difoet-nyt 54.vp - heerfordt.dk

More documents

Recommendations

Info

diføt ⋅ nyt 54.3 sering dårlig – eller uheldig. Det betyder, at materialespørgsmålet ikke er blevet løst, så vi derfor er tvunget til at arbejde med det. Vi har arbejdet på det gennem 9 år. Det har taget nogen tid, tror jeg, at indse – eller at blive enige om – at der eksisterer en afgørende materialefremkaldt ikke-reproducerbarhed i systemet. Og det har ærgret mig, fordi jeg har sagt det i flere år. Endelig er verden efter al sandsynlighed kommet til en anden opfattelse, nemlig at det faktisk er tilfældet, og nu investeres der megen energi i det. Men problemerne stikker dybt. Problemerne med palladium, problemerne med den elektroniske kobling er i sandhed dybtgående, og for øjeblikket ser jeg ikke tegn på, at der sættes tilstrækkelige ressourcer ind på at løse disse problemer på kort sigt. Som jeg derfor startede med at sige: giv penge til kold fusion. Jeg tror, at polariseringen måske er uheldig på en anden måde: uden fundamental viden som vejleder i den teknologiske udviklingsproces, står det mig ikke klart, hvordan demonstrationsmodellen – maskinen, den varmeproducerende, der udnytter dette fænomen – i øjeblikket vil kunne fremstilles inden for rammerne af de økonomiske midler, der stilles til rådighed, og med den forhåndenværende tålmodighed. Men som helhed er jeg tilfreds med balancen, sigtet og med holdningen. Noget jeg for første gang noterede mig ved denne konference er den betydelige deltagelse af folk, der er yngre end mig. Det er det afgørende, hvis dette forskningsområde skal overleve. Efterhånden som gennemsnitsalderen øges for hver ICCF, fordi fremskridtene ikke sker så hurtigt som de burde, ender det med vi dør før vi forstår fænomenet. Vore kri- 8 tikere vil gå af med sejren, ikke fordi de har ret, men fordi vi ikke længere vil være i stand til at stå op og tale i en mikrofon. Med hensyn til at få unge mennesker til at deltage i konferencen vil jeg rette en stor tak til professor Takahashi. Professor Dash arbejder sammen med unge mennesker. Jeg ser et overraskende stort og meget glædeligt antal deltagere af unge canadiere. Jeg anede ikke, at canadierne vidste noget som helst om kold fusion. Når det er sagt, mener jeg, at der stadig er mulighed for at lære noget af de gråhårede på dette område. Efter min mening blev to af de bedste artikler ved denne konference præsenteret af Ed Storms og Martin Fleischmann, som ikke hører til de yngste blandt os. De siger noget, vi er nødt til at lytte til. Der kan stadig ydes bidrag af de folk, der skabte og definerede dette forskningsområde. Efter min mening var den bedste rapport om varme – og måske den bedste rapport overhovedet ved denne konference – den som blev præsenteret af Mitch Swartz. Jeg har ikke været den største… det er ikke et det rigtige ord… jeg har ikke troet så meget på eksperimenterne med nikkel og letvand. Jeg har ikke selv været i stand til at udføre eksperimenterne med held, og jeg har altid følt, at kvaliteten af de kalorimetriske observationer i nikkel-letvandsstudierne har været lavere end kvaliteten af de kalorimetriske observationer i palladiumdeuterium-systemerne. Det er åbenbart et forhastet og fordomsfuldt synspunkt. Men MitchSwartz fremlagde et meget klart kalorimetrisk bevis, hvilket så sandelig vil få mig til at revidere min tro og min forståelse af nikkel-letvandssystemet og dets evne til at frembringe unormale varmemængder.
