Kompendium i fysik og kemi - Finn Dalum-Larsen skoleting
Kompendium i fysik og kemi - Finn Dalum-Larsen skoleting
Kompendium i fysik og kemi - Finn Dalum-Larsen skoleting
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Kompendium</strong> i <strong>fysik</strong> <strong>og</strong> <strong>kemi</strong> 2012, november af <strong>Finn</strong> <strong>Dalum</strong>-<strong>Larsen</strong><br />
<strong>Kompendium</strong> i <strong>fysik</strong> <strong>og</strong> <strong>kemi</strong><br />
Af <strong>Finn</strong> <strong>Dalum</strong>-<strong>Larsen</strong><br />
København, november 2012<br />
19-11-2012 19:42<br />
1
<strong>Kompendium</strong> i <strong>fysik</strong> <strong>og</strong> <strong>kemi</strong> 2012, november af <strong>Finn</strong> <strong>Dalum</strong>-<strong>Larsen</strong><br />
Indholdsfortegnelse<br />
KOMPENDIUM I FYSIK OG KEMI 1<br />
FORORD 3<br />
KEMI 4<br />
1. Syrer 4<br />
2. Baser 6<br />
3. Neutralisering 7<br />
4. Forurening <strong>og</strong> katalysatorer 8<br />
5. Landbrugs<strong>kemi</strong> 9<br />
6. Mørtel <strong>og</strong> cement 10<br />
7. Kemisk analyse med særlig fokus på at finde ioner 11<br />
FYSIK 11<br />
8. Magnetisme 12<br />
9. Elektromagnetisme 14<br />
10. Induktion 16<br />
11. Transformation 17<br />
11. Samfundets energiforsyning 18<br />
Noter: 19<br />
13. Radioaktivitet 20<br />
14. Det atomare verdensbillede 22<br />
15. Atomkraft 24<br />
KEMI OG FYSIK 25<br />
16. Det Periodiske System 26<br />
2
<strong>Kompendium</strong> i <strong>fysik</strong> <strong>og</strong> <strong>kemi</strong> 2012, november af <strong>Finn</strong> <strong>Dalum</strong>-<strong>Larsen</strong><br />
Forord<br />
Ideen med dette kompendium er, at den enkelte elev kan se de forskellige emner udfolde sig. Ud fra denne<br />
helhed kan de lave deres egen plan for FSA-prøven. Samtidigt kan de se, hvad læreren regner for en<br />
fyldestgørende dækning af emnet.<br />
Ud fra denne skabelon kan eleverne dels tilføje yderligere <strong>og</strong> dels fjerne punkter til deres egen FSA-plan.<br />
Dette gøres bedst ved at slette teksten <strong>og</strong> ikke linjen, da det kan få de efterfølgende emner til at rykke sig på<br />
siderne.<br />
Fordelen ved dette er, at alle elever har en færdig plan klar umiddelbart, når prøven begynder <strong>og</strong> derfor ikke<br />
spilder dyrebar tid med at finde ud af, hvad man vil gøre.<br />
N<strong>og</strong>le emner er mere omfattende end andre, man kan da prioritere således, at de vigtigste sider af emnet<br />
kommer frem.<br />
<strong>Finn</strong> <strong>Dalum</strong>-<strong>Larsen</strong><br />
3
1 B<strong>og</strong> 4:63-79<br />
<strong>Kompendium</strong> i <strong>fysik</strong> <strong>og</strong> <strong>kemi</strong> 2012, november af <strong>Finn</strong> <strong>Dalum</strong>-<strong>Larsen</strong><br />
Kemi<br />
1. Syrer 1<br />
Forskellige dele af emnet syrer<br />
Nr<br />
Fortæl om syrers brug i vores dagligdag: I hjemmet med afkalkning, af landmanden fx<br />
1 fremstilling af kunstgødning, i industriens brug af sprængstoffer<br />
2 Demonstration: Husk selv at hente briller <strong>og</strong> fortælle om nødvendigheden deraf<br />
3 Fortæl indledende om Det Periodiske Systems betydning for <strong>kemi</strong>en, samt de tre<br />
afstemningsregler.<br />
4 Fortæl om ionbegrebet tegn <strong>og</strong> forklar forskellen på Na <strong>og</strong> Na +<br />
5 FORSØG: Mål forskellige syrers ph værdi, 2 stærke en svag. Fortæl om ph værdi <strong>og</strong><br />
hvordan lav ph er syre 1 <strong>og</strong> høj ph er base 14.<br />
6 Fortæl at indikatorpapiret måler den positive ion H + der giver den røde farve, hvis der er mange<br />
<strong>og</strong> mørkeblå, hvis der er få H+, fortæl om H3O + . Tegn H. + Fortæl hvad en H + er – en fri proton.<br />
Fortæl at syrere er protondonorer. Fortæl at syrer <strong>og</strong> basereaktioner er kerne<strong>kemi</strong>.<br />
7 FORSØG: Fortynd en syre <strong>og</strong> se, hvordan det går med ph værdien. Husk at forklare, at ph<br />
1 betyder fortynding 1:9, ph 2 betyder fortynding 1:99, ph3 betyder 1:999, ph 4 1:9999 osv..<br />
8 Fortæl om forskellen mellem en stærk syre HCL <strong>og</strong> en svag syre CH3COH. En svag syre har<br />
ved samme fortynding en lavere ph-værdi. Der er færre aktive H + i væsken. De svage syrer<br />
fraspalter ikke så mange H + .<br />
9 Fortæl at både syre <strong>og</strong> baser ætser, at baser er farligere <strong>og</strong> sværere at få skyllet ud fx af et øje.<br />
Fortæl at selv dampene er farlige, da de fortynder sig i vores slimhinder <strong>og</strong> ætser fx øjne,<br />
lunger, hals.<br />
10 FORSØG: Lav forsøg med syre <strong>og</strong> metal. Brug fx Mg. Forklar <strong>og</strong> bevis at syre + metal H2<br />
+ salt. Fx Mg + 2HCl MgCl2 + H2. Antænd H2 (side 76). Afstem reaktionsligningen. Forklar<br />
at salt er: metal <strong>og</strong> syrerestion. Forklar at metal står før ikke-metal i en formel<br />
11<br />
Demonstration: Skriv de stærke <strong>og</strong> svage syrer på tavlen. Forklar forskellen på deres styrke.<br />
12 Demonstration: Skriv syrerestionerne op <strong>og</strong> fortæl om syrerestioners samlede valens <strong>og</strong> hvad<br />
de hedder.<br />
13 FORSØG: Vis hvad HCL består af: Lav elektrolyse af saltsyre (s 74). Påvis Cl2 + H2.<br />
Forklar hvad der sker ved hver pol. +: 2Cl- -2e- -> Cl2 -: 2H+ + 2e- -> H2.<br />
14 FORSØG: Lav forsøg med syrer <strong>og</strong> kalk. CaCO3 + syre H2O + CO2 + salt, fx : CaCO3 +<br />
H2SO4 CaSO4 + CO2 + H2O. Afstem reaktionsligningen<br />
FORSØG: Påvis tilstedeværelsen af CO2 ved en glødende pind, der slukkes i den kvælende<br />
gas. Fortæl at dette til daglig kaldes afkalkning <strong>og</strong> bruges mange steder i hår, tøj, kaffemaskiner,<br />
toiletter mv.. Hvor kalk samles.<br />
15 FORSØG: Lav en neutralisation ved titrering af fx NaOH + HCL NaCL + H2O. Lav det<br />
således, at der dannes grøn farve, altså neutral. Fortæl du har lavet k<strong>og</strong>esalt. Syre + baser salt<br />
+ vand. Inddamp saltet. Afstem reaktionsligningen<br />
16 FORSØG: Lav forsøg med neutralisation via gasser fra koncentreret HCl(g) <strong>og</strong> NH3(g) <br />
NH4Cl (s) hvidt pulver, salmiak. Lad læreren åbne flaskerne. Afstem reaktionsligningen.<br />
17 Lav forsøg med at neutralisere mavesyre med mavesyrertablet. Fortæl om at mavesyren<br />
HCl <strong>og</strong>så kan neutraliseres ved at spise kalkholdige tabletter eller svag base<br />
4<br />
X
<strong>Kompendium</strong> i <strong>fysik</strong> <strong>og</strong> <strong>kemi</strong> 2012, november af <strong>Finn</strong> <strong>Dalum</strong>-<strong>Larsen</strong><br />
18 Fortæl om det gamle råd om at komme lidt fortyndet ammoniak på bid fra myre eller svien fra<br />
brændenælde. Fortæl at der her <strong>og</strong>så er tale om neutralisering.<br />
19 Fortæl imidlertid at i al førstehjælp ved indtagelse af syre eller baser, er det reglen, at man skal<br />
drikke vand <strong>og</strong> derved fortynde, frem for at neutralisere, da spiserøret ellers bliver dobbelt<br />
ætset.<br />
20 FORSØG: Neutralisation af sur jord med basisk salt. Fortæl om landmandens arbejde med<br />
sin jord. Afstem reaktionsligningen<br />
21 FORSØG: Lav en neutralisation af H2SO4 + Ca(OH)2CaSO4 (gips) + 2H2O<br />
(SNOXværket)<br />
22 Forklar alt i dybden. Vis den gode sammenhæng mellem forsøg <strong>og</strong> teori.Vær flittig opstil så<br />
