Fortidsdiskurs i spansk politik - Poul Kubel: Forside

Aguilars definition indeholder dog et vigtigt aspekt jf. denne diskussion, eftersom det giver en
forhåbning om at der kan findes en løsningsmodel i en teori der tager sit udgangspunkt i dette
sociale rum. En sådan teori kunne måske undgå kollektiv erindring-begrebets tendens til at reducere
forståelsen af fortiden til en homogen og harmonisk enhed, samt det iboende modsætningsforhold
mellem dets to dele – kollektiv og erindring – og alligevel forklare hvori det ”fælles” og ”sociale”
består ift. fortiden.
Det leder over til begrebets anden del – erindring. Dette aspekt vedrører dog mere specifikt
specialets konkrete problemstilling. Man kunne f.eks. godt forestille sig at de spaniere der oplevede
den spanske borgerkrig, på trods af at tilhøre hver sin side i konflikten, har haft en relativ homogen
erindring om selve de rædsler der var forbundet med krigen. Men set ud fra en indgangsvinkel der
fokuserer på permanens, må man stille spørgsmålet om, hvorvidt dette indtryk af fortiden stadig kan
karakteriseres som erindring hos de følgende generationer af spaniere, der aldrig selv oplevede
borgerkrigen. Det handler om hvorvidt erindring opfattes som noget selverfaret og individuelt, eller
om overleverede erindringer også hører ind under dette begreb. Dette speciales position lægger sig
op af den første definition: erindring forstås som grundlæggende individuel, og hvad der rent faktisk
synes at foregå, er en socialisering af erindringen, først gennem udveksling af erfaringer mellem de
spaniere der oplevede krigen, og herefter gennem overlevering til de følgende generationer gennem
historiebøger, mundtlige beretninger etc.
Denne socialisering forekommer mig dog ikke at udmunde i noget kollektivt. Den synes til
gengæld at manifestere sig sprogligt i forskellige grupperinger i samfundet. Dette forhold afspejler
sig bl.a. i Felix Morals føromtalte opinionsundersøgelse af spaniernes erindring om og holdning til
franquismen. Her grupperer informanterne sig efter alder, ideologisk ståsted og regionalt
tilhørsforhold. 8 (Med regionalt tilhørsforhold hentydes der primært til informanter fra de to regioner
Baskerlandet og Catalonien – regioner der pga. deres nationale særegenhed traditionelt har været i
konflikt med den spanske centralmagt i Madrid). Det skal dog påpeges at undersøgelsens
rubricering af spørgsmålene i positive og negative versioner er med til at skabe grupperingerne.
Informanternes svar kan altså ikke ses uafhængigt af de spørgsmål de er et svar på.
Ud fra ovenstående diskussion opstår der mindst tre krav til et teoretisk alternativ, hvis det skal
kunne løse nogle af de problemer der er forbundet med kollektiv erindring. For det første må teorien
undgå at foretage en ”konkret generalisering”. For det andet må den undgå de reducerende
tendenser i begrebet kollektiv erindring, samt det iboende modsætningsforhold mellem dets to dele,
og i stedet give en definition af et dynamisk socialt rum: et rum hvor der både kan ske en hvis grad
7