TAT'en september 2006.pdf

Fokus på stress 

Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd 

TAT’en • Nr. 3 • 16. årgang • september 2006

Indhold 

Psykisk arbejdsmiljø 

– hvad er det? 

Et godt arbejdsmiljø skabes 

i fællesskab. Ny rapport sætter 

fokus på de hvide og sorte 

vinkler i det psykiske arbejdsmiljø. 

Læs mere om 

14 

Ytringsfriheden for offent- 6 

ligt ansatte 

Offentligt ansatte er bekymrede 

for at udtale sig offentligt. 

Et udvalg har anbefalet, 

at der udarbejdes en vejledning 

om offentligt ansattes 

ytringsfrihed 

Livet siden sidst! 20 

TAT siger velkommen til Arbejdsformidlingskontorernes 

Tjenestemandsforening. Det 

bliver et interessant samarbejde 

til gavn for medlemmerne. 

Stresspatienter behandles ... 4 

Foreningsmeddelelser 8 

Brunchmøde med Peter Q. Geisling 12 

Støj fra menneskelig aktivitet 16 

Kom tæt på formanden 21 

Webnyt 25 

Feriebolig til leje i PROVENCE 26 

FTF-A 28 

Naturen helbreder stress 10 

Duft til rosmarin og bliv mindre 

stresset. Kroppen siger fra 

før du gør det! 

Feriefornøjelser? 23 

Læs om Storm P. Museets lyksaligheder 

og det nyrenoverede 

Glyptotek på Dantes 

Plads. 

TAT’en 

DK ISSN 1600-1907 

Foreningen af tekniske og 

administrative tjenestemænd 

Niels Hemmingsens Gade 10 4. 

DK–1153 København K 

Telf.: 33 76 86 96 

Fax: 33 76 86 24 

E-mail: tat@tat.dk 

web: www.tat.dk 

Næste nummer udkommer 

december 2006 

Forsidefoto: TargAd

Leder 

Samfundet er nu i en fase, hvor 

der skal tænkes, udvikles og revurderes 

på tidligere tiders handlemåder 

og arbejdsformer. 

Regeringen har med sin kommunal-, 

velfærds- og politi- og retsreform 

sendt en bølge gennem 

vores dagligdag, der ikke bare 

på overfladen, men helt gennemgående 

vil ændre de rutiner 

og livsformer, vi har kendt. Vi vil 

opleve endnu mere privatisering 

og outsourcing i den offentlige 

sektor, dels som en konsekvens 

af den politiske linie, dels som 

en direkte følge af globaliseringen. 

I fagbevægelsen skal vi ud af hullerne 

og være med i front for at 

kunne påvirke og sikre en struktur 

på arbejdsmarked, der giver 

og sikrer vækst, og samtidig giver 

basis for nogle job, hvor der 

er udvikling og gode menneskelige 

vilkår. Alt for ofte oplever vi, 

at vækst og innovation skabes 

uden blik for individet og det liv, 

der også er udenfor arbejdet. 

I efteråret vil den konkrete lovgivning 

vedrørende velfærdsreformen 

komme med meget stor 

hastighed og i et omfang, der 

bliver svær at overskue i en større 

sammenhæng. 

Tilbagetrækningsalderen er en 

vigtig brik i ønsket om, at vi skal 

blive længere på arbejdsmarkedet, 

men der er også en lang 

række emner, som ikke har været 

fremme i mediernes søgelys, 

Af Lars B. Eriksen, Formand 

Det samarbejdende fællesskab 

Foto: Arkiv 

hvorfor de lever uden offentlighedens 

bevågenhed og dermed 

kan gennemføres som en ”tyv 

om natten”. 

Det ligner et strategisk træk: 

Kast fokus på et emne og lad 

det politiske slagsmål handle 

om det, medens emner, der radikalt 

vil ændre på de solidariske 

principper i samfundet til 

et frit valg for den enkelte – forsikringsmodellen, 

gennemføres. 

Sundheds- og sygehusvæsenet, 

uddannelsessystemet og andre 

samfundsområder skal styres ud 

fra en økonomisk tankegang om 

rentabilitet og ikke nødvendigvis 

tage afsæt i, at det skal være 

en del af et sammenhængende 

system – dit og mit samfund! 

I fagbevægelsen har vi i alt for 

lang tid set tingene isoleret og 

gennem vore egne briller. Dermed 

har vi mistet overblikket og 

det fælles solidariske udgangspunkt. 

Vores udgangspunkt skal altid 

være medlemmet, men gennem 

et solidt og loyalt samarbejde 

skal vi forfølge politiske muligheder 

og fastholde et samlet 

overblik således, at vi kan rådgive 

og vejlede vores medlemmer, 

der dag for dag har nok i 

at være ”innovative, kompetente 

og bagefter klare arbejdspresset 

fra job og familie”. 

I CO II vil vi arbejde for, at vi får 

”blæst til samling”, og får stillet 

(fortsættes på side 4) 

3

(fortsat fra side 3) 

skarpt på det politiske system, 

fordi vi skal have en offentlig 

sektor med forhold, som de ansatte 

kan lide at være en del af, 

og hvor nye gerne vil rekrutteres 

til. 

Samarbejde har gennem flere år 

været et kernepunkt for TAT’s 

hovedbestyrelse. Udvikling og 

fornyelse af vores forening ligger 

i lige linie af dette ønske. 

Mere og ny fællesskaber skal 

være basis for udvikling af nye 

medlemstiltag, men også give 

mulighed for at fastholde en 

god og solid rådgivning af vores 

medlemmer. Politisk vil samarbejde 

frem for det at ”hytte sit 

eget skind” give energi til den 

nødvendige udvikling. 

I foråret har vi i TAT sammen 

med Kriminalforsorgsforeningen 

udarbejdet et koncept til en 

ny samarbejdsplatform. Det har 

været en meget givende proces: 

at kunne mødes og beskrive et 

fælles ønske om mere samarbejde, 

og derigennem blive mere 

og mere bekræftet i, at det bare 

er den helt rigtige kurs, vi har 

valgt. 

Jeg håber, at ideen med at samles 

vil kunne ske indenfor en overskuelig 

tid, således vi får etableret 

en ”fællesvirksomhed”, der 

kan arbejde endnu mere målrettet 

til gavn for alle i ”ejerkredsen”. 

Det har været en dejlig varm 

sommer, men mon ikke der er 

gemt lidt sol til efteråret så overgangen 

til den mørke tid ikke 

bliver for voldsom? Vi tat’er det, 

som det kommer! 

Lars Bonde Eriksen 

formand 

Stresspatienter behandles på arb 

Et stigende antal patienter med 

stress og psykiske belastningsreaktioner, 

har medført en række 

nye tiltag på de arbejdsmedicinske 

klinikker. Det skriver bladet 

Arbejdsmiljø i en artikel om de 

tilbud, man har udarbejdet til 

det stadigt stigende antal patienter, 

som henvises med psykiske 

belastningsrelationer og 

arbejdsbetingede stresssymptomer. 

I Skive har Arbejdsmedicinsk Klinik 

gode erfaringer med at supplere 

udredningssamtalerne 

med patienterne med opfølgende 

samtaler med en psykolog, og 

på Arbejdsmedicinsk Klinik i Århus 

bliver der nu sat et nyt gruppeprojekt 

i gang. På begge klinikker 

er tilbuddene baseret på 

kognitiv terapi, der er en terapiform, 

der specielt bliver brugt 

ved depression og angst. Metoden 

fokuserer på, hvad patienten 

tænker om sig selv og sine 

vanskeligheder, og der arbejdes 

med at indlære nye tankemønstre. 

Det vil sige, at der lægges 

vægt på at finde andre tanker 

og billeder, som kan afløse dem, 

der udløser negative følelser. Patienten 

afprøver disse nye måder 

at tænke på i dagligdags 

situationer og drøfter erfaringerne 

med psykologen. I terapiforløbet 

er der hjælp til både at 

tænke og at handle anderledes. 

På den måde oplever patienten 

at kunne klare vanskelige situationer 

og får dermed højere tanker 

om sig selv. 

Samtale med psykolog 

Det er erfaringen fra Arbejdsmedicinsk 

Klinik i Skive, at samtaler 

med patienterne hjælper med at 

bringe dem tilbage til arbejdsmarkedet. 

Siden efteråret 2005 

har klinikken haft et specielt tilbud 

til folk med psykosociale belastningsrelationer. 

Tilbuddet er 

et led i projekt ”Hurtig indsats” 

og går ud på, at man kommer til 

samtale på klinikken inden for 

14 dage. 

Patienter med belastningsreaktioner 

er som regel ikke alvorligt 

psykisk syge. De er gået ned 

med stresssygdomme, har svært 

ved at sove om natten, spekulerer 

over deres belastninger, har 

trykken for brystet og måske lettere 

depressioner, fortæller ledende 

overlæge Lilli Kirkeskov 

Jensen. 

”Når disse patienter kommer 

til samtale med vores psykolog, 

handler det i første omgang om 

at få klarlagt deres helbredsmæssige 

forhold, hvorfor de er 

havnet her og deres relationer til 

arbejdspladsen. I nogle tilfælde 

kan de have en svær depression 

som gør, at de skal videre til en 

psykiater. Her på klinikken målretter 

vi indsatsen mod en hurtig 

tilbagevenden til arbejdsmarkedet, 

og et almindeligt forløb kan 

vare fra uger og op til et halvt år. 

Som oftest kan vi dog med trefire 

samtaler styrke patienterne 

så meget, at de enten kan vende 

tilbage til deres arbejdsplads 

eller aktivt begynde at søge andet 

arbejde.

ejdsmedicinske klinikker 

Vi deltager også i rundbordssamtaler 

med arbejdsgiverne for 

at få præciseret, hvilke belastninger 

folk kan tåle og ikke tåle, 

når de eventuelt vender tilbage 

til arbejdspladsen. Det kan være, 

at der skal laves en langsomti 

gang-aftale, hvor man starter 

med et par timer om ugen og 

gradvis trapper op. Her har man 

os i baghånden og kan ringe, 

hvis der viser sig behov for det. 