meget som muligt. Forklar så grundigt som muligt. Husk selv at komme ind på de centrale<br />
begreber som ioner, svage/stærke syrer, ph-begrebet osv.<br />
NOTER:<br />
Ipod/film Kemibegreb Syrer Syrer 9:47 MPEG-4 Windows media<br />
Ipod/film Kemibegreb Elektrolyse Elektrolyse af HCl 6:27 MPEG-4 Windows media<br />
5
<strong>Kompendium</strong> i <strong>fysik</strong> <strong>og</strong> <strong>kemi</strong> 2012, november af <strong>Finn</strong> <strong>Dalum</strong>-<strong>Larsen</strong><br />
2. Baser 2<br />
Ipod/film Kemibegreb Baser Baser 11:21 MPEG-4 Windows media<br />
Nr Forskellige dele af emnet X<br />
Fortæl om basers brug i vores dagligdag især til rengøring. Fortæl indledende om Det Periodiske<br />
1 Systems betydning for <strong>kemi</strong>en, samt de tre afstemningsregler<br />
2 Fortæl om at basers brug i Ca(OH)2 i mørtel, NaOH som afløbsrens, NH3OH som rensemidler før<br />
man maler<br />
3 Fortæl om NH3 tilstedeværelse i naturgødning, <strong>og</strong> hvordan den opløses i vand til NH4OH<br />
4 Demonstration: Husk selv at hente briller <strong>og</strong> fortælle om nødvendigheden deraf<br />
5 Fortæl at det er den positive ion H+ der giver den røde farve <strong>og</strong> den negative ion OH-, der giver den<br />
blå farve.FORSØG: Mål forskellige basers ph værdi.<br />
6 FORSØG: Fortynd en base <strong>og</strong> se, hvordan det går med ph værdien. Husk at forklare, at ph 1<br />
betyder fortynding 1:9, ph 2 betyder fortynding 1:99, ph3 betyder 1:999, ph 4 1:9999 osv..<br />
7 Fortæl om forskellen mellem en stærk NaOH <strong>og</strong> en neutral væske fx vand.<br />
8 Fortæl om hvad en ion er <strong>og</strong> særligt hvad OH - ion er. At baser er protonmodtagere. Det er kerne<strong>kemi</strong>.<br />
Fortæl indledende om Det Periodiske Systems betydning for <strong>kemi</strong>en, samt de tre afstemningsregler r.<br />
9 Skriv de seks kendte baser på tavlen: Ba(OH)2, Ca(OH)2, KOH, Mg(OH)2, NaOH <strong>og</strong> NH4OH<br />
10 Fortæl at både syre <strong>og</strong> baser ætser, at baser er farligere <strong>og</strong> sværere at få skyllet ud fx af et øje. Fortæl<br />
at selv dampene fra syrer er farlige, da de fortynder sig i vores slimhinder <strong>og</strong> ætser fx øjne, lunger,<br />
hals.<br />
11 FORSØG: Vis <strong>og</strong> fortæl om at baser opløser fedt <strong>og</strong> syrer kan ætse metaller. Smør + NaOH.<br />
12 FORSØG: Lav en base ved at komme vand på få korn Ca. Påvis at den dannede gas er H2 ved at<br />
antænde den. Afstem reaktionsligningen.<br />
13 FORSØG: Lav basen Mg(OH)2 ved at afbrænde Mg i CO2 <strong>og</strong> opløse MgO i H2O. Afstem<br />
reaktionsligningen.Konstater C på siderne.<br />
14 FORSØG: Lav en neutralisation ved titrering af NaOH + HCL NaCL + H2O. Lav det således,<br />
at der dannes grøn farve, altså neutral. Fortæl du har lavet k<strong>og</strong>esalt. Syre + baser -> salt + vand.<br />
Afstem reaktionsligningen.<br />
15 FORSØG: Neutraliser HCl (g) med NH3 (g) <strong>og</strong> dan NH3Cl (s). Læreren skal være tjener, elever<br />
må ikke bruge koncentrerede syrer. Forklar reaktionsligningen. Afstem reaktionsligningen<br />
16 Fortæl om det gamle råd om at komme lidt fortyndet ammoniak på bid fra myre eller svien fra<br />
brændenælde. Fortæl at der her er tale om neutralisering.<br />
17 Fortæl imidlertid at i al førstehjælp ved indtagelse af syre eller baser, er det reglen, at man skal drikke<br />
vand <strong>og</strong> derved fortynde, frem for at neutralisere, da spiserøret ellers bliver dobbelt ætset.<br />
18 FORSØG: Gør jorden sur (med valgt syre) <strong>og</strong> tilsæt så en basisk salt for at gøre jorden tilpas<br />
for planterne. Forklar om landmandens arbejde med at styre jorden. Afstem reaktionsligningen.<br />
19 FORSØG: Neutraliser svag en syre med basisk tablet mod mavesyrer. Fortæl om sure opstød <strong>og</strong><br />
de skadelige virkninger, der kan formindskes ved svag base i tabletform. Fortæl om at mavesyren<br />
HCl <strong>og</strong>så kan neutraliseres ved at spise kalkholdige tabletter.<br />
20 Forklar alt i dybden. Vis den gode sammenhæng mellem forsøg <strong>og</strong> teori. Vær flittig opstil så meget<br />
som muligt. Forklar så grundigt som muligt. Husk selv at komme ind på de centrale begreber som<br />
ioner, ph-begrebet osv.<br />
2 B<strong>og</strong> 4:81-85<br />
6
3 B<strong>og</strong> 4:87-93<br />
<strong>Kompendium</strong> i <strong>fysik</strong> <strong>og</strong> <strong>kemi</strong> 2012, november af <strong>Finn</strong> <strong>Dalum</strong>-<strong>Larsen</strong><br />
3. Neutralisering 3<br />
Forskellige dele af emnet<br />
Nr<br />
Fortæl om neutraliseringens brug i vores dagligdag til afkalkning af badeværelse, brug af<br />
hårbalsam <strong>og</strong> skyllemiddel, samt hos landmanden der tilsætter kalk til jorden eller basiske<br />
salte. Fortæl indledende om Det Periodiske Systems betydning for <strong>kemi</strong>en, samt de tre<br />
1 afstemningsregler<br />
2 Demonstration: Husk selv at hente briller <strong>og</strong> fortælle om nødvendigheden deraf. Fortæl om<br />
forskellen mellem en stærk HCl, en stærk NaOH <strong>og</strong> en neutral væske fx vand. Fortæl om<br />
begrebet ion <strong>og</strong> hvad en H+ ion <strong>og</strong> OH - ionen er.<br />
3 FORSØG: Mål forskellige syrers <strong>og</strong> basers ph værdi. Fortæl om ph værdi <strong>og</strong> hvordan lav<br />
ph er syre 1 <strong>og</strong> høj ph er base 14. Forklar hvorfor neutralisering er kerne<strong>kemi</strong>. Fortæl at det<br />
er den positive ion H+ der giver den røde farve <strong>og</strong> den negative ion OH-, der giver den blå<br />
farve. Forklar, at ph 1 betyder fortynding 1:9, ph 2 betyder fortynding 1:99, ph3 betyder<br />
1:999, ph 4 1:9999 osv..<br />
4 FORSØG: Lav forsøg med neutralisation: syrer <strong>og</strong> kalk. CaCO3 + syre H2O + CO2 +<br />
salt, fx : CaCO3 + H2SO4 CaSO4 + CO2 + H2O. Afstem reaktionsligningen<br />
FORSØG: Påvis tilstedeværelsen af CO2 ved en glødende pind, der slukkes i den kvælende<br />
gas. Fortæl at dette til daglig kaldes afkalkning <strong>og</strong> bruges mange steder i hår, tøj, kaffemaskiner,<br />
toiletter, landmanden med sur jord mv.. Hvor kalk samles. Afstem<br />
reaktionsligningen.<br />
5 FORSØG: Lav en neutralisation ved titrering af NaOH + HCL NaCL + H2O. Lav det<br />
således, at der dannes grøn farve, altså neutral. Fortæl du har lavet k<strong>og</strong>esalt. Syre + base <br />
salt + vand. Afstem reaktionsligningen.<br />
6 FORSØG: Lav andre neutralisationer. Fx lav jord sur hvorefter du neutraliserer med<br />
basisk salt. Fortæl om landmandens arbejde med at holde jorden tilpas sur, neutral eller<br />
basisk evt ved valg af basiske salte. Fortæl om fordelen ved det pågældende salt, der<br />
neutraliseres med. Afstem reaktionsligningen.<br />
7 FORSØG: Neutraliser HCl (g) med NH3 (g) <strong>og</strong> dan NH3Cl (s). Læreren skal være din<br />
tjener, du må ikke bruge koncentrerede syrer. Forklar reaktionsligningen. Afstem<br />
reaktionsligningen<br />
8 FORSØG: Lav en neutralisation af H2SO4 + Ca(OH)2CaSO4 (gips) + 2H2O<br />
(SNOXværket). Afstem reaktionsligningen<br />
9 Fortæl at H + <strong>og</strong> OH - giver tilsammen H2O.<br />
10 FORSØG: Neutraliser svag syre med basisk tablet mod mavesyre. Fortæl om sure opstød<br />
<strong>og</strong> de skadelige virkninger, der kan formindskes ved svag base i tabletform. Fortæl om, at<br />
