Fortidsdiskurs i spansk politik - Poul Kubel: Forside

han ønsker en monopolfremmende økonomisk politik, med tætte bånd mellem regeringen og den
økonomiske magtelite.
Dette afspejles i reaktionerne fra Almunia den følgende dag, hvor han betegner Cuevas som
”viejo verticalista” 63 , med henvisning til den vertikale syndikatstruktur under franquismen, hvor de
faglige organisationer stort set fuldstændigt var underlagt regimets bestemmelser. 64 Parallellen til
franquismen forbliver dog ikke ved dette, da Almunia efterfølgende etablerer en forbindelse mellem
Cuevas og præsidenten José María Aznar:
”’Queremos que haya más operadores en el mercado que ahora está en manos de
unos pocos oligopolios, y también deslindar el funcionamiento de la economía de
mercado de los amigos de Aznar, que son de la misma categoría profesional que
Cuevas.’” 65
Begrebet los amigos de Aznar udgør en tilbagevendende anklage fra PSOE og IU mod PP under
hele valgkampen, og henviser til bestyrelsesformændene for de offentlige erhverv der er blevet
privatiseret under Aznars regeringstid. Denne ”oligarkisering” af den økonomiske magt i
samfundet, mener Almunia, er resultatet af et konspiratorisk giftermål mellem den konservative
regering og den økonomiske magtelite. Ved først at drage en forbindelse mellem Cuevas og
franquismen, for efterfølgende indirekte at indregne Cuevas blandt los amigos de Aznar, får
Almunia antydet, uden at nævne det direkte, at den regeringspolitik som Aznar har ført fra 1996 til
2000, har visse ligheder med franquismen. Herudover bevirker den diskursivt etablerede relation
mellem franquismen og los amigos de Aznar at franquismen konstant ligger implicit i konteksten,
hver gang der henvises til ”Aznars venner” i den resterende del af valgkampagnen.
Relationen til fortiden understreges samme dag i mere udtalt grad – endnu en gang af Franscisco
Frutos, der sammenligner Cuevas med Antonio Tejero Molina; en af de ledende personer i
militærkupforsøget den 23. februar 1981:
”’Ese ’coño’ de ayer’, replicó [Frutos] sin tensar la voz, ‘me sonó al ‘coño’ que se
pronunció hace ya 20 años el 23-F en el Congreso de los de los Diputados, el
‘¡siéntese, coño!’ de Tejero. El señor Cuevas debería tener un poco más de recato’.” 66
(min indsættelse)
Umiddelbart virker sammenligningen mellem de to situationer og de to personer fuldstændig
ulogisk. Den mest nærliggende tolkning synes at være at Frutos opfatter Cuevas’ eder som et udtryk
for desperation over ikke at kunne kontrollere de demokratiske kræfter efter eget
63
El Mundo – Lobo, José L.: 02-03-00 (ID102)
64
Payne, 2000:263
65
El País – Díez, Anabel & Cué, Carlos E.: 02-03-00 (ID019)
66
El Mundo – Inda, Eduardo: 02-03-00 (ID104)
32