Vi slipper først patienterne, når 

de igen kan stå til rådighed på 

arbejdsmarkedet, eller der er lavet 

aftaler med kommunen”, siger 

Lilli Kirkeskov Jensen. 

Stresshåndtering 

Det handler om at lære at håndtere 

arbejdsbelastninger og tænke 

anderledes i pressede situationer. 

Det er formålet med et 

gruppeprojekt for patienter med 

arbejdsrelaterede stresssymptomer 

som Arbejdsmedicinsk Klinik 

i Århus sætter i gang efter sommerferien. 

Projektet løber over 

3 år og er for patienter, som er 

ansatte i Århus Amt. Tilbuddet 

er til patienter, som har tilknytning 

til arbejdsmarkedet og som 

ikke har indlæggelseskrævende 

psykiske sygdomme, fortæller 

Janne Hertz fra Arbejdsmedicinsk 

Klinik. Der bliver plads til 

90 patienter fordelt på ti grupper, 

som skal igennem et kognitivt 

baseret stresshåndteringsprogram 

på ti sessioner af tre 

timers varighed. 

Programmet er designet, så det 

blandt andet indeholder en 

Af Klavs Fremm, medlem af Hovedbestyrelsen 

omstrukturering af uhensigtsmæssig 

tænkning, indlæring af 

stressreducerende strategier og 

hjemmearbejde i relation til deltagernes 

arbejdssituation. ”Vi 

bruger enkle modeller, som for 

de enkelte deltager er nemmere 

at forstå”, siger Janne Hertz. 

”For eksempel at det er godt 

nok at have tiltro til sig selv, 

men at man ikke altid skal kunne 

det hele selv. At det kan lade 

sig gøre at fungere bedre inden 

for de rammer, der er stillet op 

for arbejdet, hvis man ikke har 

urealistiske forventninger til sig 

selv”. Undervejs bliver der fore- 

Foto: Arkiv 

taget målinger af deltagernes 

fysiologiske stressrespons, deres 

fysiske og psykiske symptomer 

og sygefravær. 

Gruppeprojektet bygger på 

et pilotprojekt med to mindre 

grupper af henholdsvis lærere 

og pædagoger og sygeplejersker, 

som med et godt resultat er 

blevet gennemført på Arbejdsmedicinsk 

Klinik. Om tre år vil 

det vise sig, om det skal være et 

permanent behandlingstilbud til 

patienter med arbejdsrelateret 

stress. 

5

6 

Behov for yderligere beskyttelse af ytringsfrihe 

En række FTF-organisationer har været involveret i udvalgsarbejdet omkring offentligt 

ansattes ytringsfrihed. Justitsministeriet udarbejder nu en vejledning for de ansatte. FTF 

hilser vejledningen velkommen, men den er bare ikke nok. Lovgivningen, fx Forvaltningsloven, 

bør beskytte mod de usaglige sanktioner, der i dag finder sted, og som kan 

indbefatte både advarsler og fyringer. 

”Udvalget om offentligt ansattes 

ytringsfrihed” under Justitsministeriet 

kom i april med en betænkning 

efter flere års arbejde. 

For FTF-organisationerne har det 

været vigtigt at understrege, at 

offentligt ansatte skal kunne bruge 

deres ytringsfrihed uden at 

blive mødt at repressalier fra arbejdsgiveren. 

Det er ikke altid tilfældet i dag. 

FTF-organisationer har via ”bag- 

Foto: Arkiv 

grundsgruppen om offentligt ansattes 

ytringsfrihed og meddeleret”* 

flittigt bidraget med en 

række eksempler, der indgår i betænkningen. 

Usikkerheden blandt 

offentligt ansatte bliver desuden 

bekræftet i undersøgelser, der har 

indgået i udvalgsarbejdet. 

Undersøgelserne blandt en række 

store FTF-grupper som pædagoger 

og skolelærere viser tydeligt, 

at mange har stor lyst til at del- 

tage i den offentlige debat, men 

at hovedparten alligevel ikke gør 

det, fordi de ikke tør. De offentlige 

ansatte er bange for repressalier 

fra arbejdsgiveren, hvis de fx 

skriver et læserbrev eller udtaler 

sig til en journalist. At frygten kan 

være velbegrundet, kan man se af 

den række af eksempler, der følger 

som bilag til betænkningen. 

Uacceptabel frygt 

Advokat i FTF Helle Bang Hjorth

den for offentligt ansatte 

var FTF’s repræsentant i selve udvalget 

og siger: ”Det er rigtig 

godt, at der nu kommer fokus på 

offentligt ansattes ytringsfrihed, 

men det er helt uacceptabelt, at 

man fortsat kan frygte opsigelse, 

fordi man benytter sin grundlovssikrede 

ret til at ytre sig. 

Sammen med LO og Dansk Journalistforbund 

har vi derfor i en 

mindretalsudtalelse anbefalet, 

at der indføres en generel lovbestemmelse, 

der konstaterer, at 

en offentlig arbejdsgiver ikke må 

sanktionere lovlige ytringer. Bestemmelsen 

skal kombineres med 

specifikke regler om mulighed for 

dom til forsat ansættelse, forhøjet 

godtgørelsesniveau og særlige 

bevisbyrderegler. 

Det er positivt, at udvalget anbefaler 

en vejledning om offentligt 

ansattes ytringsfrihed. Det vil forhåbentlig 

kunne fjerne de fleste 

med arbejderes usikkerheder og 

belære arbejdsgiverne om lovgivningen. 

Men den beskytter jo ikke 

mod urimeligheder”. 

Ingen udvikling gennem mundkurve 

FTF’s formand, Bente Sorgenfrey, 

betoner vigtigheden af at beskytte 

de offentligt ansattes grundlovsfæstede 

ret til at ytre sig: 

“Min oplevelse er, at det før var 

nemmere at stå offentligt frem 

med et synspunkt eller en kritik. 

Ytringsfriheden bør styrkes, ikke 

Mange dårlige eksempler: 

Af Palle Hallum Holst, FTF’s medienetværk 

FTF-organisationer har i forbindelse med udvalgets arbejde fremsendt 

en række eksempler på, at ytringsfriheden ikke altid fungerer 

i det offentlige. Generelt tegner undervisningssektoren sig 

for 15 sager og er dermed en af de sektorer, hvor der findes flest 

eksempler. Her er to eksempler: 

”Brænd Karolinebøgerne” 

En statsansat skrev i et foreningsblad en artikel med overskriften 

”Brænd Karolinebøgerne” om Karoline kogebøgernes ernæringsoplysning. 

Arbejdspladsen havde ansvaret for den statslige 

ernæringsoplysning. Den ansatte blev indkaldt til en tjenstlig 

samtale, hvor han fik en advarsel. Derefter blev han overflyttet til 

andre mindre attraktive arbejdsopgaver. 

Tillidsrepræsentant var illoyal, fordi han brugte sin organisation 

En tillidsrepræsentant og skolens ledelse var ikke enige om fortolkningen 

af en gældende aftale. Efter en henvendelse fra tillidsrepræsentanten, 

bad Danmarks Lærerforenings lokale kreds 

om en drøftelse med skolens leder. Herefter kritiserede skolens 

leder tillidsrepræsentanten for manglende loyalitet. 

Man kan se hele betænkningen på Justitsministeriets hjemmeside: 

www.justitsministeriet.dk 

bare for de ansattes skyld, men 

for borgerne, brugerne, klienternes 

og patienternes skyld. Den offentlige 

sektor udvikler sig ikke 

ved at uddele mundkurve. Vi har 

brug for, at de offentligt ansatte 

giver deres besyv med i debatten”, 

siger FTF’s formand. 

* TAT’s seniorkonsulent Hans-Jørgen 

Møllegaard er medlem af arbejdsgruppen. 

7

8 

Foreningsmeddelelser 

Velkommen til nye medlemmer 

i TAT 

På en ekstraordinær generalforsamling 

i Arbejdsformidlingskontorernes 

Tjenestemandsforening 

(AFT) den 19. maj 2006 blev der 

truffet en enstemmig beslutning 

om at opløse foreningen pr. 30. 

juni og fusionere med TAT med 

virkning fra den 1. juli 2006. 

Statstjenestemændenes Centralorganisation 

II har ved brev af 

16. juni 2006 meddelt Beskæftigelsesministeriet, 

at aftale- og 

forhandlingsretten vedrørende 

AFT’s hidtidige område med 

virkning fra den 1. juli 2006 er 

Foto: Arkiv 

delegeret til TAT. 

Foreningen benytter herved lejligheden 

til at yde de ca. 160 nye 

medlemmer af TAT hjertelig velkommen, 

og vi håber, at medlemskabet 

af TAT må blive til 

glæde og gavn for alle parter. 

I medfør af TAT’s vedtægter, § 

53, er formanden for AFT, Steffen 

Lunn, indtrådt som overtalligt 

medlem af TAT’s hovedbestyrelse 

med samme rettigheder 

som de på delegeretmødet i 

2006 valgte hovedbestyrelsesmedlemmer. 

Tillidsrepræsentantkorpset 

Overassistent Jeanette Hansen 

er med virkning fra den 24. 

marts 2006 anmeldt som foreningens 

lokale repræsentant 

med assistent Julie Gjerrild som 

suppleant hos Folketingets Ombudsmand. 

Regnskabschef Henning Spens 

er med virkning fra den 21. april 

2006 anmeldt som foreningens 

lokale repræsentant ved CEU 

Kolding. 

Administrationschef Kim Hassel- 

Pflugh, Odense Tekniske Skole, 

er den 17. maj 2006 valgt som

ny formand for Sammenslutningen 

af TAT-medlemmer ved 

Erhvervsskolerne (STATE). Kim 

Hassel-Pflugh afløser administrationschef 

Jørgen Møller Christensen, 

Randers Tekniske Skole, 

som formand. 

