Fortidsdiskurs i spansk politik - Poul Kubel: Forside

I forbindelse med hvilke aviser der skulle indgå i analysen, opstillede jeg to grundlæggende
kriterier: de valgte aviser skulle ideologisk dække mindst to modsætningsfyldte perspektiver, og
desuden skulle en af aviserne også stamme fra en af de to regioner i Spanien, der traditionelt har
kæmpet for regionalt selvstyre – Baskerlandet og Catalonien. Inspireret af López García Guillermos
gennemgang af de største spanske avismedier 50 , udvalgte jeg de to landsdækkende aviser El País og
El Mundo. Førstnævnte er, udover at være det mest læste dagblad i Spanien 51 , karakteriseret ved en
PSOE-venlig redaktionel linie. 52 El Mundo, der er det andet mest læste dagblad 53 , er omvendt
kendetegnet ved en PP-venlig linie. Sidstnævnte er desuden meget kritisk over for de
regionalnationalistiske partier. 54 Begge medier fungerer som det Guillermo kalder ”diarios de
referencia” 55 , med hvilket menes at de hører til blandt de medier hvor andre nyhedsmedier henter
store dele af deres nyhedsstof, og derfor har de en stor indflydelse på den offentlige opinion. Mht.
den regionale avis stod valget mellem den baskiske Deia og den catalanske Vanguardia. Selv om
Vanguardia dækker langt flere læsere end Deia 56 , endte valget på sidstnævnte fordi konflikten
mellem Baskerlandet og centralregeringen i Madrid siden transitionen har været mere voldsom end
den mellem Catalonien og centralregeringen. Dette forhold forventede jeg ville afspejle sig i en
mere udpræget brug af fortiden i artiklerne i Deia.
Afgrænsning og kategorisering af analysemateriale
Valget af analyseområde indebar i sig selv en logisk afgrænsning af det tekstkorpus der skulle
udgøre analysematerialet. Det var således et specifikt krav at artiklen skulle have tilknytning til
valget for at komme i betragtning. For både at dække politikernes og avisernes rolle, inkluderede
jeg reportager og interviews, såvel som ledere og opinionsartikler. Det næste krav var at artiklerne i
mere eller mindre omfang skulle indeholde referencer til den spanske fortid. Med referencer menes
der ikke blot konkrete begivenheder eller personligheder, som f.eks. borgerkrigen og Franco, men
også mere implicitte hentydninger: f.eks. sætninger som ”para no volver al pasado”, hvor det er
underforstået i konteksten hvilken del af fortiden der henvises til. I forbindelse med den
overordnede gennemlæsning af artiklerne var jeg også opmærksom på en eventuel forekomst af de
symboler og værdier, jf. underkapitlet om analysemodellen, der havde præget den spanske
transition, ud fra en formodning om at nogle af disse måske udgjorde en integreret del af
49 Guillermo, 2004:194-198
50 Guillermo, 2004:194-198
51 Asociación de la Investigación de los Medios de Comunicación (AIMC), 2000
52 Guillermo, 2004:196
53 AIMC, 2000
54 Guillermo, 2004:197
55 Guillermo, 2004:194
56 AIMC, 2000
26