mavesyren HCl <strong>og</strong>så kan neutraliseres ved at spise kalkholdige tabletter.<br />
11 Fortæl om det gamle råd om at komme lidt fortyndet ammoniak på bid fra myre eller svien<br />
fra brændenælde. Fortæl at der her <strong>og</strong>så er tale om neutralisering.<br />
12 Fortæl at ved indtagelse af syre eller base, er det førstehjælpsreglen, at man skal drikke vand<br />
<strong>og</strong> derved fortynde, frem for at neutralisere, da spiserøret ellers bliver dobbelt ætset.<br />
13 Forklar alt i dybden. Vis sammenhæng mellem forsøg <strong>og</strong> teori. Vær flittig, opstil så meget<br />
som muligt. Forklar så grundigt som muligt. Husk selv at komme ind på de svære ting som<br />
ioner, ph-begrebet osv.<br />
7<br />
X
4 B<strong>og</strong> 7: 14-25, 80-92<br />
<strong>Kompendium</strong> i <strong>fysik</strong> <strong>og</strong> <strong>kemi</strong> 2012, november af <strong>Finn</strong> <strong>Dalum</strong>-<strong>Larsen</strong><br />
4. Forurening <strong>og</strong> katalysatorer 4<br />
Forskellige dele af emnet<br />
Nr<br />
1 Forklar om en katalysators funktion generelt <strong>og</strong> definition.<br />
2 FORSØG: Kobber som katalysator 1.2. Afstem reaktionsligningen<br />
3 FORSØG: Overflades betydning for reaktionen 1.3<br />
4 FORSØG: Biol<strong>og</strong>iske <strong>og</strong> ikke-biol<strong>og</strong>iske katalysatorer 1.4<br />
5 FORSØG: Colaspringvand 1.<br />
6 FORSØG: Lav forsøg med cigaretaske <strong>og</strong> sukker. s17<br />
7 Fortæl om katalysatorers hjælp mod forurening i ovne, biler <strong>og</strong> kraftværker.<br />
8 FORSØG: Lav molekylemodeller af kulbrinter.<br />
9 Fortæl om cracking – ved at lave mindre molekyler ud af store ved hjælp af katalysator.<br />
10 Forklar SNOX-værket<br />
11 Fortæl om forsøg med syreregn s. 83. (SO2 er meget stærk, vi ønsker den ikke I lokalet)<br />
12 FORSØG:Neutraliser H2SO4 med Ca(OH)2, fortæl hvordan det foregår i et SNOx-værk,<br />
der hindrer forurening ved kraftvarmeværker <strong>og</strong> mørtel- <strong>og</strong> cementfabrikker. Afstem<br />
reaktionsligningen.<br />
13 FORSØG: Lav forsøg med forskellige flammer der forurener (stearin, ufuldstændig<br />
gasforbrænding, ren gas forbrænding) s. 82<br />
14 Fortæl om drivhuseffekten.<br />
15 Fortæl om ødelæggelse af ozonlaget O3, ved CFC gasser som fx freon, der stjæler O ud af O3.<br />
Og om konsekvenserne ved at uv stråler bryder igennem atmosfæren <strong>og</strong> giver mere kræft.<br />
16 FORSØG: Lav en forurenet sø (for meget NO3 -- , PO4 --- , K + , )<br />
FORSØG: Undersøg den forurenede sø med forsøg: Flammeprøven, klorid-, sulfat- <strong>og</strong><br />
nitratprøven, der illustrerer, at du undersøger, den forurenede sø. Kom de forskellige affald i<br />
de rigtige beholdere. Afstem reaktionsligningerne.<br />
17 Tegn <strong>og</strong> Fortæl om forureningen grundet udvaskning af NO3 - <strong>og</strong> PO4 --- fra landbruget <strong>og</strong><br />
dermed voksende plantevækst - især alger både i å, sø <strong>og</strong> hav.<br />
18 Fortæl om regeringens tiltag for at mindske udslippene: gylletanke, rensningsanlæg, grænser<br />
for brug af gødning m.v.<br />
19 FORSØG: Rens n<strong>og</strong>et forurenet materiale med dekantering, filtrering, destillering <strong>og</strong><br />
neutralisering, sortering (magnet, pust, mekanisk,).<br />
20 Perspektiver problemstillingen til samfundets generelle udvikling med henblik på at skabe<br />
nye energiformer ved brug af Katte.<br />
NOTER:<br />
8<br />
X
5 B<strong>og</strong> 7: 28 - 47<br />
<strong>Kompendium</strong> i <strong>fysik</strong> <strong>og</strong> <strong>kemi</strong> 2012, november af <strong>Finn</strong> <strong>Dalum</strong>-<strong>Larsen</strong><br />
5. Landbrugs<strong>kemi</strong> 5<br />
Forskellige dele af emnet<br />
Nr<br />
X<br />
1 Fortæl indledende om landmandens perspektiv <strong>og</strong> hans forbrug af grundstoffer.<br />
2 Fortæl om hvad ioner er, samt om ionbindinger kontra molekylebindinger. Fortæl om Det<br />
Periodiske Systems betydning for <strong>kemi</strong>ske reaktioner (perioderne), <strong>og</strong> de tre<br />
afstemningsregler. Fortæl <strong>og</strong> vis hvad et iongitter er.<br />
3 Tegn <strong>og</strong> fortæl om naturens kredsløb af H2O, O2<br />
4 FORSØG: Lav molymod model af N2. Gør rede for problemet med at spalte N2.<br />
FORSØG: Lav molymod model af fotosyntesen. Forklar fotosyntesens betydning for<br />
landmanden<br />
5 Redegør for at ionundersøgelser kan vise landmanden, hvad jorden har brug for.<br />
6 FORSØG: Hvordan har jorden det? Lav n<strong>og</strong>le forsøg med jord, du selv har forberedt (lidt<br />
syre i, lidt salte i). Identificer de ioner din jord har med alle de kendte indikatorer , UIpapir,<br />
samt flammeprøve. Forklar teorien bag flammeprøven – kvantespring.<br />
7 FORSØG: Påvis ved at brænde Mg i CO2, at der er kul i kuldioxid. Gør rede for C<br />
kredsløbet.<br />
8 FORSØG: Påvis N2 ved at brænde Mg i N2 s. 29. Redegør for <strong>og</strong> N2 (NO3-) kredsløbet i<br />
naturen.<br />
9 FORSØG: Undersøg ioner i kunstgødning, (udleveres af læreren).<br />
10 FORSØG: Lav n<strong>og</strong>et H3PO4. Ved at blande svovlsyre <strong>og</strong> calciumfosfat. Fortæl om<br />
produktion af kunstgødning via syrer s. 46-48<br />
11 Fortæl om naturgødning s. 36 <strong>og</strong> dets forureningspotentiale.<br />
12 Fortæl om brug af sure <strong>og</strong> basiske gødningstyper. FORSØG: Reguler din jords ph-værdi<br />
med kalk, samt sure <strong>og</strong> basiske salte s 45. Fortæl om landmandens arbejde med sin jord.<br />
Afstem reaktionsligningen. s 45. CaCO3 + Syre H2O + CO2 + salt, fx : CaCO3 + H2SO4 <br />
CaSO4 + CO2 + H2O. Fortæl om forureningspotentiale.<br />
13 FORSØG: Rens n<strong>og</strong>et af læreren forurenet opslæmmet materiale ved: Dekantering,<br />
filtrering, destillering <strong>og</strong> neutralisering, sortering (magnetisere, puste, håndsortere) som<br />
eksempel på din jordpleje.<br />
14 FORSØG: Lav en forurenet sø (for meget NO3 -- , PO4 --- , K + ) <strong>og</strong> undersøg den. Forklar om<br />
udvaskning af næring i å, sø <strong>og</strong> hav som forureningskilde. Lav forsøg med flammeprøven,<br />
klorid-, sulfat- <strong>og</strong> nitratprøven, der illustrerer, at du undersøger, den forurenede sø. Rens<br />
den. Kom de forskellige affaldvæsker i de rigtige affaldsbeholdere. Afstem<br />
reaktionsligningerne.<br />
15 Perspektiver til landbrugets udvikling i det moderne samfund<br />
16 Perspektiver til samfundets generelle udvikling <strong>og</strong> behov. Vis stor sikkerhed indenfor<br />
<strong>kemi</strong>ske begreber, reaktionsligninger m.m.<br />
OTER:<br />
9<br />
N
6 B<strong>og</strong> 7: 50 - 65<br />
<strong>Kompendium</strong> i <strong>fysik</strong> <strong>og</strong> <strong>kemi</strong> 2012, november af <strong>Finn</strong> <strong>Dalum</strong>-<strong>Larsen</strong><br />
6. Mørtel <strong>og</strong> cement 6<br />
Forskellige dele af emnet<br />
Nr<br />
Fortæl om kalk i Danmarks undergrund, herunder Danmarks tid som havbund <strong>og</strong> endda<br />
koralhav (Fakse kalkbrud). Kom ind på massedød som årsag til flint <strong>og</strong> olie. Fortæl om<br />
1 kalken som et af Danmarks få naturlige råstoffer,<br />
2 Fortæl om hvordan viden om kalkbrænding kom til Danmark via munkene fra Rom. Forklar<br />
hvordan det foregik.<br />
3 Fortæl om vores undergrund som eksportartikel fx eksport af hele cementfabrikker<br />
