigtigere forum for forskningsdiskussion, 

kan det potentielt ændre videnskabsdebatten. 

– Forskerblogs kan bidrage til, at både 

forskere og andre borgere får større 

indsigt og engagement i beslutninger 

om forskning, siger professor Thomas 

Söderqvist, der selv er daglig blogger. 

3 og 5 

‘Det kan være lidt 

underligt den ene dag at 

skulle tale med nogen om 

fremragende tiltag, som de 

gerne vil have presse om, 

og dagen efter om dårlig 

økonomi i en kritisk artikel, 

som de ikke er så glade for. 

Men det fungerer, og det 

handler nok om de 

mennesker, der sidder i 

begge ender af systemet. 

Hans Plauborg 

redaktør for Campus, 

avis for Aarhus Universitet 

Klimaet kræver aktive borgere 

Al for meget information om klima og miljø præsenteres 

som grafer, tabeller og Excel-ark, som kun 

eksperter forstår. Derfor er det en stor kommunikationsopgave 

at få flere velinformerede, 

engagerede og aktive borgere, siger Jacqueline 

McGlade, direk tør for Det Europæiske Miljø - 

agentur, der var i Århus i forbindelse 

med universitetets konference The 

Role of Infor mation in an A ge of 

Climate Change. 

Mirakler på universitetet 

Mirakler er ikke hverdagskost. Heller ikke for teolog Marie Vejrup 

(bill.), der er adjunkt ved Religionsvidenskab på Aarhus Universitet. 

Selvom Bibelen er fuld af mirakler, spiller de naturstridige begivenheder 

nemlig ikke den helt store rolle i teologien, fortæller hun. 

– Mirakler er på flere måder en provokation eller et problem 

for kristendommen i dens klassiske institutionelle former. 

I en protestantisk sammenhæng er man traditionelt skeptisk 

over for mirakler. Men heller ikke i katolsk teologi er 

mirakler uproblematiske, da spontane mirakler altid er 

en udfordring for kirkens kontrol. Derfor har man også en 

godkendelsesprocedure angående mirakler i den katolske 

kirke, fortæller Marie Vejrup. 

Miraklerne hører imidlertid ikke kun hjemme i den 

religiøse verden. Vi taler også om livets mirakel, 

mirakuløse held og mirakelkure. Fascinationen 

af mirakler synes at være intakt, hvad den nyligt 

udkomne bog Mirakler fra Aarhus Universitetsforlag 

vidner om. CAMPUS sætter fokus på 

mirakler og har talt med en række forskere fra 

Aarhus Universitet og en kristen studerende 

om mirakler. 

Læs mere om mirakler på 

side 10 og 11 og bagsiden 

18 

24.11.08 

også en større sandsynlighed for, at 

for eksempel studenterorganisationerne 

bruger eksterne 

medier til 

at få deres budskaber 

ud. Det 

gør man blandt 

andet på Aalborg 

Universitet, 

hvor det lokale 

blad ”UGlen” 

dels udkommer 

for sjældent 

til, at man kan 

holde en debat 

i gang, og dels 

ifølge Studentersamfundet 

mest 

har karakter af 

salgsmateriale, 

selv om bladet er 

redaktionelt uafhængigt 

af ledelsen 

og indeholder debatsider. 

- Hvis der er 

nogle konkrete 

sager, har vi 

andre medier, 

vi kan gå til – 

både de fagligt 

relevante og de 

regionale. Vi har 

for eksempel 

brugt Ingeniørens 

debatsider, da 

Akkrediteringsinstitutionenstillede 

krav om at 

nogle fags ECTS 

skulle sættes op, 

og vi frygtede, 

at det ville medføre, 

at andre ville blive sat ned, 

fortæller ordfører Jonas Caben, 

12 

Studentersamfundet. 

Også på DTU må de studerendes 

organisation, Polyteknisk Forening, 

gå til den eksterne presse, men det 

er ikke noget, man gerne gør: 

- Vi har oftest vurderet, at vi ville 

få flere samarbejdsproblemer ud af 

det, end det ville gavne. Det handler 

også om, at det, vi gerne vil 

debattere, er noget internt på DTU, 

forklarer foreningsformand Claes 

Lund-Jæger, der godt kunne tænke 

sig en ny intern debatterende avis. 

‘Man kan skabe fælles 

forum på to måder: Enten 

ved en disciplinering, hvor 

organisationen taler med én 

stemme og dermed fremstår 

stærk og ensartet. Eller ved 

at acceptere forskelligheden. 

Det sidste giver en mindre 

stereotyp og mere troværdig 

kommunikation. 

professor Roy Langer 

Handelshøjskolen, 

Aarhus Universitet 

Med to kasketter 

I 2004 fik Aarhus Universitets avis, 

Information og Debat, en større 

overhaling. Navnet blev ændret til 

Campus, , og hele layoutet blev 

redesignet. Campus har kommunikationschefen 

som ansvarshavende 

redaktør, og redaktionen blev lagt 

under kommunikationsafdelingen 

og står også for alumnebladet 

AU-gustus, som har betydeligt mere 

karakter af corporate branding. 

Redaktør Hans Plauborg kan derfor 

godt have følelsen af at have to 

kasketter: den ene som kritisk og 

debatskabende journalist og den 

anden som kommunikationsmedarbejder. 

Men han understreger, at 

redaktionen oplever avisen som 

havende redaktionel frihed, selv 

om den ikke er formel, og at der 

nok har været flere kritiske indlæg 

om universitetets ledelse i avisen 

gennem dette efterår, end der har 

været de seneste fem-syv år. 

- Det kan være lidt underligt den 

ene dag at skulle tale med nogen 

om fremragende tiltag, som de 

gerne vil have presse om, og dagen 

efter om dårlig økonomi i en kritisk 

artikel, som de ikke er så glade for. 

Men det fungerer, og det handler 

nok om de mennesker, der sidder i 

begge ender af systemet, siger Hans 

Plauborg. 

Flagskibe i bølgegang 

Selv på universitetsavisernes 

flagskib, Universitetsavisen på 

Københavns Universitet (KU), der 

ellers har et redaktionelt frihedsbrev, 

har man oplevet bølgegang. 

Rektor Ralf Hemmingsen besluttede 

kort før sommerferien i år at afvikle 

papirudgaven af avisen for at satse 

på en webavis – angiveligt for at 

spare CO2. Det medførte skarpe 

protester fra KU’s ansatte og studerende, 

der ikke 

var blevet hørt 

inden beslutningen. 

- Det var den 

berømte dråbe, 

der fik bægeret 

til at flyde 

over, efter at 

medarbejderrepræsentanterne 

havde følt sig 

holdt uden for 

i flere sager, 

fortæller HSUnæstformand 

og 

fællestillidsrepræsentant 

for 

teknikkerne, Poul Erik 

Krogshave.


Facebook-demoer har indtaget KU 

Mange studenterdemonstrationer foregår i dag på internetsider 

som Facebook. Men hjælper det overhovedet noget at gøre oprør 

elektronisk, eller er det bare tom snak uden handling? Læs side 6 

Universitetsavisen 

NUMMER 12 · 10. OKTOBER 2008 · www.universitetsavisen.ku.dk 

Lup på rektors 

lederevner 

»Vi har fået nok af rektors magt- 

arrogance,« lyder den klare 

besked fra KU’s tillidsfolk. En 

rystet Ralf Hemmingsen har 

taget kritikken til efterretning 

og venter nu spændt på hvor- 

dan hans nærmeste med- 

arbejdere vil evaluere ham. 

Læs side 4-5 

Efter at medarbejderne var 

udvandret fra et HSU-møde, kom 

rektor på andre tanker og indbød 

til et forsoningsmøde, hvor der 

blandt andet blev lagt op til et 

kompromis, hvor webavisen udvikles 

sideløbende med papiravisen. 

Der har været rygter om, at lukningen 

af papirudgaven skyldtes 

utilfredshed med den redaktionelle 

linje, men det har Ralf Hemmingsen 

afvist bastant. Næstformanden i 

HSU og fællestillidsmand for teknikerne 

på KU, Poul Erik Kroghave, 

mener heller ikke, at det har noget 

Husk valget, se side 34! 

Byggeplaner til milliarder 

Folketingets Videnskabsudvalg var inviteret på rundvisning så de 

ved selvsyn kunne se hvor nedslidte KU’s laboratorier er – og hvad 

det kræver at nå op i verdensklasse. Læs side 8-9 

Tænketanke jagter KU-talenter 

Superliberalisterne i Cepos får nu kamp til stregen af lyserøde akademikere 

fra Cevea. Tænketankene satser på at uddanne studerende 

til at deltage i den ideologiske kamp. Læs side 11-13 

på sig: 

- Vi har hørt rygterne, og der 

har da også været ledelsesrepræsentanter, 

der har været utilfredse 

med den måde, de blev repræsenteret 

i avisen, men den kritik er et 

overstået stadium, siger Poul Erik 

Kroghave. 

Men det betyder ikke, at KU er 

fri for branding i de interne medier, 

fortæller Studenterrådets uddannelsespolitiske 

sekretær, Jan Nejdl 

Rasmussen: 

- Vi ser helt klart tendenser 

imod mere corporate branding. 

Aalborg Universitet · 6/2008 

For eksempel er vores blad på 

Humaniora, Humanist, blevet lagt 

om og har fået et betydeligt mere 

glittet præg. Og de første numre 

efter omlægningen bærer også 

mere præg af branding og skåltaler 

end debat. Der har blandt andet 

været et ottesiders fødselsdags 

interview med dekanen, hvis kommunikationsafdeling 

udgiver bladet, 

fortæller Jan Nejdl Rasmussen. 

CBS styrker debatten 

På CBS er avisen i år blevet relanceret 

og styrket: Kræmmerhuset 

er blevet til CBS OBSERVER, og 

papiravisen er blevet styrket med 

daglige webnyheder på webavisen 

cbsobserver.dk og en ekstra fastansat 

journalist på redaktionen. 

Pengene til disse tiltag kommer fra 

en ledelsespuljebevilling – det vil 

sige direkte fra CBS’ ledelse. 

Universitets direktør Peter Pietras 

forklarer, at det er for at understøtte 

debatten på CBS. Desuden 

ønsker ledelsen, at redaktionen kan 

gå mere i dybden rent journalistisk. 

Der er ingen tanker om at ændre 

i den redaktionelle frihed. Det vil 

dog betyde ændringer i prioriteringen 

af stoffet, fortæller ansvarshavende 

redaktør Bjørn Hyldkrog: 

- Med ekstrabevillingen, den 

ekstra bemanding og webavisen vil 

der ske en udvikling i den redaktionelle 

linje, hvor prioriteringen og 

vægtningen af historier til forskellige 

medier vil ændre sig efterhånden, 

som webavisen udvikler sig. 

Men selve ånden og den interne 

selvkritik og kvalitetskontrol vil 

ikke ændre sig, fortæller Bjørn 

Hyldkrog og fortsætter: 

- Bevillingen er en kolossal tillidserklæring 

fra organisationens 

side, som jeg er meget glad for. Jeg 

synes, at det siger meget om CBS, 

at ledelsen traf det valg. 

Mere troværdig 

kommunikation 

Man kunne så indvende, at den frie 

debat strider imod en corporate 

kommunikationsstrategi, hvor man 

bruger universitetsavisen som et 

fælles forum, men ikke ifølge professor 

Roy Langer: 

- Man kan skabe fælles forum 

på to måder: Enten ved en disciplinering, 

hvor organisationen taler 

med én stemme og dermed fremstår 

stærk og ensartet. Eller ved 

at acceptere forskelligheden. Det 

sidste giver en mindre stereotyp og 

mere troværdig kommunikation – 

alle ved jo, at der findes forskellige 

synspunkter i en stor organisation 

som et universitet, fastslår Roy 

Langer. 

1 

RUCs uafhængige universitetsmagasin 

Hippocampus 

5 articles in English 

Find them in the magazine and read them on the internet 

Alt om budgetsagen: 

•Ansvaret er (også) politisk 

•Ingen kan forklare underskuddet 

Anmeldelse af Trekroner Grillhouse 

Universitet Medie Redaktionel frihed Debat 

Københavns Universitet Universitetsavisen Ja Ja 

Aarhus Universitet Campus Nej – ikke formelt* Ja 

Aalborg Universitet UGlen Nej Ja 

Danmarks Tekniske Universitet DTU Avisen Nej Nej 

Roskilde Universitet RUCnyt Nej – ikke formelt* Ja* 

Roskilde Universitet HippoCampus (note) Ja Ja 

Copenhagen Business School CBS OBSERVER Ja Ja 

Syddansk Universitet Ingen universitetsavis* 

IT Universitetet Ingen universitetsavis 

Budgetsagen 

Noter: Campus hører under kommunikationsafdelingen, men oplever redaktionel frihed. RUCnyt hører 

under kommunikationsafdelingen, men tager selv sager op. Den afgåede rektor for RUC, Poul Holm, fik på 

et tidspunkt fjernet et kritisk debatindlæg, men nu er debatten fri igen. HippoCampus er en græsrodsavis, 

som fungerer som uofficiel universitetsavis. SDU udsender ”Ny Viden” som er et rent forskningsmagasin.

