Kompendium i fysik og kemi - Finn Dalum-Larsen skoleting

Kompendium i fysik og kemi 2012, november af Finn Dalum-Larsen 

Kompendium i fysik og kemi 

Af Finn Dalum-Larsen 

København, november 2012 

19-11-2012 19:42 

1


Indholdsfortegnelse 

KOMPENDIUM I FYSIK OG KEMI 1 

FORORD 3 

KEMI 4 

1. Syrer 4 

2. Baser 6 

3. Neutralisering 7 

4. Forurening og katalysatorer 8 

5. Landbrugskemi 9 

6. Mørtel og cement 10 

7. Kemisk analyse med særlig fokus på at finde ioner 11 

FYSIK 11 

8. Magnetisme 12 

9. Elektromagnetisme 14 

10. Induktion 16 

11. Transformation 17 

11. Samfundets energiforsyning 18 

Noter: 19 

13. Radioaktivitet 20 

14. Det atomare verdensbillede 22 

15. Atomkraft 24 

KEMI OG FYSIK 25 

16. Det Periodiske System 26 

2


Forord 

Ideen med dette kompendium er, at den enkelte elev kan se de forskellige emner udfolde sig. Ud fra denne 

helhed kan de lave deres egen plan for FSA-prøven. Samtidigt kan de se, hvad læreren regner for en 

fyldestgørende dækning af emnet. 

Ud fra denne skabelon kan eleverne dels tilføje yderligere og dels fjerne punkter til deres egen FSA-plan. 

Dette gøres bedst ved at slette teksten og ikke linjen, da det kan få de efterfølgende emner til at rykke sig på 

siderne. 

Fordelen ved dette er, at alle elever har en færdig plan klar umiddelbart, når prøven begynder og derfor ikke 

spilder dyrebar tid med at finde ud af, hvad man vil gøre. 

Nogle emner er mere omfattende end andre, man kan da prioritere således, at de vigtigste sider af emnet 

kommer frem. 

Finn Dalum-Larsen 

3

1 Bog 4:63-79 


Kemi 

1. Syrer 1 

Forskellige dele af emnet syrer 

Nr 

Fortæl om syrers brug i vores dagligdag: I hjemmet med afkalkning, af landmanden fx 

1 fremstilling af kunstgødning, i industriens brug af sprængstoffer 

2 Demonstration: Husk selv at hente briller og fortælle om nødvendigheden deraf 

3 Fortæl indledende om Det Periodiske Systems betydning for kemien, samt de tre 

afstemningsregler. 

4 Fortæl om ionbegrebet tegn og forklar forskellen på Na og Na + 

5 FORSØG: Mål forskellige syrers ph værdi, 2 stærke en svag. Fortæl om ph værdi og 

hvordan lav ph er syre 1 og høj ph er base 14. 

6 Fortæl at indikatorpapiret måler den positive ion H + der giver den røde farve, hvis der er mange 

og mørkeblå, hvis der er få H+, fortæl om H3O + . Tegn H. + Fortæl hvad en H + er – en fri proton. 

Fortæl at syrere er protondonorer. Fortæl at syrer og basereaktioner er kernekemi. 

7 FORSØG: Fortynd en syre og se, hvordan det går med ph værdien. Husk at forklare, at ph 

1 betyder fortynding 1:9, ph 2 betyder fortynding 1:99, ph3 betyder 1:999, ph 4 1:9999 osv.. 

8 Fortæl om forskellen mellem en stærk syre HCL og en svag syre CH3COH. En svag syre har 

ved samme fortynding en lavere ph-værdi. Der er færre aktive H + i væsken. De svage syrer 

fraspalter ikke så mange H + . 

9 Fortæl at både syre og baser ætser, at baser er farligere og sværere at få skyllet ud fx af et øje. 

Fortæl at selv dampene er farlige, da de fortynder sig i vores slimhinder og ætser fx øjne, 

lunger, hals. 

10 FORSØG: Lav forsøg med syre og metal. Brug fx Mg. Forklar og bevis at syre + metal H2 

+ salt. Fx Mg + 2HCl MgCl2 + H2. Antænd H2 (side 76). Afstem reaktionsligningen. Forklar 

at salt er: metal og syrerestion. Forklar at metal står før ikke-metal i en formel 

11 

Demonstration: Skriv de stærke og svage syrer på tavlen. Forklar forskellen på deres styrke. 

12 Demonstration: Skriv syrerestionerne op og fortæl om syrerestioners samlede valens og hvad 

de hedder. 

13 FORSØG: Vis hvad HCL består af: Lav elektrolyse af saltsyre (s 74). Påvis Cl2 + H2. 

Forklar hvad der sker ved hver pol. +: 2Cl- -2e- -> Cl2 -: 2H+ + 2e- -> H2. 

14 FORSØG: Lav forsøg med syrer og kalk. CaCO3 + syre H2O + CO2 + salt, fx : CaCO3 + 

H2SO4 CaSO4 + CO2 + H2O. Afstem reaktionsligningen 

FORSØG: Påvis tilstedeværelsen af CO2 ved en glødende pind, der slukkes i den kvælende 

gas. Fortæl at dette til daglig kaldes afkalkning og bruges mange steder i hår, tøj, kaffemaskiner, 

toiletter mv.. Hvor kalk samles. 

15 FORSØG: Lav en neutralisation ved titrering af fx NaOH + HCL NaCL + H2O. Lav det 

således, at der dannes grøn farve, altså neutral. Fortæl du har lavet kogesalt. Syre + baser salt 

+ vand. Inddamp saltet. Afstem reaktionsligningen 

16 FORSØG: Lav forsøg med neutralisation via gasser fra koncentreret HCl(g) og NH3(g) 

NH4Cl (s) hvidt pulver, salmiak. Lad læreren åbne flaskerne. Afstem reaktionsligningen. 

17 Lav forsøg med at neutralisere mavesyre med mavesyrertablet. Fortæl om at mavesyren 

HCl også kan neutraliseres ved at spise kalkholdige tabletter eller svag base 

4 

X


18 Fortæl om det gamle råd om at komme lidt fortyndet ammoniak på bid fra myre eller svien fra 

brændenælde. Fortæl at der her også er tale om neutralisering. 

19 Fortæl imidlertid at i al førstehjælp ved indtagelse af syre eller baser, er det reglen, at man skal 

drikke vand og derved fortynde, frem for at neutralisere, da spiserøret ellers bliver dobbelt 

ætset. 

20 FORSØG: Neutralisation af sur jord med basisk salt. Fortæl om landmandens arbejde med 

sin jord. Afstem reaktionsligningen 

21 FORSØG: Lav en neutralisation af H2SO4 + Ca(OH)2CaSO4 (gips) + 2H2O 

(SNOXværket) 

22 Forklar alt i dybden. Vis den gode sammenhæng mellem forsøg og teori.Vær flittig opstil så 

meget som muligt. Forklar så grundigt som muligt. Husk selv at komme ind på de centrale 

begreber som ioner, svage/stærke syrer, ph-begrebet osv. 

