2011. Undersøgelse om bedstefædrenes rolle i den ... - Ældre Sagen
2011. Undersøgelse om bedstefædrenes rolle i den ... - Ældre Sagen 2011. Undersøgelse om bedstefædrenes rolle i den ... - Ældre Sagen
At være bedstefar – det er livets dessert eller Manden med det fugtige overskæg En undersøgelse af bedstefædrenes rolle i den moderne familie i Danmark George W Leeson Oxford Institute of Ageing University of Oxford April 2011
- Page 2 and 3: Forord Med denne rapport præsenter
- Page 4 and 5: Indhold Resumé 1. Introduktion 2.
- Page 6 and 7: Resumé Formålet med nærværende
- Page 8 and 9: ealiteten er meget mere kompliceret
- Page 10 and 11: konstellationer og hvordan bedstefo
- Page 12 and 13: verdenskrig i de udviklede økonomi
- Page 14 and 15: 2. Forventningerne til rollen som b
- Page 16 and 17: 3. Bedstemødre og bedstefædre - b
- Page 18 and 19: Det er den hypotese om forskelle me
- Page 20 and 21: (Cherlin & Furstenberg 1985; Hagers
- Page 22 and 23: Tabel 4.1. Fordelingen af de interv
- Page 24 and 25: 5. Bedstefædre i den moderne famil
- Page 26 and 27: 49-årige). Der er mellem 23 procen
- Page 28 and 29: ikke større af, at man ser på de
- Page 30 and 31: Tabel 5.3. De interviewede bedstef
- Page 32 and 33: Alle de interviewede bedstefædre m
- Page 34 and 35: Mens disse temaer danner strukturen
- Page 36 and 37: For andre kan der være større afs
- Page 38 and 39: på to af sine tre døtre (og 3 af
- Page 40 and 41: anderledes for en, lige som da man
- Page 42 and 43: ”Min morfar blev den far, jeg ikk
- Page 44 and 45: end jeg havde med mine børn, men d
- Page 46 and 47: Som nævnt ovenfor kan forholdet ti
- Page 48 and 49: prioritere det højt. Det er bare i
- Page 50 and 51: Fra det rige, varme og specielle fo
At være bedstefar – det er livets dessert<br />
eller<br />
Man<strong>den</strong> med det fugtige overskæg<br />
En undersøgelse af <strong>bedstefædrenes</strong> <strong>rolle</strong> i <strong>den</strong> moderne familie i Danmark<br />
George W Leeson<br />
Oxford Institute of Ageing<br />
University of Oxford<br />
April 2011
Forord<br />
Med <strong>den</strong>ne rapport præsenterer vi resultaterne af et forskningsprojekt <strong>om</strong> <strong>rolle</strong>n af bedstefædrene i<br />
<strong>den</strong> moderne familie i Danmark.<br />
Projektet blev udviklet s<strong>om</strong> en opfølgning til et større EU- finansieret forsknings og trænings<br />
program <strong>om</strong> bedsteforældre, idet det blev klart i løbet af det arbejde, at bedstefædrene var mere eller<br />
mindre usynlige i forskningen på dette felt.<br />
Det samlede projekt har to dele, idet der første er gennemført en større undersøgelse i Storbritannien<br />
og derefter en mindre undersøgelse i Danmark. Den metodologiske fremgangsmåde er blevet<br />
udviklet s<strong>om</strong> en del af undersøgelsen i England og senere anvendt i <strong>den</strong> danske del af projektet.<br />
Kun resultaterne fra <strong>den</strong> danske del af det samlede projekt præsenteres i <strong>den</strong>ne rapport.<br />
I Storbritannien er projektet blevet finansieret af Leverhulme, og jeg har arbejdet sammen med Dr<br />
Robin Mann, s<strong>om</strong> nu er ansat på universitetet i Bangor i Wales. Denne del af det samlede projekt<br />
<strong>om</strong>fatter både en kvantitativ og en kvalitativ k<strong>om</strong>ponent. Den kvantitative k<strong>om</strong>ponent består af en<br />
spørgeskemaundersøgelse blandt skolebørn og deres forældre, og <strong>den</strong> kvalitative k<strong>om</strong>ponent består<br />
af et antal dybde personlige interview med bedstefædre (til dels rekrutteret via børnene) - strukturen<br />
af disse dybde interview med bedstefædrene er baseret på resultaterne af analyserne af<br />
spørgeskemaerne fra børnene og deres forældre for så vidt angår forhold til og aktiviteter med<br />
bedstefædrene, sådan s<strong>om</strong> disse opleves af børnene og forældrene.<br />
I Danmark er <strong>den</strong>ne forskning blevet finansieret af <strong>Ældre</strong> <strong>Sagen</strong>, men her er der kun gennemført<br />
<strong>den</strong> kvalitative k<strong>om</strong>ponent, og det er disse kvalitative resultater, s<strong>om</strong> præsenteres i <strong>den</strong>ne rapport.<br />
Dog er visse erfaringer fra undersøgelsen i Storbritannien anvendt i arbejdet i Danmark (f.eks.<br />
udformningen af interviewgui<strong>den</strong>).<br />
Indledningsvis i de første tre kapitler præsenterer vi <strong>den</strong> forskningsmæssige baggrund for netop<br />
dette forskningsprojekt. I kapitel 4 gennemgås dette projekt, baggrund og metoder, mens<br />
resultaterne præsenteres i kapitel 5.<br />
2
En stor tak til både Leverhulme og <strong>Ældre</strong> <strong>Sagen</strong> for deres økon<strong>om</strong>iske støtte til projektet, til Robin<br />
Mann for hans indsats på projektet i Storbritannien, og til alle i <strong>Ældre</strong> <strong>Sagen</strong> s<strong>om</strong> har hjulpet med at<br />
kunne gennemføre projektet, specielt Hanne Meyer, forman<strong>den</strong> for <strong>Ældre</strong> <strong>Sagen</strong> i Esbjerg, Ole<br />
Thisted, formand i Gentofte, og Mogens Karup, forman<strong>den</strong> i København, s<strong>om</strong> alle har hjulpet med<br />
at i<strong>den</strong>tificere de fleste af bedstefædrene til interview.<br />
Og en stor tak til alle bedstefædrene s<strong>om</strong> har delagtiggjort os i deres oplevelser s<strong>om</strong> bedstefædre.<br />
George W. Leeson<br />
Oxford<br />
April 2011<br />
3
Indhold<br />
Resumé<br />
1. Introduktion<br />
2. Forventninger til <strong>rolle</strong>n s<strong>om</strong> bedsteforældre<br />
3. Bedstemødre og bedstefædre – både/og men også enten/eller<br />
4. At forstå dynamikken af bedstefædre <strong>rolle</strong>n i moderne familier<br />
4.1 Baggrund<br />
4.2 Formål<br />
4.3 Metoder<br />
5. Bedstefædre i <strong>den</strong> moderne familie – resultaterne fra Danmark<br />
5.1 Indledning – familiei<strong>den</strong>titet og familiesolidaritet<br />
5.2 De danske bedstefædre<br />
5.3 Overordnede betragtninger<br />
5.4 Strukturen<br />
5.4.A. Det at være bedstefar<br />
5.4.B. Andre bedstefædre og de fraværende generationer af mænd<br />
5.4.C. Forholdet til børnebørnene<br />
5.4.D. Det gode og det mindre gode ved at være bedstefar<br />
5.4.E. Det sociale forhold til bedstefædre i dagens Danmark<br />
5.5 Case study – ”Jeg kan skumme flø<strong>den</strong>, men det er ikke altid så nemt endda….”<br />
6. Konklusioner<br />
7. Bibliografi<br />
4
Bilag I Spørgeguide til de enkelte interview med bedstefædre<br />
5
Resumé<br />
Formålet med nærværende forskningsprojektet er på <strong>den</strong> ene side at belyse <strong>bedstefædrenes</strong> <strong>rolle</strong> i<br />
<strong>den</strong> moderne familie i Danmark og på <strong>den</strong> an<strong>den</strong> side at belyse eventuelle forskelle i <strong>rolle</strong>n mellem<br />
<strong>den</strong> yngre og <strong>den</strong> ældre generation af bedstefædre. Endvidere vil <strong>den</strong>ne forskning bidrag til en<br />
forståelse af <strong>rolle</strong>n s<strong>om</strong> bedstefar s<strong>om</strong> en del af <strong>den</strong> mandlige aldring. Mere præcist ønsker vi at<br />
undersøge, hvordan bedstefædrene bidrager til plejen og pasningen af børnebørn men også hvilke<br />
mentor<strong>rolle</strong>r, de har i forhold til børnebørn. Heri ligger der implicit et ønske <strong>om</strong> at undersøge<br />
eventuelle forskelle i <strong>bedstefædrenes</strong> <strong>rolle</strong>r og adfærd i forhold til piger og drenge. Derudover<br />
ønsker vi at undersøge betydning af det at være bedstefar for mænd fra henholdsvis en yngre og en<br />
ældre generation af bedstefædre.<br />
<strong>Undersøgelse</strong>ns bedstefædre er i<strong>den</strong>tificeret i to forskellige <strong>om</strong>råder, nemlig Esbjerg-<strong>om</strong>rådet og<br />
Hovedstads<strong>om</strong>rådet. I begge <strong>om</strong>råder er der gennemført interview med bedstefædre fra <strong>den</strong> yngre<br />
(født efter 1946) og <strong>den</strong> ældre (født før 1946). Interviewene blev gennemført i 2009-2010. Disse to<br />
<strong>om</strong>råder er udvalgt med henblik på at give en både geografisk men også socio-økon<strong>om</strong>isk spredning<br />
i materialet, dog u<strong>den</strong> at forholde sig repræsentativt for hele landet.<br />
De interviewede bedstefædre viser sig også at repræsentere forskellige socio-økon<strong>om</strong>iske grupper<br />
varierende fra ufaglærte bedstefædre til universitetsuddannede bedstefædre. Derudover er der<br />
bedstefædre i ”traditionelle” familier og bedstefædre i ”splittede” familier, liges<strong>om</strong> der er såvel<br />
bedstefædre i <strong>rolle</strong>n s<strong>om</strong> biologisk bedstefar s<strong>om</strong> bedstefædre i <strong>rolle</strong>n s<strong>om</strong> ”pap” bedstefar.<br />
Der er gennemført i alt 49 dybde interviews – 26 i Esbjerg-<strong>om</strong>rådet og 23 i Hovedstads<strong>om</strong>rådet. I<br />
begge <strong>om</strong>råder er der <strong>om</strong>kring halvdelen født før 1946 og halvdelen født efter 1946.<br />
Forskning <strong>om</strong> bedsteforældrenes <strong>rolle</strong> i familien <strong>om</strong>handler for det meste <strong>den</strong> <strong>rolle</strong>, s<strong>om</strong><br />
bedstemødrene har – bedstefædrene er oftest i skyggen af deres ægtefæller (Baranowski 1985;<br />
Cunningham-Burley 1984; Roberto, Allen & Bleiszner 2001; Russell 1986), og det er sjæl<strong>den</strong>t, at<br />
de selv har været genstand for forskningen (Kivet 1985, 1991; Scraton & Holland 2006; Waldrop et<br />
al 1999). Alligevel giver <strong>den</strong>ne eksisterende forskning et indtryk af, at <strong>bedstefædrenes</strong> <strong>rolle</strong> er<br />
forskellig fra bedstemødrenes <strong>rolle</strong>, og at deres forhold til børnebørnene er anderledes.<br />
6
Bedstemødrenes <strong>rolle</strong>r kategoriseres s<strong>om</strong> bedstemødre s<strong>om</strong> plejere, bedstemødre s<strong>om</strong> erstatning<br />
for en partner, bedstemødre s<strong>om</strong> erstatning for en forældre, og bedstemødre s<strong>om</strong> familiens<br />
samlingspunkt (Harper et al 2004).<br />
Fra materialet i det nuværende forskningsprojekt <strong>om</strong> bedstefædrene kan i<strong>den</strong>tificeres både lignende<br />
og forskellige adfærd for bedstefædrene, s<strong>om</strong> vi har interviewet. For eksempel går <strong>den</strong> moderne<br />
bedstefar i Danmark helhjertet ind s<strong>om</strong> plejer – han henter og bringer fra skole eller institution, han<br />
laver mad og leger, og han skifter ble og putter med godnathistorier. Den moderne bedstefar kan<br />
også være en erstatning for en forælder, hvilket typisk sker, når en datter er alene med børnene. Og<br />
<strong>den</strong> moderne bedstefar er et samlingspunkt i familien. Dog er der ikke noget i dette materiale, der<br />
giver indtryk af <strong>den</strong> moderne bedstefar s<strong>om</strong> erstatning for en partner (i an<strong>den</strong> forstand end at han<br />
kan påtage sig en far-<strong>rolle</strong>).<br />
Neugarten & Weinstein (1964) i<strong>den</strong>tificerede fem <strong>rolle</strong>kategorier for bedsteforældre:<br />
- en formel <strong>rolle</strong><br />
- en <strong>rolle</strong> på afstand<br />
- en legeonkel <strong>rolle</strong><br />
- en <strong>rolle</strong> baseret på visd<strong>om</strong> og erfaring<br />
- erstatnings forældre,<br />
og i alle tilfælde konkluderede de, at <strong>bedstefædrenes</strong> <strong>rolle</strong>r var formelle og på afstand, mens<br />
bedstemødrenes <strong>rolle</strong> var tætte og følelsesladet, noget, s<strong>om</strong> de mente, kunne afspejle tidligere<br />
generationers fordeling af <strong>rolle</strong>r i produktionssamfundet (Hagestad 1985; Marsh & Arber 1992;<br />
Parsons & Bales 1956).<br />
Det må konkluderes, at <strong>den</strong> moderne bedstefar i Danmark passer ikke til <strong>den</strong>ne profilering, og det<br />
gælder både de yngre og de ældre bedstefædre i vores materiale.<br />
Resultaterne fra vores materiale ligner mere nogle spekulative udtalelser fra blandt andet Arthur et<br />
al (2003), Dench & Ogg (2002), Harper & Ruicheva (2004) og Waldrop et al (1999), s<strong>om</strong> ser <strong>den</strong>ne<br />
fortolkning af <strong>bedstefædrenes</strong> <strong>rolle</strong> s<strong>om</strong> mekanisk og alt for simpelt, og de antyder, at <strong>rolle</strong>n i<br />
7
ealiteten er meget mere k<strong>om</strong>pliceret og meget mere <strong>om</strong>fattende. Disse fornemmelser fra tidligere<br />
forskning betyder, at en mere følelsesmæssig <strong>rolle</strong> skulle forventes s<strong>om</strong> et resultat af mæn<strong>den</strong>es<br />
ændrede maskulinitet efterhån<strong>den</strong> s<strong>om</strong> de bliver ældre.<br />
Om det er en ændring af deres maskulinitet s<strong>om</strong> sådan, s<strong>om</strong> vi kan konstatere i vores materiale, er<br />
svært at konkludere, men der er til gengæld klare udtalelser fra bedstefædrene selv <strong>om</strong> ændringer i<br />
forhold til deres <strong>rolle</strong> s<strong>om</strong> far. Kort sagt går disse ændringer på, at de ikke længere har <strong>den</strong><br />
(maskuline) <strong>rolle</strong> s<strong>om</strong> forsørger, hvilket i alt sin enkelthed betyder, at de har tid. Og <strong>den</strong> tid bruger<br />
de i høj grad i forhold til børnebørnene.<br />
Zeilig & Harper (2000) påpegede, at der intet forskningsmæssigt belæg er for, at der er et<br />
lighedstegn mellem en bedsteforælder og en bedstemor, og at bedstemødre har et varmere og<br />
tættere forhold til deres børnebørn (Cherlin & Furstenberg 1985; Hagerstad 1986). Andre noterede,<br />
at bedstemødre har en hyppigere kontakt med børnebørn (Beltran 2000), og at bedstemødre i alle<br />
aspekter af <strong>rolle</strong>n s<strong>om</strong> bedsteforældre har større indflydelse (Roberto & Stroes 1995; Kornhaber &<br />
Woodward 1997; Fuller-Th<strong>om</strong>son et al 1997). Roberto et al (2001) understreger, at bedstefædrene<br />
har en (begyn<strong>den</strong>de) stor mentor-<strong>rolle</strong> i forhold til børnebørn, men at <strong>den</strong>ne <strong>rolle</strong> overses til fordel<br />
for pleje<strong>rolle</strong>n, s<strong>om</strong> d<strong>om</strong>ineres af bedstemødrene. I <strong>den</strong>ne moderne ofte splittet familie vidste det<br />
sig, at både bedstemødre og bedstefædre har en betydningsfuld <strong>rolle</strong> i forhold til især enlige mødre<br />
(Radin et al 1991).<br />
Vores materiale går imidlertid imod det meste af disse idéer for så vidt angår <strong>den</strong> tætte og hyppige<br />
kontakt og <strong>den</strong> store indflydelse, s<strong>om</strong> bedstemødrene alene antages at have.<br />
Fra vores materiale kan vi trække nogle overordnede forhold, s<strong>om</strong> kendetegner og beskriver<br />
<strong>bedstefædrenes</strong> <strong>rolle</strong> i <strong>den</strong> moderne familie i Danmark, men hver historie indeholder endvidere<br />
enkelte aspekter, s<strong>om</strong> er mere individ-specifikke, men s<strong>om</strong> alle fortæller <strong>om</strong> livet s<strong>om</strong> bedstefar.<br />
Der findes ikke signifikante forskelle mellem bedstefædrene i Esbjerg <strong>om</strong>rådet og i<br />
Hovedstads<strong>om</strong>rådet.<br />
Ser vi på de overordnede forhold, giver materialet tydeligvis et indtryk af aktive, engageret, glæde<br />
bedstefædre på tværs af alder og på tværs af en række andre socio-økon<strong>om</strong>iske og demografiske<br />
8
forhold. Det er interessant at bemærke, at der blandt disse generationer af bedstefædre ikke er de<br />
markante generationsforskelle. Således er både de ældre og yngre bedstefædre engageret, aktive og<br />
glæde ved <strong>rolle</strong>n s<strong>om</strong> bedstefar. Begge grupper mener, de har en <strong>rolle</strong> i familien s<strong>om</strong> bedstefar og at<br />
<strong>rolle</strong>n er vigtig for dem og for familien. De forsøger u<strong>den</strong> at være opdragende at give børnebørnene<br />
noget der kan hjælpe dem i livet – vi<strong>den</strong>, holdninger, meninger.<br />
Generationsforskelle synes imidlertid at være mere markante mellem disse bedstefædre og deres<br />
egne fædre og bedstefædre. Det k<strong>om</strong>mer til udtryk både med hensyn til <strong>rolle</strong>n men også med<br />
hensyn til mulighederne. Nuti<strong>den</strong>s bedstefædre er ikke gamle. Men det var forti<strong>den</strong>s, sådan s<strong>om</strong> de<br />
gennemgående huskes af de interviewede. Nuti<strong>den</strong>s bedstefædre er ”yngre” og sundere og kan<br />
derfor – stort set u<strong>den</strong> undtagelse – deltage meget aktivt i aktiviteterne med børnebørnene.<br />
Der er mange interessante observationer fra materialet blandt andet når bedstefædrene spørges,<br />
hvordan det føltes, <strong>den</strong> gang de for første gang fik at vide, de skulle være bedstefar. Der gives<br />
mange forskellige svar fra pragtfuldt til tankevækkende; fra et chok til overvæl<strong>den</strong>de glæde og<br />
begejstring; fra en varm fornemmelse af at føre slægten videre til personlig i<strong>den</strong>titetskrise. Og<br />
i<strong>den</strong>titetskrisen rammer nogle af dem, der blev bedstefar i en relativ ung alder – at være bedstefar<br />
sammenlignes med at være gammel, og de føler sig ikke gamle.<br />
Det er interessant, fordi det afspejler både en personlig holdning men også en samfundsmæssig<br />
holdning. Mens vi samfundsmæssigt har bekæmpet de stereotypiske billeder af gamle mennesker og<br />
alderd<strong>om</strong>, virker det s<strong>om</strong> <strong>om</strong> de stereotypiske billeder af og holdninger til bedstefædre trives.<br />
Meget af <strong>den</strong> eksisterende forskning <strong>om</strong>kring bedsteforældrene vedrører son sagt bedstemødrene.<br />
Bedstefædrene har været usynlige i <strong>den</strong>ne forskning – i bedste fald har de optrådte i skyggen af<br />
deres ægtefæller. Men det er klart i <strong>den</strong> danske sammenhæng, at bedstefædre har en selvstændig<br />
i<strong>den</strong>titet og en selvstændig <strong>rolle</strong> s<strong>om</strong> bedstefædre – deres nye <strong>rolle</strong> og i<strong>den</strong>titet k<strong>om</strong>mer ikke<br />
igennem bedstemødrene. Men der kan være aktiviteter, s<strong>om</strong> de overlader til bedstemødrene – for<br />
eksempel når pigerne gerne vil på bytur for at shoppe.<br />
Materialet er interessant både for så vidt angår <strong>bedstefædrenes</strong> <strong>rolle</strong> i <strong>den</strong> moderne familie i<br />
Danmark, men også s<strong>om</strong> et spæn<strong>den</strong>de indblik i <strong>den</strong> moderne familie og <strong>den</strong>s mange<br />
9
konstellationer og hvordan bedsteforældrenes <strong>rolle</strong> næsten fremtræder s<strong>om</strong> en konstant – de er der,<br />
de støtter, de tager ikke sider i forhold til børnebørnene. I materialet er der <strong>den</strong> traditionelle familie<br />
u<strong>den</strong> enlige mødre eller skilte børn; og der er <strong>den</strong> moderne familie med enlige mødre og skilte børn<br />
og gift-igen børn. Familier med mine børn, dine børn og vores børn i alle mulige sammensætninger.<br />
Og i dem alle står bedsteforældrene klar til at støtte. De forsøger at overk<strong>om</strong>me de vanskeligheder<br />
der kan være - både fysiske og følelsesmæssige. Er der store afstande, udnytter de ti<strong>den</strong> sammen<br />
med børnebørnene optimalt og så ofte s<strong>om</strong> muligt. Er der følelsesmæssige forhold (f.eks. skilte<br />
børn), forsøger de at udfylde <strong>rolle</strong>n s<strong>om</strong> bedsteforældre alligevel, selv<strong>om</strong> det ikke altid lykkes.<br />
Ti<strong>den</strong> er noget der nævnes af stort set alle de interviewede bedstefædre. Ti<strong>den</strong> er det de har meget<br />
af, og det er en vigtig dimension i deres <strong>rolle</strong> s<strong>om</strong> bedstefar. De har ti<strong>den</strong> til børnebørnene. Det er<br />
tid, s<strong>om</strong> børnebørnenes forældre ikke har. Og mere slående fra historierne er, at det er tid de ikke<br />
selv havde til deres egne børn. Og det fortryder de på <strong>den</strong> ene side i forholds til deres børn, men de<br />
elsker det på <strong>den</strong> an<strong>den</strong> side i forhold til deres børnebørn.<br />
