Fortidsdiskurs i spansk politik - Poul Kubel: Forside

Recommendations

Info

nogle lande kan opleve det paradoksale fænomen at fascistiske partier er opstillet til valg under en styreform, som de egentlig ønsker at omstyrte. Begge forhold er på en og samme tid udtryk for magt og overenskomst, for hvis magten var suveræn, ville demokratiet ikke levne plads til hverken monarki eller fascisme. Det udelukker selvfølgelig ikke at denne magt i princippet kan være suveræn, men det er kun i det omfang den ikke er det, at man reelt kan tale om hegemoni. 34 Som det fremgik af gennemgangen af diskursbegrebet, blev det foreslået at man i lighed med Fairclough skelner mellem tematiske og perspektiviske diskurser, men at de tematiske diskurser, når det handler om fortiden, bør opdeles i en egentlig fortidsdiskurs på et helt overordnet plan, og en diskursiv ramme der udstikker nogle begrænsninger for de perspektiver der lægges på den. Vigtigheden af denne opdeling træder yderligere frem når vi inddrager hegemonibegrebet, fordi man kan tale om i hvert fald tre former for hegemoni hvad angår fortidsdiskurser. For det første bør det undersøges hvor stor gennemslagskraft fortidsdiskursen har overordnet set sammenholdt med andre diskurser i samfundet. Hvad angår dette speciales problemstilling, vil det mere specifikt være fortidsdiskursens eventuelle dominans af andre politiske diskurser der vil være i fokus. Med politiske diskurser menes ikke kun diskurser af ideologisk art som f.eks. socialisme, men også diskurser om velfærd og globalisering. Med dominans tænkes der ikke kun på om den forholdsmæssigt fylder mere end de andre, men også i hvilket omfang fortidsdiskursen fungerer som argument for de andre diskurser. Denne form for hegemoni kan fortælle noget om i hvilket omfang <strong>spansk</strong> <strong>politik</strong> stadig er præget af fortidens begivenheder. Den anden form for hegemoni vedrører den diskursive ramme. Her skal det undersøges hvilken sammenhæng der er mellem de perspektiviske diskurser og kernesymbolerne. Dette niveau kan bruges til at undersøge hvilke socio-politiske aspekter der har størst indflydelse inden for fortidsdiskursen; hvorvidt det er fortiden i sig selv der er til debat, eller om det er forhold i nutiden der gøres til genstand for debat via fortiden. Den sidste form for hegemoni vedrører de perspektiviske diskurser. Er der én specifik perspektivisk diskurs der dominerer, og i så fald, er det en specifik interessegruppe – f.eks. en politisk gruppering eller en avis – der er ophavsmand til diskursen? Dette niveau kan sige noget om i hvilket omfang der tale om fortidsbrug. Med dette menes at fortiden også er noget der kan bruges politisk til at så tvivl om en modstanders sande væsen. Selv om ovenstående måske kan give det modsatte indtryk, så er de tre niveauer nært forbundne, og opdelingen har alene en analytisk funktion. En hegemonisk fortidsdiskurs på tredje niveau vil sandsynligvis medføre at dette afspejler sig på de to andre niveauer, dels ved udvælgelsen af kernesymboler, dels ved dens gennemslagskraft ift. andre politiske diskurser. Som det dog blev påpeget ovenfor er hegemoni ikke kun magt, men også overenskomst. Så, selv om en diskurs kan 34 Laclau & Mouffe, 1985:138 16
karakteriseres som hegemonisk, vil den stadig skulle kæmpe for at bevare sin position. Den er nødt til at give hvad der kan kaldes ”indrømmelser” til de andre diskurser. Sådanne indrømmelser kan foranledige en omstrukturering af den diskursive ramme, som kan medføre yderligere begrænsninger for den hegemoniske diskurs’ fulde udfoldelse. I den sammenhæng må det ikke glemmes at de non-diskursive faktorer også kan øve en vis indflydelse. Med denne diskussion in mente fortsættes der nu med en præsentation af den metode der skal anvendes i besvarelsen af problemstillingen, samt refleksion over de problemer valget af denne fremgangsmåde medfører. 17
Page 1 and 2: Syddansk Universitet, Odense Center
Page 3 and 4: Emnebeskrivelse og problemformuleri
Page 5 and 6: Historiografisk placering 2. Teori
Page 7 and 8: emneområder i den erindringshistor
Page 9 and 10: Aguilars definition indeholder dog
Page 11 and 12: 2. Erindringshistorien har efterhå
Page 13 and 14: nogle af de samme konventioner, ell
Page 15 and 16: For nu at arbejde hen imod en defin
Page 17: et dialektisk forhold mellem social
Page 21 and 22: Den yderste ramme illustrerer den o
Page 23 and 24: Ser man først på den 2. republik,
Page 25 and 26: Med det indledende spørgsmål der
Page 27 and 28: Selv om man ikke af disse årsager
Page 29 and 30: fortidsdiskursen i spansk politik i
Page 31 and 32: 4. Analyse Som omtalt afslutningsvi
Page 33 and 34: ”La preocupación básica de Izqu
Page 35 and 36: forgodtbefindende, ligesom Tejero i
Page 37 and 38: ”los escándalos diarios”. 74 D
Page 39 and 40: Diskursiv ramme - kampen om det dem
Page 41 and 42: for vundet på forhånd. Ad denne v
Page 43 and 44: Det bør derfor stå klart at demok
Page 45 and 46: parlamentet, betegner CiU’s rolle
Page 47 and 48: forfatningen i sidste ende forhindr
Page 49 and 50: Arzalluz at gøre det næsten dagli
Page 51 and 52: For det første betegner indenrigsm
Page 53 and 54: stedet for País Vasco, der giver a
Page 55 and 56: eksempelvis talsmanden for PNV, Jos
Page 57 and 58: Omvendt må det tilføjes at politi
Page 59 and 60: diskursen, men omvendt forholder de
Page 61 and 62: modererende tal vez, udelukker den
Page 63 and 64: levet til en højreorienteret herre
Page 65 and 66: et problem i at fascismen også for
Page 67 and 68: dog stille det spørgsmål, om indt
Page 69 and 70:
siges at manifestere en udtalt hist
Page 71 and 72:
esultater som specialet har generer
Page 73 and 74:
hverken analysemodel, eller den teo
Page 75 and 76:
holdning til de baskiske spørgsmå
Page 77 and 78:
universitetsforlag, 1999. Laclau, E
Page 79 and 80:
http://www.elmundo.es/2000/02/28/op
Page 81 and 82:
Resumen del texto Título: Discurso
show all

Fortidsdiskurs i spansk politik - Poul Kubel: Forside

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?