NOTER: 

Ipod/film Kemibegreb Syrer Syrer 9:47 MPEG-4 Windows media 

Ipod/film Kemibegreb Elektrolyse Elektrolyse af HCl 6:27 MPEG-4 Windows media 

5


2. Baser 2 

Ipod/film Kemibegreb Baser Baser 11:21 MPEG-4 Windows media 

Nr Forskellige dele af emnet X 

Fortæl om basers brug i vores dagligdag især til rengøring. Fortæl indledende om Det Periodiske 

1 Systems betydning for kemien, samt de tre afstemningsregler 

2 Fortæl om at basers brug i Ca(OH)2 i mørtel, NaOH som afløbsrens, NH3OH som rensemidler før 

man maler 

3 Fortæl om NH3 tilstedeværelse i naturgødning, og hvordan den opløses i vand til NH4OH 

4 Demonstration: Husk selv at hente briller og fortælle om nødvendigheden deraf 

5 Fortæl at det er den positive ion H+ der giver den røde farve og den negative ion OH-, der giver den 

blå farve.FORSØG: Mål forskellige basers ph værdi. 

6 FORSØG: Fortynd en base og se, hvordan det går med ph værdien. Husk at forklare, at ph 1 

betyder fortynding 1:9, ph 2 betyder fortynding 1:99, ph3 betyder 1:999, ph 4 1:9999 osv.. 

7 Fortæl om forskellen mellem en stærk NaOH og en neutral væske fx vand. 

8 Fortæl om hvad en ion er og særligt hvad OH - ion er. At baser er protonmodtagere. Det er kernekemi. 

Fortæl indledende om Det Periodiske Systems betydning for kemien, samt de tre afstemningsregler r. 

9 Skriv de seks kendte baser på tavlen: Ba(OH)2, Ca(OH)2, KOH, Mg(OH)2, NaOH og NH4OH 

10 Fortæl at både syre og baser ætser, at baser er farligere og sværere at få skyllet ud fx af et øje. Fortæl 

at selv dampene fra syrer er farlige, da de fortynder sig i vores slimhinder og ætser fx øjne, lunger, 

hals. 

11 FORSØG: Vis og fortæl om at baser opløser fedt og syrer kan ætse metaller. Smør + NaOH. 

12 FORSØG: Lav en base ved at komme vand på få korn Ca. Påvis at den dannede gas er H2 ved at 

antænde den. Afstem reaktionsligningen. 

13 FORSØG: Lav basen Mg(OH)2 ved at afbrænde Mg i CO2 og opløse MgO i H2O. Afstem 

reaktionsligningen.Konstater C på siderne. 

14 FORSØG: Lav en neutralisation ved titrering af NaOH + HCL NaCL + H2O. Lav det således, 

at der dannes grøn farve, altså neutral. Fortæl du har lavet kogesalt. Syre + baser -> salt + vand. 

Afstem reaktionsligningen. 

15 FORSØG: Neutraliser HCl (g) med NH3 (g) og dan NH3Cl (s). Læreren skal være tjener, elever 

må ikke bruge koncentrerede syrer. Forklar reaktionsligningen. Afstem reaktionsligningen 

16 Fortæl om det gamle råd om at komme lidt fortyndet ammoniak på bid fra myre eller svien fra 

brændenælde. Fortæl at der her er tale om neutralisering. 

17 Fortæl imidlertid at i al førstehjælp ved indtagelse af syre eller baser, er det reglen, at man skal drikke 

vand og derved fortynde, frem for at neutralisere, da spiserøret ellers bliver dobbelt ætset. 

18 FORSØG: Gør jorden sur (med valgt syre) og tilsæt så en basisk salt for at gøre jorden tilpas 

for planterne. Forklar om landmandens arbejde med at styre jorden. Afstem reaktionsligningen. 

19 FORSØG: Neutraliser svag en syre med basisk tablet mod mavesyrer. Fortæl om sure opstød og 

de skadelige virkninger, der kan formindskes ved svag base i tabletform. Fortæl om at mavesyren 

HCl også kan neutraliseres ved at spise kalkholdige tabletter. 

20 Forklar alt i dybden. Vis den gode sammenhæng mellem forsøg og teori. Vær flittig opstil så meget 

som muligt. Forklar så grundigt som muligt. Husk selv at komme ind på de centrale begreber som 

ioner, ph-begrebet osv. 


6



3. Neutralisering 3 

Forskellige dele af emnet 

Nr 

Fortæl om neutraliseringens brug i vores dagligdag til afkalkning af badeværelse, brug af 

hårbalsam og skyllemiddel, samt hos landmanden der tilsætter kalk til jorden eller basiske 

salte. Fortæl indledende om Det Periodiske Systems betydning for kemien, samt de tre 

1 afstemningsregler 

2 Demonstration: Husk selv at hente briller og fortælle om nødvendigheden deraf. Fortæl om 

forskellen mellem en stærk HCl, en stærk NaOH og en neutral væske fx vand. Fortæl om 

begrebet ion og hvad en H+ ion og OH - ionen er. 

3 FORSØG: Mål forskellige syrers og basers ph værdi. Fortæl om ph værdi og hvordan lav 

ph er syre 1 og høj ph er base 14. Forklar hvorfor neutralisering er kernekemi. Fortæl at det 

er den positive ion H+ der giver den røde farve og den negative ion OH-, der giver den blå 

farve. Forklar, at ph 1 betyder fortynding 1:9, ph 2 betyder fortynding 1:99, ph3 betyder 

1:999, ph 4 1:9999 osv.. 

4 FORSØG: Lav forsøg med neutralisation: syrer og kalk. CaCO3 + syre H2O + CO2 + 

salt, fx : CaCO3 + H2SO4 CaSO4 + CO2 + H2O. Afstem reaktionsligningen 

FORSØG: Påvis tilstedeværelsen af CO2 ved en glødende pind, der slukkes i den kvælende 

gas. Fortæl at dette til daglig kaldes afkalkning og bruges mange steder i hår, tøj, kaffemaskiner, 

toiletter, landmanden med sur jord mv.. Hvor kalk samles. Afstem 

reaktionsligningen. 

5 FORSØG: Lav en neutralisation ved titrering af NaOH + HCL NaCL + H2O. Lav det 

således, at der dannes grøn farve, altså neutral. Fortæl du har lavet kogesalt. Syre + base 

salt + vand. Afstem reaktionsligningen. 

6 FORSØG: Lav andre neutralisationer. Fx lav jord sur hvorefter du neutraliserer med 

basisk salt. Fortæl om landmandens arbejde med at holde jorden tilpas sur, neutral eller 

basisk evt ved valg af basiske salte. Fortæl om fordelen ved det pågældende salt, der 

neutraliseres med. Afstem reaktionsligningen. 

7 FORSØG: Neutraliser HCl (g) med NH3 (g) og dan NH3Cl (s). Læreren skal være din 

tjener, du må ikke bruge koncentrerede syrer. Forklar reaktionsligningen. Afstem 

reaktionsligningen 

8 FORSØG: Lav en neutralisation af H2SO4 + Ca(OH)2CaSO4 (gips) + 2H2O 

(SNOXværket). Afstem reaktionsligningen 

9 Fortæl at H + og OH - giver tilsammen H2O. 

10 FORSØG: Neutraliser svag syre med basisk tablet mod mavesyre. Fortæl om sure opstød 

og de skadelige virkninger, der kan formindskes ved svag base i tabletform. Fortæl om, at 

mavesyren HCl også kan neutraliseres ved at spise kalkholdige tabletter. 

