Miljøregnskab 1999 - SAS Group

Miljøregnskab 1999
1
SAS i Danmark

Indhold
Organisationen ..................................................... 2
Forord af personaledirektør
Susanne Larsen .................................................... 3
Miljøberetning 1999 .......................................... 4-7
YDRE MILJØ
Ressourceforbrug ............................................ 8-11
Forbrug af kemiske produkter......................... 12
Glycol ................................................................... 13
Tungmetaludledning .......................................... 14
Brændstofforbrug og emissioner,
SAS Indenrigsflyvning i Danmark ............... 14-15
Kølemidler og halon (freon) .............................. 15
Miljøgodkendelse af
SAS tekniske aktiviteter .................................... 16
Miljøsager og eksempler
på miljøgodkendelser ........................................ 17
Flyvask ................................................................. 17
Jordforurening .................................................... 17
Miljøtilsyn ............................................................ 17
Motorkøringer ..................................................... 18
Materielle skader ........................................... 18-19
Køretøjer og udstyr ............................................ 20
Bygge- og ombygningsprojekter..................... 21
ARBEJDSMILJØ
Generelt om arbejdsmiljøarbejdet i SAS –
nogle udviklingsperspektiver...................... 22-23
Arbejdspladsvurdering (APV) ........................... 24
PULS .................................................................... 25
Skærmarbejdspladsen...................................... 25
Socialområdet ..................................................... 26
Miljøprisen 1999 ................................................ 27
Miljødata ........................................................ 28-29
HMS- organisation ...................................... 30-31
2
Organisationen
SAS i Danmark har siden 1993 haft en organisation,
hvor arbejdsmiljø og ydre miljø behandles i en
enstrenget organisation.
Miljøorganisationen omfatter decentrale miljøudvalg
og miljøgrupper samt fire miljøledere placeret i de fire
store enheder: SAS Technical Division, Station Services
Division, SAS Cargo, samt de administrative enheder
Marketing & Salg, Revenue Information og stabe
under ét. Derudover er der en miljøkoordinator for
Cabin Operations.
Overordnet er der etableret et SAS miljøudvalg
(SAMU) sammensat af repræsentanter fra SAS i Danmarks
øverste ledelse og de faglige organisationer.
Den danske personaledirektør er formand for udvalget
og miljøchefen er sekretær.
Miljøorganisationen er repræsenteret i SAMU ved to
valgte personer. Der er endvidere etableret en Helse-,
Miljø- og Sikkerhedsafdeling (HMS), der rådgiver ledelsen
og miljøorganisationen i alle sundheds- og miljøspørgsmål
samt administrerer en række sociale og
flymedicinske opgaver. HMS yder også BST-rådgivning
til 16 eksterne virksomheder( se HMS-organisation
side 30 til 31).
q
HMS adresse:
Scandinavian Airlines System, CPHIM
Hedegårdsvej 88
2300 København S
Miljøchef Jens Stokholm
Bestilling af Miljøregnskab for SAS i Danmark
eller SAS samlede Miljøregnskab
Telefon: 3232 5239
Email: martin.porsgaard@sas.dk
Dette miljøregnskab er udarbejdet af:
Martin Porsgaard Nielsen
Uffe Halldorsson og
Charlotte Trap-Kinberg
Grafik og Web: J-C Guinot
Foto: Ted Fahn, SAS Inf.afd. & HMS

Forord
af personaledirektør Susanne Larsen
3
SAS i Danmark udgiver hermed Miljøregnskab
1999, der er det sjette i rækken.
Vi har været en af trendsætterne, hvad angår miljøregnskaber
i Danmark. Dette er helt i tråd med den
profil som SAS ønsker at have når det drejer sig om
åbenhed i forhold til omverdenen, kunderne, aktionærerne
og medarbejderne.
Konkurrencen i luftfartsbranchen er under et stærkt
stigende pres. Dette nødvendiggør, at virksomhedens
strukturer, organisering, medarbejdere, holdninger og
vilkår hele tiden udvikles. Forbedringsarbejdet i SAS
har derfor høj prioritet. At kunne blive bedre til at udføre
opgaverne er helt centralt i alle led, hvad enten
det drejer sig om kundekontakt, køb af nye fly, markedsføring,
rengøring, vedligeholdelse eller administration.
I et stort omfang er arbejdsmiljøet og hensynet
til det ydre miljø en del af forbedringsarbejdet.
SAS har sat sig som mål, at være en af de førende inden
for branchen på disse områder. At blive bedre på
miljøområdet forudsætter at miljø integreres i dagligdagen
som en del af såvel ledelsens som de ansattes
ansvar og opgaver.
I 1999 er arbejdspladsvurderinger (APV) blevet integreret
og forbedret i de fleste områder. I forbindelse
med indkøbsopgaver er miljøaspekterne ved at være
integreret som en naturlig del af indkøbsprocessen.
Det samme gælder i forbindelse med opførelse af nye
bygninger, drift og vedligehold af bygninger og udstyr.
Uddannelse i arbejdsmiljø og ydre miljø indgår i SAS’
lederuddannelse og i introduktionen af nye medarbejdere.
I 1999 blev der også truffet beslutning om, at
der skal udvikles en miljøuddannelse for alle medarbejdere
i SAS formodentligt baseret på IT.
Mange års arbejde med miljøregnskaber har dokumenteret
betydelige fremskridt. Men akkurat som på
alle andre områder, er der også på miljøområdet fortsat
mange forbedringsmuligheder.
Såvel kunder, som ejere, ledelse og medarbejdere er
bedst tjent med at få reduceret unødvendige udgifter
til sygefravær og at få reduceret skader på mennesker
og materiel. Men også medarbejdertrivslen og
den daglige drift er bedst tjent med, at sikkerhed,
kvalitet, miljø og holdninger er et aktivt punkt på virksomhedens
dagsorden.
q

Miljøberetning
1999
Det miljøregnskab du læser i nu omhandler
først og fremmest årets ydre miljø-og arbejdsmiljøaktiviteter
i SAS i Danmark. Miljøregnskabet
udgives med flere forskellige formål:
l At tilgodese de danske myndigheders krav
om Grønne Regnskaber og skal i denne forbindelse
ses som et supplement til SAS´s
overordnede tværskandinaviske miljøregnskab
for 1999.
l Miljøregnskabet udgør den årlige miljørapportering
til SAMU.
l Med miljøregnskabet er det målet at synliggøre
nogle af de mange aktiviteter på miljøområdet
i Danmark over for såvel medarbejdere
som eksternt.
Miljøregnskabet for 1999 beskriver en række
udviklingstendenser af både positiv og negativ
art. Så vidt muligt er dette beskrevet i tilknytning
til de enkelte emner. Bag de mange
samlede resultater ligger der en lang række
data på divisions- og afdelingsniveau. Disse
tal er tilgængelige internt i organisationen og
skal anvendes i forbindelse med prioriterede
opgaver og forbedringstiltag lokalt.
Det overordnede miljøregnskab for hele SAS,
behandler grundigt ydre miljøforholdene for
de tre virksomhedsområder: flyvirksomheden,
kabinevirksomheden og aktiviteterne på jorden
i Danmark, Norge og Sverige. Dette miljøregnskab
kan rekvireres på adressen side 2
eller via Internettet www.scandinavian.net
Note: Der kan i nærværende regnskab være mindre afvigelser
fra det overordnede SAS miljøregnskab, hvilket skyldes
justeringer i opgørelsesmetoder og anden detalieringsgrad.
4
I nedenstående miljøberetning for 1999 vil nogle af
årets væsentligste aktiviteter blive gennemgået. Miljøberetningen
vil blive efterfulgt af en uddybende gennemgang
af prioriterede projekter og aktiviteter i SAS
i Danmark i løbet af 1999. Sidst i miljøregnskabet er
der en oversigt over de bagvedliggende data vedrørende
personale, arbejdsmiljø, ydre miljø, skader, og
miljøøkonomiske forhold.
Myndigheder, relationer og samarbejde
I forhold til myndighederne har SAS et konstruktivt og
forpligtende samarbejde med København´s Amt og
Tårnby Kommune omkring ydre miljø og med arbejdsmiljømyndighederne
i såvel tilsynskredsen som i Direktoratet
for Arbejdstilsynet.
SAS har i 1999 ikke overskredet godkendelser eller
givne vilkår fra myndighederne.
SAS samarbejder med lufthavnsejerne, specielt Københavns
Lufthavne A/S, samt med andre luftfartsselskaber
om diverse miljøopgaver og projekter i lufthavnsregi.
SAS er repræsenteret i Dansk Industri´s miljøudvalg,
og har en bestyrelsespost i Princes’ Award, der er
sponsorbaseret og organiseret i regi af EU´s miljøagentur.
SAS i Danmark søger at vedligeholde og udvikle en
løbende dialog med de landsdækkende miljøorganisationer
WWF, Dansk Naturfredningsforening og Miljøbevægelsen
NOAH.
Miljøgodkendelser/miljøledelse
SAS har i 1999 fremsendt en række miljøtekniske redegørelser
til Københavns Amt´s miljøafdeling med
henblik på at opnå miljøgodkendelse. Fremsendelse
af miljøtekniske redegørelser sker i henhold til den
tidsfrist der er stillet af myndighederne. SAS forventer
at modtage godkendelser med tilhørende vilkår i løbet
af 2000.
Tårnby Kommune, som er tilsynsmyndigheden uden
for selve lufthavnsområdet, var medio 1999 på et kon-