10 

Den svirper altså lidt bedre, 

når den er redaktionelt uafhængig! 

Fri debat 

som brand 

Når meningerne brydes, og debatten 

raser i CBS OBSERVER, er det 

godt for CBS. Fri debat er universiteters 

natur, og på CBS er den ligefrem 

en del af brandet. Og det i så 

høj grad, at ledelsen for at understøtte 

debatten har besluttet at 

bevilge cirka en million kroner over 

to år til at styrke CBS OBSERVER 

med webavisen cbsobserver.dk. 

- Det er en afgørende del af 

vores corporate branding, at vi har 

et frit, uafhængigt medie med en 

kvalificeret debat, siger uddannelsesdekan 

Jan Molin. 

Den holdning deles af universitetsdirektør 

Peter Pietras, som siger, 

at avisen er CBS’ mest markante 

satsning inden for kommunikation. 

Der bliver nemlig ikke brugt mange 

penge på markedsføring, forklarer 

han: 

- Vi tror ikke på selvforherligelse 

i helsidesreklamer i aviserne, og 

derfor vil vi ikke bruge penge på 

det. Den bedste reklame og bedste 

profilering er, når vores forskere 

udtaler sig i pressen, og det gør de 

ofte. ”Vi ved noget om noget, og 

det vil vi gerne debattere” er vores 

profil, som vi er blevet kendt på. 

Og vi står stærkt, når vi udtaler os i 

en verden, hvor så mange kommer 

med deres mening uden at have 

en baggrund at have den i, siger 

universitetsdirektøren, der vurderer, 

at det også er med til at styrke studenteroptaget: 

- Jeg tror, at en af grundene til, at 

vi holdt vores optag i 2008, er, at vi 

er så meget i medierne og signalerer, 

at CBS er et sted, hvor man kan 

ytre sig frit. Og CBS OBSERVER 

passer perfekt ind i det billede: Vi 

har selvfølgelig også en universitetsavis, 

hvor man kan komme til 

orde om forsknings- og uddannelsespolitik, 

hvordan man laver god 

forskning eller uddannelse og så 

videre. Og i vores egen avis kan 

man også øve sig i at udtale sig og 

debattere, så man kan slå igennem 

i andre medier, og dermed styrke 

vores profil, siger han. 

Den givne pressefrihed 

På CBS’ direktionsgang undrer man 

sig derfor, når andre universiteter 

følger en anden vej, og enten 

strømliner kommunikationen ved at 

begrænse debatten, eller beskærer 

mulighederne ved at skære ned på 

de økonomiske midler. Både Jan 

Molin og Peter Pietras understreger, 

at det i hvert fald ikke er den vej, 

man vil vælge at gå på CBS. 


Den kvalificerede debat er en vigtig del af CBS’ brand, og en redaktionelt uafhængig, debatskabende CBS OBSERVER er en 

væsentlig del af kommunikationsstrategien. Det er i høj grad derfor, CBS’ ledelse har bevilget en lille million over to år til 

webavisen cbsobserver.dk's drift og fortsatte udvikling 

diskursanalyse 


Tegning: Niels Poulsen 

cbs observer 

Næste deadline 15. januar 

Debatindlæg max. 1 A4-side 

Sendes til red.observer@cbs.dk 

1 

Der er heller ikke meget forståelse 

at hente, når det gælder 

såkaldte ”redaktionelle frihedsbreve”, 

som man kender fra blandt 

andet Københavns Universitet, hvor 

redaktionen får papir på, at ledelsen 

ikke har mulighed for at gribe 

ind i det redaktionelle arbejde. 

- Det ville være underligt at 

udstede et redaktionelt frihedsbrev. 

Vi har i Danmark en grundlovssikret 

ytringsfrihed, og hvis vi skrev 

et brev, der fastslog den ret på CBS 

OBSERVER, ville det rejse spørgsmålet, 

om der da er steder, hvor 

den ikke gælder her på CBS, siger 

Peter Pietras, der fastslår, at der er 

redaktionel frihed, med eller uden 

frihedsbrev. Og han har ikke noget 

imod kritiske historier: 

- Hvis vi på CBS har en dårlig 

historie, kommer den frem under 

alle omstændigheder. Så det er 

mere et spørgsmål om, hvordan 

den kommer frem. Og der synes 

jeg, at vi gør os bedst med selv at 

være først. Så kan vi også tage problemet 

proaktivt og få belyst, hvad 

vi kan gøre ved det. Vi ved så, at 

den kritiske historie, som kommer i 

CBS OBSERVER, vil blive strammet 

yderligere op, når den kommer i 

andre medier. Men så er vi i hvert 

fald på forkant. 

Også Jan Molin fastslår, at der er 

redaktionel frihed: 

- Vi kan være uenige med redaktionen 

om den redaktionelle linje, 

men vi blander os ikke, siger han. 

Ud over at styrke 

debatten gennem 

webavisen har CBS’ 

ledelse også ønsket, 

at der kan afsættes 

flere ressourcer til 

at gå i dybden med 

journalistikken. 

- Hvis vi sætter 

Ekstra Bladet og 

Weekendavisen som 

yderpunkterne i skalaen, 

ville jeg sige, 

at CBS OBSERVER 

gerne må nærme sig 

Weekendavisen. Og 

jeg synes, at avisen 

er på vej i den rigtige 

retning, siger 

Peter Pietras. 

Skarp debat med god tone 

En, der har et lidt andet perspektiv, 

er forskningsdekan Alan Irwin. Han 

kommer fra den britiske universitetsverden, 

hvor man ikke finder 

deciderede universitetsaviser, men 

normalt har en studenteravis og et 

eller flere corporate magasiner: 

- I mine øjne er CBS OBSERVER 

et mix af de to ting og derfor en 

lidt underlig størrelse. 

Når det så er sagt, går også Alan 

Irwin ind for en debatskabende 

universitetsavis, men fremhæver, at 

man skal tage hensyn til hinanden i 

debatten: 

- Der 

er mange 

forskellige 

grupper, der 

mødes på 

CBS, og vi 

skal være 

opmærksomme 

på, hvis 

vi kommer 

til at støde 

nogen unødigt. 

Vi vil 

have en fair 

debat, siger 

han. 

Denne 

holdning 

deles af Peter 

Pietras: 

- En universitetsavis må have et 

vist lødighedsniveau. Vi kan godt 

sige skarpe ting til hinanden, men 

det skal være i en god tone. Det 

handler også om et godt klima på 

arbejdspladsen. Vi vil ikke have et 

miljø, hvor man skaber splid mellem 

kolleger eller personalegrupper, 

fastslår han. 

‘Hvis vi på CBS har en 

dårlig historie, kommer 

den frem under alle 

omstændigheder. Så det er 

mere et spørgsmål om, 

hvordan den kommer frem. 

Og der synes jeg, at vi 

gør os bedst med selv 

at være først. Så kan vi 

også tage problemet 

proaktivt og få belyst, 

hvad vi kan gøre ved det. 

Peter Pietras 

universitetsdirektør 

Er du CBS-studerende? En du god fotograf med lyst til et spændende job? 

Er PhotoShop dit yndlingsprogram? Har du et digitalt spejlreflekskamera? 

Kunne du tænke dig at fotografere til CBS OBSERVER og cbsobserver.dk? 

Vi søger en fotograf/fotomedarbejder på freelance-basis til redaktionen. 

Ring til Jørn Albertus på 2134 2010 eller skriv til red.observer@cbs.dk 

1 

cbs observer


Universiteternes frieste redaktører 

En universitetsavis er en umulig størrelse. Målgruppernes interesser er 

væsensforskellige, og kritiske artikler rammer ofte selve læserskaren. 

Alligevel anser universiteternes to sidste frie, ansvarshavende redaktører 

deres aviser som uundværlige for organisationskulturen på KU og CBS 

vor egen verden 


Foto: Lizette Kabré 

Der er ikke så mange af dem tilbage, 

de frie redaktører på universitetsaviserne. 

Faktisk er der kun to 

officielle danske universitetsaviser, 

der ikke – i det mindste organisatorisk 

– er underlagt en kommunikationsafdeling: 

Universitetsavisen 

på Københavns Universitet (KU) og 

CBS OBSERVER. 

Både Universitetsavisens redaktør, 

Richard Bisgaard, og CBS 

OBSERVERs redaktør, Bjørn 

Hyldkrog, har på tidspunkter følt, 

at de måske ikke var de mest populære 

skikkelser på campus. Senest 

oplevede Richard Bisgaard det, 

da KUs rektor, Ralf Hemmingsen, 

besluttede at fjerne papirudgaven 

af Universitetsavisen og gøre den 

til ren webavis af hensyn til miljøet. 

En beslutning han dog senere, efter 

pres og aktioner fra ansatte og studerende, 

har omgjort. 

- Bladudvalget meldte ud, at der 

ville komme et katastrofalt fald i 

læsertallet, hvis vi lukkede papirudgaven, 

og både studerendes og 

ansattes repræsentanter mistænkte 

ledelsen for at ville indskrænke 

deres muligheder for at ytre sig om 

universitetets anliggender, fortæller 

Richard Bisgaard. 

Modsatte udviklinger 

Ralf Hemmingsen har dog afvist, at 

det var dagsordenen. Men han blev 

under alle omstændigheder rystet 

over den kraftige reaktion, hvor 

studerende oprettede støttegruppe 

på Facebook og aktionerede foran 

Frue Plads og under et bestyrelsesmøde, 

og hvor ikke mindst tillidsrepræsentanter 

for de ansatte som 

noget helt uhørt udvandrede fra et 

HSU-møde i protest mod ’rektors 

magtarrogance’. 

Uanset hvordan man opfatter 

reaktionerne, har de i Richard 

Bisgaards øjne under alle omstændigheder 

givet et solidt rygstød til 

den frie universitetspresse: 

- Hvis det er en god avis, redigeret 

efter uafhængige journalistiske 

principper, så kan man opnå stor 

læseropbakning. Læren af det her 

er, at man skal holde den journalistiske 

fane højt og ikke falde for 

fristelsen til at redigere avisen efter 

PR-principper, siger redaktøren. 

På CBS er situationen lige nu en 

noget anden. Her har CBS’ direktion 

tilført CBS OBSERVER en lille 

million kroner over to år med henblik 

på at styrke redaktionen samt 

drive og udvikle webavisen. Men 

det betyder ikke, at redaktøren bare 

rider på en bølge af velvilje, når der 

kommer kritiske artikler i avisen: 

- Det har aldrig været så dramatisk, 

at jeg følte, at jeg blottede 

halsen for den faldende økse. Men 

vi har bragt artikler, hvor jeg vidste, 

at vi i redaktionen ville komme på 

øretævernes holdeplads, siger Bjørn 

Hyldkrog og fortsætter: 

- Det handler nok så meget om, 

hvordan vi vælger at vinkle den 

enkelte historie. Man kan begrave 

et hvilket som helst problem under 

en blød overskrift og diffus vinkel, 

og det er vores opgave at præsentere 

virkeligheden så klart og 

skarpt, som den opleves af kilderne 

og læserne. 

Lokalpatriotisk selvkritik 

Christian Kryger, der repræsenterer 

de studerende i CBS OBSERVERs 

avisbestyrelse, advarer imod, at 

man sætter den kritiske avis for 

meget i højsædet: 

- Det er i mine øjne lige så udemokratisk, 

hvis det er universitetsavisen, 

der selv sætter dagsordenen, 

som hvis det var universitetets ledelse. 

Universitetsaviserne skal være 

objektive og neutrale og dække de 

dagsordener, der sættes af studerende, 

ansatte og ledelse på universitetet, 

siger studenterpolitikeren. 

Det er Bjørn Hyldkrog ikke helt 

enig i. Han mener, at det er CBS 

OBSERVER's opgave gennem almen 

journalistisk virksomhed at være 

med til at sætte dagsordenen for 

den interne debat: 

- Vi er pænt lokalpatriotiske, og 

avisens formål er at bidrage konstruktivt 

til CBS' virksomhed og 

udvikling. Vi er ikke og har aldrig 

været et "Ekstra Bladet" – forstået på 

den måde, at vi ikke går efter struben 

på CBS eller CBS' ledelse, bare 

fordi vi kan. Det ville være både formåls- 

og perspektivløst – og det ligger 

centralt i den redaktionelle linje, 

at vi udelukkende går efter bolden, 

ikke efter manden, siger Bjørn 

Hyldkrog og understreger: 

- Med det sagt, så er vores virkemiddel 

at agere ud fra gængse 

journalistiske kriterier. En af vores 

vigtigste funktioner er at stille 

skarpt på de områder, hvor CBS 

ikke lever op til sine egne kvalitetskriterier, 

og sørge for, at de forhold 

ved udviklingen på CBS, der enten 

bør diskuteres eller bliver anfægtet 

i organisationen, også har en platform, 

hvor de kan anfægtes og reelt 

bliver diskuteret. 