Livet s<strong>om</strong> bedstefar – sådan s<strong>om</strong> vi har kunnet læse det i interviewmaterialet – er spæn<strong>den</strong>de,<br />
givende og fyldt med følelser og glæde, dog også med frustrationer en gang imellem.<br />
10
1. Introduktion<br />
I løbet af de seneste årtier og i takt med befolkningens aldring er der blevet gennemført en ret så<br />
<strong>om</strong>fattende forskning <strong>om</strong> bedsteforældre og <strong>om</strong> bedsteforældrenes <strong>rolle</strong>r i familien, specielt i USA<br />
men efterhån<strong>den</strong> også i Europa. Den stigende forskningsmæssige interesse i bedsteforældre kan<br />
tolkes enten s<strong>om</strong> en naturlig konsekvens af ændringerne i familiens struktur og <strong>rolle</strong>, eller s<strong>om</strong> en<br />
konsekvens af <strong>den</strong> stigende marginalisering af ældre i det moderne samfund, hvilket har betydet, at<br />
ældre har konstrueret en <strong>rolle</strong>. Uanset årsagerne til <strong>den</strong> forskning har det medført, at vi har en bedre<br />
forståelse af, hvad det betyder at være bedsteforældre set både fra familiens side men også fra<br />
individets side (Neugarten & Weinstein 1964; Bengtson & Robertson 1985; Kornhaber 1996;<br />
Szinovacz 1998), men alligevel har forskning <strong>om</strong> bedsteforældrene fokuseret primært på<br />
bedstemødre i støtte- og pleje<strong>rolle</strong>n (Harper 2005), og det gælder også i Danmark (Blaakilde 2002,<br />
2006).<br />
Med andre ord har bedstefædrene været mere eller mindre usynlige i forskningen <strong>om</strong><br />
bedsteforældre. Hvordan kan det være? En af årsagerne til <strong>den</strong>ne usynlighed ligger i<br />
forskningsresultaternes selvforstærkende karakter, s<strong>om</strong> gentagne gange viser, at det er<br />
bedstemødrene, s<strong>om</strong> d<strong>om</strong>inerer, mens bedstefædrene i bedste fald spiller en bi<strong>rolle</strong> i udkanten af<br />
familielivet og hos børnebørn. Kunne det således være, at <strong>rolle</strong>n s<strong>om</strong> bedsteforældre simpelthen er<br />
blevet så feminiseret, at de <strong>rolle</strong>r, s<strong>om</strong> bedstefædrene påtager sig, ikke er blevet undersøgt – snarere<br />
end at de ingen <strong>rolle</strong>r har? På en an<strong>den</strong> måde har forskningen viste, at mæn<strong>den</strong>es i<strong>den</strong>titet generelt<br />
er blevet defineret ud fra betydning af lønnet arbejde. Med andre ord k<strong>om</strong>mer i<strong>den</strong>titeten for mænd<br />
igennem deres stilling (Morgan 1992; Connell 2005). Senere i livet fokuserer mæn<strong>den</strong>e imidlertid<br />
bare på at have noget meningsfyldt at lave efterhån<strong>den</strong> s<strong>om</strong> det lønnede arbejde er forsvundet<br />
(Davidson, Daly & Arber 2003a). Kan man s<strong>om</strong> bedstefar skabe en meningsfyldt i<strong>den</strong>titet for ens<br />
selv baseret på, at man er bedstefar? Her kan der dog være tale <strong>om</strong> noget af et paradoks for ældre<br />
mænd, s<strong>om</strong> bliver bedstefædre (Davidson, Dal & Arber 2003b). Paradokset opstår fordi de nye<br />
bedstefædre udviser en blød side i forholdet med børnebørnene, mens de af <strong>om</strong>ver<strong>den</strong> – og måske<br />
af sig selv – s<strong>om</strong> bedstefædre ses i <strong>den</strong> mere traditionelle <strong>rolle</strong> s<strong>om</strong> <strong>den</strong> kloge mand.<br />
At være bedstefar er ikke en ny <strong>rolle</strong> for mænd, men det ar angiveligt en <strong>rolle</strong> under konstant<br />
forandring. Demografien – herunder familiedemografi – har ændret sig markant si<strong>den</strong> <strong>den</strong> an<strong>den</strong><br />
11
ver<strong>den</strong>skrig i de udviklede økon<strong>om</strong>ier, inklusiv Danmark (Leeson 2001, 2002, 2005, 2005a), og<br />
s<strong>om</strong> en del af <strong>den</strong>ne udvikling har vi oplevet, at både ti<strong>den</strong> s<strong>om</strong> bedsteforældre og antallet af<br />
bedsteforældre har vokset – og samtidigt har <strong>rolle</strong>rne måske også ændret sig.<br />
Således viser tal for England, at <strong>om</strong>kring en tredjedel af befolkningen er bedsteforældre og at ti<strong>den</strong><br />
s<strong>om</strong> bedsteforældre udgør i gennemsnit 25 år, og endvidere bliver <strong>om</strong>kring 75 procent af<br />
befolkningen på et eller andet tidspunkt bedsteforældre (Harper 2005; Dench, Ogg & Th<strong>om</strong>pson<br />
1999). Beregninger for Danmark viser, at en kvinde i dag, hvis datter føder for første gang s<strong>om</strong> 29-<br />
årige, kan forvente at være bedstemor i næsten 30 år (egne beregninger baseret på tal fr<strong>om</strong><br />
Danmarks Statistik <strong>om</strong> gennemsnitsalderen ved 1. fødsel for kvinder i hhv. 2008 og 1979 og <strong>om</strong><br />
<strong>den</strong> forventede restlevetid for en 54-årig kvinde) – det svarer til næsten en tredjedel af ens liv s<strong>om</strong><br />
bedstemor. Grundet mæn<strong>den</strong>es overdødelighed og højere alder end sin ægtefælle vil disse tal være<br />
lidt lavere for en gennemsnits bedstefar, men alligevel taler vi <strong>om</strong> en stor del af ens liv i <strong>den</strong>ne <strong>rolle</strong>.<br />
Således bliver gennemsnitsdanskere i dag bedsteforældre i 50’erne mens vi endnu er meget aktiv på<br />
en række <strong>om</strong>råder – og derfor bliver <strong>rolle</strong>n s<strong>om</strong> bedsteforældre potentielt vigtigere end men også<br />
forskelligt fra <strong>rolle</strong>n for tidligere tiders bedsteforældre. I flere lande ser vi endda politiske tiltag, der<br />
skal forsikre og forstærke bedsteforældrenes <strong>rolle</strong> i familien, nok især med hensyn til børnepasning<br />
for at give mødrene især lettere adgang til uafbrudt tilknytning til arbejdsmarkedet (Dench & Ogg<br />
2002; Wheelock & Jones 2002; Harper et al 2004).<br />
Den eksisterende forskning <strong>om</strong> <strong>rolle</strong>n s<strong>om</strong> bedsteforældre (mest fra USA og England og mest<br />
vedrørende bedstemødrene) viser tætte følelsesmæssige forhold mellem bedsteforældregenerationen<br />
og børnebørn – forhold der gavner begge generationer (f.eks. Harwood, Hewstone, Paolini & Voci<br />
2005) og forhold s<strong>om</strong> værdsættes i <strong>den</strong> moderne familie (f.eks. Silverstein & Marenco 2001). Men<br />
bedstefædrene synes at være usynlige i <strong>den</strong>ne forskning. I bedste fald findes de i kraft af<br />
bedstemødrene. De opererer så at sige i skyggen af deres ægtefælle.<br />
Denne rapport belyser ved hjælp af dybdeinterviews <strong>bedstefædrenes</strong> <strong>rolle</strong> i <strong>den</strong> moderne familie i<br />
Danmark. De indle<strong>den</strong>de kapitler 2 og 3 gennemgår <strong>den</strong>ne eksisterende vi<strong>den</strong> fra <strong>den</strong> internationale<br />
forskning på <strong>om</strong>rådet, og <strong>den</strong>ne gennemgang understreger <strong>bedstefædrenes</strong> usynlighed i <strong>den</strong>ne<br />
forskning. Kapitel 4 gennemgår <strong>den</strong> metodiske fremgangsmåde for <strong>den</strong>ne studie, mens kapitel 5<br />
12
præsenterer resultaterne. Strukturen af <strong>den</strong>ne præsentation af resultaterne forholder sig til <strong>den</strong><br />
struktur, der anvendes i interviewene med hensyn til temaer (se Bilag I). Resultaterne vil blive<br />
underbygget og eksemplificeret ved hjælp af citater fra interviewene. Kapitel 6 drager de<br />
overordnede konklusioner vedrørende <strong>bedstefædrenes</strong> <strong>rolle</strong> i <strong>den</strong> moderne familie i Danmark.<br />
13
2. Forventningerne til <strong>rolle</strong>n s<strong>om</strong> bedsteforældre<br />
Lad os indledningsvis, in<strong>den</strong> vi præsenterer resultaterne af netop <strong>den</strong>ne forskning <strong>om</strong><br />
<strong>bedstefædrenes</strong> <strong>rolle</strong> i <strong>den</strong> moderne danske familie, se på nogle af de faktorer, der former<br />
bedsteforældrenes <strong>rolle</strong>r og forhold i familien – <strong>rolle</strong>r og forhold s<strong>om</strong> udviser en stor og bred<br />
mangfoldighed (Bengtson 1985; Cherlin & Furstenberg 1985). At være bedsteforældre opfattes på<br />
<strong>den</strong> ene side s<strong>om</strong> en <strong>rolle</strong> u<strong>den</strong> forventninger eller på <strong>den</strong> an<strong>den</strong> side s<strong>om</strong> en <strong>rolle</strong> med stort<br />
engagement. I realiteten viser forskningen <strong>om</strong> bedsteforældrenes <strong>rolle</strong> i familien, at <strong>rolle</strong>n er både-<br />
og og alt indimellem. Ofte er det imidlertid ikke bedsteforældrene selv, s<strong>om</strong> definerer deres <strong>rolle</strong> i<br />
familien. En <strong>rolle</strong> i familien (det vil sige en <strong>rolle</strong> i forhold til andre end sig selv) bestemmes snarere<br />
af andre (læs: børn), s<strong>om</strong> i dagligdagen står overfor opgaver, s<strong>om</strong> de ikke selv magter – et typisk<br />
eksempel vil være de travle forældre, s<strong>om</strong> ikke altid kan nå at hente børnene fra institutionen eller<br />
skolen. Det er mere sjæl<strong>den</strong>t, at bedsteforældrene selv skaber og former deres <strong>rolle</strong> i familien, med<br />
mindre det er en <strong>rolle</strong> u<strong>den</strong> engagement, u<strong>den</strong> opgaver for andre, u<strong>den</strong> forpligtelser udover dem, de<br />
har i forhold til sig selv – og det opfatters her ikke s<strong>om</strong> en <strong>rolle</strong> i familien. Det er tværtimod en nok-<br />
i-sig-selv <strong>rolle</strong>, s<strong>om</strong> ikke bidrager til <strong>den</strong> større familie. En del forskning giver måske en forklaring<br />
for <strong>den</strong>ne nok-i-sig-selv <strong>rolle</strong>, idet det i mange år har været normen, at bedsteforældrene ikke<br />
blander sig i børnebørnenes opdragelse (Crawford 1981; Dench et al 1999).<br />
Alt i alt er det et problem for bedsteforældre at definere deres <strong>rolle</strong> i familien, når <strong>rolle</strong>n skal<br />
indebære en social afstand til børnebørnene (Attias-Donfut & Segalen 2002), og det er<br />
uenighederne <strong>om</strong> opdragelse, der kan være <strong>den</strong> største kilde til konflikt mellem generationerne<br />
(Attias-Donfut & Segalen 2002). Derfor bliver bedsteforældrene, der gerne ville være engageret i<br />
familien, nød til kreativt at definere deres <strong>rolle</strong> in<strong>den</strong> for grænserne af det forventede (Th<strong>om</strong>pson et<br />
al 1990).<br />
S<strong>om</strong> beskrevet af Harper (2005) er der en række forhold, der kan påvirke bedsteforældrenes <strong>rolle</strong> i<br />
forhold til børnebørn. Det drejer sig <strong>om</strong> bedsteforældrenes alder og helbred, <strong>om</strong> det er barnets<br />
bedsteforældre på morens eller farens side, <strong>den</strong> fysiske afstand mellem husstan<strong>den</strong>e, og hvor lang<br />
tid de har været bedsteforældre. Netop <strong>den</strong> alder, man har, og <strong>den</strong> tid, man lever i, på det tidspunkt,<br />
man bliver bedsteforældre, kan afgøre <strong>den</strong> <strong>rolle</strong>, man påtager sig eller bliver givet s<strong>om</strong><br />
14
edsteforældre (Kaufman & Elder 2003). Ligeledes kan der være forskel mellem <strong>rolle</strong>n i forhold til<br />
det første barnebarn og de efterfølgende børnebørn.<br />
Ens socialstatus synes også at påvirke <strong>rolle</strong>n s<strong>om</strong> bedsteforældre (Gauthier 2002). I de lavere<br />
sociale lag finder vi ifølge Gauthier (2002) bedsteforældrene med en <strong>rolle</strong> s<strong>om</strong> en slags erstatning<br />
for forældrene – disse bedsteforældre bor ofte i nærhe<strong>den</strong> af børnebørn og fokuserer på det<br />
hjemlige. I de højere social lag finder vi de bedsteforældre med mindre kontakt til børnebørn, fordi<br />
<strong>rolle</strong>n s<strong>om</strong> bedsteforældre skal tilpasses deres <strong>om</strong>fattende social aktiviteter u<strong>den</strong> for hjemmet. På en<br />
måde udtrykker disse to <strong>rolle</strong>typer forskellige grader af uafhængighed senere i livet, hvor man også<br />
(tilfældigvis) er blevet bedsteforældre.<br />
Til sidst skal vi ikke glemme, hvordan ens oplevelser af ens egne bedsteforældre og af ens forældre<br />
s<strong>om</strong> bedsteforældre til ens egne børn har indflydelse på, hvordan man definerer sin egen <strong>rolle</strong> s<strong>om</strong><br />
bedsteforældre (Bengtson 1985), hvad enten man afspejler disse oplevede <strong>rolle</strong>r eller tager afstand<br />
fra dem i <strong>den</strong> <strong>rolle</strong>, man definerer for ens selv.<br />
15
3. Bedstemødre og bedstefædre – både/og men også enten/eller<br />
S<strong>om</strong> antydet <strong>om</strong>fatter <strong>den</strong> eksisterende forskning <strong>om</strong> bedsteforældrenes <strong>rolle</strong> i familien mest af alt<br />
<strong>den</strong> <strong>rolle</strong>, s<strong>om</strong> bedstemødrene har – bedstefædrene er i bedste fald oftest i skyggen af deres<br />
ægtefæller (Baranowski 1985; Cunningham-Burley 1984; Roberto, Allen & Bleiszner 2001; Russell<br />
1986). Kun sjæl<strong>den</strong>t har deres egne selvstændige <strong>rolle</strong> været forskningens fokus (Kivet 1985, 1991;<br />
Scraton & Holland 2006; Waldrop et al 1999). Trods <strong>den</strong>ne begrænsede forskning <strong>om</strong><br />
<strong>bedstefædrenes</strong> <strong>rolle</strong> i familien er der en antydning i <strong>den</strong> eksisterende forskning af, at <strong>rolle</strong>n er<br />
forskellig fra bedstemødrenes <strong>rolle</strong> og at deres forhold til børnebørnene er anderledes.<br />
På en måde kan de <strong>rolle</strong>r, s<strong>om</strong> bedstemødrene har, bruges s<strong>om</strong> en standard og <strong>bedstefædrenes</strong> <strong>rolle</strong>r<br />
kan således måles mod disse. For eksempel, viser Harper et al (2004), at bedstemødrenes <strong>rolle</strong>r kan<br />
kategoriseres s<strong>om</strong> bedstemødre s<strong>om</strong> plejere, bedstemødre s<strong>om</strong> erstatning for en partner,<br />
bedstemødre s<strong>om</strong> erstatning for en forældre, og bedstemødre s<strong>om</strong> familiens samlingspunkt, og vi<br />
kan forsøge at i<strong>den</strong>tificere lignende eller forskellige adfærd for bedstefædre.<br />
Tidligere forskning (Neugarten & Weinstein 1964) i<strong>den</strong>tificerede fem <strong>rolle</strong>kategorier for<br />
bedsteforældre:<br />
- en formel <strong>rolle</strong><br />
- en <strong>rolle</strong> på afstand<br />
- en legeonkel <strong>rolle</strong><br />
- en <strong>rolle</strong> baseret på visd<strong>om</strong> og erfaring<br />
- erstatnings forældre,<br />
hvor de to førstenævnte <strong>rolle</strong>r er de mest almindelige. I alle tilfælde var <strong>bedstefædrenes</strong> <strong>rolle</strong>r mere<br />
formel og på afstand end bedstemødrenes, og man kunne derfor forvente, at bedstemødrenes <strong>rolle</strong><br />
var mere ”hands on” eller med andre ord bliver bedstemødrenes <strong>rolle</strong> mere følelsesladet mens<br />
<strong>bedstefædrenes</strong> <strong>rolle</strong> er mere mekanisk, noget der kan siges at afspejle tidligere generationers<br />
fordeling af <strong>rolle</strong>r i produktionssamfundet (Hagestad 1985; Marsh & Arber 1992; Parsons & Bales<br />
1956). Men fastholdes disse <strong>rolle</strong>r af yngre generationer af bedstefædre?<br />
16
Bedstemødrenes centrale <strong>rolle</strong> er måske ikke overraskende i lyset af <strong>den</strong> mere generelle opfattelse<br />
af kvindernes centrale <strong>rolle</strong> i familien, således at kontakt mellem familiens forskellige generationer<br />
er noget, der organiseres og vedligeholdes af kvinder (Hagestad 1985). Herudover er der et<br />
argument, at det er forholdet mellem mor og datter, der d<strong>om</strong>inerer, når moderen bliver bedstemor,<br />
og det er endvidere <strong>den</strong>ne d<strong>om</strong>inans, der k<strong>om</strong>mer frem i forholdet mellem bedsteforældrene – med<br />
andre ord har bedsteforældrene på moderens side en mere central <strong>rolle</strong> i forhold til børnebørn end<br />
bedsteforældrene på faderens side (Mann & Leeson 2010).<br />
Noget af <strong>den</strong> nyere forskning viser imidlertid, at <strong>den</strong>ne fortolkning af <strong>bedstefædrenes</strong> <strong>rolle</strong> er alt for<br />
simpelt, og at <strong>rolle</strong>n i realiteten er meget mere k<strong>om</strong>pliceret og meget mere <strong>om</strong>fattende (Arthur et al<br />
2003; Dench & Ogg 2002; Harper & Ruicheva 2004).<br />
Således tyder <strong>den</strong> nyere forskning på, at <strong>bedstefædrenes</strong> <strong>rolle</strong> faktisk slet ikke er så mekanisk og<br />
u<strong>den</strong> følelser (Waldrop et al 1999), og at en mere følelsesmæssig <strong>rolle</strong> simpelthen er et resultat af<br />
mæn<strong>den</strong>es ændrede maskulinitet efterhån<strong>den</strong> s<strong>om</strong> de bliver ældre.<br />
Den moderne families demografi – specielt i forhold til tidligere generationer – betyder, at der er en<br />
stor generation af yngre, aktive bedstefædre, hvis <strong>rolle</strong>r i familien og forhold til yngre generationer i<br />
familien kan meget vel være markant forskellige fra tidligere generationer i kraft af <strong>den</strong> anderledes<br />
og mere engageret og involveret <strong>rolle</strong>, de har haft s<strong>om</strong> fædre – en <strong>rolle</strong>, s<strong>om</strong> de tager med sig, når<br />
de bliver bedstefædre. Det er sandsynligt, at yngre bedstefædrene er sundere og mere aktive end<br />
tidligere tiders bedstefædre, og at de har været mere engageret i deres egne børns fødsel og opvækst<br />
(Harper 2003). Derved kan disse yngre bedstefædre repræsentere en mere moderne generation af<br />
bedstefædre i forhold til tidligere generationer af bedstefædre.<br />
Omfanget af pleje og støtte, s<strong>om</strong> bedsteforældre yder til deres børn og børnebørn, undervurderes<br />
ofte (Arthur, Snape & Dench 2003; Dench & Ogg 2002). Mens størstedelen af <strong>den</strong>ne pleje og støtte<br />
ydes af bedstemødrene (en fortsættelse af <strong>den</strong>ne køns skævhed tidligere i livet), antydes det, at det<br />
at blive bedstefar medfører en stigende engagement i plejen og støtten fra <strong>bedstefædrenes</strong> side.<br />
Faktisk viser Wheelock & Jones (2002), at det afgørende i forhold til engagement i pleje og støtte til<br />
børn/børnebørn er forskellen mellem mormor/morfar på <strong>den</strong> ene side og farmor/farfar på <strong>den</strong> an<strong>den</strong><br />
side frem for forskellen mellem bedstemødre og bedstefædre.<br />
17
Det er <strong>den</strong> hypotese <strong>om</strong> forskelle mellem generationerne af bedstefædre, s<strong>om</strong> vi også ønsker at<br />
belyse ved <strong>den</strong>ne forskning udover at kortlægge <strong>rolle</strong>n s<strong>om</strong> bedstefædre i <strong>den</strong> moderne familie i<br />
Danmark. I det følgende kapitel 4 ser vi på baggrund for og opbygning af <strong>den</strong>ne forskning <strong>om</strong><br />
<strong>bedstefædrenes</strong> <strong>rolle</strong> i <strong>den</strong> moderne familie, og i kapitel 5 præsenterer vi resultater af <strong>den</strong>ne<br />
forskning. Vi anvender kvalitative metoder ved hjælp af dybtgående personlige interview med<br />
bedstefædre. Udover at præsentere de overordnede resultater vil vi eksemplificere oplevelsen af at<br />
være bedstefar ved hjælp af citater fra interviewene og en detaljeret case study.<br />
18
4. At forstå dynamikken af bedstefædre <strong>rolle</strong>n i moderne familier<br />
4.1 Baggrund<br />
I de foregående afsnit har vi gennemgået nogle af hovedresultater fra forskning <strong>om</strong><br />
bedsteforældrenes <strong>rolle</strong> i familien i de vestlige lande i de senere årtier med henblik på at sætte<br />
<strong>den</strong>ne forskning <strong>om</strong> bedstefædre i et større perspektiv.<br />
S<strong>om</strong> vi har antydet, har en største del af forskningen <strong>om</strong> bedsteforældre fokuseret på bedstemødrene<br />
eller på bedsteforældre s<strong>om</strong> et par (og dermed indirekte på bedstemødrene). Dette kan virke<br />
