skal gøre os frie - Grundtvig

eformation
hedspræst i Vartov.
6
i sin store allehelgensprædiken fra 1812 – 7
Af Niels Grønkjær, valgmenighedspræst, Vartov
Ånden
skal gøre os frie Niels
reformationstale 2012. at være
luthersk, grundtvigsk, reformatorisk
er at gribe livet i dets stadige bevægelse
med henblik på frihed
Vi véd at friheden findes fordi den kan
trues. Vi véd hvad frihed er fordi den kan
tilsidesættes, fordi den kan knægtes.
Således kender vi kun friheden som frigørelse
fra det der truer den. Frihed er ikke
noget vi har, men noget vi kan opnå.
Da Martin Luther hin allehelgensaften for
495 år siden, den 31. oktober 1517, opslog
sine 95 teser på døren til Slotskirken i
Wittenberg, havde han endnu ikke nogen
stærk bevidsthed om frihed. Han ønskede
en drøftelse med dem som tilsidesatte friheden.
Det lykkedes ikke, og i efterlyset
forstår vi teseopslaget som en befrielseshandling.
Friheden og sandheden – for nu på denne
aften at anvende nogle af de mest storladne
ord som står til vores rådighed – er ikke
ideer som findes i en uforanderlig himmel,
og de er slet ikke “værdier” som vi sådan
kan gå ind for. Friheden og sandheden er
meget mere end det. De hører til det dybeste
i menneskets liv. De giver sig – også i
det til tider overfladiske liv som ingen af
os bør drømme om at undslippe. Når vi
taler om frihed og sandhed, så gør vi det
dérfra hvor vi står. Ikke fra noget privilegeret
sted, men dér hvor vi lever vores liv.
Sådan var det for Luther, og sådan var det
for Grundtvig: Frihed er frigørelse fra den
tvang de ellers ville være underlagt.
Reformation betyder herefter at vi til stadighed
må være opmærksome på nye
mulige frihedsberøvelser hvis bevidstheden
om frihed ikke skal sløves. I dag er
omstændighederne anderledes end de var
Dansk Kirketidende nr. 12 2012
for Luther, og også end de var for Grundtvig.
Reformation betyder altså ikke at gentage
hvad Luther har ment. Grundtvig siger
det rent ud i den tale fra 1842 vi hørte for
et øjeblik siden: “Ja, mine Venner! jeg er
ingenlunde af dem, der mene, at vi skal
staa stille ved hvad Morten Luther gjorde
for 300 Aar siden; thi kun Døden staar stille,
Livet er altid i Bevægelse... jeg vil ikke
staa stille ved nogen Grav, ikke selv ved
Herrens, og mange siger derfor om mig, at
jeg er ingen ægte Lutheraner”. Men det
er netop derved han er det, vel vidende at
hans egne tanker må udsættes for det
samme. At være luthersk, grundtvigsk,
reformatorisk er at gribe livet i dets stadige
bevægelse med henblik på frihed.
Individets verdensløse frigørelse
Omkring et års tid før den 31. oktober
1517 var Luther nået frem til hvad man
har kaldt hans reformatoriske gennembrud.
Gennem alt for mange år havde han
i augustinerklosteret i Erfurt stræbt efter
at blive fuldkommen, men det trak ham
blot længere ned i hvad man kalder “synden”,
og Gud forekom ham i stigende grad
ond, uretfærdig og lunefuld. Luthers søgen
efter “en nådig Gud” blev først opfyldt da
På vej mod 2017
artiklen er en lettere bearbejdet version
af den tale, niels grønkjær leverede
som en moderne replik til Luther, da
grundtvig-akademiet i Vartov den 31.
oktober markerede reformationsdagen.
Ved denne lejlighed blev n.F.S.
grundtvigs tale på reformationsdagen i
1842 genopført. grundtvigs tale kan
læses på www.grundtvig.dk
Grønkjær er dr.
theol. og valgmenig-
det omkring 1516 gik op for ham at “den
retfærdige skal leve af tro, alene” – som
han læste i indledningen til Paulus’
Romerbrev. Mennesket bliver ikke “retfærdigt”
ved egne bestræbelser og gerninger,
men ved at Gud gør mennesket retfærdigt
når han skænker det troen på syndernes
forladelse.
Alt dette var en pointeret individuel erfaring.
Det var en sag mellem Luther og
Gud. Der var ingen mellemmand, ingen
institution, ingen pave som kunne have
monopol på at forvalte “syndernes forladelse”.
Kun Kristus, Guds søn, skænker
syndernes forladelse.
Man har med rette sagt at den lutherske
reformation er begyndelsen på individets
frigørelse. Det moderne menneske bliver
frit når det frigør sig fra den tvang som
autoriteter, institutioner, traditioner og
naturen udøver. Det begynder med at frigørelse
hos Luther forstås som frigørelse
fra synden, syndernes forladelse altså. Så
mennesket ikke er fanget i sit eget.
