VESTAMAGER - Naturstyrelsen

VESTAMAGER
Undervisningsoplæg til
naturforvaltning og
natursyn.
Mia Lindegaard Pedersen
2010
1

Kære elev og underviser
I dette materiale finder I tekster
og oplæg der forholder sig til
naturforvaltning og natursyn med
udgangspunkt i Vestamager.
Materialet er delt tematisk op i
fire afsnit. Det første beskæftiger
sig med, hvad Vestamager er for
et sted, det næste tager fat på
rammerne for naturforvaltningen,
det tredje handler om etik og
natursyn, og det sidste
omhandler konflikter imellem
forskellige interesser med
udgangspunkt i et aktuelt projekt
på området.
Undervisningsmaterialet er en
sammenstilling af små tekster,
små-opgaver og oplæg til
diskussion og refleksion.
Materialet er udarbejdet med øje
på læreplanen for Naturgeografi
C. Herunder særligt
landskabernes dannelses- og
udviklingshistorie i et aktuelt,
samfundsmæssigt og kulturelt
perspektiv, samt hvordan
mennesket tilpasser sig, udnytter,
regulerer, ændrer og forvalter
naturen.
God fornøjelse - med materialet
her såvel som på Vestamager!
Materialet er fremstillet for og i
samarbejde med Naturcenter
Vestamager i forbindelse med
Bachelorprojekt på Skov og
Landskabsingeniørstudiet,
Skovskolen Nødebo, 2010
Vejleder Skovskolen:
Mette Aaskov Knudsen.
Vejledere Vestamager Naturcenter:
Jes Aagaard & Stella Blichfeldt
Alle billeder og figurer, hvor
oprindelsessted ikke fremgår, er
hentet fra Google billedsøgning.
Omslagsfotos er af Niels Rasmussen
Indholdsfortegnelse:
Hvad er Vestamager?.......................................................s. 3
Naturforvaltningens rammer på Vestamager……………….s. 9
Etik & natursyn……………………………………………………...s. 14
Interessekonflikt. – Digeforhøjelse på Vestamager..…...s. 16
2

Hvad er Vestamager?
Opgave:
Undersøg hvilket istidslandskab Vestamager er.
I kan finde hjælp i kortene her, samt Per Smed’s landskabskort over Danmark og
GO Naturgeografi – jorden og mennesket, kap. 4: Danske landskaber.
- Er betegnelserne ens på de forskellige kort?
- Hvad kan I bruge Isobase-kortets oplysninger til?
- Hvordan forventer I at Vestamagers landskab vil se ud?
Isobaser, der viser landhævningen, siden dengang Stenalderhavet (Litorina-havet) havde sin største
udbredelse. Ækvidistancen er 1 meter; 0-kurven strejfer Nordfalster. Fra Madsen m. fl. (1928). D.G.U.V, No. 4.
3

Hvad er Vestamager?
De danske istidslandskaber. Danmarks Geologiske Undersøgelse 1954. (Sigurd Hansen & Keld Milthers).
4

Hvad er Vestamager?
Kort over Danmarks Jordarter i målestok 1:200.000, men her i reduceret størrelse. (Grafik:Bjørn Hermansen, GEUS)
http://www.geologisknyt.dk/fileadmin/user_upload/GeologiskNyt/Artikler/2006/2/debat_Geologiske_kort_i_Danmark.pdf
5

Hvad er Vestamager?
Geologisk kort over Danmark
1. Bakkeø, - morænelandskab fra næstsidste istid.
2. Hedeslette, dannet af smeltevandsaflejringer fra sidste
istid.
7. Marint forland, bestående af bl.a. strandvoldssletter og
hævet havbund.
8. Marsk.
3. Morænelandskab fra sidste istid. 9. Klitlandskaber.
4. Tunneldale, dannet af smeltevandsstrømme under isen. 10. Grundfjeld (Bornholm).
5. Israndslinier. 11. Hovedstilstandslinie for isen i sidste istid.
6. Hævet havbund, - senglacialt plateau.
12. Isobaser for landhævningen efter Litorina
sænkningens maksimum.
http://images.google.dk/imgres?imgurl=http://www.sns.dk/fortidsm/netpub/historienlandskabet/illust/geokort.jpg&imgrefurl=http://www.sns.dk/fortidsm/netpu
b/historienlandskabet/kap01.htm&usg=__pBhW1rOaiuhYZueS3KrDf_TlyiE=&h=381&w=348&sz=16&hl=da&start=15&itbs=1&tbnid=lu4dlfnPoxH9M:&tbnh=123&tbnw=112&prev=/images%3Fq%3Dgeologi%2Bkort%26hl%3Dda%26sa%3DG%26gbv%3D2%26tbs%3Disch:1
6