4 FORSØG: Opløs kalk med HCl s <strong>og</strong> påvis CO2 med kalkvand s 52. Fortæl at landmanden<br />
bruger kalk mod sur jord.<br />
5 FORSØG: Test diverse sten for kalk.<br />
6 Gennemgå den moderne teoretiske fremstilling af mørtel på tavlen, redegør grundigt for<br />
reaktionsligningerne s 55, 57 <strong>og</strong> 58.<br />
7 FORSØG: Brænd kalk, lav mørtel <strong>og</strong> byg en mur p. 56 – 58. Redegør for<br />
reaktionsligningen.<br />
Fortæl om den industrielle udnyttelse i vor tid i mørtelfabrikker over hele landet.<br />
8 Fortæl om cementens historiske udvikling bl.a. om Romernes brug af denne.<br />
9 Fortæl om bekæmpelse af syreregn på cementfabrikker ved at lave CaSO4 (gips) af de farlige<br />
SO2. S. 65.<br />
10 FORSØG: Lav din egen 1-2-3- beton <strong>og</strong> støb en bropille. Fortæl om betons betydning for<br />
vore dage. Brug gerne gamle blokke beton<br />
11 Fortæl om den moderne cementfremstilling s 63 ud fra en tegning. Brug evt. planche.<br />
12 Fortæl om mørtels, cements <strong>og</strong> betons betydning for udviklingen af vores samfund (huse,<br />
veje, broer mm.)<br />
13 FORSØG: Neutraliser Ca(OH)2 med HCl – som illustration på at murerne ofte vasker<br />
hænder i fortyndet HCl.<br />
14 FORSØG:Neutraliser H2SO4 med Ca(OH)2, fortæl hvordan det foregår i et SNOx-værk,<br />
der hindrer forurening ved mørtel- <strong>og</strong> cementfabrikker. Afstem reaktionsligningen.<br />
15 Fortæl om Radonudslip i moderne betonhuse, der kan give lungekræft. Diskuter betonhuses<br />
indeklima generelt.<br />
16 Perspektiver emnet til vores samfunds udvikling før <strong>og</strong> nu. Fra stenkirker til Øresundsbroen.<br />
NOTER:<br />
10<br />
X
<strong>Kompendium</strong> i <strong>fysik</strong> <strong>og</strong> <strong>kemi</strong> 2012, november af <strong>Finn</strong> <strong>Dalum</strong>-<strong>Larsen</strong><br />
7. Kemisk analyse med særlig fokus på at finde ioner 7<br />
Forskellige dele af emnet<br />
Nr<br />
Fortæl om hvad ioner er, samt om ionbindinger kontra molekylebindinger. Fortæl om Det<br />
Periodiske Systems betydning for <strong>kemi</strong>ske reaktioner (perioderne), <strong>og</strong> de tre<br />
afstemningsregler. Gør rede for forskellen mellem NA <strong>og</strong> Cl overfor Na+ <strong>og</strong> Cl-. Fortæl <strong>og</strong><br />
1 vis hvad et iongitter er.<br />
2 Fortæl generelt om betydning af <strong>kemi</strong>sk analyse indenfor landbrug, medicin, politiets<br />
efterforskning <strong>og</strong> udvikling af nye mediciner. Fortæl om fx Novos store betydning for udvikling<br />
af medicin til sukkersyge. Fortæl indledende om Det Periodiske Systems betydning for <strong>kemi</strong>en,<br />
samt de tre afstemningsregler.<br />
3 FORSØG: Rens n<strong>og</strong>et af læreren forurenet opslæmmet materiale ved: Dekantering,<br />
filtrering, destillering <strong>og</strong> neutralisering, sortering (magnetisere, puste, håndsortere) som<br />
eksempel på din jordpleje. Find frem til saltene <strong>og</strong> deres ioner. Afstem reaktionsligningerne.<br />
4 FORSØG: Påvis syrerestioner ved tre prøver: Klorid-, sulfat- <strong>og</strong> nitratprøven i de tre stærke<br />
syrer. TB 37. Afstem reaktionsligningerne.<br />
5 FORSØG: Påvis fosfat TB 38 i Na3PO4 eller K3PO4. Afstem reaktionsligningerne<br />
6 FORSØG: Påvis ammoniumion KH s 20 i opløst NH4Cl<br />
7 FORSØG: Påvis kobberion i CuSO4 KH s 21<br />
8 FORSØG: Påvis nikkelion i NiCl KH s 21<br />
9 FORSØG: Lav flammeprøve på CuSO4. Forklar teorien bag flammeprøven med hensyn til<br />
elektronskaller <strong>og</strong> kvantespring<br />
10 FORSØG: Undersøg 5 ukendte væsker med gødningsrelevante salte alene med<br />
Universialindikator papir. Gør rede for reaktionsligningerne.<br />
11<br />
FORSØG: Lav <strong>kemi</strong>sk analyse af tre ukendte væsker. Afstem reaktionsligningerne<br />
12 FORSØG: Forklar om udvaskning af næring i å, sø <strong>og</strong> hav som forureningskilde. FORSØG:<br />
Lav en forurenet sø (for meget NO3 -- , PO4 --- , K + ). Lav forsøg med flammeprøven, klorid-,<br />
sulfat- <strong>og</strong> nitratprøven, der illustrerer, at du undersøger, den forurenede sø. Rens den. Kom de<br />
forskellige affaldvæsker i de rigtige beholdere. Afstem reaktionsligningerne.<br />
13 FORSØG: Lav en <strong>kemi</strong>sk analyse af stueplante gødning. Afstem reaktionsligningerne.<br />
14 Fortæl om ioners betydning for menneskets sundhed fx metalioner Fe + , Ca ++ <strong>og</strong> mange andre.<br />
Fortæl om landmandens brug af ioner i jorden.<br />
15 FORSØG: Lav n<strong>og</strong>et H3PO4. til brug for gødningsfremstilling ved at blande svovlsyre <strong>og</strong><br />
calciumfosfat.<br />
16 Forklar om samfundets nytte af denne viden om at finde ioner fx i retsmedicinsk institut,<br />
medicinalindustrien m.v.<br />
17 Diskuter de problematiske sider af mange farlige eller ukendte <strong>kemi</strong>ske stoffer.<br />
Ipod/film Kemibegreb Find ioner<br />
7 B<strong>og</strong> 7:37 - 43<br />
Hvordan ukendte ioner<br />
identificeres<br />
Fysik<br />
11<br />
23:02 MPEG-4 Windows media<br />
X
<strong>Kompendium</strong> i <strong>fysik</strong> <strong>og</strong> <strong>kemi</strong> 2012, november af <strong>Finn</strong> <strong>Dalum</strong>-<strong>Larsen</strong><br />
8. Magnetisme 8<br />
Nr Forskellige dele af emnet X<br />
1 Fortæl om den historiske brug af magneter i magnetjernsten.<br />
2 FORSØG: Vis den magnetiske kraft ved to magneter, der frastøder <strong>og</strong> tiltrækker<br />
hinanden.<br />
3 FORSØG: Vis at den magnetiske kraft tiltrækker flest clips i enderne <strong>og</strong> ikke i midten.<br />
4 FORSØG: Undersøg hvilke plader, der kan gøres magnetiske.<br />
5 FORSØG: Lav den svævende clips ved magnet sat i stativ <strong>og</strong> svæk den magnetiske kraft<br />
over med jern <strong>og</strong> nikkelplader, vis de andre plader ikke kan svække den magnetiske kraft.<br />
Identificer de stoffer, der kan gøres magnetiske.<br />
6 FORSØG: Læg en magnet, så den kan dreje <strong>og</strong> stille sig nord-syd i et vandfad <strong>og</strong> på en<br />
flamingoplade. Relater til den første brug af magnetjernsten i skibe.<br />
7 FORSØG: Vis du kan finde ud af, hvad der er i pakker med magnetisk <strong>og</strong> umagnetisk<br />
materiale. Kaldet ekstraforsøget.<br />
8 FORSØG: Brug et kompas <strong>og</strong> fortæl om jordens magnetiske sydpol, der ligger mod nord.<br />
Forklar <strong>og</strong> tegn jordens eget elektromagnetiske system i jordens indre. Forklar om magnetfeltes<br />
betydning bla. a. om dets beskyttelse af jorden mod ioniseret stråling fra fx solen.<br />
9 Forklar begrebet misvisningen.<br />
10 Forklar om de moderne GPS’er, hvordan de kan undgår misvisningen.<br />
11 FORSØG: Strø jernfilspåner på et stykke pap eller papir <strong>og</strong> vis på den måde<br />
magnetfeltets udseende.<br />
12 Fortæl om magnetfeltets uendelige rækkevidde <strong>og</strong> om, at feltlinjerne er defineret som gående fra<br />
nord til syd.<br />
13 FORSØG: Lav en magnet ved gnidning mod stål fx en savklinge. NF 5:88<br />
Forklar hvorfor du skal bruge jævnstrøm.<br />
14 FORSØG: Lav svævende magneter fx to stangmagneter på sandpapir, eller runde<br />
magneter <strong>og</strong> en blyant. Fortæl om praktisk brug i svævende Maglevt<strong>og</strong>.<br />
15 FORSØG: Lav et forsøg med curiepunktet. Forklar hvorfor et sådant punkt findes.<br />