11 Fortæl om det gamle råd om at komme lidt fortyndet ammoniak på bid fra myre eller svien 

fra brændenælde. Fortæl at der her også er tale om neutralisering. 

12 Fortæl at ved indtagelse af syre eller base, er det førstehjælpsreglen, at man skal drikke vand 

og derved fortynde, frem for at neutralisere, da spiserøret ellers bliver dobbelt ætset. 

13 Forklar alt i dybden. Vis sammenhæng mellem forsøg og teori. Vær flittig, opstil så meget 

som muligt. Forklar så grundigt som muligt. Husk selv at komme ind på de svære ting som 

ioner, ph-begrebet osv. 

7 

X

4 Bog 7: 14-25, 80-92 


4. Forurening og katalysatorer 4 


Nr 

1 Forklar om en katalysators funktion generelt og definition. 

2 FORSØG: Kobber som katalysator 1.2. Afstem reaktionsligningen 

3 FORSØG: Overflades betydning for reaktionen 1.3 

4 FORSØG: Biologiske og ikke-biologiske katalysatorer 1.4 

5 FORSØG: Colaspringvand 1. 

6 FORSØG: Lav forsøg med cigaretaske og sukker. s17 

7 Fortæl om katalysatorers hjælp mod forurening i ovne, biler og kraftværker. 

8 FORSØG: Lav molekylemodeller af kulbrinter. 

9 Fortæl om cracking – ved at lave mindre molekyler ud af store ved hjælp af katalysator. 

10 Forklar SNOX-værket 

11 Fortæl om forsøg med syreregn s. 83. (SO2 er meget stærk, vi ønsker den ikke I lokalet) 

12 FORSØG:Neutraliser H2SO4 med Ca(OH)2, fortæl hvordan det foregår i et SNOx-værk, 

der hindrer forurening ved kraftvarmeværker og mørtel- og cementfabrikker. Afstem 


13 FORSØG: Lav forsøg med forskellige flammer der forurener (stearin, ufuldstændig 

gasforbrænding, ren gas forbrænding) s. 82 

14 Fortæl om drivhuseffekten. 

15 Fortæl om ødelæggelse af ozonlaget O3, ved CFC gasser som fx freon, der stjæler O ud af O3. 

Og om konsekvenserne ved at uv stråler bryder igennem atmosfæren og giver mere kræft. 

16 FORSØG: Lav en forurenet sø (for meget NO3 -- , PO4 --- , K + , ) 

FORSØG: Undersøg den forurenede sø med forsøg: Flammeprøven, klorid-, sulfat- og 

nitratprøven, der illustrerer, at du undersøger, den forurenede sø. Kom de forskellige affald i 

de rigtige beholdere. Afstem reaktionsligningerne. 

17 Tegn og Fortæl om forureningen grundet udvaskning af NO3 - og PO4 --- fra landbruget og 

dermed voksende plantevækst - især alger både i å, sø og hav. 

18 Fortæl om regeringens tiltag for at mindske udslippene: gylletanke, rensningsanlæg, grænser 

for brug af gødning m.v. 

19 FORSØG: Rens noget forurenet materiale med dekantering, filtrering, destillering og 

neutralisering, sortering (magnet, pust, mekanisk,). 

20 Perspektiver problemstillingen til samfundets generelle udvikling med henblik på at skabe 

nye energiformer ved brug af Katte. 

NOTER: 

8 

X

5 Bog 7: 28 - 47 


5. Landbrugskemi 5 


Nr 

X 

1 Fortæl indledende om landmandens perspektiv og hans forbrug af grundstoffer. 

2 Fortæl om hvad ioner er, samt om ionbindinger kontra molekylebindinger. Fortæl om Det 

Periodiske Systems betydning for kemiske reaktioner (perioderne), og de tre 

afstemningsregler. Fortæl og vis hvad et iongitter er. 

3 Tegn og fortæl om naturens kredsløb af H2O, O2 

4 FORSØG: Lav molymod model af N2. Gør rede for problemet med at spalte N2. 

FORSØG: Lav molymod model af fotosyntesen. Forklar fotosyntesens betydning for 

landmanden 

5 Redegør for at ionundersøgelser kan vise landmanden, hvad jorden har brug for. 

6 FORSØG: Hvordan har jorden det? Lav nogle forsøg med jord, du selv har forberedt (lidt 

syre i, lidt salte i). Identificer de ioner din jord har med alle de kendte indikatorer , UIpapir, 

samt flammeprøve. Forklar teorien bag flammeprøven – kvantespring. 

7 FORSØG: Påvis ved at brænde Mg i CO2, at der er kul i kuldioxid. Gør rede for C 

kredsløbet. 

8 FORSØG: Påvis N2 ved at brænde Mg i N2 s. 29. Redegør for og N2 (NO3-) kredsløbet i 

naturen. 

9 FORSØG: Undersøg ioner i kunstgødning, (udleveres af læreren). 

10 FORSØG: Lav noget H3PO4. Ved at blande svovlsyre og calciumfosfat. Fortæl om 

produktion af kunstgødning via syrer s. 46-48 

11 Fortæl om naturgødning s. 36 og dets forureningspotentiale. 

12 Fortæl om brug af sure og basiske gødningstyper. FORSØG: Reguler din jords ph-værdi 

med kalk, samt sure og basiske salte s 45. Fortæl om landmandens arbejde med sin jord. 

Afstem reaktionsligningen. s 45. CaCO3 + Syre H2O + CO2 + salt, fx : CaCO3 + H2SO4 

CaSO4 + CO2 + H2O. Fortæl om forureningspotentiale. 

13 FORSØG: Rens noget af læreren forurenet opslæmmet materiale ved: Dekantering, 

filtrering, destillering og neutralisering, sortering (magnetisere, puste, håndsortere) som 

eksempel på din jordpleje. 

14 FORSØG: Lav en forurenet sø (for meget NO3 -- , PO4 --- , K + ) og undersøg den. Forklar om 

udvaskning af næring i å, sø og hav som forureningskilde. Lav forsøg med flammeprøven, 

klorid-, sulfat- og nitratprøven, der illustrerer, at du undersøger, den forurenede sø. Rens 

den. Kom de forskellige affaldvæsker i de rigtige affaldsbeholdere. Afstem 

reaktionsligningerne. 

15 Perspektiver til landbrugets udvikling i det moderne samfund 

16 Perspektiver til samfundets generelle udvikling og behov. Vis stor sikkerhed indenfor 

kemiske begreber, reaktionsligninger m.m. 

OTER: 

9 

N

6 Bog 7: 50 - 65 


6. Mørtel og cement 6 


Nr 

Fortæl om kalk i Danmarks undergrund, herunder Danmarks tid som havbund og endda 

koralhav (Fakse kalkbrud). Kom ind på massedød som årsag til flint og olie. Fortæl om 

1 kalken som et af Danmarks få naturlige råstoffer, 

2 Fortæl om hvordan viden om kalkbrænding kom til Danmark via munkene fra Rom. Forklar 

hvordan det foregik. 