Hvad er Vestamager?
Vestamager er et område
indvundet fra havet og var før
inddæmningen havbund,
kystzone og strandengsareal.
- Et sådant område kaldes en
polder.
Amager før inddæmningen af Vestamager Amager efter inddæmningen af Vestamager i 1943
Fra ’Plejeplan Vestamager 2005‐2009’
Vestamager er et kunstigt tørlagt areal på mere end 2000 ha.
Området blev inddæmmet under 2. Verdenskrig, i 1943,
som et beskæftigelsesprojekt for at forhindre deportation
af arbejdsløse til Tyskland.
Før området blev inddæmmet, bestod det af et lavvandet
kystområde, strandenge og småøer (Nordre Klapper, Koklapperne og Svenskeholm).
I dag består området af strandenge, strandoverdrev, enge, lavvandede søer, skov og krat.
Strandenge er lavtliggende, saltvandspåvirkede arealer med vegetationsdække. Strandoverdrev er
de mere tørre dele af strandengene. Overgangene er glidende. På et beskyttet område, som bag
Vestamagers diger, sker der ingen havoverskylning og den luftbårne salttilførsel er reduceret.
Salttilførsel sker gennem salt grundvand og regnvand. Over tid vil der ske en forferskning af
området, efterhånden som saltet i jordbunden udvaskes.
Fra 1943 til 1984 blev Vestamager brugt som militært øvelsesområde, og der blev anlagt
skydehøje forskellige steder i området.
I 1990 blev området fredet som en del af Kalvebodkilen, og området blev delt efter et kompromis
mellem forskellige interesser: Ørestaden, golfbane, losseplads og fuglereservat med
adgangsforbud. Resten af området henligger som naturområde med forskellige rekreative tilbud.
Siden inddæmningen er mange planter og dyr indvandret. Mange fugle, især vadefugle, nyder
Kunstigt godt af tørlagt det fugtige areal område ‐ ’Amager og bliver den lave større’ vegetation. Med tiden er store dele af området groet til i
Strandeng, buske og strandoverdrev, træer, bl.a. finder eng man ‐ her landets største birkeskov, Pinseskoven. Køer, heste og dåvildt
Hvad afgræsser er Vestamager?
området, for at forhindre at det gror yderligere til.
Vestamager ligger i gennemsnit 2,4 m. under havets overflade. To pumpestationer og et væld af
grøfter holder vandstanden på arealet på det ønskede niveau.
7

Hvad er Vestamager?
I skal nu se filmen ’Amager bliver større’ fra 1941.
Det er Ministeriet for Offentlige Arbejder der står bag filmen, som er
en socialrealistisk og kulturhistorisk filmperle.
I filmen berettes der om Vestamagers tilblivelse.
Filmen findes her: http://www.baeredygtighed.dk/
- Læg mærke til halvøen ind mod Amager og øen ude i vandet, disse er
henholdsvis Koklapperne og Nordre Klapper.
De udgør i dag, sammen med Svenskeholm, de højest beliggende naturlige
arealer, og er dermed de tørreste områder på Vestamager, hvis man ser bort fra
militærets anlæg.
Billedet her til højre er et kortudsnit anno
1854. Det viser farvandet/kystområdet vest
for Amager der sidenhen blev inddæmmet
og tørlagt som Vestamager.
Her ses Koklapperne og Svenskeholm
indtegnet. Øgruppen foroven er Nordre
Klapper.
8
Fra 'Plejeplan Vestamager 2005-2009'

