Fortidsdiskurs i spansk politik - Poul Kubel: Forside

stedet for País Vasco, der giver associationer til regionens nationale særegenhed. Partiet lægger
heller ikke skjul på sin misfornøjelse hvad angår Lizarra-aftalen, men tager ikke det samme skridt
som PP ved at gøre den moderate baskisk nationalisme synonym med terrorvirksomhed. Partiet
mener at PNV og PP har en lige stor andel i polariseringen af det politiske klima i regionen, og
præsenterer sig selv som den politiske option der kan få lagt låg på konflikten ved at mægle mellem
de to yderpunkter. Derved understreges kampen om kernesymbolet centrismo, eftersom PSOE
bruger konflikten til at underminere PPs selviscenesættelse som centerparti og, i kraft af
mæglerrollen, forsøger at overtage denne position.
Hvad angår de baskiske nationalisters vinkel på sagen, bør der skelnes klart mellem de
radikale nationalister fra EH, og de mere moderate fra partierne PNV og EA. EH’s politiske analyse
af situationen, der lægger sig tæt op af ETA’s, baserer sig grundlæggende på den antagelse at der
ikke eksisterer demokrati i Baskerlandet, og at den spanske forfatning blot er endnu et eksempel på
hvordan centralmagten i Madrid forsøger at undertrykke det basiske folks ret til at skabe deres egen
nation. Talsmanden for partiet, Arnaldo Otegi, kritiserer derfor PNV og EA for at deltage i det
spanske parlamentsvalg, fordi:
”supone ’legitimar un ordenamiento jurídico [forfatningen & særloven] que permite
todo tipo de tropelías contra todo aquello que huela a construcción nacional’”. 127
(min indsættelse)
I samme åndedrag defineres Baskerlandet som “un país que demanda paz y democracia” 128 , hvorved
Otegi får understreget at der ud fra hans synspunkt ikke eksisterer demokrati i landet, og at
betingelsen for at det kan ske, er at baskerne slipper ud af forfatningens og særlovens lænker.
PNV er på sin side mere åben over for de muligheder der ligger i den baskiske særlov, selv
om de mener at de statslige partier – især PP – bevidst forsøger at modarbejde ethvert tiltag til
udvidelse af de autonome beføjelser. Dette lægger Iñaki Anasagasti heller ikke skjul på i det
følgende:
”nosotros seguimos con el Estatuto y reivindicando su cumplimiento íntegro,
cosa que todos los que se llenan la boca hablando del Estatuto y la Constitución
no cumplen. Hemos hecho énfasis ahora quizás en un perfil más nacionalista,
pero sabemos que la correlación de fuerzas es la que es y lo que queramos
hacer quremos hacer con los votos, la palabra y la persuasión”. 129
Den “mere nationalistiske profil”, som Anasagasti omtaler, henviser til kravet om
autodeterminación – dvs. til kravet om at baskerne bør have ret til, ved folkeafstemning, at afgøre
126
Ibid.
127
Deia – García de Bikuña, N.: 03-03-00, s. 23
128
Ibid.
129
El País – Rivas, Javier. 06-03-00. (ID028)
51