Fortidsdiskurs i spansk politik - Poul Kubel: Forside

Emnebeskrivelse og problemformulering
1. Indledning
Den 22. november 2000, to dage efter 25-året for den spanske diktator Francisco Franco
Bahamondes død, fortalte dagens leder i avisen El País, under overskriften ”Un buen trabajo”, om
el milagro – det spanske mirakel. El milagro er den nærmest eventyrlige fortælling om Spaniens
lykkelige forvandling, transitionen, fra autoritært regime til konstitutionelt monarki. Det er en
fortælling om et demokrati der har konsolideret sig, og om et folk der har kappet tråden til en fælles
fortid domineret af borgerkrig, undertrykkelse og andre bitre minder. Men afspejler dette sig også i
et sprogligt brud med fortiden i spansk politik 25 år efter Francos død? Det er det overordnede
spørgsmål der stilles i dette speciale.
Inspirationen til spørgsmålet er hentet fra den gren af den historiske forskning der går under
betegnelsen Erindringshistorie. Forskningsretningen arbejder primært ud fra teorien om eksistensen
af en kollektiv erindring, som en del af en given social gruppes kollektive bevidsthed. Retningen
lægger med andre ord vægt på et samfunds historiske selvforståelse som en afgørende faktor i den
samfundsmæssige udvikling. Begrebet kollektiv erindring er imidlertid forbundet med nogle
teoretiske problemer i forhold til den problemstilling dette speciale sætter sig for at besvare. Disse
problemer forsøges løst ved at kombinere træk fra erindringshistorien med en anden retning inden
for samfundsvidenskaben – Diskursanalysen. Denne bygger på teorien om tilstedeværelsen af
diskurser, der i mere eller mindre grad er styrende for et samfunds eller en institutions daglige
praksis og historiske udvikling, og som kan aflæses gennem sproget. I stedet for at bevare begrebet
kollektiv erindring, introduceres et nyt – fortidsdiskurs – der kort kan beskrives som: en
udsagnskæde om fortiden, en bestemt måde at forstå eller bruge fortiden på.
Skal man derfor vurdere om spansk politik har kappet den historiske tråd, kan man
konkretisere det ovenfor stillede spørgsmål på følgende måde: kan spansk politik anno 2000 siges at
være præget af en fortidsdiskurs, og i så fald; i hvilket omfang, hvilke historiske begivenheder og
epoker centrerer den sig omkring, og hvordan bruges den af forskellige politiske interessegrupper?
Indlejret i denne konkrete problemstilling ligger den teoretiske og metodiske problemstilling:
hvorvidt diskursanalysen egner sig til at analysere samfundsforhold, der ellers primært har været
genstand for erindringshistoriske undersøgelser.
Specialets struktur
Specialet er, foruden indledning og konklusion, opdelt i 4 større kapitler: et teoretisk, et metodisk,
et analytisk og et diskuterende.
1