Fortidsdiskurs i spansk politik - Poul Kubel: Forside

Historiografisk placering
2. Teori
Specialet trækker overordnet på tre forskningstraditioner – historie, sociologi og lingvistik, men
indskriver sig konkret i den del af historieforskningen der etablerede sig i 70’erne under konceptet
”den sproglige vending”. 1 Bag dette koncept ligger en forståelse af sproget som en
medkonstituerende faktor i den historisk-sociale virkelighed, og ikke blot et biprodukt af andre
faktorer, der indtil da var blevet brugt som overordnede årsagsforklaringer i historieforskningen –
f.eks. marxismens fokus på produktions- og klasseforhold. Konceptet fik også betydning for
forståelsen af historiefaget generelt, fordi det medførte et øget fokus på historikerens rolle som
fortæller og deraf følgende problematisering af hans funktion som objektiv forsker. Dette førte på
sin side til en øget opmærksomhed på hvordan fortiden bruges (og misbruges) i socio-politiske
sammenhænge – et spørgsmål der ikke kun har optaget den erindringshistoriske forskning, men som
også ligger til grund for dette speciales problemstilling.
Forskningsoversigt
Den erindringshistoriske forskning dækker efterhånden et hav af emneområder, og genren må
betegnes som værende i rivende udvikling. De følgende betragtninger dækker derfor ikke
forskningsretningen som helhed, men er kun gældende for den del der beskæftiger sig med
emneområdet Spanien.
Selv om den forskning der beskæftiger sig med erindring og fortid som afgørende faktorer i
den samfundsmæssige udvikling, efterhånden også favner ret bredt inden for emneområdet Spanien,
så er antallet af større videnskabelige værker stadig ret begrænset. De få monografier der, efter mit
kendskab, er blevet udgivet om emnet, har lagt deres fokus på den spanske transition 2 . Dvs.
relationen mellem årsag og virkning – fortid og nutid – stopper ved transitionen. Omfanget af
virkningens permanens, altså fortidens indflydelse på tiden efter transitionen, er dermed endnu kun
undersøgt i beskeden grad, hvilket er hovedargumentet for relevansen af specialets problemstilling.
Samlet set eksisterer der, efter hvad jeg har fundet frem til, foreløbigt kun 3 tekster, som ud
fra forskellige tilgangsvinkler har berørt permanensproblematikken i spansk sammenhæng. 3
Paloma Aguilar og Carsten Humlebæk argumenterer i artiklen ”Collective memory and
National Identity in the Spanish Democracy: The Legacies of Francoism and the Civil war” for at
erindringen om fortiden stadig spiller en aktiv rolle i det spanske samfund. En af de vigtigste
1 Iggers, 1997:118-133
2 Aguilar Fernández, 2002 & Edles, 1998
3 Der ses her bort fra Jáuregui & Menéndez’ værk Lo que nos queda de Franco (1995), da dette mere har karakter af
essay end egentlig forskning.
3