Denne frigørelse er mærkeligt “verdensløs”.
Der er ikke andre mennesker involveret,
og man kan en smule uforskammet
spørge hvad den Luther som så ihærdigt
søgte en nådig Gud, egentlig havde gjort
sig skyldig i. Det drejer sig om individets
frigørelse fra at være bundet af sig selv. I
den procedure er det uvæsentligt, eller i
hvert fald sekundært, hvordan relationen
er til andre mennesker, omstændighederne,
“verden”.
Dansk Kirketidende nr. 12 2012
Fra individ til fællesskab
Sådan er det endnu hos Grundtvig da han
altså for nøjagtig 200 år siden – spørger
hvorfor vi kaldes lutheranere når vi tilsyneladende
ikke længere er det. Men
Grundtvig sætter sig for at genopvække
det lutherske, og han taler på dette tidspunkt
næsten som Luther selv om at syndernes
forladelse er knyttet til udgydelsen
af Kristi blod. Han lamenterer endvidere
over at man næsten kun ser bibler i
præstens hus, og det er slemt når nu
Luther havde gjort sit til at Bibelen skulle
kunne læses af enhver fordi Guds ord
alene er at finde i skriften. I det hele taget
står det skidt til: “Verden ligger altid i det
Onde, der er altid Nød paafærde; hvor
Gud bygger sig en Kirke, reiser Satan flux
sin Synagoge derhos.” Som sagt, her taler
Grundtvig endnu i munden på Luther, ja, i
begyndelsen af denne allehelgensprædiken
dvæler han ligefrem ved Luthers grav,
ved hans ‘Ligsteen’”.
Det er jo et andet tonefald end i den feministiske
tale fra 1842 som vi hørte. Her 30
år senere har meget ændret sig, for “Livet
er altid i Bevægelse”. Nogenlunde samtidig
med denne nye reformationstale
udfærdigede Grundtvig Kirkelige Oplysninger
– især for lutherske Christne. Nu er
det ikke længere skriften, men trosbekendelsens
mundtlige ord som står i centrum.
Men sammen med denne forskydning af
det lutherske er der en anden lige så afgørende
forskydning: Grundtvig knytter
ikke primært “syndernes forladelse” til
Kristus, men til ånden. Senere endnu, i
Den Christelige Børnelærdom (1855ff.),
skriver han rent ud at helligånden “er
ikke sendt til nogen Enkelt, men til den
hele Menighed, og giver ikke Syndsforladelse
og evigt Liv til nogen Enkelt af
os hver for sig, men kun til alle og enhver
i den Menighed, som han forsamler, og i
det Fællesskab, som han skaber.” Således
kalder “Herrens Aand” “os alle i Frihed”.
Med sin betoning af ånden fremhæver
Grundtvig fællesskabet frem for individet.
Men selv om dette – og det med

ekendelsens forrang i forhold til skriften sig selv, af deres identitet. Med denne
tence”. Vores identitet afhænger af den. et moderne fænomen. Forelæsningen hand-
– er en forskydning af det lutherske, er det identitet isolerer de sig fra hinanden og
Hele hære står klar til at hjælpe folk med lede om friheden som vi lærer at kende
8
reformatorisk, for i hovedsagen gælder
det friheden.
fra verden. Individer og grupper definerer
sig ved at have deres specielle identitet.
at udvikle deres kompetencer, så de bliver
i stand til at operationalisere deres liv. Det
som frigørelse. Tidligere vidste de undertrykte
hvem der undertrykte dem, herrer-
9
Hvem er jeg? Hvem er vi? Det er det
hedder kompetenceudviklingshåndtering. ne, og de vidste hvem de skulle gøre oprør
Ånd i en kompetencetid
spørgsmål som også M rejser i Skyfall da
Ideen er fostret af virksomhedsøkonomi- imod hvis de skulle blive frie. Sådan var
Som Grundtvig hverken blev stående ved hun indkaldes for undersøgelseskommisske
interesser. Den blev formuleret af det endnu på Luthers tid.
Herrens eller Luthers grav, skal vi heller sionen. Man skal vide hvem man selv er.
OECD i midten af 1990erne, og i Danmark
ikke blive stående ved hans. Vi må altså Ja, det skulle tilmed være forudsætningen
blev den bragt til torvs af det selvbestalte- Nu er det ikke længere gennemskueligt
spørge: Hvordan er det med friheden set for at forstå andre – så det er jo nok derde
Nationale Kompetenceråd. Det gælder hvem der er herrer og undertrykte, for
herfra hvor vi står? Hvad tilsidesætter for det trækker ud med det.
om at ruste virksomheden i konkurrencen manipulation tilslører konflikterne idet
den? Hvad må vi frigøres fra?