3 Fortæl om vores undergrund som eksportartikel fx eksport af hele cementfabrikker 

4 FORSØG: Opløs kalk med HCl s og påvis CO2 med kalkvand s 52. Fortæl at landmanden 

bruger kalk mod sur jord. 

5 FORSØG: Test diverse sten for kalk. 

6 Gennemgå den moderne teoretiske fremstilling af mørtel på tavlen, redegør grundigt for 

reaktionsligningerne s 55, 57 og 58. 

7 FORSØG: Brænd kalk, lav mørtel og byg en mur p. 56 – 58. Redegør for 


Fortæl om den industrielle udnyttelse i vor tid i mørtelfabrikker over hele landet. 

8 Fortæl om cementens historiske udvikling bl.a. om Romernes brug af denne. 

9 Fortæl om bekæmpelse af syreregn på cementfabrikker ved at lave CaSO4 (gips) af de farlige 

SO2. S. 65. 

10 FORSØG: Lav din egen 1-2-3- beton og støb en bropille. Fortæl om betons betydning for 

vore dage. Brug gerne gamle blokke beton 

11 Fortæl om den moderne cementfremstilling s 63 ud fra en tegning. Brug evt. planche. 

12 Fortæl om mørtels, cements og betons betydning for udviklingen af vores samfund (huse, 

veje, broer mm.) 

13 FORSØG: Neutraliser Ca(OH)2 med HCl – som illustration på at murerne ofte vasker 

hænder i fortyndet HCl. 

14 FORSØG:Neutraliser H2SO4 med Ca(OH)2, fortæl hvordan det foregår i et SNOx-værk, 

der hindrer forurening ved mørtel- og cementfabrikker. Afstem reaktionsligningen. 

15 Fortæl om Radonudslip i moderne betonhuse, der kan give lungekræft. Diskuter betonhuses 

indeklima generelt. 

16 Perspektiver emnet til vores samfunds udvikling før og nu. Fra stenkirker til Øresundsbroen. 

NOTER: 

10 

X


7. Kemisk analyse med særlig fokus på at finde ioner 7 


Nr 

Fortæl om hvad ioner er, samt om ionbindinger kontra molekylebindinger. Fortæl om Det 

Periodiske Systems betydning for kemiske reaktioner (perioderne), og de tre 

afstemningsregler. Gør rede for forskellen mellem NA og Cl overfor Na+ og Cl-. Fortæl og 

1 vis hvad et iongitter er. 

2 Fortæl generelt om betydning af kemisk analyse indenfor landbrug, medicin, politiets 

efterforskning og udvikling af nye mediciner. Fortæl om fx Novos store betydning for udvikling 

af medicin til sukkersyge. Fortæl indledende om Det Periodiske Systems betydning for kemien, 

samt de tre afstemningsregler. 

3 FORSØG: Rens noget af læreren forurenet opslæmmet materiale ved: Dekantering, 

filtrering, destillering og neutralisering, sortering (magnetisere, puste, håndsortere) som 

eksempel på din jordpleje. Find frem til saltene og deres ioner. Afstem reaktionsligningerne. 

4 FORSØG: Påvis syrerestioner ved tre prøver: Klorid-, sulfat- og nitratprøven i de tre stærke 

syrer. TB 37. Afstem reaktionsligningerne. 

5 FORSØG: Påvis fosfat TB 38 i Na3PO4 eller K3PO4. Afstem reaktionsligningerne 

6 FORSØG: Påvis ammoniumion KH s 20 i opløst NH4Cl 

7 FORSØG: Påvis kobberion i CuSO4 KH s 21 

8 FORSØG: Påvis nikkelion i NiCl KH s 21 

9 FORSØG: Lav flammeprøve på CuSO4. Forklar teorien bag flammeprøven med hensyn til 

elektronskaller og kvantespring 

10 FORSØG: Undersøg 5 ukendte væsker med gødningsrelevante salte alene med 

Universialindikator papir. Gør rede for reaktionsligningerne. 

11 

FORSØG: Lav kemisk analyse af tre ukendte væsker. Afstem reaktionsligningerne 

12 FORSØG: Forklar om udvaskning af næring i å, sø og hav som forureningskilde. FORSØG: 

Lav en forurenet sø (for meget NO3 -- , PO4 --- , K + ). Lav forsøg med flammeprøven, klorid-, 

sulfat- og nitratprøven, der illustrerer, at du undersøger, den forurenede sø. Rens den. Kom de 

forskellige affaldvæsker i de rigtige beholdere. Afstem reaktionsligningerne. 

13 FORSØG: Lav en kemisk analyse af stueplante gødning. Afstem reaktionsligningerne. 

14 Fortæl om ioners betydning for menneskets sundhed fx metalioner Fe + , Ca ++ og mange andre. 

Fortæl om landmandens brug af ioner i jorden. 

15 FORSØG: Lav noget H3PO4. til brug for gødningsfremstilling ved at blande svovlsyre og 

calciumfosfat. 

16 Forklar om samfundets nytte af denne viden om at finde ioner fx i retsmedicinsk institut, 

medicinalindustrien m.v. 

17 Diskuter de problematiske sider af mange farlige eller ukendte kemiske stoffer. 

Ipod/film Kemibegreb Find ioner 

7 Bog 7:37 - 43 

Hvordan ukendte ioner 

identificeres 

Fysik 

11 

23:02 MPEG-4 Windows media 

X


8. Magnetisme 8 


1 Fortæl om den historiske brug af magneter i magnetjernsten. 

2 FORSØG: Vis den magnetiske kraft ved to magneter, der frastøder og tiltrækker 

hinanden. 

3 FORSØG: Vis at den magnetiske kraft tiltrækker flest clips i enderne og ikke i midten. 

4 FORSØG: Undersøg hvilke plader, der kan gøres magnetiske. 

5 FORSØG: Lav den svævende clips ved magnet sat i stativ og svæk den magnetiske kraft 

over med jern og nikkelplader, vis de andre plader ikke kan svække den magnetiske kraft. 

Identificer de stoffer, der kan gøres magnetiske. 

6 FORSØG: Læg en magnet, så den kan dreje og stille sig nord-syd i et vandfad og på en 

flamingoplade. Relater til den første brug af magnetjernsten i skibe. 

7 FORSØG: Vis du kan finde ud af, hvad der er i pakker med magnetisk og umagnetisk 

materiale. Kaldet ekstraforsøget. 

8 FORSØG: Brug et kompas og fortæl om jordens magnetiske sydpol, der ligger mod nord. 

Forklar og tegn jordens eget elektromagnetiske system i jordens indre. Forklar om magnetfeltes 

betydning bla. a. om dets beskyttelse af jorden mod ioniseret stråling fra fx solen. 

9 Forklar begrebet misvisningen. 

10 Forklar om de moderne GPS’er, hvordan de kan undgår misvisningen. 

11 FORSØG: Strø jernfilspåner på et stykke pap eller papir og vis på den måde 

magnetfeltets udseende. 

12 Fortæl om magnetfeltets uendelige rækkevidde og om, at feltlinjerne er defineret som gående fra 

nord til syd. 