Begge redaktører mener, at det er 

en vigtig del af organisationskulturen 

på et universitet, at der er plads 

til organisatorisk selvransagelse og 

kritik: 

- Universitetsaviserne har en 

funktion i det interne demokrati, 

men man kan jo godt forestille sig, 

at rektoraterne rundt omkring har 

haft svært ved at se nogen nytte 

af aviser, der hænger universitetets 

skidne vasketøj offentligt til tørre. 

Men hvis man afskaffer dem, så får 

man i stedet en form for propagandaavis 

– og efter min opfattelse 

strider det imod selve formålet med 

universiteterne, der jo blandt andet 

skal udvikle kritisk tænkning, siger 

Richard Bisgaard. 

Rektor Ralf Hemmingsen havde hovedrollen, da Studenterrådet på Københavns Universitet gennemførte gadeaktion 

med rektormaskerade for at bevare papirudgaven af Universitetsavisen. 

1 

Danmark scorer overraskende højt, 

i en nyligt offentliggjort rapport fra 

den liberale tænketank “The Lisbon 

Council”, der sammenligner vilkår 

i 17 lande. Australien, England og 

Danmark har de bedste videregående 

uddannelsessystemer med det 

bredeste optag af studerende, uden 

at der sker en sænkning af uddannelsesstandarden. 

Ifølge undersø- 

uni-universet 

redigeret af dalia siwan 

Topkarakter til uddannelse i Danmark 

Der er langt mellem danske forskerblogs, 

viser den første danske 

kortlægning af bloggen som forskningsmiddel. 

En ny undersøgelse 

foretaget af Bodil Christensen fra 

Danmarks Bibliotekshøjskole viser, 

at kun 67 forskere bruger web 2.0 

som redskab til at formidle deres 

forskning. 

Ifølge undersøgelsen er det kun 

gelsen er Danmark angiveligt god 

til at bryde den sociale arv i unges 

uddannelsesvalg, grundskolekvalifikationerne 

ligger tæt på, hvad 

universiteterne kræver, og endelig 

er Danmark god til at tiltrække 

udenlandske studerende. Tyskland, 

Østrig og Spanien havde de mindst 

effektive systemer. 

(Forskerforum, 20. nov. 2008). 

Kun 67 danske forskere på bloggen 

Russiske forskere har forsøgt at 

måle overnaturlige magters indflydelse 

på menneskers skæbne i forbindelse 

med flyvninger. Statistikken 

viser, at der i løbet af de sidste 20 

års flyvninger i gennemsnit er 18 

procent flere passageraflysninger 

på fly, der ender med at styrte ned 

eller havarere med et stort antal 

omkomne. 

få af forsker-bloggerne, der skriver 

de obligatoriske to gange om ugen, 

som mange bloggere mener er 

nødvendigt for at fastholde interessen 

for en blog. Størstedelen af de 

danske blogge har været i gang i 

mere end et år, og to ud af tre er 

mænd. De fleste af bloggerne er fra 

natur-videnskab eller humaniora. 

(Campus, 24. november 2008) 

Forskning i flystyrt og mirakler 

Lektor Lisbeth Olsen og ph.d.studerende 

Inge Rörig-Dalgaard, 

DTU Byg, har fundet en ny elektrokemisk 

metode til at bremse den 

ødelæggende saltnedbrydning af 

uerstattelige kulturværdier. 

Skulpturerne og andre udsatte 

monumenter, der ofte lider en stille 

død, kan dog ikke genskabes ved 

hjælp af den elektrokemiske meto- 

Initiativet til undersøgelsen blev 

taget, da den russiske forsker Valery 

Isakov fra Moskvas Universitet, læste 

et interview med den verdenskendte 

horrorforfatter Stephen King, der 

fortalte, at han efter et flystyrt havde 

ringet til lufthavnen for at høre, 

hvor mange passagerer der egentlig 

havde aflyst deres reservation forud. 

(Campus, 24. november 2008) 

Kulturbevarelse med elektrokemi 

Sabbatår mindsker frafald 

Der er 50 procent større risiko for, 

at studerende falder fra deres studium, 

hvis de kommer direkte fra 

gymnasiet, end hvis de har taget 

et eller flere sabbatår, viser en ny 

undersøgelse fra det Humanistiske 

Fakultet ved Aarhus Universitet. 

Hver sjette nye studerende med 

et eller to sabbatår falder enten 

fra eller skifter studium, mens 

Digitale undervisningsforløb 

For de studerende på landets universiteter 

er videostreaming eller 

sågar e-learning en sjælden vare i 

undervisningen. Derfor har tre forskere 

bag bogen ”Digitale medier 

og didaktisk design”, som netop er 

udkommet, forsøgt at give deres 

bud på, hvordan it og medier kan 

undersøtte læring på videregående 

uddannelser. 

Ved den kommende lederevaluering 

på Københavns Universitet 

(KU) kan lederne selv udpege de 

medarbejdere, der skal evaluere 

dem. Medarbejderrepræsentanterne 

i Hovedsamarbejdsudvalget (HSU) 

forudser, at nogle af lederne vil 

vælge rygklappere. 

Næstformand i HSU, Poul Erik 

Krogshave, kalder situationen barok 

og sammenligner med undervi- 

de. Til gengæld stoppes den videre 

nedbrydning ved at sætte elektroder 

på for eksempel en sandstensskulptur 

og skabe et jævnstrømsfelt, 

hvor de opløste salt-ioner, der 

hovedsageligt stammer fra havgus 

og vejsalt, vil vandre mod henholdsvis 

de positive og negative 

elektroder. 

(DTU Avisen, 3. november 2008) 

det samme gælder for mere end 

hver fjerde, som netop lige har 

fået studenterhuen samme sommer. 

Rapporten slår den statistisk 

signifikante sammenhæng fast, 

men konkluderer dog ikke noget 

om, hvad der er årsag og virkning. 

Undersøgelsen kan downloades fra 

www.humaniora.au.dk/sabbat. 

(HUMavisen 64, nov.-dec. 2008) 

En af pointerne i bogen er, 

at man bare skal kaste sig ud i 

det, siger medforfatteren Pernille 

Rattleff. I bogen kan undervisere 

hente inspiration fra beskrivelserne 

af en række succesfulde undervisningsforløb. 

Desuden fremlægger 

forskellige forskere deres konkrete 

erfaringer og refleksioner. 

(Campus, 24. november 2008). 

Risiko for rygklapperevaluering 

serne, der i fuld offentlighed skal 

evalueres af samtlige studerende. 

Kritikken afvises af KU’s vicedirektør 

for HR og organisationsudvikling, 

Niels Balslev Wendelboe, 

der fastlår, at der er valgt en normalt 

anerkendt metode til evaluering. 

(Universitetsavisen, 21. nov. 2008) 

1

12 

avis for copenhagen business school – handelshøjskolen

cbs observer 4 december 2008 13

14 

Når 25 af CBS’ dygtigste og mest 

ambitiøse kvindelige studerende 

tager plads ved pc’erne på en af 

byens populære netcaféer, væk- 

ker det opsigt. Stampublikummet 

– mindre grupper af forvoksede 

teenagedrenge – tyer til chipsposer 

og colaflasker for at håndtere det 

aldeles uvante sanseindtryk. Det er 

nemlig ikke hver dag, at det stærke 

køn er så velrepræsenteret på de 

virtuelle slagmarker. 

Spillet Battlefield er omdrejningspunktet 

på denne ellers helt 


De kvindelige konsulenters slagmark 

Hum jer gutter. Lad de rigtige valkyrier vise jer, hvordan man nakker en konsulent eller en 

medstuderende, når konsulentfirmaet Booz & Co holder sin årlige virksomhedspræsentation 

Der går konkurrence i den, når gøbberne gungrer i skydespillet Battlefield. 

25 af CBS’ dygtigste kvindelige studerende indtog slagmarken, heriblandt 

Anne Grau Jørgensen, der til daglig er cand.merc.(FIK)-valkyrie. 

kvindekamp 

Af Peter Martin Holst 

Artventure 

I Danmark, sensommeren 2007, 

blev vi begge meddelt, at vi havde 

modtaget et nyt legat etableret af 

FUHU International Alumni og 

Monterey Institute of International 

Studies. Vi havde hørt om det gennem 

Venture Cup, da MBA programmet, 

som legatet er målrettet 

imod, er særligt anerkendt for sin 

Entrepreneurship uddannelse. 

Nu er vi så her, efteråret 2008, og 

en ny mandag står for skud. Vi bor 

ikke langt fra Campus, så vi kan gå 

dertil. Vi købte ellers en bil i San 

Francisco et par weekender siden, 

men vi har kun brug for den når vi 

bevæger os uden for midtbyen. 

Campus er ikke et stort område. 

Det spænder over tre parallelle 

gader og består af en blanding af 

nyere og gamle bygninger, herunder 

Steinbecks tidligere hus, the 

Lara-Soto Adobe, på 460 Pierce 

Street, hvor han i 1945 skrev The 

Pearl omme i baghaven. 

Det må man jo sige bør prikke 

til kreativiteten. Men her tidligt på 

morgenen kan vi dog kun tænke 

på én ting: en dobbelt Latte og en 

croissant fra Plumes Coffeee House 

på hjørnet af Alvarado og Franklin. 

Og så er vi klar. 

8 am: Entrepreneurship 

Brad Barbeau er gæsteforelæser. 

Han har blondt hår, gråt skæg og 

er nuværende Business Angel fra 

Salinas og Chairman hos Central 

Coast Investor’s Roundtable. Brad 

giver os råt for usødet en gennemgang 

af Investor-Entrepreneur forholdet, 

muligheder for finansiering 

og konsekvenserne af den finansielle 

krise. Det er et friskt indspark. 

almindelige torsdag aften i november. 

Og det, vi er vidner til, er en 

virksomhedspræsentation af de 

usædvanlige. 

Management Consulting-firmaet, 

Booz & Co (tidligere Booz Allen 

Hamilton) afholder hvert år et 

arrangement, udelukkende for dygtige 

kvindelige studerende, men i 

år har man valgt at blande dagens 

faglige oplæg fra hovedkontoret 

med noget utraditionelt ude i byen. 

Utraditionelt, fordi computerspil, 

og især shoot-’em-up-spil, normalt 

betragtes som mændenes revir. 

De hurtige og de døde 

Der er en grund til, at de kvindelige 

CBS-studerende har overtaget 

gutternes stampladser denne aften: 

- Først og fremmest handler det 

om at nedbryde barrierer. Dels den 

barriere, der er mellem det formelle 

og det uformelle i en virksomhedspræsentation. 

Og dels den barriere 

der er mellem kvinder og konsulentbranchen, 

forklarer arrangøren 

fra Booz & Co, Katrine Benthien, 

om hvorfor kvindelige studerende 

skal skyde løs på hinanden en hel 

eftermiddag: 

An MBA work-day in Monterey 

Én time fra Silicon Valley. To timer fra San Francisco. Følg en mandag for 

to Venture Cup vindere på Monterey Institute of International Studies 

legatvindere 

Af Hjalte Højsgaard og 

Michael Freundt Karlsen 

Venture Cup & FUHU International Alumni 

To af de nominerede i Venture Cup’s finale tilbydes FUHU 

International Alumnis legat til MIIS. Desuden kan andre interesserede 

søge legatet. Der uddeles hvert år op til 10 legater som half-tuition 

scholarships à ca. 100.000 kr. til et uddannelsesforløb på MIIS. FUHU 

International Alumni er et netværk bestående af over 300 yngre 

erhvervsfolk. Det er stiftet af dimittender, der har studeret i udlandet 

med hjælp fra FUHU, Foreningen af Unge Handelsmænds Uddannelse. 

Ansøgninger til legatet foretages på http://fisher.miis.edu samtidigt 

med ansøgning til MBA studiet inden 1. februar 2009. 

Se også mere på www.fuhu-ia.dk. 

Vores studieleder, Professor 

Fredric Kropp, takker Brad af, og 

vi får herefter tid til at mødes med 

vores projektgrupper: Den sidste 

del af semesteret arbejder vi alle 

inddelt i grupper tæt sammen med 

én af fem virksomheder. 

Senere på dagen har vi et møde 

med vores virksomhed, så vi bruger 

tiden på at samle nogle sidste 

punkter vi skal have afklaret. 

11 am: GLOBE Center’s Dean 

McGowan Business Center, 3. 

sal. Vi har et møde med dekanen, 

Dr. Ernest Scalberg, som 

leder et Globaliserings- og 

Lokaliseringscenter – et af de nyere 

projekter for at få MIIS-studerende i 

kontakt med erhvervslivet. 

Centeret er drevet af de studerende 

selv og giver mulighed for at 

få jord under neglene i samarbejde 

med lokale virksomheder, der vil 

ekspandere internationalt, eller 

internationale virksomheder der ser 

potentiale i lokalmiljøet. I øjeblikket 

leder centeret efter koordinatorer, 

så det kan få markedsført sine 

kompetencer til erhvervslivet. 