16 FORSØG: Lav en elektromagnet. Fortæl om højrehåndsreglen. Forklar lidt om forskellen<br />
på de to magnettypers praktiske brug.<br />
17 Fortæl om magneters praktiske brug fx i skruetrækkere, bundpropper i oliebeholdere, kort med<br />
magnetisk kode, låger i køleskabe.<br />
18 Fortæl om magnetfelter i dyr fx brevduer, delfiner, bier <strong>og</strong> visse bakterier.<br />
19 Fortæl hvordan undersøiske vulkaner kan fortælle om jordens magnetiske polers ombytning.<br />
20 Gør rede for magnetismens domæneteori. Dvs. at et magnetfelt opstår ved elektronernes<br />
drejning om egen akse (spin), der foregår i takt med andre elektroner i yderste skal, <strong>og</strong> at dette<br />
magnetfelt kan sprede sig i områder/domæner NF 5:88-91<br />
21 Perspektiver til elektromagnetisme, induktion <strong>og</strong> transformation, samt samfundets generelle<br />
udvikling med opdagelsen af den magnetiske <strong>og</strong> elektromagnetiske naturkraft. Gør rede for<br />
gribereglen.<br />
8 B<strong>og</strong> 5:11-26, 87-91<br />
Noter:<br />
12
Ipod/film-19-9-11<br />
Ipod/film-19-9-11<br />
Ipod/film-19-9-11<br />
Ipod/film-19-9-11<br />
Ipod/film<br />
Magnetis<br />
me<br />
Magnetis<br />
me<br />
Magnetis<br />
me<br />
Magnetis<br />
me<br />
Magnetis<br />
me<br />
Ipod/film Elektromagnetisme Elektromagnetisme<br />
<strong>Kompendium</strong> i <strong>fysik</strong> <strong>og</strong> <strong>kemi</strong> 2012, november af <strong>Finn</strong> <strong>Dalum</strong>-<strong>Larsen</strong><br />
Almen magnetisme Almen magnetisme 6,52 MPEG-4 Windows media<br />
Jordens magnetisme Misvisning 3,28 MPEG-4 Windows media<br />
Jordens magnetisme Jordens magnetfelt 1 3,56 MPEG-4 Windows media<br />
Jordens magnetisme Jordens magnetfelt 2 2,54 MPEG-4 Windows media<br />
Feltlinjer-forsøg Magnetens feltlinjer 1,04 MPEG-4 Windows medi<br />
Simpel <strong>og</strong> stærk<br />
elektromagnet<br />
Ipod/film Elektromagnetisme Elektromagnetisme Sømkanon 0:25 MPEG-4<br />
Ipod/film Elektromagnetisme Elektromagnetisme Ringeklokke 0:07 MPEG-4<br />
13<br />
3,31 MPEG-4 Windows media
9 B<strong>og</strong> 5:14-15, 20 - 21, 28-39<br />
<strong>Kompendium</strong> i <strong>fysik</strong> <strong>og</strong> <strong>kemi</strong> 2012, november af <strong>Finn</strong> <strong>Dalum</strong>-<strong>Larsen</strong><br />
9. Elektromagnetisme 9<br />
Nr Forskellige dele af emnet X<br />
FORSØG: Lav H.C. Ørsteds forsøg, som blev den gennembrydende opdagelse af den<br />
elektromagnetiske kraft. Fortæl om højrehåndsreglen <strong>og</strong> anvend den I praksis. Fortæl om<br />
1 sammenhængen mellem strøm <strong>og</strong> magnetisme.<br />
2 Forklar hvad en spole er.<br />
3 FORSØG: Lav en enkel elektromagnet med én spole + strøm. Forklar højrehåndsreglen/<br />
gribereglen<br />
4 FORSØG: Lav en stærk elektromagnet med to spoler, jernkerne + jævnstrøm.<br />
5 Fortæl om de måder man kan forøge styrken på magneten: 1) Indsætte jernkerne. 2) Forøge<br />
spændingsforskellen <strong>og</strong> dermed strømstyrken. 3) Antal vindinger. Herunder fortælle om<br />
indvirkningen af ledningens tykkelse på grund af modstand.<br />
6 FORSØG: Lav en sømkanon. NF 5:28 Opgaveb<strong>og</strong>:43 opg. 10. Fortæl om hvordan tømrerne<br />
praktisk bruger dette.<br />
7 FORSØG: Lav en fjernstyret afbryder eller kontakt (et relæ) <strong>og</strong> fortæl om nytten deraf). Fx<br />
i forbindelse med en bils startmotor.<br />
8 FORSØG: Lav en telegraf.<br />
9 FORSØG: Byg en højttaler.<br />
10 Forklar telefonens indretning.<br />
11<br />
FORSØG: Afprøv <strong>og</strong> forklar ringeapparatets indretning.<br />
12 Forklar om elektromagnetens betydning for at skabe strøm i det moderne samfund, dens<br />
funktion i kraftværkets generator.<br />
13 FORSØG: Lav en transformator <strong>og</strong> forklar transformatorens samspil mellem elektromagnet<br />
<strong>og</strong> induktionsstrøm.<br />
14 Gør rede for magnetismens domæneteori. Dvs. at et magnetfelt opstår ved elektronernes<br />
drejning om egen akse (spin), der foregår i takt med andre elektroner i yderste skal, <strong>og</strong> at dette<br />
magnetfelt kan sprede sig i områder/domæner.<br />
15 Fortæl om alle de mange andre anvendelsesmuligheder elektromagnetismen har fx:<br />
Magnetkraner på skrotpladser, skibsværfter, Maglevt<strong>og</strong>, legetøjst<strong>og</strong> <strong>og</strong> -biler<br />
16 Perspektiver <strong>og</strong>så til den trådløse verden med mobiltelefon, telefax, fjernsyn<br />
Noter:<br />
14
Ipod/film-19-9-11<br />
Ipod/film-19-9-11<br />
Ipod/film-19-9-11<br />
Ipod/film-19-9-11<br />
Ipod/film<br />
Magnetis<br />
me<br />
Magnetis<br />
me<br />
Magnetis<br />
me<br />
Magnetis<br />
me<br />
Magnetis<br />
me<br />
Ipod/film Elektromagnetisme Elektromagnetisme<br />
<strong>Kompendium</strong> i <strong>fysik</strong> <strong>og</strong> <strong>kemi</strong> 2012, november af <strong>Finn</strong> <strong>Dalum</strong>-<strong>Larsen</strong><br />
Almen magnetisme Almen magnetisme 6,52 MPEG-4 Windows media<br />
Jordens magnetisme Misvisning 3,28 MPEG-4 Windows media<br />
Jordens magnetisme Jordens magnetfelt 1 3,56 MPEG-4 Windows media<br />
Jordens magnetisme Jordens magnetfelt 2 2,54 MPEG-4 Windows media<br />
Feltlinjer-forsøg Magnetens feltlinjer 1,04 MPEG-4 Windows medi<br />
Simpel <strong>og</strong> stærk<br />
elektromagnet<br />
Ipod/film Elektromagnetisme Elektromagnetisme Sømkanon 0:25 MPEG-4<br />
Ipod/film Elektromagnetisme Elektromagnetisme Ringeklokke 0:07 MPEG-4<br />
15<br />
3,31 MPEG-4 Windows media
<strong>Kompendium</strong> i <strong>fysik</strong> <strong>og</strong> <strong>kemi</strong> 2012, november af <strong>Finn</strong> <strong>Dalum</strong>-<strong>Larsen</strong><br />
10. Induktion 10<br />
Nr Forskellige dele af emnet X<br />
FORSØG: Lav H.C. Ørsteds forsøg, som blev den gennembrydende opdagelse af den<br />
1 elektromagnetiske kraft. Fortæl at dette forsøg er starten til den elektriske tidsalder.<br />
2 FORSØG: Lav spænding ved induktion med magnet <strong>og</strong> spole, påvis denne ved<br />
galvanometer.<br />
3 FORSØG: Lav forsøg der viser, at vindingernes modstand <strong>og</strong> antal påvirker induktionen.<br />
4 Fortæl om strømmens natur. Elektroner bevæger sig fra minus til plus. Strømmen bevæger sig<br />
fra plus til minus (hullet).<br />
5 FORSØG: Vis hvad spændingens styrke påvirkes af:1) Stærkere magnet. 2) Hurtigere<br />
bevægelse. 3) Flere vindinger. 4) Jernkerne.<br />
6 FORSØG: Lav et mini-kraftværk med roterende magnet. Mål med multimeter , samt max.<br />
spænding med occilloscope s. 14-15 TB + FL.<br />
7 Forklar opbygning af en rigtig generator på elværk (s 22).<br />
8 FORSØG: Kraftværk-driv lille mølle ved damp.<br />
9 FORSØG:Kraftværk: driv lille vandmølle med vand.<br />
10 Fortæl om maksimal <strong>og</strong> effektiv spænding<br />
11<br />
Forklar vekselstrømmens periode <strong>og</strong> frekvens<br />
12 Fortæl om strømmen i kontakterne<br />
13 Forklar begrebet watt (volt * ampere)<br />
14 Forklar begrebet wH (watt *timer)<br />
15 FORSØG: Lav en opstilling med transformation <strong>og</strong> brug denne til at forklare, hvordan man<br />
får strømmen ud til forbrugeren – kom ind på energitab i såvel transformator som ledninger.<br />
16 Forklar hele gangen i et moderne kraftværk (bruge gerne planchen) Opvarmningen, turbinen,<br />
generatoren, transformatoren. (side 50)<br />
17 Fortæl om alternativ energi til produktion af el herunder: Sol, vind, bølge <strong>og</strong> vand. henvis til<br />