besynderligt både fra et sociologisk men også fra et familiepolitisk synspunkt, idet der er en<br />
stigende anerkendelse af <strong>den</strong> afgørende <strong>rolle</strong> en del bedsteforældre spiller eller gerne vil spille i<br />
familien (Drew & Smith 1999; Dench & Ogg 2002; McKay 2002; Wheelock & Jones 2002; Arthur<br />
et al 2003; Harper et al 2004). Bedstefædrenes usynlighed i forskningen skyldes i høj grad en<br />
opfattelse af dem s<strong>om</strong> fraværende i forhold til <strong>den</strong> pleje<strong>rolle</strong>, s<strong>om</strong> bedsteforældre typisk menes at<br />
have. Nyere forskning fra Oxford tyder imidlertid på, at <strong>den</strong>ne opfattelse af fraværende bedstefædre<br />
er ukorrekt og skyldes <strong>den</strong> forskningsmæssige fokusering på bedsteforældre (læs: mødre), s<strong>om</strong><br />
plejere af børnebørn, hvilket i et stereotypisk billede af <strong>rolle</strong> fordeling hører hjem i kvin<strong>den</strong> ver<strong>den</strong>.<br />
Selv<strong>om</strong> dette i sig selv kan være korrekt, det udelukker ikke, at bedstefædre har en an<strong>den</strong> <strong>rolle</strong> og et<br />
andet forhold til børnebørn, f.eks. s<strong>om</strong> mentor.<br />
Vi har også nævnt ovenfor, hvordan dem ændrede familiedemografi betyder, at der nu findes store<br />
generationer af yngre aktive bedstefædre, hvis <strong>rolle</strong> og forhold til andre i familien sandsynligvis kan<br />
blive forskellig fra <strong>den</strong> <strong>rolle</strong> og de forhold, s<strong>om</strong> tidligere generationer af bedstefædre har haft, i<br />
kraft af deres engagerede og involverede <strong>rolle</strong> s<strong>om</strong> fædre – faktisk er <strong>den</strong> nuværende af bedstefædre<br />
i 50- og 60-års alderen var <strong>den</strong> første generation af fædre, s<strong>om</strong> aktivt var en del af deres børns<br />
fødsel, pleje og opdragelse (Harper 2004). Ved at undersøge disse generationer s<strong>om</strong> bedstefædre og<br />
sammenligne dem med de ældre bedstefædre får vi en mulighed for at belyse forskellen mellem en<br />
traditionelle og moderne generation af bedstefædre.<br />
Zeilig & Harper (2000) påpegede, at det antages u<strong>den</strong> forskningsmæssigt belæg, at der er en<br />
lighedstegn mellem en bedsteforældre og en bedstemor, og (igen u<strong>den</strong> forskningsmæssigt belæg)<br />
fremhæves det gang på gang, at bedstemødre har et varmere og tættere forhold til deres børnebørn<br />
19
(Cherlin & Furstenberg 1985; Hagerstad 1986), mens andre noterer, at bedstemødre har en<br />
hyppigere kontakt med børnebørn (Beltran 2000). Faktisk virker det overvæl<strong>den</strong>de s<strong>om</strong> <strong>om</strong><br />
bedstemødre i alle aspekter af <strong>rolle</strong>n s<strong>om</strong> bedsteforældre har større indflydelse (Roberto & Stroes<br />
1995; Kornhaber & Woodward 1997; Fuller-Th<strong>om</strong>son et al 1999). Lidt senere understreger Roberto<br />
& Stroes (2001), at bedstefædrene har en (begyn<strong>den</strong>de) stor mentor-<strong>rolle</strong> i forhold til børnebørn,<br />
men at netop <strong>den</strong>ne form for <strong>rolle</strong> overses til fordel for pleje<strong>rolle</strong>n, s<strong>om</strong> typisk d<strong>om</strong>ineres af<br />
bedstemødrene. I <strong>den</strong>ne moderne ofte splittet familie kan både bedstemødre og bedstefædre har en<br />
betydningsfuld <strong>rolle</strong> i forhold til især enlige mødre (Radin et al 1991).<br />
Mens forskningen indtil videre med andre ord har overset <strong>bedstefædrenes</strong> <strong>rolle</strong> (for <strong>den</strong> falder u<strong>den</strong><br />
for <strong>den</strong> kvinde-d<strong>om</strong>inerede d<strong>om</strong>æne af pleje), er der en begyn<strong>den</strong>de anerkendelse af <strong>bedstefædrenes</strong><br />
potentiale <strong>rolle</strong> i forhold til børnebørn, og det er bl.a. dette forhold, s<strong>om</strong> netop <strong>den</strong>ne forskning også<br />
forsøger at belyse.<br />
4.2 Formål<br />
Formålet er derfor på <strong>den</strong> ene side at belyse <strong>bedstefædrenes</strong> <strong>rolle</strong> i <strong>den</strong> moderne familie i Danmark<br />
(og sammenligne vores resultater med <strong>den</strong> eksisterende forskning) og på <strong>den</strong> an<strong>den</strong> side at belyse<br />
forskelle i <strong>rolle</strong>n mellem <strong>den</strong> yngre og <strong>den</strong> ældre generation af bedstefædre. Endvidere vil <strong>den</strong>ne<br />
forskning bidrag til en forståelse af <strong>rolle</strong>n s<strong>om</strong> bedstefar s<strong>om</strong> en del af <strong>den</strong> mandlige aldring.<br />
Der er igen en del forskning, der tyder på, at både mænd og kvinder <strong>om</strong>kring 50-års alderen<br />
begynder at overveje deres fremtidige liv, både for så vidt angår arbejdsliv og tilbagetrækning fra<br />
arbejdsmarkedet, men også med hensyn til deres <strong>rolle</strong> i familien, i det lokale miljø og i et større<br />
samfundsmæssigt perspektiv (Leeson & Harper 2006, 2007, 2008), og i <strong>den</strong>ne sammenhæng er det<br />
klart, at en forståelse af forholdet mellem generationerne er centralt (Leeson 2005, 2005a). Givet at<br />
<strong>rolle</strong>n s<strong>om</strong> bedstefar er i sig selv både interessant og centralt i forhold til disse midt-livs<br />
overvejelser og <strong>rolle</strong>r, spiller det velfærdsregime, hvori man s<strong>om</strong> bedstefar befinder sig, også en<br />
betydningsfuld <strong>rolle</strong>, idet <strong>om</strong>fanget af offentlige eller frivillige støtte til familier kan påvirke både<br />
<strong>om</strong>fanget og indholdet af <strong>rolle</strong>n s<strong>om</strong> bedstefar.<br />
Strukturen af dette forskningsprojekt er således designet til at belyse <strong>bedstefædrenes</strong> <strong>rolle</strong> og<br />
forskellen i <strong>rolle</strong>n mellem forskellige generationer af bedstefædre. Mere præcist ønsker vi at<br />
20
undersøge, hvordan bedstefædrene bidrager til plejen og pasningen af børnebørn men også hvilke<br />
mentor<strong>rolle</strong>r, de har i forhold til børnebørn. Heri ligger der implicit et ønske <strong>om</strong> at undersøge<br />
eventuelle forskelle i <strong>bedstefædrenes</strong> <strong>rolle</strong>r og adfærd i forhold til piger og drenge. Derudover<br />
ønsker vi at undersøge betydning af det at være bedstefar for mænd fra henholdsvis en yngre og en<br />
ældre generation af bedstefædre.<br />
For at kunne undersøge og belyse disse forskellige dimensioner af det at være bedstefar i Danmark<br />
er der gennemført i alt 49 dybde interview med bedstefædre.<br />
4.3 Metoder<br />
<strong>Undersøgelse</strong>ns bedstefædre er i<strong>den</strong>tificeret i to forskellige <strong>om</strong>råder, nemlig Esbjerg-<strong>om</strong>rådet og<br />
Hovedstads<strong>om</strong>rådet. I begge <strong>om</strong>råder er der gennemført interview med bedstefædre fra <strong>den</strong> yngre<br />
(født efter 1946) og <strong>den</strong> ældre (født før 1946). Interviewene blev gennemført i 2009-2010.<br />
Interviewene er fordelt s<strong>om</strong> vist ne<strong>den</strong>for i tabel 4.1. Disse to <strong>om</strong>råder er udvalgt med henblik på at<br />
give en både geografisk men også socio-økon<strong>om</strong>isk spredning i materialet, dog u<strong>den</strong> at forholde sig<br />
repræsentativt for hele landet.<br />
De interviewede bedstefædre viser sig også at repræsentere forskellige socio-økon<strong>om</strong>iske grupper<br />
varierende fra ufaglærte bedstefædre til universitetsuddannede bedstefædre. Derudover er der<br />
bedstefædre i ”traditionelle” familier og bedstefædre i ”splittede” familier, liges<strong>om</strong> der er såvel<br />
bedstefædre i <strong>rolle</strong>n s<strong>om</strong> biologisk bedstefar s<strong>om</strong> bedstefædre i <strong>rolle</strong>n s<strong>om</strong> ”pap” bedstefar.<br />
S<strong>om</strong> det fremgår af tabel 4.1 er der gennemført i alt 49 interview i Danmark – 26 i Esbjerg-<strong>om</strong>rådet<br />
og 23 i Hovedstads<strong>om</strong>rådet. I begge <strong>om</strong>råder er der <strong>om</strong>kring halvdelen født før 1946 og halvdelen<br />
født efter 1946. En beskrivelse af <strong>den</strong> samlede stikprøve af bedstefædrene gives i afsnit 5.2 i det<br />
efterfølgende kapitel.<br />
21
Tabel 4.1. Fordelingen af de interviewede bedstefædre efter <strong>om</strong>råde og generation.<br />
Esbjerg Hovedstad<br />
____________________________________________________<br />
Før 1946<br />
Generation 12 11<br />
____________________________________________________<br />
Efter 1946<br />
Generation 14 12<br />
____________________________________________________<br />
I alt 26 23<br />
Bedstefædrene er i<strong>den</strong>tificeret for interview både ved hjælp af såkaldte ”gatekeepers”, ved hjælp af<br />
annoncer i aviser, og ved hjælp af <strong>den</strong> såkaldte ”snowballing” metode.<br />
”Gatekeepers” er personer i lokal<strong>om</strong>rådet, s<strong>om</strong> er i stand til at i<strong>den</strong>tificere og rekruttere<br />
bedstefædrene med de ønskede egenskaber (født henholdsvis før og efter 1946). ”Gatekeepers” i<br />
dette projekt er <strong>Ældre</strong> <strong>Sagen</strong>s lokalek<strong>om</strong>ité formænd i <strong>om</strong>råderne. ”Snowballing” indebærer, at<br />
i<strong>den</strong>tificerede og interviewede bedstefædre anbefaler andre bedstefædre i egen <strong>om</strong>gangskreds med<br />
de ønskede egenskaber.<br />
I Esbjerg-<strong>om</strong>rådet er der benyttet ”gatekeeper” og annoncer metoder til at i<strong>den</strong>tificere og lokalisere<br />
bedstefædrene til interview, mens der i Hovedstads<strong>om</strong>rådet er benyttet både ”gatekeeper” meto<strong>den</strong><br />
men også ”snowballing”, idet interviewede bedstefædre har selv i<strong>den</strong>tificeret andre potentielle<br />
bedstefædre til interview. Bedstefædrene modtog indledningsvis et brev, der forklarede baggrun<strong>den</strong><br />
for undersøgelsen og indholdet af deres deltagelse i undersøgelsen. Brevet indhentede derudover<br />
<strong>den</strong> enkeltes accept af deltagelse og vilkårene for deltagelse. Herefter blev hver enkelt bedstefar<br />
kontaktet enten pr. e-mail eller telefon med henblik på at aftale et interviewtidspunkt. Interviewene<br />
blev således gennemført via telefon med enkelte opfølgende ”face-to-face” interview. Alle<br />
interview blev optaget. I Esbjerg-<strong>om</strong>rådet blev der endvidere afholdt et afsluttende møde med alle<br />
interviewede bedstefædre.<br />
22
For at kunne belyse <strong>bedstefædrenes</strong> <strong>rolle</strong> er der s<strong>om</strong> nævnt ovenfor gennemført dybdeinterview<br />
med i alt 49 bedstefædre i alder 50 år til 79 år. Disse interview har været semi-struktureret, idet<br />
interviewene følger en interview-guide, der er bygget op over forskellige temaer (se Bilag I).<br />
Vi kan helt ikke udelukke, at materialet er selektivt – at bedstefædrene med problemer i forhold til<br />
børnebørnene ikke har ønsket at deltage, selv<strong>om</strong> vi har enkelte eksempler med sådanne problemer.<br />
Der blev udviklet en innovativ metodologisk fremgangsmåde, idet interviewgui<strong>den</strong> til interviewene<br />
med bedstefædrene er blevet udviklet på baggrund af resultaterne fra strukturerede interview med<br />
<strong>om</strong>kring 350 børn i alderen 6 til 18 år, s<strong>om</strong> gik på to skoler i Oxford <strong>om</strong>rådet i England. Disse<br />
strukturerede interview med børnene <strong>om</strong>fattede familiestrukturen, typen og hyppighe<strong>den</strong> af<br />
kontakten mellem børnene og bedsteforældrene, og børnenes opfattelse af forholdet til<br />
bedstefædrene.<br />
23
5. Bedstefædre i <strong>den</strong> moderne familie – resultaterne fra Danmark<br />
5.1 Indledning – familiei<strong>den</strong>titet og familiesolidaritet<br />
Der er en implicit antagelse i det foregående, at familien spiller en <strong>rolle</strong> i et veludviklet samfund<br />
s<strong>om</strong> det danske (for hvorfor ellers undersøge <strong>bedstefædrenes</strong> <strong>rolle</strong>?), og at bedsteforældrene har en<br />
plads i <strong>den</strong>ne familie, s<strong>om</strong> ikke bare er til festligheder. Men hvordan ser vi på familien i Danmark?<br />
Har familien en betydning for os senere i livet? Og hvordan er samspil mellem generationerne –<br />
også bedsteforældre generationen?<br />
In<strong>den</strong> vi ser specifikt på bedstefædrene og på resultaterne fra <strong>den</strong>ne undersøgelse, kigger vi kort på<br />
nogle nyere forskningsresultater <strong>om</strong> familien i Danmark – specielt set fra de ældres synspunkt.<br />
Familien s<strong>om</strong> en institution og familiens <strong>rolle</strong> i det moderne samfund har været udfordret i mere end<br />
100 år i <strong>den</strong> mere udviklede del af ver<strong>den</strong>, og i de senere årtier har <strong>den</strong> udfordring måske blevet<br />
endnu stærkere i lyset af ændringer i familiens struktur – en struktur s<strong>om</strong> nogle vil mene er brudt<br />
sammen (Harper 2006). Økon<strong>om</strong>iske, sociale og endda ideologiske ændringer har formet og truet<br />
<strong>den</strong> almene <strong>rolle</strong>, s<strong>om</strong> familierne har haft både i forhold til individet men også i forhold til<br />
samfundet. Familien er ikke bare en nærinstitution, <strong>den</strong> er i høj grad også en samfundsinstitution,<br />
og ændringerne i <strong>den</strong> og <strong>den</strong>s <strong>rolle</strong> har derfor konsekvenser langt ud over individet.<br />
Fra at være en enhed, der livet igennem dannede rammen for reproduktion og (økon<strong>om</strong>isk)<br />
produktion, har familien udviklet sig til noget andet, hvor disse to funktioner ikke nødvendigvis<br />
indgår. Reproduktion har længe været på et lavt niveau og produktion foregår u<strong>den</strong> for familien.<br />
Kvindernes erhvervsdeltagelse er på højde med mæn<strong>den</strong>es. Afhængige børn og gamle er ikke<br />
længere udelukkende familiens ansvar – de er et fælles ansvar for samfundet, hvilket aflaster<br />
familien men samtidigt truer måske med at mindske familiens <strong>rolle</strong>.<br />
At familiens struktur ændrer sig er ikke ensbety<strong>den</strong>de med, at familien er mindre vigtigt. Det er<br />
faktisk sådan i mange samfund, at familiens <strong>rolle</strong> synes at være større og mere vigtige end tidligere<br />
(Leeson 2006). Familien har imidlertid mange <strong>rolle</strong>r og skal imødek<strong>om</strong>me mange behov.<br />
Omfattende studier af generationernes samspil i familien afslører dette samspils k<strong>om</strong>pleksitet.<br />
24
I Danmark – et land med et <strong>om</strong>fattende, veludviklet offentligt støtte system – spiller familien<br />
alligevel en afgørende <strong>rolle</strong>. Familien bliver ikke presset ud (Leeson 2009).<br />
I lyset af de foregående bemærkninger er det meget nærliggende at spørge <strong>om</strong> familien overhovedet<br />
har en <strong>rolle</strong> i det moderne danske samfund. Behøver vi s<strong>om</strong> individer familien? Forventer vi noget<br />
af familien? I<strong>den</strong>tificerer vi med familien?<br />
Det <strong>om</strong>fattende Global Ageing Survey (GLAS) viser, at svaret er et stort JA (Leeson & Harper<br />
2006, 2007, 2008). Familien er det, de fleste i hver af generationerne 40-49, 50-59, 60-69 og 70-79<br />
år i Danmark primært tænker på, når de tænker på, hvem de er, og det er helt i tråd med resultaterne<br />
fra <strong>Ældre</strong> <strong>Sagen</strong>s Fremtidsstudiet, hvor mellem 81 og 91 procent af generationerne nævnede<br />
familien s<strong>om</strong> det vigtigste eller næstevigtigste (Leeson 2006). I GLAS er det <strong>om</strong>kring 50 procent af<br />
hver generation, der primært tænker på familien (se tabel 5.1).<br />
Tabel 5.1. Når du tænker på, hvem du er, tænker du primært på…Procent, Danmark.<br />
______________________________________________________________________<br />
40-49år 50-59år 60-69år 70-79år<br />
______________________________________________________________________<br />
Din familie 48 52 50 47<br />
Dit arbejde 15 14 5 2<br />
Dine venner 5 4 5 5<br />
Dine fritidsaktiviteter 5 5 4 4<br />
Der hvor du bor 2 2 5 10<br />
Din uddannelse 2 1 2 -<br />
Din religion 1 1 1 2<br />
Ingen af disse 16 10 12 14<br />
Ved ikke 7 11 16 15<br />
______________________________________________________________________<br />
S<strong>om</strong> det fremgår af tabel 5.1, nævnes ingen af de andre forhold <strong>om</strong>kring i<strong>den</strong>titet i Danmark s<strong>om</strong><br />
det, man primært tænker på, af mere end 15 procent (arbejde, s<strong>om</strong> nævnes af 15 procent af de 40-<br />
25
49-årige). Der er mellem 23 procent og 29 procent af de danske generationer, der enten ikke ved,<br />
hvad de primært tænker på, eller tænker på noget andet end de nævnte forhold.<br />
Familien er blevet mindre på <strong>den</strong> ene side grundet fal<strong>den</strong>de fertilitet, men <strong>den</strong> er også blevet større<br />
grundet familiens fragmentering samt individets stigende levetid (Harper 2006). Således bliver<br />
vores umiddelbare familie mindre end dem, s<strong>om</strong> vores forældre og bedsteforældre oplevede, men<br />
vores udvidede, fragmenterede og gendannede familie er større end familien nogensinde har været.<br />
Mens <strong>den</strong>ne fragmentering ikke ser ud til at medføre, at vi ikke i<strong>den</strong>tificerer os med familien, kan<br />
<strong>den</strong> medføre, at vi ikke føler en familiesolidaritet mellem generationerne? Føler vi et ansvar til<br />
medlemmer af familien?<br />
GLAS opstiller fire udtalelser <strong>om</strong> familiær solidaritet mellem generationerne. Spørgsmålene er:<br />
1. Forældre skal gøre deres bedste for børnene, selv<strong>om</strong> det skulle gå ud over deres egen velfærd<br />
2. Bedsteforældrene skal være der for deres børnebørn, hvis der er problemer<br />
3. Bedsteforældrene skal bidrage økon<strong>om</strong>isk til familiens ve og vel<br />
4. Voksne børn skal hjælpe og støtte deres forældre, hvis de skulle få behov senere i livet.<br />
Tabel 5.2 viser fordeling af de danske respon<strong>den</strong>ters svar på de enkelte solidaritets udtalelser efter<br />
generation. Heraf fremgår det, at solidariteten i Danmark afhænger af formen for solidaritet og<br />
mellem hvilke generationer, solidariteten skal udtrykkes, samt hvilken generation i studiet udtaler<br />
sig <strong>om</strong> solidariteten. Der er større opbakning til bløde solidaritets tilkendegivelser, mens opbakning<br />
til tilkendegivelser, der kræver en indsats, ”der koster”, er mindre, endda markant mindre i et enkelt<br />
tilfælde.<br />
Mens der en nogenlunde ens opbakning i generationerne til udtalelsen Forældre skal gøre deres<br />
bedste for børnene, selv<strong>om</strong> det skulle gå ud over deres egen velfærd (60-67 procent), er der større<br />
andele af de to ældste generationer (80-83 procent), der støtter udtalelsen Bedsteforældrene skal<br />
være der for deres børnebørn, hvis der er problemer sammenlignet med de to yngre endnu-ikke<br />
bedsteforældre generationer (62-65 procent).<br />
26
Så observerer vi i de tre ældste generationer en signifikant nedgang i opbakning til udtalelsen<br />
Voksne børn skal hjælpe og støtte deres forældre, hvis de skulle få behov senere i livet – andelen,<br />
der er helt enig/enig i <strong>den</strong>ne udtalelsen falder fra 63 procent af <strong>den</strong> yngste generation (hvor<br />
forældregenerationen endnu ikke har store krav?) til 48 procent af de 50-59-årige og yderigere til<br />
kun 40 procent af de 70-79-årige. At der er så få af <strong>den</strong> ældste generation, der tilkendegiver <strong>den</strong>ne<br />
form for solidaritet, er interessant, idet det er dem selv, der så at sige er modtagergeneration.<br />
Tabel 5.2. Andelen af generationerne, der er helt enig/enig i udtalelserne <strong>om</strong> familiær<br />
solidaritet mellem generationerne i Danmark.<br />
________________________________________________________________________<br />
40-49 år 50-59 år 60-69 år 70-79 år<br />
________________________________________________________________________<br />
1. Voksne børn skal hjælpe og støtte<br />
