Fortidsdiskurs i spansk politik - Poul Kubel: Forside

Recommendations

Info

implicit modarbejder specifikke årsagsforklaringer. Denne tiltro til begrebets muligheder skal ikke forstås derhen at jeg mener at det ikke kan underkastes kritik. Det har blot været svært at se nogle specifikke problemer i forbindelse med det konkrete materiale jeg selv har anvendt det på. Inden for selve den diskursive ramme synes der til gengæld at være flere spørgsmål at tage fat i, og der skal her diskuteres et par stykker. Først er der spørgsmålet om hvad der skal inkluderes i den diskursive ramme, og hvad der skal holdes udenfor: hvornår kan man sige at der er tale om forekomsten af en perspektivisk diskurs? Et krav, som jeg har forsøgt at holde mig til, er at den udsagnskæde den er formet af, skal repeteres i et vist omfang, og helst af flere forskellige personer, samt have et rimeligt homogent udtryk for at kunne tilegne sig prædikatet diskurs. Det er således ikke nok at en lille gruppering af udtalelser forholder sig til den diskursive rammes kernesymboler. Jeg har f.eks. undladt at inddrage artikler med referencer til den spanske borgerkrig, fordi de var så fåtallige og så vage at det ikke gav mening at karakterisere det som en perspektivisk fortidsdiskurs. Det betyder ikke at det nødvendigvis bør defineres kvantitativt hvor meget en diskurs skal repeteres, og af hvor mange, men der synes i begrebsdefinitionen at mangle en overordnet retningslinie for hvor en eventuel grænse må siges at ligge. Dette er også et spørgsmål som er vigtigt at få besvaret angående den indbyrdes relation mellem de perspektiviske diskurser, fordi overvejelserne omkring hegemoni let kan ende med at basere sig på meget generelle og skønsmæssige vurderinger. Jeg har dog ikke set mig i stand til at løse dette problem endeligt. Det samme problem opstår i øvrigt i forbindelse med kernesymbolerne: hvor meget skal der til før et begreb kan siges at få en symbolsk karakter? Et andet problem som er opstået i løbet af specialeskrivningens proces, er hvordan man kan opretholde skellet mellem kernesymbol og perspektivisk diskurs. Man kan f.eks. hævde at den spanske forfatning lige såvel kan betragtes som en perspektivisk diskurs, som den kan ses som et kernesymbol, fordi den bruges specifikt af PP og PSOE til at give et partikulært indtryk af hvordan det spanske demokrati fungerer mest optimalt. For at undgå denne problematik kunne man eventuelt analysere forholdet mellem forfatning, særlov og selvbestemmelsesret som et særskilt fænomen – dvs. som en diskursiv struktur, der ligger uden for selve fortidsdiskursen, men som alligevel har en tæt relation til den. Det synes dog ikke at løse det forhold at begrebsdefinitionen af de to dele i den diskursive ramme ikke er tegnet skarpt nok op. Den kritik som er fremlagt i det ovenstående, skal ikke opfattes som den eneste der kan rettes mod Faircloughs teori eller min udbygning af visse dele af den. En tanke der har strejfet mig regelmæssigt i forbindelse med specialeskrivningen, er at en afprøvning af specialets teoretiske fundament og metodiske fremgang på andre problemstillinger, der ser på forholdet mellem fortid og nutid, med stor sandsynlighed vil afsløre flere problemer. Jeg betragter derfor på ingen måde 70
hverken analysemodel, eller den teori der har ligget til grund for den, som universel eller færdigudarbejdet. I forhold til specialets egen problemstilling mener jeg dog generelt set at have argumenteret for og påvist at diskursanalyse, med nogle tilpasninger, med fordel kan anvendes til at besvare problemstillinger inden for den erindringshistoriske genre. 71
Page 1 and 2:
Syddansk Universitet, Odense Center
Page 3 and 4:
Emnebeskrivelse og problemformuleri
Page 5 and 6:
Historiografisk placering 2. Teori
Page 7 and 8:
emneområder i den erindringshistor
Page 9 and 10:
Aguilars definition indeholder dog
Page 11 and 12:
2. Erindringshistorien har efterhå
Page 13 and 14:
nogle af de samme konventioner, ell
Page 15 and 16:
For nu at arbejde hen imod en defin
Page 17 and 18:
et dialektisk forhold mellem social
Page 19 and 20:
karakteriseres som hegemonisk, vil
Page 21 and 22: Den yderste ramme illustrerer den o
Page 23 and 24: Ser man først på den 2. republik,
Page 25 and 26: Med det indledende spørgsmål der
Page 27 and 28: Selv om man ikke af disse årsager
Page 29 and 30: fortidsdiskursen i spansk politik i
Page 31 and 32: 4. Analyse Som omtalt afslutningsvi
Page 33 and 34: ”La preocupación básica de Izqu
Page 35 and 36: forgodtbefindende, ligesom Tejero i
Page 37 and 38: ”los escándalos diarios”. 74 D
Page 39 and 40: Diskursiv ramme - kampen om det dem
Page 41 and 42: for vundet på forhånd. Ad denne v
Page 43 and 44: Det bør derfor stå klart at demok
Page 45 and 46: parlamentet, betegner CiU’s rolle
Page 47 and 48: forfatningen i sidste ende forhindr
Page 49 and 50: Arzalluz at gøre det næsten dagli
Page 51 and 52: For det første betegner indenrigsm
Page 53 and 54: stedet for País Vasco, der giver a
Page 55 and 56: eksempelvis talsmanden for PNV, Jos
Page 57 and 58: Omvendt må det tilføjes at politi
Page 59 and 60: diskursen, men omvendt forholder de
Page 61 and 62: modererende tal vez, udelukker den
Page 63 and 64: levet til en højreorienteret herre
Page 65 and 66: et problem i at fascismen også for
Page 67 and 68: dog stille det spørgsmål, om indt
Page 69 and 70: siges at manifestere en udtalt hist
Page 71: esultater som specialet har generer
Page 75 and 76: holdning til de baskiske spørgsmå
Page 77 and 78: universitetsforlag, 1999. Laclau, E
Page 79 and 80: http://www.elmundo.es/2000/02/28/op
Page 81 and 82: Resumen del texto Título: Discurso
show all

Fortidsdiskurs i spansk politik - Poul Kubel: Forside

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?