Naturforvaltningens rammer på Vestamager
Skov & Naturstyrelsen er forvaltningsmyndighed på
Vestamager.
Selve forvaltningen af området er underlagt rammer og
restriktioner som følge af områdets beskyttelse gennem
såvel fredning, Natura2000, Habitatdirektivet og EFfuglebeskyttelsesdirektivet.
Beskyttelsen betyder bl.a. at vadefuglene skal tilgodeses.
Naturplejen favoriserer derfor vand og våde naturtyper, og
de fugle der er tilhængere af skov, krat og tilgroning
nedprioriteres således på området.
Natura2000, habitat og fuglebeskyttelses­område
EU’s Natura 2000-direktiver (herunder Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne) forpligter Danmark
til at gøre den nødvendige indsats, for at sikre eller genoprette en række sjældne, truede eller
karakteristiske naturtyper og arter. Gennem en målrettet indsats i de udpegede Natura 2000-områder
bidrager Danmark til at sikre den europæiske natur og dens mangfoldighed.
I direktiverne er der krav om at fastholde eller genoprette ’gunstig bevaringsstatus’ for de arter og
naturtyper, som områderne er udpeget af hensyn til. Det betyder bl.a. at udbredelsen af arten eller
naturtypen skal være stabil eller i fremgang.
I det Natura2000-område,
Vestamager er en del af, er
udpegningsgrundlaget 9 naturtyper
og 12 fuglearter.
Vestamager huser især naturtypen
strandeng og er levested for næsten
alle fuglearterne.
Fra ’Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015
Vestamager og havet sydfor’
9
Foto Niels Rasmussen

Naturforvaltningens rammer på Vestamager
I et Natura2000 område er der forbud mod
Forsætlig forstyrrelse
Beskadigelse/ødelæggelse af yngle- eller rasteområder
Før nye projekter/planer igangsættes, skal der foretages en screening af hvorvidt det kan have en
”væsentlig påvirkning” på området.
Hvis en ”væsentlig påvirkning” ikke kan afvises, må projektet/planen kun tillades, hvis det ”uden
rimelig tvivl” kan afvises at det vil gøre skade.
Praksis for dispensationer til projekter, der kan ske at have en ’væsentlig påvirkning’ i Natura2000områder,
er således meget snæver.
Diskuter følgende:
- Hvorfor skal EU blande sig i danske naturforhold?
- Hvornår er en forstyrrelse ’forsætlig’? Og hvor meget skal man forstyrre før det
regnes som en forstyrrelse?
- Hvilke faktorer kan bl.a. spille ind overfor beskadigelse/ødelæggelse af yngle-
og rasteområder?
- Hvordan kan man sikre sig, at man lever op til de krav der bliver stillet i
Natura2000?
Foto fra ’Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Vestamager og havet sydfor’
10

Naturforvaltningens rammer på Vestamager
Fredning
I 1990 blev hele Vestamager fredet med det formål at muliggøre en forbedring af områdets biologiske
og landskabelige værdier. Herudover ligger der i fredningen et formål om at fastholde og regulere den
almene færdselsret samt områdets anvendelse til friluftsformål.
Formålene er vægtet således:
Organiserede rekreative formål vejer
tungest i delområde 2 (golfbane).
Almindelig rekreativ anvendelse i
delområde 3 (Plug ’n’ play aktivitets- og
idrætsområde). Biologiske interesser i
delområde 4 (delområde 4.6 er
fuglereservat med adgangsforbud).
Plug n Play, Ørestad
Royal Copenhagen Golf Center, Ørestad. Biologiske interesser, Vestamager.
11
Fra Plejeplan Vestamager 2005-2009

Naturforvaltningens rammer på Vestamager
En fredning efter naturbeskyttelsesloven har normalt følgende betydning:
Nedenstående må ikke finde sted uden dispensation:
Tilstandsændringer (eks. etablering af anlæg og bebyggelse)
Større rydninger
Tilplantning
Omlægning
Ændring af de hydrologiske forhold (afvanding)
Dog kan der igennem en plejeplan, og godkendelsen af denne, opnås en forhåndstilladelse.
Da plejeplaner har en løbetid på 5 år, skal der således tages højde for eventuelle ønsker og
tiltag på arealet lang tid i forvejen.
Konkret betyder fredningen, at der skal spørges om lov og afventes eventuel tilladelse, før
der gøres noget der ikke står i plejeplanen. – Eksempelvis hvis man ønsker at kaste en grøft
til eller grave et hul til opsætning af en ny pæl til et skilt.
Hvilke interessenter?
Et område som Vestamager har mange forskellige interessenter og der er dermed mange forskellige
meninger omkring anvendelsen af arealerne.
Herunder er en liste med nogle af interessenterne og nogle af deres interesseområder.
SNS, Skov & Naturstyrelsen. Varetager naturens og publikums interesser.
Publikum. Naturoplevelser, underholdning, faciliteter som stier, borde-bænkesæt,
grillpladser, lejrpladser, toiletter, skilte, læ etc.
DOF, Danmarks Ornitologiske Forening. Bedst mulige betingelser for fuglene,
især vadefuglene. Våde naturtyper, vandspejl, ingen forstyrrelser etc.
DN, Danmarks Naturfredningsforening. Var med til at rejse fredningssagen i
1989. Biologiske og landskabelige værdier. Går ind for naturpleje for at fastholde
eller udvikle en ønsket blanding mellem den vildtvoksende natur og kulturen.
By & Havn, Ørestaden. Byudvikling og varetagelse af beboernes interesser, eks.
havudsigt.
Kbh. Lufthavn. Flere fugle kan give problemer med birdstrikes. Ved tiltag, der
evt. betyder forøgelse af fuglebestandene, skal der derfor laves undersøgelser mv.
(Foreløbigt viser undersøgelser at fuglene i Klydesø ikke er dem, der giver
problemer i lufthavnen.)
Jægere. SNS afholder jagt på dele af Vestamager. Mange interesserede jægere,
interesse for flere jagter.
12