deres forældre, hvis de skulle få<br />
behov senere i livet.<br />
2. Forældre skal gøre deres bedste<br />
for børnene, selv<strong>om</strong> det skulle gå ud<br />
over deres egen velfærd<br />
3. Bedsteforældrene skal være der<br />
for deres børnebørn, hvis der er<br />
problemer<br />
4. Bedsteforældrene skal bidrage<br />
økon<strong>om</strong>isk til familiens ve og vel<br />
63 48 45 40<br />
67 60 64 66<br />
65 62 83 80<br />
23 16 16 16<br />
_____________________________________________________________________<br />
Nedgangen i opbakningen bliver endnu mere signifikant i forhold til en solidaritet, der kræver en<br />
økon<strong>om</strong>isk indsats, nemlig udtalelsen Bedsteforældrene skal bidrage økon<strong>om</strong>isk til familiens ve og<br />
vel. Her er der kun 23 procent af <strong>den</strong> yngste generation, der tilkendegiver solidaritet, og <strong>den</strong> bliver<br />
27
ikke større af, at man ser på de deciderede bedsteforældregenerationer – her er der kun 16 procent,<br />
der er helt enig/enig i udtalelsen.<br />
Der er sandsynligvis en velfærdsmæssig forklaring på <strong>den</strong> samlede moderate familiære solidaritet i<br />
Danmark og på de generationsbetingede og solidaritetsformbetingede resultater i tabel 3. Ser vi på<br />
de enkelte udsagn afspejler tilslutningen i Danmark netop til dels velfærdstatens forventede opgave<br />
og ansvar i forhold til familien.<br />
Men er der ellers kun tale <strong>om</strong> uforpligtende solidaritet og holdning? Eller er der reelt tale <strong>om</strong><br />
praktisk solidaritet i form af hjælp og støtte i familien på tværs af generationerne? Går hjælpen kun<br />
<strong>den</strong> ene vej, nemlig til de ældre generationer? Eller er der også eller måske snarere tale <strong>om</strong> støtte fra<br />
de ældre til de yngre generationer? I GLAS har vi spurgt <strong>om</strong> respon<strong>den</strong>ter har henholdsvis<br />
modtaget/givet bl.a. følgende former for hjælp og støtte til en ven eller et familiemedlem (og i givet<br />
fald til/fra hvem) in<strong>den</strong> for de sidste 6 måneder:<br />
økon<strong>om</strong>isk støtte<br />
praktisk hjælp i eller <strong>om</strong>kring hjemmet (f.eks. rengøring, indkøb, madlavning).<br />
I tilfældet af praktisk hjælp blev der endvidere spurgt <strong>om</strong> hyppighe<strong>den</strong> af hjælpen (fra hver dag til<br />
mindre end en gang <strong>om</strong> måne<strong>den</strong>).<br />
I det følgende ser vi nærmere på hver af disse to typer af hjælp/støtte i Danmark ifølge resultaterne<br />
fra GLAS.<br />
Kun 2 procent af de adspurgte 70-79-årige i Danmark har modtaget økon<strong>om</strong>isk støtte fra en ven/et<br />
familiemedlem in<strong>den</strong> for de sidste 6 måneder. For så vidt angår at give økon<strong>om</strong>isk støtte er det<br />
måske ikke så overraskende, at <strong>den</strong> økon<strong>om</strong>iske støtte fra de to ældste generationer primært går til<br />
deres børn i Danmark – blandt giverne (henholdsvis 27 og 24 procent af de 60-69-årige og de 70-<br />
79-årige) i de to ældste generationer er der 69 procent af de 60-69-årige og 55 procent af de 70-79-<br />
årige, der har givet til deres børn. Endvidere er der 29 procent af giverne blandt de 70-79-årige og<br />
6 procent blandt de 60-69-årige, der har givet til deres børnebørn.<br />
28
Lad os på samme måde se på praktisk hjælp til/fra en ven eller et familiemedlem in<strong>den</strong> for de sidste<br />
6 måneder. Her kan vi endvidere se på hyppighe<strong>den</strong> af hjælpen.<br />
I Danmark, hvor 13 procent af de 70-79-årige in<strong>den</strong> for de sidste 6 måneder har modtaget praktisk<br />
hjælp, har 33 procent af disse modtaget hjælpen fra et af deres børn, 15 procent fra deres<br />
børnebørn og 15 procent fra et andet familiemedlem (ikke et barnebarn, ikke ens ægtefælle/partner,<br />
ikke et barn).<br />
Andelen af de to ældste generationer, der yder praktisk hjælp, er markant større end andelen, der<br />
modtager <strong>den</strong> form for hjælp - henholdsvis 42 og 6 procent hos de 60-69-årige, og 28 og 13 procent<br />
hos de 70-79-årige.<br />
I Danmark er der en lav andel af dem, der har ydet praktisk hjælp, der har gjort det dagligt eller<br />
mere end en gang <strong>om</strong> ugen (15-1-6 procent). Den praktisk hjælp i Danmark fra de to ældste<br />
generationer primært går til deres børn – blandt yderne (henholdsvis 42 og 28 procent af de 60-69-<br />
årige og de 70-79-årige) i de to ældste generationer er der 51 procent af de 60-69-årige og 36<br />
procent af de 70-79-årige, der har ydet til deres børn. Endvidere er der 6 procent af yderne blandt<br />
de 70-79-årige og 8 procent blandt de 60-69-årige, der har ydet til deres børnebørn, mens 18<br />
procent af de 70-79-årige og 27 procent af de 60-69-årige har ydet til et andet familiemedlem (ikke<br />
et af deres børn eller børnebørn eller ægtefæller) – søskende eller forældrene?<br />
Således et billede af støtte og hjælp på tværs af generationerne i Danmark – og med en<br />
bemærkelsesværdig støtte til/fra børnebørn.<br />
5.2 De danske bedstefædre<br />
Hvordan ser gruppen af bedstefædre ud, s<strong>om</strong> vi har interviewet? I dette afsnit ser på deskriptive<br />
statistikker, der kan danne et billede af gruppen (Tabel 5.3).<br />
S<strong>om</strong> nævnt blev der opnået interview med i alt 49 danske bedstefædre, heraf 26 i Esbjerg-<strong>om</strong>rådet<br />
og 23 i Hovedstads<strong>om</strong>rådet, i aldersgruppen 50 år til 79 år på interviewtidspunktet i løbet af 2009-<br />
2010. Gennemsnitsalderen lå på 66 år.<br />
29
Tabel 5.3. De interviewede bedstefædre.<br />
_____________________________________________________________________<br />
Esbjerg Hovedstad I alt<br />
_____________________________________________________________________<br />
Alder:<br />
50-59 3 2 5<br />
60-64 9 9 18<br />
65-69 8 7 15<br />
70-79 6 5 11<br />
Civilstatus:<br />
Gift/samlevende* 26 21 47<br />
Skilt/separeret 0 0 0<br />
Enkemand 0 2 2<br />
Antal børn**:<br />
1 2 2 4<br />
2 17 13 30<br />
3 5 4 9<br />
4+ 2 4 6<br />
Antal børnebørn**:<br />
1 3 2 5<br />
2 7 4 11<br />
3 3 3 6<br />
4 6 4 10<br />
5 2 6 8<br />
6+ 5 4 9<br />
_____________________________________________________________________<br />
* Fire af de i alt 49 bedstefædre s<strong>om</strong> på interviewtidspunktet er gifte, er gifte for an<strong>den</strong> gang.<br />
** Inkl. Sammenbragte børn og børnebørn.<br />
30
Af materialet i tabellen ser vi (udover <strong>den</strong> aldersmæssige sammensætning, der er forudbestemt), at<br />
hovedparten af de interviewede er gifte eller lever i et parforhold (selv<strong>om</strong> enkelte er<br />
gifte/samlevende for an<strong>den</strong> gang), mens kun to af bedstefædrene er enkemænd. Antal børn afspejler<br />
Danmarks fertilitetsniveau for disse generationer, idet få kun har et enkelt barn og hovedparten har<br />
to børn. Der er en relativ stor og lige spredning af antal børnebørn – fra 1 til 6+ (faktisk 7).<br />
5.3 Overordnede betragtninger<br />
Det må klart siges, at bedstefædrene i dette materiale har et rigt, levende og varmt forhold til deres<br />
børnebørn – ikke altid til alle børnebørn, men alligevel. De har dette forhold sammen med deres<br />
ægtefæller og de har det også for sig selv i kraft af nogle af de aktiviteter, de laver med<br />
børnebørnene. Dog er det ikke altid en dans på roser, fornemmer man.<br />
Overordnet skal det bemærkes, at der ikke findes signifikante forskelle i <strong>rolle</strong>n s<strong>om</strong> bedstefar<br />
mellem bedstefædrene i Esbjerg-<strong>om</strong>rådet og bedstefædrene i Hovedstads<strong>om</strong>rådet. Det er typisk de<br />
fysiske forhold, s<strong>om</strong> er forskellige. For eksempel hvordan man selv bor – i lejlighed eller hus, i<br />
byen eller på landet, men når det er sagt, er der ingen markante forskelle i <strong>rolle</strong>n s<strong>om</strong> bedstefar,<br />
hvad enten man bor det ene eller det andet sted i <strong>den</strong> ene eller <strong>den</strong> an<strong>den</strong> slags bolig.<br />
Og vi finder ikke i materialet, at der er forholdsvis flere i Hovedstads<strong>om</strong>rådet, s<strong>om</strong> har vanskellige<br />
forhold grundet skilsmisse eller at de mere landlige <strong>om</strong>givelser giver et varmere, tættere forhold<br />
mellem bedstefar og børnebørnene. Og vi finder begge steder, at bedstefædrene gennemgående<br />
føler, at de på grund af arbejde har haft for lidt tid til deres egne børn – noget de nu så at sige retter<br />
op på i forhold til børnebørnene.<br />
Heller ikke i forhold til egne bedstefædre, da man selv var ung, finder vi signifikante forskelle<br />
mellem de to interview<strong>om</strong>råder. Begge steder er der nuværende bedstefædre, der husker varme,<br />
tætte forhold til (typisk) deres morfar; og begge steder er der dem, der husker fjerne forhold. Og<br />
begge steder er der dem, der ikke husker deres egne bedstefædre. Og begge steder er det nok mere<br />
bedstemødrene end bedstefædrene, der huskes. Det vigtige er, at forhol<strong>den</strong>e mellem bedstefædrene<br />
og børnebørnene har været anderledes <strong>den</strong> gang i forhold til deres egne oplevelser i dag.<br />
31
Alle de interviewede bedstefædre mener, de har en <strong>rolle</strong> i familien, og alle fortæller levende <strong>om</strong><br />
deres forhold til og aktiviteter med deres børnebørn. Her får man netop ikke et indtryk af usynlige<br />
bedstefædre eller af bedstefædre, der opererer i skyggen af deres ægtefælle – selv<strong>om</strong> man af og til<br />
fornemmer, at det er bedstemoren, der er drivkraften. Men når det er sagt, findes der også<br />
bedstefædre, s<strong>om</strong> giver indtryk af, at det er dem, der er drivkraften i forholdet til børnebørn.<br />
Ulykkeligvis er der enkelte af bedstefædrene, s<strong>om</strong> slet ingen kontakt har med en eller flere af deres<br />
børnebørn. Årsagerne er typisk <strong>den</strong> geografiske afstand (f.eks. at et af deres børn er flyttet til<br />
udland), men der kan også være tale <strong>om</strong> familiemæssige forhold i familien. Disse familiemæssige<br />
forhold er opstået s<strong>om</strong> efterfølger af en skilsmisse – det kan være ens egen skilsmisse, s<strong>om</strong> førte til,<br />
at man mistede kontakten med et barn og senere hen med dette barns børn; eller det kan være et<br />
barns skilsmisse, s<strong>om</strong> medfører, at man ikke har kontakt til børnebørn, og i disse tilfælde er det altid<br />
tale <strong>om</strong> en søns skilsmisse, hvor børnebørnene bor hos moderen og moderen har afskåret kontakten<br />
til både sønnen og hans forældre. Heldigvis er der i materialet kun tale <strong>om</strong> et enkelt af <strong>den</strong> slags.<br />
Forskelle mellem <strong>den</strong> yngre og <strong>den</strong> ældre generation af bedstefædre er ligeledes meget begrænset,<br />
hvilket måske er overraskende i lyset af vores hypotese. Meget i materialet tyder på, at eventuelle<br />
forskelle mellem generationerne med hensyn til at være bedstefar findes i forhold til de endnu ældre<br />
generationer. Med andre ord er det mellem vores interviewede og henholdsvis deres fædre og deres<br />
bedstefædre, at der findes generationsforskelle. Således bliver det nævnt, at de interviewedes<br />
bedstefædre var gamle, mens de selv ikke er gamle.<br />
En an<strong>den</strong> interessant og gennemgående forskel – og igen uafhængigt af generation – der nævnes af<br />
de interviewede, er forskellen mellem det at være far og det at være bedstefar for deres egne<br />
vedk<strong>om</strong>mende. Og forskellen er tid. S<strong>om</strong> far har man – liges<strong>om</strong> sin egen far – haft for travlt med<br />
arbejde og det har resulteret i for lidt tid til børnene. Men s<strong>om</strong> bedstefar har man tid, og det betyder,<br />
s<strong>om</strong> flere udtrykker det, at man giver sig helt til børnebørnene.<br />
Generationsforskelle i forhold til de to generationer af bedstefædre, s<strong>om</strong> vi har interviewet, k<strong>om</strong>mer<br />
til udtryk mest i form af hvor svært, man havde det med at blive bedstefar. Således havde en del af<br />
de yngre bedstefædre det lidt sværere med at blive bedstefædre, idet der var lighedstegn mellem det<br />
og alderd<strong>om</strong> – og de var så at sige for unge til at blive gamle.<br />
32
5.4 Strukturen<br />
I resten af dette kapitel præsenteres resultaterne fra undersøgelsen, og for at opnå en læservenlig<br />
struktur bygger vi <strong>den</strong>ne del af kapitlet op <strong>om</strong>kring de temaer, s<strong>om</strong> diskuteres i de dybdegående<br />
interview med bedstefædrene:<br />
A. Det at være bedstefar: i <strong>den</strong>ne del af interviewet gennemgås <strong>den</strong> interviewedes<br />
familiestruktur; hvordan man følte, da man for første gang fik at vide, man skulle være<br />
bedstefar; hvordan man opfatter sig selv s<strong>om</strong> bedstefar og hvilken <strong>rolle</strong> man mener, man har<br />
i familien (s<strong>om</strong> bedstefar).<br />
B. Andre bedstefædre man kender: her fortæller <strong>den</strong> interviewede <strong>om</strong> sine oplevelser af sine<br />
egne bedstefædre og af sin far både s<strong>om</strong> far og bedstefar; men også <strong>om</strong> sig selv s<strong>om</strong><br />
bedstefar i forhold til andre bedstefædre han kender i sin <strong>om</strong>gangskreds.<br />
C. Forholdet til børnebørnene: her diskuteres forholdet til børnebørnene med udgangspunkt i<br />
en række konkrete punkter – for eksempel, de aktiviteter man har sammen med<br />
børnebørnene; aktiviteter man laver alene med en eller flere af børnebørnene og de<br />
aktiviteter man laver sammen med sin kone med børnebørnene, herunder aktiviteter, man<br />
s<strong>om</strong> bedstefar ikke vil deltage i; <strong>om</strong> eventuelle forskelle i forholdet til forskellige børnebørn;<br />
hvad man anser for vigtige måder, man hjælper sine børnebørn; hvad man håber<br />
børnebørnene lærer fra en.<br />
D. Det gode og det mindre gode ved at være bedstefar: her fokuseres på de gode stunder s<strong>om</strong><br />
bedstefar, men også på de mindre gode stunder – hvor det har været svært, stressende,<br />
konfliktfyldt at være bedstefar; <strong>om</strong> det set i bakspejlet har været mere eller mindre krævende<br />
at være bedstefar end man havde forestillet sig.<br />
E. Det sociale forhold til bedstefædrene i dagens Danmark: i lyset af ens oplevelser af ens<br />
egne bedstefædre og ens far s<strong>om</strong> bedstefar, diskuteres her <strong>om</strong> man selv synes det at være<br />
bedstefar i dag er forskellige fra det at være bedstefar for en generation eller to si<strong>den</strong>; og<br />
givet ens egne erfaringer s<strong>om</strong> bedstefar (og oplevelser af andre) hvilke egenskaber gør at<br />
man er en god bedstefar – og <strong>om</strong> man i det hele taget kan tale <strong>om</strong> en <strong>rolle</strong> for bedstefædre.<br />
33
Mens disse temaer danner strukturen for interviewene, er der selvfølgelig mulighed for at diskutere<br />
andre (måske relaterede) forhold, s<strong>om</strong> <strong>den</strong> interviewede rejser. Disse forhold vil også blive<br />
inddraget i <strong>den</strong> overordnede analyse.<br />
I det følgende anvendes disse temaer til at strukturere præsentationen af resultaterne fra<br />
interviewene, hvor vi fremhæver forhold, der gælder for (stort set) alle bedstefædre og de eventuelle<br />
forskelle der er mellem forskellige typer af bedstefædre i forhold til disse temaer og under-<br />
temaerne. Derudover vil vi anvende en case study til at give læseren et helheds indtryk af hvad det<br />
vil sige at være bedstefar i <strong>den</strong> moderne familie i dagens Denmark.<br />
Navnene på de citerede bedstefædre og på bedstefædrene i case study materialet er blevet ændret i<br />
forhold til virkelighe<strong>den</strong>. De angivne aldre er alderen ved interviewtidspunktet. Der er ikke gjort<br />
forsøg på at gengive enkelte citater fra alle de interviewede bedstefædre, og case-study materialet er<br />
ikke et forsøg på at gengive nogle repræsentative fortællinger <strong>om</strong> det at blive bedstefar. Idet der<br />
ikke findes signifikante forskelle i interviewmaterialet mellem bedstefædrene i henholdsvis Esbjerg<br />
og Hovedstads<strong>om</strong>rådet, er de citerede bedstefædre ikke i<strong>den</strong>tificeret ved bopæls<strong>om</strong>råde.<br />
5.4.A. Det at være bedstefar:<br />
I <strong>den</strong>ne del af materialet får vi information <strong>om</strong> <strong>den</strong> interviewedes familiestruktur (se tabel 5.3);<br />
hvordan man følte, da man for første gang fik at vide, man skulle være bedstefar; hvordan man<br />
opfatter sig selv s<strong>om</strong> bedstefar og hvilken <strong>rolle</strong> man mener, man har i familien (s<strong>om</strong> bedstefar). I<br />
det følgende gennemgås rammerne for at være bedstefar; følelsen af at være bedstefar; en selv s<strong>om</strong><br />
bedstefar; og <strong>rolle</strong>n s<strong>om</strong> bedstefar.<br />
Rammerne: s<strong>om</strong> individ har man en ramme for at være bedstefar. Rammen er ens familie, både i<br />
forhold til egne børn og så i forhold til børnebørn. Man kan være bedstefar på mange måder, og<br />
rammen giver udgangspunkt for <strong>den</strong>ne måde man er bedstefar på. Har man mange børn og<br />
børnebørn er udgangspunktet en an<strong>den</strong> end for <strong>den</strong> bedstefar med et enkelt barn og et enkelt<br />
barnebarn. Har man kunne piger i familien (kone, døtre, børnebørn) er udgangspunktet en an<strong>den</strong><br />
end for <strong>den</strong> bedstefar med en blandet køns sammensætning i familiens forskellige generationer. Har<br />
man børnebørnene lige rundt <strong>om</strong> hjørnet er udgangspunktet en an<strong>den</strong> end for <strong>den</strong> bedstefar med<br />
børnebørnene spredt over hele landet – endda boende i udland. Og er man selv skilt eller hvis en<br />
34
eller flere af ens børn er skilte er udgangspunktet for det at være bedstefar en an<strong>den</strong>. Og har man<br />
giftet sig til børnebørn er udgangspunktet også en an<strong>den</strong>. Nogle af de deskriptive statistikker i det<br />
foregående afsnit giver et første indtryk af <strong>den</strong>ne ramme.<br />
Der er ikke en opskrift for en god ramme. I bedstefædre materialet til <strong>den</strong>ne undersøgelse har vi<br />
rammer, der fuldt ud afspejler mangfoldighe<strong>den</strong> i de danske familier på tværs af generationerne. Det<br />
er kun i tilfælde, hvor barnebarnet bor i udland, at der kan være tale <strong>om</strong> en begrænset <strong>rolle</strong> s<strong>om</strong><br />
bedstefar – i materialet er der dog kun en enkelt bedstefar, hvis eneste barnebarn bor i udland, mens<br />
der er 4 med et af børnebørnene i udland og derfor har de en mere fyldestgørende <strong>rolle</strong> i forhold til<br />
deres andre børnebørn.<br />
Det slående er, at der uanset rammerne er blandt disse bedstefædre stor enighed <strong>om</strong>, hvor dejligt det<br />
er at være bedstefar. Selv forhold, s<strong>om</strong> kan virke belastende for bedstefædrene, kan faktisk gå hen<br />
og give et dybt, varmt forhold til børnebørn, idet <strong>om</strong>stændighederne tvinger bedstefædrene til at<br />
påtage sig en større <strong>rolle</strong> end ellers, hvilket i sig selv giver et dybere forhold til børnebørn. Under<br />
alle <strong>om</strong>stændigheder er der tale <strong>om</strong> en følelsesmæssig givende <strong>rolle</strong> s<strong>om</strong> bedstefar, hvilket også<br />
findes i andet materiale (Mann & Leeson 2010).<br />
Man kan blive nødt til at påtage sig <strong>rolle</strong>n s<strong>om</strong> forældre for et barnebarn på et tidspunkt i livet, hvor<br />
ens egentlige forældre<strong>rolle</strong> faktisk er slut for så vidt angår egne børn i <strong>den</strong> alder. Det er ikke alle,<br />
s<strong>om</strong> vil synes <strong>om</strong> dét, selv<strong>om</strong> de fleste nok vil gøre det, hvis det blev nødvendigt.<br />
Jens er 68 år, gift med en datter og tre børnebørn, alle piger på henholdsvis 19, 5 og 4 år.<br />
”Vores ældste barnebarn har boet hos os si<strong>den</strong> hun blev født. Hendes mor – vores datter – k<strong>om</strong> ikke<br />
sammen med faren dér og hun var stewardesse og hun fløj rundt jo, så det var svært for hende, så<br />