Arbejdsmarkedsstyrelsen er ved 

brev af 9. august 2006 underrettet 

om, at de hidtidige (af AFT 

anmeldte) repræsentanter, inklusivesamarbejdsudvalgsmedlemmer 

og tillidsrepræsentanter 

og suppleanter for disse med 

virkning fra den 1. juli 2006 herefter 

repræsenterer Foreningen 

af tekniske og administrative 

tjenestemænd (TAT), jf. § 2 i aftale 

af 27. juni 2003 om tillidsrepræsentanter 

i staten m.v. 

Fuldmægtig Jan Berg, der er ansat 

i NeuroCentret på Rigshospitalet, 

er med brev af 5. april 

2006 anmeldt som suppleant for 

foreningens lokale tillidsrepræsentant 

i Hovedstadens Sygehusfællesskab, 

Rigshospitalet, og på 

lokalafdelingens generalforsamling 

den 28. marts 2006 tillige 

valgt som næstformand i lokalafdelingens 

bestyrelse. 

På foranledning af Fiskeridirektoratet 

har TAT ved brev af 19. 

juni 2006 bekræftet anmeldelse 

af følgende lokale fællestillidsrepræsentanter 

m.v.: 

Overfiskerikontrollør John Poulsen 

er anmeldt som repræsentant 

for Officersforeningen af 

1949 (skibene) og tillige som re- 

præsentant for TAT’s medlemmer 

i direktoratets centralforvaltning 

med fiskerikontrollør 

Jakob Lynge som suppleant. 

Bedstemand Jens-Erik Madsen 

er anmeldt som repræsentant 

for Foreningen af skibsansatte 

i Fiskeridirektoratet med fiskerikontrollør 

Bjarne Kondrup 

Thomsen som suppleant. 

Vi har endvidere bekræftet anmeldelse 

af følgende tillidsrepræsentanter 

m.v. i skibene: 

Fiskerikontrollør Dan Randum 

Nielsen og maskinmester Finn 

Molbech som medlemmer af 

LSU på R/S ”Nordsøen”, repræsenterende 

Officersforeningen 

af 1949. 

Som repræsentanter for Foreningen 

af skibsansatte i Fiskeridirektoratet 

er skibskok Jørgen 

Koldkjær Nielsen anmeldt som 

tillidsrepræsentant og skibsassistent 

Jørgen Heldager som 

sikkerhedsrepræsentant i R/S 

”Nordsøen”. 

I R/S ”Vestkysten” er skibsassistent 

Jan Duvald Hansen anmeldt 

som tillidsrepræsentant 

med skibsassistent Kim Rømer 

som suppleant; skibsassistent 

Jens-Ole Trab er anmeldt som 

sikkerhedsrepræsentant med 

bedstemand Anders Flemming 

Christoffersen som suppleant. 

I F/K ”Havørnen” er skibsassistent 

Niels Christian Knudsen 

Meddelelser fra Sekretariatet 

anmeldt som tillidsrepræsentant 

med skibsassistent Jørgen 

Barrit som suppleant; skibsassistent 

Bent-Erik Andersen er anmeldt 

som sikkerhedsrepræsentant 

med Gunner Raunsbæk som 

suppleant. 

I F/K ”Viben” er bedstemand 

Børge Karl-Edvard Gaarde anmeldt 

som tillidsrepræsentant 

og bedstemand Jens-Erik Madsen 

som sikkerhedsrepræsentant; 

skibsassistent Torben Højrup 

er anmeldt som suppleant 

for begge. 

Kontorfuldmægtig Marianne 

Wilson-Schmidt er med virkning 

fra den 23. juni 2005 anmeldt 

som foreningens lokale 

(fælles)tillidsrepræsentant og 

med virkning fra den 1. september 

2005 med kontorfuldmægtig 

Steen Ulrik Zangenberg som 

suppleant. Samtidig er Marianne 

Wilson-Schmidt anmeldt som 

repræsentant for den administrative 

gruppe med regnskabschef 

René Nielsen som suppleant 

i Rigsarkivet og Landsarkivet for 

Sjællands lokalsamarbejdsudvalg, 

samt Steen Ulrik Zangenberg 

som repræsentant for den 

arkivfaglige gruppe med arkivfuldmægtig 

Henrik Stissing Jensen 

som suppleant i Statens Arkivers 

Hovedsamarbejdsudvalg. 

9

10 

Naturen helbreder stress 

Videnskabelige undersøgelser 

har vist, at naturen har en helbredende 

virkning på stress. En 

gruppe forskere på det svenske 

landbrugsuniversitet i Alnarp er 

ifølge bladet Arbejdsmiljø gået i 

gang med at forsøge at kortlægge, 

hvad der sker i kroppen. 

Amerikanerne har i årevis udnyttet 

en gammel viden om, at naturen 

virker beroligende. I Michigan 

og Texas findes sågar 

terapihaver, hvor man under og 

efter første verdenskrig behandlede 

soldater, der var syge af 

stress og fandt ud af, at de alle 

fik det bedre af havearbejde. 

For få år siden blev det ligefrem 

videnskabeligt dokumenteret, 

på baggrund af forsøg 

med hjertepatienter udført af 

den amerikanske professor Robert 

Ulrich og den svenske professor 

Oti Lundén. Efter operationen 

vågnede patienterne op i 

tre vidt forskellige rum. En gruppe 

vågnede op i rum med bare 

hvide vægge, en anden gruppe 

i rum med abstrakt kunst. En 

tredje gruppe vågnede op i rum 

med naturbilleder, og hos denne 

gruppe faldt blodtrykket. 

Forskning i Sverige 

I Sverige arbejder en gruppe forskere 

nu med at dokumentere, 

på hvilken måde naturen indvirker 

på vores psyke. Forskerne er 

tilknyttet landbrugsuniversitetet, 

som har til huse på Alnarp 

Slot. Her har de etableret en Rehabiliteringsträdgård, 

som vi på 

dansk kalder en terapihave. Den 

er på 20.000 kvadratmeter, med 

vildtgroende frugttræer, bede 

med salat i snorlige rækker, pilehegn 

i det høje græs og drivhuse 

med duftende krydderurter. 

Men det er egentlig så som 

så med idyllen bag det røde stakit, 

for de kvinder, der befinder 

sig her, har alle diagnosen stress 

og kommer dagligt i terapi på 

Alnarp. 

Duften af Rosmarin 

Det er den svenske professor Patrik 

Grahn der har fået ideen til 

haven efter at have studeret de 

amerikanske erfaringer med rehabiliteringshaver. 

Den amerikanske 

tankegang er fokuseret 

på selve arbejdet. ”Min idé 

er at gøre haven smuk og give 

lyst til at være i den”, siger Patrik 

Grahn. 

Når patienterne starter det 12 

uger lange forløb, har de ofte 

været sygemeldt i flere år. Efter 

behandling i terapihaven har 

mere end 70% genoptaget arbejdet 

helt eller delvist. Patrik 

Grahn forklarer, at hans patienter 

er typen, der har glemt, hvordan 

man siger nej. De har tilsidesat 

sig selv, og de har måske 

aldrig rigtigt fået taget stilling 

til, hvem de er, og finder som 40årig 

ud af, at de aldrig selv ville 

have et chefjob. Det var måske 

forældrenes ønske, og når 

man fokuserer på at opfylde andre 

menneskers behov, kan man 

ikke være i nuet. Man er i fremtiden 

med alle planerne. ”Her i 

haven kan man være i fred med 

sig selv og mærke sine egne behov. 

Gnid hænderne i en rosmarinbusk 

og mærk duften, det 

bringer dig ind i nuet, og får dig 

til at mærke din krop”, forklarer 

Patrik Grahn. 

Ødelagt hormonbalance 

Sammenhængen mellem hormoner, 

hjernen og den fysiske 

påvirkning spiller en stor rolle 

for vores helbred, fortæller den 

svenske professor. Vi ved at stresspåvirkning 

ødelægger hormonbalancen, 

og at længerevarende 

stresspåvirkning betyder, at dele 

af hjernen dør. Under opholdet 

her begynder hjernen at restituere 

sig, for den er udstyret med 

en reservedelskasse med hjerneceller, 

der kan lappe de døde 

områder. 

Forskerne ved Alnarp skal forsøge 

at dokumentere, hvad der 

præcist sker i kroppen, så der 

kan komme videnskabelig dokumentation 

for, hvorfor haven 

virker helbredende. Ideen har 

bredt sig til andre dele af Sverige. 

I oktober sidste år åbnede en 

tilsvarende terapihave i Stockholm, 

og der er terapihaver i 

Umeå og i Östersund. 

Lige nu undersøges blandt andet, 

hvordan vores hormoner 

bliver påvirket af naturen. Aktivitetshormonet 

cortisol er normalt 

højt om dagen og lavt om 

natten. Hvis man er stresset, er 

det konstant højt, indtil man 

brænder ud. Så kan hormonet

ikke komme op igen. Vi ved, at 

cortisolniveauet bliver normalt 

igen af at arbejde i haven, men 

vi ved rent faktisk ikke, hvad der 

sker i kroppen. 

I dag har 100 patienter været 

igennem det 12 uger lange forløb, 

men forskerne undersøger 

også, hvordan det går patienterne 

senere i livet. Inga-Lena 

Bengtsson, der er tilknyttet Alnarp 

som psykiater, siger at stress 

i små doser er fint, men at langvarig 

stress giver storproduktion 

af hormonerne adrenalin og cortisol, 

hvilket blokerer for evnen 

til at danne hormonet oxytocin, 

Foto: Arkiv 


der styrer vores lyst. På sigt skader 

det hjernen, og får vi ikke 

sagt stop i tide, gør kroppen det 

for os. Men inden det sker, får vi 

klare signaler om, at vi skal skrue 

ned for tempoet. De første tegn 

på alvorlig stress, er søvnbesvær. 

Du sover ikke godt, og din mave 

fungerer ikke rigtigt, du bliver 

følsom overfor lys, får måske 

infektioner og smerter. Det 

er kroppens alarmsignaler om, 

at du har brug for at hvile. Hvis 

du overhører signalerne, og kører 

videre i samme tempo, går 

det ud over hukommelsen, fordi 

din hjerne bombarderes med 

cortisol. ”Hvis du ikke får hvile, 

dør hjernecellerne i det område 

af hjerne, som hedder hipocampus”, 

og, siger Inga-Lena Bengtsson, 

”vi har set unge patienter, 

som bestemt ikke er demente, 

men som pludselig ikke kunne 

huske, hvad man bruger nøgler 

til, eller som havde glemt færdselsreglerne”. 

