Én gang roer - altid roer - Risskov Roklub

Sommerlangtur i inrigger
Kan man flyve på rolangtur?
af Lisbet Stryhn Rasmussen
Værktøj, pylresæder, styrmandssæder,
diverse termokander og ikke
mindst telte, soveposer og luftmadrasser
- bekymrede miner: er der
plads i kufferten, når vi nu vælger at
flyve til Stockholm på rolangtur?
Det lykkedes, kan jeg oplyse, at vi alle
nåede vel frem, nogle med tog andre
med fly. Mette guidede os gennem lufthavn
og metro frem til Klubbensborg
Camping. Som noget nyt havde vi annonceret
i Dansk Forening for Rosport
efter gæsteroere for at kunne sætte tre
bådhold med én person på landjorden.
Det lykkedes at finde Anne og Erwin,
som viste sig at falde rigtig godt ind i
gruppen - måske fordi de troppede op
ved metroen og hjalp med at slæbe kufferter
og telte til campingpladsen.
Idyllisk placeret på en klippe lå
både vandrehjem og campingplads samme
sted. Luksusfolkene, fem tøser og
Erik som enlig hane i den hønsegård,
havde fået et stort køjerum med den
skønneste havudsigt i den 300 år gamle
Tårnvillaen. Pæn og velholdt med et hyggeligt
lille køkken beliggende højt på en
klippetop med udsigt over vandet til de
omkringliggende skærgårdsøer. Håndværkerne
var i gang med at fjerne den
afskallede maling for at male hele træhuset.
Det blev gjort hvert 30. år - utrolig
holdbar maling, de har i Sverige.
Allerede første nat snorkede Luksusfolkene
vældigt derud af - endda på
trods af, at det var et snorkefrit køjerum.
Snorkerne skulle jo sove i telt. Kl. ca. 4
blev der suppleret med livlig skræppen
fra Tårnvillaens top. Nu snorkede Luksusfolkene
om kap med mågernes morgenhilsen
til solen. Ingen vej udenom,
vinduet måtte lukkes, så vi kunne nøjes
med den mindre højlydte snorken.
Den første rodag skulle bådene
hentes ved Linginø roklub. En halv times
- 12 -
rejse med metro og bus og vi var fremme
ved roklubben, fik pakket bådene og
roferien startede ud med en tur på 26
km. Jagten gik først ind på at finde en
butik, så vi kunne få frokost. Det lykkedes
at lægge til i en lille havn. Karen og
Jette blev sendt på indkøb. Det tog en
hel time, inden de var tilbage med et festmåltid
bestående af diverse gode pølser,
skinke, lækre brød og oste. Det må have
været noget af en delikatessebutik, de
var trådt ind i, siden det tog så lang tid.
Roturen fortsatte med mætte
maver gennem kanalen ved Djurgården
- Sveriges store forlystelsesø - forbi store
skønne husbåde, der fristede med små
caféstole, potteplanter og hængekøjer
og videre rundt om Djurgården dukkede
Vasamuseet frem. Bag træmuren ind til
museet gemte sig den svenske flådes
største pragtskude fra barokken, regalskibet
Vasa, der sank efter bare 20 minutters
jomfrusejlads midt inde i Stockholm
den 10. august 1628. Vasa havde
et ekstra kanondæk og var tungere end
tidligere skibe, en pinlig episode for svenskerne.
Først 333 år senere i 1961 blev
skibet bjerget i en forbløffende god stand.
Det er punkt to på vores landdag at se
Vasa-skibet efter et besøg i de af naboen
anbefalede genbrugsbutikker. Turen forsatte
under Skeppsholmsbroen og frem
dukkede Kungliga slottet. Kongeslottet
med intet mindre end 605 værelser beliggende
ned til vandet i Gamla Stan. På
den anden side af robåden lå en stor tremastet
fuldrigger, et imponerende hvidt
skib. Det kunne være kongeskibet, der
lå til kaj her, men det viste sig at være
Chapman Vandrehjem. Det er vist rimeligt
svært at booke værelse der. Benovet
over alt det inden for så kort afstand,
nåede vi frem til Karl Johan Slussen. På
broen ovenover slusen ligger Katarinahissen,
en mærkelig elevator og gangbro
til Söder, der blev åbnet for, at gående