Vi får en introduktion til centeret 

og bliver præsenteret for de opgaver 

dekanen forestiller sig, vi kan 

bidrage til på baggrund af vores 

interesser og CV. 

Noon: R.G. Burgers' lunch 

Netværk er en underlig størrelse. 

Under vores ophold er vi foreløbigt 

stødt på adskillige interessante 

personer og personligheder i lokal- 

- Når vi tager på netcafé og spiller 

Battlefield, så oplever vi de 

studerende i en helt anden ramme, 

hvor de lader sig rive med af stemningen 

og på kort tid skal være i 

stand til at organisere sig, fordele 

opgaver og samarbejde. Vi får indblik 

i, hvem der smøger ærmerne 

op, og hvem der tager lederrollen 

på sig – det er værdifuldt i ansættelsessammenhæng. 

Syn for sagnkrigere 

En anden barriere, Booz & Co 

gerne vil nedbryde, er den berøringsangst, 

de oplever i forhold 

til kvinder og konsulentbranchen. 

Mange kvinder afskriver muligheden 

på forhånd, fordi de mener, at 

det er en mandebranche med spidse 

albuer og lange arbejdstider. 

- Det vil vi godt gå lidt på klingen, 

fordi tingene er ved at ændre 

sig. Hos os er vi gennem en målrettet 

indsats kommet op på 20 

procent kvindeligt ansatte i konsulentfunktionerne. 

Det lyder måske 

ikke af meget, jeg mener dog, at 

vi ligger godt i forhold til andre i 

branchen, og vi vil gerne nå endnu 

længere. Derfor holder vi disse 

miljøet, som alle har budt os velkommen 

til enten byen eller deres 

hjem. En af de første var ejeren af 

R.G. Burgers, Nadeem. 

R.G. står for Real Good, og det 

lever de i høj grad op til. Efter kun 

en uge i Monterey, kunne vi finde 

os selv i Nadeems hjem i Skyline 

Forest, siddende med et fantastisk 

godt glas lokal vin og nyde udsigten 

fra hans terrasse. Men i dag står 

den på en California Burger og en 

Ginger Ale. 

2 pm: Virksomhedsmøde 

Entrepreneurship på Monterey 

Institute tager ikke kun form som 

lektioner, case-studies og gæsteforelæsere. 

I løbet af de forskellige 

fag bliver vi gentagne gange sat i 

forbindelse med virksomheder, der 

har brug for vores nyerhvervede 

kompetencer. 

En af disse virksomheder er et 

lokalt Digital Design Bureau, der 

i øjeblikket føler presset fra den 

finansielle krise og virksomhedernes 

skrumpende marketingbudgetter. 

Hele ni studerende er derfor 

sat i forbindelse med virksomheden 

i tre hold af tre personer, der 

Meeting Women in Management 

Consulting arrangementer. Der kan 

man møde os og måske få aflivet 

nogle af myterne, fortæller Katrine 

Benthien. 

Mod sejrens frugter 

Anne Grau Jørgensen, der til daglig 

læser cand.merc.(FIR), mener også, 

at man får en masse ud af at spille 

computer mod sine kvindelige 

medstuderende: 

- Konkurrenceelementet er altid 

noget, der tiltaler mig, og med 

Battlefield er der den bonus oven i, 

at man bliver tvunget til at arbejde 

sammen som et team. At det er et 

rent kvindearrangement er godt 

i den forstand, at man møder de 

kvinder, der allerede arbejder i 

konsulentbranchen, og kan spørge 

ind til deres erfaringer. Derudover 

træffer man andre kvindelige studerende 

med samme ambitioner om 

en karriere med mange udfordringer 

og et højt tempo – det er meget 

bekræftende. 

At tempoet stadigt er højt i konsulentbranchen 

kan aflæses i den 

kø af taxaer, der efter tre timers 

blodig kamp om herredømmet 

i cyberspace, venter på at fragte 

deltagerne videre til en luksusmiddag 

i en privat lejlighed centralt i 

København. Vi tager pænt afsked 

ved netcaféen og lader novembermørket 

tage godt i mod konsulentbranchens 

kommende kombatanter. 

Hjalte Højsgaard og Michael Freundt Karlsen vandt sidste år et FUHU 

International Alumni-legat til et års MBA-uddannelse på MIIS. 

2 

skal gennemanalysere virksomheden 

fra tre forskellige vinkler: 

Finance, Management og Business 

Development. 

Holdene arbejder med hver sin 

vinkel, men samarbejder for at 

skabe én samlet anbefaling til virksomheden. 

Det sætter virkelig ens 

koordinations- og samarbejdsevne 

på en interessant opgave. 

4 pm: Tennis – Danmark-USA 

Hvem havde regnet med, at amerikanerne 

kunne vinde, når de 

ikke engang kender Torben Ulrich? 

Heldigvis er vi ikke selv taberne, 

den må et par af de udvekslingsstuderende 

tage på sig. Anyway. 

Professionelle netværk er ikke 

det eneste der kommer ud af et 

ophold på MIIS. Omkring halvdelen 

af alle studerende hvert semester 

er internationale, og det betyder, at 

interessen i internationale og interkulturelle 

venskaber er stor. Så der 

er opfindes konstant nye påskud for 

at komme lidt væk fra studierne. 

Nu galdt det altså den danske 

ære. Heldigvis kun et foreløbigt 0-1. 

1


Ledernes læremester 

Hvad er det vi gør, når vi siger, vi udøver ledelse? Professor Erik Johnsen 

giver sit bud i en jubilæumsbog, der samler op på forskningen fra Center 

for Applied Management Studies 

seniorforsker 

Af Lonnie Høgh 

Communications & Marketing 

10 års forskning og bogudgivelser 

er kogt ned til en enkelt bog på 132 

sider. Jubilæumsbogen ’Lederi på 

dansk’ er sigende for 80-årige Erik 

Johnsen. Tingene skal ikke gøres 

vanskeligere, end de er. Derfor har 

han eksempelvis for et par år siden 

udgivet bogen ’Ledelseslicens’ til 

dem, der ikke magter at komme 

igennem den noget tungere sag 

’Managing the Managerial Process’. 

- Det er begrænset, hvad folk 

kan overse, så jeg er blevet en stor 

tilhænger af at summere ting op, 

for eksempel i cirka fem udsagn. 

Så er der en chance for, at folk kan 

huske og forstå budskabet, siger 

Erik Johnsen. 

Samlet er det dog blevet til udgivelsen 

af en ordentlig stak sider 

om ledelse, siden han i 1956 blev 

ansat som underviser og forsker 

ved Handelshøjskolen i København. 

Selv da han rundede de 70 år, 

synes han, at det ville være for 

mærkeligt at stige af fra den ene 

dag til den anden. I stedet for at 

sige ja tak til en pensionisttilværelse, 

var Erik Johnsen derfor for 

10 år siden med til at åbne Center 

for Applied Management Studies. 

Et sted hvor forskerne ikke er helt 

som de andre på CBS. 

Skønmaleri eller realisme 

CAMS’ forskere er en række topchefer, 

der har vinket farvel til de 

I et indlæg i seneste nummer 

af CBS OBSERVER argumenterede 

Keld Laursen, Hans Peter 

Møllgaard, Nicolai Juul Foss og 

Thomas Ritter for nødvendigheden 

af at styrke ph.d.-uddannelsen på 

CBS. Det kan man kun være enig i. 

Det er dog svært at genkende deres 

beskrivelse af, at omstrukturerin- 

tunge poster i private og offentlige 

virksomheder og nu i stedet arbejder 

på at komme ind under huden 

på dansk ledelse. Det har foreløbig 

resulteret i 14 bøger om ledelse 

inden for blandt andet pressen, frivillige 

organisationer og hæren. 

Idéen til centret kom, efter Erik 

Johnsen havde arbejdet med 500- 

600 forskellige case-virksomheder i 

løbet af sin karriere som forsker og 

rådgiver. 

- Jeg ville forske med nogle af 

de mennesker, som jeg havde mødt 

igennem mit virke, men nu skulle 

rollerne byttes om. Jeg ville ikke 

prikke dem på skulderen og påvirke 

dem. De skulle selv beskrive, 

hvordan de har bedrevet ledelse, 

forklarer Erik Johnsen om tankegangen 

bag centret og fortsætter: 

- Det er vanskeligt at få nuværende 

virksomhedsledere til at være 

ærlige omkring ledelsesstrategier, da 

de har for meget på spil. Chefer, der 

har sagt farvel til deres topposter, 

kan derimod sige hvad som helst 

uden at skulle tage hensyn til en 

bestyrelse eller andre interessenter. 

Spørgsmålet er, hvordan erfaringer 

fra sidste halvdel af de forrige 

århundrede kan bruges i dag, hvor 

nye ledelsesbøger kæmper med 

hinanden om hyldepladsen? 

- Mange opfatter ikke vores 

arbejde som rigtig forskning og 

mener, at vi laver et skønmaleri 

af en tid. Men det er 100 procent 

realistisk, og det kommer fra hjertet 

af de mennesker, der har været 

med til at drive ledelse i Danmark 

i mere end halvtreds år. Det er 

der altså ikke meget skønmaleri 

gen af ph.d.-området primært har 

karakter af et administrativt tiltag. 

I OMS (Doctoral School of 

Organisation and Management 

Studies), der samler ph.d.-uddannelsen 

på LPF, IOA, IKL og CBP, 

opfatter vi omstruktureringen som 

en platform for at styrke kvaliteten 

i ph.d.-uddannelsen, og vi arbejder 

på mange fronter med at indfri 

dette potentiale. I vores øjne er det 

ikke et valg mellem mesterlære og 

formelle kurser, men tværtimod et 

spørgsmål om at kombinere det 

bedste fra begge modeller. Til en 

god ph.d.-uddannelse hører både et 

stærkt kursus-program, en professionel 

tilrettelæggelse af uddannelsesforløbet 

og en tæt kontakt til aktive 

danske og internationale forskere, 

der gør det muligt at lære forskningshåndværket 

på første hånd. 

Kursusprogrammet i OMS er 

struktureret sådan, at der er en 

række obligatoriske teoretiske og 

metodologiske kurser, der udbydes 

hvert år. De ph.d.-studerende har en 

vis valgfrihed indenfor denne række, 

men skal vælge mindst 7½ ECTS 

indenfor de teoretiske kurser og 7½ 

ECTS indenfor de metodiske kurser. 

over. Men det kan være med til at 

forklare det ledelsesgrundlag, som 

virksomheder har i dag, siger Erik 

Johnsen. 

Skulle seniorforskerne beskæftige 

sig med den ledelse, der bliver 

udøvet i dag, ville det kræve, at de 

gik ud i virksomhederne og interviewede 

nuværende ledere. 

- Og det er deres viden og erfaring 

simpelthen for kostbar til, 

mener Erik Johnsen. 

Signalement af danske ledere 

Men hvordan har ledelsen det så 

i Danmark? Begrebet fylder spalterne 

i aviser, siderne i nye bøger 

og eksemplerne på god og dårlig 

ledelse rammer tv-skærmene. Men 

ifølge Erik Johnsen er der ikke 

meget nyt under solen, hvis man 

graver helt ind til budskabet. 

- Det er en ny retorik, nye gloser 

og nye mennesker, der skal sige 

det, som vi ved i forvejen, på en ny 

måde. Der er måske en efterspørgsel 

efter entertainment, mere end 

der er en efterspørgsel efter nye 

ledelsesteorier, siger han. 

Ifølge Erik Johnsen er danskerne 

rent faktisk gode nok, som de vil 

sige i Nordjylland, til at udøve 

ledelse. 

- Ikke mindst fordi vi er flittige 

og ligger under for en produktivitetsideologi, 

som gør, at vi vil have 

det sjovt og lave noget nyttigt, når 

vi går på arbejde. Der er en folkelig 

disciplin til at gøre sit arbejde. 

Negative fortolkninger af ledelse får 

store overskrifter, eksempelvis når 

DSB er forsinket, men tingene fungerer 

jo bedre, end vi får indtryk af. 

Derudover udbyder vi også en lang 

række andre kurser, hvoraf mange 

gentages med faste mellemrum. 

De fleste af kurserne udbydes på 

engelsk og gennemføres ofte med 

deltagelse af førende udenlandske 

forskere. Det medfører, at vi har 

mange kursusdeltagere fra andre 

danske og udenlandske institutioner, 

hvilket udgør en vigtig ressource for 

vore egne ph.d.-studerendes internationale 

netværk. For yderligere at 

styrke det internationale aspekt af 

kurserne har vi for nylig fremsendt 

forslag om, at flere af vores kurser 

kommer til at indgå i et kommende 

ph.d.-samarbejde i CEMS. 

Internationaliseringen i OMS 

foregår blandt andet gennem faste 

partnerskaber med udenlandske 

institutioner, men også ved at vi 

aktivt hjælper hver eneste ph.d.studerende 

med at udforme en 

personlig internationaliseringsstrategi. 

