Tips til høst af frø - Hunsballe Frø A/S
Tips til høst af frø - Hunsballe Frø A/S
Tips til høst af frø - Hunsballe Frø A/S
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Tips</strong> <strong>til</strong> <strong>høst</strong> <strong>af</strong> <strong>frø</strong><br />
Tabel 1. Hvornår skal der <strong>høst</strong>es ??<br />
Dage fra<br />
skridning <strong>til</strong><br />
blomstring<br />
Blomstringstid<br />
ca. dage<br />
Dage fra<br />
blomstring <strong>til</strong><br />
skårlægning<br />
Dage fra<br />
blomstring <strong>til</strong><br />
direkte <strong>høst</strong><br />
Alm. rajgræs 15 3-4 33 40 - 45<br />
Alm. rapgræs<br />
Engrapgræs<br />
20 Primo juni 20 -<br />
Flerklonede -<br />
spildsomme typer<br />
16 Medio juni 25 -<br />
(f.eks. Lato)<br />
Engrapgræs<br />
Monoklone - ikke<br />
spildsomme typer<br />
16 Medio juni 25 - 33 35 - 40<br />
Engsvingel 15 Medio juni, 3-4 dg. 24 - 29 29 - 34<br />
Hundegræs 21 Medio juni, 8 dg. 25 -<br />
Hvidkløver<br />
Skårlægning senest 28 dg. efter<br />
maksimalt bitræk<br />
23 - 28 -<br />
Rødkløver Ultimo juli 30 - 35 42<br />
Ital. rajgræs 15 Medio juni 30 35 - 40<br />
Rødsvingel 21 Medio juni, 8 dg. 25 33 - 35<br />
Stivbl. svingel 20 Primo juni, 8 dg. 20 - 25 30 - 33<br />
Strandsvingel Medio juni, 3-4 dg. 25 33 - 35<br />
Timothe 19 Fra ultimo juni 35 -<br />
Tabel 2. Kendetegn for græs<strong>frø</strong>ets modenhedsudvikling<br />
Kernen<br />
Vandindhold<br />
i <strong>frø</strong>ene<br />
Strå Drysning<br />
Grønne umodne <strong>frø</strong> Mælkeagtig 45-50 % Grønt Ingen<br />
Tidl. grønmoden Voksblød 35-45 % Grønt Ingen<br />
Grønmoden Voksagtig 25-35 % Grønligt Begyndende<br />
Gulmoden Fast 20-25 % Gulligt En del<br />
Fuldmoden Fast/hård u. 20 % Gult/tørt Stor<br />
1
Vigtige krav <strong>til</strong> <strong>høst</strong>forberedelse:<br />
• Undgå problemukrudt og forureninger<br />
Foretag fraskæringer <strong>af</strong> randområder/pletter med ”forureninger” og <strong>høst</strong> altid sådanne<br />
områder <strong>til</strong> sidst for at undgå unødig forurening!<br />
”Ikke-bekæmpet” spildkorn kan evt. ”<strong>høst</strong>es” 10-14 dage inden egentlig <strong>høst</strong> på tør jordbund,<br />
såfremt spildkornet (eller andre uønskede plantearter) står op og <strong>frø</strong>et er gået passende i<br />
leje. Den <strong>høst</strong>ede vare kan blot snittes og vil kun sjældent kunne udgøre en reel risiko for<br />
<strong>frø</strong>ets renhed. Iblanding <strong>af</strong> uønskede græsser, ukrudts<strong>frø</strong> mv. kan også ske via maskiner,<br />
tørreri og transportsystemer, - husk derfor grundig rengøring <strong>af</strong> dette, - både før, under og<br />
efter <strong>høst</strong>!<br />
• Direkte <strong>høst</strong> eller skårlægning<br />
I princippet kan alle <strong>frø</strong><strong>af</strong>grøder skårlægges, men forhold som bl.a. <strong>frø</strong>græsart, jordens<br />
ensartethed og <strong>af</strong>grødens almene lejesædsforhold, vejrlig omkring <strong>høst</strong> og ikke mindst<br />