opstillingen med den lille vandmølle<br />
18 Redegør for debatten om forurening <strong>og</strong> kraftværker, herunder diskussionen om den bedste <strong>og</strong><br />
reneste elektricitet: Kul/olie/gas/atomkraft mod vind, bølge, sol mm.<br />
19 Fortæl fx om helt nye måder at forsøge at få energi til kraftværkerne via fusionsenergi<br />
20 Forklar om energisamarbejde på tværs af landene <strong>og</strong> de konkrete vanskeligheder dette<br />
indebærer (vekselstrøm-jævnstrøm-vekselstrøm).<br />
Ipod/film Elforsyning Induktionsstrøm. Induktionsstrøm 0:44 MPEG-4 Windows media<br />
10 B<strong>og</strong> 8: 1-36<br />
16
<strong>Kompendium</strong> i <strong>fysik</strong> <strong>og</strong> <strong>kemi</strong> 2012, november af <strong>Finn</strong> <strong>Dalum</strong>-<strong>Larsen</strong><br />
11. Transformation 11<br />
Nr Forskellige dele af emnet X<br />
Fortæl generelt om hvad en transformator kan bruges til fx opladning af mobiltelefon,<br />
1 strømforsyninger til computer, bærbar, legetøjst<strong>og</strong>, ældre fjernsyns skærme m.m.<br />
2 FORSØG: Lav en transformator s. 62-63 TB + Opgaveb. S 28-29.<br />
3 Forklar om en u-kernens vekslende småmagneter <strong>og</strong> demonstrer ved forsøg energitabet i<br />
jernet <strong>og</strong> forklar om dette tab <strong>og</strong> hvordan det søges modvirket .<br />
4 FORSØG: Mål volt ved skiftende spoler <strong>og</strong> spænding. S. 68 TB + opgaveb. 30- 33.<br />
5 Forklar transformatorens opbygning <strong>og</strong> funktion. 1) At primærsiden er en elektromagnet med<br />
vekselstrøm. 2) At polerne på elektromagneten skifter konstant. 3) At sekundærsiden laver<br />
vekselstrøm, da det er spole med jernkerne, der udsættes for en magnet, der skifter poler.<br />
FORSØG: Vis både enkel <strong>og</strong> stærk elektromagnet. Forklar hvordan magnetens styrke kan<br />
ændres, som yderligere forklaring til primærsiden.<br />
FORSØG: Vis både primitiv induktion <strong>og</strong> flerspolet induktion. Forklar hvordan<br />
induktionen kan forbedres, som yderligere forklaring til sekundærsiden.<br />
6 Gør rede for transformatorsætningen i1*u1 =i2*u2.<br />
7 Fortæl at vindinger ned = volt ned, ampere op. Vindinger op = volt op, ampere ned.<br />
8 Forklar om transformatorens rolle i elforsyningen. Forklar at højspændingen 100.000 - 450.000<br />
v bedre kan overvinde ledningernes modstand <strong>og</strong> dernæst senere transformeres ned til alm. 230<br />
volt .<br />
9 Forklar hele gangen i et kraftværk.<br />
10 Forklar at forskellige systemer sammenkobles med jævnstrøm på grund af, at det er svært at få<br />
to systemer til at have samme takt<br />
11<br />
Fortæl om energibesparelser i samfundet fx sparepære kontra almindelig pære, samt energiskat.<br />
12 Forklar hvordan man laver født jævnspænding (batterier, metallernes spændingsrække).<br />
13 Perspektiver generelt til TRAFOens rolle for udviklingen af det moderne samfund.<br />
Ipod/film Elforsyning Transformation Opstilling 4,39 MPEG-4 Windows media<br />
Ipod/film Elforsyning Transformation Tavleforklaring 6,18 MPEG-4 Windows media<br />
11 B<strong>og</strong> 8:59-87<br />
Noter:<br />
17
12 B<strong>og</strong> 6:18-28, 40-54, 56-67 B<strong>og</strong> 8:14, -22, 24-36, 46-57<br />
<strong>Kompendium</strong> i <strong>fysik</strong> <strong>og</strong> <strong>kemi</strong> 2012, november af <strong>Finn</strong> <strong>Dalum</strong>-<strong>Larsen</strong><br />
11. Samfundets energiforsyning 12<br />
Nr Forskellige dele af emnet X<br />
Fortæl indledende om samfundets energiforsyning fra stenalder til informationsalder:<br />
Bål,vættelys, bål i hus, kamin, bilæggerovn, kakkelovn, centralvarme, fjernvarme, benzin,<br />
1 olie,petroliumslamper, elektricitet.<br />
FORSØG: Kraftværk-driv lille mølle ved damp.<br />
2 FORSØG: Kraftværk: driv lille vandmølle med vand.<br />
3 FORSØG: Lav mini-kraftværk med roterende magnet <strong>og</strong> voltmeter.<br />
4 FORSØG: Indsæt forskellige spoler med forskelligt antal vindinger, jernkerne mv.<br />
5 Forklar om opbygningen af en rigtig generator på elværk (s 22).<br />
6 Forklar hele gangen i et moderne kraftværk (bruge gerne planchen) Opvarmningen, turbinen,<br />
generatoren, transformatoren. (side 50).<br />
7 Fortæl om maksimal <strong>og</strong> effektiv spænding. Max. spænding måles med occilloscope s. 14-15<br />
TB<br />
8 Fortæl om kraftvarmeværkets nytteværdi i at udnytte overskudsvarmen til varmt vand.<br />
9 Fortæl om Avedøre værkets brug af mange brændstoftyper: Gas, olie, kul, halm, træpiller.<br />
Fortæl i det hele taget om Avedøreværket<br />
10 Fortæl om alternativ energi til produktion af el herunder vedvarende energi som: sol, vind,<br />
bølge <strong>og</strong> vand, jord, vulkan, energiafgrøder samt fusions - <strong>og</strong> fissionsenergi. Fortæl om den nye<br />
internationale fussionsreaktor Iter i Frankrig.<br />
11 FORSØG: Lav forsøg med papirkasse <strong>og</strong> vand, der fortæller om energi-overførsel.<br />
12 FORSØG: Omdan damp til vand, som illustration af afkølingen i kraftværket.<br />
13 Forklar begrebet watt (volt * ampere).<br />
14 Forklar begrebet wH (watt *timer)<br />
15 FORSØG: Lav en opstilling med transformation <strong>og</strong> brug denne til at forklare, hvordan man<br />
får strømmen ud til forbrugeren.<br />
16 Forklar at højspændingen 100.000 - 450.000 v bedre kan overvinde ledningernes modstand <strong>og</strong><br />
dernæst senere transformeres ned til alm. 230 volt .<br />
17 Redegør for debatten om forurening <strong>og</strong> kraftværker. (B<strong>og</strong> 7: 81-87).<br />
18 Fortæl <strong>og</strong> beskriv i detaljer SNOx-kraftværker (B<strong>og</strong> 7:24,25)<br />
19 Forklar om muligheden for at forbedre transporten af el- energien på (fx superledere)<br />
20 Forklar om problemerne ved energisamarbejde på tværs af landene <strong>og</strong> de konkrete<br />
vanskeligheder dette indebærer, at man fx er nødt til at forbinde Sjælland med Fyn/Tyskland<br />
med et jævnstrømskabel<br />
21 Diskuter om hvad der er den bedste, reneste <strong>og</strong> mest effektive omdannelse af fossilenergi til<br />
elektricitet. Sammenligne forskellige kraftvarmeværker baseret på forskellige energier fx <strong>og</strong>så<br />
et atomkraftværk.<br />
22 FORSØG: Lav en opstilling der illustrerer termoruder. Forklar samfundets forsøg på at<br />
isolere bedst muligt med termo- <strong>og</strong> energiruder, samt skum, glas- <strong>og</strong> stenuld, <strong>og</strong> ikke misbruge<br />
strøm ved at fx atbruge sparepærer, slukke for standbyfunktion om natten m.v.<br />
23 Perspektiver til samfundets fremtidige energiforsyning <strong>og</strong>så til biler som brint brændselsceller,<br />
bioethanol <strong>og</strong> vindenergi oplagret i udskiftelige batterier,<br />
18
<strong>Kompendium</strong> i <strong>fysik</strong> <strong>og</strong> <strong>kemi</strong> 2012, november af <strong>Finn</strong> <strong>Dalum</strong>-<strong>Larsen</strong><br />
Ipod/film Boligens opvarmning Ildbor Ildbor 4,17 MPEG-4 Windows media<br />
Ipod/film Boligens opvarmning Iglo <strong>og</strong> snehule Iglo <strong>og</strong> snehule 4:30 MPEG-4 Windows media<br />
Ipod/film Boligens opvarmning Kraftvarmeværker Kraftvarmeværker 9:11 MPEG-4 Windows media<br />
Ipod/film Boligens opvarmning Tipee + jernalderhus Tipee+jernalderhus 2:53 MPEG-4 Windows media<br />
Noter:<br />
19
