Fortidsdiskurs i spansk politik - Poul Kubel: Forside

Det bør derfor stå klart at demokratiet udgør det helt centrale kernesymbol i den diskursive ramme:
hovedårsagen til at de to perspektiviske fortidsdiskurser overhovedet artikuleres, skyldes at de
fungerer som argumentative redskaber, som politikerne kan bruge til at så tvivl om hinandens
demokratiske sindelag. Som det skal ses i det følgende, handler det dog ikke alene om at
repræsentere en demokratisk mentalitet. Det er nemlig karakteristisk at det demokrati der idealiseres
af politikerne, er kendetegnet ved et særligt sæt af værdier. Disse værdier, skal der argumenteres
for, stammer fra den politiske kultur der blev dyrket under den spanske transition. Det er de værdier
der blev omtalt i forbindelse med anvendelsen af analysemodellen på den spanske transition 92 . Hvad
der hævdes, er at dette demokratiske ”værdisæt” har en specifik spansk karakter, og har relation til
den spanske nations fortid. Det betyder ikke at det spanske demokrati ikke på samme tid er
repræsenteret ved nogle mere universelle demokratiske værdier som eksempelvis folkesuverænitet
og universel stemmeret. Det der springer i øjnene, er dog netop at de værdier der artikuleres oftest
og mest ihærdigt, er de der har relation til transitionen.
Et af de områder hvor denne tendens skinner markant igennem, er hvad der kan karakteriseres
som den ideologiske kamp om at tilhøre midten i spansk politik. Denne tradition kan føres tilbage
til den spanske transition, hvor eksempelvis partiet Unión de Centro Democrático i 1977 førte
valgkamp under sloganet ”The Center is Democracy”. 93 Tendensen ses i det føromtalte interview
med Aznar, hvor han betegner PSOE’s og IU’s fælles valgprogram på følgende vis.
”Es la primera vez que alguien pretende ser alternativa decentrándose y
radicalizándose. A mí eso me parece una vergüenza. La vida política y social
española requiere fuertes posiciones desde el centro político, capaz de apostar
por los equilibrios, por el progreso, por la pluralidad. La radicalización es un
error y la estrategia del perdedor.” 94
Hvad der er særligt interessant ved citatet, er at Aznar specificerer at netop det spanske politiske og
sociale liv nødvendiggør en stærk centerpolitik, som kan holde de ekstreme, decentrerende kræfter i
skak. At han opfatter sig selv og PP som dette centrum, er åbenlyst, ligesom at IU og PSOE tilhører
de kræfter der ønsker at bringe det spanske demokrati ud af sin ligevægt. Det er oplagt at spørge,
om udtalelserne repræsenterer en indre frygt for at landet skal komme ud i en ny national konflikt.
Hvis man ser på en kommentar, som Aznar kommer med angående eksistensen af en
venstreorienteret koalition i det regionale parlament på de Baleariske øer, synes den i hvert fald at
understrege at fortidens uenigheder optager en fast plads i hans sind. Han ser en parallel mellem
denne koalition og PSOE’s og IU’s fælles regeringsprogram til det nationale parlament, og
karakteriserer det som ”una expresión de lo que es mirar para atrás, volver atrás y el regreso” og
92 Se side 21
93 Edles, 1998:54
94 El Mundo – Ramírez, Pedro J. et.al.: 27-02-00 (ID117)
41