Naturforvaltningens rammer på Vestamager
Målsætninger
Plejeplanen for Vestamager udstikker følgende overordnede driftsmål for området:
- Det er Skov- og Naturstyrelsens langsigtede mål at øge arealet med strandengslignende
vegetation på Vestamager.
- I Skov- og Naturstyrelsens drift af Vestamager skal udvikling af befolkningens brug af
området – jf. fredningsformålet – indgå som et vigtigt og sideordnet element til de biologisk
begrundede plejetiltag.
- Udenfor Klydesøområdet, er det generelt Skov- og Naturstyrelsens langsigtede mål at kunne
give publikum fri adgang til færdsel til fods.
- Hovedstaden har med Vestamager et grønt område i meget stort format lige til bymidten og
dermed et helt usædvanligt og internationalt enestående element i sin struktur. Størrelsen og
beliggenheden af Vestamager betragtes i sig selv som beskyttelsesværdige faktorer.
- Ved administration af området prioriteres det højt at udvikle befolkningens brug af hele
Vestamager, således at der bliver et udbredt kendskab til arealets kvaliteter og så der sikres
bred opbakning til den beskyttelsespolitik, som er udmøntet i fredningen af området.
Diskuter følgende:
- Hvad betyder det for hhv. områdets dyr og natur, hhv. områdets brugere, at
der er en fredning?
- Kan I se nogle mulige konflikter mellem fredningen og de forskellige ønsker
til/mål med anvendelsen af arealet?
- Hvilke mål synes I et bynært naturområde som Vestamager skal opfylde?
- Ørestaden var oprindeligt en del af fredningen, men det blev ændret ved loven
om Ørestaden. – Er det i orden at sikre byudvikling frem for natur?
På Vestamager kommer I til at
forholde jer til elementer fra
ovenstående diskussion ud fra
hhv. DOF, DN og By &
Havn’s synspunkter.
13
Foto Niels Rasmussen