ejendommens tørrerifaciliteter, kan være <strong>af</strong>gørende for valget: skårlægning eller direkte <strong>høst</strong>.<br />
Tabel 3. Typisk anvendte <strong>høst</strong>metoder i <strong>frø</strong><strong>af</strong>grøder<br />
Alm. Skive- Selvkørende Direkte <strong>høst</strong> Skårløfter<br />
slåmaskine slåmaskine skårlægger<br />
Alm. rajgræs X (1) X (1) X XXX<br />
Alm. rapgræs XXX XX<br />
Engrapgræs XXX XXX X (3) X (4) X<br />
Engsvingel XXX XX (2)<br />
Hundegræs XXX<br />
Hvidkløver XXX XXX X<br />
Ital./hybr.<br />
rajgræs<br />
XXX XX (2)<br />
Rødkløver XXX<br />
Rødsvingel X (3) XXX X<br />
Stivbl.<br />
svingel<br />
X XXX X<br />
Strandsvingel XXX XX (2)<br />
Timothe XXX<br />
X Kan anvendes under visse betingelser<br />
XX Mindre anvendt metode, men kan anvendes<br />
XXX Oftest anvendt og meget velegnet<br />
(1) Høst efter kort tids vejring<br />
(2) Afgrøden skal være gået helt i leje<br />
(3) Kun ”hængende” <strong>af</strong>grøde med fare for dryssespild i stærk vind<br />
(4) Kan anvendes i korte plænesorter<br />
2
Skårlægning foretrækkes i følgende <strong>til</strong>fælde:<br />
Ved spildsomme arter der normalt er stående ved <strong>høst</strong> og som har et højt vandindhold, når<br />
dryssespild sætter ind (timothe og hundegræs)<br />
Hvor marken er uensartet og/eller delvist stående (engsvingel og strandsvingel, alm. rajgræs,<br />
ital. rajgræs/hybrid rajgræs)<br />
Hvor det er nødvendigt <strong>af</strong> hensyn <strong>til</strong> tærskningen (rapgræsserne)<br />
Rapgræsserne, der ofte <strong>af</strong>modner meget uens, skårlægges oftest med skiveslåmaskine el.<br />
slåmaskine i dug for at reducere spildet. Ved skiveslåning er der endvidere mulighed for<br />
underskæring <strong>af</strong> <strong>af</strong>grøden i fugtige vejrperioder.<br />
Hvor tørrerikapaciteten vanskeliggør en omgående efterbehandling med beluftning og tørring<br />
Skårlægning <strong>af</strong> overmodne <strong>af</strong>grøder bør foretages i dug<br />
I ustabile vejrperioder kan skårlægning undertiden medføre risiko for at <strong>frø</strong>et ”tvinges” <strong>til</strong> en<br />
længere vejringstid - med risiko for spiring i skåret.<br />
Direkte <strong>høst</strong> foretrækkes i følgende <strong>til</strong>fælde:<br />
I <strong>af</strong>grøder med ensartet fuld <strong>af</strong>modning, hvilket forudsætter, at marken er jævnt gødet,<br />
lejesæden ens hen over marken, så dryssespild minimeres.<br />
Kræver tørrerifaciliteter <strong>til</strong> omgående beluftning efter tærskning.<br />
Ved direkte <strong>høst</strong> er vandprocenten i varen ofte højere end efter skårlægning, hvorfor<br />
fremkørselshastigheden (kapaciteten) ofte er lavere ved direkte <strong>høst</strong>.<br />
Renheden er ofte højere ved direkte <strong>høst</strong> contra skårlagte <strong>af</strong>grøder p.g.a. vandindholdet<br />
Ved forekomster <strong>af</strong> kvik i marken, er risikoen for at disse vil kunne findes i den <strong>høst</strong>ede vare,<br />
mindre ved direkte <strong>høst</strong> kontra skårlægning, hvor kvik<strong>frø</strong>ene ”tvangsmodnes”. Specielt i<br />
