Fortidsdiskurs i spansk politik - Poul Kubel: Forside

4. Analyse
Som omtalt afslutningsvist i forrige kapitel, skelnes der i analysen af overbliksmæssige hensyn
mellem politikernes og avisernes rolle.
Den første del af analysen, der fokuserer på politikerne, er opdelt i to underkapitler. Det første
undersøger fortidsdiskursen på et overordnet, statsligt niveau, og er primært er centreret omkring de
to store partier PSOE og PP. Det andet ser på fortidsdiskursens artikulering på et regionalt niveau,
mere specifikt på relationen mellem de statslige partier PP og PSOE og de baskiske partier. Årsagen
til opdelingen ligger i at brugen af fortidsdiskursen på det regionale niveau manifesterer sig noget
anderledes end på det statslige niveau. De to niveauer eksisterer dog ikke uafhængigt af hinanden,
og drager på nogle af de samme perspektiver og kernesymboler, hvorfor opdelingen alene er af
analytisk karakter.
Den anden del af analysen, der ser på avisernes rolle, er opdelt i to afsnit. Først undersøges de
tre avisers ”officielle” andel i artikuleringen af fortidsdiskursen, ved at se på hvordan den fremgår
af avisernes ledere. Dernæst ses der nærmere på opinionsartikler fra avisernes ledende skribenter.
Analysen af politikernes rolle på henholdsvis statsligt og regionalt niveau, og af avisernes
rolle, afsluttes hver især ved at indplacere resultatet i analysemodellen. Analysen munder ud i et
opsamlende underkapitel hvor resultaterne sættes i relation til tre-inddelingen af hegemoni-
begrebet, med efterfølgende diskussion af de mulige årsager til fortidsdiskursens tilstedeværelse i
spansk politik.
Politikernes rolle – statsligt niveau
Perspektivisk fortidsdiskurs – franquisme
Den første del af fortidsdiskursen der skal præsenteres, centrerer sig om franquismen. Termen
dækker over det politiske system som Franco etablerede efter borgerkrigen, og baserer sig
grundlæggende på en autoritær og konservativ ledelsesstil, centreret omkring katolicisme, spansk
nationalisme og centralisme. Franquismediskursen er helt tydeligt den der mest eksplicit kommer til
udtryk i valgkampen. Samtidig står det klart at politikerne gør brug af den i forskellig grad: hos
enkelte udgør den et konsekvent retorisk middel, mens den hos andre kun træder frem i tilfælde af
anspændte situationer.
Det første eksempel stammer fra lederen af det galiciske nationalistparti Bloque Nacionalista
Galego (BNG), Xosé Manuel Beiras. Følgende uddrag illustrerer hans meget radikale retorik:
”ayer en Viveiro, un feudo de PP, [Beiras] decidió entrar a saco para denunciar lo
que él considera como una forma peculiar de fascismo. ‘En España no hay fascismo
porque existe una Constitución democrática’, afirmó, ‘pero la forma en que el PP
29