Fortidsdiskurs i spansk politik - Poul Kubel: Forside

forfatningen i sidste ende forhindrer denne neofranquisme i at få fodfæste, så synes Arzalluz at
mene at PP allerede er godt i gang med at etablere grundstenene til en ensretning af det spanske
samfund. Det ses af det eksempel han giver, hvor det PP-dominerede amtsråd i Álava har besluttet
at afskaffe undervisningen i baskisk for børn under 6 år.
I det hele taget lægger han ikke skjul på at han anser de konservative politikere i PP for
direkte arvtagere til franquismen, og at de i realiteten er klar til at tage hårdere metoder i brug, hvis
ikke de får gennemtrumfet deres vilje. Således forsikrer han i starten af valgkampen: ”a veces [PP]
dan miedo y parece que van a volver al 18 de julio, enseñandonos su verdadera cara” 103 (min
indsættelse). Dette radikale synspunkt akkompagneres løbende af mere moderate udtalelser, som på
den ene side hævder at PP bruger medierne til at føre hetz mod den baskiske nationalisme, og på
den anden side påpeger ”autoritære” og ”højreorienterede” træk hos partiet og dets ledende
personligheder. F.eks. sammenligner han PP’s brug af medierne med ”la prensa del movimiento” 104
– med henvisning til det organ der styrede censur og propaganda under Franco. Et eksempel på den
anden tendens ses i det følgende uddrag:
”[Arzalluz] se confesó ‘preocupado’ a causa de que ’se les ve [a PP] cada vez
más la cara del facha, una mentalidad no democrática que responde al régimen
anterior’, acusando al gobierno de confundir ‘el Estado de Derecho, con un
Estado de derechas’” 105 . (mine indsættelser)
Som Beiras insisterer han, gennem brugen af udtrykket facha der er talesprog for fascist, på at
etablere synonymi mellem franquismen – el régimen anterior – og fascisme. Herved får han
understreget at selv om franquismen definerede sig selv som autoritært regime, så havde den, ifølge
PNV-formandens udsagn, en grundlæggende fascistisk karakter, og er derfor sammenlignelig med
eksempelvis nazismen. Denne latente tolkning overføres i samme åndedrag på det konservative
partis politiske metoder, som han med det spanske ordspil – Estado de Derecho vs. Estado de
derechas – hævder forveksler retsstaten med en højreorienteret stat, der ikke respekterer
demokratiet.
Arzalluz er dog langtfra alene blandt de baskiske politikere om at benytte sig af franquismen til at
kritisere PP. Partifællen og PNV’s hovedkandidat til det spanske parlament, Iñaki Anasagasti,
refererer også indimellem til franquismen, som han mener stadig præger de konservatives
tænkemåde:
102 El Mundo – Gorostidi, Iñaki: 11-03-00 (ID113)
103 Deia – Buján, Laura: 29-02-00, s. 4.
104 Deia – Dávila, Cirilo: 11-03-00, s. 2.
105 Deia – García de Bikuña, N.: 28-02-00, s. 4.
45