På dette tidspunkt 

er interessen for sex ikke eksisterende, 

og der kan indtræffe ændringer 

i personligheden. 

Næste skridt er kollaps: Du går 

lige ind i væggen, fordi du ikke 

har været i stand til at stoppe 

før. Så gør kroppen det for dig! 

11

CO II Bank er en lial af Lån & Spar Bank A/S, København K, CVR 13538530 

Undskyld, men hvornår har du 

tænkt dig at hente dit 

gratis MasterCard til ferien? 

Som medlem af Tekniske og Administrative Tjenestemænd 

kan du ganske gratis få et MasterCard med en kredit på 

30.000 kr. Og du behøver hverken ytte din lønkonto el- 

ler andet for at tage imod tilbuddet. Kreditten bevilges på 

baggrund af en almindelig kreditvurdering. 

Med et MasterCard på hånden får du frihed og eksibilitet 

på ferien. Du kan bruge kortet herhjemme og i udlandet, i 

forretninger, på restauranter og i pengeautomater. 

Telefon 3378 1906 

For 395 kr. om året kan du knytte en årsrejseforsikring 

til dit MasterCard. Forsikringen indeholder bl.a. afbestil- 

lingsforsikring og forsikring mod bagageforsinkelse, og så 

dækker den hele din husstand på alle rejser i op til 30 

dage. 

Bemærk! Rejseforsikringen gælder kun, hvis den er købt, inden du bestiller din rejse. 

Hent et ansøgningsskema på www.coiibank.dk med det 

samme. Du er naturligvis også altid velkommen til at kon- 

takte os på 3378 1906, hvis du ønsker at høre mere.

Vi har fornøjelsen at indbyde alle medlemmerne til brunchmøde 

onsdag den 4. oktober 2006 kl. 09.00 – 11.30 

i FUHU Konferencecenter 

Oplægsholder er tv-lægen Peter Qvortrup Geisling 

med emnet 

”Hånden på hjertet – hvor stresset er du?” 

Hører du til dem, der kan have meget travlt, uden at det går dig på? Eller bliver 

du hurtigt overmandet af stress? Uanset hvilken type du er, kan du ikke 

undgå stress. Stress er nemlig en naturlig og medfødt tjener for dig i hverdagen 

– hvis du ikke bliver slave af den! 

Peter Qvortrup Geisling stiller skarpt på stress – på godt og ondt. Han kommer 

bl.a. ind på flg. punkter: 

• Klar besked om stress. Hvad er stress? Hvorfor får vi det? Og hvordan undgår vi det? 

• Er stress genetisk? Hvem blive typisk ramt? 

• Kend de klassiske tegn på stress: Hvordan skelner du mellem alvorlige og ufarlige stress-signaler? 

• Sundhed drejer sig i bund og grund om bevidsthed. Lyt til kroppen – den lyver aldrig! 

Vi indleder med at spise en dejlig brunch. 

Mødet er for alle TAT’s aktive medlemmer, og det er gratis. Der er begrænset plads, så skynd 

dig at indsende nedenstående tilmeldingsslip. 

Bekræftelse og deltagerliste sendes til samtlige deltagere ca. 14 dage før brunchmødet. 

Tilmelding til brunchmøde med Peter Qvortrup Geisling på FUHU 

Onsdag den 4. oktober 2006 kl. 09.00 – 11.30 

Navn: 

Lokalafdeling: 

Underskrift: 

Brunchmøde 

Tilmeld dig ved at indsende den udfyldte tilmeldingskupon til TAT, Niels Hemmingsens Gade 

10, 4., 1153 København K, således at den er TAT i hænde senest fredag den 15. september 

2006.

14 

Psykisk arbejdsmiljø – hvad er det? 

I en rapport til Beskæftigelsesministeriet 

har arbejdsmarkedets 

parter gennem Arbejdsmarkedsrådet 

givet et vigtigt fingerpeg 

om, hvad begrebet ”psykisk arbejdsmiljø” 

dækker over. Det er 

dermed blevet betydelig lettere 

for den enkelte virksomhed, leder 

eller medarbejder at kortlægge 

området. 

Det skriver bladet Arbejdsmiljø i 

en artikel hvor man gennemgår 

fire prioriterede indsatsområder 

i en rapport om en ny national 

handlingsplan for arbejdsmiljøindsatsen 

frem til år 2010. Psykisk 

arbejdsmiljø er et af områderne; 

de øvrige er arbejdsulykker, støj 

og muskel/skeletbesvær. 

Med henblik på at få afgrænset 

området ”psykisk arbejdsmiljø” 

opstiller rapporten en 

fællesnævner for samtlige arbejdspladser 

i Danmark. Den 

kaldes ”De seks guldkorn” og 

omfatter følgende: 

1. Indflydelse på eget arbejde 

og arbejdsbetingelser 

2. Mening i arbejdet (sammenhæng 

og formål) 

3. Forudsigelighed 

4. Støtte (både fra ledelse og 

kolleger) 

5. Belønning (løn, anerkendelse, 

karriere- og jobmuligheder) 

6. Krav (kvantitative og kvalitative) 

De seks guldkorn lægger op til 

at anskue psykisk arbejdsmiljø 

fra en ”hvid” og en ”sort” synsvinkel. 

Den hvide side 

På den hvide (positive) side finder 

man: 

• Høj grad af indflydelse 

• Høj grad af støtte 

• Høj grad af belønning 

• Passende krav 

På ”den hvide side” sker der 

ikke alene det, at risikoen for 

stress og sygdom reduceres. Der 

sker noget positivt oven i i form 

af øget trivsel og motivation hos 

de ansatte, hvilket igen medfører 

øget handlekompetence, 

kreativitet mv. Virksomheden på 

sin side opnår lavere sygefravær, 

lavere personaleomsætning, 

større produktivitet mv. 

Samfundet opnår lavere sundhedsudgifter 

og flere i arbejde. 

Rapporten nævner, at der er en 

klar forskel, når der sammenlignes 

med fysiske risikofaktorer. 

Fjerner man fx kemiske risikofaktorer, 

opnår virksomheden, 

at færre bliver syge. Men fjerner 

man psykosociale risikofaktorer, 

opnås en yderligere positiv effekt 

for såvel medarbejderne, 

virksomheden og samfundet. 

Den ”sorte” side 

På den sorte (negative) side findes: 

• Lav indflydelse 

• Lav støtte 

• For høje krav o.a. 

Faktorer som lav indflydelse, lav 

forudsigelighed, lav støtte, lav 

belønning og for høje krav, vil 

øge risikoen for, at medarbejderne 

udvikler stress. Ved langvarig 

stress er der en dokumenteret 

øget risiko for livstruende 

sygdomme og andre negative 

virkninger på helbred, fravær, 

udstødning mv. 

De 19 risikofaktorer 

Stress hos en medarbejder kan 

selvfølgelig skyldes forhold såvel 

på som uden for arbejdslivet. 

Her fokuseres på de faktorer i 

arbejdslivet, der kan medføre 

stress og sygdom. Der anføres 

hele 19 risikofaktorer, som kan 

indgå i al slags arbejde og kan 

antage forskellige former/kombinationer, 

hvilket bare yderligere 

komplicerer sagen. 

De 19 risikofaktorer er: 

1. Høje krav 

2. Tempoarbejde 

3. Høje følelsesmæssige krav 

4. Krav om at skjule følelser 

5. Modsatrettede krav 

6. Ringe indflydelse 

7. Mobning 

8. Seksuel chikane 

9. Vold 

10. Trusler om vold 

11. Ringe kollegial eller ledelsesmæssig 

støtte/feedback 

12. Uoverensstemmelser og 

konflikter i arbejdet 

13. Skiftehold/forskudte arbejdstider 

14. Manglende belønning

15. Manglende mening i arbejdet 

16. Manglende forudsigelighed 

ved væsentlige ændringer 

17. Jobusikkerhed 

18. Utilstrækkelig ledelse 

19. Manglende udviklingsmuligheder 

Rapportens konsekvenser 

Rapporten til Beskæftigelsesministeriet 

siger selv, at det fælles 

mål er at nedbringe antallet af 

tilfælde, hvor mennesker i Danmark 

rammes af alvorlige negative 

helbredskonsekvenser i 

form af alvorlig stress, sygemelding, 

udstødelse fra arbejdsmarkedet 

med mere på baggrund af 

det psykiske arbejdsmiljø. 

Arbejdsmiljørådet vurderer, at 

midlet hertil er en bred vifte af 

forebyggelsestiltag, der som udgangspunkt 

har at fremme de 

positive og reducere de negative 

faktorer i arbejdslivet. 

Sammenhængene inden for området 

”psykisk arbejdsmiljø” betyder, 

at der bør være sammenhæng 

mellem virksomhedernes 

arbejde med det psykiske arbejdsmiljø 

og deres arbejde med 

personalepolitik og -udvikling. 

Et godt psykisk arbejdsmiljø skabes 

ved en fælles indsats – såvel 

på den konkrete virksomhed 

som på samfundsniveau, konkluderer 

rapporten. 


Foto: Arkiv 

15

16 

Støj fra menneskelig aktivitet 

For nylig udgav Arbejdsmiljøinstituttet 

(AMI) en omfattende 

redegørelse om støj i arbejdsmiljøet, 

hvor udbredt det er, og indsatsen 

for at reducere støjgener. 

Redegørelsen har medtaget såvel 

støj i bred forstand som direkte 

generende støj, og sætter 

derved fokus på en påvirkning, 

hvis konsekvenser endnu ikke 

er fuldt afklarede, men som kan 

være til stor gene, og som mange 

beskæftigede er udsat for. 

Generelt forventes problemerne 

med generende støj i arbejdsmiljøet 

at være i stigning. 

Hvad er støj? 