Laura blev hos os og det har vi alle synes har været alle tiders. Lauras mor er gået hen og blevet<br />
gift igen og har to piger på 4 og 5 og de bor en 15 km væk herfra…men Laura har villet være her<br />
hos os…Jeg har da praktisk talt været hendes far jo, selv<strong>om</strong> hun k<strong>om</strong>mer hos ham og det gør jeg<br />
også…” (Nr. 28, Jens, 68 år)<br />
35
For andre kan der være større afstand til børn og børnebørn, endda til udland – det giver en an<strong>den</strong><br />
vanskeligere men ikke nødvendigvis fattigere forhold.<br />
Peter er 60 år, gift med 1 datter og 1 barnebarn, s<strong>om</strong> bor i udland. Han er pensioneret, mens hans<br />
kone endnu arbejder.<br />
”Jeg havde absolut glædet mig til at blive bedstefar, det er jo en naturlig ting, alt det der med<br />
slægtens videreførelse. Man har da et billede af, at slægten skal videre, ik’ også? Og jo man har<br />
også et billede af, hvordan man gerne vil være for ens børnebørn, men realiteterne er nu<br />
anderledes. Det er nu noget langdistanceagtig, men jeg har opfattelse af at spille en <strong>rolle</strong> og jeg<br />
prioritere det højt. Det er bare ikke <strong>den</strong> <strong>rolle</strong>, jeg havde forventet og håbet på. Jeg kunne tænke mig<br />
en mere aktiv <strong>rolle</strong>. Det k<strong>om</strong>mer måske, hvis og når de flytter tættere på os...” (Nr. 8, Peter, 60 år)<br />
Rammen kan også have noget med ens egne liv at gøre. Det gælder <strong>om</strong> hvor man selv befinder sig i<br />
livet, <strong>om</strong> man har mere tid til nogle af de yngre børnebørn end man havde til de ældre, således at<br />
man oplever bedstefædre <strong>rolle</strong>n s<strong>om</strong> noget helt andet. Bent er 75 år og har hvad han selv kalder et<br />
k<strong>om</strong>pliceret familieliv, og hans forhold til hans børnebørn afhænger klart af, hvornår han var i livet,<br />
da han fik dem. Bent har syv børnebørn – forskellige hold, s<strong>om</strong> han kalder dem – hvoraf tre af de<br />
ældre er hans egne biologiske børnebørn.<br />
”Du ved, det er jo svært med disse sammenbragte familier, mine børn, dine børn og vores børn,<br />
papbørn eller hvad vi nu kalder dem. Jeg er selv gift for an<strong>den</strong> gang og har tre hold børnebørn. Det<br />
første hold k<strong>om</strong>mer fra min første kones datter; det andet hold fra vores fælles børn; og det tredje<br />
hold fra min nuværende kones børn. Jeg tør ikke sige det til mine egne børn, at jeg har et tættere<br />
forhold til mine nuværende kones børns børn, men det har jeg. Med mine egne var jeg på toppen af<br />
min karriere, nu er jeg pensionist. Nu har jeg <strong>den</strong> tid til børnebørn, s<strong>om</strong> jeg ikke havde tidligere i<br />
mit liv…” (Nr. 29, Bent, 75 år)<br />
Følelsen:<br />
At blive bedstefar – for dem, der oplever det – kan siges at være en naturlig hændelse i livets gang,<br />
der har mulighed for at berige livet. Det kan imidlertid også siges at være en hændelse, der markerer<br />
en overgang til en ny fase af livet, hvor <strong>om</strong>ver<strong>den</strong>ens opfattelse af en ændres markant – det er det<br />
36
samme s<strong>om</strong> at blive gammel. Med andre ord er der måske to dimensioner til det at blive bedstefar:<br />
det ene er det personlige og det andet er det samfundsmæssige (hvilket også kan indebære en<br />
personlig k<strong>om</strong>ponent) – man er gammel. Derved er der to meget forskellige fæn<strong>om</strong>ener, der skal<br />
håndteres, men begge indebærer stærke personlige følelser.<br />
Når bedstefædrene spørges, hvordan det føltes, <strong>den</strong> gang de for første gang fik at vide, de skulle<br />
være bedstefar, afspejler svarene disse to dimensioner og disse følelser. Der gives mange forskellige<br />
svar fra pragtfuldt til tankevækkende; fra et chok til overvæl<strong>den</strong>de glæde og begejstring, fra en<br />
varm fornemmelse af at føre slægten videre til personlig i<strong>den</strong>titetskrise.<br />
Trods mangfoldighe<strong>den</strong> af svarene er der gennemgående tale <strong>om</strong> glæde. Ingen af de adspurgte giver<br />
indtryk – hverken direkte eller indirekte – af at det at blive bedstefar er dårligt. Men der er nuancer<br />
af glæ<strong>den</strong>, der udspringer af de to ovenfornævnte dimensioner. For dem, der ser alderd<strong>om</strong>men i<br />
øjnene med nyhe<strong>den</strong> <strong>om</strong>, at de skal være bedstefar, skal de i første <strong>om</strong>gang overk<strong>om</strong>me <strong>den</strong>ne<br />
personlige <strong>om</strong>væltning, in<strong>den</strong> de kan glæde sig over <strong>den</strong> nye fase i livet. Sådan var det for Niels, for<br />
eksempel. Niels er en af de yngre bedstefædre i materialet (52 år), så hans i<strong>den</strong>titetskvaler er måske<br />
forståelig nok. Hans kone, Lone, er 8 år ældre og det er hendes an<strong>den</strong> ægteskab, hvorfra hun har to<br />
børn. Niels og Lone har været gift i 12 år og har ingen børn selv. Lones to børn fik hun ret ung, da<br />
hun var henholdsvis 19 (en datter, nu selv med 2 børn på 10 og 8 år) og 21 år (en søn, nu med et<br />
barn på 7 år).<br />
”Jamen, jeg var ikke klar til at blive bedstefar. Ikke klar til at blive gammel. Lone var ellevilde, det<br />
kan jeg godt forstå, men det tog mig noget tid må jeg indrømme før jeg kunne begynde at have det<br />
godt med det og nyde det. Forstår du, det var ikke det at være bedstefar s<strong>om</strong> sådan, men det var <strong>den</strong><br />
kendsgerning, at jeg nu var gammel for fan<strong>den</strong>. Jeg havde jo ikke været far i <strong>den</strong> forstand og så var<br />
jeg blevet bedstefar. Men jeg vil nu ikke være foru<strong>den</strong> de unger. Jeg blev da far og bedstefar på én<br />
gang, hvis du forstår, hvad jeg mener…og set i bakspejlet var det noget af det bedste, jeg har<br />
oplevet…” (Nr. 3, Niels, 52 år)<br />
Erik er en af de ældre bedstefædre (73 år) i interviewmaterialet, og han forklarer, at han var ret så<br />
afslappet <strong>om</strong>kring børnebørn og det nye liv. Hans kone døde for 11 år si<strong>den</strong>, og han er flyttet tættere<br />
37
på to af sine tre døtre (og 3 af sine børnebørn). I alt har Erik 5 børnebørn i aldre fra 2 til 21 år. Han<br />
kalder sig selv en forsigtig far og bedstefar.<br />
”Jeg blev lige så glad med nyhe<strong>den</strong> <strong>om</strong> at jeg skulle være morfar s<strong>om</strong> jeg gjorde med nyhe<strong>den</strong> <strong>om</strong><br />
at jeg skulle blive far. Og glæ<strong>den</strong> blev absolut ikke mindre for hver af de fem gange det er skete. Og<br />
jeg føler ikke at jeg blev ældre hver gang, tværtimod. De holder mig ung på hver deres måde. Godt<br />
nok var jeg ikke så gammel, da Anna blev født, men jeg var liges<strong>om</strong> klar til <strong>den</strong> næste del af mit liv<br />
– og det var jo at blive morfar. Hvis der er noget, jeg ærgrer mig over, så er det, at jeg ikke kan<br />
blive farfar…” (Nr. 23, Erik, 73 år)<br />
Om man har en, fem eller syv børnebørn, synes glæ<strong>den</strong> at være et kendetegn for følelsen af at blive<br />
bedstefar. Men adskillige – liges<strong>om</strong> Peter (nr. 8 ovenfor) – knytter <strong>den</strong> glæde sammen med<br />
oplevelsen af at slægten går videre. Christian er 65 år og havde et meget stressende arbejdsliv, og<br />
barnebarnet blev liges<strong>om</strong> signalet til ham <strong>om</strong> at geare ned. Han har kun det ene barnebarn, Michael,<br />
s<strong>om</strong> er 6 år og skal til at begynde i førskole. Han er ”papbedstefar”, idet både han og hans kone er<br />
gift for an<strong>den</strong> gang, og det er hans kones datter, s<strong>om</strong> har <strong>den</strong> lille, s<strong>om</strong> han udtrykker det. Trods<br />
Christians ”pap-status” skinner hans glæde med barnebarnet og det nye liv, han lever med og for<br />
barnebarnet, igennem interviewet. Man kan ikke lade være med at dele hans glæde og grænseløse<br />
entusiasme for det at være bedstefar.<br />
”Jeg var jublende glad, da jeg hørte, jeg skulle blive bedstefar. Nu gik generationen liges<strong>om</strong> lidt<br />
videre. Vi var også de første, der besøgte ham, da han var helt ny... ... Nu er han blevet 6 år, og når<br />
han er hos os, så giver vi os selv 100 procent. Jeg elsker at fortælle <strong>om</strong> ridderne, og <strong>om</strong> gamle<br />
dage. Der skal lige s<strong>om</strong> være noget andet i livet end Nintendo, ik’ også? Og han suger det til sig…”<br />
(Nr. 30, Christian, 65 år)<br />
En selv s<strong>om</strong> bedstefar og <strong>rolle</strong>n s<strong>om</strong> bedstefar:<br />
Tænker man på, hvordan man er s<strong>om</strong> bedstefar? Hvordan man mon opleves af ens børnebørn? Er<br />
man en legeonkel? En sur gammel mand? Eller <strong>den</strong>, man lærer noget af, s<strong>om</strong> man ikke lærer af<br />
forældrene eller af andre? Ser man sig selv s<strong>om</strong> familiens overhoved? Vi har spurgt de<br />
interviewede, hvordan de er s<strong>om</strong> bedstefar, og hvordan de vil beskrive deres <strong>rolle</strong> s<strong>om</strong> bedstefar.<br />
38
Om man blev glad og rørt ved nyhe<strong>den</strong> <strong>om</strong> at blive bedstefar; <strong>om</strong> man blev melankolsk ved tanken<br />
<strong>om</strong> <strong>den</strong> nye fase af ens liv; eller <strong>om</strong> man ikke rigtigt havde nogle følelser, så bliver alle de<br />
interviewede i hvert fald glad ved <strong>rolle</strong>n s<strong>om</strong> bedstefar. I <strong>den</strong> henseende er <strong>rolle</strong>n både <strong>den</strong> måde,<br />
man selv er s<strong>om</strong> bedstefar, men også <strong>den</strong> opgave, man mener en bedstefar skal have. Nok en af de<br />
gennemgående udtalelser fra de interviewede er, at de ikke skal have en opdragende <strong>rolle</strong> – i hvert<br />
fald ikke sådan s<strong>om</strong> forældrene. MEN alligevel er der en lige så klar melding i materialet <strong>om</strong>, at de<br />
har en opdragende <strong>rolle</strong> – hvad enten det er at sætte grænser for børnebørnenes opførelse eller at<br />
opdrage dem i hvordan man skal være over for andre mennesker – kort sagt hvordan man bliver et<br />
godt menneske.<br />
Torben er 63 år med to børn og to børnebørn, en pige og en dreng. Han ser sig selv både s<strong>om</strong><br />
legeonkel men også s<strong>om</strong> læremester. Han og hans kone havde snakket meget <strong>om</strong> det at blive<br />
bedsteforældre.<br />
”Jeg er helt vildt med at være farfar. Jeg havde min karriere og mine egne børn, dejlige børn. Og<br />
nu har jeg mine børnebørn. Det er jo naturens gang, og min kone og jeg glædede os til det, til det<br />
næste i livet. Jeg glædede mig enormt, nok mest fordi jeg husker <strong>den</strong> tid jeg havde med min mormor<br />
og morfar. Jeg husker det s<strong>om</strong> en pragtfuld tid. Jeg var alene med min mor, og jeg tilbragt store<br />
dele af ti<strong>den</strong> hos min mormor og morfar. Min morfar blev <strong>den</strong> far, jeg ikke havde. Jeg ved ikke, <strong>om</strong><br />
han nu brød sig <strong>om</strong> det, men jeg elskede ham højt. Han lærte mig det hele – legen og alvor. Og jeg<br />
prøver nok at være lidt s<strong>om</strong> ham. Jeg vil ikke bare være en legeonkel. Jeg vil gerne give dem noget,<br />
lære dem at man skal yde noget for at nyde noget. Jeg vil berige dem, men jeg gør det ned på deres<br />
niveau…” (Nr. 15, Torben, 63 år)<br />
Der er en erkendelse hos de fleste af de interviewede bedstefædre, at de nok forkæler børnebørnene<br />
for meget – at de får lidt mere slik end hos forældrene; at de k<strong>om</strong>mer lidt senere i seng, hvis de<br />
overnatter. Eller de bare får meget mere opmærks<strong>om</strong>hed end forældrene til dagligt kan give dem.<br />
Henning er 63 år, nyligt pensioneret fra et travlt job. Han har 4 børnebørn i alderen 2 til 6 år, og<br />
ti<strong>den</strong> er det, han forkæler dem med.<br />
”Det var sådan en lidt sjov fornemmelse. Jeg havde så travlt erhvervsmæssigt, og jeg vil gerne<br />
bruge så meget tid på at være bedstefar, men jeg vidste, at jeg ikke vil kunne. Ver<strong>den</strong> bliver helt<br />
39
anderledes for en, lige s<strong>om</strong> da man fik børn. Det ligger jo tæt inde på hjertet at have børnebørn.<br />
Jeg havde ikke tid til min egne børn, men nu har jeg det. Jeg ligger på gulvet og leger med dem. Jeg<br />
kan lide at være tæt på. Der er tryk på så længe de er vågne. Og vi går tur. Vi snakker <strong>om</strong> hvordan<br />
ver<strong>den</strong> er skruet sammen…” (Nr. 40, Henning, 63 år)<br />
Ligeledes for Villy, 63 år, med 4 børnebørn, men af andre grunde. Han har ikke været <strong>den</strong><br />
fortravlede forretningsmand, men for ham er ti<strong>den</strong> det, der skal gives – og ikke kun ti<strong>den</strong>. Man skal<br />
give sig selv, og det gør han, næsten for meget, mener han.<br />
”Når de er hos mig, giver jeg mig et hundrede procent, nogle gange måske lidt for meget, hvis man<br />
kan det. Og det kan man vel. Men, jo ældre de bliver, jo mere foretager de nogle tinge, jeg ikke lige<br />
kan være med til i min alder. Det er det med c<strong>om</strong>puter. De kan sidde og hamre på det og så er der<br />
ikke tid til det legeri og sådan noget…” (Nr. 43, Villy, 63 år)<br />
Villy vender vi tilbage til <strong>om</strong> lidt, og det med ti<strong>den</strong>, men det er slående, at der generelt er tale <strong>om</strong><br />
ti<strong>den</strong> og <strong>om</strong> engagement i forhold til børnebørn. Sådan s<strong>om</strong> man ikke altid gjorde med ens egne<br />
børn. For eksempel, Bjarne, 64 år med 2 børnebørn.<br />
”Man nyder børnebørnene bevidst mere intenst end man gjorde med ens børn <strong>den</strong>gang. Forstå du,<br />
ens egne børn er der hele ti<strong>den</strong>, så dem nyder man ikke for intenst, hvorimod børnebørn har man<br />
kun til låns, og derfor går man mere intenst og engageret i det. Jeg havde ikke tid til mine egne<br />
børn og selv i weeken<strong>den</strong> skulle jeg når så meget in<strong>den</strong> det blev mandag igen. Det fortryder jeg,<br />
men sådan var det bare…” (Nr. 1, Bjarne, 64 år)<br />
Har man ikke en biologisk forbindelse til børnebørnene, kan <strong>rolle</strong>n være vanskeligt at forklare. Ikke<br />
fordi man ikke har en <strong>rolle</strong>, men fordi <strong>den</strong> er svært at kategorisere. Sådan er det for Ivan. Han er 53<br />
år. Hans kones tre børn har i alt 6 børnebørn, men s<strong>om</strong> han selv siger, bliver han af børnene ikke<br />
opfattet s<strong>om</strong> en bedstefar, fordi de aldersmæssigt er tæt på hinan<strong>den</strong>. Alligevel kan han godt sætte<br />
ord på <strong>den</strong> <strong>rolle</strong>, han mener, han skal have.<br />
”Jeg blev da glad, da vi fik at vide, at min kones ældste datter skulle have vores første barnebarn,<br />
men mest fordi det bragt glæ<strong>den</strong> til min kone og derved også til mig. Jeg må da indrømme, at jeg<br />
40
ikke havde nogen selvstændige følelser. Jeg er jo ikke bedstefar, jeg er Ivan, men jeg mener bestemt,<br />
at jeg har en <strong>rolle</strong>. Hvad det er for en <strong>rolle</strong>? Det er vel en opdrager <strong>rolle</strong>. Vi sætter grænser, men<br />
de er ikke forældre-grænser. Jeg mener, jeg skal indgå i børnenes ver<strong>den</strong> s<strong>om</strong> <strong>den</strong> voksen, der er<br />
anderledes og mere voksen end forældrene...” (Nr. 56, Ivan, 53 år)<br />
S<strong>om</strong> en sidste observation fra materialet i <strong>den</strong>ne henseende skal nævnes, at man s<strong>om</strong> bedstefar tit og<br />
ofte tænker på børnebørnenes fremtid, og hvordan man selv kan bidrage til, at det går dem godt.<br />
Man håber, at det, man kan give dem, vil sætte dem i stand til at kunne klare livets store og små<br />
udfordringer. Det er ikke et spørgsmål <strong>om</strong> materiale succes, men <strong>om</strong> at blive gode mennesker.<br />
Frank er 71 år med to børnebørn på henholdsvis 9 og 5 år, s<strong>om</strong> bor tæt på ham. Han tilbringer<br />
meget tid med sine børnebørn og han er meget aktivt engageret i dem, og han håber således, at det,<br />
han gøre, kan hjælpe dem i fremti<strong>den</strong>.<br />
”Jeg har et ønske <strong>om</strong>, at de kan være nogle gode borgere. Den måde, man præger dem, giver nogle<br />
grundstene til, hvordan deres liv kan blive......Jeg håber, når de bliver ældre og problemerne<br />
k<strong>om</strong>mer, at det vi har opbygget gør, at de vil henvende sig til mig. Spørge mig til råds eller bede <strong>om</strong><br />
hjælp...Jeg har altid været åben og ærlig og vi snakker <strong>om</strong> alt...” (Nr. 19, Frank, 71 år).<br />
5.4.B. Andre bedstefædre og de fraværende generationer af mænd<br />
Rollemodeller har vi alle sammen gennem vores liv. Modeller, s<strong>om</strong> vi bevidst eller ubevidst<br />
efterligner – både de gode og de ikke så gode sider. S<strong>om</strong> mænd har vi jo vores egne fædre og<br />
bedstefædre, hvis ikke s<strong>om</strong> <strong>rolle</strong>modeller, så i hvert fald s<strong>om</strong> nogle vi har lærte fra – hvordan vi<br />
skal eller ikke skal gøre. Vi har forsøgt i interviewene at lade bedstefædre fortælle <strong>om</strong> deres egne<br />
bedstefædre og fædre og <strong>om</strong> forholdet til disse. Ligeledes har de beskrevet deres fædre i <strong>rolle</strong>n s<strong>om</strong><br />
bedstefar.<br />
Materialet viser tydeligt, at det er ikke alle – specielt fædrene – der har været de gode <strong>rolle</strong>modeller,<br />
hverken s<strong>om</strong> fædre eller bedstefædre. Det er <strong>den</strong> manglende tid til samvær. Der er tale <strong>om</strong> de<br />
fraværende generationer af mænd. Bedstefædrene huskes dog oftest men ikke altid s<strong>om</strong> hyggelige at<br />
være hos, sådan s<strong>om</strong> vi allerede har set det udtryk af Torben, s<strong>om</strong> tilbragt en stor del af hans<br />
ungd<strong>om</strong> hos bedsteforældrene.<br />
41
”Min morfar blev <strong>den</strong> far, jeg ikke havde. Han lærte mig det hele – legen og alvor. Og jeg prøver<br />
nok at være lidt s<strong>om</strong> ham...” (Nr. 15, Torben, 63 år)<br />
Men det gælder også, selv <strong>om</strong> man ikke har levet sammen med bedsteforældrene, s<strong>om</strong> Torben<br />
gjorde. Lad os vende tilbage til Villy på 63 år med de 4 børnebørn, s<strong>om</strong> alle bor tæt på. Det er ham,<br />
der giver sig et hundrede procent, når børnebørnene er hos ham. For Villy er det vigtigt, at hans<br />
børnebørn kalder ham bedstefar, for det at være bedstefar siger ham noget helt specielt.<br />
”Det er en hel ny ver<strong>den</strong>, der pludseligt opstår. Jeg valgte at blive kaldt bedstefar, ikke morfar,<br />
fordi jeg husker min bedstefar, s<strong>om</strong> var en hyggelig, stille og rolig mande. Altid tid til at se på mig,<br />
lege med mig, vise mig noget. Jeg boede lige ved si<strong>den</strong> min bedstefar <strong>den</strong> gang. Jeg synes, det var<br />
hamrende hyggeligt. Så ordet bedstefar siger: her er ro, her er tid. Du ved her i Danmark siger man<br />
han er en gammel bedstefar, ik’ også, men det har jeg det godt med. Jeg føler mig ikke gammel …”<br />
(Nr. 43, Villy, 63 år)<br />
Næsten alle de interviewede er enige, at <strong>rolle</strong>n s<strong>om</strong> både far og bedstefar i dag er meget anderledes<br />
end det har været for tidligere generationer, men i nogle tilfælde har det påvirket deres forhold til<br />
deres bedstefædre negativt og givet dem en ikke-<strong>rolle</strong>model.<br />
”Min farfar har jeg aldrig kendt, han var død. Min morfar nåede lige akkurat at være med til min<br />
konfirmation. Jeg havde ikke noget forhold til ham overhovedet. Jeg oplevede ham aldrig s<strong>om</strong> en,<br />
der snakkede med mig på to mands hånd. Det var en an<strong>den</strong> tid <strong>den</strong> gang. (Nr. 40, Henning, 63 år)<br />
Men det har også været en an<strong>den</strong> tid <strong>den</strong> gang for <strong>bedstefædrenes</strong> egne fædre. Det var en tid med et<br />
andet køns<strong>rolle</strong>mønstre, der gjorde, at de var anderledes, både s<strong>om</strong> fædre og senere s<strong>om</strong><br />
bedstefædre, end vores bedstefædre. Flemming er 68 år med to børnebørn.<br />
”Min far var ikke en, der fra starten af skiftede ble på os børn. Det overlod han til min mor. Hun<br />
var hjemmegående og han havde sit arbejde. Sådan var det, det var en an<strong>den</strong> tid. Han var heller<br />