Etik & natursyn
Ifølge ’Den Store Danske’ – Gyldendals åbne encyklopædi,
er natursyn følgende:
Natursyn - Vores holdning til naturen, der omgiver os.
Der eksisterer ikke et entydigt, endsige et officielt natursyn.
Det handler om, hvad vi vil bruge naturen til,
hvordan vi skal behandle den,
og i hvilken grad vi vil udnytte den.
Det ene yderpunkt er, at naturen kun har værdi
i forhold til, hvad vi vil med den.
Det andet yderpunkt er, at naturen har en
værdi i sig selv, en førsteret i forhold til
mennesket, der betyder, at vi skal underordne
os den.
Den danske natur er, med få undtagelser, et
kulturlandskab.
Ofte er et af målene i naturforvaltningen at
sikre en oprindelighed, en autenticitet, der
dog sjældent skal opfattes som en natur, der
helt er overladt til sig selv.
- Det kan fx handle om at sikre en natur som
den, der dominerede i det gamle åbne
landbrugsland, som det er foreviget af de
danske guldaldermalere.
Det natursyn, der ligger til grund for den
danske naturforvaltning, breder sig over store
dele af dette spektrum.
I de danske naturskove skal naturens egne
kræfter være dominerende, men størstedelen
af den danske naturpleje er en kamp mod
naturens kræfter, hvor vi ønsker at fastholde et
område i en tilstand, der er bestemt af os selv.
- Forudsætningen for, at den værdsatte
naturtype eng bevares, er f.eks., at den
afgræsses, da den ellers naturligt gror til med
pile- og ellekrat.
- Forudsætningen for, at Tøndermarsken også i
fremtiden er et af Danmarks mest artsrige
naturområder, er, at marsken holdes afgræsset,
og de kunstige grøfter oprenses og holdes ved
lige.
Grundlæggende i det natursyn, der præger vores naturforvaltning, er, at der må træffes
valg mellem flere muligheder, alt efter hvilke naturkvaliteter man ønsker i området.
Valgene kan handle om, hvordan fx et tørlagt vådområde skal genoprettes: Ved at vælge
en høj vandstand får man levesteder, der favoriserer nogle arter, mens en lav vandstand
giver levesteder for andre arter.
Diskuter følgende:
- Hvilke værdier kan der ligge i at bevare et kulturlandskab?
- Hvad er naturkvalitet for jer?
På Vestamager kommer I til at forholde jer til menneskeskabt naturkvalitet på et
kunstigt oprettet naturområde
Hvilke fordele og ulemper kan der være ved at mennesket gør sig til
herre over naturen?
14
Foto Niels Rasmussen

Etik & natursyn
Følgende er uddrag fra en brugerundersøgelse på Vestamager. Både organiserede brugere/forvaltere (som
DOF, DN og SNS) og uorganiserede brugere (cyklister, hundeluftere m.v.) har deltaget i undersøgelsen.
Naturlige processer og dyrelivet gør Vestamager til natur
Interviewpersonerne opfatter Vestamager som et naturområde pga. oplevelser af de processer, vi
mennesker ikke har styr over. Det kan være birkeskove og de andre træer, der selv er indvandret til
området, planternes vækst, årstidernes og vejrligets skiften og fuglenes flugt.
Også dyr som køer, heste og dådyr omtales af de besøgende som natur, mens skovrideren betegner
dem som kulturelle plejemidler.
At området i højeste grad er menneskeskabt, at de åbne arealer må plejes for ikke at springe i skov,
og at de større græsædere er kørt derud med lastbiler, har altså ikke afgørende betydning for de
besøgendes skelnen mellem, hvad der er, og hvad der ikke er natur.
Natursynets etiske del
At brugerne af Vestamager tillægger området
forskellige meninger hænger sammen med
den etiske side af deres natursyn.
Denne del omhandler argumenterne for,
hvordan vi behandler landskabet og os selv.
- Hvis mennesket selv opfattes som det
mest centrale argument, er naturens
brugsværdier af størst betydning.
- For andre er dyrenes velvære det vigtigste.
- Nogle interviewpersoner fremhæver også en
økologisk forståelse af landskabet som en
værdifuld og betydningsfuld helhed.
Disse grundlæggende forskellige etiske
aspekter af natursyn kan adskille og i værste
fald føre til konflikter mellem folk i en debat
og i deres konkrete ønsker til landskabets
forvaltning.
Undersøgelsen viser dog også, at den samme
person godt kan se et emne fra forskellige
etiske synsvinkler.
På grundlag af denne viden om de
besøgendes værdisæt skabes et godt grundlag
for landskabsforvaltning gennem
borgerinddragelse og dialog.
Diskuter følgende:
- Hvad betyder ovenstående natursyn i
forhold til hvordan vi forvalter naturen?
- Hvad er jeres natursyn?
- Hvordan kan man tackle
interessekonflikter i naturforvaltningen?
15
Natursyn
Hvem eller hvad har krav på hensyn?
Nutids- og menneskecentreret – Antropocentrisk
Menneskecentreret (fremtidige generationer)
Bevidsthedscentreret – Zoocentrisk (højtstående dyr)
Livscentreret – Biocentrisk (alle levende organismer)
Økocentreret (altfavnende)