I redegørelsen forsøger man at 

definere støj og uddybe, hvad 

der gør lyd til støj. 

Foto: Arkiv 

Lyd er en naturlig del af vores 

omgivelser i form af kommunikation 

med vores medmennesker. 

En stor del af lydene er med 

til at karakterisere forholdene i 

vores omgivelser og til at fremme 

vores velbefindende, f.eks. 

lyden af vores børn, der leger, eller 

almindelig konversation i familien. 

Støj er den lyd, vi helst er fri for, 

og derved kommer støj til at stå i 

modsætning til såvel stilhed som 

de lyde, vi ikke ønsker at høre. 

Den almindelige definition af 

støj er, at støj er uønsket og forstyrrende 

lyd, og denne definition 

stemmer rimelig godt overens 

med vores almindelige opfattelse 

af begrebet støj. I praksis er 

den vanskelig at anvende, dels 

fordi den er subjektiv, dels fordi 

vi sjældent er bevidste om, hvilke 

lyde vi gerne vil høre. 

Udsættelse for støj i form af for 

kraftig lyd kan medføre høreskade, 

og denne form for støj vil i 

reglen også være både generende 

og forstyrrende. Forstyrrelse 

i relation til støj omfatter såvel 

de gener, man direkte oplever 

som en negativ følelsesmæssig 

reaktion på lyden, som de påvirkninger, 

man ikke direkte forbinder 

med lyden, men som alligevel 

kan give anledning til 

både træthed og irritation. Støj 

kan gøre arbejdsopgaver svære 

at gennemføre, og støj kan give 

anledning til negative fysiologiske 

reaktioner. 

Lydniveauet 

I arbejdsmiljøet er reguleringen 

af støj hovedsagelig baseret på 

den høreskadende effekt af høje 

lydtryksniveauer. Det væsentligste 

parameter er støjbelastningen 

målt over en 8 timers arbejdsdag. 

Hvis støjbelastningen 

overstiger 80 db [decibel], er der 

risiko for, at støjudsættelsen kan 

skade hørelsen hos den udsatte. 

Der skelnes i denne sammenhæng 

ikke mellem lyd og støj, 

idet maskinstøj og musik i lige 

grad kan skade hørelsen. Det er 

samtidig indlysende, at der ved 

høje lydtryksniveauer er meget 

stor sandsynlighed for, at lyden 

også er generende og forstyrrende 

– særligt hvis man ufrivilligt 

er udsat for lyden!

Lydens forudsigelighed og kontrollerbarhed 

Undersøgelser inden for psykosocial 

stressforskning har påvist, 

at uforudsigelige og ukontrollerbare 

hændelser er mere stressende 

end tilsvarende forudsigelige 

og kontrollerbare hændelser. 

I forbindelse med trafikstøj har 

man fx fundet, at den oplevede 

kontrol har betydning for, hvor 

generet man føler sig af støjen. 

For støjudsættelse på arbejdspladen 

er det påvist, at lydens 

forudsigelighed og kontrol er 

associeret direkte til distraktion 

i forhold til arbejdsopgaven, 

mens den er uafhængig af den 

oplevede forstyrrende effekt. 

Som følge heraf kan man ved 

kontorarbejde acceptere ganske 

høje støjniveauer, hvis støjen 

blot er en konsekvens af egne aktiviteter. 

Andre forhold kan dog 

have indflydelse på, hvor meget 

man reagerer på lyde, man 

selv er årsag til, herunder lyde, 

der indeholder information om 

arbejdsprocessen og virker som 

feedback til operatøren. 

Forskelle i reaktioner på støj 

Samme lyd kan fremkalde vidt 

forskellige reaktioner hos forskellige 

mennesker, men det er 

uklart i hvilket omfang disse forskelle 

beror på en generel forskel 

i følsomhed overfor støj, 

eller om de skyldes tilfældige 

forskelle i det enkelte individs 

tilstand og andre situationsbestemte 

forhold. 


Spørgsmålet er, om der findes 

grupper, der er særligt følsomme 

overfor støj, og for hvem der 

måske skal stilles større krav til 

et godt lydmiljø. Man har dog 

ikke hidtil kunnet påvise nogen 

klar relation mellem støjfølsomhed 

og parametre som køn og 

alder. 

Konkrete støjproblemer 

Redegørelsen fortsætter med en 

gennemgang af en lang række 

konkrete arbejdspladstyper, der 

i de senere år har været i søgelyset 

på grund af voksende støjgener. 

Det drejer sig f.eks. om 

skoler og daginstitutioner, men 

der er også et afsnit om storrumskontorer, 

og de påvirkninger 

man her udsættes for i form 

af støj, distraktion og manglende 

mulighed for at kunne føre 

uforstyrrede samtaler. 

Generelt er der kommet flere 

klager over indeklimaet, herunder 

støjniveauet, i forbindelse 

med storrumskontorer. De mest 

udbredte gener i storrumskontorerne 

var de ansattes oplevelse 

af tør luft og specielt støj i lokalet. 

Næsten 10 gange så mange 

personer klagede over støjproblemer 

i storrumskontorerne 

som i cellekontorerne. Flere ringende 

telefoner i de åbne kontorer 

kan for eksempel få folk 

til at opleve en større arbejdsbelastning, 

idet de er eller føler sig 

forpligtede til at besvare kollegers 

telefonopkald, når de ikke 

er til stede, eller de oplever, at 

de ikke har kontrol over andres 

ringende telefoner. 

Irrelevant tale og lyde i storrum 

Der har været intensive studier 

omkring irrelevant tale og 

lyde i storrumskontorer. Man 

har søgt at kortlægge karakteristika 

for lyde, der opleves generende, 

og har fundet frem til, 

at det er støjens natur, der afgør 

om den opleves forstyrrende og 

ikke udelukkende om støjen bærer 

information. Konstant støj 

uden variation i tid opleves ikke 

på samme måde generende. 

En undersøgelse fra 2005 af forstyrrende 

støj i storrumskontorer 

viste, at der var en række 

hovedkilder til støj. Det var telefonopkald 

og -samtaler, andres 

konversation, støj fra printere 

og ventilationsanlæg etc. 

Telefoner der ringede på ledige 

arbejdspladser var de mest 

forstyrrende, formodentlig fordi 

forstyrrelsen varede længere 

tid end hvis personen var til 

stede. Næststørst forstyrrelse var 

andre personers samtale, og det 

der forstyrrede mindst, var støj 

udefra. 

De ansatte blev ligeledes spurgt, 

om der var tiltag i kontorerne, 

som kunne reducere deres eventuelle 

gener. 

Blandt forslagene til forbedringer 

var stilleområder til uforstyrret 

arbejde det mindst at- 


17

18 

Støj fra menneskelig aktivitet 


traktive. De mest foretrukne var 

støjabsorberende materialer og 

lydskillevægge, dernæst kaffeområder 

og mødelokaler. 

Privathed i storrumskontorer 

Mange studier omkring storrumskontorer 

har fokuseret 

mere på de ansattes oplevelse 

af privathed end på den direkte 

oplevelse af støj. Begrebet 

privathed indbefatter, at kunne 

arbejde uforstyrret uden at 

være tilgængelige hele tiden, 

uden at ens samtaler overhøres 

af andre og uden at man bliver 

forstyrret af andres samtaler eller 

lyde i det hele taget. I nogle 

undersøgelser er der specifikt 

blevet kigget på det man på engelsk 

kalder speech privacy, som 

bedst kan oversættes med ”muligheden 

for at have uforstyrret 

samtale.” 

Man deler oplevelsen af privathed 

op i psykologisk privathed 

og arkitektonisk privathed. Den 

psykologiske privathed er oplevelsen 

af, at man selv har kontrol 

over adgangen til en selv 

og ens gruppe. Dette koncept af 

privathed forudsætter, at personen 

forsøger at opnå en social 

kontakt, som er optimal for personen 

selv. For lidt social kontakt 

vil opleves som isolation, og for 

meget social kontakt vil opleves, 

som om der er overfyldt. 

Den arkitektoniske privathed refererer 

til den visuelle og akusti- 

ske isolation, som et givet kontormiljø 

giver den enkelte. Den 

arkitektoniske privathed har stor 

indflydelse på den psykologiske 

privathed, da personer i cellekontorer 

kan kontrollere deres 

egen tilgængelighed bedre end 

i åbne kontorer, hvor man er 

konstant synlig og dermed mere 

tilgængelig for andre. 

Der er en teori, der siger, at de 

åbne kontorer vil fremme de sociale 

relationer mellem medarbejderne, 

fremme kollegial 

støtte og feedback og fremme 

vidensdeling. En anden teori siger 

derimod, at de manglende 

vægge i kontorerne vil nedsætte 

muligheden for privathed i 

arbejdet, den personlige og fortrolige 

samtale forsvinder, den 

sociale støtte og dermed vidensdelingen 

forsvinder. Samtidig reduceres 

de ansattes oplevelse af 

selvbestemmelse, da de altid føler 

sig overvågede, og der dermed 

er større sandsynlighed for, 

at kolleger og ledere vil blande 

sig i ens arbejde. Dette vil føre til 

nedsat motivation, øget jobutilfredshed 

og i sidste ende nedsat 

produktivitet. 

Konklusion 

De citerede undersøgelser viser, 

at støj i storrumskontorer er et 

stort problem, og at det er en af 

de mest betydende gener i indeklimaet. 

Telefoner der ringer, og 

andre personers samtaler er de 

støjkilder, der opleves mest generende. 

I storrummene oplever 

folk mindre privathed, og at det 

er svært at føre fortrolige samtaler. 

Forskningen påviser ligeledes, 

at man ofte flytter til storrumskontorer 

for at forbedre samarbejdet 

og de sociale forhold 

mellem medarbejderne, men at 

dette langt fra altid bliver opfyldt. 

Nogle undersøgelser påviser 

tvært imod, at de sociale 

forhold mellem kolleger i værste 

fald bliver dårligere. Folk i 

storrum oplever generelt større 

jobutilfredshed end folk i cellekontorer, 

og nogle studier påviser, 

at der er lavere produktivitet 

i storrum end i cellekontorer. 

