Fortidsdiskurs i spansk politik - Poul Kubel: Forside

om landet skal være selvstændigt eller ej. Kravet om denne rettighed understreges af Begoña
Lasagabaster fra EA. Hun ser konsensus som idealet, men i de tilfælde hvor en sådan enighed ikke
kan opnås, må der en afstemning til, så spørgsmålet på demokratisk vis kan afgøres af majoriteten.
Hun argumenterer i den henseende med en spidsfindig parallel for den baskiske ret til
autodeterminación:
”Si hablamos del 51% para aprobar la Constitución, lo mismo para el derecho de
autodeterminación. Me parecía que no sería leal requerir más mayorías para que
los vascos se autodeterminen que para otro tipo de cuestiones.” 130
Gennem parallellen retter hun en særdeles hård kritik mod de demokratiske idealer som er
indbefattet i forfatningen. Samtidig sætter hun spørgsmålstegn ved om den overhovedet kan siges at
være demokratisk, hvis den ikke tillader baskerne at bestemme deres egen fremtid.
Spørgsmålet om baskisk selvstændighed og diskussionen om demokrati er dog langt mere
komplekst end ovenstående afspejler, og gennemgangen af politikernes synspunkter skal alene ses i
lyset af specialets undersøgelsesobjekt – fortidsdiskursen. Her er det til gengæld vigtigt at pointere
at demokratiet, som på det nationale niveau, står i centrum som kernesymbol i den diskursive
ramme, blot med den forskel at tolkningen af symbolet trækker i to forskellige retninger: en baskisk
der agiterer for selvbestemmelsesretten, og en spansk der tenderer mod en sakralisering af den
spanske forfatning og den baskiske særlov.
Det forhindrer imidlertid ikke at såvel de baskiske som spanske politikere er fælles om at idealisere
en særlig gruppe af demokratiske værdier. Disse værdier, skal der argumenteres for, har ligesom
pluralidad og centrismo også en tydelig relation til den spanske transition.
Der er overordnet set tre demokratiske værdier, som i særlig grad præger debatten på det
regionale plan. Det drejer sig om consenso, convivencia og diálogo, der alle tre regelmæssigt
forekommer i politikernes udtalelser.
Konsensus-begrebet refererer i den baskiske kontekst primært til Ajuria Enea-pagten, der
indtil 1998 udgjorde det fælles grundlag for PP, PSOE og PNV i kampen mod terrorismen.
Samtidig synes begrebet at repræsentere en nærmest utopisk tilstand, hvor hele det politiske
spektrum kan samles i harmonisk enighed, en tilstand som til tider forekommer at udgøre en
målsætning i sig selv. Det overordnede argument mod PNV er at partiet, med underskrivelsen af
Lizarra-aftalen, har ødelagt hele fundamentet for denne konsensuspolitik, og nu befinder sig på den
yderste grænse af hvad det spanske demokrati kan tåle. Over for disse anklager forsvarer
130 El País – Intxausti, Aurora: 29-02-00. (ID077)
52