You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
»Hvad er virkeligheden – i virkeligheden?!«<br />
Don Juan (den gamle mexicanske<br />
indianer der er hovedpersonen i Castanedas<br />
bog) påstår at »vi« – dvs. stort set<br />
hele den moderne verdens såkaldte »civiliserede«<br />
befolkning – snakker os væk<br />
fra den egentlige virkelighed i kraft af<br />
den måde vi taler på.<br />
Don Juan har heller ikke meget tilovers<br />
for vores skriftsprogs muligheder<br />
for at fastholde noget væsentligt. Egentlig<br />
mener han ikke at noget, i sin strengeste<br />
betydning, skal »fastholdes« i form af<br />
historie eller lign. Alt skal, som livet selv,<br />
have lov at flyde videre i en konstant<br />
skiftende strøm. Castaneda (som er antropolog)<br />
har derimod den holdning, at<br />
han vil forsøge at fastholde – også disse<br />
originale tanker – vha. sine skriftlige notater!<br />
Denne umulige situation er egentlig<br />
hele problematikken i en nøddeskal.<br />
Det er nu ikke fordi Don Juan gir indtryk<br />
af at være en særlig tavs person. Men<br />
spørgsmålet er: Hvordan skal vi nogensinde<br />
nå til en forståelse af det metasprog<br />
han betjener sig af vha. vort eget sprog?<br />
Jeg må her indføje endnu et tilbageblik<br />
på den sene aftenstund i auditoriet.<br />
En fra gruppen fortalte om hvordan<br />
de store høvdingemøder i sin tid var<br />
foregået. Han sammenlignede dem med<br />
et nutidigt møde i FN og sagde: Medens<br />
man i dag må kæmpe sig igennem uendelige<br />
rækker af argumentationer og<br />
misforståelser, der kan tage flere dage at<br />
komme igennem, så havde det engang<br />
været ganske anderledes. De store høvdingemøder<br />
havde sjældent en varighed<br />
af mere end 20 min. Det kunne ses af beskrivelserne<br />
hvorledes tingene var foregået,<br />
og man kunne forestille sig det omtrent<br />
således: En af deltagerne rejste sig<br />
diføt ⋅ <strong>nyt</strong> 54.3<br />
op og sagde noget ganske kort (måske<br />
2-3 min.). Så var der en længere tavshed<br />
(måske 10-15 min). Der kunne så (evt.)<br />
være en anden som kom med nogle få<br />
bemærkninger – og mødet var slut. Problemerne<br />
løst til alles tilfredshed!<br />
Hvad skete der nu egentlig her? Disse<br />
gamle naturfolk besad tilsyneladende<br />
evnen til at komme langt tættere på hinanden,<br />
og naturen, end vi er i stand til at<br />
gøre det i dag. Opstod der alligevel, af en<br />
eller anden grund, nogle disharmoniske<br />
forhold så krævedes der kun ganske få<br />
præcise bemærkninger til at genoprette<br />
harmonien. En anden af forskerne fortalte<br />
nu om tegnsprogets betydning og sagde<br />
til sidst: I de mundtlige overleveringer<br />
havde man sagt, at man i de helt<br />
gamle tider blot havde talt til sandet – og<br />
der dannede sig så figurer i det!<br />
Rejsen var snart slut. Vi skulle atter<br />
hjem til Danmark – og der skulle nu gå<br />
næsten 20 år inden jeg, i min bevidste<br />
hukommelse, vendte tilbage til denne<br />
usædvanlige oplevelse.<br />
Oplevelsen i San Diego var faktisk så<br />
væsentlig at jeg nu kunne betragte den<br />
som den vigtigste kim til det arbejde jeg<br />
nu var i gang med. Som højskolelærer<br />
var jeg på daværende tidspunkt dybt engageret<br />
i at udforme et omfattende og<br />
velegnet pædagogisk materiale der netop<br />
sigtede mod samme mål som forskerne<br />
i San Diego – at beskrive en sikker metode<br />
til at gøre det usynlige (eller »skjulte«)<br />
synligt vha. passende begrebsdannelser.<br />
Det skulle nu vise sig at jeg fik god<br />
brug for dette materiale i de i alt 18 år,<br />
hvor den vigtigste del af mit højskolearbejde<br />
bestod i undervisning i klassisk okkultisme.<br />
Når jeg blev nød til at anvende<br />
det belastede ord »okkultisme« (der net-<br />
15
Change language