tidlige arter/sorter, kan man ved en nænsom tærskning reducere indholdet <strong>af</strong> kvik<strong>frø</strong> i varen.<br />
Tidspunkt for skårlægning<br />
Skårlægning skal helst ligge så tæt på balancepunktet mellem <strong>til</strong>vækst i umodne <strong>frø</strong> og et<br />
uundgåeligt dryssespild ved skårlægning. Skårlægges for tidligt, mistes der <strong>til</strong>vækst i <strong>frø</strong>et.<br />
Skårlægges der for sent, øges dryssespildet.<br />
Vandprocenten i <strong>frø</strong>et vil på det rette skårlægningstidspunkt være omkring 30-40% i normalt <strong>høst</strong>vejr<br />
(højest i spildsomme arter). <strong>Frø</strong>ene vil da være voksagtige og en mindre del <strong>af</strong> <strong>frø</strong>ene vil være<br />
løstsiddende, så der sker et mindre spild ved færdsel i marken. Marken ændrer på dette tidspunkt<br />
farvekarakter, <strong>af</strong>hængig <strong>af</strong> art (se tabel 4).<br />
3
Typiske kendetegn ved modenhed<br />
For de enkelte <strong>frø</strong>arter er der særlige kendetegn <strong>til</strong> bestemmelse <strong>af</strong> skårlægnings- og<br />
<strong>høst</strong>tidspunktet. Dette tidspunkt er dog udover arten, stærkt <strong>af</strong>hængig <strong>af</strong> sort, jordbundsforhold,<br />
klima, gødningsforhold mv. og kan derfor variere.<br />
Tabel 4. Modning og <strong>høst</strong>tidspunkt<br />
Alm.<br />
rajgræs<br />
Alm.<br />
rapgræs<br />
Engrapgræs<br />
Modner typisk Kendetegn ved modning<br />
Høst<br />
20/7 – 15/8<br />
Stor sorts-<br />
variation<br />
Skårlægning<br />
Skårlægning<br />
ca. 1/7<br />
Skårlægning<br />
1/7 – 10/7<br />
Engsvingel Skårlægning<br />
8/7 - 15/7<br />
Direkte <strong>høst</strong><br />
15/7 - 20/7<br />
Hvidkløver Skårlægning<br />
5/7 - 12/7<br />
Alm. rajgræs modner ret uens, men er ikke særlig spildsom hvis<br />
<strong>af</strong>grøden er gået ensartet i leje. Såfremt marken er gået ensartet i<br />
leje, bør direkte <strong>høst</strong> ikke påbegyndes for tidligt, da <strong>til</strong>væksten i<br />
<strong>frø</strong>ene er relativ høj i de sidste dage inden <strong>høst</strong>. Modningen<br />
kendetegnes ved, at <strong>frø</strong>ene løsner sig og let falder <strong>af</strong> ved et slag i<br />
hånden eller ved færdsel i marken. Det <strong>af</strong>slåede <strong>frø</strong> har en<br />
voksagtig konsistens. Flere sorter (især sildige) har på dette<br />
tidspunkt endnu et noget grønligt skær i strået.<br />
Eventuel skårlægning foretages i tvemodne marker, f.eks. med<br />
skiftende bonitet (+/- lejesæd), når <strong>frø</strong>ene er voksagtige og inden<br />
nævneværdig dryssespild begynder. Vejringstiden på skår er 3-7<br />
dage.<br />
Afgrøden får et rødviolet skær og en del <strong>af</strong> <strong>frø</strong>ene sidder løse. I<br />
kr<strong>af</strong>tige marker kan modningen være noget uens, så de nederste<br />
toppe bevarer en grønlig farve <strong>til</strong> trods for, at <strong>frø</strong>et er modent. Ved<br />
modenhed er kernen fast og voksagtig. Er ret spildsom ved<br />
overmodenhed. Vejringstiden på skår er 10-14 dage.<br />
