Fortidsdiskurs i spansk politik - Poul Kubel: Forside

spørgsmålet om i hvilket omfang spansk politik præges af en fortidsdiskurs, anså jeg det derfor for
nødvendigt at udarbejde en fremgangsmåde, der kunne tage højde for både politikernes og avisernes
rolle i artikuleringen af diskursen. Refleksionen over dette problem førte til at jeg besluttede mig for
at analysere de to ”agenter” – politiker og medie – hver for sig, for så afslutningsvis at samle op på
de tråde der eksisterer mellem dem.
Denne analytiske skelnen var særligt problematisk i forbindelse med politikernes rolle,
eftersom jeg primært har måttet basere denne del af analysen på citater og parafraser. Det er således
kun enkelte politikere der under valgkampagnen har bidraget med egne opinionsartikler, hvor de
selv har stået for det tekstmæssige resultat. I alle andre henseender har der været tale om mere eller
mindre redigerede brudstykker fra vælgermøder, udtalelser i andre medier og interviews. Jeg har
derfor kun været i stand til at vurdere pålideligheden af citater og parafraser i de tilfælde hvor to
eller alle tre aviser har dækket den samme del af den samme begivenhed. Men også i den
forbindelse har jeg måttet stille spørgsmålet: er det journalisterne der har valgt bevidst at fokusere
på politikernes brug af fortiden, og nedtone andre aspekter? Validiteten af de konklusioner jeg når
frem til hvad angår politikernes rolle, skal derfor tages med disse forbehold.
Denne problemstilling er ikke til stede i forbindelse med avisernes rolle, fordi det her, gennem
avisens ledere og opinionsartikler, er muligt at analysere tekstproduktet i sin helhed. En yderligere
metode til at undersøge avisens rolle kunne bestå i en næranalyse af tekstuelle aspekter som f.eks.
artikeloverskrifter og måden at citere/parafrasere politikernes udtalelser på. Dette er dog undladt ud
fra den betragtning at det er politikernes og ikke avisernes brug af fortiden, der udgør kernen i
specialets problemstilling.
28