trolbesøg for at gennemgå de stillede vilkår i forbindelse
med miljøgodkendelse af SAS Component på Kastrup
Havn. Se afsnittet om miljøgodkendelse side 16.
Miljøgodkendelsesprocessen har så vidt muligt været
tilrettelagt som en del af miljøledelsessystemet i SAS
og som forberedelse til en evt ISO 14001-certificering.
Energi og ressourcer
SAS i Danmark har i 1999 forbedret indsamlingsrutinerne
for nogle af de miljørelaterede data. Sammen
med virksomhedens generelle aktivitetsudvidelser i
hangarer, supportværksteder og administration samt
7-8% flere ansatte, har dette bevirket at der på visse
områder er registreret stigende forbrugstal. På nogle
områder er udviklingen med et lavere forbrug fortsat.
Se side 8.
SAS er i gang med en fornyelse af flyflåden. Denne
udvikling betyder et lavere brændstofforbrug og en
mindsket miljøbelastning til omgivelserne både på
støjområdet og hvad angår kuldioxid, kulbrinter, kvælstofoxider
etc. Flyflådens udvikling, og meget mere,
er nøje beskrevet i det overordnede miljøregnskab for
SAS 1999. Se side 2 eller www.scandinavian.net
APV
Arbejdspladsvurderingen (APV), indeholder både arbejdsmiljø
og ydre miljø og er en del af miljøledelsessystemet
i SAS. APV blev i 1999 gennemført for tredje
gang i virksomheden. Se side 24.
Byggeprojekter
I forbindelse med alle ny- og ombygninger, som SAS
har indflydelse på, indarbejdes miljøhensyn ud fra de
vedtagne policies og strategier på arbejdsmiljø- og
ydre miljøområdet. Det tilstræbes at foretage miljørigtig
projektering med henblik på at sikre mindst mulig
miljøbelastning ved virksomhedens aktiviteter.
Se side 21.
Kemidatabase
Sammen med en ekstern leverandør af en elektronisk
database er SAS i færd med at etablere et nyt system
til registrering, dokumentation og vedligeholdelse af
5
samtlige olie- og kemikalieprodukter i hele SAS. Systemet
implementeres medio 2000. Se side 13.
Tøjprojekt
Som en del af det omfattendende ”Corporate Idendity
Program” har SAS i 1999 lagt mange kræfter i
at udvikle, tilpasse og implementere nye uniformer
og en arbejdsbeklædning, hvor principperne fra
sports- og militærbeklædning, med brug af bl.a.
Gore Tex- materialer, er indarbejdet.
Miljøorganisation
Der har gennem flere år været et ønske om at udvikle
og tilpasse den danske miljøorganisation. På
baggrund af en beslutning i SAMU, blev der medio
1999 nedsat en arbejdsgruppe der fik til opgave at
udarbejde et oplæg til revision af miljøorganisationen.
Udvalget planlægger at fremlægge et forslag i
foråret 2000.
HMS
HMS har på linie med mange andre dele af SASvirksomheden
været genstand for en udviklings- og
effektiviseringsproces, der forventes at komme til
at indebære en større grad af konkurrenceudsættelse
og synlighed i ydelserne. Processen skal også
afdække i hvilket omfang der kan skabes forbedringer
ved at koordinere og sammenlægge såvel
tværskandinaviske som tværdivisionelle opgaver.
I 1999 blev det besluttet at etablere egen uddannelse
af miljøorganisationen (Arbejdsmiljøuddannelsen,
den lovpligtige), og HMS blev i denne forbindelse
godkendt som kursusudbyder. HMS står
endvidere for uddannelse i miljø af ledere, på
coach-uddannelsen og for nyansatte samt i fagspecifikke
kurser inden for eksempelvis ergonomi og
kemi.
HMS samarbejder med andre stabsfunktioner i
SAS, først og fremmest SAS Bygningstjeneste, Projektkontoret
for udbygning af lufthavnen, Indkøbsafdelingen,
Udviklingsafdelingen, dele af personaleorganisationen,
m.fl. om en række projekter og udviklingsprocesser.

1999 bekræftede de senere års tendens til færre
arbejdsulykker i SAS. Den årlige statistik for anmeldte
arbejdsulykker viser et fald på 28% i f t
1998. Den standardiserede H-værdi for SAS var
32 i 1994 og er nu nede på 19, hvilket dog stadig
er for højt.
Sygefraværet i SAS i Danmark var i 1999 på
6,4% for timelønnede og 4,8% for funktionærer.
Sygefraværsområdet er således et væsentligt forbedringsområde
for virksomheden.
Laste/losse-arbejde / Ramp Snake
Arbejdstilsynet varslede i 1999 et påbud om særdeles
restriktive vægtgrænser for de personalegrupper der
manuelt håndterer bagage og fragt. Gennem omfattende
drøftelser og fortolkninger af de juridiske
aspekter og af de praktiske forhold forventes efterfølgende
forhandlinger at resultere i en vidtgående aftale
om jobrotation og udviklingsarbejde til afhjælpning
af det mest belastende arbejde. Et stort udviklingsprojekt
af teknologiske hjælpemidler til laste/losse-arbejdet,
har i denne forbindelse været i gang siden
1996, og i 1999 blev dette udviklingsarbejde omsat til
et forprojekt med et konkret løsningsforslag under
navnet „Ramp Snake“. Tidshorisonten for projektet er
ca. to år, og er budgetteret til DKK 35 mil.
Yderligere kan nævnes, at HMS på opdrag fra bagageafdelingen
sammen med Landtransportskolen er i
gang med at planlægge et 5 dages arbejdsmiljø-projekt
for nyansatte i KR. Projektet er en del af den 14
ugers uddannelse, som gives til alle nyansatte i KR på
Landtransportskolen. Udgangspunktet bliver ergonomi
og arbejdet med håndtering af bagage, fragt og
post. Det er Landtransportskolen der står for projektets
gennemførelse.
Helbredsundersøgelser
HMS har i 1999 påbegyndt helbredsundersøgelser af
personale der er omfattet af EU´s direktiv vedrørende
natarbejde. Alle medarbejdere, der normalt udfører
mindst 3 timer af deres arbejde i natperioden (kl.
6
23.00- 06.00) og som har mindst 300 timers natarbejde
på 12 måneder, får tilbudt en helbredsundersøgelse.
Skærmterminaler
Der blev i 1999 udarbejdet en intern vejledning
vedr. arbejde ved skærmterminaler og i forlængelse
heraf er der udarbejdet retningslinier og materialer
for aftaler vedr etablering af distancearbejde.
Også i SAS vurderes det, at distancearbejde vil
få en voksende udbredelse, og marketingafdelingen
har i denne forbindelse igangsat et forsøgsprojekt.
(Pjecen kan rekvireres ved henvendelse til
HMS).
På skærmterminalområdet deltager SAS HMS i et
internationalt ISO standardiseringsarbejde.
Standarder på støj- og vibrationer
I internationalt regi har SAS i 1999 også deltaget,
og haft formandsposten, i CEN-standardiseringsarbejde
på støj-og vibrationsområdet for ground
equipment i lufthavne.
Ergonomi om bord
Med hovedvægt på ergonomi om bord har Cabin
Operation Division afholdt såkaldte temauger for
alle ansatte. På ergonomiområdet er HMS ved at
fremstille en video med oplysninger om forebyggelse
af arbejdsskader ved de mange besværlige
arbejdsstillinger og funktioner om bord.

AEA
SAS deltager i en række internationale organer, der
inden for luftfartsområdet beskæftiger sig med miljøforhold.
Eksempelvis er en repræsentant fra SAS
HMS formand for AEA´s arbejdsgruppe for inflight
miljø. Her arbejdes der på at koordinere og informere
om miljøaspekterne inden for materialevalg og bortskaffelse
samt at udarbejde fælles policies og standarder
for de europæiske luftfartsselskaber.
Internt transport-projekt
SAS har i 1999 undersøgt mulighederne for at etablere
et internt transportsystem mellem de mange geografisk
spredte SAS arbejdssteder i lufthavnsområdet,
hvor personalet skal frem og tilbage dagligt. Åbningen
af togstationen i lufthavnen har gjort det relevant
at etablere et shuttle-bussystem. For pendlere
til/fra lufthavnsområdet vil et udvidet transportsystem
kunne sikre den nødvendige videretransport.
Perspektivet i dette transportprojekt er besparelser
både på miljøet og på økonomisiden.
Shuttlebussen sættes i drift medio 2000.
Luftfartens vilkår i Skandinavian
Medio 1999 afholdt SAS en konference på Christiansborg
med fokus på luftfartens vilkår i Skandinavien.
Cowi Consult har i samarbejde med et norsk og et
svensk konsulentfirma udarbejdet en uvildig forskningsrapport
for SAS. Et af konferencens hovedtemaer
var miljøaspekterne ved luftfart og andre transportformer.
Se side 8.
Commuter
Medio 1999 blev ansøgningen om miljøgodkendelse
af SAS Commuters nye faciliteter i lufthavnens østområde
godkendt af København´s Amt. HMS har lavet
en grundig research på løsningsmuligheder og har
fungeret som rådgiver i processen.
På denne baggrund har SAS Commuter besluttet at
etablere et anlæg til rensning af den nye hangars spildevand,
der på grund af flyvask indeholder tungmetaller.
Rensningsenheden skal anbringes i en separat
bygning, der placeres ved Commuters parkeringsplads.
En repræsentant fra HMS er projektleder på
vegne af SAS Projektkontor og SAS Commuter i projekteringsfasen
frem til valg af leverandør.
7
Tungmetaller
Problemet med udledning af tungmetaller er også
gældende for andre end SAS Commuter. I løbet af
2000 skal alle flyoperatører i Københavns Lufthavn
have løst problemet med tungmetalholdigt spildevand
fra flyvask. For SAS´ vedkommende er det indtil videre
besluttet, at spildevand fra flyvask opsamles fra
hangar 4, hangar 5 og eventuelt en udendørs vaskeplads
ved hangar 5, hvor den gamle motorafprøvningsgård
har ligget. Der er ikke truffet beslutning
om etablering af rensningsfaciliteter. SAS HMS rådgiver
i hele processen.
Miljøtilpasset indkøbspolitik
SAS indkøbsafdeling arbejder fortsat med at indrage
miljøaspekter ved kontraktforhandlinger. Det er nu
policy, at alle leverandører udfylder et miljøspørgeskema,
der klarlægger leverandørernes nuværende og
fremtidige miljøindsatser. Generelt mærker SAS velvillighed
og stor interesse hos leverandørerne for at beskæftige
sig med miljøarbejdet .
Målet er, gennem dialog med leverandørerne, at miljøtilpasse
alle indkøb.
Princes’ Award
SAS sponsorerer miljøarbejde og miljø-engagement
på en række områder. Bl.a. er
SAS i Danmark medstifter af The Princes´
Award Foundation og hovedsponsor
for fondets miljøpris, der er oprettet af SAS
sammen med Det Europæiske Miljøagentur,
Kbh´s Kommune, og R98. Fondet har den spanske
og den danske kronprins som protektor.
SAS er repræsenteret i bestyrelsen for
Princes´Award, der hvert år uddeler priser til
kommunikations- og medieprojekter med et engagerende
miljøindhold. Prisuddelingen foregår
på Københavns Rådhus, og finder i år sted den
8. juni. Priserne gives i år til den danske dokumentarfilm
Operation Whitewash og den svenske
fiktionsfilm Syfrosyne.
Samarbejdet i Princes´ Award udgør i dag et
bredt miljøsamarbejde mellem en række store
europæiske byer og virksomheder.