ikke <strong>den</strong>, der legede med os, i hvert fald ikke lang tid ad gangen. Og s<strong>om</strong> bedstefar til vores to børn<br />
blev han såmænd ikke meget anderledes. Han var da bestemt interesseret i at se dem, da vi k<strong>om</strong> på<br />
besøg, men han var ikke <strong>den</strong>, der legede med dem eller læste for dem. Ser jeg tilbage til mine<br />
42
edsteforældre og mine forældre, både s<strong>om</strong> forældre og bedsteforældre, mener jeg, der er sket en<br />
kolossal udvikling. Det er jo en generel udvikling i samfundet. Det er køns<strong>rolle</strong>mønstre, der har<br />
ændret sig. Nu <strong>om</strong> dage deler man både pligterne og glæderne. Det gjorde min kone og jeg nu også,<br />
men ikke tidligere generationer. Jeg opfattede mine bedsteforældre s<strong>om</strong> gamle, helt afgjort, og det<br />
var de også……jeg håber sandelig ikke, at mine børnebørn opfatter mig s<strong>om</strong> gammel, sådan s<strong>om</strong><br />
jeg gjorde med mine…” (Nr. 7, Flemming, 68 år)<br />
Ti<strong>den</strong> d<strong>om</strong>inerer samtalerne <strong>om</strong> de interviewede s<strong>om</strong> fædre, og <strong>om</strong> de interviewedes egne fædre<br />
s<strong>om</strong> fædre – i en uhyggelig grad. Der er virkelig tale <strong>om</strong> de fraværende generationer af mænd,<br />
liges<strong>om</strong> Sven Aage og hans far. Sven Aage er 73 år med 4 børn og 7 børnebørn.<br />
”Min far glædet sig til at blive bedstefar, men det nåede han ikke, før han døde. Det var da synd,<br />
fordi han ikke havde tid til mine søskende og jeg s<strong>om</strong> børn, og jeg tror, han glædede sig til at have<br />
<strong>den</strong> tid, <strong>den</strong> alder, hvor der var mere ro…men det nåede han ikke. Jeg er da heldigere, for jeg var<br />
lige s<strong>om</strong> ham. Altid for travlt til mine børn, men nu har jeg <strong>den</strong> ro og <strong>den</strong> tid, der skal til for at nyde<br />
<strong>den</strong> næste generation. Det er da dejligt. Det er noget, der k<strong>om</strong>mer med alderen…” (Nr. 22, Sven<br />
Aage, 73 år)<br />
Desværre er det ikke alle, der har været så heldig (eller ej) at opleve deres bedsteforældre. Preben er<br />
73 år med 2 børn og 3 børnebørn, men han har stort set ingen <strong>rolle</strong>modeller at forholde sig til – ikke<br />
andet end kammeraternes bedstefædre <strong>den</strong>gang, men det virker s<strong>om</strong> <strong>om</strong> han klarer <strong>rolle</strong>n s<strong>om</strong><br />
bedstefar alligevel, og nyder det.<br />
”Min farmor og farfar var døde. Jeg ved kun, at de ikke var fattige. De fik malet deres portrætter.<br />
Min morfar har jeg heller ikke kendt, så der var kun min mormor. Hun var en sådan dame, at hun<br />
var i kirke hver dag kl. 6 <strong>om</strong> morgenen, og resten af dagen knoklede hun på går<strong>den</strong>. Vi børn var jo<br />
ikke med til noget af det. Vi kunne ikke bruges. Jeg oplevede mine kammeraters bedsteforældre,<br />
men de havde alle hårdt arbejde og beskæftigede sig ikke med os børn. Og begge mine forældre<br />
døde in<strong>den</strong> vi fik vores børn. Jeg ved ikke, jeg blev bare bedstefar. Jeg blev jublende glad. Jeg er<br />
ikke så bestemt s<strong>om</strong> bedstefar s<strong>om</strong> jeg var da jeg var far. S<strong>om</strong> bedstefar har man oplevelser med<br />
børnene. S<strong>om</strong> far har man så meget andet der skal ordnes. Jeg har meget mere kontakt med dem<br />
43
end jeg havde med mine børn, men de styrer ikke mit liv. Om jeg savner <strong>rolle</strong>modeller? Neeeeej, det<br />
tror jeg såmænd ikke. Jeg er da bare bedstefar...” (Nr. 31, Preben, 73 år)<br />
Til sidst for så vidt angår en selv s<strong>om</strong> bedstefar sammenlignet med tidligere generationer af<br />
bedstefædre er der en klar fornemmelse, at det er blevet anderledes – både på en god og en mindre<br />
god måde. Det moderne liv har måske fjernet noget af tæthe<strong>den</strong> mellem bedsteforældrene og<br />
børnebørnene, sådan s<strong>om</strong> Harry på 78 år udtrykker det.<br />
”Mine børnebørn er ikke nær så tæt på mig s<strong>om</strong> jeg var til mine bedsteforældre. Forstår du, da jeg<br />
k<strong>om</strong> på ferie hos min mormor og morfar, det var et lille hus på landet. Der var ikke noget fjernsyn.<br />
Min morfar var en alt-mulig-mand. Han cyklede rundt til går<strong>den</strong>e og repareret dit og hjalp med<br />
dat, og jeg cyklede med. Jeg var jo mere med i deres dagligdag og snakkede mere med dem...” (Nr.<br />
10, Harry, 78 år)<br />
Ser de interviewede til gengæld på andre bedstefædre, de kender, er der dem, der er helt anderledes,<br />
og der er dem, der er ret ens. S<strong>om</strong> regel har forskellen noget at gøre med <strong>rolle</strong>n, s<strong>om</strong> de forskellige<br />
bedstefædre påtager sig, og i sin enkelthed drejer det sig basalt, <strong>om</strong> man er det, man vil kalde<br />
gammeldags eller ej i sin væremåde s<strong>om</strong> bedstefar.<br />
Einar er 73 år med to børn og to børnebørn, s<strong>om</strong> ikke bor i nærhe<strong>den</strong>, men s<strong>om</strong> han er sammen med<br />
mindst en gang <strong>om</strong> måne<strong>den</strong> – og gerne flere dage ad gangen. Han har ikke selv haft så mange<br />
<strong>rolle</strong>modeller, s<strong>om</strong> han kunne lære af for så vidt angår det at være bedstefar. Hans egne forældre<br />
oplevede ikke hans børn, men hans kones forældre havde været nogle dejlige, engagerede<br />
bedsteforældre, og det snakker Einars to børn stadigvæk <strong>om</strong>. Hans farfar og farmor og morfar har<br />
han aldrig kendt. Til gengæld har han nogle varme, sjove minder <strong>om</strong> sin mormor, selv<strong>om</strong> han ”skal<br />
langt tilbage”.<br />
”Min bedstemor boede på aftægt hos sin søn. Jeg husker, hun havde petroleumslamper, og det gav<br />
en helt særlig lugt – jeg kan stadig lugte det, når jeg tænker på hende. Og hun havde en kælder, 3-4<br />
trin ned, og dér have hun sin mælk. Det var nu ikke pasteuriseret. Det var bare hentet fra koen. Det<br />
kunne jeg ikke lide. Men det er gode minder trods mælken. Hun tog sig ikke så meget af os, hun var<br />
der bare. Hendes kærlighed kunne man mærke…”<br />
44
Einar har venner og familiemedlemmer, s<strong>om</strong> er bedstefædre, og mens der er nogle, han ligner, er<br />
der bestemt også nogle, han ikke ligner – nogle s<strong>om</strong> er gammeldags. Han fortæller sådan s<strong>om</strong> en del<br />
af de interviewede <strong>om</strong> bedstefædrene, han kender, s<strong>om</strong> er gammeldags i deres indstilling til det at<br />
være bedstefar. Det betyder ikke at disse gammeldags bedstefædre ikke er engageret i deres<br />
børnebørn, de er det bare på en an<strong>den</strong> (gammeldags) måde.<br />
”Jeg har da venner og andre i familien, s<strong>om</strong> også er bedstefar. Nogle synes jeg selv, jeg ligner, men<br />
der er andre, s<strong>om</strong> jeg slet ikke ligner. Jeg går mere ind i det hele, skifter ble og laver madpakker,<br />
men nogle af dem jeg kender kører i de gamle sporer. Sådan var jeg også s<strong>om</strong> far. Vi deltes <strong>om</strong> alt,<br />
mens andre rent fornuftsmæssigt har haft mandopgaver og kvindeopgaver. Sådan var det bare. Og<br />
de har taget de <strong>rolle</strong>r med sig s<strong>om</strong> bedsteforældre…” (Nr. 32, Einar, 73 år)<br />
Til gengæld er der en an<strong>den</strong> gruppe af de interviewede, der ligeledes mener, at bedstefædrene, de<br />
kender, er forskellige fra dem, men mest fordi de ikke har tid til deres børnebørn. John er 58 år og<br />
han har to børnebørn på 9 og 5 år, s<strong>om</strong> bor in<strong>den</strong> for gå afstand af hans egen bopæl. Idet John er en<br />
meget engageret bedstefar, s<strong>om</strong> gerne dropper sine egne planer, hvis der pludseligt opstår en<br />
mulighed for at være sammen med en eller begge af børnebørnene, kan han ikke forstår nogle af<br />
hans venner, s<strong>om</strong> ikke har det på samme måde.<br />
”Jeg har et meget aktivt fritidsliv, men jeg dropper gerne en aktivitet for at lave noget andet med<br />
børnebørnene. Jeg har venner, s<strong>om</strong> er bedstefædre, men vi er s<strong>om</strong> dag og nat. De vil hellere lave<br />
deres egne tinge, og det fatter jeg ikke. Selvfølgelig har jeg mine interesser og aktiviteter s<strong>om</strong> tennis<br />
og EDB, men jeg dropper det gerne for børnebørnene. Balancen er vigtig. De skal heller ikke styre<br />
mit liv, men jeg skal da være der for dem...” (Nr. 12, John, 58 år)<br />
På <strong>den</strong> an<strong>den</strong> side kan det være vennerne, der ikke fatter ens egen måde at være bedstefar på.<br />
” Vores venner synes, vi ikke er rigtige kloge, fordi vi bruger så meget tid med børnebørn. Men det<br />
gør vi altså, sådan er det...” (Nr. 59, Hans, 66 år)<br />
5.4.C. Forholdet til børnebørnene<br />
45
S<strong>om</strong> nævnt ovenfor kan forholdet til børnebørnene påvirkes af afstan<strong>den</strong> og af rammerne, men<br />
uanset disse eventuelle begrænsninger oplever de bedstefædre, vi har interviewet, et rigt, varmt og<br />
tæt forhold til deres børnebørn. S<strong>om</strong> vi også har været ind på tidligere, er det egenskaber, vi<strong>den</strong><br />
eller væremåder – eller bestemte livssyn – man gerne vil give videre til børnebørnene. For eksempel<br />
”Jeg elsker at fortælle <strong>om</strong> ridderne, og <strong>om</strong> gamle dage. Der skal lige s<strong>om</strong> være noget andet i livet<br />
end Nintendo, ik’ også? Og han suger det til sig…” (Nr. 30, Christian, 65 år)<br />
”Jeg vil ikke bare være en legeonkel. Jeg vil gerne give dem noget, lære dem at man skal yde noget<br />
for at nyde noget. Jeg vil berige dem, men jeg gør det ned på deres niveau…” (Nr. 15, Torben, 63<br />
år)<br />
”Vi snakker <strong>om</strong> hvordan ver<strong>den</strong> er skruet sammen…” (Nr. 40, Henning, 63 år)<br />
”Vi sætter grænser, men de er ikke forældre-grænser. Jeg mener, jeg skal indgå i børnenes ver<strong>den</strong><br />
s<strong>om</strong> <strong>den</strong> voksen, der er anderledes og mere voksen end forældrene...” (Nr. 56, Ivan, 53 år)<br />
Men lad os begynde med samværet og aktiviteterne, når nu bedstefædrene og børnebørnene er<br />
sammen. Er det nu sådan, at bedstefædre kun eksisterer i skyggen af <strong>den</strong> d<strong>om</strong>inerende bedstemor?<br />
Eller har de et selvstændigt forhold til børnebørnene? Det er klart fra materialet, at langt de fleste af<br />
de interviewede bedstefædre – hvor forhol<strong>den</strong>e tillader det – har et selvstændigt forhold til deres<br />
børnebørn samt et forhold sammen med bedstemødrene. Kun i et enkelt tilfælde kan <strong>den</strong><br />
interviewede bedstefar ikke fortælle <strong>om</strong> aktiviteter, s<strong>om</strong> han alene laver med børnebørnene – han er<br />
tydeligvis et vedhæng, men også tilsynela<strong>den</strong>de en undtagelse. Og der er yderligere et enkelt<br />
tilfælde, hvor <strong>den</strong> interviewede bedstefar (og bedstemor) ikke laver aktiviteterne med<br />
børnebørnene, fordi de ingen kontakt har med dem.<br />
For det første er der for nogles vedk<strong>om</strong>mende tale <strong>om</strong> nogle mere eller mindre faste dagligdags<br />
aktiviteter, hvor bedsteforældrene går ind og hjælper forældrene til børnebørnene, s<strong>om</strong> f.eks. ved at<br />
hente og bringe til skole eller daginstitution – noget s<strong>om</strong> andre gør på en mere spontan facon, mens<br />
andre kan af praktiske grunde ikke deltage på <strong>den</strong> måde, fordi afstan<strong>den</strong> til børnebørnene er for stor.<br />
Derudover er der de aktiviteter, der bedst kan beskrives s<strong>om</strong> at følge med i børnebørnenes<br />
46
udvikling, for eksempel at gå til deres fodbold, håndbold, ridning, koncerter og lignende – det kan<br />
være med eller u<strong>den</strong> forældre. Og så er der de aktiviteter, man laver (eller har lavet) sammen med<br />
børnebørnene, når de er hos bedsteforældrene. Denne type af aktiviteter afhænger i høj grad af<br />
børnebørnenes alder. Er de helt små er der såmænd begrænsede muligheder, men efterhån<strong>den</strong> s<strong>om</strong><br />
de vokser, vokser aktiviteterne også – fra læsning til spil til hobby, fra gåtur i naturen til besøg på<br />
museer. Men de kan også vokse fra en og ens mulighed for at være med, sådan s<strong>om</strong> Villy har<br />
oplevet det.<br />
”…jo ældre de bliver, jo mere foretager de nogle tinge, jeg ikke lige kan være med til i min alder.<br />
Det er det med c<strong>om</strong>puter. De kan sidde og hamre på det og så er der ikke tid til det legeri og sådan<br />
noget…” (Nr. 43, Villy, 63 år)<br />
Kendetegnende for alle bedstefædre – uanset rammerne – er imidlertid en engagement med<br />
børnebørnene, og det er vigtigt, s<strong>om</strong> vi har set, at det forgår på børnebørnenes niveau og præmisser,<br />
sådan s<strong>om</strong> det er udtrykt af Torben.<br />
”Jeg vil berige dem, men jeg gør det ned på deres niveau…” (Nr. 15, Torben, 63 år)<br />
Dog er der grader af engagement, hvilket kan skyldes ens egen motivation, men det kan også<br />
skyldes rent praktiske forhold, for eksempel i tilfælde hvor (typisk) ens datter er alene med børnene<br />
og man har en meget større <strong>rolle</strong> i deres liv, sådan s<strong>om</strong> vi har set med Jens.<br />
”Vores ældste barnebarn har boet hos os si<strong>den</strong> hun blev født. Hendes mor – vores datter – k<strong>om</strong> ikke<br />
sammen med faren dér og hun var stewardesse og hun fløj rundt jo, så det var svært for hende, så<br />
Laura blev hos os og det har vi alle synes har været alle tiders. Jeg har da praktisk talt været<br />
hendes far jo …” (Nr. 28, Jens, 68 år)<br />
Eller hvor børnebørn bor for langt væk til en hyppig kontakt eller <strong>den</strong> type af forhold, man havde<br />
håbet på, hvilket gælder Peter.<br />
”... man har også et billede af, hvordan man gerne vil være for ens børnebørn, men realiteterne er<br />
nu anderledes. Det er nu noget langdistanceagtig, men jeg har opfattelse af at spille en <strong>rolle</strong> og jeg<br />
47
prioritere det højt. Det er bare ikke <strong>den</strong> <strong>rolle</strong>, jeg havde forventet og håbet på...” (Nr. 8, Peter, 60<br />
år)<br />
Disse rammer – både af <strong>den</strong> ene og <strong>den</strong> an<strong>den</strong> art – påvirker de aktiviteter, man kan deltage i med<br />
børnebørn men alligevel er der en ensartethed over aktiviteterne. Rammerne styrer hyppighe<strong>den</strong><br />
snarere end indholdet. Således er der tale <strong>om</strong> at gå tur, læse bøger, spille kort, lege med Lego –<br />
uanset <strong>om</strong> man ser hinan<strong>den</strong> hver dag eller en gang <strong>om</strong> året. Aktiviteterne afhænger også af<br />
børnebørnenes alder. Hans er 66 år. Han har fire børnebørn i alder 6 til 12 år, alle piger, s<strong>om</strong> bor i<br />
nærhe<strong>den</strong>. Fra starten af har han og hans kone været meget engageret og involveret i børnebørnene<br />
og i dette tilfælde er der tale <strong>om</strong> dagligdags aktiviteter, der ligner dem, man vil forvente at finde i en<br />
familie sammen med mor og far. Men alligevel har Hans en særlig oplevelse med hver af de 4 piger.<br />
”Hvis du spørger pigerne, vil de nok sige, jeg er en kærlig bedstefar. Jeg forkæler dem.<br />
Opdragelsen, det er min kone. De er meget hjem hos os, og jeg synes, de skal have det godt, når de<br />
er her. Da de var yngre, kunne vi have alle fire sovende – og det gjorde de hver uge – men nu hvor<br />
de er blevet ældre, tager vi dem en ad gangen. Jeg går meget tur. Vi er altid gået meget tur i<br />
familien, og det gør vi med pigerne. Vi går tur, og vi snakker, og så k<strong>om</strong>mer vi hjem og tager et spil<br />
kort. Og vi tager dem på ferien – u<strong>den</strong> forældrene – gerne til udland. Så har jeg en speciel<br />
oplevelse med hver af dem. Når de fylder 8, cykler vi en tur til ...., bor på hotel, spiser en god<br />
middag og cykler hjem. De har alle glædet sig til <strong>den</strong> cykeltur med morfar. Jeg mangler kun <strong>den</strong><br />
yngste...” (Nr. 59, Hans, 66 år)<br />
En del af de daglige aktiviteter med børnebørnene laver Hans alene med dem, men en del laver de<br />
også med hans kone. Der er lige s<strong>om</strong> ikke fast regler <strong>om</strong> en deling af viste aktiviteter – bortset fra<br />
cykelturen. Og sådan synes det at være gennemgående hos de interviewede bedstefædre - mens de<br />
fleste aktiviteter med børnebørnene laves i fællesskab med bedstemor, har bedstefædrene s<strong>om</strong> regel<br />
en speciel oplevelse med en eller flere af børnebørnene, og det kan i <strong>den</strong>ne sammenhæng være<br />
forskellige specielle oplevelser for de forskellige børnebørn.<br />
Dog kan der være aktiviteter, s<strong>om</strong> bedstefædre ikke har så meget lyst til, og der kan bedstemødrene<br />
heldigvis træde til.<br />
48
” Vi har lige haft de to piger på 9 og 6 hos os, og der var de en tur i byen med min kone at handle.<br />
Og det må jeg indrømme, det er ikke mig...” (Nr. 59, Hans, 66 år)<br />
Mens der således kan være enkelte aktiviteter s<strong>om</strong> shopping, s<strong>om</strong> kunne kaldes pigeaktiviteter, s<strong>om</strong><br />
bedstefædrene ikke er med til, er der ellers ikke interviewmaterialet meget, der indikerer, at<br />
bedstefædrene er mest til at lave tinge med drengene, selv<strong>om</strong> enkelte mener, det kan blive sådan,<br />
når pigerne bliver ældre.<br />
”Lige nu har de en alder og interesser, hvor jeg kan være med til det hele – og har lyst til det – men<br />
det kan godt ændre sig, når Maria, for eksempel, bliver større. Så er det måske mormor, der er i<br />
højere kurs end mig…” (Nr. 37, Jens Peter, 52 år)<br />
I svære situationer kan børnebørnene være en hjælp til at k<strong>om</strong>me oven på igen. Mogens er 60 år.<br />
Han er en af de to enkemænd blandt de interviewede, idet hans kone døde for fem år si<strong>den</strong>. De<br />
havde en enkelt datter, s<strong>om</strong> har 3 børn i alder 4 til 12 år. Den ældste er en dreng, og det er klart fra<br />
samtalen, at de to har et meget specielt forhold – et forhold der k<strong>om</strong> af uheld, men et forhold der<br />
klart har hjulpet Mogens gennem en hård tid.<br />
”Det var da noget et chok, da min kone døde, selvfølgelig var det det. Hun fik konstateret kraft og<br />
var død i løbet af et halvt år. Der var ikke tid til at lave planer eller overveje fremti<strong>den</strong>. Fremti<strong>den</strong><br />
k<strong>om</strong> lige s<strong>om</strong> alt for hurtigt. Og det slog mig helt ud, det må jeg indrømme. Jeg var da ikke gammel,<br />
men pludseligt var jeg enkemand, alene. Jeg tror min datter bevidst brugte Nikolai (drengen på 12<br />
år) til at sparke mig ud af det. Hun vil bare køre rundt og aflevere ham og sige, hun skulle noget, og<br />
der sad vi så...... Nå, men det gik og vi har det vildt godt sammen, mig og Nikolai. Jeg har altid<br />
kunne lide at fiske, si<strong>den</strong> jeg var dreng. Jeg lærte det af min egen farfar og hvert år de sidste tre år<br />
har Nikolai og jeg taget til Norge og fisket. Det er vores mandetur. Vi sover i telt og laver mad.<br />
Pigen på 8 er interesseret i gamle dage, så hun og morfar er begyndt at tage på udflugt til<br />
museum...De giver mig nu også noget i hverdagen. Jeg henter og bringer fast hver dag, og jeg kan<br />
såmænd godt finde på at babysitte så de voksne kan k<strong>om</strong>me ud og more sig...” (Nr. 18, Mogens, 60<br />
år)<br />
49
Fra det rige, varme og specielle forhold til det følelsesmæssigt traumatiske forhold, hvor man stort<br />
set ikke har kontakt til ens børnebørn. Heldigvis er der kun et enkelt tilfælde i materialet, hvor det er<br />
forholdet. Jesper er 68 år og har kun et barnebarn på 12 år. Da jeg først kontaktede Jesper var han<br />
ikke sikker på, at han kunne deltage, fordi – s<strong>om</strong> han sagde – han var ikke rigtig bedstefar.<br />
”Vi har stort set ikke set Philip i 8-9 år. Vi ved, at han bor i Aarhus med sin far, vores soen altså.<br />
Han blev skilt da Philip var 2. Moren fandt en an<strong>den</strong> og forsvandt bare og vil ikke have noget med<br />
dem at gøre. I <strong>den</strong> første tid efter skilsmissen forsøgte vi at hjælpe så meget vi kunne, men sønnen<br />