Afgrøden får et gulligt <strong>til</strong> gulbrunt skær. <strong>Frø</strong>ene i toppen falder <strong>af</strong><br />
ved et let slag i hånden. Er ikke særlig spildsom. I kr<strong>af</strong>tige marker<br />
vil de nedre <strong>frø</strong>toppe blive forhalet i modenhedsudviklingen, når<br />
skårlægningen finder sted. Vejringstid på skår er 10-14 dage.<br />
Skårlægning: <strong>Frø</strong>ene begynder at drysse ved et let slag i hånden<br />
eller ved færdsel i marken. Kernen får en voksagtig konsistens,<br />
selvom strået endnu er grønligt (grønmoden). Vejringstid på skår<br />
er 4-8 dage. Høst hellere to dage for tidligt end for sent, da<br />
engsvingel er meget spildsom !<br />
Direkte <strong>høst</strong>:: ca. 5-7 dage efter skårlægningstidspunktet. Er<br />
meget spildsom, hvorfor <strong>af</strong>grøden bør være gået ensartet i leje<br />
ved direkte <strong>høst</strong>. En let/kr<strong>af</strong>tig vind kan medføre stort dryssespild,<br />
hvis <strong>af</strong>grøden ”rejser sig”.<br />
Fra fuld blomstring/bestøvning <strong>til</strong> modenhed går der 21-28 dage.<br />
Skårlægningstidspunktet er senest 28 dage efter maksimalt bitræk<br />
(noter derfor altid datoen). Vejringstid på skår er ca. 5-8 dage.<br />
Ved <strong>høst</strong> bliver hovederne brune. Af de enkelte <strong>frø</strong>s<strong>til</strong>ke i hovedet<br />
skal min. 25% <strong>af</strong> dem være brune (gerne halvdelen) og <strong>frø</strong>ene<br />
skal være grøngule <strong>til</strong> gule. Skårlæg om muligt i en stabil<br />
vejrperiode, så en hurtig nedvisning kan opnås.<br />
Ital./hybr. 15/7 - 25/7 Kernen skal være fast og voksagtig. Vandprocenten vil ofte være<br />
rajgræs<br />
høj (omkring 30-35%). Et vist dryssespild må accepteres. Noget<br />
spildsom, hvorfor tvemodne marker bør skårlægges. Vejringstid<br />
på skår er 3-7 dage.<br />
Rødkløver Høst Rødkløver blomstrer over en lang periode fra midten <strong>af</strong> juli. Fra<br />
ca. 1/9 dette tidspunkt går ca. 5-6 uger <strong>til</strong> direkte <strong>høst</strong> efter forudgående<br />
nedvisning med f.eks. 3,0 l Basta i 400 l vand/ha. Modningen<br />
kendetegnes ved at hovederne bliver mørkebrune og <strong>frø</strong>ene får et<br />
gult <strong>til</strong> violet skær ca. 8-12 dage efter nedvisningen.<br />
4
Tabel 4 Modner typisk Kendetegn ved modning<br />
Stivbladet<br />
svingel<br />
Strandsvingel<br />
5/7 - 12/7 Høstes normalt direkte. Er <strong>høst</strong>modent når marken får et gulbrunt<br />
skær, <strong>frø</strong>ene bliver faste og vandindholdet vil ofte være under<br />
20%. Rødsvingel er normalt ikke særlig spildsom, men kan dog<br />
blæse <strong>af</strong> på udsatte arealer i opretstående <strong>af</strong>grøder. Ved for tidlig<br />
<strong>høst</strong> kan rentærskning og adskillelse på rystere være vanskeligt.<br />
Forudgående skårlægning kan anvendes, hvor tørrerifaciliteterne<br />
ikke <strong>til</strong>lader en nedkøling/tørring umiddelbart efter tærskning. En<br />
del <strong>af</strong> <strong>frø</strong>ene vil på skårlægningstidspunktet falde <strong>af</strong> ved et let slag<br />