Interessekonflikt. – Digeforhøjelse på Vestamager
På denne og de følgende sider udrulles en lille flig af den interessekonflikt der har været, og stadig er,
omkring projektet med digeforhøjelsen på Vestamager.
Digeforhøjelse på Vestamager [SNS]
I perioden september 2009 til august 2012 bliver diget omkring Vestamager forhøjet, som en sikring
mod stormflod og oversvømmelse. Forhøjelsen af diger sker som konsekvens af risikoanalyser
fortaget i midten af 90érne, hvor man undersøgte risikoen for oversvømmelse af Ørestaden og
Øresundsforbindelsen. Projektet er sat igang af Vestamager Pumpedigelag, som er en
sammenslutning af lodsejere på Vestamager.
http://www.skovognatur.dk/Naturprojekter/Projekter/Hovedstaden/Digeforhoejelse/default.htm
Projektet er i fuld gang
Allerede nu kan man se, at der sker noget på arealerne omkring det gamle dige. Dels er der
opsat et paddehegn på indersiden af det gamle dige, så frøer og tudser ikke bliver fanget under det
nye dige. Dels kan man se de mange maskiner der fragter jord ud til byggeriet af det nye
dige. Digebyggeriet sker med uforurenet jord fra Kalvebod Miljøcenter.
Fred til fuglene
Skov- og Naturstyrelsen, som ejer
det areal, hvor diget forhøjes, vil i
videst muligt omfang, minimere
forstyrrelser og gener i den
omgivende natur. Det betyder
blandt andet, at der ikke må
arbejdes på diget i den lukkede
del af fuglereservatet i fuglenes
ynglesæson.
Tværsnit at det kommende digeanlæg
På indersiden af
dæmningen syd
for Kalvebod
Broen, er der
sat et syv
kilometer langt
paddehegn,
som skal
forhindre frøer
og tudser i at
blive begravet
under det nye
dige.
Der bliver passet på padderne
På Vestamager lever der en lille bestand af den sjældne
grønbrogede tudse. Derfor er det vigtigt, at denne art
beskyttes og de ikke lider skade under digebyggeriet.
Padderne er blevet indsamlet i løbet af efteråret fra det
område, hvor diget skal etableres og flyttet til den sikre side
af paddehegnet. Tudser og frøer er alle udsat ved en af de
nyetablerede jordbunker, hvor de vil overvintre uden for
tudsehegnet. Der er samtidig blevet etableret nye
paddehuller, så arten fremover får bedre levebetingelser.
Uddrag fra: http://www.skovognatur.dk/Naturprojekter/Projekter/Hovedstaden/Digeforhoejelse/default.htm
16

Interessekonflikt. – Digeforhøjelse på Vestamager
Fuglebeskyttelsesområde trues af jordopfyldning [DOF]
Uddrag fra: http://www.dof.dk/index.php?id=nyheder&s=nyheder&m=visning&nyhed_id=494
Pumpedigelaget på Vestamager vil deponere 700.000 kubikmeter jord i et fredet
fuglebeskyttelsesområde. I strid med Natura 2000-direktivet siger Dansk Ornitologisk Forening
Repræsentanter fra Miljøministeriet og det
halvoffentlige pumpedigelag på Vestamager
lægger i dag ekstra pres på Kystdirektoratet for
at få lov til at deponere 700.000 kubikmeter
jord i EU-fuglebeskyttelsesområdet på
Vestamager under påskud af, at det drejer sig
om behov for kystsikring. DOF’s aktindsigt i
ansøgerens computersimuleringer tyder på
helt andre motiver, nemlig at det drejer sig om
at komme af med store mængder
overskudsjord på den billigste måde.
Deponering af de enorme mængder
overskudsjord i det fredede EUfuglebeskyttelsesområde
vil ødelægge vigtige
fugle- og naturarealer på Vestamager, mener
Dansk Ornitologisk Forening. Foreningen
undrer sig over, at Miljøministeriet som
største jordejer i området, tilsyneladende
støtter de betydelige ødelæggelser, som
projektet vil medføre.
Pumpedigelaget hævder, at jorddeponeringen
er nødvendig for at sikre arealerne på Amager
imod oversvømmelser i fremtiden, men
computersimuleringer som DOF har fået
aktindsigt i, viser, at det først og fremmest er
de lavtliggende boligområder øst for det
inddæmmede areal, som vil blive
oversvømmet ved en eventuel stormflod.
DOF påpeger over for myndighederne, at
deponeringen af 700.000 kubikmeter jord vil
ødelægge vigtige strandengs- og sumpområder
bagved kystdiget. Områder der er yngle- og
rasteplads for bl.a. Rørdrum, Rørhøg,
Sølvhejre, Engryle og en lang række andre
sårbare fuglearter. Foreningen udtaler sig
derfor kraftigt imod jorddeponeringen, som
vil skade det fredede fuglebeskyttelsesområde,
hvilket vil forringe oplevelsen af det åbne
naturlandskab, der dagligt opleves og bruges
af mange borgere på Amager.
Den omfattende digeudvidelse planlægges
gennemført med overskudsjord fra Kalvebod
Miljøcenter, der skal af med de store
jordmængder for at skabe plads til deponering
af forurenet jord fra hovedstadsområdet. Det
er den billigste måde at bortskaffe
overskudsjorden, da det fredede område er
nærmeste nabo til det område, hvor man
deponerer forurenet jord.
DOF er kraftigt imod, at Natura 2000områder
og andre bevaringsværdige
naturområder bruges af offentlige
myndigheder og virksomheder til jord- eller
affaldsdeponering.
En forhøjelse af kystdiget vil utvivlsomt
reducere saltpåvirkningen af strandengene på
Vestamager, hvilket er uønsket, og det vil
stride imod bevarelsen og forbedringen af
naturforholdene i fugle- og
habitatbeskyttelsesområdet på Vestamager.
Desuden vil den planlagte tildækning af
Digevej på indersiden af diget i reservatet true
et af de vigtigste fødesøgningshabitater for
bestanden af Grønbroget Tudse, der er på
Habitatdirektivets bilag IV og ikke må fanges,
slås ihjel eller forstyrres, og dens levesteder
må ikke beskadiges eller ødelægges. Alene af
den grund anser DOF projektet for at stride
imod Natura 2000-direktiverne.
17