Her spiller længerevarende 

udlandsophold en vigtig rolle, men 

også konferencedeltagelse, kortere 

besøg på udenlandske institutioner 

samt international publicering 

tænkes ind i denne strategi. Et 

meget vigtigt element i internatio- 

Center for Applied Management Studies – CAMS Copenhagen – fejrede 

10-års jubilæum samtidig med Erik Johnsens 80 års-fødselsdag den 14. 

november 2008. 

Jeg ved ikke, hvor meget der er om 

retorikken med, at danskerne har et 

højt sygefravær, er stressede og vil 

springe over, hvor gærdet er lavest, 

siger Erik Johnsen. 

Danmark har den teoretiske 

ledelsesmæssige ekspertise, som 

der er brug for, for at få virksomheders 

drift, strategiske udvikling 

og tilpasningsevne til at fungere. 

Men problemet kan være at bruge 

den rigtige ekspertise på det rigtige 

tidspunkt. Ifølge Erik Johnsen bru- 

ger ledere i dag for meget tid på 

daglig drift og brandslukning. I stedet 

skal de bruge tiden på at udøve 

lederadfærd. 

- Lederadfærd handler om sammen 

med andre at finde en fælles 

målsætning og finde vejen dertil. Er 

det de rigtige regler, vi kører efter 

i dagligdagen? Ledelse ændrer altid 

det bestående, siger Erik Johnsen 

og får dermed samlet essensen af 

ledelse i én sætning. 

2 

Fem opsummerende udsagn om Johnsen 

• Erfødti1928ogkøbmandssønfraBrønderslev 

• Erkendtoverstoredeleafverdenforsitengagementogforsintilgang 

til hele ledelsesproblematikken 

• Hari50årværetmedlemafredaktionenfortidsskriftetLedelseog 

Erhvervsøkonomi men stopper med udgivelsen af jubilæumsnummeret 

i 2008 

• Haropfundetsitegetord‘Lederi’,derbeskriverdenformfor 

ledelse, man driver uden at have sat sig ind i, hvad det egentlig er. 

Begrebet er ikke ment nedsættende men blot en konstatering af, at 

der ikke findes én anerkendt definition af ordet ’ledelse’ 

• HarværetansatvedCopenhagenBusinessSchoolsiden1956og 

er i dag leder af Center for Applied Management Studies – CAMS 

Copenhagen. 

Genmæle om ph.d. uddannelsernes kvalitet på CBS 

debatsvar 

Af lektor Maja Horst, 

ph.d.-skoleleder 

naliseringen er vores fastansatte 

skrivekonsulent, der individuelt og 

i gruppeprocesser hjælper de ph.d.studerende 

med at udvikle akademisk 

engelsk som forskningssprog. 

I OMS betragter vi vejledningen 

som en af de væsentligste ressourcer 

for en god ph.d.-uddannelse. 

For at styrke dette element vil vi 

allerede i begyndelsen af 2009 

afholde en vejledningsdag, hvor vi 

har inviteret alle OMS’ lektorer og 

professorer til at udveksle erfaringer 

om udfordringer og muligheder 

i ph.d.-vejledningen. Denne dag 

er tænkt som et startskud i udviklingen 

af en mere professionel 

vejledningskultur, hvor kollegial 

understøttelse og læring er et centralt 

element. 

Det er korrekt, at omlægningen 

til de nye ph.d.-skoler også har 

medført administrativt arbejde. I 

OMS har vi gjort os store anstrengelser 

for at gøre administration 

så simpel som muligt for Ph.d.studerende 

og vejledere. En professionel 

administration af ph.d.-forløbet 

er dog i vores øjne nødvendig 

for at sikre uddannelsens kvalitet. 

Vi har for eksempel udviklet klare 

regler for indskrivning af nye kandidater, 

så vi sikrer, at alle, der starter 

på en ph.d.-uddannelse, også 

har forudsætningerne for at blive 

færdige. Ligeledes har vi arbejdet 

med at gøre reglerne for bedømmelse 

af afhandlinger klare og 

gennemskuelige – ikke mindst for 

vores udenlandske bedømmelsesmedlemmer. 

På ét punkt er vi helt enige 

med det omtalte indlæg, og det 

er omkring ressourcesituationen. 

Vores kurser med internationale 

forskere kan ikke køre uden tilskud 

fra diverse eksterne bevillinger. 

Endvidere er vores muligheder for 

at understøtte de ph.d.-studerendes 

internationalisering stærkt begrænset 

af den økonomiske ramme, og 

vi har heller ikke mulighed for 

at finansiere større omkostninger 

til empirisk arbejde. Endelig er 

arbejdsbelastningen for ph.d.-studerende 

på CBS højere end på de fleste 

andre institutioner i Danmark. 

Det er nødvendigt af hensyn til 

ressourcesituationen, men det fremmer 

ikke nødvendigvis kvaliteten i 

uddannelsesforløbet. 

2

16 

avis for copenhagen business school – handelshøjskolen

cbs observer 4 december 2008 17

18 

Professor, dr.phil. Viggo Brøndal 

og hustrus legat 

Af Professor, dr.phil. Viggo Brøndal og hustrus legat 

er der for 2008 et antal legatportioner til rådighed til 

»støtte af unge sprogvidenskabsfolk (med kandidat- 

eller ph.d.-grad), fortrinsvis med fransk som hovedfag 

eller med almen lingvistik som interesse«. Der kan 

eksempelvis ydes støtte til forskningsrejser og -ophold, 

publicering eller andre tilsvarende formål til fremme af 

forskningen. 

Ansøgningen stiles til Viggo Brøndal og hustrus legat 

c/o Hanna Laulund, Institut for Engelsk, Germansk og 

Romansk, Københavns Universitet Amager, Njalsgade 

128, 2300 Kbh. S. Ansøgningen skal rumme oplysninger 

om navn, adresse, personnummer, uddannelse og forskningsbaggrund 

samt en præcis men kortfattet projektbeskrivelse 

og et budget. Der vedlægges intet materiale 

herudover, og der anvendes ikke specielt skema. 

Ansøgningsfrist fredag den 9. januar 2009. 

Studenterrådgivningen 

Har du personlige, studiemæssige eller sociale problemer, 

der påvirker dit studieliv? 

Se www.e-campus.dk -> Cybercampus -> 

Organisationer og foreninger -> Studenterrådgivningen 

eller kontakt Studenterrådgivningen, Howitzvej 13, st., 

2000 Frederiksberg, tlf. 3534 3042 (ons-tors-fre 10-15), 

email: cbs@srg.dk 

SU 

Vil du vide mere om SU, se 

www.cbs.dk -> e-campus ->studium eller www.su.dk 

Legatopslag 

Se www.cbs.dk/om_cbs/administration/ 

legatsekretariat/legatsekretariat 

servicestof 

Andersen, Agnete (et al.): ”Ligestillingslovene med kommentarer. 

Bind 1”. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 6. 

udgave 2008. Sider 602. Kr. 1.100,- 

Andersen, Hanne Leth og Tofteskov, Jens: ”Eksamen 

og eksamensformer. Betydning og bedømmelse”. Forlaget 

Samfundslitteratur. 1. udgave 2008. Sider 171. Kr. 198,- 

Andersen, John (red.): ”Ressoucemobiliserende beskæftigelsespolitik 

– strategier og erfaringer fra udsatte byområder”. 

Roskilde Universitetsforlag. 1. udg. 2008. Sider 339. Kr. 299,- 

Anker, Helle Tegner og Egelund, Birgitte (red.): ”Miljøretlige 

Emner. Festskrift til Ellen Margrethe Basse”. Jurist- og 

Økonomforbundets Forlag. 1. udg. 2008. Sider 511. Kr. 500,- 

Borup, Niels: ” Specialet som springbræt”. Akademia. 1. 

udgave 2008. Sider 160. Kr. 150,- 

Hansen, Mette Halskov og Thøgersen, Stig: ”Kina. Individ 

og samfund”. Forlaget Samfundslitteratur. Sider 272. Kr. 298,- 

cbs OBSERVER 

Nr. 4 2008 1 1. årgang 1 ISSN 1903-4091 

Dalgas Have 15 (1V.014), 2000 Frederiksberg 

Tlf.: 3815 2778 eller 3815 2789 

Fax: 3815 3964 

E-mail: red.observer@cbs.dk 

Udgivelsesdato for nr. 1: 4. februar 2009 

Deadline til næste nr.: 15. januar 2009 

Annonceekspedition DG Media, 

Gammeltorv 18, 

1457 København K 

Tlf.: 7027 1155 

in-house newspaper for copenhagen business school 

CSR – now in a theatre near you 

Going to the theatre on a weekday evening is nice. Doing so 

as part of a class in Corporate Social Responsibility (CSR) is 

even better. Last month, professor Mette Morsing from Center 

of CSR at CBS took 120 students to Camp X Rialto, a small 

theatre located near campus. The play they were invited to 

see was “Den sømand han må lide” (also an old Danish sailors’ 

song-title which means “a sailor must suffer”). The subject 

of the play is five employees sitting in a basement struggling 

to avoid getting sacked from Maersk, Denmark's largest 

company and the world’s largest container ship operator. 

Taking the students to the theatre is a way to bridge the theory 

behind CSR with reality. The play was followed by a panel 

discussion including 

Mads Øvlisen, 

former CEO at 

Novo Nordisk and 

adjunct professor 

at CBS. According 

to Mette Morsing it 

is essential to initiate 

the debate and 

make the students 

see that theory and 

pratice go hand in 

hand. 

Suffering sailors and CSR - the CBS way. 

Low Ph.D.-funding for CBS 

As an International student you might want to expand your 

stay at CBS and take a Ph.D. Please do so. It is, however, not 

that easy to find funding for this at CBS. According to a survey 

done by DJØF (The Danish Association of Lawyers and 

Economists), only one out of 58 students in social sciences at 

Danish universities will be able to take a Ph.D. In the hard 

Jensen, Bernard Eric: ”Kulturarv”. Gads Forlag. 1. udgave 

2008. Sider 182. Kr. 229,- 

Jordansen, Birgit og Petersen, Mai-Britt Herløv: 

”Selvstyrende team – ledelse og organisering”. Forlaget 

Samfundslitteratur. 1. udgave 2008. Sider 235. Kr. 299,- 

Kabat-Zinn, Jon: ”Find hjem til dig selv”. Dansk 

Psykologisk Forlag. Sider 108. Kr. 168,- 

Madsen, Palle Bo: ”Markedsret del 3. Immaterialret”. Jurist- og 

Økonomforbundets Forlag. 5. udg. 2008. Sider 356. Kr. 685,- 

Nedergaard, Peter og Foss, Nicolai: ”Publicér i de internationale 

tidsskrifter. Om hvordan man får publiceret sin samfundsvidenskabelige 

forskning”. Forlaget Samfundslitteratur. 

1. udgave 2008. Sider 135. Kr. 148,- 

Nielsen, Linda: ”Skilsmisseret – de økonomiske forhold”. 

Forlaget Thomson. 1. udgave 2008. Sider 352. Kr. 496,- 

Redaktion: Ansvarshavende redaktør Bjørn Hyldkrog (DJ), 

redak tions sekretær Jørn Albertus (DJ), journalist Torkil Bang 

(DJ), redaktionsassistent Dalia Siwan, VIP-redaktører Per Durst- 

Andersen & Christina Tvarnø, Studenterredaktører Martin 

Kølbæk & Thomas Edvardsen, TAP-redaktør Trine Madsen. 

CBS OBSERVER: Avisen udgives ni gange årligt og sendes 

til alle studerende og ansatte på CBS, Handelshøjskolen. 

Eksterne personer og organisationer kan blive abonnenter 

ved henvendelse til redaktionen. 

Redaktionel uafhængighed: CBS OBSERVER er redaktionelt 

uafhængig af CBS’ ledelse og redigeres efter gængse journalistiske 

kriterier. Avisen kan ikke tages som udtryk for CBS’ 

officielle eller CBS’ ledelses synspunkter og prioriteringer. 

Bladudvalg: VIP-repræsentant og formand: Kurt Jacobsen. 

Ledergrupperepræsentant: Leif Hansen. VIP-repræsentant: 

Anker Brink Lund. TAP-repræsentanter: Charlotte Jørgensen 

og Stephanie Hadler. Studenterrepræsentanter: Christian 

Kryger og Henrik Jensen (CBS Students). 

CBSummary 

edited by torkil bang and bjørn hyldkrog 

technical and natural sciences and health science, about one 

out of seven students will be able to move on to get a Ph.D. 

Looking at the statistics for newly employed Ph.D.-students, 

the social sciences and humanities have dropped from one out 

of three Ph.D.-students ten years ago to one out of four today. 

The number of Ph.D.-students goes on to further affect the 

government research funding to the universities, broadening 

the gap between universities specializing in soft and hard 

sciences. This is in accordance with wishes expressed by DI 

(The Confederation of Danish Industry). DI’s point of view 

is that economical growth is based on technology. However, 

Denmark’s second largest business association, Dansk Erhverv 

(Danish Chamber of Commerce), would like to see more 

Ph.D.-funding for social sciences and humanities. 