k<strong>om</strong> ud i problemer med det ene og det andet, og det endte med at han flyttede til Aarhus og vil ikke<br />
have noget med os at gøre. Vi besøgte ham, men det endte i skænderi. Vi blev ved at skrive til Philip<br />
og vi e-mailer hinan<strong>den</strong>. Måske ændrer det sig, men lige nu er det noget mærkeligt noget...” (Nr. 2,<br />
Jesper, 68 år).<br />
Men skilsmisse behøver ikke at betyde, at man ikke kan have det godt med både børnebørnene og<br />
<strong>den</strong> forælder, s<strong>om</strong> ens barn er blevet skilt fra. Henning B er 69 år med to sønner, hver med to børn –<br />
altså fire børnebørn i alder 6 til 10 år. Den ene søn er blevet skilt, men s<strong>om</strong> Henning B forklarer, har<br />
det ikke haft <strong>den</strong> store betydning for deres forhold.<br />
”Den ældste dreng er skilt. Moren til de to børn bor her i byen og hun har pasningsproblemer på<br />
grund af sit arbejde, så det er mig, er hjælper til. Jeg bringer og henter og de overnatter tit hos os.<br />
De skal vaskes og puttes, og det er også mig. Deres skilsmisse har ikke betydet, at vores forhold til<br />
børnene er blevet påvirket. Tværtimod. Til s<strong>om</strong>mer skal hun og de to børn på ferie med os – u<strong>den</strong><br />
børnenes far. Han kan ikke lide varmen…” (Nr. 33, Henning B, 69 år).<br />
5.4.D. Det gode og det mindre gode ved at være bedstefar<br />
I de tidligere afsnit synes der at være overvæl<strong>den</strong>de beviser for, at det generelt set er godt at være<br />
bedstefar. I dette afsnit kigger vi derfor udelukkende på det mindre gode – og her er det meget mere<br />
begrænset.<br />
Når vi analyser materialet med hensyn til at i<strong>den</strong>tificere det gode eller det mindre gode ved at være<br />
bedstefar, skelner vi mellem henholdsvis eksterne og interne forhold, der gør det svært. Eksterne<br />
forhold er for eksempel stor fysisk afstand eller på an<strong>den</strong> måde manglende kontakt. Interne forhold<br />
50
er de personlige forhold s<strong>om</strong> for eksempel problemer med <strong>den</strong>ne livsfase og i<strong>den</strong>tificeringen af<br />
bedstefar<strong>rolle</strong>n med alderd<strong>om</strong>.<br />
For så vidt angår de eksterne forhold er det et spørgsmål <strong>om</strong>, at tingene ikke altid bliver sådan s<strong>om</strong><br />
vi havde regnet med. Måske har man glædet sig til at bruge tid på børnebørnene (<strong>den</strong> tid man ikke<br />
havde s<strong>om</strong> far til sine egne børn) og det er man forhindret i at gøre.<br />
”... man har også et billede af, hvordan man gerne vil være for ens børnebørn, men realiteterne er<br />
nu anderledes. Det er nu noget langdistanceagtig, men jeg har opfattelse af at spille en <strong>rolle</strong> og jeg<br />
prioritere det højt. Det er bare ikke <strong>den</strong> <strong>rolle</strong>, jeg havde forventet og håbet på...” (Nr. 8, Peter, 60<br />
år)<br />
For så vidt angår de interne forhold er det sådan for de bedstefædre, der erkender eksistentielle<br />
problemer ved at blive bedstefar, at der er tale <strong>om</strong> en overgangsfase, s<strong>om</strong> de relativt hurtigt k<strong>om</strong>mer<br />
over og derefter fuldt ud nyder <strong>rolle</strong>n s<strong>om</strong> bedstefar.<br />
”Jamen, jeg var ikke klar til at blive bedstefar. Ikke klar til at blive gammel......Men jeg vil nu ikke<br />
være foru<strong>den</strong> de unger. Jeg blev da far og bedstefar på én gang, hvis du forstår, hvad jeg<br />
mener…og set i bakspejlet var det noget af det bedste, jeg har oplevet…” (Nr. 3, Niels, 52 år)<br />
Men generelt må det siges, at størstedelen af de interviewede mener, at tilværelsen s<strong>om</strong> bedstefar er<br />
blevet sådan s<strong>om</strong> de havde ventet – eller bedre endda – og det er derfor svært at pege på forhold,<br />
s<strong>om</strong> de mener, er dårlige ved at være bedstefar. De interne forhold er begrænset. Måske bliver de<br />
fleste rent naturligt bedstefar i <strong>den</strong> alder, hvor man både er klar til det, og hvor man bedre kan<br />
tackle det, det medbringer. S<strong>om</strong> Hans udtrykker det:<br />
”Neeeej, der er ikke noget, jeg vil være foru<strong>den</strong>. De stresser mig ikke. Det er jeg blevet for gammel<br />
til...” (Nr. 59, Hans, 66 år)<br />
På <strong>den</strong> an<strong>den</strong> side kan alderen – udover at give en vis afstand til stress og jage – medføre interne<br />
forhold i form af en fysisk begrænsning med hensyn til de aktiviteter, man laver (eller kan lave)<br />
med børnebørnene. Og det er ikke kun blandt de ældste af de interviewede bedstefædre. Kenn er 63<br />
51
år med to børn selv og to børnebørn på henholdsvis 9 og 5 år. Han kan godt mærke, at alderen en<br />
gang i mellem trykker og gør det svært at blive <strong>den</strong> bedstefar både han og børnebørnene ønsker.<br />
”Jeg kunne ønske mig lidt mere fysisk overskud. Aktivitetsniveauet kan blive for højt, og det kan<br />
være irriterende, men det er nu en personlig irritation over ikke at kunne mere...” (Nr. 61, Ken, 63<br />
år)<br />
5.4.E. Det sociale forhold til bedstefædre i dagens Danmark<br />
Så har bedstefædrene en <strong>rolle</strong> i <strong>den</strong> moderne familie?<br />
Interviewmaterialet har indtil nu tydeligt vist, at bedstefædrene på tværs af en række socio-<br />
økon<strong>om</strong>iske forhold er meget engageret i deres børnebørn, selv<strong>om</strong> der kan være forhold, der rent<br />
fysisk begrænser dette engagement. Endvidere viser materialet, at bedstefædrene gennemgående<br />
selv (det vil sige u<strong>den</strong> at optræde i skyggen af bedstemødrene) er meget aktive og deltager i mange<br />
aktiviteter med børnebørnene hvad enten der er tale <strong>om</strong> piger eller drenge, selv<strong>om</strong> kønsforskellene<br />
aktivitetsmæssigt godt kan spille en <strong>rolle</strong>, efterhån<strong>den</strong> s<strong>om</strong> pigerne bliver ældre, og der kan blive<br />
aktiviteter s<strong>om</strong> bedstemødrene står for.<br />
” Vi har lige haft de to piger på 9 og 6 hos os, og der var de en tur i byen med min kone at handle.<br />
Og det må jeg indrømme, det er ikke mig...” (Nr. 59, Hans, 66 år)<br />
”Den ældste pige på 12 år går til ridning hver lørdag, sammen med et par veninder. Det har hun nu<br />
gjort i flere år, og hendes mor og min kone har altid taget med. Det har liges<strong>om</strong> været deres<br />
pigetur, og det har aldrig været på tale, at jeg skulle med. Det kunne jeg jo nok, men du ved, det vil<br />
ikke være helt rigtigt, hvis du forstår...” (Nr. 16, Finn, 63 år)<br />
I lyset af oplevelserne af ens egne bedstefædre og ens far s<strong>om</strong> bedstefar, har de interviewede<br />
bedstefædre diskuteret eventuelle forskelle mellem nuværende bedstefædre og tidligere<br />
generationer af bedstefædre med hensyn til de <strong>rolle</strong>r, en bedstefar har i familien. I interviewene blev<br />
der endvidere diskuteret, hvilke egenskaber gør at man er en god bedstefar. – og <strong>om</strong> man i det hele<br />
taget kan tale <strong>om</strong> en <strong>rolle</strong> for bedstefædre.<br />
52
Det moderne liv har måske fjernet noget af tæthe<strong>den</strong> mellem bedsteforældrene og børnebørnene,<br />
sådan s<strong>om</strong> Harry på 78 år udtrykker det.<br />
”Mine børnebørn er ikke nær så tæt på mig s<strong>om</strong> jeg var til mine bedsteforældre. Forstår du, da jeg<br />
k<strong>om</strong> på ferie hos min mormor og morfar, det var et lille hus på landet. Der var ikke noget fjernsyn.<br />
Min morfar var en alt-mulig-mand. Han cyklede rundt til går<strong>den</strong>e og repareret dit og hjalp med<br />
dat, og jeg cyklede med. Jeg var jo mere med i deres dagligdag og snakkede mere med dem...” (Nr.<br />
10, Harry, 78 år)<br />
Men det moderne liv har også givet os ”yngre” bedstefædrene i forhold til tidligere generationer.<br />
”Jeg opfattede mine bedsteforældre s<strong>om</strong> gamle, helt afgjort, og det var de også……jeg håber<br />
sandelig ikke, at mine børnebørn opfatter mig s<strong>om</strong> gammel, sådan s<strong>om</strong> jeg gjorde med mine…”<br />
(Nr. 7, Flemming, 68 år)<br />
Vi har i tidligere afsnit <strong>om</strong> <strong>rolle</strong>modeller hørt, hvordan de nuværende bedstefædre oplevede deres<br />
egne bedstefædre og hvordan de oplevede deres egne fædre s<strong>om</strong> bedstefædre, og derfor vil vi ikke<br />
gentage disse iagttagelser her. Men hvad med <strong>rolle</strong>n s<strong>om</strong> bedstefar i <strong>den</strong>ne moderne familie i<br />
Danmark?<br />
Harper et al (2004) viser, at bedstemødrenes <strong>rolle</strong>r kan kategoriseres s<strong>om</strong> bedstemødre s<strong>om</strong><br />
plejere, bedstemødre s<strong>om</strong> erstatning for en partner, bedstemødre s<strong>om</strong> erstatning for en forældre, og<br />
bedstemødre s<strong>om</strong> familiens samlingspunkt, og fra materialet her kan vi i<strong>den</strong>tificere både lignende og<br />
forskellige adfærd for bedstefædrene, s<strong>om</strong> vi har interviewet. Således går <strong>den</strong> moderne bedstefar<br />
helhjertet ind s<strong>om</strong> plejer – han henter og bringer fra skole eller institution, han laver mad og leger,<br />
og han skifter ble og putter med godnathistorier. Den moderne bedstefar er – når <strong>om</strong>stændighederne<br />
kræver det – også en erstatning for en forælder, hvilket typisk sker, når en datter er alene med<br />
børnene. Og (sammen med bedstemoren) er <strong>den</strong> moderne bedstefar et samlingspunkt. Dog er der<br />
ikke noget i dette materiale, der giver indtryk af <strong>den</strong> moderne bedstefar s<strong>om</strong> erstatning for en<br />
partner (i an<strong>den</strong> forstand at han kan påtage sig en far-<strong>rolle</strong>).<br />
53
Således er det klare besked fra bedstefædrene selv og fra en analyse af materialet, at bedstefædrene<br />
har en <strong>rolle</strong> – og det er tydeligvis en <strong>rolle</strong> s<strong>om</strong> ikke alene de men også andre i familien anerkender<br />
og accepterer.<br />
I <strong>den</strong> moderne familie er <strong>rolle</strong>n s<strong>om</strong> plejer nok <strong>den</strong>, s<strong>om</strong> alle bliver involveret i, dog afhængig af<br />
rammerne. Her går bedstefædrene også helhjertet ind i <strong>rolle</strong>n. De bringer og henter, laver mad,<br />
putter og fortæller godnathistorier. Henning B er et pragtfuld eksempel af, hvad man i <strong>den</strong>ne<br />
henseende måske vil kalde <strong>den</strong> moderne bedstefar, selv<strong>om</strong> han indrømmer, han ikke helt var klar til<br />
at blive bedstefar. Dele af Henning B’s måde at være bedstefar på genfindes hos stort set alle de<br />
interviewede i større eller mindre grad. Henning B er 69 år med 4 børnebørn i alder 6 til 10 år, s<strong>om</strong><br />
alle bor i byen.<br />
”Jeg havde et problem med at blive bedstefar. Jeg var gammel nok til det, men jeg følte mig bare<br />
ikke gammel nok, hvis du forstår, hvad jeg mener. Så det var svært at begynde med, rent personligt,<br />
men det betød ikke noget for mit forhold til børnebørnene. Det var mig, der begyndte at skifte ble på<br />
dem alle sammen – det var altid mig der gjorde det. Og jeg tager med dem til tandlæge og<br />
sundhedsplejerske og tager dem til skole og henter dem igen. Jeg har det helt fint med det. Det er<br />
vel mig, der selv har lagt op til det.” (Nr. 33, Henning B, 69 år).<br />
I god gammeldagsfacon kan man også finde bedstefædre i <strong>den</strong> moderne familie i al beske<strong>den</strong>hed<br />
s<strong>om</strong> familiens samlingspunkt (sammen med ægtefællen), sådan s<strong>om</strong> Erik B udtrykker det.<br />
”Man ønsker jo, at de kan blive nogle gode mennesker, og hvad enten man vil det eller ej, præger<br />
man dem. Vi har altid haft et meget åbent hus – både med vores børn og deres venner, og nu med<br />
børnebørnene, og jeg selv har altid forsøgt at være ærlig og åben, så de snakker <strong>om</strong> alt. Vi kan<br />
være uenige u<strong>den</strong> at blive uvenner. Det lærer de af, håber jeg. At lytte, at forstå andres synspunkter.<br />
Om jeg har en <strong>rolle</strong>? Det har jeg vel. Jeg er vel familiens overhoved, selv<strong>om</strong> jeg aldrig tænker på<br />
det på <strong>den</strong> måde, men de sætter mig for bor<strong>den</strong><strong>den</strong> når vi er mange til bords...nej, jeg mener både<br />
min kone og jeg endnu har en <strong>rolle</strong> i familien, både i forhold til vores børn og vores børnebørn. De<br />
spørger os til råds og vi støtter dem når vi kan – både følelsesmæssigt men også økon<strong>om</strong>isk. Det er<br />
vel en <strong>rolle</strong>. Og sammen med forældrene har vi afgjort en <strong>rolle</strong> i forhold til børnebørn. Vi er meget<br />
sammen med dem, og derfor er vi uundgåeligt opdragende, men aldrig i konflikt med <strong>den</strong> måde<br />
54
deres forældre opdrager dem...Det er en dejlig tid. Jeg har mit arbejde bag mig, jeg har en masse<br />
aktiviteter, og jeg har min familie. Og at være bedstefar, det er pragtfuld gave, man får. Jeg kan<br />
ikke forestille mig et liv u<strong>den</strong> børn og børnebørn...” (Nr. 47, Erik B, 63 år)<br />
og der kan også være tale <strong>om</strong> <strong>rolle</strong>n s<strong>om</strong> erstatning for en forælder, sådan s<strong>om</strong> Jens tidligere har<br />
forklaret.<br />
”Vores ældste barnebarn har boet hos os si<strong>den</strong> hun blev født…Jeg har da praktisk talt været hendes<br />
far jo, selv<strong>om</strong> hun k<strong>om</strong>mer hos ham og det gør jeg også…” (Nr. 28, Jens, 68 år)<br />
Men ser vi på <strong>bedstefædrenes</strong> <strong>rolle</strong>, behøver det ikke kun være alvor – en bedstefar er også en<br />
legeonkel, og det forbliver en vigtig del af <strong>rolle</strong>n.<br />
”Vi henter dem tit fra skolen og børnehaven og de er altid så sultne, når vi k<strong>om</strong>mer hjem til os. Og<br />
når de har spist, spiller vi kort, eller jeg kan også finde på at rulle på gulvet med de mindste…”<br />
(Nr. 20, Kim, 67 år)<br />
Alt i alt kan man sige, at <strong>bedstefædrenes</strong> <strong>rolle</strong> er en blanding af en social <strong>rolle</strong> og en familie<strong>rolle</strong>,<br />
men det kan også være svært at skelne helt mellem de to – for eksempel, hvornår bliver<br />
opdrager<strong>rolle</strong>n i familie en del af social<strong>rolle</strong>n? Men spørger man bedstefædrene <strong>om</strong> de har en <strong>rolle</strong>,<br />
er svaret tydeligt ja. På <strong>den</strong> alvorlige side er det s<strong>om</strong> en slags kulturbærer, s<strong>om</strong> forsøger at give<br />
nogle værdier og væremåder videre til <strong>den</strong> yngste generation. Og på <strong>den</strong> mindre alvorlige men lige<br />
så vigtige side er det s<strong>om</strong> en kammerat, en til at lege med, en til at dele med på en an<strong>den</strong> måde end<br />
med forældrene. Men et par af de interviewede hentyder til <strong>den</strong> samfundsmæssige holdning til<br />
bedstefædre.<br />
”Du ved her i Danmark siger man han er en gammel bedstefar, ik’ også, men det har jeg det godt<br />
med. Jeg føler mig ikke gammel …” (Nr. 43, Villy, 63 år)<br />
s<strong>om</strong> overgås af det jordnære<br />
55
”Vi har det bare skægt sammen, altid. Jeg har fået min an<strong>den</strong> barnd<strong>om</strong>, og det har jeg det fint med.<br />
Jeg er gammel nok til at det ik’ gør noget. S<strong>om</strong> de siger, jeg er ham med det fugtige overskæg…”<br />
(Nr. 5, Kristian, 73 år).<br />
5.5 Case study – jeg kan skumme flø<strong>den</strong>, men det er ikke altid så nemt endda…<br />
Til sidste i dette kapitel præsenterer vi en case study for at give læseren et indtryk af de historier,<br />
bedstefædrene har fortalt. Vi lader <strong>den</strong>ne forkortede historie står u<strong>den</strong> k<strong>om</strong>mentarer og u<strong>den</strong><br />
analyse. Den fortæller i <strong>bedstefædrenes</strong> egne ord, hvordan det er at blive bedstefar i dagens<br />
Danmark.<br />
5.5.1 Th<strong>om</strong>as 60 år<br />
”Jeg bor sammen her med min kone. Vi har været gifte i mange år, og har kendt hinan<strong>den</strong> i mange<br />
år. Vi har to børn. Den ene, vores datter, er gift og har to børn selv – en dreng på 4 år og en dreng<br />
på snart 1 år. De bor i XXX, så der er da lidt langt, men det er ikke så slemt s<strong>om</strong> min kammerat,<br />
hvis datter og børnebørn bor i XXX. Det tager os trods alt kun et par timer, så er vi hos dem. Vores<br />
søn er endnu ikke gift, så han har ingen børn.<br />
Så du kan se, det er reltivt nyt for mig, at jeg er blevet bedstefar. Jeg var da glad og stolt, da jeg<br />
første gang fik at vide, jeg skulle være bedstefar – stolt og glad, helt sikkert. Jeg kan faktisk ikke helt<br />
huske, hvilke tanker jeg gjorde mig <strong>om</strong> det at blive bedstefar in<strong>den</strong> jeg blev det, men jeg har altid<br />
tænkt, at det er vigtigt, at jeg er der for dem, at jeg er tilgængelig.<br />
Jeg synes jo, at...jo, jeg tænker lidt gammeldags, så det betyder meget for mig at have børn og<br />
børnebørn. At sætte børn i ver<strong>den</strong> og at få børnebørn, det er på alle måder at føre livet videre på,<br />
og liges<strong>om</strong> jeg har overtaget visse tinge fra min far og førte dem videre, har det været vigtigt for<br />
mig, at disse tinge kan blive i familien og føres videre til de næste generationer – det er måske en<br />
lidt gammeldags tankegang. Men det der med at familien fører livet og nogle værdier videre, det er<br />
altså vigtigt for mig.<br />
S<strong>om</strong> bedstefar ved jeg ikke, hvordan jeg bliver oplevet. Det der gør det lidt svært er afstan<strong>den</strong>. Det<br />
gør, at de ikke lige kan rende rundt <strong>om</strong> hjørnet. Men når vi er sammen, kan jeg være lidt af en<br />
legeonkel på en mde. Jeg er meget musik interesseret og <strong>den</strong> ældste dreng kan godt lide at spille<br />
56
med på nogle af instrumenterne. Der har vi noget til fælles, stille og roligt. Han skal jo ikke<br />
overfaldes med mine interesser.<br />
De besøger os med jævne mellemrum og vi tager selvfølgelig ofte derover – i hvert fald en gang <strong>om</strong><br />
måne<strong>den</strong>.<br />
5.5.2 Carl B 56 år<br />
5.5.3 Johan A 79 år<br />
5.5.4 Johan B 69 år<br />
57
6. Konklusioner<br />
S<strong>om</strong> vi har <strong>om</strong>talt i gennemgangen af <strong>den</strong> eksisterende forskning <strong>om</strong>handler <strong>den</strong>ne forskning <strong>om</strong><br />
bedsteforældrenes <strong>rolle</strong> i familien mest af alt <strong>den</strong> <strong>rolle</strong>, s<strong>om</strong> bedstemødrene har – bedstefædrene er i<br />
bedste fald oftest i skyggen af deres ægtefæller (Baranowski 1985; Cunningham-Burley 1984;<br />
Roberto, Allen & Bleiszner 2001; Russell 1986), og de har sjæl<strong>den</strong>t selv været i forskningens fokus<br />
(Kivet 1985, 1991; Scraton & Holland 2006; Waldrop et al 1999). Alligevel er der en antydning af,<br />
at deres <strong>rolle</strong> er forskellig fra bedstemødrenes <strong>rolle</strong> og at deres forhold til børnebørnene er<br />
anderledes.<br />
For eksempel, viser Harper et al (2004), at bedstemødrenes <strong>rolle</strong>r kan kategoriseres s<strong>om</strong><br />
bedstemødre s<strong>om</strong> plejere, bedstemødre s<strong>om</strong> erstatning for en partner, bedstemødre s<strong>om</strong> erstatning<br />
for en forældre, og bedstemødre s<strong>om</strong> familiens samlingspunkt, og fra materialet i det nuværende<br />
projekt kan vi i<strong>den</strong>tificere både lignende og forskellige adfærd for bedstefædrene, s<strong>om</strong> vi har<br />
interviewet. Således går <strong>den</strong> moderne bedstefar helhjertet ind s<strong>om</strong> plejer – han henter og bringer fra<br />
skole eller institution, han laver mad og leger, og han skifter ble og putter med godnathistorier. Den<br />
moderne bedstefar er – når <strong>om</strong>stændighederne kræver det – også en erstatning for en forælder,<br />
hvilket typisk sker, når en datter er alene med børnene. Og (sammen med bedstemoren) er <strong>den</strong><br />
moderne bedstefar et samlingspunkt. Dog er der ikke noget i dette materiale, der giver indtryk af<br />
<strong>den</strong> moderne bedstefar s<strong>om</strong> erstatning for en partner (i an<strong>den</strong> forstand end at han kan påtage sig en<br />
far-<strong>rolle</strong>).<br />
