Fortidsdiskurs i spansk politik - Poul Kubel: Forside

Recommendations

Info

konklusioner, som de to forfattere når frem til, set ud fra dette speciales perspektiv, er at det primært er på det politiske niveau at fortiden stadig gøres til genstand for diskussioner og stridigheder. På det sociale niveau, blandt den brede befolkning, er der enten en udpræget tendens til at ville glemme nationens konfliktfyldte fortid, eller ganske enkelt at anse uenighederne for løst med demokratiets fødsel. Felix Morals Veinticinco años después: la memoria del franquismo y de la transición a la democracia en los españoles del años 2000 er en analyse af resultaterne af en opinionsundersøgelse, foretaget af Centro de Investigaciones Sociológicas i december 2000. Den viser at den brede befolknings erindring om og holdning til Franco-tiden stadig er relativt klar, dog ud fra den forudsætning at der bliver spurgt direkte til den gennem eksempelvis en opinionsundersøgelse. Morals analyse indeholder imidlertid ikke nogen diskussion af erindringsbegrebet. F.eks. vurderer han ikke i hvilket omfang informanternes svar kan være påvirket af mediernes dækning af 25-året for Francos død – en begivenhed der blot ligger omkring 3 uger før undersøgelsens gennemførelse. Modsat demonstrerer undersøgelsen en vigtig pointe: informanternes holdning til fortiden varierer afhængig af deres aktuelle politisk-ideologiske holdninger, samt alder. Til sidst skal også nævnes Heidi Høy Frandsens speciale Grundfortælling og diskurs om den spanske transition. Her påpeges det, på basis af analyser af historiebøger og et begrænset antal artikler fra El País og Cambio 16, at der efter alt at dømme eksisterer en grundfortælling om den spanske transition, og at denne er relativ konsistent over tid. Frandsens brug af begrebet grundfortælling minder en smule om dette speciales diskursive ramme 4 , ved at den strukturerer alle fortællinger i mere eller mindre omfang. 5 I sin egenskab af fortælling minder den dog mere om en hegemonisk diskurs, end det jeg forstår ved diskursiv ramme. Som det ses af ovenstående gennemgang, er der et rimeligt belæg for relevansen af dette speciales problemstilling: (1) Meget taler for at fortiden stadig øver indflydelse på spanske samfundsforhold. (2) Aguilars og Humlebæks artikel indikerer at det er inden for de politiske institutioner at denne indflydelse gør sig mest gældende. (3) Selv om Frandsens resultater baserer sig på et begrænset empirisk grundlag, er der noget der tyder på at den del af fortiden der øvede markant indflydelse på transitionen, i store træk er den samme som den der nu præger det spanske demokrati: der kan altså siges at være tale om en vis grad af permanens. Dette fokus på permanens leder dog til spørgsmålet om, hvorvidt den erindringshistoriske forsknings kernebegreb kollektiv erindring også er anvendeligt som overordnet teoretisk årsagsforklaring i denne sammenhæng. Hvorvidt dette spørgsmål er undersøgt inden for andre 4 Dette begreb uddybes i afsnittet om Faircloughs kritiske diskursanalyse. 5 Frandsen, 2004:10 4
emneområder i den erindringshistoriske forskning, har jeg ikke kendskab til, men hvad angår Spanien som emneområde, forekommer det endnu at stå ubesvaret. Begrebsproblematisering – kollektiv erindring Som antydet i indledningen, har kollektiv erindring længe fungeret som det dominerende begreb inden for den erindringshistoriske forskning, og mange erindringshistorikere anvender det, eller varianter af det, som teoretisk forklaringsgrundlag for deres forskning. Begrebet er dog ikke uproblematisk at arbejde med, og med en problemstilling som dette speciales, der må siges at lægge sig tæt op af den erindringshistoriske genre, vil jeg derfor opfatte det som naturligt at forsøge at løse nogle af de problemer som er forbundet med begrebet, evt. ved at benytte sig af alternative tilgangsvinkler. Men hvilke problemer er det begrebet skaber? Først og fremmest er det blevet kritiseret for at blive opfattet som noget håndgribeligt, en fysisk afgrænset enhed som forskeren blot skal analysere sig frem til og videregive: ”The belief in memory as an actual living entity appears to be the underlying supposition of memoriologists. (…) However, to speak of a group as some integral entity with a will and capacity of its own is to commit the fallacy of ‘concrete generalization,’ namely of treating a generalization as though it were some concrete entity.” 