Det er afgørende, at man i videst 

muligt omfang reducerer 

støj i storrum, fx ved anvendelse 

af skærme mellem arbejdspladserne, 

helst så høje som muligt. 

Anvendelse af skærme strider 

direkte mod de arkitektoniske 

tendenser, som er oppe i tiden, 

hvor man prædiker åbenhed i 

både organisation og kontormiljø. 

Desuden strider kravene om 

privathed, så man kan få ro til 

arbejdet, med krav om vidensdeling, 

hvor man skal lære af hinanden. 

Der stilles derfor store 

krav til den fremtidige kontorindretning 

og ikke mindst adfærden 

i storrumskontorer, hvis de 

mange modstridende krav skal 

opfyldes.

Temadag 

Den 31. maj 2006 afholdt TAT en 

spændende og udbytterig temadag 

i FUHUs konferencecenter i 

Fiolstræde. Emnet var ”Tårnhøje 

konflikter, jordnære løsninger” 

og handlede om, hvordan man 

kan bruge mediation til konflikthåndtering. 

Underviser på 

dagen var cand. jur. og mediator 

Lin Adrian, der er uddannelseskoordinator 

på Københavns Universitet. 

Lin Adrian har arbejdet 

med mediation i en lang årrække 

både med teori og i praksis 

og har stor undervisningserfaring. 

Hun er bl.a. forfatter til bogen 

”Konfliktløsning ved mediation”. 

Definition af mediation er, at det 

er en frivillig konfliktløsningsmetode, 

hvor en eller flere neutrale 

tredjeparter gennem en struktureret 

proces hjælper parterne 

med selv at nå til enighed om en 

tilfredsstillende løsning. 

Temadagen var en introduktion 

til mediation. Hvad er det? Hvordan 

gør man? Hvad er erfaringerne 

med det? Dagen foregik 

som en vekselvirkning mellem 

korte oplæg og diskussioner. Ligeledes 

var deltagerne ude i 

mange øvelser, hvor de selv fik 

prøvet kræfter med at løse konflikter 

ved hjælp af mediation. 

Der var mange sjove øvelser, lige 

fra at lægge arm om guldkarameller 

til at bruge mediation til 

løsning af nabostridigheder og 

konflikter på kontoret. 

Af sekretariatsleder Birthe Bendtsen 

En spændende dag om 

konflikthåndtering/mediation 

Alle deltagerne afleverede en 

meget flot evaluering af dagen. 

De udtalte bl.a., at det var en god 

præsentation af et svært emne 

og dejligt med en dag, hvor man 

selv er aktiv samt at det var en 

lærerig dag med meget stof til 

eftertanke og udøvelse. 

19

20 

Livet siden sidst! 

Det har været et hektisk forår, 

men en stille varm sommer. Vi 

har haft mange henvendelser i 

sekretariatet, hvor medlemmer 

har haft behov for vejledning og 

støtte til forhandling. 

I Ombudsmandsinstitutionen 

blev vi hurtigt færdige med 

forhandlingerne om overenskomstvilkårene. 

Det lykkedes i 

fællesskab med ledelsen i institutionen, 

at få skabt rammen 

for et pensionsløft, således vi nu 

kommer op på CO II’s generelle 

niveau 18%. Vi afventer nu bare 

selve udmøntningen pr. 1. januar 

2007. 

Den 1. juli kunne vi sige velkommen 

til medlemmerne fra Arbejdsformidlingskontorernes 

Tjenestemandsforening. Forud 

for optagelsen har der været 

en meget åben proces, hvor 

der i tjenestemandsforeningen 

var enighed og bred opbakning 

til valget af TAT. Vi glæder os til 

at samarbejde med de nye medlemmer, 

og håber at kunne indfri 

de forventninger, der naturligt 

må ligge hos medlemmerne. 

I hovedbestyrelsen ser vi frem 

til det kommende samarbejde 

med Steffen Lunn (formand for 

Arbejdsformidlingskontorernes 

Tjenestemandsforening). Steffen 

er en meget aktiv, engageret og 

vidende fagforeningsmand, der 

vil kunne bibringe og understøtte 

TAT i vores politiske arbejde. 

I hovedbestyrelsen vil Steffen få 

et politisk område, hvor han skal 

Af Lars B. Eriksen, Formand 

være tovholder. Det er ikke defineret 

endnu, men de store politiske 

områder, der står overfor 

store forandring, vil være oplagt, 

at lade Steffen forfølge såvel 

internt som eksternt. 

TAT har med Klavs Fremm arbejdet 

med tanken om en Stresskonference, 

hvor man får sat 

fokus på og trukket nogle sigtelinier 

for det fremadrettede 

arbejde. I samarbejde med Kriminalforsorgsforeningen 

bliver 

det nu virkelighed. Der er sat en 

konsulent på sagen til at støtte 

Birthe Bendtsen og Klavs med 

Foto: Arkiv 

det indholdsmæssige og praktiske. 

Politisk bliver der tale om et 

tæt parløb mellem TAT og Kriminalforsorgsforeningen, 

der skal 

løfte emnet videre udenfor selve 

konferensen. Så snart det endelige 

program foreligger, vil der på 

hjemmesiden og i aviserne blive 

skrevet om emnet og vores dagsorden 

– ”fra ord til handling”. 

Når dette læses vil hovedbestyrelsen 

have afsluttet sit årlige seminar, 

der denne gang foregår 

på Kursusejendommen Kaløvig. 

Men mere herom i næste nummer 

af TAT’en.

Kom tæt på formanden - stil et spørgsmål! 

Tillidsmanden i Danmarks Statistik, Henrik Philip Jørgensen, der stillede op til valg til 

hovedbestyrelsen på det i april afholdte delegeretmøde, har sendt formanden følgende 

spørgsmål: 

”Kære formand for foreningen 

af tandløse tanter, 

Hvordan kan du tale om fornyelse 

af TAT, når du ikke griber muligheden 

for at afvikle valget til 

hovedbestyrelsen på en ny og 

demokratisk måde, der ville betyde, 

at de gamle hovedbestyrelsesmedlemmer 

kom i en mere 

fair konkurrence? 

Jeg mener: hvis de siddende hovedbestyrelsesmedlemmeraftaler 

at stemme på hinanden indbyrdes, 

og derefter kræver af 

resten af forsamlingen at sætte 

7 krydser, hvor man ikke kan 

undgå af stemme på nogle af 

de gamle hovedbestyrelsesmedlemmer, 

så kan enhver med bare 

lidt i hovedet regne ud, at hovedbestyrelsesmedlemmerne 

vil 

have en fordel, hvilket resultatet 

også viste. De gamle hovedbestyrelsesmedlemmer 

havde 

jo forholdsvis mange stemmer 

i forhold til de resterende. Når 

kandidaterne vælger ikke at 

præsentere sig for den vælgende 

forsamling, mener jeg, at kandidaterne 

ligefrem håner den demokratiske 

proces. 

Heldigvis var der forslag fra de 

mest skarpe, om ikke at tvinge 

forsamlingen til i første omgang 

at sætte krydser på kandidater, 

der ikke vil præsentere sig! 

Først blev forslaget afvist, fordi 

der jio ifølge den faglige sekretær 

stod i reglerne, at det skulle 

være sådan. 

Men da den faglige sekretær 

blev bedt om at udpege reglen, 

kunne den lige pludselig ikke 

findes :-) 

Derefter valgte du at repræsentere 

din fornyelsesstrategi med 

citatet: ”Vi gør som vi plejer!”. 

Med andre ord er TAT blevet en 

tandløs !”tante” klub, hvor vi 

gør som vi plejer uden debat!! 

Ja, ikke engang en præsentation 

af vores kandidater kan gennemføres 

:-( 

Hvad siger du til det? 

Med TATlig og bidende hilsner 

Henrik Philip Jørgensen 

PS. Ja, bærrene er lidt sure :-) 

Og her kan du læse formandens 

svar: 

Kære Henrik, 

Ja, så sandelig er rønnebærrene 

sure! 

Med hensyn til opstilling af kandidater 

til hovedbestyrelsen 

valgproceduren på delegeretmødet 

i foråret skal jeg komme 

med et par kommentarer: 

Indledningsvis vil jeg tilkendegive, 

at der ikke er nogen som 

helst grund til at betvivle, hvor- 

vidt foreningen arbejder på 

grundlag af demokratiske principper. 

Den måde, som valget af hovedbestyrelsesmedlemmer 

og –suppleanter, 

gennemførtes på er i 

tråd med den kutyme, som har 

dannet sig gennem mange af 

foreningens repræsentantskabsmøder 

og på det første ordinære 

delegeretmøde for 3 år siden. 

Valgproceduren fremgår dels af 

delegeretmødets forretningsordenens 

punkter 5-7, der tiltrådtes 

af delegeretmødet umiddelbart 

efter navneopråbet. 

Efter de på delegeretmødet 

umiddelbart forud for valget 

godkendte vedtægters § 19, stk. 

1 nr. 9 a-d, skulle der vælges for- 


21

22 

Kom tæt på formanden - stil et spørgsmål! 


mand, næstformand og 5 hovedbestyrelsesmedlemmer 

samt 

2 suppleanter. 

Som det fremgår af vedtægternes 

§ 17, stk. 2 har hovedbestyrelsens 

medlemmer og seniorafdelingens 

delegerede ved hver 

afstemning én stemme hver, 

hvorimod de øvrige delegerede 

har det antal stemmer, som svarer 

til deres lokalafdelings medlemstal 

pr. 1. januar. I princippet 

kan en delegeret (med undtagelse 

af de delegerede for seniorafdelingen) 

således repræsentere 

fx 110 medlemmer, men 

aldrig over 20% af TAT’s samlede 

medlemstal. 

Din påstand om, at hovedbestyrelsesmedlemmerne 

således 

skulle have større indflydelse på 

valghandlingen end de delegerede 

i øvrigt, er altså ikke rigtig. 