på det globale marked, og her bliver det herskerne får undersåtterne til at tro at
Hvad angår den individuelle identitet har
enkelte menneskes kompetencer en afgø- de handler ud af egen indsigt og egen fri
Det korte svar er: Vi må befries fra fore- Luther en aktuel kommentar. Han taler
rende ressource. “Den humane kapital” bli- vilje. Det er en moderne tanke at mennestillingen
om at vi skal besidde os selv. om det jeg “som har loven og skal arbejver
grundlag for en virksomheds evne til at sket i kraft af sin selvbevidsthed kan opnå
Mennesker er først og fremmest ufrie de” fordi det hele tiden skal gøre sig for-
skabe værdier. Nu hvor vi i et par hundre- frigørende indsigt. Det er denne tanke
fordi de vil besidde sig selv. De er slaver af tjent til at besidde sig selv. Det er hårdt
de år har drevet rovdrift på naturens res- manipulationen udnytter. Den vender det
arbejde. Dette jeg, denne identitet, er sin
sourcer, er turen kommet til en intensiv selvbestemmende menneske mod det selv.
egen slave fordi det er “en fra Kristus
udnyttelse af menneskets kompetencer, af Den får dette menneske til at tro at det er
adskilt person”. Men dette jeg skal dø, og
“human ressource”.
selvbestemmende, mens det i virkelighe-
den lov det er slave af, skal korsfæstes.
den er bestemt af magthaverne. Denne
Det er befrielsen, for, som Paulus skriver i
“Ja, mine Venner! jeg er ingenlunde ufrihed er vanskelig at befri sig fra fordi
Galaterbrevet, nu lever ikke længere
af dem, der mene, at vi skal staa det er uklart hvem modstanderen er. Sagt
“jeg”; “jeg” er korsfæstet med Kristus, og
stille ved hvad morten Luther gjorde uden omsvøb: Det individ der mener sig
Kristus lever i mig. I sin kommentar hertil
for 300 aar siden; thi kun Døden fri til at få udviklet sin kompetencehånd-
skriver Luther rent ud hvori befrielsen
staar stille, Livet er altid i
tering, bliver manipuleret til at manipule-
består: “Jeg lever ikke mit liv”.
bevægelse... jeg vil ikke staa stille
ved nogen grav, ikke selv ved
re sig selv.
Herrens, og mange siger derfor om Af reformationens Luther kan vi lære at
mig, at jeg er ingen ægte
sandheden om menneskets liv begynder
Lutheraner”.
at vise sig når det befries fra de magter
N.F.S. Grundtvig, 1842. der vil indbilde os at vi må gøre os fortjent
til vores liv – også befries fra den magt
som vi mener at have over os selv. Og af
reformationens reformator Grundtvig kan
vi lære at der findes fællesskaber som vi
ikke skal gøre os fortjent til fordi de er
givne. Livet består ikke i at vi murer os
inde i vores individuelle eller fælles identitet,
for “Livet er altid i Bevægelse”.
Dansk Kirketidende nr. 12 2012
Men Luther har ikke rigtig blik for åndens
fællesskaber. Her må vi gå til Grundtvig,
den modne Grundtvig. Som han sagde i
talen, så “er Menneske-Aanden forsvundet
og Hjærtets Stemme kvalt.”
Reformation betyder så at vi må
genfinde den stemme som er
åndens, for uden den stivner
fællesskaberne i “hvad vi
mener” og “hvem vi er”.
Uden åndens stemme er
fællesskaberne ikke givne,
men noget vi skal gøre os
fortjent til at blive medlem
af. Det er igen hårdt arbejde,
også fordi disse fællesskaber
er kapret af nogle
som ikke taler “Modersmaalet”
og foragter det
ligesom “Papis terne”.
I dag skal man nemlig
besidde en “social kompe-
Med de mange kompetencebegreber indpasses
vores liv i dén “totale forvaltning”
(Adorno) der i dag hedder “livslang kompetenceudvikling
gennem læring”. Ja, nu
er det kommet så vidt at formanden for
Grundtvigsk Forum, Torsten Johannessen,
mener at selv biskopper skal have dokumenteret
“teologisk akademisk realkompetence”.
Hvad det så er for noget.
Manipuleret fra frihed
Nu udøver hele dette papistiske sprog ikke
alene vold mod modersmålet. Det tager
også friheden fra os. Gennem manipulation.
I august 2007 holdt den ungarske filosof
Agnes Heller, Sonningpris-modtageren,
en forelæsning her i denne sal hvor hun
gjorde opmærksom på at manipulation er
Dansk Kirketidende nr. 12 2012
Vi skal ikke blive stående ved Herrens
grav, ved Luthers grav, ved Grundtvigs
grav eller ved de grave som vi graver for os
selv og hinanden. For ånden skal gøre os
frie – den ånd som med sin stemme kalder
Luther, Grundtvig og os alle til frihed. Her
hvor vi står. Her hvor vi hører til, i vores
fælles verden. Det er i reformationens
ånd. Tillykke med dagen!