Flytrafik er i dag den eneste kollektive
transportform, der betaler
sine fulde omkostninger til samfundet!
En flypassager belaster kun samfundet med det
halve af en rejsende, som vælger at køre i bil
mellem København og Aalborg. Og belastningen
med fly bliver 4 gange lavere, hvis bilisten på turen
foretrækker at køre ombord på hurtigfærgen
til Århus. Samtidig er flytrafik i dag den eneste
kollektive transportform, der betaler sine fulde
omkostninger til samfundet.
Det er hovedkonklusionen for Danmark i rapporten
”Luftfartens vilkår i Skandinavien”, som
SAS i 1999 bad COWI om at udføre for at bidrage
til en mere nuanceret samfundsdebat om
luftfart og miljø. Undersøgelsen sammenligner
de forskellige transportformers påvirkninger af
luftforurening, støj og ulykker m.v. på strækningerne
mellem København og henholdsvis Århus
og Aalborg. Tilsvarende undersøgelser er foretaget
for Sverige og Norge
Rapporten gennemgår de samfundsøkonomiske
omkostninger i kr. pr. person pr. rejse for CO2,
øvrig luftforurening, ulykker, støj og trængsel/
kødannelse for strækningen København - Aalborg.
Sammenligningen er opgjort ved gennemsnitlige
belægningsgrader i MD81 fly i IC tog,
fjernbus og hurtigfærge (Molslinien) samt en
gennemsnitsbil.
200
150
100
50
0
København-Aalborg
Fly Bil, 1p Bil, 2pFjernbus IC tog Færge
Trængsel
Støj
Ulykker
Luftforurening
Note 1: De samfundsøkonomiske omkostninger i kr, pr. person
er en beregningsmetode der anvendes ved trafikberegninger.
8
YDRE
MILJØ
Ressourceforbrug
Forbruget af el, vand og varme i SAS’ bygninger
følges nøje af SAS Bygningstjeneste. Der er tale
om ca. 240.000 m2 bygningsareal, fordelt i Københavns
Lufthavn og SAS’ faciliteter uden for
lufthavnen.
Blandt de positive træk for 1999 er, at varmeforbruget
nu for alvor viser en nedadgående tendens,
også når der korrigeres for en varmere vinter.
Elforbruget viser en stigning på 8%. En del af
stigningen kan forklares ved en bedre registrering
af elforbruget i SAS, idet en række mindre lokaliteter
er kommet med. En begrænsning af elforbruget
er dog et af de områder, der prioriteres i
de kommende år.
Vandforbruget er svagt stigende, men ligger stadig
under niveauet fra perioden før 1998.
SAS i Danmarks totale tal for forbrug af el, vand
og varme fremgår af oversigten på side 9 - 11.
I det efterfølgende ses der mere specifikt på ressourceforbruget
i forskellige SAS-enheder.

9
Nyt måleudstyr medfører
reduktion af elforbruget!
SAS Bygningstjeneste fortsætter det langsigtede
arbejde med at reducere elforbruget og har
netop investeret i nyt måleudstyr, der gør det
muligt at registrere forbruget i mindre afsnit af
virksomheden.
Databaseprogrammet Meter Maid, der leveres af
Københavns Energi, kan måle elforbruget pr.
døgn i forskellige områder, hvilket giver en langt
større mulighed for at finde frem til besparelsespotentialer.
Afdelingerne får hermed mulighed
for at blive mere energibevidste og tage ansvar
for eget ressourceforbrug.
Projektet indgår som en del af det overordnede
mål fra sidste år om at reducere det samlede
energiforbrug med 8% over de kommende 3 år,
fordelt med 2,5% på el og 5,5% på varmeforbruget.
Projektet er foreløbig iværksat på H88, men formodes
at blive udvidet til andre områder i SAS.
Projektet forventes påbegyndt i Hangar 3, 4 og
5 i løbet af 2. kvartal 2000.
El-forbrug
YDRE MILJØ
Efter flere års fald i forbruget har der som nævnt været
en stigende tendens samlet set for SAS i Danmark.
Stigningen er såvel absolut som pr. m2 . Nedenstående
tabel viser forskellige udvalgte SAS-enheders
forbrug de sidste tre år.
SAS Data har haft det største fald i elforbruget de
sidste 3 år. Årsagen skal søges i anskaffelse af mere
energieffektivt udstyr. På den negative side har især
hangar 4 og 5 i lufthavnen haft en stigning, der ikke
umiddelbart kan forklares. SAS Cargo’s forbrug er
også steget, hvilket bl.a. må tilskrives flytning og
dobbelte faciliteter i en overgangsperiode.
Forts. næste side

YDRE MILJØ
Der er generelt i 1999 foretaget investeringer i energibesparende foranstaltninger
i form af nye elmotorer, ventilationsanlæg og køleanlæg. Hvad angår
køleanlæg er der i SAS Cargo gjort en særlig indsats, bl.a. er der etableret
frikøling således, at anlæggene er sat ud af drift, når udetemperaturen er lav
nok til at klare køleopgaven.
mWh
12000
10000
8000
6000
4000
2000
0
Hangar 1
Hangar 3
Varmeforbrug
Hangar 4
Hangar 5
EL-forbrug
Cargo
Personalehus
V&L bygning
Varmeforbruget fortsætter den faldende
tendens – også når der ses
bort fra et noget varmere år i 1999 i
forhold til 1998. Det samlede fald
dækker over variationer i de forskellige
SAS enheder, hvor især fald i forbruget
i hangar 1 og 3 er bemærkelsesværdigt.
GJ
35000
30000
25000
20000
15000
10000
5000
0
Hangar 1
KHL
Hangar 3
H88
10
Hangar 4
SAS Data
Hangar 5
1997
1998
1999
Nedgang i varmeforbruget i hangar 1 skal tilskrives et
alt for stort varmeforbrug tidligere, der sammen med
varmere vintre og småjusteringer har givet et stort
fald. For hangar 3 er der bl.a. iværksat en omfattende
isolering og opsætning af et mindre antal thermovinduer.
Dertil kommer at hangar 3 var lukket i en periode
p.g.a. renovering. Stigningen i V&L bygningen må
tilskrives den øgede aktivitet, idet Cleaning-afdelingen
er flyttet ind i 1999.
Varmeforbrug
Cargo
Personalehus
V&L bygning
KHL
H88
SAS Data
1997
1998
1999

Vandforbrug
m3
12000
10000
8000
6000
4000
2000
0
Hangar 1
Hangar 3
Hangar 4
Hangar 5
Vandforbrug
Cargo
Personalehus
Alternativ metode til vandbesparelser!
SAS Bygningstjeneste har på forsøgsbasis
indført urinaler af glasfiber uden vandskyl. I
urinalet findes en vandlås der indeholder en
organisk nedbrydelig spærrevæske. Spærrevæsken
lader andre væsker passere og hindrer
samtidig opstigende luftarter, dvs. forhindrer
lugtgener. Urinalet Waterless er oprindeligt
udviklet af NASA til brug i rummet, hvor
der ikke er direkte adgang til vand, og siden
er markedet blevet udvidet.
SAS Bygningstjeneste har opsat Waterless
urinaler i Hangar 5. Hvis urinalet fungerer problemfrit
vil det blive opsat andre steder i SAS.
Et normalt urinal med vand bruger ca. fem liter
vand pr. skyl og man forventer ved opsætningen
af de nye at kunne spare ca. 3.900 kr.
om året pr.stk.!
V&L bygning
11
KHL
Liter
30
25
20
15
10
H88
5
0
SAS Data
1997
1998
1999
Brændstof pr. flyafgang, køretøjer
1995 1996 1997 1998 1999
Brændstof til køretøjer
YDRE MILJØ
Vandforbruget i SAS er
fordelt på en række forskellige
områder, toiletter,
kantiner, produktionsformål
m.m, der alle
bidrager til det samlede
vandforbrug. P.g.a. de
konstante ændringer
der sker i forbrugsregisteringen
kan det være
vanskeligt at vurdere
den samlede udvikling.
Afhængig af hvilken SAS
enhed der er tale om,
ses udviklingstræk i retning
af både en forøgelse
og en reduktion af
vandforbruget.
Brændstof til køretøjer målt i forbrug pr. flyafgang er i
1999 steget lidt. Dette hænger formodentlig sammen
med, at den afdeling i SAS der står for serviceringen
af flyene i form af rengøring m.m., er flyttet til en placering
længere væk fra flyenes standpladser.