13 FORSØG: Lav en magnet ved gnidning mod stål fx en savklinge. NF 5:88 

Forklar hvorfor du skal bruge jævnstrøm. 

14 FORSØG: Lav svævende magneter fx to stangmagneter på sandpapir, eller runde 

magneter og en blyant. Fortæl om praktisk brug i svævende Maglevtog. 

15 FORSØG: Lav et forsøg med curiepunktet. Forklar hvorfor et sådant punkt findes. 

16 FORSØG: Lav en elektromagnet. Fortæl om højrehåndsreglen. Forklar lidt om forskellen 

på de to magnettypers praktiske brug. 

17 Fortæl om magneters praktiske brug fx i skruetrækkere, bundpropper i oliebeholdere, kort med 

magnetisk kode, låger i køleskabe. 

18 Fortæl om magnetfelter i dyr fx brevduer, delfiner, bier og visse bakterier. 

19 Fortæl hvordan undersøiske vulkaner kan fortælle om jordens magnetiske polers ombytning. 

20 Gør rede for magnetismens domæneteori. Dvs. at et magnetfelt opstår ved elektronernes 

drejning om egen akse (spin), der foregår i takt med andre elektroner i yderste skal, og at dette 

magnetfelt kan sprede sig i områder/domæner NF 5:88-91 

21 Perspektiver til elektromagnetisme, induktion og transformation, samt samfundets generelle 

udvikling med opdagelsen af den magnetiske og elektromagnetiske naturkraft. Gør rede for 

gribereglen. 

8 Bog 5:11-26, 87-91 

Noter: 

12

Ipod/film-19-9-11 




Ipod/film 

Magnetis 

me 

Magnetis 

me 

Magnetis 

me 

Magnetis 

me 

Magnetis 

me 

Ipod/film Elektromagnetisme Elektromagnetisme 


Almen magnetisme Almen magnetisme 6,52 MPEG-4 Windows media 

Jordens magnetisme Misvisning 3,28 MPEG-4 Windows media 

Jordens magnetisme Jordens magnetfelt 1 3,56 MPEG-4 Windows media 


Feltlinjer-forsøg Magnetens feltlinjer 1,04 MPEG-4 Windows medi 

Simpel og stærk 

elektromagnet 

Ipod/film Elektromagnetisme Elektromagnetisme Sømkanon 0:25 MPEG-4 

Ipod/film Elektromagnetisme Elektromagnetisme Ringeklokke 0:07 MPEG-4 

13 

3,31 MPEG-4 Windows media

9 Bog 5:14-15, 20 - 21, 28-39 


9. Elektromagnetisme 9 


FORSØG: Lav H.C. Ørsteds forsøg, som blev den gennembrydende opdagelse af den 

elektromagnetiske kraft. Fortæl om højrehåndsreglen og anvend den I praksis. Fortæl om 

1 sammenhængen mellem strøm og magnetisme. 

2 Forklar hvad en spole er. 

3 FORSØG: Lav en enkel elektromagnet med én spole + strøm. Forklar højrehåndsreglen/ 

gribereglen 

4 FORSØG: Lav en stærk elektromagnet med to spoler, jernkerne + jævnstrøm. 

5 Fortæl om de måder man kan forøge styrken på magneten: 1) Indsætte jernkerne. 2) Forøge 

spændingsforskellen og dermed strømstyrken. 3) Antal vindinger. Herunder fortælle om 

indvirkningen af ledningens tykkelse på grund af modstand. 

6 FORSØG: Lav en sømkanon. NF 5:28 Opgavebog:43 opg. 10. Fortæl om hvordan tømrerne 

praktisk bruger dette. 

7 FORSØG: Lav en fjernstyret afbryder eller kontakt (et relæ) og fortæl om nytten deraf). Fx 

i forbindelse med en bils startmotor. 

8 FORSØG: Lav en telegraf. 

9 FORSØG: Byg en højttaler. 

10 Forklar telefonens indretning. 

11 

FORSØG: Afprøv og forklar ringeapparatets indretning. 

12 Forklar om elektromagnetens betydning for at skabe strøm i det moderne samfund, dens 

funktion i kraftværkets generator. 

13 FORSØG: Lav en transformator og forklar transformatorens samspil mellem elektromagnet 

og induktionsstrøm. 

14 Gør rede for magnetismens domæneteori. Dvs. at et magnetfelt opstår ved elektronernes 

drejning om egen akse (spin), der foregår i takt med andre elektroner i yderste skal, og at dette 

magnetfelt kan sprede sig i områder/domæner. 

15 Fortæl om alle de mange andre anvendelsesmuligheder elektromagnetismen har fx: 

Magnetkraner på skrotpladser, skibsværfter, Maglevtog, legetøjstog og -biler 

16 Perspektiver også til den trådløse verden med mobiltelefon, telefax, fjernsyn 

Noter: 

14





Ipod/film 

Magnetis 

me 

Magnetis 

me 

Magnetis 

me 

Magnetis 

me 

Magnetis 

me 

Ipod/film Elektromagnetisme Elektromagnetisme 


Almen magnetisme Almen magnetisme 6,52 MPEG-4 Windows media 

Jordens magnetisme Misvisning 3,28 MPEG-4 Windows media 



Feltlinjer-forsøg Magnetens feltlinjer 1,04 MPEG-4 Windows medi 

Simpel og stærk 

elektromagnet 

Ipod/film Elektromagnetisme Elektromagnetisme Sømkanon 0:25 MPEG-4 

Ipod/film Elektromagnetisme Elektromagnetisme Ringeklokke 0:07 MPEG-4 

15 

3,31 MPEG-4 Windows media


10. Induktion 10 


FORSØG: Lav H.C. Ørsteds forsøg, som blev den gennembrydende opdagelse af den 

1 elektromagnetiske kraft. Fortæl at dette forsøg er starten til den elektriske tidsalder. 

2 FORSØG: Lav spænding ved induktion med magnet og spole, påvis denne ved 

galvanometer. 

3 FORSØG: Lav forsøg der viser, at vindingernes modstand og antal påvirker induktionen. 

4 Fortæl om strømmens natur. Elektroner bevæger sig fra minus til plus. Strømmen bevæger sig 

fra plus til minus (hullet). 

5 FORSØG: Vis hvad spændingens styrke påvirkes af:1) Stærkere magnet. 2) Hurtigere 

bevægelse. 3) Flere vindinger. 4) Jernkerne. 

6 FORSØG: Lav et mini-kraftværk med roterende magnet. Mål med multimeter , samt max. 

spænding med occilloscope s. 14-15 TB + FL. 

7 Forklar opbygning af en rigtig generator på elværk (s 22). 

8 FORSØG: Kraftværk-driv lille mølle ved damp. 

9 FORSØG:Kraftværk: driv lille vandmølle med vand. 

10 Fortæl om maksimal og effektiv spænding 

11 

Forklar vekselstrømmens periode og frekvens 

12 Fortæl om strømmen i kontakterne 

13 Forklar begrebet watt (volt * ampere) 

14 Forklar begrebet wH (watt *timer) 

15 FORSØG: Lav en opstilling med transformation og brug denne til at forklare, hvordan man 

får strømmen ud til forbrugeren – kom ind på energitab i såvel transformator som ledninger. 