A free press is part of CBS' brand 

CBS OBSERVER enjoys the freedom of the press given by 

the Danish constitution. So did most other university newspapers 

in Denmark. However, in the recent years there has 

been a tendency towards more corporate communication in 

the Danish universities. Most of the university newspapers 

have felt the change, either by being moved in under the university’s 

communication department or by communing under 

some degree of control by the university management, economical 

or otherwise. 

CBS’ management, however, supports the freedom of the 

press at CBS OBSERVER, Dean of Education Jan Molin going 

as far as calling it an important part of CBS’s corporate brand. 

The management has set aside nearly one million kroner over 

two years to support this by expanding the CBS OBSERVER 

staff by one full time journalist. The extra manpower has 

made it possible to launch cbsobserver.dk with daily news. 

Furthermore it will be used to write more in-depth stories for 

the paper version. 

1 

Olsen, Anja: ”Digital tinglysning i praksis”. Forlaget 

Thomson. 1. udgave 2008. Sider 336. Kr. 496,- 

Porsfelt, Helle: ”Ejendomsbeskatning - afståelse og afskrivning 

i praksis”. Forlaget Thomson. 1. udgave 2008. Sider 

653. Kr. 895,- 

Ravsbech, Karsten: ”Aktuel dansk forvaltningsret – karakteristiske 

træk og udviklingstendenser”. Jurist- og Økonomforbundets 

Forlag. 1. udgave 2008. Sider 120. Kr. 225,- 

Rasmussen, Jesper og Møller-Andersen Jesper: ”Generationsskifte”. 

Forlaget Thomson. 1. udg. 2008. S. 160. Kr. 370,- 

Hans Hellighed Dalai Lama og Van Den Muyzenberg, 

Laurens: ”Lederens vej”. Borgens Forlag. 1. udgave 2008. 

Sider 198. Kr. 299,- 

Wivel, Teddy: ”Praktisk guide til revisionsudvalg”. Forlaget 

Thomson. 1. udgave 2008. Sider 126. Kr. 296,- 

Indlæg til bladet: Redaktionen modtager efter aftale udefrakommende 

materiale i elektronisk form. Artikler og 

debatindlæg må maksimalt udgøre 1 A4 side med 12-punkts 

proportionalskrift og enkelt linieafstand. Redaktionen forbeholder 

sig ret til at korte ned. CBS OBSERVER påtager sig 

intet ansvar i forhold til fejl i annoncer. 

Kontrolleret oplag 18.307 stk. 

i perioden 1.7.07 - 30.6.08 

Oplag dette nummer 22.200 stk. 

publikationer


On your marks... Get set... Innovate! 

CBS has staked out the field for the Instant Innovation Camp to set up in order to innovate the school’s way of teaching 

innovation. The happy but busy campers seem willing to trudge through a heavy downpour of theory in order to enjoy one 

and a half days of setting up case-solutions and striking problems 

slightly camp 

By Alexandra Bode 

Neon-coloured post-its, highlighters 

and empty coffee pots are scattered 

all over the place. The laughter and 

humming voices of over 60 people 

fill the room. Is this how instant 

innovation takes place? 

Observing the scenery of the 

second Instant Innovation Camp at 

CBS, one might think the Masters 

students from CBS and other universities 

all over Europe are just 

having a good time brainstorming 

over crazy ideas. 

But a closer look reveals that the 

Masters elective course on innovation 

is not just that. It’s a highly 

concentrated case oriented daycamp 

directed at dealing with reallife 

problems that the participating 

companies have identified in their 

processes. 

- By using the camp approach 

instead of a normal lecture style, 

both the students and the participating 

companies that provide the 

cases can interact more closely and 

learn from each other, explains 

Christoph Hienerth, visiting associate 

professor at CBS’ Department 

of Innovation and Organizational 

Economics and responsible for the 

theoretical part of the sessions. 

But is this really a camp? Where 

are the sleeping bags, the blearyeyed 

but happy campers? 

Camping in the gap 

Sarah Buus Nielsen, Jacob Krarup 

and Andrew Leitch, all CBS 

Masters-students, certainly look like 

happy campers, but their level of 

sleep seems balanced and so are 

their reasons for participating in 

the Instant Innovation Camp: 

- You get the opportunity to 

work in an innovative way, think 

out of the box and to get to know 

how differently people think. This 

is really important in work life, says 

Jacob Krarup. 

- It is not just a business case on 

paper. You actually see results and 

get instant feedback on what you 

do, explains Sarah Buus Nielsen. 

So is everything instant in this 

camp, like a soup powder you just 

pour water on? 

- I wouldn’t exactly call it instant, 

but effective. It is amazing how 

much we got done in such a short 

time, adjusts Andrew Leitch. 

This view is shared by HR manager 

Lars Hilberg from BRFkredit, 

one of the six companies – 

DONGenergy, BRFkredit, Codan, 

Nestle, Arla and FDB – participating 

in the current camp: 

- It has been an energetic and 

very fast paced afternoon, and I 

have a good feeling as we got a 

lot of different input from both 

students and the other companies, 

Lars Hilberg appreciates. 

Credit or cases first 

While the camp definitely is a new 

way of working for the participating 

company representatives, the elective 

actually requires a lot of ordinary 

lecture time for the students: 

Before the actual workshop days 

The Instant Innovation Camp elective will be on offer again in spring 

2009 under the new name Tools for Sustainable Innovation – co-creating 

future business models with industry. 

For questions on the course format, assistant professor Christoph 

Hienerth can be contacted by mail at: ch.ino@cbs.dk. 

Companies interested in becoming partners and submitting a business 

case can contact business developer Frederikke Kroon at MCS: fk@ 

mcscph.dk. 

Find pictures, videos and more information on www.instantinnovationcamp.dk 

Sarah Buus Nielsen (second left), Andrew Leitch (light blue shirt, beige pants) and Jacob Krarup (right of Andrew) brainstorming with their group and 

DONGenergy company representatives. The camp's set up of laid back collaboration between companies and students is a new approach to teaching. 

in collaboration with the companies 

and the camp facilitators from 

Marketing Consulting Services (MCS) 

– a Hellerup based consultancy that 

invented the camp approach – the 

students follow a three heavily 

theory oriented hours per week, 

seven week long series of lectures 

that provides them with theoretical 

backgrounds and tools to succeed at 

the workshops. 

In order to gain credits for the 

course, students have to hand in an 

individually written assignment that 

links the acquired theory to their 

case company. The dilemma arising 

from this is, as CBS student Jakob 

Stigler comments: 

- You don’t really know whether 

to focus on the theory for the 

assignment in the end or whether 

you should build on the diverse 

backgrounds in your group and use 

theory that is unrelated but helps 

the company you are working with. 

Holistically diverse 

Despite these challenges the organizers 

are confident in the concept 

and emphasize the benefits of the 

second part, the actual camp days 

in the afternoon of November 19th 

and all day long on December 3rd: 

- I am convinced that by the cocreation 

of students and company 

representatives merging different 

working styles, knowledge and 

viewpoints, truly innovative ideas 

can be generated, says business 

developer Frederikke Kroon, founder 

of MCS. 

Marie Smed, CBS student and 

MCS project manager for the instant 

innovation camp elective, adds: 

- The concept is unique at CBS. 

It is important for CBS to realize 

how beneficial it is to incorporate 

this amount of diverse backgrounds 

in a project – both from the outside 

in the form of the Øresund 

Entrepreneurship Academy (ØEA), 

Lund University (LU), the actively 

participating companies and MCS 

as facilitator and from within CBS’ 

student body. 

Innovation on all levels 

With a lot of participants being 

enthusiastic about the project, the 

question arises as to why CBS is 

not more innovative on its own 

part. So far, the instant innovation 

camp is the only one of all electives 

to be held in such a holistic 

and collaborative form: 

- Setting up the camp requires 

a huge amount of time, work and 

commitment from everybody with 

preparations taking approximately 

three to four months for each edition 

of the camp – an effort way 

greater than for most other electives, 

elaborates Christoph Hienerth. 

Despite the effort he recommends 

that other CBS departments 

join the project or set up something 

similar themselves. His argument 

is that this approach could help 

CBS maintain its status as one of 

Europe's leading business schools – 

and make it one of the most innovative 

ones, too. 

On another continent, CBS' first 

steps in the day-camp-field of 

teaching innovation have already 

been closely observed: Christoph 

Hienerth and his team will soon 

pay a visit to another leading business 

school to present their concept 

and to promote the advantages 

of this new teaching method – it 

seems as if Harvard is looking for 

an innovative enhancement to its 

famous business cases on paper... 

Camp or not? 

Read more about what happened 

during the final workshop 

on December 3rd on 

www.cbsobserver.dk 

1 

The Arla-team discussing how to 

innovate milk and make it a cool 

drink – supported by theory-tools, 

flipcharts, lots of their own creativity 

and coffee (with milk of course!).

20 

This autumn sees the launch of 

CBS’ exciting new marketing brochure 

entitled: “Diversity creating 

knowledge”. Consisting of numerous 

portraits of CBS students, the 

brochure’s bold statement and even 

bolder colours is an immediate 

‘attentiongrabber’.Themyriadof 

photos present the student body 

that makes up the school in all 

its glorious diversity. Interwoven 

with the images are buzz words 

representing the key points of 

attraction to CBS: “Innovation”, 

“Knowledge”, “World Class”, 

“Challenge”, “Coherence”, “Nordic”, 

“Multicultural” and “Focus”. 

Designed to be used for the 

following two years, Head of 

Communications Janie Huus Tange, 

CBS Communications & Marketing, 

explains that the concept of the 

brochure was born out of an earlier 

projectcalledthe‘IDcampaign’. 

This involved taking 3,000 photos 

of students, teachers and employees 

to show the diversity of the school 

“…rather than just talking about it”. 

The broad photographic sweep 

of the school’s stakeholders was 

undertaken by award winning photographer 

Tao Lytzen. Nationally 


ttracting diversity with a show of diversity 

n a new brochure targeted towards fee-paying international students, CBS stresses the cultural diversity of the student 

ody. Being multicultural going on global is not only a central aspect of CBS’ self-image; it’s also a strong selling point 

global promo 

By Chris Day 

Photos: Tao Lytzen 

Studying at CBS 

Fees for non-EU and non-EEA students 

Bachelor of Arts (full-time, three-year undergraduate programs) EURO 9,500 per year 

Bachelor of Science (full-time three-year undergraduate programs) EURO 9,500 per year 

Master of Science (full-time two-year graduate programs) EURO 12,500 per year 

Master of Arts (full-time, two-year graduate programs) EURO 11,000 per year 

CBS Executive's Full Time MBA program EURO 34,200 per year 

More on: www.cbs.dk/admissions 

Learn more about CBS’ student environment: www.cbs.dk/wgst2008 

famous in Denmark for his campaign‘ID365’,Taohasbeentouted 

as one of the top-ten under 35 photographers 

in Europe. 

Janie Huus Tange mentions that 

the idea was to use these photos 

for corporate campaigns, recruitment 

and HR. The concept had 

been in the ’melting pot’ for years 

but it was thought to be too expensive, 

until they realized they could 

put the images to multiple use: 

- It was so great to see them, we 

didn’t have to invent diversity, Janie 

adds. 

Who we are, just as we are 

The photographs were first uploaded 

onto Facebook, giving students 

the opportunity 

to‘tag’theircolleagues. 

Janie says 

that only twelve 

people complained, 

and this 

was due to them 

not liking the way 

they looked in 

their photos. They 

were then used 

for a national 

campaign so that 

people applying 

could identify with the students: 

- Not just taking the most handsome 

ones, showing the whole 

pallet, Janie Huus Tange says – and 

leading on from this the present 

brochure and the international campaign 

with an increased focus on 

diversity came into existence. 

- There has been an on-going discussion 

as to who to include, but 

this is what we look like. We don’t 

want everybody to be blonde and 

blue eyed, we want to represent the 

way CBS actually looks. The idea is 

that you don’t feel like a stranger 

when you come here, Janie Huus 

Tange explains. 

Difference united 

The brochure’s aim is to provide 

an introduction to Copenhagen 

with a focus on the Nordic and 

Scandinavian region. On the back 

are listed rhetorical questions that 

emphasize CBS’ strengths. These 

include; being the second biggest 

business school in Europe, providing 

university level education, multiple 

subject choice and a standard 

of English that has a higher competence 

entrance level than the USA 

as well as the modern infrastructure 

and safe campus environment. 

The text inside reinforces the value 

drivers of CBS for any potential 

overseas students. 

Janie Huus Tange describes the 

brochure as: 

- …the best product we’ve had in 

years. We want everyone to go on 

the website. 

She goes on to state the brochure’s 

objective, which is to 

attract as many fee paying students 

from different countries outside of 

Europe as possible, with the ultimate 

aim being diversity. CBS is at 

its best when its international classes 

contain a mix of both Danish 

and foreign students. This chance 

to mix is something uniquely CBS. 