Hovedbestyrelsens indflydelse 

ligger således ikke i, hvor mange 

stemmer, de kan påvirke et 

valgresultat med, men i den omstændighed, 

at de på (det forrige) 

delegeretmødet er valgt til 

at lede foreningen! 

Men det er rigtigt, at det ikke 

er fastslået i hverken vedtægter 

eller forretningsorden, hvor 

mange krydser, der skal sættes 

på stemmesedlerne i forbindelse 

med valghandlingen. 

På dette års delegeretmøde hav- 

de hovedbestyrelsen besluttet, 

at der skulle sættes kryds ved syv 

af stemmesedlens navne for at 

stemmesedlerne kunne betragtes 

som gyldige. At det var 7 navne, 

der skulle afkrydses, skyldes, 

at der skulle vælges 5 hovedbestyrelsesmedlemmer 

og 2 suppleanter. 

Det elektroniske stemmeopgørelsessystem 

var forberedt 

til, at der på hver stemmeseddel 

skulle være 7 krydser bl.a. af 

hensyn til kontrolsummerne. 

Antallet af krydser på (de gyldige) 

stemmesedler var ikke valgt 

med henblik på at sikre bestemte 

hovedbestyrelsesmedlemmer 

genvalg, men for at sikre at der 

også i hovedbestyrelsen (fremover) 

ville være en kontinuitet i 

arbejdet, når der indvalgtes nye 

hovedbestyrelsesmedlemmer. 

Du anker endvidere over, at der 

ikke var nogen præsentation af 

kandidaterne til hovedbestyrelsesvalget 

på selve delegeretmødet. 

Hovedbestyrelsen havde 

valgt, at man ikke ønskede 

”rygklapperi” ved, at næstformanden 

skulle ”anbefale” formanden 

til genvalg og omvendt 

al den stund, at de pågældende 

de facto var valgt uden modkandidater 

som følge af opstillingsreglerne 

i vedtægternes § 20. De 

øvrige hovedbestyrelsesmedlemmer 

mente, at de var tilstrækkeligt 

kendte i forsamlingen – bl.a. 

på baggrund af deres præsentation 

på tillidsmands- og andre 

møder og som forfattere til artikler 

i TAT’en. Alle havde des- 

uden givet en kort præsentation 

forud for delegeretmødet 

i TAT’en nr. 1/2006 og i det udsendte 

materiale. At ingen af de 

opstillede kandidater uden for 

hovedbestyrelsens kreds – med 

undtagelse af dig selv – ønskede 

at fremkomme med en yderligere 

præsentation, var ikke et 

udslag af magtfuldkommenhed 

hos den siddende hovedbestyrelse, 

men et spontant udtryk 

for de pågældende kandidaters 

side. Der havde i hvert fald ikke 

været kontakt til dem herom 

forud for delegeretmødet. 

Du kan således fortsat mene, at 

TAT er de ”tandløse tanters teklub”, 

men det mener jeg ganske 

klart, at vi kan tilbagevise. Se 

blandt andet på de tiltag, som 

er gennemført i de seneste 6 år. 

Jeg – og hovedbestyrelsen – mener, 

at disse resultater taler for 

sig selv! 

På baggrund af din henvendelse 

vil jeg forud for næste (ordinære) 

delegeretmøde i 2009 drøfte 

den valgprocedure, som har givet 

anledning til dine bemærkninger 

om, hvordan valget til 

hovedbestyrelsen blev gennemført 

i 2006. 

Man hvis du fortsat ønsker at 

spise sure rønnebær, så ønsker 

jeg dig velbekomme! 

Lars Bonde Eriksen

Feriefornøjelser? 

Livet er jo trods alt også andet 

en bøger, så derfor får I ikke en 

bogomtale denne gang. Alle 

kender situationen: vi vil gerne 

se dette eller hint, og måske 

”planlægger” vi en udflugt. 

Men så kom der noget i vejen, 

og så blev det ikke til noget. 

Ofte har jeg det også sådan. Planer 

bliver udskudt, og andre ting 

presser sig mere på. Min ægteviede 

har i flere år gerne villet 

købe en af Robert Storm Petersens 

berømte plakater, ”Tilbage 

til naturen”, men vi har aldrig 

fået taget os sammen til at få 

det gjort. Men i år skete miraklet 

sandelig i sommerferien! Sammen 

med et par gode venner besluttede 

vi en lørdag i august at 

besøge Storm P. -museet på Frederiksberg 

Runddel. Det blev en 

hyggelig tur. 

I museet præsenteres Storm P.’s 

liv i en udmærket video af en 

halv times varighed, og så kan 

man ellers gå rundt i det lille 

museum, der udover forhal med 

billetsalg og kiosk rummer 6 udstillingsrum, 

så det er et lille museum! 

Men fryden er stor. Det at gense 

mange af Storms vidunderlige 

tegninger med vanvittige 

”opfindelser” og hans underfundigt 

satiriske tegninger og 

kommentarer til verdenssituationen, 

bringer mange erindringsglimt 

frem af hukommelsen: De 

tre små Nummermænd, Peter og 

Ping, vagabonderne og den be- 

Af seniorkonsulent Hans-Jørgen Møllegaard 

rømte Tuborg-plakat med det 

det berømte spørgsmål til Perikles: 

”Hvornår smager en Tuborg 

bedst” og det formidable svar: 

”Hver gang!”. (Hele historien 

om plakatens tilblivelse kan I 

læse på museet). Storms billeder 

er også interessante kommentarer 

til forskellige situationer. 

Det blev en munter og hyggelig 

oplevelse med mange 

Foto: Storm P.-Museet, Frederiksberg 

gode gensyn af Storms berømte 

tegnekunst. Jeg – eller rettere: 

vi – kan anbefale et besøg på 

museet, der i perioden maj-september 

har åbent dagligt fra kl. 

10-16, undtagen mandag, og i 

perioden oktober-april hver onsdag, 

lørdag og søndag fra kl. 10- 

16. Billetprisen er 30 kr. for voksne. 

Museet har til huse i den 

venstre pavillon ved indgangen 

til Frederiksberg Have på Frede- 

23

24 

Feriefornøjelser? 

riksberg Runddel 1, 2000 Frederiksberg. 

(Jeg glemte helt at 

sige, at min kone fik købt plakaten 

”Tilbage til naturen” samt 

diverse kort og publikationer). 

… 

Brygger Carl Jacobsens Ny Carlsberg 

Glyptotek på Dantes Plads 

7 (1556 København V) er også et 

af de museer, som jeg ikke har 

”haft tid” til at besøge i mange 

år. Men nu er museet gennem 

flere ombygninger, så jeg syntes, 

at det var umagen værd at lægge 

vejen forbi en dag i ferien. 

Jeg tror faktisk ikke at jeg har 

været der siden min skoletid – 

og det ligger jo snart 40 tilbage i 

tiden (uha, hvor tiden går!). Det 

var faktisk spændende at gense 

dette spændende museum. Selvom 

der er kommet meget til i de 

forløbne 40 år, så var der mange 

ting, som pirrede erindringen 

om formningstimer på Glyptoteket 

tilbage i 1960’erne. 

Udstillingen af den egyptiske 

samling lignede stort set sig selv, 

og samlingerne af antik kunst 

gav også anledning til mange 

erindringsglimt. I den forbindelse 

er det værd at nævne, at man 

for et eller to år siden havde en 

særudstilling, hvori man præsenterede 

den romerske kunst i 

”farvelagt udgave”, og det kom 

der en interessant publikation 

ud af. I dag ser vi kun de hvide 

marmorhoveder af romerske kejsere 

m.fl., men der er stadig udstillet 

en farvelagt kopi sammen 

med originalen så man kan se, 

hvor farvestrålende de romerske 

skulpturer oprindeligt var. I dag 

er de fleste farvespor forsvundet. 

En klassekammerat, der var meget 

dygtig til frihåndstegning, 

aftegnede dengang et hjortehoved 

med stort gevir. Denne figur 

genså jeg også, nu var den blot 

restaureret således at de senere 

tilføjelser var fjernet. 

Museets øvrige samling af skulptur 

og malerier fik også et gensyn. 

Det er altid spændende at 

se malerier, som man måske kun 

kender fra kunstbøger og affotograferinger, 

og få øje på detaljer, 

som fotos ikke yder retfærdighed. 

Den store renovering og 

ombygning er sket med respekt 

for bygningernes væsen og stil. 

Hele foyeren med billetsalg, garderober 

og toiletter er etableret 

i kælderen, som man har gravet 

1½ meter længere ned end oprindeligt. 

Museets butik er også 

værd at besøge. Den onsdag jeg 

besøgte NCG var der så mange 

mennesker, at det var umuligt 

at gøre brug af museets café. 

Men det må jeg prøve en anden 

gang, hvis jeg når dertil. 

Gør dig selv en tjeneste: Besøg 

det nyrenoverede Ny Carlsberg 

Glyptotek på Dantes Plads – mellem 

Musikkonservatoriet og Tivoli 

– og skråt over for Det kongelige 

Videnskabernes Selskab. 

Museet er lukket hver mandag, 

men har i øvrigt åbent alle dage 

(med enkelte undtagelser) kl. 

10-16. Onsdag og søndag er der 

gratis adgang, ellers koster entrébilletten 

50 kr. God tur!

Webnyt 

Det kan selvfølgelig være svært 

at komme med interessante eller 

begavede kommentarer til 

de afstemningsresultaterne, så 

disse har nærmest karakter af 

”husmandsbetragtninger” eller 

”lommefilosofi”. Antallet af deltagere 

i afstemningerne har været 

lidt svingende. For de afsluttede 

afstemninger har antallet 

af respondenter været mellem 

126 og 227 personer. Men hvad 

svarer deltagerne så? 

Lederne er måske ikke er så 

gode til at motivere medarbejdere, 

som de selv tror. Måske er 

der grund til at tænke lidt over, 

om svarene også rammer vore 

egne medlemmer i lederstillinger. 

Men enhver kan jo tænke 

lidt over problemet på grund 

af den trods alt klare holdning, 

som svarerne giver udtryk for. 