YDRE MILJØ
liter
70000
60000
50000
40000
30000
20000
10000
0
Indvendig
flyrengøring
Farlige kemikalier
Forbrug af kemiske produkter
Udvendig
flyrengøring
Andre sæber Olie til fly og
køretøjer
SAS anvender en række kemikalier der er sundhedsskadelige.
Som nyhed i dette årsregnskab er forbruget
af opløsningsmidler inddelt i klasse I, II, III. Klasserne
udtrykker stoffernes sundhedskadelige effekt
med klasse I som det mest sundhedskadelige. Opløsningsmidler
indgår enten fuldstændigt eller som bestanddele
i rensemidler, fortyndere og maling.
I 1999 blev 6717 kg organiske opløsningsmidler bortskaffet
som kemikalieaffald. SAS har ingen vurdering
af, hvor stor del af de anvendte opløsningsmidler som
indgår heri, men tallet er sandsynligvis mindre end
50% af det totalt anvendte. Stigningen i forbruget fra
1998 til 1999 hænger først og fremmest sammen
med øget produktion og ændrede arbejdsgange.
Rensemidler Maling
12
Forbrug af
kemiske
produkter
I dette årsregnskab ændres oplysningerne om
forbrug af kemikalier. Der er i år foretaget en
inddeling i forskellige kategorier, for at følge forbruget
i forhold til forskellige aktiviteter. Se forklaringen
her på siden. Alle produkter er godkendt
internt af SAS.
Germicider.
Anvendes til desinficering af toiletskyllevæske
i fly.
Indvendig rengøring af fly.
Sæber, afkalker m.m. som anvendes
til rengøring og rensning af afløbssystemer.
Udvendig rengøring.
Sæber som anvendes til flyvask
(flykroppen) og tekniske dele (hjulbrønde,
flaps)
Andre sæber.
Gulvask, bilvask m.m.
Rensemidler.
Rensning af tekniske dele/komponenter
fra fly, køretøjer m.m.
Maling*.
Maling af komponenter, flydele,
Olie. Til smøring af fly, køretøjer
m.m
* spraydåser indgår ikke
Forbruget af opløsningsmidler er beregnet på baggrund af en række
forskellige hyppigt anvendte produkter i SAS. En del produkter med
et lavt forbrug indgår ikke, som f.eks. lime.
liter
20000
16000
12000
8000
4000
1998
1999
0
Organiske opløsningsmidler
I II III total
Klasse
1998
1999

Kemidatabase
En tværskandinavisk database med oplysninger
om de op mod 1000 stoffer og produkter, der
2000
anvendes i de tekniske baser i Danmark, Norge
1500
og Sverige er nu ved at være på plads.
1000
I løbet af sommeren vil alle ansatte i SAS over
det lokale edb-net FRE.I.A kunne hente oplysnin-
500
ger om de produkter de skal arbejde med. Ud fra
produktets navn eller lokale kodenummer (RMC-
0
1998 1999
nummer) kan man søge oplysninger om sundhedsfare,
valg af personlige værnemidler, opbevaring,
transportregler og sikker håndtering af
affald og rester. På længere sigt kan basen anvendes
som værktøj til at sortere i produktvalget,
så de farligste produkter søges fjernet og antallet
af produkter generelt kan nedsættes.
Basen er etableret som et tværskandinavisk pro-
Giftmærkede produkter
SAS anvender en række kemikalier, som betragtes
som særdeles sundhedsskadelige, heriblandt chromater
og phosforsyre. Udviklingen fra 1998 til 1999
skyldes primært et øget forbrug af washprimer (maling)
i forbindelse med en generel stigning i antal vedligeholdte
flykomponenter, f.eks. hjul og bremser.
jekt i samarbejde mellem de tre landes tekniske
afdelinger og HMS. Glycol
m3
600.000
400.000
200.000
Sæson
0
94/95
95/96
Forbrug af glycol
96/97
97/98
98/99
Forbrug af
afiservæske- glycol
uden vand
Afiservæske
opsamlet - glycol
uden vand
13
Liter
YDRE MILJØ
Giftmærkede stoffer
Glycol anvendes til afisning af fly i vinterperioden. Afisningen
foregår på specialindrettede pladser, hvor
overskydende afisningsvæske opsamles. Data oplyses
pr. sæson eks. 98/99. Den opsamlede glycol sendes
til et biologisk rensningsanlæg, hvor den fungerer
som “brændstof” for den bakteriemasse der renser
spildevandet, hvorved rensningsanlæggets effektivitet
øges.
Note :
SAS har løbende optimeret afisningsprocessen og forbrugsmængder.
Forbrug af glycol afhænger først og fremmest af den sæsonbetonede
afisningsperiode.

YDRE MILJØ
gram
800
600
400
200
0
Tungmetaludledning
1998 1999
Udarbejdet på baggrund af undersøgelsesrapport fra KLH A/S:
Tungmetalemission fra flyvask, januar 99.
Cadmium
Chrom
14
Tungmetaludledning
Brændstofforbrug
og emissioner,
SAS Indenrigsflyvning
i Danmark
Forbruget af flybrændstof, dansk indenrigs, følger
nedgangen i dansk indenrigsflyvning. Årsagen er først
og fremmest Storebæltsforbindelsen.
Tons
30000
25000
20000
15000
10000
5000
Som nævnt side 7, er det konstateret at flyvaskevand
indeholder tungmetaller bl.a.
cadmium og chrom. Udledningen sker til
Tårnby rensningsanlæg via Københavns
Lufthavn´s samlede udledning samt lufthavnens
regnvandsafløb. Det skal tilføjes, at
afløbet til Tårnby Kommune ikke overskrider
gældende krav til indhold af tungmetaller.
Når tallet stiger fra 1998 til 1999 sker det
primært fordi antallet af flyvaske er steget i
indeværende periode samt at der i 1999 er
data som ikke indgik i 1998-tallene.
SAS Commuter igangsætter i juni 2000
driften af et rensningsanlæg, der specielt er
rettet mod at fjerne tungmetaller fra det
vand som afledes fra hangaren. Der er ligeledes
andre projekter på vej, som sigter på
at reducere udledningen af tungmetaller fra
SAS aktiviteter.
0
Forbrug af flybrændstof
1995 1996 1997 1998 1999
Fortsat næste side

Dansk indenrigs har således fortsat nedgangen i trafiktallet
i 1999, men SAS har tilpasset kapaciteten således,
at belægningsprocenten på dansk indenrigs
holdes stabilt. Det vil sige, at emissionerne målt i
gram pr. RPK (revenue passenger kilometer) har for-
Aalborg Århus
1995 1996 1997 1998 1999 1995 1996 1997 1998 1999
HC g/RPK 0,09 0,10 0,11 0,10 0,09 0,12 0,14 0,16 0,17 0,17
CO g/RPK 0,25 0,30 0,35 0,32 0,30 0,39 0,45 0,53 0,56 0,57
NOx g/RP 1,12 1,21 1,33 1,22 1,14 1,47 1,60 1,90 2,02 2,05
CO2 g/RPK 239 263 288 265 249 305 336 399 423 428
Fuel g/RPK 77 83 91 84 79 99 107 127 134 136
De samlede emissionstal er vist i nedstående tabel.
Faldet er et udtryk for den reducerede belægning på
dansk indenrigsflyvning. SAS indsatte i 2000 nye turbopropfly,
deHavilland Q400, på dansk indenrigs.
HC CO NOx CO2 Brændstof
Tons 1995 31,5 103,5 394,5 79106 25113
Tons 1996 30,1 98,9 376,9 77877 24723
Tons 1997 29,5 97 369,7 76397 24253
Tons 1998 28,9 95,1 358,7 71584 22725
Tons 1999 24,3 80,1 298,6 66182 21010
kg
1400
1200
1000
800
600
400
200
0
Forbrug af kølemidler
1995 1996 1997 1998 1999
15
bedret sig. Fra starten af 1999 flyver SAS ikke længere
på ruten til Karup og ruten er derfor ikke taget
med i nedenstående tabel. Beregninger er foretaget
på baggrund af simuleringsprogrammet ”Tema”, Cowi
1996.
Kølemidler og
halon-freon
Halon 1301 og
1211
Freon R12 og
R22 Freon
404A, R134
og R502
I 1999 er der sket en kraftig
stigning af forbruget af freon
til køleanlæg i SAS. Stigningen
fremkommer efter flere
år med en faldende tendens
og skyldes et haveri på køleanlægget
i SAS’s administrationsbygning.
Nye anlæg erstattes med
miljøgodkendte kølemidler.
YDRE MILJØ