Reiterating the aims, Janie Huus 

Tange enthuses: 

- What’s the good thing about 

being different? Well, the meeting 

of differences is the way to create 

knowledge. We want everyone to 

be individual, but in a group. At 

CBS, we consider diversity to be a 

positive thing. 

1


Delivering diversity 

as advertised 

CBS’ new international marketing campaign 

is based on the school representing itself as a 

cornucopia of diversity. According to the current 

international students, reality falls somewhat 

short of the mark. We bring you the good, the 

bad and the quality control 

global promo 

By Monte Minhas 

Photos: Tao Lytzen 

It’s all about diversity creating 

knowledge, CBS’ new marketing 

campaign. It’s directed at feepaying 

international students. And 

the message behind the campaigns 

new eye-catching brochure is all 

about studying in a diverse environment 

in one of the largest business 

schools in Europe. 

The size of CBS could never be 

called into question. The diversity, 

however, is a little bit more questionable. 

Asking around the current 

international students, you get 

this general verdict: the brochure’s 

really cool, but it’s inaccurate. 

- The brochure has a nice glossy 

feel. The pictures make the school 

look really diverse, but that’s not 

quite the case. The diversity aspect 

would make it more attractive to 

come here, but the campaign probably 

doesn’t represent CBS as it 

is at the present moment, but that 

may change depending on how 

CBS handles the challenges of creating 

a more diverse environment, 

says Jonathan Schmidt Simmons, a 

BSc International Business-student 

from the United States and adds: 

- If all the blonde girls’ pictures 

had their phone numbers underneath, 

that would be nice. 

Fellow International Business 

student, Chris Day from England, 

added: 

- I admire CBS’ attempt to stress 

the international nature of its 

campus, but in reality I find that 

CBS is still a very Danish place, 

with English very much a second 

language. I hope that this new 

campaign attracts a more diverse 

student body in the future. 

International selling points 

If CBS’ current international students 

had had a say about what 

should have gone into the campaign, 

many of them point out a 

number of questions left unanswered 

by the brochure: What’s it 

actually like studying at CBS? Are 

the programs free? Are scholarships 

available for non-EU students? Are 

there dormitories? What is the cost 

of living in Copenhagen – and 

such? 

The lack of suitable answers to 

all of these questions in the brochure 

is a concern for Information 

Management student Jon Finnabogason 

from Iceland, who in the 

end goes on to say: 

- I think this new campaign will 

attract a lot of people to CBS, and 

it’s really cool. 

Nina Draganova, an International 

Business student from Bulgaria, 

pointed out a few CBS-attractions 

she would have liked to see mentioned 

in the marketing material: 

- They should have quoted some 

students who already study here 

and asked why they came here. 

And why don’t they write about 

the good things like the Buddy 

Program and the great Intro-week? 

This is something we definitely 

don’t have in Bulgaria, Nina says. 

From the four corners to the 

seven continents, it seems that CBS 

still has a little homework left to 

do in order to be a truly multicultural 

inviting university. 

1 

cbs observer 

Merry Christmas and a Happy New Year 

Next deadline: January 15th 

Unsolicited contributions: max. 1 A4 page 

Mail to: red.observer@cbs.dk 

1 

What’s up CBS! 

I’m back again. 

I’m going on three 

months in Copenhagen 

and so far so good. I 

made it through the 

first term of the MBAprogram 

without too 

many battle scars, 

although my editor 

thinks the program is 

slowly dampening my 

sparkle … Never, is what 

I say! My CPH adventures 

with Miss Thang 

keep me in stitches! 

Well, the daily Metro 

commute is like stepping 

onto a movie set 

every morning. One of 

the funny days was on 

this particular morning 

when the Metro decided 

to be less than co-operative. 

It was partly nervous laughter because we 

were late for class. But the laughter was mostly 

induced by watching panicked Danes trying to 

sardine themselves into the city buses and also 

because we (ok, I was instrumental in this) kind 

of got lost using the bus to CBS. 

Please don’t ask too many questions, I somehow 

always manage to travel in the opposite 

direction of where I’m meant to be going. Not 

today though. I’m going to get a bit colourful, 

you see. 

Luckily we caught the juicy part of class 

becausethefocuswason‘DiversityManagement’. 

Well, coming from the land that perfected the 

art of racial discrimination (Apartheid), I’m sure 

you can understand my interest in the subject. 

Co-incidentally, this International Human 

Resources class took place on the morning that 

Barack Obama was announced US presidentelect. 

Here’s the simplified scenario from the case 

study that morning: Black man (Joe) applies for 

a sales job at a company in America’s Midwest 

region. He’s the best candidate for the job, but 

the company thinks their white customers might 

not buy from a black sales rep. 

Okay, I can understand and accept that concern 

because no company wants to make any losses 

right? So, what to do? Well, all in all it was a cool 

debateuntilIheardsomethingabout‘settingthe 

guy up to fail’. To me, statements like that are 

based on the assumption behind that: a white 

person will succeed no matter what. 

Well, come to think of it, there is some truth 

to that. Let’s say the guy was white (Bob), going 

through a divorce and his son had been arrested 

for murder. The company would probably pull 

out all the stops to make sure that he’s got all the 

support he needs to perform. So why is it more 

difficultto‘support’Joe? 

Although most people said they’d hire Joe and 

facilitate his integration into the company and 

blah blah blah, it still makes me wonder if things 

are actually going to change in the future. Will it 

be possible for our class to effect this “politically 

correct” decision in the real world? 

The context for this question is that I listen to 

all of us in the class joke about Iceland’s financial 

demise and jokes about the Italians who made 

the Copenhagen Metro that breaks down all the 

time and jokes about hiring the Indian guys in 

class to write class assignments/papers at a very 

cheap cost. And it’s all very funny. But then you 

look deeper and start to notice the unconscious 

beliefs we all have about each other. Iceland 

= Stupid. Italian=Dodgy Mafia. Indian=Cheap 

Labour. 

Of course there are no jokes in class about the 

Africans because that would probably be uncomfortable, 

or it could be that most people have 

am i paying for this? 

by kutloano "thuli" skosana 

never even been in the same room as an African 

and some have not even seen the likes of me and 

Miss Thang in real life before coming to CBS. Tee 

hee. 

I think most people don’t know how to negotiate 

the race issue when dealing with Africans. 

They’re not sure what’s acceptable or what’s not 

and it’s funny to watch people squirm, hehehe. 

But someone did tell me to wear reflectors in the 

dark because it’s difficult to see me. 

I wonder if it’s easier to see a paler/lighter 

person when it’s pitch black. Weird ha? And then 

there’s the fascination with the texture of me and 

Miss Thang’s hair. Why does it seem so strange? 

And what does it mean if it’s different from the 

next persons? 

Anyway, back to Joe. I’m not convinced that 

all of us would stand up for Joe because even 

our 42-member mini-United Nations MBA program, 

representing 22 countries in total, have our 

preconceptions about different peoples. Yes we 

would all hire Joe, but with all these stereotypes, 

when it comes to the crunch, how many people 

are actually willing to stand up for those beliefs 

or principles and do the right thing, namely hire 

the best guy and not the most convenient guy for 

the job? 

Do we want to do the right thing? Do we even 

care? And let’s say I’m the one hiring, if I did go 

for Joe, would everybody say that I hired him 

because we’re the same colour? Well, it’s 2008 

and we’re still having all these debates. I really 

don’t imagine that leaders like Nelson Mandela, 

Botswana’s Seretse Khama and Martin Luther 

King engaged in identity discussions that are 

very different from ours today. So what the f*** 

are WE (future business leaders) going to do to 

move forward? 

Which brings me to the question: does the 

election of Barack Obama signify a change in the 

spirit of the world? I don’t know. It’s still weird 

that Miss Thang and I were congratulated for 

Obama’s win! Hahaha. 

It’s not to discard the infinitely significant fact 

that from January 2009, the most powerful man 

in the world will be black. But surely this should 

mostly be seen as a step forward for humanity 

and not only its darker members. I guess we still 

have a long way to go. That’s of course if we do 

want change as a society. 

Maybe in the future I won’t have to prove that 

I’m more than a jungle bunny. I imagine it would 

be much more fun to just be Thuli and not the 

black girl whose name is Thuli. 

Hey, I’ve got to go. 

Enjoy the Christmas break. 

Skol! 

1

22 

You no longer are what you were. 

You are what you wear. Fashion 

has a distinct language of its own, 

and that’s not a referral to: “Oh my 

God, her dress is so nu tec, kind of 

very Edie, like, you know, totally 

blistered.” We’re talking about Style. 

Lisa Rosdahl, a Copenhagenbased 

professional freelance stylist 

and make-up artist is highly in the 

know about dressing in the now. 

In the company of a trendy young 

CBS OBSERVER English-language 

journalist – that’s me, sporting a 

rugged retro look rooted deeply 

(really deeply) in the 90s – Lisa 

will bravely face anything from the 

marvelous to the monstrous in an 

attempt to identify what’s hot and 

what’s not at CBS. 

A first brush with style 

10 am, Solbjerg Plads. We stand in 

the arrivals lounge of CBS’ main 

terminal, observing herds of uniform 

humans clad in black and grey. The 

color code fits nicely with the sky 

outside, as always in November a 

sorry spectacle. 

Lisa remarks that the weather has 

an impact on how people dress – 

very comfortably, very functionally. 

I’m looking around. In a far 

corner, a group of young males is 

immersed in discussion. “V-necked 

Sweater”, attentively watched by 

“Business Casual”, is presenting 

non-too convincing arguments to 

“Crumpled Oxford Shirt”. 

Lisa continues: 

- Style is about being able to 

express yourself individually in a 

creative way with the purpose of 

creating the response you want 

from people. 

I’m wondering what “V-neck’s” 

horn-rimmed Ray Bans fail to 

express and why they don’t create 

the desired response in “Crumpled 

Oxford”. There must be something 

missing. Is it style? 

Why we need it 

It’s not. Style won’t get you far in 

the intellectual realms of academia. 


The stylish economies of style 

“Ditch that pink tie. It looks like your tongue is hanging out.” CBS OBSERVER invited a professional stylist to give CBS’ 

campus a quick style, taste and fashion-inspection. Join us for a guided tour around CBS’ hot, haute and hoot couture 

Fruit of the CBS-loom, for sure, but not quite run of the CBS-mill – leggings or skinny jeans and boots in black and grey. Silje (left) draped in a comfortable 

knitwear with a long scarf thrown in against the cold. Amalie (right) in black magic, neck adorned with a gutsy garland of funky stripy fabric – 

fairly colorful stuff for a CBS-girl about her campus school business. 

fashion police 

By Sebastian Schwolow 

Photos: Jørn Albertus 

However, style can go a long way 

in a world like ours that is slave to 

the visual. Lisa: 

- We live in a marketing society, 

Lisa remarks: 

- The brands we wear project 

an image of who we are, or would 

like to be but aren’t quite yet, 

maybe will never be. 

One essential thing that style 

is associated with is money. Lisa 

explains that especially in the business 

world, good style conveys one 

strong message: success. People 

are more likely to do business with 

those who look like they have 

already been successful rather than 

with a tenderfoot in failing boots. 

Style can thus be a driver of 

trust as well. 

Ultimately, there is no denying 

that style sells. 

Ladies’ looks & lookalikes 

10.32 am, Solbjerg Plads. Back on 

patrol: Branded like cattle projecting 

images true and false, students 

stream in and out of the place. Lisa 

picks out two fashionable females 

who in her opinion represent the 

style of CBS-students, but are not 

quite run of the mill. We approach 

them in order to examine in more 

detail the weapons they chose this 

morning before they hit the lecture 

circuit scene. 

Amalie and Silje study Economics 

and Marketing, and International 

Business respectively. Their voguish 

visuals lend a pretty face to graceless 

number crunching. 

Shining the season’s runaway colors 

– grayscale and related shades 

– Silje has draped a comfortable 

architecture around her elegant 

frame and thrown in a long scarf 

against the cold. She enjoys shopping 

at COS, a company in the 

H&M group, and Mango, a Spanish 

vendor offering “fashion for the 

young, urban woman” (www. 

mango.com). 

Both our girls are no cheap 

chicas. Like Silje, Amalie spends 

about 4,500 DKK a month on nifty 

threads. Most of this money ends 

up in the pockets of H&M and 

another Spanish retailer, ZARA. 

With about three shopping sprees a 

week, Amalie is a regular and experienced 

shopper. Today, she clearly 

applied black magic, adorning her 

neck with a gutsy garland of funky 

stripy fabric. 

Generally, almost all the women 

at CBS rely on leggings and boots 

or skinny jeans and boots for the 

lower regions, as well as a variety 

of garments to keep their torsos 

warm. We found out that the fashion-forward 

female at Copenhagen 

Business School will often wear the 

budget rag underneath and cover 

it up with pop flash, if black, little 

fashion goodies accessorized with 

costly paraphernalia. 

Black propaganda 

Black. What is it about this hueless 

color? What’s the crypto-chromatic 

message we are sent here? Lisa and 

I dug deeper into this question. 

In western-world fashion, black 

is the color of elegance and power. 