13 B<strong>og</strong> 9:53-91<br />
<strong>Kompendium</strong> i <strong>fysik</strong> <strong>og</strong> <strong>kemi</strong> 2012, november af <strong>Finn</strong> <strong>Dalum</strong>-<strong>Larsen</strong><br />
13. Radioaktivitet 13<br />
Forskellige dele af emnet<br />
Nr<br />
Fortæl om radioaktive stoffers særlige opbygning, hvad er det der skaber radioaktivitet? Forklar<br />
begrebet isotop grundigt. Forklar grundigt om, hvorfor de store tunge atomkerner er ustabile<br />
bl.a. på grund af de mange protoner, der frastøder hinanden <strong>og</strong> har svært ved at blive holdt<br />
1 sammen af neutronerne.<br />
2 FORSØG: Mål baggrundsstråling. Forklar denne mht. naturlige stoffer, radioaktivitet i<br />
kroppen <strong>og</strong> fra rummet.<br />
3 FORSØG: Model af kerne med runde magneter + jern (neutronen). Forklar om<br />
opdagelsen af radioaktivitet i radium Ra, Pierre <strong>og</strong> Marie Curie, 1898.<br />
4 FORSØG: Stærke kernekræfter s. 95 magnet på hjul<br />
5 FORSØG: Lav opstilling <strong>og</strong> forsøg med måling alfa-, beta- <strong>og</strong> gammastråling.<br />
6 FORSØG: Undersøg forskellig strålings evne til at trænge igennem papir, tyndt metal <strong>og</strong><br />
bly. Forklar de tre strålers bestanddele, alfa: He-kerne, beta: elektroner, gamma: fotoner.<br />
7 Fortæl om arkæol<strong>og</strong>ers brug af kulstof 14 til bestemmelse af et organisk materiales alder.<br />
8 Fortæl om halveringstid<br />
9 FORSØG: Lav forsøg med halveringstid.<br />
10 Forklar <strong>og</strong> gennemgå hvordan stoffer kan omdannes ved radioaktivt henfald ud fra den<br />
radioaktive isotop 88Ra 226 . Forklar hvordan en neutron kan forandre sig til proton ved at den<br />
ene down-kvark henfalder <strong>og</strong> udsender en elektron <strong>og</strong> W-boson, der igen henfalder til antielektron-neutrino.<br />
Forklar en alfastråle består af He-kerner.<br />
11 FORSØG: Lav tågespor I tågekammer (hvis muligt ellers fortæl om det).<br />
12 Fortæl om vigtige måder at bruge radioaktive stoffer, røgalarm, måling af papir, svejsning,<br />
utætte rør, sporstoffer, beskydning af kræftknuder, bestråling af fødevarer B<strong>og</strong> 8 kap 7.<br />
13 Forklar <strong>og</strong> tegn hvad sker der I en atombombe (fission), brug evt. atomspaltningsplanche.<br />
14 FORSØG: Lav forsøg med ukontrolleret <strong>og</strong> kontrolleret kædeproces (8:97-98).<br />
15 Fortæl om atomreaktoren (8:100-101) <strong>og</strong> dens farlige radioaktive affaldsprodukter. Planche<br />
16 Forklar <strong>og</strong> gennemgå hvad der sker der i en brintbombe? (fusion).<br />
17 Fortæl om radioaktiv udstråling af radon Rn fra beton <strong>og</strong> dets betydning for lungekræft<br />
18 Forklar om hvordan stråler indeholder radioaktivitet, der påvirker andre stoffer <strong>og</strong> evt. laver<br />
mutationer, der skaber kræft, eller blot ødelægger en mængde celler.<br />
19 Forklar om Tjernobyl kraftværkets nedsmeltning <strong>og</strong> forurening af rensdyrkød 3000 km væk,<br />
samt om den sidste nye ulykke ved Fukushima 1.<br />
20 Forklar hvordan man beskytter sig bedst ved atomkrig, (forsegle vinduer, blive inden døre,<br />
gerne i kælder, eller inderst i huset bag betonvægge.<br />
21 Forklar hvordan alfastråling er farlig efter atomnedfald.<br />
22 Perspektiver historisk til, hvordan radioaktive stoffer blev fundet, hvilken sensation det var,<strong>og</strong><br />
hvordan det påvirker os i dag<br />
23 Perspektiver til hvordan radioaktive stråler fra rummet bliver afbøjet af jordens magnetfelt<br />
20<br />
X
<strong>Kompendium</strong> i <strong>fysik</strong> <strong>og</strong> <strong>kemi</strong> 2012, november af <strong>Finn</strong> <strong>Dalum</strong>-<strong>Larsen</strong><br />
NOTER:<br />
Ipod/film Atom<strong>fysik</strong> Radioaktivitet Hvorfor radioaktivitet? 2:37 MPEG-4 Windows media<br />
Ipod/film Atom<strong>fysik</strong> Radioaktivitet Teori - stråler 6:21 MPEG-4 Windows media<br />
Ipod/film Atom<strong>fysik</strong> Radioaktivitet Måling 16:27 MPEG-4 Windows media<br />
Ipod/film Atom<strong>fysik</strong> Radioaktivitet Henfald 7:17 MPEG-4 Windows media<br />
Ipod/film Atom<strong>fysik</strong> Radioaktivitet tavlen 0:16 MPEG-4 Windows media<br />
Ipod/film Atom<strong>fysik</strong> Tågekammer Tågekammer 7:57 MPEG-4 Windows media<br />
21
14 B<strong>og</strong> 9:8-58<br />
<strong>Kompendium</strong> i <strong>fysik</strong> <strong>og</strong> <strong>kemi</strong> 2012, november af <strong>Finn</strong> <strong>Dalum</strong>-<strong>Larsen</strong><br />
14. Det atomare verdensbillede 14<br />
Nr Forskellige dele af emnet X<br />
1 Forklar det nuværende Periodiske Systems indretning, (Mendelev i 1869, Niels Bohr i 1913).<br />
2 Forklar om røntgenstråling 1895.<br />
3 Forklar om opdagelsen af radioaktivitet i grundstoffet radium Ra, Pierre <strong>og</strong> Marie Curie 1898<br />
4 FORSØG: Katodestrålerør + magnet til at bevise elektronens eksistens (Thomson, 1897).<br />
FORSØG: Blomsterpollen (lycopodium)på vand til at bevise atomets eksistens (Einstein,<br />
5 1905)<br />
6 Forklar om protonens opdagelse (Rutherford, 1909).<br />
7 FORSØG: Lav forsøg med selvkørende v<strong>og</strong>ne + små magneter til at forklare den stærke<br />
kernekraft mellem protoner<br />
8 FORSØG: Flammefarver <strong>og</strong> lysteori med kvantespring (Niels Bohr, 1913)<br />
9 FORSØG: Lysspektra analyse ved optisk gitter <strong>og</strong> dagslys <strong>og</strong> deres teori.<br />
10 FORSØG: Lav opstilling med neonlys <strong>og</strong> optisk gitter.<br />
11 Forklar om neutronens opdagelse. Brug tavlen (Chadwick, 1932)<br />
12 Forklar om elementarpartiklerne <strong>og</strong> deres indbyrdes størrelse.<br />
13 Forklar om kvarkers opdagelse ved sammenstød mellem elektroner <strong>og</strong> protoner, Murray Gell-<br />
Mann, 1968, Stanford partikelgenerator, Californien. Fortæl om kvarker i protoner <strong>og</strong><br />
neutroner<br />
14 Forklar hvordan en neutron kan forandre sig til proton ved, at den ene down-kvark henfalder <strong>og</strong><br />
udsender en elektron <strong>og</strong> w-boson, der igen henfalder til anti-elektron-neutrino.<br />
15 FORSØG: Lav forsøg med glaskugler til forklaring af protonens opdagelse.<br />
16 FORSØG: Model af kerne med runde magneter + jern (neutronen). Forklar den stærke<br />
kernekraft, som kvarker der udveksler gluoner.<br />
17 FORSØG: Vis stålingstælling med radioaktive kilder<strong>og</strong> forklar om radioaktivitet<br />
18 Forklar om CERNs betydning for fremtidens forskning efter tyngdekraftpartiklen,<br />
Higgspartiklen fx de nyeste forsøg i 2012. Forklar at tyngdekraften endnu ikke kan forklares ud<br />
fra Standardmodellen. Øvrige kræfter er: Magnetisme <strong>og</strong> den stærke kernekraft.<br />
19 FORSØG: Vis alfastråler i tågekammer, forklar det.<br />
20 FORSØG: Kædeprocesforsøg med brændplader<br />
21 Perspektiver emnet til grundforskningens betydning for fremtiden<br />
Noter:<br />
22
<strong>Kompendium</strong> i <strong>fysik</strong> <strong>og</strong> <strong>kemi</strong> 2012, november af <strong>Finn</strong> <strong>Dalum</strong>-<strong>Larsen</strong><br />
Ipod/film Atom<strong>fysik</strong> Farvespektret Afbrænding af salte 8:03 MPEG-4 Windows media<br />
Ipod/film Atom<strong>fysik</strong> Katodestrålerør Katodestrålerør 1:39<br />
23<br />
Windows media<br />
Ipod/film Atom<strong>fysik</strong> Radioaktivitet Hvorfor radioaktivitet? 2:37 MPEG-4 Windows media<br />