16 Forklar hele gangen i et moderne kraftværk (bruge gerne planchen) Opvarmningen, turbinen, 

generatoren, transformatoren. (side 50) 

17 Fortæl om alternativ energi til produktion af el herunder: Sol, vind, bølge og vand. henvis til 

opstillingen med den lille vandmølle 

18 Redegør for debatten om forurening og kraftværker, herunder diskussionen om den bedste og 

reneste elektricitet: Kul/olie/gas/atomkraft mod vind, bølge, sol mm. 

19 Fortæl fx om helt nye måder at forsøge at få energi til kraftværkerne via fusionsenergi 

20 Forklar om energisamarbejde på tværs af landene og de konkrete vanskeligheder dette 

indebærer (vekselstrøm-jævnstrøm-vekselstrøm). 

Ipod/film Elforsyning Induktionsstrøm. Induktionsstrøm 0:44 MPEG-4 Windows media 

10 Bog 8: 1-36 

16


11. Transformation 11 


Fortæl generelt om hvad en transformator kan bruges til fx opladning af mobiltelefon, 

1 strømforsyninger til computer, bærbar, legetøjstog, ældre fjernsyns skærme m.m. 

2 FORSØG: Lav en transformator s. 62-63 TB + Opgaveb. S 28-29. 

3 Forklar om en u-kernens vekslende småmagneter og demonstrer ved forsøg energitabet i 

jernet og forklar om dette tab og hvordan det søges modvirket . 

4 FORSØG: Mål volt ved skiftende spoler og spænding. S. 68 TB + opgaveb. 30- 33. 

5 Forklar transformatorens opbygning og funktion. 1) At primærsiden er en elektromagnet med 

vekselstrøm. 2) At polerne på elektromagneten skifter konstant. 3) At sekundærsiden laver 

vekselstrøm, da det er spole med jernkerne, der udsættes for en magnet, der skifter poler. 

FORSØG: Vis både enkel og stærk elektromagnet. Forklar hvordan magnetens styrke kan 

ændres, som yderligere forklaring til primærsiden. 

FORSØG: Vis både primitiv induktion og flerspolet induktion. Forklar hvordan 

induktionen kan forbedres, som yderligere forklaring til sekundærsiden. 

6 Gør rede for transformatorsætningen i1*u1 =i2*u2. 

7 Fortæl at vindinger ned = volt ned, ampere op. Vindinger op = volt op, ampere ned. 

8 Forklar om transformatorens rolle i elforsyningen. Forklar at højspændingen 100.000 - 450.000 

v bedre kan overvinde ledningernes modstand og dernæst senere transformeres ned til alm. 230 

volt . 

9 Forklar hele gangen i et kraftværk. 

10 Forklar at forskellige systemer sammenkobles med jævnstrøm på grund af, at det er svært at få 

to systemer til at have samme takt 

11 

Fortæl om energibesparelser i samfundet fx sparepære kontra almindelig pære, samt energiskat. 

12 Forklar hvordan man laver født jævnspænding (batterier, metallernes spændingsrække). 

13 Perspektiver generelt til TRAFOens rolle for udviklingen af det moderne samfund. 

Ipod/film Elforsyning Transformation Opstilling 4,39 MPEG-4 Windows media 

Ipod/film Elforsyning Transformation Tavleforklaring 6,18 MPEG-4 Windows media 


Noter: 

17

12 Bog 6:18-28, 40-54, 56-67 Bog 8:14, -22, 24-36, 46-57 


11. Samfundets energiforsyning 12 


Fortæl indledende om samfundets energiforsyning fra stenalder til informationsalder: 

Bål,vættelys, bål i hus, kamin, bilæggerovn, kakkelovn, centralvarme, fjernvarme, benzin, 

1 olie,petroliumslamper, elektricitet. 

FORSØG: Kraftværk-driv lille mølle ved damp. 

2 FORSØG: Kraftværk: driv lille vandmølle med vand. 

3 FORSØG: Lav mini-kraftværk med roterende magnet og voltmeter. 

4 FORSØG: Indsæt forskellige spoler med forskelligt antal vindinger, jernkerne mv. 

5 Forklar om opbygningen af en rigtig generator på elværk (s 22). 

6 Forklar hele gangen i et moderne kraftværk (bruge gerne planchen) Opvarmningen, turbinen, 

generatoren, transformatoren. (side 50). 

7 Fortæl om maksimal og effektiv spænding. Max. spænding måles med occilloscope s. 14-15 

TB 

8 Fortæl om kraftvarmeværkets nytteværdi i at udnytte overskudsvarmen til varmt vand. 

9 Fortæl om Avedøre værkets brug af mange brændstoftyper: Gas, olie, kul, halm, træpiller. 

Fortæl i det hele taget om Avedøreværket 

10 Fortæl om alternativ energi til produktion af el herunder vedvarende energi som: sol, vind, 

bølge og vand, jord, vulkan, energiafgrøder samt fusions - og fissionsenergi. Fortæl om den nye 

internationale fussionsreaktor Iter i Frankrig. 

11 FORSØG: Lav forsøg med papirkasse og vand, der fortæller om energi-overførsel. 

12 FORSØG: Omdan damp til vand, som illustration af afkølingen i kraftværket. 

13 Forklar begrebet watt (volt * ampere). 

14 Forklar begrebet wH (watt *timer) 

15 FORSØG: Lav en opstilling med transformation og brug denne til at forklare, hvordan man 

får strømmen ud til forbrugeren. 

16 Forklar at højspændingen 100.000 - 450.000 v bedre kan overvinde ledningernes modstand og 

dernæst senere transformeres ned til alm. 230 volt . 

17 Redegør for debatten om forurening og kraftværker. (Bog 7: 81-87). 

18 Fortæl og beskriv i detaljer SNOx-kraftværker (Bog 7:24,25) 

19 Forklar om muligheden for at forbedre transporten af el- energien på (fx superledere) 

20 Forklar om problemerne ved energisamarbejde på tværs af landene og de konkrete 

vanskeligheder dette indebærer, at man fx er nødt til at forbinde Sjælland med Fyn/Tyskland 

med et jævnstrømskabel 

21 Diskuter om hvad der er den bedste, reneste og mest effektive omdannelse af fossilenergi til 

elektricitet. Sammenligne forskellige kraftvarmeværker baseret på forskellige energier fx også 

et atomkraftværk. 

22 FORSØG: Lav en opstilling der illustrerer termoruder. Forklar samfundets forsøg på at 

isolere bedst muligt med termo- og energiruder, samt skum, glas- og stenuld, og ikke misbruge 

strøm ved at fx atbruge sparepærer, slukke for standbyfunktion om natten m.v. 