YDRE MILJØ
Affald
Udviklingen i SAS går mod større grad af affaldssortering,
men samtidig er der sket en stigning i de samlede
affaldsmængder. Hvis vi ser på de enkelte affaldsfraktioner
er især indsamlingen af aviser, pap og
papir samlet steget.
Bortskaffelsen af olieemulsioner er steget med 15%,
hvilket skyldes øget aktivitet i SAS Component, hvor
hjul fra en lang række flyselskaber renses og renoveres.
Der arbejdes med en renovering af renseriet i
SAS Component, hvilket vil betyde en væsentlig reduktion
i mængden af olieemulsioner.
I forhold til 1998 er bortskaffelsen af kemikalieaffald
steget med 20%. Stigningen skyldes flere forhold.
Dels er noget kemikalieaffald, som ikke tidligere er
blevet registreret, medtaget. Renoveringen af bremsedele
er samtidig steget voldsomt og har givet en
stor stigning i affaldsmængderne.
SAS mener ikke at en stigning i bortskaffelsen af kemikalieaffald
nødvendigvis skal betragtes som et problem,
men snarere som udtryk for at affaldet sorteres
mere korrekt end tidligere.
Tons
6000
5000
4000
3000
2000
1000
0
Affaldsmængder
1995 1996 1997 1998 1999
Usorteret affald : dagrenovation, småt og stort brændbart
Sorteret affald : Pap, papir, aviser, dæk/gummi, elektronik,
kemikalieaffald, olieemulsioner, lysstofsrør.
Usorteret
Sorteret
16
Miljøgodkendelser
Københavns Lufthavn er som helhed miljøgodkendelsespligtig
efter miljøbeskyttelseslovens
kapitel 5, men da lufthavnen er etableret før loven
er der stadig en række aktiviteter i primært
teknisk afdeling, som endnu ikke er vurderet af
myndigheder og i givet fald skal være miljøgodkendt.
SAS har udarbejdet en miljøteknisk redegørelse
for de væsentligste aktiviteter i og omkring
hangarer, bagværksteder, standpladser/gates
og ved andre særskilte forhold. Dette omfatter
primært vedligeholdelsesaktiviteter på fly og
i mindre omfang flykomponenter.
Ud over dette har SAS værksteder til vedligeholdelse
af diverse køretøjer og andet udstyr
(Ground Service Equipment).
Den miljøtekniske redegørelse der danner baggrund
for miljøgodkendelsen indeholder oplysninger
om aktiviteter, forbrug og oplag af råvarer/kemikalier,
vurdering af belastningen af miljøet,
interne forholdsregler m.m for at sikre miljøet.
For køretøjs- og udstyrsområdet blev redegørelserne
indsendt med en del forsinkelse i forhold
til tidsfristen d. 1. juli, idet der først omkring
årets afslutning blev truffet afgørelse om at
værkstederne ikke skal flytte.
De udarbejdede redegørelser vil munde ud i en
række vilkår til SAS før der opnås miljøgodkendelse.
På enkelte områder vil der blive behov for
tilretninger og enkelte investeringer.
SAS forventer at godkendelsen er på plads med
udgangen af 2000.
Øvrige godkendelser vedr. afvikling af trafik og
støj (inkl. motorafprøvning) hører under anden
lovgivning.

Øvrige miljøgodkendelser
Der er fremsendt ansøgninger på en ny containerplads
samt ansøgninger om fritagelse for anvendelse
af kommunale affaldsordninger. SAS har udarbejdet
en affaldsplan, hvis sigte er at sikre så høj grad af affaldssortering
som muligt samt bortskaffelse af affald
på miljømæssig forsvarlig vis, bl.a. ved størst mulig
grad af genbrug.
SAS Commuter
SAS Commuter er søsterselskab til SAS Airline og flyver
på ruter med mindre fly, først og fremmest Fokker
50 og det nyerhvervede de Havilland Q400. Udbygningen
af lufthavnen betød en genhusning af SAS
Commuter i nye faciliteter. Resultatet er et nybyggeri i
lufthavnens østlige del med hangar, nye værksteder
og kontorfaciliteter. En række miljøkrav er indarbejdet
som en del af byggeriet. Se bl.a. afsnit om miljøkrav i
byggeri side 21.
Miljøgodkendelse: Forud for iværksættelse af byggeriet
skulle en miljøgodkendelse på plads. Denne blev
opnået i april 1999 og indeholder vilkår vedrørende
indretning og drift, luftforurening, spildevand, affald
og løbende kontrol. Københavns Amt har bl.a. stillet
krav om en undersøgelse af tungmetal-belastningen
ved gennemførelse af flyvask og krav om anvendelse
af den renest mulige teknologi i forbindelse med flyog
bilvask. Rapporten der belyser dette viser et forhøjet
indhold af tungmetaller som cadmium, kobber og
chrom som de væsentligste i forbindelse med flyvask.
Som den mest miljørigtige løsning besluttede SAS
Commuter i efteråret 1999 at investere i et destilleringsanlæg,
der er en kendt teknologi til bl.a. at rense
tungmetalforurenet spildevand. En repræsentant fra
SAS HMS har fungeret som projektleder på vegne af
SAS Projektkontor og SAS Commuter i projekteringsfasen
frem til valg af leverandør.
Anlægget bliver taget i brug medio 2000.
17
Flyvask
Belastningen med tungmetaller ved gennemførelse af
flyvask er et generelt problem for hele lufthavnen og
dens operatører!
Københavns Amt har på et møde i marts 1999 stillet
krav om, at der skal findes en løsning på udledningen
af tungmetaller. Amtet har dog ikke formuleret specifikke
krav omkring udledningen af tungmetalholdigt
vaskevand.
SAS har i 1999 udarbejdet løsningsforslag til, hvordan
udledningen kan stoppes, men afventer p.t. myndighedernes
krav.
Jordforurening
På et mindre areal ved SAS’s administrationsbygning
på Hedegårdsvej blev der i 1999 observeret forurening
bestående af mineralske olier. Da SAS ikke har
haft nogen form for forurenende aktiviteter på lokaliteten,
mistænkes forureningen at stamme fra en forurenet
nabogrund eller tidligere aktiviteter på området.
Miljøtilsyn
YDRE MILJØ
SAS Component modtog i 1999 et besøg fra Tårnby
Kommune. Besøget afstedkom to enkelte anmærkninger
som vil blive fulgt op af den lokale ledelse og
HMS. Det drejer sig om en ændret procedure ved afhentning
af kemikalieaffald samt målinger ved en
række afkast fra malekabiner og rensekar/slibemaskine.
Målingerne viste ingen overskridelse af SAS Components
miljøgodkendelse.

YDRE MILJØ
Motorkøringer
og
motorkøregård
I 1999 måtte SAS flytte sin motorkøregård fra
placeringen bag ved hangar 5 i Københavns
Lufthavns nordøstlige ende til en placering foran
hangar 4. Ved sin oprindelige placering kunne
støjen fra motorkøringen “slippe omkring”
hangar 5 og ud til beboere i Tårnby Kommune.
Derfor stillede miljømyndighederne krav om
flytning af køregården.
Fomålet med placeringen er, at hangar 3, 4 og
5 skal skærme af for lyden mod Tårnby Kommune.
Desværre betyder det, at støjbelastningen
af de medarbejdere, der bl.a. arbejder i
hangarerne, er blevet større. Antallet af motorkøringer
indrapporteres til myndighederne og
fremgår af miljødata på side 29.
18
Materielle skader
Autoskader
I 1999 er det samlede beløb for omkostninger
i f m autoskader steget
med 45% i forhold til 1998. Skadesbeløbene
er fordelt ud over de forskellige
afdelinger der håndterer køretøjer,
hvilket bevirker, at det er vanskeligt
at præcisere, hvor de største
problemer ligger. Der kan ikke gives
nogen umiddelbar forklaring på den
voldsomme stigning, men der vil blive
sat øget fokus på området.
Beløbet på MDKK 9,7 fremkommer
som en total af erstatning fra forsikringen,
selvrisiko og interne skader.
Bag tallene gemmer sig nogle få store
skader med meget høje omkostninger.

19
Flyskader
YDRE MILJØ
I 1999 var der i alt 47 flyskader i Danmark
heraf 46 i CPH. Skaderne beløber
sig til MDKK 3,8, hvilket genererer
MDKK 15,5 i indirekte omkostninger
til bl. a. produktionstab når flyet står i
hangaren. I 1999 var især to af flyskaderne
omkostningstunge!
I organisationen er der indbygget en
række sikkerhedsforskrifter og procedurer
for at undgå skader på fly. Dette
kan være forebyggende aktiviteter
som instruktion, opsætning af markeringskegler
under vingerne, gummihjørner
på køretøjer, bremsetjek, korrekt
afstand til fly, brug af guidemand
ved køretøjer med dårligt udsyn m.m.

YDRE MILJØ
Køretøjer
og udstyr
Utilstrækkelig
affjedring på en
Beltloader (bil med
transportbånd) kan
føles ubehageligt
for brugerne !
20
Det behøver ikke at være en rystende oplevelse at køre
hen over den ujævne forplads i lufthavnen. Når en
Beltloader konstrueres bliver der indgået mange kompromiser
for at sikre funktionaliteten. For eksempel vil
en blød affjedring øge risikoen for at båndet rammer
flysiden når transportbåndet belastes og vipper tilbage,
fordi chassiet er for blødt affjedret. Det danske
firma CALJAN har i samarbejde med SAS løst de tekniske
problemer med affjedringen ved at anvende affjedringsprincipperne
med gastryk og olie som vi kender
fra Citroën biler. Når båndet er kørt til flysiden og
hæves, låses affjedringen og faren for udsving er derfor
meget begrænset. Til gengæld vil brugerne opleve
en god kørekomfort uden ubehagelige stød og vibrationer,
der forplanter sig til kroppen.