Ipod/film Atom<strong>fysik</strong> Radioaktivitet Teori - stråler 6:21 MPEG-4 Windows media
15 B<strong>og</strong> 9:95-115<br />
<strong>Kompendium</strong> i <strong>fysik</strong> <strong>og</strong> <strong>kemi</strong> 2012, november af <strong>Finn</strong> <strong>Dalum</strong>-<strong>Larsen</strong><br />
15. Atomkraft 15<br />
Nr Forskellige dele af emnet X<br />
Forklar hvad sker der i en atombombe (fission)? Forklar grundigt om, hvorfor de store tunge<br />
atomkerner er ustabile bl.a. på grund af de mange protoner, der frastøder hinanden <strong>og</strong> har svært<br />
1 ved at blive holdt sammen af neutronerne<br />
2 FORSØG: Lav forsøg med ukontrolleret <strong>og</strong> kontrolleret kædeproces (9:97-98).<br />
3 FORSØG: Lav forsøg med selvkørende v<strong>og</strong>ne + forsøg med cirkelrunde røde<br />
småmagneter (protonen)<strong>og</strong> cirkelrunde grønne jernstykker (neutronen) til at forklare den<br />
stærke kernekraft <strong>og</strong> begrebet isotop.<br />
4 Forklar hvad sker der i en brintbombe? (fusion).<br />
5 Fortæl om atomspaltning ud fra atomspaltningsplanche.<br />
6 Forsøg: Lav glaskugle sammenstød som model for neut. sammenstød med moderatoren.<br />
7 Fortæl om atomreaktoren (9:100-101). Fortæl om hvordan man prøver at beherske processen<br />
ved cadmiumstænger <strong>og</strong> uafhængige kredsløb, samt dens farlige radioaktive affaldsprodukter,<br />
samt dets henfald ud fra planche.<br />
8 Gennemgå atomkraftværket <strong>og</strong> diskuter de faremuligheder, der er i systemet. Fortæl om de 3<br />
uafhængige kredsløb.<br />
9 Forklar alle fire typer atomkraftværker: Tungtvands-, letvands-, grafit- <strong>og</strong> berigelsesreaktoren.<br />
Fortæl om de vigtigste forskelle bl.a. ved valg af moderator, <strong>og</strong> om der bruges beriget uran.<br />
10 Fortæl om udstråling af radon Ra fra beton <strong>og</strong> dets betydning for lungekræft<br />
11 Fortæl om vigtige måder at bruge radioaktive stoffer, røgalarm, måling af papir, svejsning,<br />
utætte rør, sporstoffer, beskydning af kræftknuder, bestråling af fødevarer B<strong>og</strong> 9, kap 7.<br />
12 FORSØG: Mål baggrundsstråling.<br />
13 Fortæl om alle de 3 forskellige slags strålinger, der findes.<br />
14 FORSØG: Lav opstilling <strong>og</strong> forsøg med måling af radioaktivitet.<br />
15 FORSØG:Fortæl om halveringstid, lav forsøg med dette med minigeneratoren <strong>og</strong> forklar<br />
om dets betydning for affald fra atomkraftværkerne<br />
16 Forklar meget grundigt hele atomreaktoren <strong>og</strong> dens beskyttelsesforanstaltninger. Forklar om<br />
hvordan stråler indeholder radioaktivitet, der påvirker andre stoffer <strong>og</strong> evt. laver mutationer, der<br />
skaber kræft, eller blot ødelægger en mængde celler.<br />
17 Forklar om Tjernobylkraftværkets nedsmeltning <strong>og</strong> forurening af rensdyrkød 3000 km væk,<br />
samt om den sidste nye ulykke ved Fukushima 1.<br />
18 Forklar hvordan kan man beskytte sig mod katastrofer, når man bruger atomkraftreaktorer?<br />
19 Forklar hvordan man beskytter sig bedst ved atomkrig <strong>og</strong> hvilken stråling, der er farligst efter<br />
atomnedfald.<br />
20 Fortæl om fussionsreaktoren. Fortæl om den nye internationale fussionsreaktor Iter i Frankrig.<br />
21 Perspektiver til jordens samlede energiforsyning med de 13 % fra atomkraft på 432<br />
atomkraftværker <strong>og</strong> fremtidens nye alternative energier..<br />
22 Forklar hvordan man beskytter sig bedst ved atomkatastrofer <strong>og</strong> atomkrig, samt hvilken<br />
stråling, der er farligst efter atomnedfald.<br />
23 Fortæl om hvordan man kan man beskytte sig mod katastrofer, når man bruger atomkraft.<br />
FILM: Windows media<br />
24
<strong>Kompendium</strong> i <strong>fysik</strong> <strong>og</strong> <strong>kemi</strong> 2012, november af <strong>Finn</strong> <strong>Dalum</strong>-<strong>Larsen</strong><br />
Noter:<br />
Kemi <strong>og</strong> Fysik<br />
25
Ipod/film Kemibegreb Afstemning<br />
<strong>Kompendium</strong> i <strong>fysik</strong> <strong>og</strong> <strong>kemi</strong> 2012, november af <strong>Finn</strong> <strong>Dalum</strong>-<strong>Larsen</strong><br />
16. Det Periodiske System 16<br />
Nr Forskellige dele af emnet X<br />
Fortæl om de første forsøg på at forstå naturens opbygning fra grækerne - alkymisterne-<br />
1 <strong>kemi</strong>kerne - atom<strong>fysik</strong>erne.<br />
FORSØG: Bevis elektronens tilstedeværelse evt. ved gnidning B<strong>og</strong> 4:16, stående hårforsøg<br />
2 4;37 eller katodestrålerør B<strong>og</strong> 8:15.<br />
3 Forklar det nuværende periodiske system med atomnummer (protoner), skaller, perioder,<br />
elektroner i yderste skal, hovedgrupper, atomvægt, metalstigen <strong>og</strong> Avagados tal.<br />
4 FORSØG:Cirkelrunde røde småmagneter (protonen)<strong>og</strong> cirkelrunde grønne jernstykker<br />
(neutronen) bruges til at illustrere begrebet isotop. Forklar begrebet isotop ud fra<br />
isotopplanchen <strong>og</strong> dets tilknytning til DPS.<br />
5 Forklar begrebet ion <strong>og</strong> dets tilknytning til DPS.<br />
6 Forklar forskellen mellem de stabile <strong>og</strong> ustabile atomer (radioaktive). Gør rede for hvordan en<br />
kerne holdes sammen eller er ustabil.<br />
7 FORSØG: Brug rullende v<strong>og</strong>ne med magnet til at illustrere kernekraftens ustabilitet. Forklar<br />
udvekslingen af gluoner mellem kvarkerne,<br />
8 FORSØG: Påvis syrer <strong>og</strong> baser med indikatorpapir, fortæl om disses opbygning.<br />
9 FORSØG: Påvis ionerne I forskellige syrer <strong>og</strong> redegør for stoffets opbygning, <strong>og</strong> hvordan de<br />
kan udregnes ved hjælp af det periodiske system.<br />
10 FORSØG: Bevis radioaktive stoffers eksistens med måling af stråler.<br />
11 Tegn <strong>og</strong> fortæl om protonens opdagelse.<br />
12 Tegn <strong>og</strong> fortæl om neutronens opdagelse.<br />
13 FORSØG: Flammeprøven 8:23. Fortæl om elektroner, fotonkvanter <strong>og</strong> kvantespring.<br />
14 FORSØG: Vis partikelspor i tågekammer.<br />
15 Forklar om CERN <strong>og</strong> lignende forskningscentrer. Tegn <strong>og</strong> fortæl om kvarkers opdagelse ved<br />
sammenstød mellem elektroner <strong>og</strong> protoner, Murray Gell-Mann, 1968, Stanford<br />
partikelgenerator, Californien. Fortæl om kvarker i protoner <strong>og</strong> neutroner<br />
16 Forklar hvorfor n<strong>og</strong>le stoffer ikke findes i naturen men kun i laboratoriet.<br />
17 Forklar om kvarker fx i protonen <strong>og</strong> ved neutronens henfald til elektron <strong>og</strong> anti-elektronneutrino<br />
som alkymisternes drøm. Fortæl om hvordan ilt <strong>og</strong> radioaktivt materiale i lukket rum<br />
ændredes til brint <strong>og</strong> kvælstof.<br />
18 Perspektiver med en vurdering af Det Periodiske Systems betydning for det moderne samfund<br />
<strong>og</strong> til hele emnet Det Atomare verdensbillede.<br />
Noter:<br />
Afstemning af<br />
reaktionsligninger<br />
26<br />
6:35 MPEG-4 Windows medi<br />
Ipod/film Kemibegreb Molekyler Molekylebinding 3,26 MPEG-4 Windows media<br />
Ipod/film Kemibegreb Ioner Ionbegrebet 6,55 MPEG-4 Windows media<br />
16 Især findes oplysninger: B<strong>og</strong> 3:30-33, 4:28-32, 5, 43-52, 58-61, 6:35-38 <strong>og</strong> 9:45-52, (<strong>Dalum</strong>-<strong>Larsen</strong>, 2012, 7-13)