23 Perspektiver til samfundets fremtidige energiforsyning også til biler som brint brændselsceller, 

bioethanol og vindenergi oplagret i udskiftelige batterier, 

18


Ipod/film Boligens opvarmning Ildbor Ildbor 4,17 MPEG-4 Windows media 

Ipod/film Boligens opvarmning Iglo og snehule Iglo og snehule 4:30 MPEG-4 Windows media 

Ipod/film Boligens opvarmning Kraftvarmeværker Kraftvarmeværker 9:11 MPEG-4 Windows media 

Ipod/film Boligens opvarmning Tipee + jernalderhus Tipee+jernalderhus 2:53 MPEG-4 Windows media 

Noter: 

19



13. Radioaktivitet 13 


Nr 

Fortæl om radioaktive stoffers særlige opbygning, hvad er det der skaber radioaktivitet? Forklar 

begrebet isotop grundigt. Forklar grundigt om, hvorfor de store tunge atomkerner er ustabile 

bl.a. på grund af de mange protoner, der frastøder hinanden og har svært ved at blive holdt 

1 sammen af neutronerne. 

2 FORSØG: Mål baggrundsstråling. Forklar denne mht. naturlige stoffer, radioaktivitet i 

kroppen og fra rummet. 

3 FORSØG: Model af kerne med runde magneter + jern (neutronen). Forklar om 

opdagelsen af radioaktivitet i radium Ra, Pierre og Marie Curie, 1898. 

4 FORSØG: Stærke kernekræfter s. 95 magnet på hjul 

5 FORSØG: Lav opstilling og forsøg med måling alfa-, beta- og gammastråling. 

6 FORSØG: Undersøg forskellig strålings evne til at trænge igennem papir, tyndt metal og 

bly. Forklar de tre strålers bestanddele, alfa: He-kerne, beta: elektroner, gamma: fotoner. 

7 Fortæl om arkæologers brug af kulstof 14 til bestemmelse af et organisk materiales alder. 

8 Fortæl om halveringstid 

9 FORSØG: Lav forsøg med halveringstid. 

10 Forklar og gennemgå hvordan stoffer kan omdannes ved radioaktivt henfald ud fra den 

radioaktive isotop 88Ra 226 . Forklar hvordan en neutron kan forandre sig til proton ved at den 

ene down-kvark henfalder og udsender en elektron og W-boson, der igen henfalder til antielektron-neutrino. 

Forklar en alfastråle består af He-kerner. 

11 FORSØG: Lav tågespor I tågekammer (hvis muligt ellers fortæl om det). 

12 Fortæl om vigtige måder at bruge radioaktive stoffer, røgalarm, måling af papir, svejsning, 

utætte rør, sporstoffer, beskydning af kræftknuder, bestråling af fødevarer Bog 8 kap 7. 

13 Forklar og tegn hvad sker der I en atombombe (fission), brug evt. atomspaltningsplanche. 

14 FORSØG: Lav forsøg med ukontrolleret og kontrolleret kædeproces (8:97-98). 

15 Fortæl om atomreaktoren (8:100-101) og dens farlige radioaktive affaldsprodukter. Planche 

16 Forklar og gennemgå hvad der sker der i en brintbombe? (fusion). 

17 Fortæl om radioaktiv udstråling af radon Rn fra beton og dets betydning for lungekræft 

18 Forklar om hvordan stråler indeholder radioaktivitet, der påvirker andre stoffer og evt. laver 

mutationer, der skaber kræft, eller blot ødelægger en mængde celler. 

19 Forklar om Tjernobyl kraftværkets nedsmeltning og forurening af rensdyrkød 3000 km væk, 

samt om den sidste nye ulykke ved Fukushima 1. 

20 Forklar hvordan man beskytter sig bedst ved atomkrig, (forsegle vinduer, blive inden døre, 

gerne i kælder, eller inderst i huset bag betonvægge. 

21 Forklar hvordan alfastråling er farlig efter atomnedfald. 

22 Perspektiver historisk til, hvordan radioaktive stoffer blev fundet, hvilken sensation det var,og 

hvordan det påvirker os i dag 

23 Perspektiver til hvordan radioaktive stråler fra rummet bliver afbøjet af jordens magnetfelt 

20 

X


NOTER: 

Ipod/film Atomfysik Radioaktivitet Hvorfor radioaktivitet? 2:37 MPEG-4 Windows media 

Ipod/film Atomfysik Radioaktivitet Teori - stråler 6:21 MPEG-4 Windows media 

Ipod/film Atomfysik Radioaktivitet Måling 16:27 MPEG-4 Windows media 

Ipod/film Atomfysik Radioaktivitet Henfald 7:17 MPEG-4 Windows media 

Ipod/film Atomfysik Radioaktivitet tavlen 0:16 MPEG-4 Windows media 

Ipod/film Atomfysik Tågekammer Tågekammer 7:57 MPEG-4 Windows media 

21



14. Det atomare verdensbillede 14 


1 Forklar det nuværende Periodiske Systems indretning, (Mendelev i 1869, Niels Bohr i 1913). 

2 Forklar om røntgenstråling 1895. 

3 Forklar om opdagelsen af radioaktivitet i grundstoffet radium Ra, Pierre og Marie Curie 1898 

4 FORSØG: Katodestrålerør + magnet til at bevise elektronens eksistens (Thomson, 1897). 

FORSØG: Blomsterpollen (lycopodium)på vand til at bevise atomets eksistens (Einstein, 

5 1905) 

6 Forklar om protonens opdagelse (Rutherford, 1909). 

7 FORSØG: Lav forsøg med selvkørende vogne + små magneter til at forklare den stærke 

kernekraft mellem protoner 

8 FORSØG: Flammefarver og lysteori med kvantespring (Niels Bohr, 1913) 

9 FORSØG: Lysspektra analyse ved optisk gitter og dagslys og deres teori. 

10 FORSØG: Lav opstilling med neonlys og optisk gitter. 

11 Forklar om neutronens opdagelse. Brug tavlen (Chadwick, 1932) 

12 Forklar om elementarpartiklerne og deres indbyrdes størrelse. 

13 Forklar om kvarkers opdagelse ved sammenstød mellem elektroner og protoner, Murray Gell- 

Mann, 1968, Stanford partikelgenerator, Californien. Fortæl om kvarker i protoner og 

neutroner 

14 Forklar hvordan en neutron kan forandre sig til proton ved, at den ene down-kvark henfalder og 

udsender en elektron og w-boson, der igen henfalder til anti-elektron-neutrino. 

15 FORSØG: Lav forsøg med glaskugler til forklaring af protonens opdagelse. 

16 FORSØG: Model af kerne med runde magneter + jern (neutronen). Forklar den stærke 

kernekraft, som kvarker der udveksler gluoner. 

17 FORSØG: Vis stålingstælling med radioaktive kilderog forklar om radioaktivitet 

18 Forklar om CERNs betydning for fremtidens forskning efter tyngdekraftpartiklen, 

Higgspartiklen fx de nyeste forsøg i 2012. Forklar at tyngdekraften endnu ikke kan forklares ud 

fra Standardmodellen. Øvrige kræfter er: Magnetisme og den stærke kernekraft. 