med toppen i hånden eller ved færdsel i marken. Undgå tykke<br />
Skårlægning<br />
8/7 - 12/7<br />
Direkte <strong>høst</strong><br />
12/7 - 17/7<br />
skårlægningsskår for at fremme vejringen som tager 8-12 dage.<br />
Blomstrer midt i juni og er moden ca. 4 uger efter. Er meget<br />
spildsom ved <strong>høst</strong>, hvorfor uensartede og stående <strong>af</strong>grøder bør<br />
skårlægges. Vejringstid på skår er 3-6 dage.<br />
Modningen kendetegnes ved, at <strong>frø</strong>ene begynder at drysse <strong>af</strong> ved<br />
et let slag i hånden eller ved færdsel i marken. <strong>Frø</strong>hviden får en<br />
voksagtig konsistens, selvom strået endnu er grønligt<br />
(grønmoden).<br />
Lidt senere i gulmodenhedsstadiet øges risikoen for dryssespild,<br />
p.g.a. faren for, at <strong>af</strong>grøden ”rejser sig” og at vinden eller slagregn<br />
kan piske <strong>frø</strong>ene <strong>af</strong>. Direkte tærskning er derfor mest velegnet i<br />
ensartede og liggende <strong>af</strong>grøder.<br />
Timothe 25/7 - 1/8 Skårlægningstidspunktet er ca. 5 uger efter blomstring. Marken får<br />
da et brunligt udseende, den enkelte dusk bliver gråbrun og i ca.<br />
halvdelen <strong>af</strong> duskene sidder <strong>frø</strong>ene i den øverste ½-1 cm <strong>af</strong><br />
dusken løse eller er faldet <strong>af</strong>. Ved fuldmodenhed sidder <strong>frø</strong>ene<br />
meget løse. Vejringstid på skår er min. 14 dage. Direkte tærskning<br />
frarådes, men kan undertiden anvendes i overmodne <strong>af</strong>grøder,<br />
men med risiko for beskadigelse <strong>af</strong> de umodne <strong>frø</strong> samt med<br />
højere vandprocent.<br />
Det korrekte <strong>høst</strong>tidspunkt er, når <strong>frø</strong>spildet er lige så stort som <strong>til</strong>væksten!<br />
Tabel 5. Omtrentlige vandprocenter ved direkte <strong>høst</strong>, rumvægte <strong>til</strong><br />
bestemmelse <strong>af</strong> rensesvind og gennemsnitligt rensesvind.<br />
”Typisk vandprocent” Råvarevægt Råvarevægt Gns.<br />
ved direkte <strong>høst</strong> kg/10 ltr. kg/12 ltr. rensesvind<br />
Alm. rajgræs 20 - 25% 3,00 3,6 19 %<br />
Alm. rapgræs 1,50 1,8 44 %<br />
Engrapgræs 15 – 20% 2,00 2,4 26 %<br />
Engsvingel 25 – 30% 2,75 3,3 21 %<br />
Hundegræs 2,25 2,7 22 %<br />
Hvidkløver 4,50 5,4 29 %<br />
Ital./hybr. rajgr. 25 – 35% 3,00 3,6 15 %<br />
Rødkløver 5,00 6,0 18 %<br />
Rødsvingel 15 - 18% 2,00 2,4 19 %<br />
Stivbl. svingel 1,75 2,1 19 %<br />
Strandsvingel 25 - 30% 2,50 3,0 30 %<br />
Timothe 4,00 4,8 24 %<br />
5
Kommentarer <strong>til</strong> tabel 5:<br />
Ikke alene vand- og rensesvindsprocenterne varierer naturligvis, men også rumvægten varierer efter<br />
sort og vækstforhold i den enkelte art og skal således tages som et fingerpeg om renvaren. Ved<br />
”stort” indhold <strong>af</strong> tunge urenheder som f.eks. jord (muldvarpeskud), korn, <strong>af</strong>skallede <strong>frø</strong> og enårig<br />
rapgræs bliver rumvægten højere. Er rumvægten for lav, er der sandsynligvis for mange avner og<br />