21
Bygge- og
ombygningsprojekter
Byggeaktiviteterne har i 1999 været delvis præget af,
at beslutningen om udbygningen af lufthavnen har afventet
forhandlingerne mellem bl.a. SAS og KLH A/S.
Af de større igangsatte byggeprojekter kan nævnes
ombygningen af Aalborg lufthavn og Commuters nye
bygning, hvor der er anbefalet standard arbejdsmiljøog
ydre miljøkrav til nybyggerier, som SAS HMS og
bygningstjenesten i fællesskab har udarbejdet. Der er
også indarbejdet arbejdsmiljøkrav i forbindelse med
ombygningen af kontorhus NV og Indenrigsgården.
Derudover pågår der løbende opfølgning af de byggerier,
som i løbet af 1999 er taget i brug, og hvor man har
måttet afhjælpe nogle uhensigtsmæssige forhold, f.
eks. i Terminal 3, hvor der efter ibrugtagningen er installeret
kølelofter i kontorlokalerne. Effekten af dette
skal efterfølgende dokumenteres. På samme måde
foregår der opfølgning af arbejdsmiljøforholdene i den
nye bagagehal, hvor KLH A/S ligeledes er ved at foretage
en dokumentation af hallens lys, støj og indeklimaforhold.
HMS har i denne fase medvirket til at sikre
opfølgningen på projekterne, så de nævnte byggerier
lever op til den aftalte standard.
SAS Commuter
YDRE MILJØ
Opførelse og ibrugtagning af SAS Commuters nye administrations-
og produktionsfaciliteter i lufthavnsområde
øst, har betydet væsentligt forbedrede fysiske
rammer for personale og drift. Flytningen fra de gamle
faciliteter i hangar 1 til de nye, lyse og kystnære omgivelser
er et stort plus for dem der arbejder der. Varmeog
energiforbrug styres elektronisk (CTS), hvilket betyder
et optimeret forbrug af energiressourcer. Også lysstyringen
foregår elektronisk. Der er etableret udvendig
solafskærmning, hvilket reducerer generende lysindfald
og behovet for køling. I hangarerne er der installeret
varme-“buster“, der i vintersituationer kan køre
temperaturen op hurtigt efter at portene har været
åbne. I hangaren er efterklangstiden forbedret ved opsætning
af støjabsorberende lofts- og vægbeklædning.
Se også afsnit side 17 om rensning af vand til flyvask.

ARBEJDSMILJØ
Generelt om
Arbejdsmiljøarbejdet
i SAS –
nogle udviklingsperspektiver
Arbejdsmiljøarbejdet i SAS er i disse år inde i
en omfattende udvikling, der afspejler såvel
den udvikling SAS og branchen er på vej ind i
som behovet for udvikling af arbejdsmiljøarbejdet
i samfundet generelt. Det er en udvikling,
der er fyldt med kontraster, og den kan forekomme
uoverskuelig.
HMS-arbejdet i SAS Danmark, Norge og Sverige
samordnes parallelt til den skandinavisering
af SAS organisationen, som har fundet sted.
Samtidig er der krav om en større nærhed til
”kunden” lokalt i det nationale miljø, og dette
vil givet blive forstærket af den igangværende
nyorganisering af SAS med etablering af mindre
business units – foreløbig på divisionsniveau.
Der er krav om, at HMS skal konkurrenceudsættes
og dermed markedstilpasses – ligeledes
en generel tendens for stabsfunktioner i
SAS. Dette har nødvendiggjort udvikling af nye
mål og strategier for HMS arbejdet, ændring i
organiseringen og udvikling af nye arbejdsmetoder
med nyt fokus på kunderelationerne og
kundeværdierne ved HMS arbejdet. Implementeringsarbejdet
forventes at starte efter sommerferien
2000.
22
ARBEJD

SMILJØ
23
ARBEJDSMILJØ
HMS’ traditionelle arbejdsopgaver har koncentreret
sig meget om det fysiske arbejdsmiljø.
Fortsat er der mange udfordringer, men ikke
mindst udvikling af både hjælpemidler til løftearbejdet
og nyorganisering af arbejdet i SAS Cargo
og bagageområdet vil de kommende år
mindske belastningerne betydeligt. De nye opgaver
vil især blive det psykiske arbejdsmiljø og
mere individuelt rettede aktiviteter omkring
sundhed, trivsel og sociale forhold.
APV arbejdet er nu en fast del af miljøarbejdet i
SAS i Danmark med årlig afrapportering til SA-
MU. Der er igangsat et evalueringsarbejde i
HMS. Det vil formentlig munde ud i forslag til
nye støtteforanstaltninger til liniens arbejde med
APV og miljøstyring mere generelt med større
fokus på arbejdet med nøgletal eksempelvis arbejdsskader,
sygefravær, materielle skader og
”tæt på hændelser” – samt handlingsplaner.
Endelig er der behov for en udvikling af miljøarbejdet
i ledelsen og miljøorganisationen. Et projekt
har netop afsluttet et oplæg, der foreslår en
række nye retningslinier for ledelsens involvering
og miljøorganisationens opbygning med afskaffelse
af de traditionelle miljøgrupper, valg hvert
fjerde år fremfor nu hvert andet, nye rammer for
miljørepræsentanternes arbejde og uddannelse
og ændring i SAMU’s sammensætning.

ARBEJDSMILJØ
24
Arbejdspladsvurdering
(APV)
Efter at arbejdspladsvurderingen var kommet godt fra
start i 1997, gik den årlige indrapportering betragteligt
ned ad bakke i 1998. Der blev derfor foretaget en
revision af indrapporteringsmetoden i 1999, som bl.a.
bestod i, at der blev udarbejdet et standardskema til
opgaven. Sammen med andre forbedringstiltag har
det betydet at indrapporteringsniveauet i 1999 er
over niveauet for 1997 og må betegnes som tilfredsstillende.
I SAS er det besluttet at der foretages årlige
indrapporteringer på linie med øvrige forbedringsaktiviteter
inden for kvalitet, personaleudvikling, uddannelse
og budget.
APV hos de flyvende
Eftersom arbejdsmiljøforholdene hos de flyvende
er anderledes end jordpersonalets, er den gennemførte
APV-undersøgelse udført med et specielt
tilpasset APV-skema. Der er blevet foretaget
en detaljeret kortlægning af arbejdsforholdene under
flyvning og udarbejdet en prioriteret handlingsplan
over, hvilke forbedringer den fremtidige
indsats skal sigte imod. Resultaterne fra undersøgelsen
bliver bearbejdet i en gruppe bestående af
miljø- og ledelsesrepræsentanter for de flyvende
samt HMS-repræsentanter. Gruppen udarbejder
værktøjer til forankring af de nye handlingsplaner
som forventes iværksat i løbet af foråret.
Udarbejdelsen af APV for de flyvende har været et
godt eksempel på den metodefrihed der kan være
i forbindelse med arbejspladsvurderinger, og forhåbentlig
kan andre afdelinger lade sig inspirere .

APV som arbejdsmiljøstyringsredskab
I en af afdelingerne under Teknisk division har
man nu i et par år gennemført APV på den traditionelle
vis med at registrere problemer og løse
dem et ad gangen.
På miljøudvalgsmødet i starten af året blev alle
deltagere enige om at nu skulle der arbejdes mere
systematisk. På baggrund af de tidligere APVrunder
og udvalgsmedlemmernes kendskab til
området valgte man at prioritere to hovedområder,
nemlig ergonomi og systematik/synliggørelse
af APV-arbejdet med et edb-program (IPL),
der er udviklet i BST Storkøbenhavn og tilpasset
ønskerne i SAS.
Fokus på ergonomiområdet gennemføres af miljøgrupperne
i de enkelte områder ud fra videooptagelser
af arbejdssituationer, der danner baggrund
for en diskussion af belastninger på kroppen
og mulige forbedringer. HMS deltager i starten
af processen med en opkvalificering af miljøgrupperne.
EDB-programmet er en støtte til at holde sammen
på det konkrete miljøarbejde i de enkelte
områder. Med selvforklarende figurer og letforståelige
farvekoder synliggøres, hvor langt man
er kommet i løsningsprocessen. På lidt længere
sigt skal programmet kunne ses på intranettet i
afdelingen.
Målet er at få et væsentligt bedre overblik over
miljøarbejdet i området. Det vil være enkelt ved
årets slutning at gøre op, hvor langt man er kommet
i forhold til planerne.
25
PULS
ARBEJDSMILJØ
Den årlige spørgeskemaundersøgelse
om det psykosociale arbejdsmiljø viser en svag stigning
fra 2,04 til 2,10. (PULS-score)Tallene er et udtryk
for tilfredsheden blandt de ansatte, med et maximum
på 3.
Spørgeskemaet omhandler emner som ledelse, kollegiale
forhold, samt arbejds- og udviklingsmæssige
forhold og udfyldes af alle ansatte. Behandling af
PULS-resultaterne for de enkelte afdelinger er liniens
ansvar med mulighed for support fra de respektive
HR-teams.
Skærmarbejdspladsen
Lær at bruge din skærmarbejdsplads
korrekt!
For at forebygge skader relateret til uhensigtsmæssig
brug af skærmarbejdspladsen, har
HMS udarbejdet en informationspjece. Pjecen
er udarbejdet efter en kortlægning af de største
ergonomiske problemområder med henblik på
at give den enkelte medarbejder en bedre forståelse
for, hvordan arbejdspladsen bedst bruges
og indrettes. I en tid med stadig stigende
antal hjemmearbejdspladser vil pjecen yderligere
være en god hjælp når personlig rådgivning
ikke er mulig på arbejdsstedet. Pjecen kan ses
som et supplement til den øvrige rådgivning
HMS yder i forbindelse med APV-arbejdet, herunder
ergonomikurser og opfølgningsarbejde.

