Fortidsdiskurs i spansk politik - Poul Kubel: Forside

For det første betegner indenrigsministeren Lizarra-aftalen som en front. Herved fratager han
aftalens intention om dialog sin positive værdi, og forsøger i stedet at give et indtryk af den som en
yderliggående, ekstremistisk pagt, der har det konspiratoriske formål at splitte det spanske
demokrati for at skabe en baskisk nation. Gennem synonymien opnår han at legitimere PP’s hårde
linie over for PNV: for hvis der eksisterer en konspiration mellem den moderate baskiske
nationalisme og terrororganisationen ETA, er spanierne nødt til at sætte hårdt mod hårdt, hvis de vil
forsvare deres demokrati.
For det andet har synonymiseringen den yderligere effekt at PNV associeres med en
antidemokratisk mentalitet. Dette understreges på implicit vis i citatet gennem en sofistikeret
erstatningsmanøvre. Traditionelt har rollen i baskisk politik som ETA’s politiske gren været spillet
af partiet Euskal Herritarrok 121 . Når de spanske partier tidligere agiterede for en fælles pagt mellem
”de demokratiske partier” mod ETA, indbefattede denne rubricering også PNV. EH stod derimod
udenfor fordi det kategorisk nægtede at fordømme ETA’s voldshandlinger, og repræsenterede af
den årsag et antidemokratisk sindelag. I det ovenstående citat er EH imidlertid gledet ud af billedet,
og dets rolle overtaget af PNV. Eftersom PNV er den største politiske repræsentant for den
moderate baskisk nationalisme er det indlysende at denne erstatningsmanøvre indebærer en
kriminalisering af nationalistiske synspunkter: baskisk nationalisme gøres, per se, til en trussel mod
demokratiet, hvorved den relativt store andel af baskerne der stemmer på de moderate baskiske
nationalistpartier, PNV og EA, implicit gøres til antidemokrater.
Som det står klart, drejer den diskursive kamp sig også for Baskerlandets vedkommende om
demokratiet som det centrale kernesymbol. Begge sider – centreret omkring de to ledende
opponenter i konflikten, PP og PNV – forsøger konstant at fremmane et billede af modstanderen
som antidemokratisk. I modsætning til kampen mellem PP og PSOE er der dog den forskel at den
ene af de perspektiviske diskurser ikke drager på en fortidig begivenhed, men på terrorisme. Dette
er en illustration af hvor kompleks den samlede diskursive struktur – dvs. fortidsdiskursen i sin
helhed – kan være. Den umiddelbare årsag til at PP ikke anvender fortiden som retorisk middel mod
PNV, skal sandsynligvis findes i at netop PNV har en relativ uplettet fortid, og at partiet traditionelt
er gået ind for en fredelig og demokratisk løsning på regionens problemer. Herudover har partiet, og
baskerne generelt, historisk set spillet offerrollen – frem for alt symboliseret i Picassos’ Guernica,
der skildrer tyskernes bombning af den baskiske by under den spanske borgerkrig. 122 PP er derfor
nødt til at søge andre veje hvis de vil undergrave PNV’s troværdighed som demokratisk parti, og
her åbner Lizarra-aftalen op for den mulighed at forbinde partiet med terror.
121 Tidligere Herri Batasuna
122 Se Deia – U.f.: 29-02-00, s. 5 for et eksempel på hvordan dette udnyttes af EA.
49