andet skidt i og undersoldet lukkes evt. lidt!<br />
Husk på, at det lønner sig at levere en ”ren” råvare. <strong>Frø</strong>firmaets renseomkostninger pr. time øges<br />
med stigende antal urenheder i råvaren. Jo mere renstrået og ensartet en <strong>af</strong>grøde er, jo højere<br />
renhed kan nås uden spild <strong>til</strong> følge i <strong>høst</strong>! Eksempelvis vil store mængder bundgræs alt andet lige,<br />
medføre større rensesvind!<br />
Tabel. 6. Retningsgivende grundinds<strong>til</strong>linger <strong>af</strong> mejetærskeren<br />
Tærskeværk Renseri<br />
Bro<strong>af</strong>stand i<br />
mm for - bag<br />
Cylinder<br />
omdr./ min.<br />
Blænde<br />
plader<br />
mm *<br />
Emtesold<br />
lamelåbning<br />
(øverste<br />
sold)<br />
Kornsold<br />
lamelåbning<br />
mm *<br />
(nederste<br />
sold)<br />
Øverste<br />
vindleder luft<br />
på sold<br />
Nederste<br />
vindleder luft<br />
på sold<br />
Alm. rajgræs 14 - 7 800 - 1000 10 5 X X X X<br />
Alm. rapgræs 10 - 3 1000 - 1100 0-1 12 6 X X X<br />
Engrapgræs 10 - 3 1000 - 1100 0-1 12 6 X X X<br />
Engsvingel 12 - 6 800 - 1000 8 5 X X X X<br />
Hundegræs 12 - 4 900 - 1000 11 5 X X X<br />
Hvidkløver 8 - 3 1000 - 1100 2 10 2 X X X X<br />
Ital./hybr.<br />
rajgr.<br />
14 - 7 800 - 1000 10 5 X X X<br />
Rødkløver 10 - 4 1000 - 1100 2 10 3 X X X X<br />
Rødsvingel 12 - 5 900 - 1000 10 6 X X X<br />
Stivbl.<br />
svingel<br />
12 - 5 900 - 1000 10 6 X X X<br />
Strandsvingel 12 - 6 800 - 1000 8 5 X X X X<br />
Timothe 15 - 6 700 - 800 12 4 X X X<br />
*) Når lamelsoldene er helt lukkede, er der en oftest åbning under lamelfingrene på ca. 5 mm.<br />
for<br />
midt<br />
bag<br />
for<br />
midt<br />
Bag<br />
mindst<br />
lille<br />
Luftmængde<br />
moderat<br />
6<br />
Stor
Affaldsfraktionerne ved rensning på <strong>frø</strong>lageret kan opdeles i:<br />
Skumsold: primært halm- og strådele<br />
Rensesold: primært topskud og små stængeldele<br />
Luft: primært avner, snuller og andre lette bestanddele<br />
Bundsold: sand, små ukrudts<strong>frø</strong> (primært enårig rapgræs og andre støvlignende partikler)<br />
Pinde-triør: Strådele og kvik med stak<br />
Ukr.-triør: primært enårig rapgræs og andet småukrudt samt <strong>af</strong>skallede græskerner.<br />
Luftmængden kan avleren selv regulere.<br />
For alm .rajgræs’ vedkommende vejer avnerne max. 100 kg /m 3 , hvor renvaren i rajgræs typisk vejer<br />
325-375 kg/m 3 . Der er således stor vægtforskel på avner og kerner, hvor<strong>af</strong> man hurtigt kan<br />
konkludere, at der kan og skal <strong>til</strong>sættes meget luft på soldene for at opnå en rimelig ren vare.<br />
Husk straks efter tærskning:<br />
- at få <strong>frø</strong>et kølet ned (2-3 dage) og senere tørret ned!<br />
Normer for vandindhold iflg. kontraktbetingelserne:<br />
Græs<strong>frø</strong>: maks. 13%<br />
Kløver<strong>frø</strong>: maks. 12%<br />
- nedtørret <strong>frø</strong> kan ”slå sig” - ligesom det er velkendt for korn<strong>af</strong>grøderne. Tør derfor varen 1 - 1,5%<br />
længere ned end angivet.<br />
