Fortidsdiskurs i spansk politik - Poul Kubel: Forside

Recommendations

Info

ør arbejde hen imod. Begoña Lasagabaster plæderer f.eks. for at ”’lógicamente hay que escuchar y dialogar’ porque, en su opinón, ’no hay otro remedio ni otra fórmula de convivencia’”. 136 Dette leder videre til den demokratiske værdi, der artikuleres oftest under hele valgkampen – dialog. Samtidig er det også den mest interessante, fordi der hersker en tydelig ambivalens omkring den i forbindelse med de baskiske spørgsmål. Hvad angår de baskiske politikere, fungerer ordet dialog som det altafgørende argument for at underskrive Lizarra-aftalen. Arzalluz påpeger f.eks. at ”’lo único que dice [Lizarra-aftalen] es que nos sentemos a dialogar poniendo los problemas sobre el mesa’” (min indsættelse). 137 I samhørighed med dette udtaler den baskiske præsident, Ibarretxe, at han til hver en tid vil holde dørene åbne for en dialog med Aznar, men betinger det med at den spanske præsident skal ”’comenzar a moverse’ y a terminar con lo que denominó ’su inmovilismo ciego’”. 138 Aznar opfatter på sin side Lizarra-aftalens fortsatte eksistens som den grundlæggende forhindring for at kunne indlede en dialog 139 , men påpeger på et andet tidspunkt med indirekte henvisning til transitionen: ”’En España sabemos que nos han ido bien las cosas cuando hemos sabido dialogar’”. 140 Som den lille mosaik af citater viser, er der en åbenlys disharmoni mellem de to partiers opbakning til dialogen som redskab for at opnå konsensus og fredelig sameksistens (convivencia), og deres ultimatum til hinanden for at indlede den. Derved opstår den paradoksale situation at dialogen synes at udgøre en grundlæggende del af det problem, som den opfattes som løsningsmodel for. En sandsynlig forklaring på dette paradoks mener jeg skal findes i Aguilars meget omfattende betragtninger om konsensus i forbindelse med den spanske transition. Hun argumenterer gennem mere end 50 sider 141 for at der under den spanske transition skete en ”institutionalisering af konsensusbegrebet” 142 , forstået på den måde at konsensus blev opfattet som en ”magisk formular” 143 til at løse de problemer, landet stod over for på dette tidspunkt. Som det fremgik af den korte gennemgang af Edles’ analyse af den spanske transition, stod konsensusbegrebet i en tæt relation med en række andre værdier, heriblandt centrismo, pluralidad, convivencia og diálogo. I lyset af den hyppighed hvormed dette værdisystem stadig artikuleres i spansk politik i 2000, vil jeg mene at disse ord også er indbefattet i denne ”institutionalisering”, og afspejler en specifik spansk måde at anskue demokratiet på, der kan føres tilbage til transitionens politiske kultur. 136 Deia – U.f.: 02-03-00, s. 10. 137 Deia – Basurto, José: 08-03-00, s. 5. 138 El País – U.f.: 06-03-00. (ID082) 139 El Mundo – Gurruchaga, Carmen: 05-03-00 (ID167) 140 Deia – U.f.: 09-03-00, s. 9. 141 Aguilar, 2000:210-264 142 Aguilar, 2000:210 143 Aguilar, 2000:211 54
Omvendt må det tilføjes at politikerne yderst sjældent henviser direkte til transitionen, ligesom de indirekte referencer til den som belærende eksempel også er fåtallige. Ovenstående eksempel, hvor Aznar foretager en sådan henvisning, hører derfor til undtagelserne. Dette kan give næring til det argument at den hyppige forekomst af de demokratiske værdier snarere er den logiske konsekvens af en tilspidset politisk situation, og kun i begrænset omfang kan forklares som en arv fra transitionens politiske kultur. Jeg hælder mod den forklaring at det sandsynligvis er den tilspidsede poltiske situation der har aktiveret den overdrevne brug af dem, men at denne brug ikke er tilfældig, fordi værdisystemet ligger latent i den spanske politiske kultur. At værdierne har relation til fortiden understreges endvidere af at de alle forholder sig til det centrale kernesymbol (demokratiet) i den diskursive ramme. Et kernesymbol som på sin side udgør midtpunktet for de to perspektiviske fortidsdiskurser, samt terrorismediskursen. Derfor mener jeg heller ikke at de demokratiske værdier kan ses adskilt fra den samlede fortidsdiskurs, og i kraft af deres konstante artikulering tilegner de sig også karakter af symboler. Analysemodellen kommer derfor til at tage sig således ud når analyseresultaterne på det regionale niveau flettes sammen med det nationale niveau: Figur 5: Politikernes artikulering af fortidsdiskursen (inkl. Baskerlandet) Som det fremgår, er størrelsen på den kasse der repræsenterer franquismediskursen vokset. Hensigten med dette er at illustrere at denne perspektiviske diskurs’ gennemslagskraft i særlig høj 55
Page 1 and 2:
Syddansk Universitet, Odense Center
Page 3 and 4:
Emnebeskrivelse og problemformuleri
Page 5 and 6: Historiografisk placering 2. Teori
Page 7 and 8: emneområder i den erindringshistor
Page 9 and 10: Aguilars definition indeholder dog
Page 11 and 12: 2. Erindringshistorien har efterhå
Page 13 and 14: nogle af de samme konventioner, ell
Page 15 and 16: For nu at arbejde hen imod en defin
Page 17 and 18: et dialektisk forhold mellem social
Page 19 and 20: karakteriseres som hegemonisk, vil
Page 21 and 22: Den yderste ramme illustrerer den o
Page 23 and 24: Ser man først på den 2. republik,
Page 25 and 26: Med det indledende spørgsmål der
Page 27 and 28: Selv om man ikke af disse årsager
Page 29 and 30: fortidsdiskursen i spansk politik i
Page 31 and 32: 4. Analyse Som omtalt afslutningsvi
Page 33 and 34: ”La preocupación básica de Izqu
Page 35 and 36: forgodtbefindende, ligesom Tejero i
Page 37 and 38: ”los escándalos diarios”. 74 D
Page 39 and 40: Diskursiv ramme - kampen om det dem
Page 41 and 42: for vundet på forhånd. Ad denne v
Page 43 and 44: Det bør derfor stå klart at demok
Page 45 and 46: parlamentet, betegner CiU’s rolle
Page 47 and 48: forfatningen i sidste ende forhindr
Page 49 and 50: Arzalluz at gøre det næsten dagli
Page 51 and 52: For det første betegner indenrigsm
Page 53 and 54: stedet for País Vasco, der giver a
Page 55: eksempelvis talsmanden for PNV, Jos
Page 59 and 60: diskursen, men omvendt forholder de
Page 61 and 62: modererende tal vez, udelukker den
Page 63 and 64: levet til en højreorienteret herre
Page 65 and 66: et problem i at fascismen også for
Page 67 and 68: dog stille det spørgsmål, om indt
Page 69 and 70: siges at manifestere en udtalt hist
Page 71 and 72: esultater som specialet har generer
Page 73 and 74: hverken analysemodel, eller den teo
Page 75 and 76: holdning til de baskiske spørgsmå
Page 77 and 78: universitetsforlag, 1999. Laclau, E
Page 79 and 80: http://www.elmundo.es/2000/02/28/op
Page 81 and 82: Resumen del texto Título: Discurso
show all

Fortidsdiskurs i spansk politik - Poul Kubel: Forside

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?