ARBEJDSMILJØ
Socialområdet
I 1999 har den sociale rådgivningsfunktion i HMS i
samarbejde med HR-teams arbejdet med arbejdsfastholdelse
af SAS-medarbejdere, der af helbredsmæssige
årsager ikke kunne klare det hidtidige arbejde.
Med henblik på at forbedre arbejdsgangene, har socialrådgivningsfunktionen
udarbejdet procesbeskrivelser
og foretaget benchmarking med andre tilsvarende
funktioner i Norge og Sverige samt ABB og HYDRO. I
år 2000 skal resultaterne viderebearbejdes og der
skal evt. foretages yderligere benchmarking med danske
virksomheder.
Det rummelige arbejdsmarked i SAS
SAS i Danmark undersøger nu muligheden for at bidrage
til et mere rummeligt arbejdsmarked – det vil
sige fastholdelse af medarbejdere med nedsat arbejdskapacitet,
ansættelse af etniske minoriteter og
handikappede. Dette er et led i SAS’ personalepolicy
og skal støtte op omkring samfundets fokus på virksomhedernes
sociale ansvar. Der er tillige interesse
for emnet hos SAS’ faglige organisationer – hvilket
blev udmøntet i en række hensigtserklæringer om
etablering af ”Det rummelige arbejdsmarked ” ved
indgåelse af årets overenskomster. Med i overvejelserne
bag projektet indgår også, at arbejdsmarkedet
er på vej hen imod en situation med arbejdskraftknaphed,
både som følge af høj beskæftigelse og
små nye årgange på arbejdsmarkedet.
SAS har gradvis over årene styrket sin indsats med at
fastholde medarbejdere i deres nuværende eller andet
job. Dette er fulgt op af et program for sygdoms-
26
opfølgning og rehabilitering. HMS behandlede i 1999
ca. 160 sager med medarbejdere, der er nedslidte,
sygemeldte eller af anden funktionsmæssig årsag
kommet i vanskeligheder i forhold til at passe det nuværende
arbejde. Dette er en stigning fra ca. 80 i begyndelsen
af 90’erne. Hvor stort set alle dengang blev
sendt ud i en eller anden form for passiv forsørgelse
eksempelvis IP, lykkes det i dag at føre over halvdelen
tilbage til det gamle job eller rehabilitere til andet job i
SAS.
Selvom der i samfundsdebatten, blandt Human Resource-ledere
og i de faglige systemer nu er interesse
for ”Det rummelige arbejdsmarked” forventes det
ikke at blive nogen let opgave at sætte realiteter bag
hensigtserklæringerne. Det er først og fremmest den
hårde internationale konkurrence i luftfart og en traditionel
tankegang omkring løn og ansættelsesvilkår
der har gjort nytænkning omkring det rummelige arbejdsmarked
besværlig. Det projekt, der er under
etablering, og som forventes at løbe over ca. halvandet
år, skal derfor starte med en meget solid analyse
samt bearbejdning af holdninger og afdækning af
utraditionelle samt rimelige og omkostingseffektive
beskæftigelsesmuligheder.
Et andet væsentligt perspektiv på etableringen af det
rummelige arbejdsmarked er koblingen til arbejdet
med at forebygge nedslidning og fremme sundhed og
trivsel.
Der er på dette område behov for at supplere det traditionelle
forebyggende arbejde med nye aktiviteter
rettet mod livsstilsfaktorer, sundhed og trivsel. Regeringens
program for sundhedsfremme er også en opgave
for arbejdspladserne. I SAS skal det drøftes
hvordan dette kan indgå og blive en fremgangsfaktor
for virksomheden og dens ansatte.

Miljøprisen
1999
SAMU har i år besluttet at miljøprisen
for 1999 skal tildeles driftschef
Poul Bjerregård og miljørepræsentant
Michael Bøgh for deres
indsats med forbedring af
arbejdsmiljø og ydre miljø i forbindelse
med bygning af den ny SAS
Cargo terminal i København.
27
De vigtigste forbedringer, der er opnået, omfatter hæve-/sænke
ramper til sikring af hensigtsmæssige arbejdsstillinger
under opbygning og nedbrydning af
paller og til mindskning af arbejdsskader. Desuden er
indført en række automatiseringer af palletlageret og
transportsystemerne, som yderligere har minimeret
risiko for arbejdsskader samt effektiviseret en række
arbejdsgange.
Der er omkring det ydre miljø opnået en nedsættelse
af luftforureningen med anskaffelse af de såkaldte hybrid-trucks,
hvilket også betyder en bedre udnyttelse
af brændstoffet. Ved etablering af pressemaskiner til
emballageplastik har SAS Cargo muliggjort et rentabelt
retursystem med genbrug af emballageplastik.
Begge personer har med energi og fremsynethed arbejdet
for de nævnte forbedringer på ledelsesmøder, i
miljøgrupperne og i et omfattende projektarbejde.

Miljøregnskab - SAS Danmark 1999
IALT
Enhed
Personale regnskab 1995 1996 1997 1998 1999 Ændring 98-99 (%)
Antal ansatte, timelønnede Antal 2.354 2.446 2.530 2.665 2.669 0
Antal ansatte, funktionærer Antal 3.728 4.098 4.267 4.718 5.244 11
Sygefravær: timelønnede % 7,4% 6,1% 5,7% 5,1% 6,4% 25
Sygefravær-omkostninger: timel. Mio. Kr 56 49 47 50 54 8
Sygefravær: funktionærer % 5,4% 4,3% 4,5% 4,2% 4,9% 17
Sygefravær-omkostninger: funkt. Mio. Kr 89 79 96 121 118 -2
Invalidepensioneringer Antal 23 16 23 16 11 -31
Andre former for fratrædelse Antal 345 329 429 471 476 1
Arbejdsmiljø 1995 1996 1997 1998 1999 Ændring 98-99 (%)
Arbejdsulykker: timel. Antal 585 652 607 637 460 -28
Arbejdsulykker: funkt. Antal 118 127 111 128 145 13
Antal anmeldte arbejdsulykker: timel. Antal 277 283 252 243 192 -21
Antal anmeldte arbejdsulykker: funkt. Antal 43 53 51 51 51 0
Tabte arb.dage p.g.a. arbejdsskader: timel. Antal 4.715 4.501 3.550 2.995 2.103 -30
Tabte arb.dage p.g.a. arbejdsskader: funkt.. Antal 695 1.377* 1.226 1.033 735 -29
Omkostninger ifm. arbejdsulykker: timel. Mio. Kr 6,7 6,5 5,1 4,5 3,1 -31
Omkostninger ifm. arbejdsulykker: funkt. Mio. Kr 1,4 2,0 2,4 2,5 2,1 -16
Ulykkesfrekvens:timel. Frq 72,3 71,1 61,2 56,0 44,2 -21
Ulykkesfrekvens: funkt. Frq 7,1 7,9 7,3 6,6 6,0 -10
Ulykkesfrekvens:timel./funkt. Frq 32,3 31,5 27,4 24,5 18,9 -23
Ulykkens sværhedsgrad:timel. Frq 9,1 8,4 6,4 5,1 3,6 -30
Ulykkens sværhedsgrad:funkt. Frq 0,8 1,5 1,3 1,0 0,6 -40
Ulykkens sværhedsgrad:timel./funkt. Frq 4,0 6,5 5,1 3,9 2,5 -36
Behandlingsomkostninger Mio. Kr 1,22 1,67 1,18 1,50
* Først fra 1996 inkluderes tallene for flyvende personale fuldt ud.
Materielle skader 1995 1996 1997 1998 1999 Ændring 98-99 (%)
Flyskader - direkte omkostninger Mio. Kr 2,2 3,6 5,3 2,3 3,9 70
Flyskader inkl. indirekte omkostninger Mio. Kr 8,2 14,2 13,6 9,1 15,6 71
Køretøjer/hjælpegrej/værktøj Mio. Kr 3,6 6,9 8,4 6,7 9,7 45
Bygninger/garager/porte Mio. Kr 0,48
Ydre miljø
Ressourceforbrug (mængder) 1995 1996 1997 1998 1999 Ændring 98-99 (%)
Lagerførte olie/kemikalieprodukter Antal 550 550 555 574 585 2
Afiservæske I - glycol uden vand Liter 345.863 429.562 313.154 223.930 338.500 51
Afiservæske II - glycol uden vand Liter 73.089 91.550 84.662 30.295 13.085 -57
Afiservæske IV - glycol uden vand Liter 54.591 99.247 82
Totalt Afiservæske- glycol uden vand Liter 450.832
Afiservæske opsamlet - glycol uden vand Liter 170.500 203.184 174.200 162.120 198.420* 22
Benzin, oktan 95/98 Liter 701.524 559.036 481.330 426.487 432.884 1
Diesel Liter 1.015.453 1.207.259 1.266.184 1.008.791 1.045.606 4
Fly Fuel (Danmark, Indenrigs) Ton 25.113 24.723 24.253 22.725 21.010 -8
Fly Fuel (Danmark, Total ) Ton 377.620
El MWH 38.008 34.896 31.754 30.723 33.961 11
Varme GJ 135.044 167.713 150.303 152.827 140.326 -8
Vand M3 62.024 59.610 53.059 58.367 61.025 2
* Tallet er ca. 60% af lufthavnens samlede opsamlede mængder, hvilket
svarer nogenlunde til SAS's andel af trafikken. Beregnet pr. kalenderår.
Affald & genbrug (mængder) 1995 1996 1997 1998 1999 Ændring 98-99 (%)
Bortskaffelse af affald, usorteret Ton 3.410 3.280 3.513 3.708 3.692 0
Bortskaffelse af pap, genbrug Ton 19 44 38 64 81 27
Bortskaffelse af papir, genbrug Ton 90 86 39 98 64 -35
Aviser Ton 72
Bortskaffelse af metal, genbrug Ton 111 84 45 64 104 63
Bortskaffelse af dæk/gummi, genbrug (fly) Ton 312 307 370 344 -7
Bortskaffelse af dæk/gummi, genbrug (auto) Ton 40 33 25 25 0
Bortskaffelse af dæk/gummi, kassation (fly) Ton 70 70 86 80 -7
Bortskaffelse af elektronikaffald, genbrug Ton 2 1 6,7 6,8 13,5 99
Bortskaffelse af olie/kemikalieaffald Ton 80 55 43 60* 72 20
Bortskaffelse af skyllevand/olieemulsioner Ton 214 161 189 210 242 15
*tallet er korrigeret i 1999
Ej oplyst pt. Ej relevant

