Fortidsdiskurs i spansk politik - Poul Kubel: Forside

parlamentet, betegner CiU’s rolle som ”’moderador’ de los ’tics derechistas’ del PP”. 99 Samme
tendens så man hos den catalanske præsident, Jordi Pujol, i et tidligere omtalt eksempel, hvor han
giver indtryk af at ville lægge en dæmper på den hårde tone mellem PP og PSOE. 100
Med ovenstående diskussion in mente er det er nu muligt at indplacere resultatet af de hidtil
analyserede tekster i analysemodellen, der kommer til at fremstå således:
Figur 4: Politikernes artikulering af fortidsdiskursen (eksl. Baskerlandet)
Som det fremgår, fylder franquismen noget mere i det samlede billede end felipismen, illustreret
ved størrelsesforholdet mellem de to kasser. Desuden er felipisme sat i gåseøjne for at markere at de
politikere der gør brug af González-regeringens forvaltning af magten i deres argumentation, ikke
tildeler den dette prædikat.
Begge perspektiviske diskurser bruges som negativt ladede argumenter, der på den ene side
skal demonstrere den politiske modstanders antidemokratiske mentalitet, og på den anden side
understrege deres eget demokratiske sindelag. Her kommer kernesymbolerne ind som de positive
elementer i den diskursive ramme. Først og fremmest er der selve demokratiet, der må siges at
udgøre det helt overordnede positive symbol. Dette symbol er på sin side forbundet med to værdier
99 El Mundo – Manchon, Manel: 27-02-00 (ID148)
100 Se side 36
43