Neugarten & Weinstein (1964) i<strong>den</strong>tificerede fem <strong>rolle</strong>kategorier for bedsteforældre:<br />
- en formel <strong>rolle</strong><br />
- en <strong>rolle</strong> på afstand<br />
- en legeonkel <strong>rolle</strong><br />
- en <strong>rolle</strong> baseret på visd<strong>om</strong> og erfaring<br />
- erstatnings forældre,<br />
og i alle tilfælde konkluderede de, at <strong>bedstefædrenes</strong> <strong>rolle</strong>r var formelle og på afstand, mens<br />
bedstemødrenes <strong>rolle</strong> var tætte og følelsesladet, noget, s<strong>om</strong> de mente, kunne afspejle tidligere<br />
58
generationers fordeling af <strong>rolle</strong>r i produktionssamfundet (Hagestad 1985; Marsh & Arber 1992;<br />
Parsons & Bales 1956). Her må det konkluderes, at <strong>den</strong> moderne bedstefar i Danmark passer ikke til<br />
<strong>den</strong>ne profilering, og det gælder både de yngre og de ældre bedstefædre i vores materiale.<br />
Faktisk er resultaterne fra vores materiale mere på linje med mere spekulative udtalelser fra blandt<br />
andet Arthur et al (2003), Dench & Ogg (2002), Harper & Ruicheva (2004) og Waldrop et al<br />
(1999), s<strong>om</strong> ser <strong>den</strong>ne fortolkning af <strong>bedstefædrenes</strong> <strong>rolle</strong> s<strong>om</strong> mekanisk og alt for simpelt, og de<br />
antyder, at <strong>rolle</strong>n i realiteten er meget mere k<strong>om</strong>pliceret og meget mere <strong>om</strong>fattende. Disse<br />
fornemmelser fra tidligere forskning betyder, at en mere følelsesmæssig <strong>rolle</strong> skulle forventes s<strong>om</strong><br />
et resultat af mæn<strong>den</strong>es ændrede maskulinitet efterhån<strong>den</strong> s<strong>om</strong> de bliver ældre.<br />
Om det er en ændring af deres maskulinitet s<strong>om</strong> sådan, s<strong>om</strong> vi kan konstatere i vores materiale, er<br />
svært at konkludere, men der er til gengæld klare udtalelser fra bedstefædrene selv <strong>om</strong> ændringer i<br />
forhold til deres <strong>rolle</strong> s<strong>om</strong> far. Kort sagt går disse ændringer på, at de ikke længere har <strong>den</strong><br />
(maskuline) <strong>rolle</strong> s<strong>om</strong> forsørger, hvilket i alt sin enkelthed betyder, at de har tid. Og <strong>den</strong> tid bruger<br />
de i høj grad i forhold til børnebørnene.<br />
S<strong>om</strong> Zeilig & Harper (2000) påpegede, er der intet forskningsmæssigt belæg for, at der er et<br />
lighedstegn mellem en bedsteforælder og en bedstemor, og at bedstemødre har et varmere og<br />
tættere forhold til deres børnebørn (Cherlin & Furstenberg 1985; Hagerstad 1986). Andre noterede,<br />
at bedstemødre har en hyppigere kontakt med børnebørn (Beltran 2000), og at bedstemødre i alle<br />
aspekter af <strong>rolle</strong>n s<strong>om</strong> bedsteforældre har større indflydelse (Roberto & Stroes 1995; Kornhaber &<br />
Woodward 1997; Fuller-Th<strong>om</strong>son et al 1999). Roberto & Stroes (2001) understreger, at<br />
bedstefædrene har en (begyn<strong>den</strong>de) stor mentor-<strong>rolle</strong> i forhold til børnebørn, men at <strong>den</strong>ne <strong>rolle</strong><br />
overses til fordel for pleje<strong>rolle</strong>n, s<strong>om</strong> d<strong>om</strong>ineres af bedstemødrene. I <strong>den</strong>ne moderne ofte splittet<br />
familie vidste det sig, at både bedstemødre og bedstefædre har en betydningsfuld <strong>rolle</strong> i forhold til<br />
især enlige mødre (Radin et al 1991). Vores materiale går igen imod det meste af <strong>den</strong>ne tænkning<br />
for så vidt angår <strong>den</strong> tætte og hyppige kontakt og <strong>den</strong> store indflydelse, s<strong>om</strong> bedstemødrene antages<br />
at have.<br />
Fra materialet kan vi trække nogle overordnede og generelle forhold s<strong>om</strong> kendetegner og beskriver<br />
<strong>bedstefædrenes</strong> <strong>rolle</strong> i <strong>den</strong> moderne familie, men hver historie indeholder endvidere enkelte<br />
59
aspekter s<strong>om</strong> er mere specifikke, men s<strong>om</strong> alle fortæller <strong>om</strong> livet s<strong>om</strong> bedstefar. Det er klart fra de<br />
præsenterede case-study materialet.<br />
Ser vi på de overordnede forhold, giver materialet tydeligvis et indtryk af aktive, engageret, glæde<br />
bedstefædre på tværs af alder og på tværs af en række andre socio-økon<strong>om</strong>iske og demografiske<br />
forhold. Samtidigt er der forskelle på individniveau mellem bedstefædrene i materialet. Idet der her<br />
er tale <strong>om</strong> et lille udklip fra de enkelte interviewedes livshistorier vil man forvente både generelle<br />
træk og individuelle træk, men det er interessant at bemærke, at der blandt disse generationer af<br />
bedstefædre ikke er de markante generationsforskelle, s<strong>om</strong> vores hypoteser ellers havde opstillet.<br />
Således er både de ældre og yngre bedstefædre engageret, aktive og glæde. Begge grupper mener de<br />
har en <strong>rolle</strong> i familien s<strong>om</strong> bedstefar og at <strong>rolle</strong>n er vigtig for dem og for familien. De forsøger u<strong>den</strong><br />
at være opdragende at give børnebørnene noget der kan hjælpe dem i livet – vi<strong>den</strong>, holdninger,<br />
meninger.<br />
Generationsforskelle synes imidlertid at være mere markante mellem disse bedstefædre og deres<br />
egne fædre og bedstefædre. Det k<strong>om</strong>mer til udtryk både med hensyn til <strong>rolle</strong>n men også med<br />
hensyn til mulighederne. Nuti<strong>den</strong>s bedstefædre er ikke gamle. Men det var forti<strong>den</strong>s, sådan s<strong>om</strong> de<br />
gennemgående huskes af de interviewede. Nuti<strong>den</strong>s bedstefædre er ”yngre” og sundere og kan<br />
derfor – stort set u<strong>den</strong> undtagelse – deltage meget aktivt i aktiviteterne med børnebørnene.<br />
Der er mange interessante observationer fra materialet blandt andet når bedstefædrene spørges,<br />
hvordan det føltes, <strong>den</strong> gang de for første gang fik at vide, de skulle være bedstefar. Der gives<br />
mange forskellige svar fra pragtfuldt til tankevækkende; fra et chok til overvæl<strong>den</strong>de glæde og<br />
begejstring, fra en varm fornemmelse af at føre slægten videre til personlig i<strong>den</strong>titetskrise. Og<br />
i<strong>den</strong>titetskrisen rammer nogle af dem, der blev bedstefar i en relativ ung alder – at være bedstefar<br />
sammenlignes med at være gammel, og de føler sig ikke gamle.<br />
Det er interessant fordi det afspejler både en personlig holdning men også en samfundsmæssig<br />
holdning. Mens vi samfundsmæssigt har bekæmpet de stereotypiske billeder af gamle mennesker og<br />
alderd<strong>om</strong>, virker det s<strong>om</strong> <strong>om</strong> de stereotypiske billeder af og holdninger til bedstefædre trives. Det<br />
60
var i hvert fald frygten for at blive opfattet s<strong>om</strong> gammel, der påvirkede Niels, da han fik at vide han<br />
skulle blive bedstefar.<br />
”Jamen, jeg var ikke klar til at blive bedstefar. Ikke klar til at blive gammel......Forstår du, det var<br />
ikke det at være bedstefar s<strong>om</strong> sådan, men det var <strong>den</strong> kendsgerning, at jeg nu var gammel for<br />
fan<strong>den</strong>…” (Nr. 3, Niels, 52 år)<br />
Meget af <strong>den</strong> eksisterende forskning <strong>om</strong>kring bedsteforældrene vedrører bedstemødrene.<br />
Bedstefædrene har været usynlige i <strong>den</strong>ne forskning – i bedste fald har de optrådte i skyggen af<br />
deres ægtefæller. Men det er klart i <strong>den</strong> danske sammenhæng, at bedstefædre har en selvstændig<br />
i<strong>den</strong>titet og en selvstændig <strong>rolle</strong> s<strong>om</strong> bedstefædre – deres nye <strong>rolle</strong> og i<strong>den</strong>titet k<strong>om</strong>mer ikke<br />
igennem bedstemødrene. Men der kan være aktiviteter, s<strong>om</strong> de overlader til bedstemødrene<br />
” Vi har lige haft de to piger på 9 og 6 hos os, og der var de en tur i byen med min kone at handle.<br />
Og det må jeg indrømme, det er ikke mig...” (Nr. 59, Hans, 66 år)<br />
Materialet er interessant både for så vidt angår <strong>bedstefædrenes</strong> <strong>rolle</strong> i <strong>den</strong> moderne familie i<br />
Danmark, men det giver samtidigt et spæn<strong>den</strong>de indblik i <strong>den</strong> moderne familie og <strong>den</strong>s mange<br />
konstellationer og hvordan bedsteforældrenes <strong>rolle</strong> næsten fremtræder s<strong>om</strong> en konstant – de er der,<br />
de støtter, de tager ikke sider i forhold til børnebørnene. I materialet er der <strong>den</strong> traditionelle familie<br />
u<strong>den</strong> enlige mødre eller skilte børn; og der er <strong>den</strong> moderne familie med enlige mødre og skilte børn<br />
og gift-igen børn. Familier med mine børn, dine børn og vores børn i alle mulige sammensætninger.<br />
Og i dem alle står bedsteforældrene klar til at støtte. De forsøger at overk<strong>om</strong>me de vanskeligheder<br />
der kan være - både fysiske og følelsesmæssige. Er der store afstande, udnytter de ti<strong>den</strong> sammen<br />
med børnebørnene optimalt og så ofte s<strong>om</strong> muligt. Er der følelsesmæssige forhold (f.eks. skilte<br />
børn), forsøger de at udfylde <strong>rolle</strong>n s<strong>om</strong> bedsteforældre alligevel, selv<strong>om</strong> det ikke altid lykkes.<br />
Ti<strong>den</strong> er noget der nævnes af stort set alle de interviewede bedstefædre. Ti<strong>den</strong> er det de har meget<br />
af, og det er en vigtig dimension i deres <strong>rolle</strong> s<strong>om</strong> bedstefar. De har ti<strong>den</strong> til børnebørnene. Det er<br />
tid, s<strong>om</strong> børnebørnenes forældre ikke har. Og mere slående fra historierne er, at det er tid de ikke<br />
selv havde til deres egne børn. Og det fortryder de på <strong>den</strong> ene side i forholds til deres børn, men de<br />
elsker det på <strong>den</strong> an<strong>den</strong> side i forhold til deres børnebørn.<br />
61
Livet s<strong>om</strong> bedstefar – sådan s<strong>om</strong> vi har kunnet læse det i interviewmaterialet – er spæn<strong>den</strong>de,<br />
givende og fyldt med følelser og glæde, dog også med frustrationer en gang imellem.<br />
Lad os give det sidste ord til XXX Eddie Pedersen / hans Jøregn Jensen<br />
”.....jeg kan skumme flø<strong>den</strong>.....” ”...det er livets dessert...”<br />
62
7. Bibliografi<br />
Arthur Sue, Dawn Snape and Geoff Dench. 2003. “The Moral Econ<strong>om</strong>y of Grandparenting.”<br />
Generations Review 13(2):10-12.<br />
Attias-Donfut, Claudine and Martine Segalen. 2002. “The Construction of Grandparenthood.”<br />
Current Sociology 50(2): 281-294.<br />
Baranowski Mark, D. 1985 “Men as Grandfathers.” Pp. 217-238 in Dimensions of Fatherhood,<br />
edited by Shirley M. Hanson and Frederick W. Bozett. Beverley Hills, CA: Sage.<br />
Bengtson, Verne. 1985. “Diversity and Symbolism in Grandparental Roles.” Pp. 11-25 in<br />
Grandparenthood, edited by Verne L. Bengtson & Joan. F. Robertson. Beverly Hills, CA: Sage.<br />
Bengtson, Verne and Joan F. Robertson. Eds. 1985. Grandparenthood. Beverley Hills, CA: Sage.<br />
Blaakilde AL 2002 Bedstemoder<strong>rolle</strong>r, hamsterkinder og kalkunhager - nej tak. I:<br />
Teknologidebat, nr. 4.pp. 10-11.<br />
Blaakilde AL 2006 It´s just a story I´m telling you; I haven´t experienced it myself. A<br />
grandmother´s narratives and experiences. I: Narrating, Doing, Experiencing: Nordic Folkloristic<br />
Perspectives. Ed. by Annikki Kaivola-Bregenhøj, Barbro Klein & Ulf Palmenfelt. Studia Fennica,<br />
Folkloristica, Finland. pp. 158-182.<br />
Cherlin, Andrew and Frank F. Ferstenberg. 1985. “Styles and Strategies of Grandparenting.” Pp.<br />
97-116 in Grandparenthood, edited by Verne L. Bengtson & Joan. F. Robertson. Beverly Hills,<br />
CA: Sage.<br />
Connell, R. W. 2005. Masculinities. Berkeley and Los Angeles: University of California.<br />
Crawford, Marian. 1981. “Not Disengaged: Grandparents in Literature and<br />
Reality: An Empirical Study in Role Satisfaction.” Sociological Review 29: 499-519.<br />
Cunningham-Burley, Sarah. 1984. “‘We don’t talk about it…’ Issues of Gender and Method in the<br />
Portrayal of Grandfatherhood.” Sociology 18 (3): 325-338.<br />
Davidson Kate, T<strong>om</strong> Daly and Sara Arber. 2003a. “Older Men, Social Integration and<br />
Organisational Activities.” Social Policy and Society 2 (2): 81-89.<br />
-----. 2003b. “Exploring the Social Worlds of Older Men.” Pp. 168-185 in Gender and Ageing:<br />
Changing Roles and Relationships, edited by Sara Arber, Kate Davidson and Jay Ginn.<br />
Buckingham: Open University Press.<br />
Dench, Geoff and Jim Ogg. 2002. Grandparenting in Britain: A Baseline Study. London: Institute<br />
of C<strong>om</strong>munity Studies.<br />
Dench George, Jim Ogg and Katarina Th<strong>om</strong>pson. 1999. “The Role of Grandparents.” Pp. 135-156<br />
in British Social Attitudes: the 16 th Report, edited by Roger Jowell, John Curtice, Alison Park and<br />
Katarina Th<strong>om</strong>pson. Ashgate Publishing Ltd.<br />
Drew LM and Smith PK 1999: The impact of parental separation/divorce on grandparentgrandchild<br />
relationships, International Journal of Aging and Human Development, 48, pp.191-215.<br />
Fuller-Th<strong>om</strong>pson Esme, Meredith Minkler and Diane Driver. 1997. “A Profile of Grandparents<br />
Raising Grandchildren in the US.” The Gerontologist 37(3): 406-411.<br />
Gauthier, Anne. 2002. “The Role of Grandparents.” Current Sociology 50 (2): 295-307.<br />
Hagestad, Gunhild O.. 1985. “Continuity and Connectedness.” Pp. 31-48 in Grandparenthood,<br />
edited by Verne L. Bengtson and Joan. F. Robertson. Beverly Hills, CA: Sage.<br />
Hagestad, Gunhild O.. 1986. The family: W<strong>om</strong>en and grandparents as kin-keepers. In A. Pifer &<br />
L.Bronte (Eds.), Our ageing society: Paradox and pr<strong>om</strong>ise (pp. 141 -161), New York:<br />
W.W.Norton.<br />
Harper, Sarah. 2003. “Changing Families as European Societies Age.” European Journal of<br />
Sociology 44(2): 155-184.<br />
Harper, Sarah. 2005. “Grandparenthood.” Pp. 422-428 in Cambridge Handbook of Age and Ageing,<br />
edited by Verne L. Bengtson and Malcolm L. Johnson. Cambridge: Cambridge University Press.<br />
63
Harper, Sarah. 2006. Ageing Societies, London: Hodder Arnold.<br />
Harper, Sarah and Iva Ruicheva. 2004. Role and Relationships in Contemporary Grandparenting.<br />
Oxford Institute of Ageing Working Paper: University of Oxford.<br />
Harper Sarah, Teresa Smith, Zohar Lechtman, Iva Ruicheva and Hannah Zeilig. 2004.<br />
Grandmother Care in Lone Parent Families, Research Report. Oxford Institute of Ageing:<br />
University of Oxford.<br />
Harwood, J., Hewstone, M., Paolini, S., & Voci, A. (2005) Grandparent-grandchild contact and<br />
attitudes towards older adults: Moderator and mediator effects. Personality and Social Psychology<br />
Bulletin, 31, pp. 393-406.<br />
Kaufman, Gayle and Glen H. Elder Jr. 2003. “Grandparenting and Age i<strong>den</strong>tity.” Journal of Aging<br />
Studies 17 (3): 269-282.<br />
Kivett, Vira R. 1985. “Grandfathers and Grandchildren: Patterns of Association, Helping and<br />
Psychological Closeness.” Family Relations 34: 565-571.<br />
-----. 1991. “Centrality of the Grandfather Role among Rural Black and White Men.” Journal of<br />
Gerontology 46 (5):250-258.<br />
Kornhaber, Arthur. 1996. Contemporary Grandparenting. Thousand Oaks: Sage Publications.<br />
Kornhaber, A. & Woodward, K. (1997) Grandparents/grandchildren: The vital connection,<br />
Piscataway, NJ: Transaction Publishers.<br />
Leeson G.W. (2001) The Demographics of Ageing in the Nordic Countries, Danish Dental Journal,<br />
Vol.105 (1), pp. 4-10.<br />
Leeson G.W. (2002) The Changing Face of the Population of Europe, Working Paper no. 2,<br />
Nordregio, Stockholm.<br />
Leeson G.W. (2005) Danish Longitudinal Future Study – 3 rd phase results: Vol. IV Social and<br />
familial networks, (243 pp. in Danish), DaneAge, Copenhagen, 2005.<br />
Leeson GW 2005a: Changing Patterns of Contact with and Attitudes to the Family in Denmark,<br />
Journal of Intergenerational Relationships, Vol. 3 (3), pp. 25-45.<br />
Leeson, G.W. (2006) Attitudes to Ageing and Old Age – the Danish Longitudinal Future Study (73<br />
pp.), DaneAge, Copenhagen.<br />
Leeson, G.W. (2009) The Myth of Welfarism Crowding Out Family in Old Age: the Danish<br />
experience, Hallym International Journal of Aging, Vol. 11 (1), pp. 33-47, 2009.<br />
Leeson, G.W. & Harper, S. (2008) S<strong>om</strong>e descriptive findings fr<strong>om</strong> the Global Ageing Survey<br />
(GLAS) – Investing in later life, Research report 108, Oxford Institute of Ageing, University of<br />
Ageing, Oxford.<br />
Leeson, G.W. & Harper, S. (2007) The Global Ageing Survey (GLAS) - Ageing and later life,<br />
United Kingd<strong>om</strong> and Europe, Research report 107, Oxford Institute of Ageing, University of<br />
Ageing, Oxford.<br />
Leeson, G.W. & Harper, S. (2006) The Global Ageing Survey (GLAS) – Attitudes to ageing and<br />
later life, Research report 106, Oxford Institute of Ageing, University of Ageing, Oxford.<br />
Mann, R., & Leeson, G.W. (2010) Grandfathers in contemporary families in Britian: Evi<strong>den</strong>ce fr<strong>om</strong><br />
qualitative research, Journal of Intergenrational Rrelationshiops, Vol. 8, No. 3, pp. 234-248.<br />
Marsh, Catherine and Sara Arber. 1992. “Research on Families and Households in Modern Britain:<br />
An Introductory Essay.” Pp. 1-25 in Families and Households: Divisions and Change, edited by<br />
Catherine Marsh & Sara Arber. London: Macmillan.<br />
McKay S 2002: Low/moderate-inc<strong>om</strong>e families in Britain; Work, Working Families Tax Credit and<br />
childcare in 2000, Department for Work and Pensions and the Inland Revenue, London.<br />
Morgan, David. 1992. Discovering Men. London: Routledge.<br />
Neugarten Bernice L. and Karol K. Weinstein. 1964. “The Changing American Grandparent.”<br />
Journal of Marriage and the Family 26: 199-204.<br />
64
Parsons, Talcott and Robert F. Bales. 1956. Family, Socialization and Interaction Process. London:<br />
Routledge and Kegan Paul.<br />
Radin N, Oyserman D et al. 1991: Grandfathers, teen mothers and children under two. In: Smith PK<br />
(ed.), The Psychology of Grandparenthood, An International Perspective, London, Routledge.<br />
Roberto, Karen A., Katherine R. Allen and Rosemary Blieszner. 2001. “Grandfathers’ Perceptions<br />
and Expectations of Relationships With Their Adult Grandchildren.” Journal of Family Issues 22<br />
(4): 407-426.<br />
Roberto, Karen A. and Johanna Stroes. 1992. “Children and Grandparents: Roles, influences, and<br />
relationships.” International Journal of Aging and Human Development 34 (3): 227-239.<br />
Roberto, Karen A. and Johanna Stroes. 1995. “Grandchildren and Grandparents: Roles, influences,<br />
and relationships.” In J.Hendricks (Ed.), The ties of later life (pp. 141-153), New York: Baywood.<br />
Russell, Greg. 1986. “Grandfathers: Making up for Lost Opportunities.” Pp. 230-260 in Men in<br />
Families, edited by Robert A. Lewis and Robert E. Salt. Beverly Hills, CA: Sage.<br />
Scraton, Sheila and Samantha Holland. 2006. “Grandfatherhood and Leisure.” Leisure Studies 25<br />
(2): 233-250.<br />
Silverstein, M., & Marenco, A. (2001) How Americans enact the grandparent role across the family<br />
life course, Journal of Family Issues, 22, pp. 493-522.<br />
Szinovacz, Maximiliane E. 1998. Ed. Handbook on Grandparenthood. London: Greenwood Press.<br />
Waldrop, Deborah P., Joseph A. Weber, Shondel L. Herald, Julie Pruett, Kathy Cooper, Kevin<br />
Juozapavicius. 1999. “Wisd<strong>om</strong> and Life Experiences: How Grandfathers Mentor Their<br />
Grandchildren.” Journal of Aging and I<strong>den</strong>tity 4 (1): 33-46.<br />
Th<strong>om</strong>pson Paul, Catherine Itzin and Michelle Abendstern. 1990. I Don’t Feel Old: The Experiences<br />
of Later Life. Oxford: Oxford University Press.<br />
Wheelock, Jane and Katherine Jones. 2002. “Grandparents are the next best thing: Informal Child<br />
Care for Working Parents in Urban Britain.” Journal of Social Policy 31 (3): 441-463.<br />
Zeilig, Hanne and Sarah Harper 2000. Locating Grandparents, Oxford Centre on Population<br />
Ageing, Unibversity of Oxford, Working Paper WP3/00.<br />
Mann & Leeson 2010. JIR.<br />
65
Bilag I. Spørgeguide<br />
66