6 Hvis man i anvendelsen af kollektiv erindring foretager en ’konkret generalisering’, er det nærliggende at spørge, hvilke fænomener der så kan karakteriseres som konkrete. Her kan man argumentere for at erindringer ikke er konkrete, før de formuleres. Man er derfor nødsaget til at undersøge erindringens sproglige manifestationer. Det samme gælder for fortiden, som i nutiden kun håndgribeliggøres i sproglige og visuelle udtryk, f.eks. mundtlige overleveringer, historiebøger, mindesmærker etc. Hvis man vil undgå ovennævnte problematik, synes det derfor oplagt at benytte sig af en teori der netop tager udgangspunkt i konkrete sproglige manifestationer – eksempelvis diskursanalyse. Et andet problem består i afgrænsningen af det kollektive: spørgsmålet om hvad det indbefatter og hvad det ikke gør. Dette kan illustreres med to eksempler. For det første ligger der en fare i at gøre den kollektive erindring til flertallets erindring. Hvis man med andre ord søger efter dens sproglige manifestation hvor den er mest eksplicit, risikerer man at gøre den mest dominerende erindring til en kollektiv erindring. Denne tendens finder sit helt ekstreme udtryk hvor en siddende magtelites tilstræbte fortidsdiskurs tolkes som samfundets kollektive erindring. Resultatet af en sådan tilgang vil derfor fremstå relativt harmonisk, fordi man 5
Page 1 and 2: Syddansk Universitet, Odense Center
Page 3 and 4: Emnebeskrivelse og problemformuleri
Page 5: Historiografisk placering 2. Teori
Page 9 and 10: Aguilars definition indeholder dog
Page 11 and 12: 2. Erindringshistorien har efterhå
Page 13 and 14: nogle af de samme konventioner, ell
Page 15 and 16: For nu at arbejde hen imod en defin
Page 17 and 18: et dialektisk forhold mellem social
Page 19 and 20: karakteriseres som hegemonisk, vil
Page 21 and 22: Den yderste ramme illustrerer den o
Page 23 and 24: Ser man først på den 2. republik,
Page 25 and 26: Med det indledende spørgsmål der
Page 27 and 28: Selv om man ikke af disse årsager
Page 29 and 30: fortidsdiskursen i spansk politik i
Page 31 and 32: 4. Analyse Som omtalt afslutningsvi
Page 33 and 34: ”La preocupación básica de Izqu
Page 35 and 36: forgodtbefindende, ligesom Tejero i
Page 37 and 38: ”los escándalos diarios”. 74 D
Page 39 and 40: Diskursiv ramme - kampen om det dem
Page 41 and 42: for vundet på forhånd. Ad denne v
Page 43 and 44: Det bør derfor stå klart at demok
Page 45 and 46: parlamentet, betegner CiU’s rolle
Page 47 and 48: forfatningen i sidste ende forhindr
Page 49 and 50: Arzalluz at gøre det næsten dagli
Page 51 and 52: For det første betegner indenrigsm
Page 53 and 54: stedet for País Vasco, der giver a
Page 55 and 56: eksempelvis talsmanden for PNV, Jos
Page 57 and 58:
Omvendt må det tilføjes at politi
Page 59 and 60:
diskursen, men omvendt forholder de
Page 61 and 62:
modererende tal vez, udelukker den
Page 63 and 64:
levet til en højreorienteret herre
Page 65 and 66:
et problem i at fascismen også for
Page 67 and 68:
dog stille det spørgsmål, om indt
Page 69 and 70:
siges at manifestere en udtalt hist
Page 71 and 72:
esultater som specialet har generer
Page 73 and 74:
hverken analysemodel, eller den teo
Page 75 and 76:
holdning til de baskiske spørgsmå
Page 77 and 78:
universitetsforlag, 1999. Laclau, E
Page 79 and 80:
http://www.elmundo.es/2000/02/28/op
Page 81 and 82:
Resumen del texto Título: Discurso
show all

Fortidsdiskurs i spansk politik - Poul Kubel: Forside

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?