Fortidsdiskurs i spansk politik - Poul Kubel: Forside

fortidsdiskursen i spansk politik i 2000. Samtidig holdt jeg øjnene åbne over for afvigelser, for ikke
i for høj grad at lade mine egne undersøgelser styre af Edles’ og Aguilars forskning.
Det samlede tekstkorpus efter denne afgrænsningsproces udgjorde lige i underkanten af 300
artikler, fordelt nogenlunde ligeligt med lidt under 100 artikler fra hver avis. Dette skal ses i forhold
til et løst vurderet antal på ca. 1600 artikler som, inden for genrerne reportage, interview, leder og
opinionsartikel, har dækket valget i de tre aviser. 57 Af de ca. 300 artikler er omkring 70 anvendt som
eksempler i analysen.
I den efterfølgende kategorisering af artiklerne fokuserede jeg overordnet på fire aspekter.
For det første inddelte jeg teksterne alt efter hvilken del af fortiden de refererede til, og
desuden efter hvorvidt nogle specifikke symboler eller værdier optrådte i særlig markant grad.
Hensigten var her at få indblik i hvilken del af fortiden, samt hvilke symboler og værdier, der var
mest fokus på under valgkampen.
Herefter undersøgte jeg hvilke temaer referencerne til fortiden optrådte i forbindelse med.
Eksempelvis mente jeg det var afgørende om henvisninger til franquismen primært forekom i
artikler der berørte diskussionen mellem Baskerlandet og centralregeringen i Madrid, eller om der
også blev refereret til den i andre sammenhænge. Hensigten med dette var at kunne drage nogle
konklusioner om fortidsdiskursens generelle dominans af den politiske debat i 2000. Hvis den kun
centrerede sig om nogle få temaer, kunne dette give et fingerpeg om at fortiden kun i beskeden grad
prægede den samlede politiske praksis, og at det måske var temaernes historicitet der bevirkede
brugen af fortidsdiskursen.
De to sidste aspekter vedrørte selve aviserne. Først og fremmest anså jeg det for vigtigt at
undersøge deres rolle i artikuleringen af fortidsdiskursen sammenlignet med politikernes, men lige
så relevant mente jeg det var at analysere eventuelle forskelle i de tre avisers brug af diskursen. Det
ville eksempelvis være afgørende om fortidsdiskursen kom klarest til udtryk i den regionale avis
Deia, eller i en af de store nationale aviser, f.eks. El País, fordi sidstnævnte som tidligere nævnt
hører til blandt ”diarios de referencia”, og dermed må forventes at øve større indflydelse end Deia
på den overordnede politiske debat.
Problemstillinger i tekstanalysen
Det er allerede blevet antydet i det foregående at man i politiske analyser af det moderne
informationssamfund sjældent kommer uden om at reflektere over mediernes aktive rolle i den
daglige politiske praksis, ikke mindst når analysematerialet stammer fra disse medier. Med
57 Dette antal er udregnet på basis af det gennemsnitlige antal artikler der har dækket valget i de tre aviser i dagene 26/2,
3/3 og 11/3.
27