Fortidsdiskurs i spansk politik - Poul Kubel: Forside

centrismo og pluralidad 101 , som i kraft af deres konstante artikulering i valgkampen også må siges at
få karakter af symboler. De symboliserer en moderat politisk mentalitet, som begge partier ønsker
skal repræsentere dem udadtil. Centrismo og pluralidad gør sig i øvrigt bemærket ved at have
relation til den spanske transitions politiske kultur.
Efter nu at have afsluttet første del af analysen, fortsættes der med den del der beskæftiger sig med
Baskerlandet, hvorefter det er muligt at se politikernes rolle i sin totalitet.
Politikernes rolle – regionalt niveau
Perspektivisk fortidsdiskurs – franquisme
Som omtalt i indledningen til analysekapitlet fremtræder fortidsdiskursen lidt anderledes, så snart
den artikuleres i forbindelse med den politiske diskussion af de problemer der vedrører
Baskerlandet: mere specifikt spørgsmålet om graden af baskisk selvstændighed og den fortsatte
aktive tilstedeværelse af den baskiske terrororganisation ETA. Mens fortidsdiskursen på det
statslige niveau præges af to fortidsperspektiver – franquisme og felipisme – er den i diskussionen
om Baskerlandet fokuseret på franquismen.
Den helt centrale politiker i artikuleringen af franquismediskursen i spørgsmål vedrørende
Baskerlandet er formanden for det moderate baskiske nationalistparti Partido Nacionalista Vasco
(PNV), Xabier Arzalluz, der næsten dagligt i valgkampen citeres for referencer til franquismen. Han
er i øvrigt også en af de meget få baskiske politikere der citeres regelmæssigt i de to store nationale
aviser, hvilket må siges at være bemærkelsesværdigt, eftersom han ikke selv opstiller til valget.
Følgende uddrag er taget fra en reportage fra PNV’s sidste vælgermøde, hvor han opsummerer sit
indtryk af PP og partiets måde at regere på:
”[Arzalluz] observa ’signos de neofranquismo’ en la actitud política que está
manteniendo el Gobierno del Partido Popular. Para Arzalluz, los miembros del
Gobierno ‘siguen siendo los mismos de la nomenclatura franquista’ que sólo
entienden de ‘autoridad e imposición’ (…) ‘Van a conseguir lo que antes
conseguieron con el levantamiento militar del 18 de julio’, señaló Arzalluz,
utilizando para ello el ejemplo de la medida adoptada por la Diputación
alavesa, en manos del PP, al suprimir el modelo de enseñanza D, en euskara,
en la parte inicial de la enseñanza infantil” 102 . (min indsættelse)
Arzalluz’ argumentation følger i store træk den som Beiras baserede sig på i et tidligere eksempel:
PP har de samme aspirationer som franquismen i sin tid havde, men nu forsøger de at opnå den
totale magt ved at misbruge demokratiet, i stedet for at anvende fysisk magt som ved
militærkupforsøget den 18. juli 1936. Der er dog den forskel, at mens Beiras lader til at tro på at
101 Jeg har i selve analysemodellen undladt at oversætte kernesymbolerne, på nær demokrati, ud fra den opfattelse at en
oversættelse vil betyde en reducering af de mangfoldige konnotationer som nogle af ordene har på spansk.
44