19 FORSØG: Vis alfastråler i tågekammer, forklar det. 

20 FORSØG: Kædeprocesforsøg med brændplader 

21 Perspektiver emnet til grundforskningens betydning for fremtiden 

Noter: 

22


Ipod/film Atomfysik Farvespektret Afbrænding af salte 8:03 MPEG-4 Windows media 

Ipod/film Atomfysik Katodestrålerør Katodestrålerør 1:39 

23 

Windows media 

Ipod/film Atomfysik Radioaktivitet Hvorfor radioaktivitet? 2:37 MPEG-4 Windows media 

Ipod/film Atomfysik Radioaktivitet Teori - stråler 6:21 MPEG-4 Windows media



15. Atomkraft 15 


Forklar hvad sker der i en atombombe (fission)? Forklar grundigt om, hvorfor de store tunge 

atomkerner er ustabile bl.a. på grund af de mange protoner, der frastøder hinanden og har svært 

1 ved at blive holdt sammen af neutronerne 

2 FORSØG: Lav forsøg med ukontrolleret og kontrolleret kædeproces (9:97-98). 

3 FORSØG: Lav forsøg med selvkørende vogne + forsøg med cirkelrunde røde 

småmagneter (protonen)og cirkelrunde grønne jernstykker (neutronen) til at forklare den 

stærke kernekraft og begrebet isotop. 

4 Forklar hvad sker der i en brintbombe? (fusion). 

5 Fortæl om atomspaltning ud fra atomspaltningsplanche. 

6 Forsøg: Lav glaskugle sammenstød som model for neut. sammenstød med moderatoren. 

7 Fortæl om atomreaktoren (9:100-101). Fortæl om hvordan man prøver at beherske processen 

ved cadmiumstænger og uafhængige kredsløb, samt dens farlige radioaktive affaldsprodukter, 

samt dets henfald ud fra planche. 

8 Gennemgå atomkraftværket og diskuter de faremuligheder, der er i systemet. Fortæl om de 3 

uafhængige kredsløb. 

9 Forklar alle fire typer atomkraftværker: Tungtvands-, letvands-, grafit- og berigelsesreaktoren. 

Fortæl om de vigtigste forskelle bl.a. ved valg af moderator, og om der bruges beriget uran. 

10 Fortæl om udstråling af radon Ra fra beton og dets betydning for lungekræft 

11 Fortæl om vigtige måder at bruge radioaktive stoffer, røgalarm, måling af papir, svejsning, 

utætte rør, sporstoffer, beskydning af kræftknuder, bestråling af fødevarer Bog 9, kap 7. 

12 FORSØG: Mål baggrundsstråling. 

13 Fortæl om alle de 3 forskellige slags strålinger, der findes. 

14 FORSØG: Lav opstilling og forsøg med måling af radioaktivitet. 

15 FORSØG:Fortæl om halveringstid, lav forsøg med dette med minigeneratoren og forklar 

om dets betydning for affald fra atomkraftværkerne 

16 Forklar meget grundigt hele atomreaktoren og dens beskyttelsesforanstaltninger. Forklar om 

hvordan stråler indeholder radioaktivitet, der påvirker andre stoffer og evt. laver mutationer, der 

skaber kræft, eller blot ødelægger en mængde celler. 

17 Forklar om Tjernobylkraftværkets nedsmeltning og forurening af rensdyrkød 3000 km væk, 

samt om den sidste nye ulykke ved Fukushima 1. 

18 Forklar hvordan kan man beskytte sig mod katastrofer, når man bruger atomkraftreaktorer? 

19 Forklar hvordan man beskytter sig bedst ved atomkrig og hvilken stråling, der er farligst efter 

atomnedfald. 

20 Fortæl om fussionsreaktoren. Fortæl om den nye internationale fussionsreaktor Iter i Frankrig. 

21 Perspektiver til jordens samlede energiforsyning med de 13 % fra atomkraft på 432 

atomkraftværker og fremtidens nye alternative energier.. 

22 Forklar hvordan man beskytter sig bedst ved atomkatastrofer og atomkrig, samt hvilken 

stråling, der er farligst efter atomnedfald. 

23 Fortæl om hvordan man kan man beskytte sig mod katastrofer, når man bruger atomkraft. 

FILM: Windows media 

24


Noter: 

Kemi og Fysik 

25

Ipod/film Kemibegreb Afstemning 


16. Det Periodiske System 16 


Fortæl om de første forsøg på at forstå naturens opbygning fra grækerne - alkymisterne- 

1 kemikerne - atomfysikerne. 

FORSØG: Bevis elektronens tilstedeværelse evt. ved gnidning Bog 4:16, stående hårforsøg 

2 4;37 eller katodestrålerør Bog 8:15. 

3 Forklar det nuværende periodiske system med atomnummer (protoner), skaller, perioder, 

elektroner i yderste skal, hovedgrupper, atomvægt, metalstigen og Avagados tal. 

4 FORSØG:Cirkelrunde røde småmagneter (protonen)og cirkelrunde grønne jernstykker 

(neutronen) bruges til at illustrere begrebet isotop. Forklar begrebet isotop ud fra 

isotopplanchen og dets tilknytning til DPS. 

5 Forklar begrebet ion og dets tilknytning til DPS. 

6 Forklar forskellen mellem de stabile og ustabile atomer (radioaktive). Gør rede for hvordan en 

kerne holdes sammen eller er ustabil. 

7 FORSØG: Brug rullende vogne med magnet til at illustrere kernekraftens ustabilitet. Forklar 

udvekslingen af gluoner mellem kvarkerne, 

8 FORSØG: Påvis syrer og baser med indikatorpapir, fortæl om disses opbygning. 

9 FORSØG: Påvis ionerne I forskellige syrer og redegør for stoffets opbygning, og hvordan de 

kan udregnes ved hjælp af det periodiske system. 

10 FORSØG: Bevis radioaktive stoffers eksistens med måling af stråler. 

11 Tegn og fortæl om protonens opdagelse. 

12 Tegn og fortæl om neutronens opdagelse. 

13 FORSØG: Flammeprøven 8:23. Fortæl om elektroner, fotonkvanter og kvantespring. 

14 FORSØG: Vis partikelspor i tågekammer. 

15 Forklar om CERN og lignende forskningscentrer. Tegn og fortæl om kvarkers opdagelse ved 

sammenstød mellem elektroner og protoner, Murray Gell-Mann, 1968, Stanford 

partikelgenerator, Californien. Fortæl om kvarker i protoner og neutroner 

16 Forklar hvorfor nogle stoffer ikke findes i naturen men kun i laboratoriet. 

17 Forklar om kvarker fx i protonen og ved neutronens henfald til elektron og anti-elektronneutrino 

som alkymisternes drøm. Fortæl om hvordan ilt og radioaktivt materiale i lukket rum 

ændredes til brint og kvælstof. 

18 Perspektiver med en vurdering af Det Periodiske Systems betydning for det moderne samfund 

og til hele emnet Det Atomare verdensbillede. 

Noter: 

Afstemning af 

reaktionsligninger 

26 

6:35 MPEG-4 Windows medi 

Ipod/film Kemibegreb Molekyler Molekylebinding 3,26 MPEG-4 Windows media 

Ipod/film Kemibegreb Ioner Ionbegrebet 6,55 MPEG-4 Windows media 

16 Især findes oplysninger: Bog 3:30-33, 4:28-32, 5, 43-52, 58-61, 6:35-38 og 9:45-52, (Dalum-Larsen, 2012, 7-13)

Kompendium i fysik og kemi - Finn Dalum-Larsen skoleting

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?