Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
de der sig så i årenes løb et tredje område<br />
af ren etisk art. Det som jeg ofte har kaldt:<br />
»Ærlighed overfor begrebsdannelsen«<br />
eller simpelthen: »Forpligtelsen til at kalde<br />
tingene det de er!« – Egentlig et tema<br />
som – på den ene eller anden måde – finder<br />
sin særlige variation i næsten alle<br />
mine artikler.<br />
På baggrund af disse tre områder (der<br />
samtidig vil blive brugt som argumentationsgrundlag)<br />
vil jeg her opstille en hypotese<br />
som man jo – for nu at bruge en<br />
gammel vens udtalelse – kunne formulere<br />
således: »Ordene er gode nok – man<br />
skal blot gengive dem deres oprindelige<br />
indhold!« Bemærkningen kan naturligvis<br />
opfattes på to måder: en mere overfladisk,<br />
men også i en dybere betydning.<br />
I de fleste tilfælde ved vi alle sammen<br />
meget vel hvad vi (i ærlighed overfor<br />
vores samvittighed) burde kalde de ting<br />
og de forhold som vi hele tiden konfronteres<br />
med. Når vi alligevel – i mange tilfælde<br />
– ikke gør det (og dermed lægger<br />
grunden til det stigende antal problemer<br />
vi omgiver os med), så skyldes dette at<br />
der hverken er penge eller popularitet at<br />
hente i dette at være ærlig og sige sandheden.<br />
Er det penge og popularitet man<br />
er ude efter så må man – for nu at karakterisere<br />
det med et ord, som i sig selv er<br />
uærligt eller usandt i denne forbindelse –<br />
være »velformuleret«. Det usande her<br />
består naturligvis i dette at man ikke bør<br />
betragtes som »velformuleret« blot fordi<br />
man er i stand til at iklæde det intetsigende<br />
eller det holdningsløse nogle »smukke«<br />
eller »positive« ord.<br />
Her må man lægge sig Lao-tse’s ord<br />
på sinde: »Sande ord er ikke smukke og<br />
smukke ord er ikke sande«. – Nuvel –<br />
Min hypotese har også en dybere betydning<br />
end den der loddes af vores mere el-<br />
diføt ⋅ <strong>nyt</strong> 54.3<br />
ler mindre rene samvittighed. Hensigten<br />
er også at vise at »ordene har en virkelighed<br />
i sig selv«. En virkelighed eller betydning<br />
som det formodentlig er vores<br />
egentlige opgave som menneske at afdække.<br />
Måske havde Proklos en forestilling<br />
om dette da han sagde: »Navnene<br />
kommer fra naturen.«<br />
At tankerne, og for så vidt også begreberne,<br />
allerede skulle findes som noget<br />
objektivt i verden og vores egentlige opgave<br />
består i at genskabe disse – er vel en<br />
af de mest »stygge kameler« man kan<br />
byde vor tids intellektuelle materialister<br />
at sluge. – Ikke desto mindre må denne<br />
kamel sluges! (eller bedre: gennemskues)<br />
før vi kan komme et afgørende skridt<br />
videre.<br />
Cymatics og tonoscopet er centrale stikord<br />
for det vi nu skal se nærmere på. Da<br />
disse ord dog næppe vækker genklang i<br />
manges bevidsthed vil jeg først orientere<br />
om en opdagelse der nok er mere kendt<br />
og som danner basis for tonoscopets<br />
konstruktion. Opdagelsen er gjort af den<br />
tyske fysiker Ernst Chladni der levede i<br />
1800-tallet og lagde navn til de smukke<br />
mønstre der kendes som Chladni-figurer.<br />
Nogle husker sikkert, fra fysikbøgerne,<br />
et mindre afsnit om akustik, der beskrev<br />
hvorledes man kunne frembringe<br />
forskellige interferensmønstre på en metalplade<br />
belagt med san<strong>dk</strong>orn blot ved at<br />
stryge denne metalplade med en violinbue<br />
indtil der fremkom en klar og præcis<br />
tone. I virkeligheden står vi her overfor<br />
en helt simpel, men yderst central, basisopdagelse<br />
med enorme perspektiver,<br />
der imidlertid – som det ofte er tilfældet<br />
med den slags »simple« ting – i sin store<br />
betydning forholder sig omvendt proportionalt<br />
til lærebogsforfatterens interesse<br />
for fænomenet.<br />
17
Change language