Efter endt tørring og nedkøling, bør blæserhjulet om muligt bremses/<strong>af</strong>lukkes, så det ikke trækker<br />
unødig fugtig luft med ind i lagervaren og hæver vandindholdet igen!<br />
Egenkontrol <strong>af</strong> vand-indhold i <strong>frø</strong>varen (”Ovn-prøven”)<br />
En simpel, men rimelig sikker metode <strong>til</strong> at kontrollere vandprocenten i råvaren er følgende:<br />
Udtag en repræsentativ prøve på 1.000 gram (<strong>af</strong>vejes nøjagtigt). <strong>Frø</strong>et hældes i en stanniolbakke og<br />
sættes i en forvarmet ovn (120-130 o C) i en time. Prøven sættes <strong>til</strong> <strong>af</strong>køling i 30 min. under<br />
tætsluttende låg. Prøven vejes herefter igen og vandprocenten kan udregnes:<br />
Eks. Indvejet vægt: 1.000 g<br />
Vægt efter tørring: 875 g<br />
1.000 g– 875 g = 125 g<br />
125 x 100 = 12,5%<br />
1.000 g<br />
Husk dog på, at det altid er prøven ved levering/<strong>af</strong>hentning, der er gældende!<br />
7
Firmakontrol <strong>af</strong> vand-indhold i <strong>frø</strong>varen:<br />
Ønsker man vandprocenten kontrolleret hos firmaet inden levering, er det naturligvis vigtigt, at<br />
prøven også her er repræsentativ. Husk dog på, at det også altid er vandprøven udtaget ved<br />
modtagelse, som er gældende.<br />
Udtag f.eks. prøven 10-20 forskellige steder i lageret (i alle dybder), bland prøven godt og udtag ca.<br />
20-25 gram (svarer ca. <strong>til</strong> en håndfuld). Fyld prøven i en plastpose, tape denne <strong>til</strong>, så fordampning<br />
undgås og send den <strong>til</strong> <strong>Hunsballe</strong> <strong>Frø</strong>:<br />
Tabel 7.. Nødvendigt tørreri-areal<br />
Lagtykkelse, cm 140 80 120 80 Gns. vægt<br />
Vand % v. indlægning Under 20 20-30 Over 30<br />
<strong>Frø</strong>art Gns.<br />
råvare<br />
kg/ha<br />
m 3 /ha m 3 /ha m 3 /ha m 3 /ha kg/ m 3<br />
Rødkløver 800 2,0 500<br />
Hvidkløver 700 1,9 450<br />
Timothe 1500 2,9 350<br />
Alm. rajgræs 2100 5,0 5,8 8,8 300<br />
Ital/hybr. rajgræs 2400 5,7 6,7 10,0 300<br />
Hundegræs 1400 5,0 5,8 8,8 200<br />
Engsvingel 1500 4,3 5,0 7,5 250<br />
Strandsvingel 1500 4,3 5,0 7,5 250<br />
Rød-/stivbl. svingel 1500 6,1 7,1 10,7 175<br />
Alm. rapgræs 1600 7,6 8,9 150<br />
Engrapgræs 1600 5,7 6,7 200<br />
Luftmængde:<br />
Til arter som rødsvingel, stivbladet svingel og engrapgræs kræves der minimum 1.200-1.400 m 3 luft<br />
pr. time pr. ton <strong>frø</strong>, da der normalt <strong>høst</strong>es med vandindhold under 20%.<br />
Til rajgræsser, engsvingel og strandsvingel kræves minimum 1.500-1.700 m 3 luft pr. time pr. ton <strong>frø</strong>.<br />
Luftgennemstrømningen (lufthastigheden) i <strong>frø</strong>partiet bør være ca. 0,1 m/sekund.<br />
Eks. på beregning <strong>af</strong> tørreareal og luftmængde i rajgræs:<br />
Kvantum: 10 tons<br />
Vægtfylde: ca. 300 kg/m 3<br />
Lagtykkelse: 1,0 m<br />
Nødvendigt tørreareal: 10.000 kg<br />
300 x 1,0 = 33 m 2<br />
Luftmængde: 10 x 1.500 m 3 /t = 15.000 m 3 /t<br />
Luftmængde pr. m 2 : 15.000<br />
33 = 450 m 3 /t<br />
Lufthastighed: 450 m 3<br />
3600 sek. = 0,13 m/sek.<br />
8