Fortidsdiskurs i spansk politik - Poul Kubel: Forside

2. Erindringshistorien har efterhånden udviklet sig til en mere sprogkritisk retning, hvilket
bl.a. kan aflæses af det øgede fokus på kampe mellem forskellige erindringer. Genren
deler dermed i vid udstrækning følgende socialkonstruktivistiske præmis med
diskursteoretikere: ”Vores måder at forstå verden på skabes og opretholdes i sociale
processer. Viden skabes i social interaktion, hvor man både opbygger fælles sandheder og
kæmper om, hvad der er sandt og falsk.” 13
3. Erindringshistorikerne er efterhånden, som følge af den øgede sprogkritiske tilgang,
begyndt at benytte nogle begreber der også er helt centrale for diskursanalysen: diskurs og
hegemoni. Dette ses eksempelvis hos Aguilar når hun fremfører at hun i et vist omfang
betragter den kollektive erindring som en ”hegemonic view of the past”. 14
Diskursanalysen er dog langtfra nogen homogen forskningsretning, men er præget af både
teoretiske og metodiske variationer. 15 Man må derfor foretage et valg ud fra hvilken retning der
bedst kan tilpasses de kriterier, diskussionen af kollektiv erindring har stillet. En af de diskursteorier
der forekommer mig at opfylde dette, er Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse.
Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse
Eftersom Fairclough har opbygget og udviklet sin kritiske diskursanalyse over en mere end 20-årig
periode, dækker tilgangen efterhånden et hav af aspekter af forholdet mellem sprog og samfund.
Den fremstår derfor som en kompliceret og nuancerig teori og metode, som det vil være umuligt at
efterleve i alle detaljer. Desuden har Fairclough i sine hovedværker ikke beskæftiget sig med
fortiden som diskurs, hvilket betyder at det er nødvendigt at tillempe hans teori til dette speciales
fokus på fortiden. I det følgende gives derfor kun en overordnet gennemgang af Faircloughs teori,
ligesom der kun fokuseres på de begreber der er relevante for specialets problemstilling.
Faircloughs teoretiske udgangspunkt består i en forståelse af sproget som en form for social praksis.
Dette indebærer for det første at sproget opfattes som en del af samfundet, ikke som en autonom
entitet der står uden for det, og som kan analyseres separat. For det andet er sproget en social
proces, idet sproget i dets forskellige manifestationer både har en produktionsside og en
fortolkningsside. For det tredje er sproget en socialt betinget proces, idet både sprogproduktion og
sprogfortolkning påvirkes af sociale faktorer der ligger uden for selve sproget. 16 Sprogets rolle i det
sociale specificeres på følgende måde:
13 Jørgensen & Phillips, 1999:14
14 Aguilar Fernández, 2002:7
15 Jørgensen & Phillips, 1999:28-31
16 Fairclough, 1989:22-24
9