Fortidsdiskurs i spansk politik - Poul Kubel: Forside

”’la democracia se lleva en las venas, se ejercita, y estos hijos de la dictadura
franquista poco están haciendo por ella, intentando presentar un País en blanco
y negro. ¡Pues no! Este País nuestro está lleno de color’”. 106
Anasagasti benytter sig her af en ganske interessant metafor: demokratiet gøres til en del af den
menneskelige organisme; det er noget man har i blodet, og som man nedarver fra sine forældre i det
omfang disse også ”havde det i blodet”. Over for dette står los hijos de la dictadura franquista –
dvs. de ledende personer i PP – som på grund af deres fædres tilknytning til Franco ikke har arvet
de demokratiske værdier, og derfor heller ikke forstår at praktisere dem. De negative sider ved de
konservative politikere understreges yderligere af at de kun kan se tingene i sort og hvidt. De evner
ikke at se landets farverige nuancer – et billede på dets kulturelle forskelle, en evne som kun de
”biologiske” demokrater er udstyret med.
Han sekunderes af en anden valgkandidat fra PNV, Juan José Otxoa de Eribe, der mener at PP
er forankret i fortiden, og at partiet kun ”’tiene la voluntad de arrasar y llegar al pensamiento único
franquista’”. 107 Han er derfor også særdeles skeptisk over for PP’s tidligere omtalte
selviscenesættelse som centerparti, hvilket karakteriseres på følgende måde:
”’Nos quieren vender un espectro que empieza en el centro y termina en la
izquierda, que en este país no hay derecha ni extrema derecha. Pues existe (…)
está incorporada en las filas del PP y se deja sentir en este momento’. El candidato
del PNV tachó de ’ideas fascistas’ las que ’subyacen en muchas decisiones de
algunas dirigentes del PP’”. 108
Også politikere fra andre partier end PNV benytter sig af franquismediskursen. F.eks. understreger
formanden for det moderate baskiske nationalistparti Eusko Alkartasuna (EA), Begoña Errazti, efter
at have kritiseret ETA’s visioner, at partiet på den anden side heller ikke ønsker ”’la España una
grande y libre de los herederos del franquismo’”. 109 Talsmanden for det radikale nationalistparti
Euskal Herritarrok (EH), Arnoldo Otegi, hævder på sin side at PP anvender den samme metode som
i 1936 for at nå magten for enhver pris 110 , uden dog at specificere om han tænker på Francos
kupforsøg, eller det særdeles polariserede politiske klima som ledte hen til det.
Som det fremgår af eksemplerne, bruges franquismediskursen mere aktivt blandt de baskiske
politikere end af politikerne fra de øvrige partier, med undtagelse af Beiras fra BNG. Det der
adskiller dem fra de øvrige, er ikke blot ekspliciteringen af henvisningerne, som generelt er meget
mere markante og åbenlyse hos de baskiske politikere, men også omfanget af deres gentagelse.
Hvor eksempelvis Almunia tilsyneladende kun henviser til Franco-tiden en enkelt gang, synes
106 Deia – Buján, Laura: 04-03-00, s. 4.
107 Deia – Ugarriza, Raquel: 08-03-00, s. 12.
108 Deia – Ugarriza, Raquel: 01-03-00, s. 4.
109 Deia – U.f.: 04-03-00, s. 10.
46