Fortidsdiskurs i spansk politik - Poul Kubel: Forside

tilføjer: ”tiene el peligro de que obliguen a España a poner en práctica políticas del pasado”. 95 Som
det tidligere er blevet nævnt, stopper Aznars referencer til fortiden tidsmæssigt ved transitionen,
men her virker det som om han for en gangs skyld tænker længere tilbage. Hvor implicit den
historiske reference end er, er der meget der taler for at han har venstrekoalitionen Folkefronten fra
1936 i tankerne. Grunden til dette er at en sådan koalition ikke er forekommet tidligere i det
nuværende spanske demokrati, og, af logiske årsager, heller ikke under det franquistiske diktatur.
Omvendt er det lidt sværere at tolke hvad han lægger i den anden sætning. Skal den forstås som en
trussel; at det kan være nødvendigt at tage mere autoritære midler i brug mod denne
venstreorienterede fare for demokratiet? Eller skal den forstås som bekymring; at det kan føre til en
konflikt, hvis politiske konsekvenser ikke kan overskues? Noget tyder på at Aznar netop ønsker at
tilhøreren skal føle denne usikkerhed: at en stemme på PSOE eller IU bringer det spanske
demokrati tilbage på en usikker kurs, mens PP står for stabilitet og ligevægt.
Aznar er dog ikke alene om at idealisere midten i spansk politik. Selv om PSOE og IU går til
valgkamp under fællesprædikatet Izquierda plural, omtaler de konsekvent PP og dets ledende
personer som derecha og derechas 96 , og forsøger dermed at skubbe partiet væk fra midten. Modsat
PP gør de ikke selv eksplicit krav på at tilhøre midten, hvilket til dels kan forklares med IU’s
modvilje mod at støde sine mest venstreorienterede vælgere fra sig. For dog ikke at blive forvekslet
med en yderliggående venstrekoalition, eller give associationer til Folkefronten og det tilspidsede
politiske klima i 1936, fungerer adjektivet plural som et billede på koalitionens samarbejdsvillige
sindelag. Ad denne omvej tilstræber de at give et indtryk af sig selv som en enhed der ønsker at
skabe brede kompromisser – altså hvad der grundlæggende kan karakteriseres som essensen af
midterpolitik. Adjektivet plural, og dets substantiviske pendant pluralidad, var også et af de ord,
der ofte blev brugt under transitionen, hvilket ses ved at det indgår i Edles’ ”kulturelle landkort” 97 .
Udover dets lidt særegne konnotationer i koalitionens navn, repræsenterer det også tolerance over
for det spanske samfunds kulturelle mangfoldighed, samt respekt for politiske modstanderes
synspunkter. I det hele taget er det et ord som optræder særdeles ofte i løbet af valgkampen i
forskellige forbindelser, og det er tydeligt at mange af politikerne gør meget for at blive associeret
med det. Det forklarer ligeledes hvorfor Aznar i citatet ovenfor 98 også gør krav på at repræsentere
dette ord. Det er dog PSOE og IU der anvender termen hyppigst, mens PP primært læner sig op ad
centrista/centrismo for at fremhæve deres moderate egenskaber.
Det er imidlertid ikke kun de nationale partier, som fokuserer på moderation. Det ses f.eks. i
en artikel fra El Mundo hvor præsidentkandidaten Xavier Trias fra CiU, der ofte har støttet PP i
95 El Mundo – Gurruchaga, Carmen: 27-02-00 (ID121)
96 Se f.eks. El País – Almunia, Joaquín: 25-02-00 (ID007)
97 Edles, 1998:44 (figur 4.2)
98 Se side 41
42