Endnu en afhandling vil jeg gerne nævne, fordi den kom som en overraskelse for mig både med hensyn til resultat og indfaldsvinkel. Det var Les Case, der havde benyttet deuterium i en standardkatalysator med palladium på kul og havde observeret en konstant varmeudvikling. Før i tiden ville folk, der havde opnået sådanne resultater, ikke have fortalt dig, hvad de havde gjort. De ville have antydet, at de havde gjort det, og at de kendte svaret, og når du så spurgte dem, hvad de havde gjort, sagde de: »Det kan jeg ikke fortælle dig« – på grund af forhold omkring ophavsret eller drømme om en Nobelpris. Det har hidtil været en af de største hæmsko for udviklingen af kold fusion. Og jeg var meget imponeret af det som dr. Case havde gjort, og det at han var rede til at tale om det frit og detaljeret for at få vores kommentarer, samarbejde med os og demonstrere sine ideer. Der er jo en mulighed for, at målingerne er behæftede med fejl: så stil forsøget op, undersøg det, lad os samarbejde og diskutere resultatet. Der er en samarbejdets ånd blandt folk, der arbejder med kold fusion. Jeg har ikke brugt så megen tid, som jeg måske burde have gjort, på at forberede disse bemærkninger, fordi jeg betragter jer alle som venner. Og når man taler til venner, gør det ikke så meget hvad man siger, folk synes det lyder godt nok. Når man taler til sine fjender, er det lige meget hvad man siger, så vil det alligevel blive betragtet som noget vrøvl. En af de stærke sider ved vores fællesskab er den varme og venskabelige indstilling vi er omgivet af. Jeg har store forhåbninger til, at vi vil få heldet med os. Hvis man skulle formulere et projekt, en idé, hvis eneste diføt ⋅ nyt 54.3 formål skulle være at bringe folk fra forskellige nationer til at samarbejde – skulle bringe folk fra forskellige forskningsgrene til at samarbejde, få dem til at lytte til hinanden og tale sammen, ville man ikke kunne finde noget bedre projekt end kold fusion. Måske har Fleischmann vidst det hele tiden blot for at sætte os i sving med at udvikle en elektrokemisk kerneproces af samme kaliber som projektet med at placere et menneske på månen… Endelig vil jeg gerne fremhæve, at Fred Jaeger og det lokale organisationsudvalg har gjort en stor indsats for at gennemføre denne konference. Jeg kender ikke Freds motto, The Best Ever, men organiseringen af konferencen var den bedste nogensinde. Jeg forventer, at vi vil opleve stadig bedre organiserede konferencer. Forhåbentlig vil The Best So Far være en mere nøjagtig beskrivelse. Derfor vil jeg bede om jeres helhjertede støtte til Francesco Scaramuzzi og hans organisering af ICCF-8 i Europa. Gå ud og bliv mange! Tak. Rapporten er gengivet fra Infinite Energy 20, 1998. Som en mand der har viet hele sit liv til den mest klarhjernede videnskab, studiet af stoffet, kan jeg sige jer så meget om resultatet af min forskning i atomet: Der findes intet stof som sådan! Alt stof udspringer af og eksisterer kun i kraft af en kraft, der får atomets partikler til at vibrere og holder sammen på atomets minimale solsystem. Da der ikke eksisterer nogen anden, ydre kraft i universet, må vi antage, at der bag denne kraft eksisterer en bevidst og intelligent Hjerne. Denne hjerne er den grundlæggende støbeform for alt stof. Max Planck 9
Page 1 and 2: diføt⋅nyt Arthur C. Clarke: udfo
Page 3 and 4: Essay: Arthur C. Clarke udfordrer v
Page 5 and 6: Kold fusion: Rapport fra ICCF-7 Ste
Page 7: Michael McKubres afsluttende bemær
Page 11 and 12: Sine sidste ord udtalte han stille
Page 13 and 14: kede der flere lignende teorier op,
Page 15 and 16: »Hvad er virkeligheden - i virkeli
Page 17 and 18: de der sig så i årenes løb et tr
Page 19 and 20: sammenhæng mellem en ide (tanke) u
Page 21 and 22: Solcelletaget nærmer sig Det energ
Page 23 and 24: Stirlingmotoren er placeret oven p
Page 25 and 26: ner en trosbekendelse, forholder de
Page 27 and 28: jeimpuls, strålingsløse accelerer
Page 29 and 30: til nyskabende løsninger, fx ved a
Page 31 and 32: Foreningsnyt DIFØT Århus KOMMENDE

difoet-nyt 54.vp - heerfordt.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?