Feel a little bit scrutinized? It's all a matter of style! Lisa Rosdahl will spot 

it, if you've got it - or not.


Not quite yet caught up in ties, vests and business suits, the male CBS student body seems to climb out of MTV, sporting cool T-shirts, casual shoes and easy-going smiles. This even goes for 

mathematicians like Oskar (middle with white T-shirt) and Kasper (gray-on-black-on-gray next to him). The trend is fairly down-to earth with colorful shoes expressing style and individuality. 

It is considered sexy (an insider 

confessed that women like to wrap 

in black because it makes them 

look thinner), stylish and always 

fashionable. So are we all pulling 

the “charismatic CEO in the making” 

here? Perhaps. 

But black is also ambiguous, 

hard to judge and a sign of secrecy. 

Girl next door or femme fatale, 

who’s that woman in black? 

As much as it can highlight 

aspects of our personality, style 

can also disguise them. Dress like 

everybody else and you dive into 

convenient uniformity, neutrality, 

mass culture rather than individualism. 

Fade to black. 

Given the hour, the occasion and 

the location, we have to acknowledge 

this style as appropriate, but 

it does lack a little flair. Don’t dress 

like anonymous puppets. Show 

who you are and add some color to 

your lives is an equally appropriate 

message. 

Online man-shopping 

11.15 am, Solbjerg Plads. Lisa’s 

already talking to today’s first male 

interviewee. He is also our first 

pick not predominantly 

dressed 

in black, though 

grey does persist. 

His name is 

Thomas. Now a 

student of cand. 

merc.(jur.) at CBS, 

Thomas is originally from Aarhus, 

a city in Jutland. In addition to 

Copenhagen, his shopping takes 

him across the Øresund to Malmö 

‘In Copenhagen, going to 

many shops is a hassle and 

the selection is limited. 

in Sweden. But that’s not where it 

stops. Thomas wants variety and 

convenience, two things the internet 

can offer: 

- In Copenhagen, going to many 

shops is a hassle and the selection 

is limited, he explains. 

For Thomas, online shopping 

is easy and quick. The products 

are sent straight to your doorstep 

and if you don’t like what you get 

you just ship it right back. Today, 

Thomas is wearing an inconspicuous 

but subtly stylish composition 

made up of a pair of Lee jeans and 

a Wonhundred pullover just that 

little bit different around the neck. 

His boots add a balanced finish 

and already he walks off in them as 

Lisa is done with her questions. 

Kool mathematicians! 

11.22 am, Solbjerg Plads. Next, we 

meet Oskar and Kasper. When we 

ask them what they study, they 

say HA(mat.). They’re mathematicians! 

My mind evokes “Crumpled 

Oxford” again. I’m picturing beautiful-minded 

Russel Crowe… rustic 

tweed, khakis, weird… but when I 

check, these two guys are nothing 

like that. No 

nervous nail- 

biting. No signs 

of a hermit lifestyle. 

These people 

are nerds no 

more. Instead, 

they seem to have climbed straight 

out of MTV, sporting T-shirts, casual 

shoes and an easy-going smile. 

Both shop on the internet in order 

to save time and, again, for the bigger 

choice. For Oskar, product quality 

is more important than price 

and he counts Tiger of Sweden 

among his favourite designers. 

On the whole, at CBS men á 

la mode seem to look for quality 

products in and around 

Copenhagen, but also on the internet 

for the convenience and broad 

selection it offers. Many also dress 

apart with colorful footwear, 

- An effort of being a little individual 

without changing their silhouette 

too much, says Lisa. 

Have courage, think color 

The upshot of our fashion session 

was that pretty much all of 

CBS’ student body dresses itself 

appropriately and reasonably well 

– though fairly uniformly and conservatively 

as bodies go. 

We didn’t find the ultimate slam, 

anything that was totally passé or 

unacceptable. Nor did we see the 

ultra chic outfit that just blew us 

away. 

Everyone’s definitely fashionaware 

and if people were a little 

more daring, a little less generic in 

their style, there is no doubt that 

individuality not anonymity could 

one day be the new black. 

Lisa Rosdahl – 

impressions 

http://lisarosdahl.com 

1 

Thomas is wearing an inconspicuous but subtly stylish composition made 

up of a pair of Lee jeans and a Wonhundred pullover just that little bit different 

around the neck.

2 

MÅLRETTET KONTAKT TIL 15.000 

FREMTIDIGE ERHVERVSLEDERE 

CBS OBSERVER postomdeles til samtlige 12.129 fuldtidsstuderende 

på dagsuddannelserne og de 2.978 erhvervsaktive 

deltids studerende på CBS’ åbne uddannelser. Derudover modtager 

alle 1.040 ansatte på CBS bladet, som følger og sætter 

dagsordenen for Handelshøjskolens interne debat – med 

stærkt fokus på de studerende, der er avisens absolut største 

målgruppe. En del af avisen skrives på engelsk, så den også 

når ud til CBS’ internationale studerende og medarbejdere. 

CBS OBSERVER har således en meget attraktiv læserskare 

med stort potentiale i fremtiden indenfor dansk erhvervsliv. 

Kontakt DG Media for at høre hvordan vi kan hjælpe dig med at skabe 

effektiv kontakt til din målgruppe til markedets bedste kontaktpriser 

Malrettet kontakt 

Telefon 70 27 11 55 epost@dgmedia.dk www.dgmedia.dk 

DG Media er Danmarks største mediehus med mere end 100 blade og magasiner 

Pakket 

Magsinpost 

PMP ID nr 42327 

Adresseændringer mv.: 

red.khuset@cbs.dk 

copenhagen business school in-house newspaper december 2008 

cbs OBSERVER 4 

CBS has an incumbent president too, now. 

CBS’ official press release from Monday 

December 1st (can be read on cbsobserver.dk) 

tells of his qualifications and 

career, but nothing about Johan (the “h” 

is silent) Roos, SCE Professor and Dean 

of Stockholm School of Economics’ MBAprograms, 

as a person. So here goes: 

Johan Roos is a 47 year old Swede 

who lives in the Roos-family-retreat – a 

woodland farm with three wings – with 

his wife, Madeline (an MD with a PhD in 

Medicine) and his two sons, August (15) 

and Quintus (13). He took over the farm 

from his parents (who had taken it over 

from his grandparents as a retirement 

home) on returning from Switzerland in 

2007. His parents still live in one of the 

house’s wings, and his brother has a summer 

cottage nearby. 

The farm has about 90 hectares of 

woodland, and Johan Roos tends to his 

own forestry. He also enjoys hunting, a 

pastime that takes up most of his autumnweekends. 

He also runs and works out 

in order to keep in shape. While working 

at SSE, he has switched between a flat in 

Stockholm and working from home – an 

arrangement he will now try to establish 

CBS OBSERVER 2 

avis avis for for copenhagen copenhagen business business school school – – handelshøjskolen handelshøjskolen oktober oktober 2008 2008 

Større! Flere! Hurtigere! Billigere! Bedre? 

CBS har gennem en længere årrække måttet satse på at få stedse flere studerende ind i butikken. Det har været den eneste 

måde, man kunne sikre, at indtægterne steg. Der er kommet stadig flere nye uddannelser til. Der er blevet stedse mere 

storholdsundervisning. Infrastrukturen og de menneskelige ressourcer har haft meget svært ved at følge med 

vækstgrænsegang 

vækstgrænsegang 

Af Af Bjørn Bjørn Hyldkrog Hyldkrog 

Foto: Foto: Rie Rie Neuchs Neuchs 

UDKOMMER 9 

GANGE OM ÅRET 

OPLAG PÅ 

CA. 20.000 

EKSEMPLARER 

Dagbladet Dagbladet Børsen Børsen udkom udkom frefredagdag den den 26. september september med med 

et University University Scorecard, Scorecard, hvor hvor 

Danmarks Danmarks ni universiteter universiteter blev blev 

målt målt op imod imod hinanden hinanden på kvalitet. kvalitet. 

CBS CBS klarede klarede sig ikke ikke så godt godt og 

blev blev faktisk faktisk brugt brugt som som det dårlige dårlige 

eksempel eksempel i i den den analyserende analyserende artiartikel,kel, der der fulgte fulgte med med tallene. tallene. 

Nogle Nogle af tallene tallene taler taler dog dog deres deres 

eget eget sprog sprog – især især når når de bliver bliver 

holdt holdt op imod imod den den virkelighed, 

virkelighed, 

CBS CBS OBSERVER OBSERVER (og (og tidligere tidligere 

Kræmmerhuset) Kræmmerhuset) sag sag for sag sag har har 

beskrevet beskrevet gennem gennem de senere senere år. 

Ifølge Ifølge tallene tallene bruger bruger CBS’ CBS’ forforskereskere (heltidsvidenskabelige (heltidsvidenskabelige medmedarbejderearbejdere eller eller VIP) VIP) mere mere af deres deres 

tid på undervisning undervisning end end på noget noget 

andet andet dansk dansk universitet. universitet. CBS CBS har har 

absolut absolut flest flest studerende studerende per per VIP VIP og 

er samtidig samtidig det universitet, universitet, der der har har 

flest flest deltidsundervisere deltidsundervisere i i forhold forhold til 

antallet antallet af VIP. VIP. 

Det Det – altså altså virkelighedens virkelighedens forhold forhold 

og ikke ikke Børsens Børsens tal – har har medført, medført, 

at CBS CBS Students Students i i år lagde lagde ud med med 

en semesterstartskampagne semesterstartskampagne for at få 

øget øget mængden mængden af forskningsbaseret 

forskningsbaseret 

undervisning undervisning på især især bachelorud- 

bachelorud 

dannelserne. 

dannelserne. 

Er grænsen for CBS' vækst nået? Volumensygen har været under symptombehandling gennem længere tid efterhånden. Et 

Trods Trods de studerendes studerendes utilutil- Vi fremlægger hjertens gerne de seneste ti årgange af avisen som dokumentation. 

fredshedfredshed går går halvdelen halvdelen af CBS’ CBS’ 

omkostninger omkostninger ifølge ifølge Børsens Børsens tal til Arbejde der måske er spildt. til følge, og konsekvenserne har gøre brug af. Så en del af de store 

undervisning undervisning og kun kun en femtedel femtedel til 

ikke – trods de ihærdigste anstren- auditorieforelæsninger må holdes i 

forskning. CBS’ forskere udtrykker 

gelser – kunnet undgå at påvirke nærliggende biografer og gymnasie- 

da også løbende utilfredshed med En dårlig økonomi har gjort, at den CBS’ service over for de stadig flere aulaer. Det er der også ved at blive 

deres forskningsprocent – der ud nødvendige udvikling af CBS’ admi- studerende. 

gjort noget ved, idet der er planer 

over at være blandt de laveste nu nistrative systemer har sakket agter- CBS’ grundlæggende infrastruk- om at etablere et stort auditorium 

også skal udsættes for, at en andel ud. Det er en investering på 30 tur, bygningerne med deres audi- i Porcelænshaven, der kan tages i 

af universiteternes basismidler til millioner kroner nu ved at råd bod torier og undervisningslokaler, har brug til næste år. 

forskning skal i fri konkurrence. på, men opgaverne skulle udføres heller ikke kunnet følge med i Økonomien? Der var nogen tal 

Så skal man også bruge tid og i mellemtiden. Samtidig ramte det forhold til den voksende mængde der manglede i Børsens sammen 

energi på at udvikle forsknings- gunstige arbejdsmarked CBS hårdt storholdsundervisning, som økono- ligning af universiteterne – nem 

projekter og udfylde ansøgninger. med en høj personaleomsætning mien har tvunget de studierne til at bevillingerne. CBS’ historisk be 

Selvgjort er velgjort 

skemanedbrud - 2-4 optag, optag, optag - 6-7 forskerlærere - 12-1 

Du er i gang med en uddannelse, der sender dig nærmere dit drømmejob. Men hvad er drømmejobbet 

egentlig for dig, og hvilke personlige kompetencer og ambitioner har du? Hvis du ønsker kvalifi ceret 

sparring omkring din fremtidige karriere, så kontakt CA’s karrierekonsulent på CBS, Thomas 

Klintgaard. Han kan også hjælpe dig med dine jobansøgninger og dit CV. 

Book en tid nu – det er gratis. Ring på 5129 8650 eller skriv til tkl@ca.dk. 

41-juni08-ann-kraemmerhuset_70x21 1 

The man behind the press release 

CBS’ incumbent president, Professor Johan Roos from Stockholm School of 

Economics, cuts his own firewood, runs, works out and hunts elks in the autumn 

presidential intro 

By Bjørn Hyldkrog 

Photo: 

CBS' incumbent president, Professor Johan Roos from Stockholm School of Economics. 

CBSummary – page 18 

Diversity@CBS – page 20-21 

CBS OBSERVER in English 

in Copenhagen. Until then he will be 

looking to invest in a small car for his 

upcoming hour-and-a-half of commuting 

to work from sometime this spring. 1 

Am I paying for this? – page 21 

Fashion@CBS – page 22-23

Professoren bag pressemeddelelsen - CBS Observer

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?