Interessekonflikt. – Digeforhøjelse på Vestamager
18
http://www.stavnen.net/2009/09/17/digeforh%c3%b8jelse/
Digeforhøjelse. [Ejerforeningen Stævnen] http://www.stavnen.net/2009/09/17/digeforh%c3%b8jelse/
september 17th, 2009 |
Skov- og Naturstyrelsen er nu i fuld gang med at forhøje diget fra Avedørebroen til Kongelunden med
2.40 m, hvilket vil betyde at havudsigten til Køge bugt forsvinder for alle lejligheder i Stævnen fra 3.
sal og nedefter – så vidt jeg kan se. Jeg har mailet til Skov- og Naturstyelsen i denne anledning.
Dette vil jo unægteligt have en vis indflydelse på vurderingen af vore lejligheder
17. Sep. 2009:
Hmm, er det klimaændringerne, der spiller ind.
17. Sep. 2009:
Tror vi selv er med til at betale digeforhøjelsen, gennem medlemsskabet af pumpelauget.
Fra nedenstående link kan man læse dette:
I perioden september 2009 til august 2012 bliver diget omkring Vestamager forhøjet, som en
sikring mod stormflod og oversvømmelse. Forhøjelsen af diger sker som konsekvens af to
risikoanalyser foretaget i midten af 90′erne, hvor man undersøgte risikoen for oversvømmelse
af Ørestaden og Øresundstunnelen. Projektet er sat i gang af Vestamager Pumpedigelag, som
er en sammenslutning af lodsejere på Vestamager. link http://www.dofkbh.dk/?q=node/1166,
Diskuter synspunkterne fra de 3 interessenter
- Hvor ligger uenighederne?
- Hvem er ’vinderne’ og hvem er ’taberne’ i konflikten?
- Hvad er jeres holdning til digeforhøjelsen ud fra den viden I har pt.?
- Hvordan håndteres interessekonflikter som denne bedst?
På Vestamager kommer I til at forholde
jer til en interessekonflikt gennem et
casearbejde med et tænkt scenarie