Miljøregnskab - SAS Danmark 1999
Ydre miljø Enhed
Ressourceforbrug (Kr) 1995 1996 1997 1998 1999 Ændring 98-99 (%)
Benzin og diesel i alt Kr 6.177.217 6.955.472 6.957.264 5.335.025 6.039.212 13
Benzin, oktan 95/98 Kr 1.863.777 2.536.904 2.222.982 1.889.884 2.184.161 16
Diesel Kr 3.330.639 4.418.468 4.734.282 3.445.141 3.855.051 12
El Kr 21.664.560 20.450.000 21.156.221 17.038.236 17.541.000 3
Varme Kr 17.851.348 22.304.000 22.715.035 20.389.870 17.422.000 -15
Vand Kr 1.163.275 1.118.000 1.393.370 1.266.488 1.616.000 28
Affald & genbrug (Kr) 1995 1996 1997 1998 1999 Ændring 98-99 (%)
Bortskaffelse af affald, usorteret Kr 1.902.091 1.130.085 1.506.750 1.590.368 1.866.100 17
Bortskaffelse af pap, genbrug Kr 33.552 35.668 9.360 22.270 30.218 36
Bortskaffelse af papir, genbrug Kr 34.252 78.107 8.200 10.900 4.346 -60
Bortskaffelse af metal, genbrug Kr -23.000 -14.289 -2.147 425 -120
Bortskaffelse af elektronikaffald, genbrug Kr -727 2.202 23.600 15.022 48.707 224
Bortskaffelse af olie/kemikalieaffald Kr 442.187 285.507 265.841 360.000 444.489 23
Bortskaffelse af skyllevand/olieemulsioner Kr 213.910 161.000 189.000 204.000 242.200 19
Bortskaffelse af afiservæske Kr 469.552
Kemikalier, sæber og olier 1995 1996 1997 1998 1999 Ændring 98-99 (%)
Germicider Liter 10.200 9.110 -11
Klor Liter 170 114 -33
Indvendig flyrengøring Liter 48.957 58.396 19
Udvendig flyrengøring Liter 15.300 12.075 -21
Andre sæber Liter 7.354
Olier Liter 50.461 67.692 34
Rensemidler Liter 12.643 17.484 38
Maling Liter 3.918 4.250 8
Organiske opløsningsmidler (VOC)
Total,flygtige stoffer, Klasse I Liter 236 296 25
Total,flygtige stoffer, Klasse II Liter 3.243 3.993 23
Total,flygtige stoffer, Klasse III Liter 7.524 9.567 27
Total I, II, III 11.004 13.856 26
Opløsningsmidler stammer fra rense - og maleprodukter.
Ingen oplysniger 1995-97 pga. ændret beregningsmetode
Motorkøringer (støj) 1995 1996 1997 1998 1999 Ændring 98-99 (%)
Antal motorkøringer (over tomgang) 306 412 323 394 389 -1
Halonforbrug (Trykflasker ombord) 1995 1996 1997 1998 1999 Ændring 98-99 (%)
Halon 1301 og 1211 Kg 1.250 460 120 99 346 249
Udslip fra køleanlæg (på jorden) 1995 1996 1997 1998 1999 Ændring 98-99 (%)
Freon R12 og R22 Kg 245 *471 251 186 349 88
Freon 404A, R134 og R502 Kg 10 *16 32 24 28,5 19
*Stigningen skyldes et øget antal serviceeftersyn i 1996
Emissioner til luften fra
varmeanlæg.(Olie og naturgas - ikke fjernvarme og el) 1995 1996 1997 1998 1999 Ændring 98-99 (%)
Svovldioxid (SO2) Ton 3 4 3 2,7 1,4 -48
Kuldioxid (CO2)* Ton 3.703 4.880 4.098 3.230 2.142 -34
Kvælstofdioxid (NOx) Ton 10 13 11 8,7 5,6 -36
I ALT
Ej oplyst p.t. Ej relevant
*pga. ændret beregningsmetode, er alle tal korrigeret fra 95-98

6$6 +06 RUJDQLVDWLRQ L 'DQPDUN
+06 +06 VDPDUEHMGHU RJ
HOOHU NRRUGLQHUHU PHG
• (U RUJDQLVDWRULVN HQ GHO DI • +06 L 1RUJH RJ 6YHULJH
+5
• 6$6 VWDEVIXQNWLRQHU
• 5HIHUHUHU WLO 6$08 • 7Y¦UVNDQGLQDYLVN
• 8GI¸UHU RSJDYHU IRU
0LOM¸IRUXP
0LOM¸RUJDQLVDWLRQHQ • 6$6 OLQLHRUJDQLVDWLRQHU RJ
DQGUH VWDEVIXQNWLRQHU
PLOM¸OHGHUQH
,QGN¸EVDIG
• $UEHMGVWLOV\QHW
%\JQLQJVWMHQHVWHQ • .EK"V $PW
%\JJHSURMHNWNRQWRUHW • .EK"V /XIWKDYQH $ 6
8GYLNOLQJVDIG 3XEOLF • 7¥UQE\ .RPPXQH
*RYHUQPHQW $IIDLUV P IO
OLQLHOHGHOVHQ RJ HNVWHUQH
NXQGHU
• P IO
• (U NYDOLWHWVJRGNHQGW L
'$1$. V\VWHPHW
30
+06 GHOWDJHU EO D L
• 6WDQGLVHULQJVDUEHMGH &(1
YHGU
6N¦UPWHUPLQDODUEHMGH
6W¸M RJ YLEUDWLRQHU
• 7Y¦UVNDQGLQDYLVNH
SURMHNWHU
$UEHMGVEHNO¦GQLQJ
6WDQGDUGLVHULQJ YHGU
LQGN DI XGVW\U
7Y¦UVNDQGLQDYLVN
$39 ,QWHUQ .RQWURO
.HPLGDWDSURMHNW
P P
+06 \GHOVHU*EO D $UEHMGVPLOM¸U¥GJLYQLQJ

+06 +HOVH 0LOM¸ RJ 6LNNHUKHG &3+,0 ,/
+HGHJ¥UGVYHM .¸EHQKDYQ 6 7HOHID[
0LOM¸FKHI ORNDOWOI 6WRNKROP -HQV ,0 +
6HNUHW¦U 9HGHO $QQLH ,0 ;
)O\PHGLFLQ -HVVHQ .QXG ,0
7HDP ,
7HDPOHGHU PLOM¸NRRUGLQDWRU 1LHOVHQ 0DUWLQ 3RUVJDDUG ,0 $
7HNQLVN DUEHMGVK\JLHMQH 3HGHUVHQ 9HUQHU ,0 $
7HNQLVN DUEHMGVK\JLHMQH 5RVHQ¸UQ 0DULDQQH ,0 $
(UJRQRPL )LOLSSVRQ $QQH 0HWWH ,0 $
(UJRQRPL 5ROII /HQH ,0 $
0LOM¸NRQVXOHQW +DOOGRUVVRQ 8IIH ,0 $
6\JHSOHMHUVNH IO\PHGLFLQ 2OVHQ $QL ,0 $
$UEHMGVPHGLFLQ 6FKHHO -¸UJHQ ,0 $
7HDP ,,
7HDPOHGHU DUEHMGVPLOM¸
.RRUGLQDWRU %XXV -¸UJHQ ,0 %
7HNQLVN DUEHMGVK\JLHMQH 1LHOVHQ 3HU 0¸EHUJ ,0 %
0LOM¸NRQVXOHQW 0LOM¸OHGHU 7RIW 3HWHU ,0 %
(UJRQRPL 1LHOVHQ .DLD ,0 %
(UJRQRPL -HQVHQ -\WWH 7ROVWUXS ,0 %
6XQGKHGVSOHMHUVNH DUEHMGVPHGLFLQ ,YHUVHQ ,QJHU /LVH ,0 %
$UEHMGVSV\NRORJL 9DFDQW ,0 %
3HQVLRQ 6RFLDO 9HOI¦UG
3HUVRQDOHNRQVXOHQW 6WRFN (YD ,0 3
3HUVRQDOHNRQVXOHQW :HLK &KULVWHO ,0 3
6XSSRUW 7RVW /LQGD ,0 3
6\JHWUDQVSRUWHU 6XSSRUW
6\JHWUDQVSRUWHU *XQQL 1LHOVHQ 6RQMD ,/ 7
9DFFLQDWLRQHU WLGVEHVWLOOLQJ VXSSRUW $ZZDO *LWWH .URJ ,0 6
6XSSRUW -¸UJHQVHQ %HQWH ,0 6
6XSSRUW 7UDS .LQEHUJ &KDUORWWH ,0 6
6$6 0,/-‘8'9$/* 6$08
/HGHOVHV UHS )DJOLJH UHS
,$ + 6XVDQQH /DUVHQ
,0 + -HQV 6WRNKROP
(5 + 0RJHQV 0HLVOHU
.5 + 6YHQG 0¸OOHQERUJ
07 + -RKQQ\ 2OVHQ
)$ + 3HU .URJVKHGH
2. + $DVH 0LNNHOVHQ
)¦OOHVNOXEEHQ +HOPXWK -DFREVHQ
,) 0DL %ULW +RII .MHOGVHQ
.5 .HOO %LGVWUXS
)< 0LFKDHO 9LVE\
/)) 1LFRODV )LVFKHU
&$8 +DNRQ +ROP
64 -DQ *XOGVWDG
KR Michael Skriver