Fortidsdiskurs i spansk politik - Poul Kubel: Forside

Arzalluz at gøre det næsten dagligt i løbet af valgkampen. Som følge heraf vokser det samlede
indtryk af franquismediskursens dominans blandt de perspektiviske diskurser også markant. Et
interessant spørgsmål i den henseende er om diskussionen af de baskiske problemer genererer
yderligere perspektiviske diskurser, eller om det bliver ved franquismen.
Perspektivisk diskurs – terrorisme
Som overskriften til dette afsnit lader forstå, eksisterer der en perspektivisk diskurs i den diskursive
ramme, der ikke refererer til en fortidig begivenhed eller epoke, men til terrorisme. For at forstå den
høje grad af polarisering af partierne i forbindelse med de baskiske spørgsmål, anser jeg det dog for
nødvendigt kort at opridse de umiddelbare årsager hertil, før der ses nærmere på
terrorismediskursen.
Forhistorien findes overordnet set i to begivenhedsforløb 111 . Det første begynder et par dage før
valgkampens officielle start, hvor den baskiske terrororganisation ETA myrder den socialistiske
politiker, Fernando Buesa, og dennes livvagt. 112 Ved den efterfølgende begravelse opstår der en
negativ stemning, som udmønter sig i tilråb mod den baskiske præsident, Juan José Ibarretxe, der
beskyldes for indirekte at være skyld i de voldsomme begivenheder i regionen. 113 Ved en
demonstration mod ETA et par dage efter begravelsen, krystalliserer den politiske uenighed sig ved
at demonstrationen splittes i to fraktioner: PP og PSOE på den ene side, og PNV og EA på den
anden side. 114 Den umiddelbare årsag er uenighed om demonstrationens ordlyd, men situationen
afspejler en dybere konflikt mellem de baskiske og de nationale partier, der går tilbage til 1998.
I 1998 skaber PNV i samarbejde med bl.a. IU og en række baskiske politiske og sociale
organisationer en aftale – Lizarra-aftalen 115 , som i sit udgangspunkt holder alle muligheder åbne
med henblik på en løsning af de baskiske problemer – herunder også øget baskisk selvstændighed
og dialog med ETA. Som følge heraf forlader PNV den hidtil gældende antiterrorpagt med PP og
PSOE – Ajuria Enea-pagten 116 – bl.a. fordi pagten efter 10 års eksistens ikke har fået bugt med
terrorismen. På trods af at Lizarra-aftalen medfører en ca. 15 måneder lang våbenhvile fra ETA,
underskrives aftalen aldrig af PP og PSOE. Disse ser den som et udtryk for at PNV er blevet mere
radikal, og har tilnærmet sig ETA’s og dets politiske gren, Euskal Herritarroks (EH) nationalistiske
visioner, og mener at aftalen bidrager til at legitimere ETA’s politiske metoder. Dette til trods for at
110
Deia – Dávila, Cirilo: 07-03-00, s. 12.
111
Dette skal ikke forstås som et generelt resumé af årsagerne til den baskiske konflikt, der har en lang og kompliceret
historie (Linz, 1986), men blot som et resumé af de begivenheder der forekommer mig at have haft direkte indflydelse
på politikernes retorik under valgkampen i 2000.
112
El País – Gorospe, Pedro: 23-02-00. (ID089)
113
El País – Guenaga, Aitor: 25-02-00. (ID008)
114
El País – Martínez, Isabel C.: 26-02-00. (ID090)
115
El Acuerdo de Lizarra-Garazi
47