I har nu været
igennem de 4 emner
’Hvad er Vestamager’,
’Naturforvaltningens
rammer på
Vestamager’, ’Etik &
natursyn’ og
’Interessekonflikt. –
Digeforhøjelse på
Vestamager’.
Litteraturliste
Miljøministeriet, SNS Jægersborg Skovdistrikt (2005) Plejeplan for delområde 2, 3 & 4 på Vestamager
2005-2009. [online] [citeret 25. April 2010] Tilgængelig på internet:
http://www.skovognatur.dk/NR/rdonlyres/A649179B-2117-40C5-8BDA-
79424E9E54AF/0/PlejeplanVestamagerSamlet.pdf
Danmarks Naturfredningsforening. Danmarks fredede områder. Vestamager. [online] [citeret 25.
April 2010] Tilgængelig på internet: http://www.fredninger.dk/Fredningsdetalje.aspx?ID=42
Miljøministeriet, BLST (2009) Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015.
Vestamager og havet syd for. [online][citeret 25. April 2010] Tilgængelig på internet:
http://www2.blst.dk/publikationer/naturplanforslag/143_Vestamager.pdf
Miljøministeriet, SNS Hovedstaden (2005)Uddrag af driftsplan for Kalvebod Fælled og Vestamager.
[online] [citeret 25.april 2010] Tilgængelig på internet:
http://www.skovognatur.dk/Skov/Statsskovene/Drift/Driftsplan/Hovedstaden/driftplan_kalvebod.htm
Københavns Amt. Basisanalyse til Natura 2000-plan for Vestamager og havet syd for. [online] [citeret
25.april 2010] Tilgængelig på internet: http://www.vandognatur.dk/NR/rdonlyres/86A8E821-94D5-
45C2-B37F-A4BAB8B118F8/0/143_basisanalyse.pdf
Gram-Jensen, J. et al (2003) Kursusopgave i naturforvaltning. [online]
Institut for Økonomi, Skov og Landskab Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole. [citeret 25.
april] Tilgængelig på internet:
http://www.juliagramjensen.dk/images/vestamager/NaturforvaltningKF.pdf
Sommer, S., Hansen, K. & Norup, S. (2008) Kalvebod Fælled. [online]Stedsans P1 [citeret 25. April
2010] Tilgængelig på internet:
http://www.dr.dk/Templates/CommonMediaArticle.aspx?NRMODE=Published&NRNODEGUID={
237C840A-A00B-4CEF-A39E-
74AD9295D926}&NRORIGINALURL=/P1/Stedsans/Udsendelser/2008/01/23093023.htm&NRCA
CHEHINT=Guest
Hansen, S. & Milthers, K. (1954) De danske istidslandskaber. Danmarks Geologiske Undersøgelse.
[Online] Miljø- & Energiministeriet, SNS, Geologiske regioner. Jordbunden i landskabet. [citeret 25.
April 2010] Tilgængelig på internet: http://www.sns.dk/udgivelser/2000/jordbund/geologi.htm
Ministeriet for Offentlige arbejder. Amager bliver større. [online] Kjeld Hansen, Bæredygtighed.dk
[citeret 25. April 2010] Tilgængelig på internet: http://www.baeredygtighed.dk/
Anker, H. T. & Baaner, L. (2009) Miljøretlig Lovsamling. 1. Udgave. Biofolia, Frederiksberg C.
Anker, H. T. & Baaner, L. (2009) Miljøret. [PP] Faculty of Life Sciences, Copenhagen University
Miljøministeriet, SNS (2010) Digeforhøjelse på Vestamager. [online] [citeret 25. April 2010]
Tilgængelig på internet:
http://www.skovognatur.dk/Naturprojekter/Projekter/Hovedstaden/Digeforhoejelse/default.htm
Flensted, K. (2008) Fuglebeskyttelsesområde trues af jordopfyldning. [online] [citeret 25. April 2010]
Tilgængelig på internettet:
http://www.dof.dk/index.php?id=nyheder&s=nyheder&m=visning&nyhed_id=494
Stævnen, Ejerforening (2009) Digeforhøjelse. [online] [citeret 25. April 2010] Tilgængelig på internet:
http://www.stavnen.net/2009/09/17/digeforh%c3%b8jelse/
Agergaard, J. et al (2008) Naturgeografi – Jorden og Mennesket. 2. Udgave, 2. Oplag. Geografforlaget,
Brenderup. Med tilhørende hjemmeside: www.geografforlaget.dk
Gamborg, C. & Gjerris, M. (2008) Filosofi & Natursyn. [PP] Faculty of Life Sciences, Copenhagen
University.
’Den Store Danske’ – Gyldendals åbne encyklopædi (2009-2010) Natursyn [Online] Gyldendal
[Citeret 25. April 2010] Tilgængelig på internet:
http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_miljø/Miljø_og_forurening/Naturbeskyttelse/natursyn
Præstbro, N.O. (2005): Natursyn og borgerinddragelse på Vestamager. Speciale i
Landskabsforvaltning ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. [Videnblad]Skov & Landskab.
19