Næsten tre fjerdedele mener, 

at deres arbejdspladser kan betegnes 

som familievenlige. Hvad 

den enkelte så lægger i begrebet 

er en anden sag. Men det 

handler bl.a. om, at vi har mulighed 

for at konvertere over- 

og merarbejde til omsorgsdage 

og at vi har mulighed for at 

tage omsorgsdagene, når vi har 

behov for det; det handler også 

om, at vi kan ”flekse” ind og ud, 

når der er behov for at passe 

børn og børnebørn o.s.v. Det er 

positivt, at så mange finder arbejdspladserne 

så fleksible, at de 

kan betegnes som familievenlige! 

Svaret viser noget om, hvad 

vi betragter som værende værdi- 

Af seniorkonsulent Hans-Jørgen Møllegaard 

fuldt, nu hvor arbejdstid og fritid 

efterhånden flyder mere og 

mere sammen. 

Kun 1 ud af 10 er villig til at betale 

mere til efteruddannelse, 

hvis det betyder mindre i løn! 

Det har været god latin i mange 

år – også i de faglige organisationer 

– at det er arbejdsgiverne, 

der skal betale for efteruddannelse 

personalet, og ikke lønmodtagerne. 

I de senest 5-10 år 

har organisationerne fået øjnene 

op for, at vi også har et medansvar 

herfor, hvis vi skal sikre 

vore beskæftigelsesmuligheder. 

Men denne holdning er tilsyneladende 

ikke slået igennem hos 

medlemmerne. 

Tilbagetrækningsalderen har allerede 

været omtalt i en artikel 

i TAT’en, så den vil jeg ikke gøre 

meget ud af, blot konstatere, at 

spørgsmålet blev stillet før velfærdsudspillet 

blev vedtaget i 

Folketinget før sommerferien. I 

dette udspil er der sket væsent- 

lige ændringer således, at man (i 

løbet af en årrække) først kan gå 

på efterløn som 62-årig. Hovedparten 

af TAT’s nuværende medlemmer 

når trods alt at kunne gå 

på efterløn før det fyldte 62. år 

når at blive realiseret fuldt ud. 

Kontakt til arbejdspladsen i ferierne 

? Mens jeg selv havde ferie 

kunne jeg i avisen læse, at 

bl.a. HKPrivat er meget bekymret 

over, at så mange har kontakt 

til arbejdspladsen i ferien. 

Det er et udtryk for, at man reelt 

ikke holder ferie i fuldt omfang, 

når man altså ”lige skal 

…” med kontoret. Det er nok et 

problem, hvis der er tale om, at 

man ”står til rådighed” i tide og 

utide for alverdens opkald under 

ferien om dette eller hint, 

og at det forventes, at man er til 

rådighed! Hvis vi skal forebygge 

stress og have gavn af feriens rekreative 

formål i videst muligt 

omfang, så skal vi efter min mening 

begrænse kontakten til arbejdspladsen 

under ferien. 

Afstemningstema Stemmer Ja Nej 

Er din leder god til at motivere dig og andre 

medarbejdere ? 

Betragter du din arbejdsplads 

som familievenlig ? 

Vil du betale mere til efteruddannelse, hvis 

det betyder mindre i løn ? 

Forventer du at blive på arbejdsmarkedet 

til dy fylder 65 år ? 

Er du under din ferie i kontakt med din 

arbejdsplads via e-mail eller mobiltelefon ? 

160 40% 60% 

126 72% 28% 

144 90% 10% 

227 40% 60% 

177 40% 60% 

25

26 

Feriebolig til leje i PROVENCE 

TAT udlejer to feriehytter til 

medlemmerne i den franske feriepark 

Douce Quiétude til en 

favorabel pris. 

Begge feriehytter har aircondition, 

stor stue, 2 værelser med 

5 sovepladser, separat toilet og 

badeværelse, et veludstyret køkken 

med et stort køle/fryseskab 

og opvaskemaskine, komplet inventar 

med dynetæpper og puder, 

radio og tv. Sengelinned kan 

lejes på stedet. Der er terrasse 

med havemøbler og grill. 

Douce Quiétude 

ligger placeret i en lund i Valescure 

ved foden af Esterel bjergene 

– som nabo til 2 golfbaner 

– kun 4 km fra badebyen Agay 

– og kun 4,5 km fra St. Raphaël’s 

gamle havn og promenade. 

Det er en stor veletableret 

feriepark, hvor der tilbydes en 

række aktiviteter, såsom swimmingpools, 

boblebad, tennis, 

minigolf, vandgymnastik, aerobic, 

petanque baner, spillehal, 

restaurant, pizzeria og nærbutik 

med egen bager. Du kan læse 

mere om feriehusene ved at gå 

ind på TAT’s hjemmeside www. 

tat.dk ligesom du kan få supplerende 

oplysninger om ferieparken 

på www.solferie.dk. 

Udflugter 

Der er alle de muligheder, man 

kan drømme om. Hvis man ikke 

vil benytte de 3 swimmingpools, 

der er i feriebyen, er der kun 4 

km til en dejlig badestrand i badebyen 

Agay. Man kan tage på 

udflugter langs Middelhavet til 

St. Tropez, Cannes, Nice og Monaco, 

ligesom man kan tage en 

meget smuk tur gennem Georges 

du Verdon, Frankrigs 

Grand Canyon. 

Prisliste for leje af feriehusene – 

2007: 

• 31. marts - 16. juni 2007 

kr. 2.500,00 pr. uge 

• 16. juni - 1. september 2007 

kr. 3.800,00 pr. uge 

• 1. september – 20. oktober 

2007 kr. 2.500,00 pr. uge 

Det er muligt at leje feriehytterne 

i 2 uger også i højsæsonen. 

Bemærk særpris 

I lavsæsonen 31. marts til 16. juni 

og 1. september til 20. oktober 

kan der lejes en ekstra uge for 

500 kr., hvilket giver en samlet 

pris på 3.000 kr. for to uger. 

OBS - Nye regler for tilmeldingsfrist: 

Forsæsonen: 

Vi åbner allerede nu for tilmelding 

til forsæsonen, der går fra 

31. marts – 16. juni 2007. Det 

går efter ”først til mølle princippet”, 

d.v.s. at husene udlejes 

i den rækkefølge, som vi modtager 

tilmelding på nedennævnte 

skema. 

Højsæson og efterår: 

Nedennævnte skema bedes venligst 

udfyldt og indsendt, således 

at det er TAT’s sekretariat i hænde 

senest den 31. januar 2007. 

Såfremt der er flere, der ønsker 

samme periode, vil der ske lodtrækning. 

Snarest efter 31. januar 

2007 vil der blive sendt bekræftelse 

på udlejningen samt 

et girokort på 1.000,00 kr., der 

dækker depositum. Restlejen 

skal indbetales til TAT senest 1 

måned før lejemålets start. Regler 

for afbestilling forefindes på 

TAT’s hjemmeside. 

Fotos: Newborne Solferie A/S

Skema til brug for ansøgning om leje af TAT’s feriehuse i Provence: 

Navn: 

Cpr.nr.: 

Stilling: 

Tjenestested: 

Privatadresse: 

Postnr./By: 

Privat tlf.: 

Arbejdstlf./lokal nr.: 

Angiv ønsket lejeperiode: 

Angiv evt. alternativ lejeperiode: 

Jeg er indforstået med at betale 1.000 kr. i depositum samt restleje senest 1 måned 

før lejemålets start. 

Underskrift: Dato: 

Sendes i lukket kuvert til: TAT, Niels Hemmingsens Gade 10, 4. sal, 1153 København K 

27

(Returneres ved varig adresseændring) 

Afsender: 

TAT 

Niels Hemmingsens Gade 10 4. 

1153 København K 

FTF-A 

Nye tal fra Arbejdsmarkedsstyren viser, at FTF-A nu er 

en af de a-kasser, der afholder flest cv-samtaler til tiden. 

Samtalerne skal sikre, at de ledige går ind på AF’s Jobnet 

og ajourfører deres cv. 

I 3. kvartal af 2005 holdt FTF-A 94,2 procent af samtalerne 

til tiden, og i 4. kvartal var andelen helt oppe på 

98,5 procent. Tallene for a-kasserne som helhed var henholdsvis 

85,9 procent og 89,3 procent. Arbejdsmarkedsstyrelsen 

er tilfreds, når 90 procent af samtalerne bliver 

holdt inden for en måned. Det er i praksis ikke muligt 

at nå 100 procent, fordi nogle ledige kommer i arbejde 

eller går på barsel, lige efter de er indkaldt til deres cvsamtale. 

CV-samtalerne havnede sidste år i et politisk krydsfelt. 

Beskæftigelsesministeren skældte ud på a-kasserne og 

anklagede dem for at svigte deres opgave, fordi en del 

ledige ikke fik deres cv-samtale. A-kasserne kunne ikke 

genkende tallene, og det førte til en nærmere gransk- 

Af Claus Brask, kommunikationschef i FTF-A 

ning af datagrundlaget. Her kom det frem, at en del 

af miseren skyldtes problemer med overførslen af oplysninger 

mellem AF og a-kasserne. 

”FTF-A lever nu til fulde op til styrelsens måltal, og det 

er vi meget tilfredse med. Vi tog i foråret skridt til at 

stramme vores administrative praksis omkring cv-samtalerne. 

Det er glædeligt at se, at det også har givet resultat”, 

siger forsikringschef Gyda Rasmussen. 

Udgiver: Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd. Redaktion: Hans-Jørgen Møllegaard: hjm-tat@coii.dk, Richard Hanlov 

(ansv.): richard.hanlov@skat.dk. Tilknyttet Medienetværket i FTF. Grafisk tilrettelægning: TargAd, www.targad.dk. Eftertryk tilladt med kilde- 

angivelse. Ved navngivne artikler skal indhentes tilladelse fra forfatteren. Meninger og synspunkter, der fremsættes i TAT’en, behøver ikke at 

give udtryk for redaktionens eller hovedbestyrelsens opfattelse. Deadline: 1. februar, 1. maj, 1. august og 1. november. ISSN 1600-1907

TAT'en september 2006.pdf

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?